Smag smagen Lærervejledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smag smagen Lærervejledning"

Transkript

1 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

2 Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8 Vejledning til hver workshop 9 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 10 Workshop 2: Sød 11 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt 13 Workshop 5: Bitter 14 Workshop 6: Umami 15 Workshop 7: Sæt de 5 grundsmage i spil 16 Bilag: Smage-5-kanter 17 Sponsorer der støtter Smagens Dag Litteratur og links Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

3 Smagens Dag 2016 Temaet for Smagens Dag er Smag smagen, som sætter fokus på de 5 grundsmage sød, sur, salt, bitter og umami. Eleverne skal erkende de 5 grundsmage og tilegne sig færdigheder og viden, så de kan skelne mellem de forskellige grundsmage og vurdere den enkelte grundsmags styrke. Eleverne skal tilberede og sammensætte måltider med smag, der giver dem lyst til at smage og spise forskellige fødevarer. Forskning viser, at vi kan registrere 5 grundsmage: sød, sur, salt, bitter og umami. I materialet Smag smagen sættes der fokus på smagssansen, og hvordan grundsmagene registreres. Smagsoplevelsen er forskellig, selvom vi spiser det samme. På Smagens Dag får eleverne mulighed for at opleve de 5 grundsmage og vurdere forskellige fødevarers smag, når de bruger Smage-5-kanten. Plakaten Smage-5-kanten viser eleverne, hvordan de kan fastholde deres smagsoplevelser, når de udfylder Smage-5-kanten. Formålet med Smagens Dag 2016 er, at eleverne: Oplever og erkender de 5 grundsmage: sød, sur, salt, bitter og umami Tilegner sig viden om grundsmagene og smagssansen, samt hvordan grundsmagene registreres i munden Får erfaringer med at smage og vurdere fødevarers og retters grundsmage Bliver bevidste om, hvilke råvarer og retter de fem grundsmage indgår i. Årets materiale Materialet Smag smagen er målrettet faget madkundskab og tager udgangspunkt i de forenklede Fælles Mål for faget. Materialet vil også kunne anvendes i andre af grundskolens fag, hvor arbejdet med smag og smagssansen kan være en del af fagets indhold. Årets materiale tager udgangspunkt i følgende kompetenceområder for madkundskab: Fødevarebevidsthed med det tilhørende færdigheds- og vidensområde: Råvarekendskab Madlavning med det tilhørende færdigheds- og vidensområde: Smag og tilsmagning. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

4 Årets tema Smag smagen er direkte nævnt under kompetenceområdet Madlavning, hvor et af færdigheds- og vidensområderne er: Smag og tilsmagning. Færdighedsog vidensmålsparret for trin 1 for dette område er: Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma og Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma. Fokus i dette års materiale er på aktiviteter, der retter sig mod arbejdet med grundsmagene. Skema over hvilke kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål materialet omfatter, kan ses på Læringsmålstyret undervisning For at tilgodese arbejdet med læringsmålstyret undervisning i madkundskab er materialet tilrettelagt, så underviseren kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen ud fra den didaktiske model relationsmodellen: Fire afhængige indbyrdes faktorer: (Fra Fælles Mål, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling) Til hver workshop er opstillet læringsmål, som er forslag til nedbrudte mål af nogle af færdigheds- og vidensmålene. Se skemaet: Aktiviteterne er tilrettelagt med udgangspunkt i en praktisk, undersøgende, analyserende og eksperimenterende virksomhed ud fra læringsmålene. Materialets undersøgende opgaver lægger op til, at eleverne kan tilegne og udvikle en faglig sproglighed i dialog og diskussioner om smag samt fastholde analyser, vurderinger og resultater af undersøgelser i en smagemodel: Smage-5-kanten, i skemaer og med digitale fotos. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

5 Underviseren kan anvende elevernes aktiviteter, skriftlige notater og digitale fotos i feedback-processen og som dele af de tegn, som eleverne kan bruge i deres overvejelser over, i hvor høj grad de har nået de opstillede læringsmål. Den løbende og afsluttende evaluering skal understøttes sprogligt i samtale med kammerater og læreren, så den enkelte elev bliver bevidst om egen læring. De 3 tværgående emner, som er en del af Fælles Mål for alle fag: Sproglig udvikling, It og medier samt Innovation og entreprenørskab, er medtænkt i materialet Smag smagen. Eleverne skal gennem arbejdet med de forskellige workshops udvikle madkundskabsfaglige begreber og sprog om smag og de 5 grundsmage samt kommunikere om deres smagsoplevelser både mundtligt og skriftligt. Eleverne opfordres i flere workshops til at anvende digitale medier til at finde viden og formidle egne oplevelser. I det undersøgende og eksperimenterende arbejde i workshopsne opfordres eleverne til at eksperimentere med grundsmagene og udvikle nye retter. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

6 Materialet Smag smagen består af: Elevmateriale med intro og formål samt 7 workshops. Lærervejledning inklusive bilag med smagemodellen: Smage-5-kanten. Plakaten: De 5 grundsmage er sendt til alle skoler i august Alt materiale ligger på under menupunktet: Materiale Elevmaterialet består af 7 workshops med en indledende workshop om grundsmagene og smagssansen og en workshop for hver af de 5 grundsmage samt en workshop, hvor eleverne skal sætte alle grundsmagene i spil ved at sætte de retter, som de arbejdet med i de øvrige workshops, sammen til en menu. Eleverne skal gennem praktiske og undersøgende opgaver i workshopsne opleve og erfare hver enkelt grundsmag, samt hvilke fødevarer der smager meget af en af de 5 grundsmage, når de analyserer fødevarernes smag med Smage-5-kanten. Til hver af de 7 workshops er der udformet læringsmål til eleven ud fra færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål samt oplæg til evaluering af hver workshop. Materialet understøtter elevens refleksioner over eget læringsudbytte i forhold til de omsatte læringsmål. Fokus i de 7 workshops er elevernes praktiske og konkrete arbejde, hvor de ud fra deres viden om og erfaringer med de 5 grundsmage undersøger og analyserer deres smagsoplevelse af kendte og ukendte fødevarer i sæson. Eleverne skal trænes i og udfordres til at smage og vurdere de 5 grundsmage i retter og forskellige fødevarer. Elevernes færdigheder og viden om grundsmagene skal danne basis for deres lyst til at eksperimentere med fremstillingen af retter, så disse bliver velsmagende. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

7 Overvejelser for underviseren Det er op til den enkelte underviser at vurdere, hvordan materialet Smag smagen kan indgå i madkundskabsundervisningen. Underviseren bør tage udgangspunkt i: Elevernes forudsætninger har eleverne fx arbejdet med Smagens Dag før? Rammefaktorer lokale og tidsramme Årsplanen herunder forløbsplan. I alle workshops er der angivet fødevarer og opskrifter på retter, som indgår i elevernes praktiske og undersøgende arbejde. Det er op til læreren at vurdere, hvor mange fødevarer der skal anvendes, samt hvor meget der skal fremstilles af hver ret. Udgangspunktet er, at de fremstillede retter produceres til smagning blandt grupper af elever, og hvor smageøvelserne er oplæg til dialog og diskussion om de 5 grundsmage på gruppe- eller klasseniveau. Læreren kan vælge at arbejde med hele materialet eller dele af det. Workshop 1 er en grundworkshop og forudsætningen for arbejdet med de andre workshops. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

8 Smage-5-kanten I elevmaterialets intro præsenteres smagemodellen Smage-5-kanten, som guider eleverne gennem deres smagsoplevelse via grundsmagene. Måske kender eleverne allerede Smage-5-kanten fra tidligere års arbejde med Smagens Dag eller fra andre undervisningsmaterialer? Smage-5-kanten er en analysemodel, der hjælper og støtter eleverne til at vurdere grundsmagene i en fødevare eller en ret. Eleverne markerer den enkelte grundsmags styrke ved at farve et eller flere felter under hver grundsmag. Opleves grundsmagen svag, markerer eleven kun det inderste felt 1. Opleves grundsmagen middel, farver eleven to felter osv. Smage-5-kanten viser den enkelte elevs smagsvurdering, gør smagsoplevelsen tydelig for eleven selv og for de andre elever og for underviseren. Modellen giver grundlag for dialog og diskussion af smagsoplevelsen. Smage-5-kanten er derfor et godt fundament for udvikling af elevens fagsprog og faglige begreber om smag. Smage-5-kanten her er udfyldt for et æble, som er noget sødt, lidt surt og meget lidt bittert. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

9 Vejledning til hver workshop Til hver workshop er der udarbejdet forslag til, hvordan arbejdet med workshoppen kan tilrettelægges efter den didaktiske relationsmodel i Fælles Mål og gennemføres i praksis. Elevmaterialet indledes med en intro: Smag smagen, hvor eleverne får præsenteret formålet med årets tema. Derudover introduceres Smage-5-kanten og den plakat, som er tilknyttet årets tema. Plakaten kan hænge i madkundskabslokalet, så eleverne hele tiden kan blive mindet om de 5 grundsmage, og om hvordan Smage-5-kanten kan støtte dem, når de smager og vurderer fødevarer og retter af mad. Workshop 1 er en basisworkshop. Eleverne skal tilegne sig de færdigheder og viden, som læringsmålene beskriver, for at de kan arbejde med de øvrige workshops. Oversigt over workshops Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen Workshop 2: Sød Workshop 3: Sur Workshop 4: Salt Workshop 5: Bitter Workshop 6: Umami Workshop 7: Sæt de 5 grundsmage i spil - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

10 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen Workshoppen er en basisworkshop. Her introduceres de 5 grundsmage, som eleverne skal erfare, lære at skelne mellem og kende ved at smage på de rene grundsmage, ligesom eleverne skal tilegne sig viden om smagssansen. Læringsmål Eleven kan kende de 5 grundsmage. Eleven kan forklare, hvad der sker, når man smager. Undervisningsaktiviteter Eleverne introduceres for læringsmålene. Underviseren formidler workshoppens beskrivelse af smagssansen og hvad der sker på tungen og i hjernen, når vi smager. Forklaringerne understøttes af illustrationerne i elevmaterialet. Illustrationen kan udskrives og sættes op i faglokalet. Papiller og smagsløg er nøglebegreber, som eleverne skal forstå og kunne forklare. Ved at tage et foto af deres tunger kan eleverne studere deres papiller og begynde at forstå, hvad der sker, når de smager. Læreren viser de 5 grundsmage og forklarer grundsmagene ud fra plakatens illustrationer. Eleverne smager på de 5 grundsmage og fører deres resultater ind i skema på side 5. Tegn på læring Tegn på læring kan være: Eleven kan forklare, hvad en grundsmag er. Eleven kan nævne eksempler på alle 5 grundsmage. Eleven kan forklare, hvad papiller er, og hvilken betydning de har for smagsoplevelser. Eleven kan redegøre for smagssansens funktion. Evaluering Eleverne kan to og to teste hinanden i forhold til de opstillede læringsmål. Forklar, hvad en grundsmag er. Nævn en fødevare for hver af 5 grundsmage. Forklar hvad papiller er, og hvilken betydning de har for smagsoplevelser. Hvad er smagsløg, og hvordan fungerer de? Lave en udstilling om smagssansen på skolen. Underviseren cirkulerer lyttende rundt i klassen under evalueringen og får dermed information om, i hvor høj grad eleverne har nået læringsmålene. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

11 Workshop 2: Sød Workshoppen har fokus på grundsmagen sød. I workshoppen beskrives, hvorfor mange foretrækker den søde smag. Eleverne skal undersøge og eksperimentere med grundsmagen sød og få erfaringer med den søde smag og viden om, hvilke fødevarer der giver eller indeholder grundsmagen sød. Læringsmål Eleven kan undersøge og vurdere den søde smag i forskellige fødevarer. Eleven kan bruge den søde smag i forskellige retter og beskrive, hvordan den søde smag bruges. Eleven kan smage grundsmagen sød og vurdere den med Smage-5-kanten. Undervisningsaktiviteter Læreren forklarer læringsmålene for eleverne. Læreren viser eleverne forskellige fødevarer, der smager sødt, fx sukker, honning og æble, mælk, brombær, gulerod og pære. Læreren taler med eleverne om teksten: Den søde smag. Eleverne skal smage på 5 forskellige fødevarer, der har en sød smag og udfylde en Smage-5-kant for hver fødevare. Eleverne kan arbejde sammen 2 og 2 og diskutere smagen i de fem fødevarer, og hvor søde de er. Herefter undersøger eleverne den søde smag i tre forskellige smoothies. Læreren vurderer, hvordan eleverne kan tilberede de 3 smoothies og leder herefter elevernes smagsvurdering. Det er vigtigt, at eleverne bruger deres udfyldte Smage-5-kanter, når de taler om deres smagsoplevelser, så de styrker deres fagsprog. Arbejdet med den søde grundsmag kan afsluttes med, at eleverne får mulighed for at overveje, hvornår de bruger den søde grundsmag og til hvilke begivenheder. Tegn på læring Eleven kan forklare, hvorfor mange foretrækker grundsmagen sød. Eleven kan nævne forskellige fødevarer, der smager sødt. Eleven kan anvende forskellige fødevarer og andre ingredienser, når en ret skal gøres mere sød. Evaluering Eleverne kan i grupper tale med hinanden, om de har nået de opstillede læringsmål og: Forklare, hvorfor mange foretrækker den søde smag. Nævne fødevarer, der kun har den rene søde smag. Nævne fødevarer, der har den søde smag. Forklare, hvornår de bruger den søde smag. Underviseren lytter til de diskussioner og samtaler eleverne har om grundsmagen sød ud fra deres arbejde med Smage-5-kanten. Underviseren vurderer, i hvilken grad eleverne kan sætte ord på deres smagserfaringer. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

12 Workshop 3: Sur I workshoppen er der fokus på grundsmagen sur. Eleverne skal opnå erfaringer med og viden om, hvordan den sure smag bruges, og i hvilke fødevarer den findes. Læringsmål Eleven kan undersøge og vurdere den sure smag i forskellige fødevarer. Eleven kan bruge den sure smag i forskellige retter og beskrive, hvordan den sure smag bruges. Eleven kan smage grundsmagen sur og vurdere den med Smage-5-kanten. Undervisningsaktiviteter Læreren forklarer læringsmålene for eleverne. Målene kan sættes op i faglokalet. Læreren lader eleverne smage på den rene sure smag, fx citronsaft eller eddike. Læreren taler med eleverne om, hvordan den sure grundsmag føles i munden. Eleverne kan 2 og 2 læse teksten: Den sure smag. Herefter skal eleverne undersøge den sure smag i forskellige fødevarer, fx eddike, syltet agurk, yoghurt, kærnemælk og limesaft og udfylde en Smage-5-kant for hver fødevare. Læreren leder samtalen om elevernes smagsvurdering, hvor eleverne både skal vurdere styrken af den sure smag i den enkelte fødevare og fødevarernes andre grundsmage. Herefter skal eleverne opnå indsigt i, hvordan grundsmagen sur bruges. Eleverne skal analysere den sure smag i to dressinger til en efterårssalat. Eleverne kan arbejde i grupper og fremstille de to salater med de to forskellige dressinger med grundsmagen sur. Eleverne analyserer den sure smag i de to dressinger med Smage- 5-kanten. Læreren leder klassens samtale om, hvornår man bruger den sure smag, og eleverne lytter til hinandens forslag om, hvad grundsmagen sur kan bruges til. Tegn på læring Eleven kan forklare, hvordan den sure smag opleves i munden. Eleven kan nævne flere fødevarer, der smager surt. Eleven kan forklare, hvordan grundsmagen sur bruges. Eleven kan bruge grundsmagen sur i madlavningen. Evaluering Eleverne kan to og to tale med hinanden, om de har nået de opstillede læringsmål og: Forklare hvilke fødevarer, der har den rene sure smag. Forklare hvilke fødevarer, der har grundsmagen sur. Forklare og vise, hvordan grundsmagen sur kan bruges. Underviseren lytter til de diskussioner og samtaler, eleverne har om grundsmagens sur ud fra arbejdet med Smage-5-kanten. Underviseren vurderer, i hvilken grad eleverne kan sætte ord på deres smagserfaringer og anvende grundsmagen sur, når de laver mad. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

13 Workshop 4: Salt Grundsmagen salt er i fokus i workshop 4. Eleverne skal forstå, at salt er livsvigtigt for væskebalancen, kende den rene smag af salt og identificere grundsmagen salt i forskellige fødevarer. Læringsmål Eleven kan undersøge og vurdere den salte smag i forskellige fødevarer. Eleven kan bruge den salte smag i forskellige retter og beskrive, hvordan den salte smag bruges. Eleven kan smage grundsmagen salt og vurdere den med Smage-5-kanten. Undervisningsaktiviteter Underviseren har medbragt fint salt, groft salt og flagesalt og er i dialog med eleverne om de forskellige slags salt. Hvordan registreres den salte smag i munden? Hvor mærker eleverne den salte smag i munden? Se workshop 1. Læringsmålene for workshoppen præsenteres. Hvilke fødevarer kender eleverne, der smager meget af den salte grundsmag? Eleverne smager på de 5 fødevarer: stegt bacon, skinke, chips, peanuts og fetaost og udfylder en Smage-5-kant for hver fødevare. Underviseren støtter eleverne i deres smagning og med at sætte ord på grundsmagene i samtalen om elevernes udfyldte Smage-5-kanter. (Bacon kan være enten fra gris, kylling eller kalkun). Eleverne skal eksperimentere med stegning af kyllingestykker, som får tilført den salte smag på forskellig måde og finde ud af, hvilke fødevarer der giver et stykke stegt kylling den salte smag. Underviseren inddeler eleverne i hold, som fremstiller retterne med de stegte stykker kylling. Eleverne skal smage lidt af hver ret og vise deres smagsvurderinger i Smage-5-kanter. Eleverne diskuterer deres smagsoplevelse ud fra de udfyldte Smage-5-kanter. I hvilket kyllingestykke er den salte grundsmag mest tydelig, og hvilke fødevarer giver den salte smag i de tre stykker kylling? Underviseren opfordrer eleverne til at komme med forslag til, hvilke salte fødevarer de spiser meget af, samt hvornår eleverne tilsætter salt til deres mad. Eleverne kan udarbejde deres lister 2 og 2, som derefter kan optælles til: Klassens top 3: Salte fødevarer, som klassen spiser mest af. Klassens top 3: Kommer salt på maden. Tegn på læring Eleven kan forklare, hvordan den salte smag opleves i munden. Eleven kan nævne forskellige fødevarer, som smager salt. Eleven kan bruge Smage-5-kanten til at vurdere smagen af salt i forskellige fødevarer. Eleven kan forklare, hvordan den salte smag kan bruges i en ret mad. Evaluering Ved smageøvelserne får underviseren et indtryk af, i hvor høj grad eleverne når læringsmålene. Ved afslutningen af arbejdet med workshoppen kan underviseren sætte en feedback øvelse i spil, som får eleverne til at reflektere over deres læringsudbytte, fx: Tegn en pil med tal 0-3 på gulvet. Bed eleverne stille sig et sted på pilen i forhold til, i hvor høj grad de har opnået hvert læringsmål. Lad eleverne forklare, hvorfor de har placeret sig, som de har ved hvert af læringsmålene. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

14 Workshop 5: Bitter I workshoppen skal eleverne arbejde med grundsmagen bitter, som er en grundsmag, mange børn skal vænne sig til at smage. Eleverne skal smage og vurdere fødevarer, der indeholder meget smag af bitter. Eleverne skal fremstille pesto af krydderurter og nødder og undersøge, hvilke fødevarer der er med til at give en pesto en bitter smag. Læringsmål Eleven kan undersøge og vurdere den bitre smag i forskellige fødevarer. Eleven kan bruge den bitre smag i forskellige retter og beskrive, hvornår den bitre smag bruges. Eleven kan smage grundsmagen bitter og vurdere den med Smage-5-kanten. Undervisningsaktiviteter Underviseren bruger plakaten De 5 grundsmage i dialogen med eleverne og får dem til at udpege den bitre grundsmag og det produkt, som viser den bitre smag på plakaten samtidig med, at workshoppens læringsmål tydeliggøres. Hvilke andre fødevarer kender eleverne, som smager bittert? Hvordan opleves smagen bitter? Eleverne smager på de 5 fødevarer: Valnødder, hvidkål, persille, mørk chokolade og rå løg og bruger Smage-5-kanten til deres analyse. Med udgangspunkt i de udfyldte Smage-5-kanter diskuterer eleverne deres smagsvurderinger. Eleverne fremstiller de to slags pesto og analyserer deres indhold af den bitre smag og de øvrige grundsmage. Eleverne skal også smage de to slags pesto sammen med ristet rugbrød og finde ud af, hvad rugbrødets smag gør ved pestoens smag. Underviseren støtter eleverne i deres brug af fagsprog i dialogen om deres smagsvurderinger og får indtryk af, hvor langt eleverne er i forhold til læringsmålene. Elevmaterialet lægger op til, at eleverne eksperimenterer med at fremstille deres helt egen pesto og finde frem til, hvordan deres pesto kan blive mere eller mindre bitter. Afslutningsvis skal eleverne nævne fødevarer, de bruger, som har grundsmagen bitter. Forslagene kan samles på tavlen eller i klassens portfolio. Tegn på læring Eleven kan forklare, hvordan den bitre smag opleves i munden. Eleven kan nævne forskellige fødevarer, som smager bittert. Eleven kan bruge Smage-5-kanten til at vurdere smagen af bitter i forskellige fødevarer. Eleven kan forklare, hvordan den bitre smag kan bruges i en ret. Evaluering Som afslutning på workshoppen beder underviseren eleverne 2 og 2 reflektere over, i hvor høj grad de har nået læringsmålene et mål ad gangen. Underviseren beder eleverne tilkendegive deres vurdering af egen læring via eleverne laver, eller på workshoppens læringsmål. På baggrund af dette kan underviseren konkludere, hvilke elementer om grundsmagen bitter og eventuelt de øvrige grundsmage, der senere bør inddrages i undervisningen. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

15 Workshop 6: Umami Den femte grundsmag umami kan være svær at sætte ord på og forklare. Eleverne skal i workshop 6 undersøge og erfare grundsmagen umami og støttes i at beskrive oplevelsen af velsmag, som er et kendetegn ved umami. Læringsmål Eleven kan undersøge og vurdere smagen af umami i forskellige fødevarer. Eleven kan bruge grundsmagen umami i forskellige retter og beskrive, hvornår umamismagen bruges. Eleven kan smage grundsmagen umami og vurdere den med Smage-5-kanten. Undervisningsaktiviteter Undervisningen starter med, at eleverne smager et stykke parmesanost. Underviseren guider eleverne igennem smagningen, så smagningen får tid, og parmesanosten kommer godt rundt i munden. Hvilken grundsmag er kraftigst? Umami og dagens læringsmål bliver præsenteret for eleverne. Eleverne læser workshoppens indledende afsnit om umami, mens underviseren gør klar til smageøvelsen med de 5 fødevarer: champignon, soltørret tomat, fiskesovs, parmaskinke og ansjos. Eleverne bruger Smage-5-kanterne til smagsvurderingen og diskuterer deres resultater i klassen. Underviseren leder diskussionen, og plakaten De 5 grundsmage kan inddrages i smageøvelsen. Underviseren introducerer opgaven, hvor eleverne skal undersøge smagen af umami i tre tomatsovse og finde ud af, hvilke fødevarer der giver tomatsovsen umamismag. Eleverne kan i hold tilberede tomatsovsene, som kan præsenteres som buffet og smages sammen med spaghetti og revet parmesanost. Eleverne smagsvurderer sovsene med og uden tilbehør og fastholder deres analyse i Smage-5-kanter og i skemaform. Skemaets resultater skal støtte elevernes sproglige udtryk til forklaring og forståelse af ordet velsmag. Eleverne skal afslutningsvis nævne retter, de kender, som har meget umamismag. Tegn på læring Eleven kan forklare, hvordan smagen af umami opleves i munden. Eleven kan nævne forskellige fødevarer med grundsmagen umami. Eleven kan bruge Smage-5-kanten til at vurdere umamismagen i forskellige fødevarer. Eleven kan forklare, hvordan grundsmagen umami kan bruges i en ret. Eleven kan forklare ordet velsmag i forbindelse med grundsmagen umami. Evaluering Undervisningen afsluttes med en fælles refleksion over arbejdet med grundsmagen umami, hvor underviseren via spørgsmål og svar fra eleverne undersøger, i hvor høj grad eleverne har nået læringsmålene for workshoppen. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

16 Workshop 7: Sæt de 5 grundsmage i spil I workshoppen skal eleverne bruge de erfaringer og viden, de har tilegnet sig ved at arbejde med de forskellige workshops om de 5 grundsmage. Læringsmål Eleven kan bruge sin viden om og erfaringer med de 5 grundsmage, når han eller hun laver en ret mad eller et måltid. Undervisningsaktiviteter Med udgangspunkt i plakaten De 5 grundsmage repeterer klassen de 5 grundsmage og kommer med eksempler på fødevarer, der er karakteristiske for hver af de 5 grundsmage. Eleverne kan bruge deres resultater fra workshop 1. Workshoppens læringsmål introduceres for eleverne. Eleverne skal sammensætte en Smag smagen Menu med fx forret, hovedret og dessert. Eleverne opfordres til at bruge retterne og den viden, de har tilegnet sig i arbejdet med workshop 2, 3, 4, 5 og 6. Eleverne skal udforme et flot menukort, der skal være med i præsentationen af deres menu. Når middagen præsenteres, kan eleverne optage et filmklip på mobilen eller på en tablet, hvor de præsenterer og begrunder deres valg af deres menu og nævner menuens indhold af de 5 grundsmage. Tegn på læring Eleven kan beskrive de 5 grundsmage. Eleverne kan sammensætte en menu, hvor de 5 grundsmage er repræsenteret. Eleverne kan forklare og begrunde deres valg af menu. Evaluering Ved afspilning af filmklippene i klassen og eventuelt for en parallelklasse får eleverne feedback på deres menu og præsentation af de 5 grundsmage. Underviseren giver feedback i forhold til workshoppens læringsmål samt sammensætning og præsentation af menu. - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

17 Bilag: Smage-5-kanter Fødevare: Fødevare: Fødevare: Fødevare: Fødevare: Fødevare: Fødevare: Fødevare: Fødevare: - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

18 Tak til sponsorerne, der støtter Smagens Dag 2016 Landbrug og Fødevarer Smag for Livet Dansukker Frie Fagskoler Fiskebranchen - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

19 Litteratur og links Mod en smagspædagogik Af Karen Wistoft og Jonathan Leer Smag for Livet 2015 Kan downloades her: %20-%20Mod%20en%20smagspædagogik%20%20Web.pdf Smag På sporet af en gastronomi Af Martin Marchman Andersen Turbine 2015 Umami Gourmetaben & den femte smag Af Ole G Mouritsen og Klavs Styrbæk Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2011 Links - De fem grundsmage GOCook - Irma intro til de 5 grundsmage - Irma sød - Irma sur - Irma salt - Irma bitter - Irma umami - Ole Mouritzen fortæller om umami Gourmetaben og den femte smag smagefter.dk/formalet/om-os/ - Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Smag smagen Elevmateriale

Smag smagen Elevmateriale 2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at udfordre skoleelever og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT WOW...

GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW LÆRERVEJLEDNING Grøntsager og Frugt - wow www.madkundskabsforum.dk Hanne Birkum, pædagogisk konsulent Foto: Sæson, Hanne Birkum og Line Falck Design og

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Madkamps relation til madkundskabsfaget

Madkamps relation til madkundskabsfaget Madkamps relation til madkundskabsfaget & dette års læremiddel v./camilla Damsgaard Disposition Præsentation af Madkamps didaktik Læremidler i Madkamp Præsentation af årets materialer Målafdækning af årets

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Nr. 40908 Udviklet af: Thomas Stig Jørgensen og Frida Engholm Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Lærervejledning. Udarbejdet af:

Lærervejledning. Udarbejdet af: Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde Smagens Dag 2009 Smag det sure med det søde Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve, udfordre og træne din smagssans. Du kan smage 5 grundsmage:, surt, salt, bittert og umami. Du smager med tungen

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Smag til. Smagens Dag Elevmateriale. Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen. Foto: Sarah Bender

Smag til. Smagens Dag Elevmateriale. Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen. Foto: Sarah Bender Smagens Dag 2015 Smag til Foto: Sarah Bender Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold Intro... 3 Workshop 1 De 5 grundsmage... 5 Workshop 2 Smag til med

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Nye mål og Madkundskab

Nye mål og Madkundskab Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,

Læs mere

Madkamp - DM i madkundskab

Madkamp - DM i madkundskab 1 2 Læremidlet er udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Kirsten Jensen fra University College Lillebælt - Forskning og Innovation, Mad, krop og læring i samarbejde med Madkulturen. Projektet støttes

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Velkommen til kursus MADKAMP

Velkommen til kursus MADKAMP Velkommen til kursus MADKAMP v./susanne Tønneskov Hansen Året tema: Konserver din køkkenhave Program for dagen 08.30-09.00 Velkommen + kaffe v/ Susanne Tønneskov Hansen, lektor ved PH Absalon 09.00-09.30

Læs mere

Lærervejledning. Da julen var hjemmelavet

Lærervejledning. Da julen var hjemmelavet Lærervejledning Da julen var hjemmelavet Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Da julen var hjemmelavet på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Workshops Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indhold....

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Madpakker! Lærervejledning. Formål med undervisningsmaterialet. Mål for undervisningen

Madpakker! Lærervejledning. Formål med undervisningsmaterialet. Mål for undervisningen Madpakker! Materialet GoCook madpakker! er sammensat til den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Det kan også bruges i undervisningen i valgfaget hjemkundskab. Undervisningsmaterialet

Læs mere

Fælleskøkkenets madfilosofi. Den gode hverdagsmad

Fælleskøkkenets madfilosofi. Den gode hverdagsmad Fælleskøkkenets madfilosofi Den gode hverdagsmad Indhold Køkkenfaglig stolthed 4 Den gode hverdagsmad 6 Den gode måltidsoplevelse 8 Det gode forhold 11 Den gode tallerken 12 Værtskab 13 Smagen i centrum

Læs mere

on tour pizzaværksted

on tour pizzaværksted on tour pizzaværksted lærervejledning Forberedende undervisning Introduktion GoCook-mobilen ruller lige nu rundt i hele landet med sit pizza-værksted, og vi glæder os til at få besøg af jer. For at få

Læs mere

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft SMAG FOR LIVET Skolemadskonference 8.12.2014 Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi

Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi Lærervejledning I denne lærervejledning beskrives materialet Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning.

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Materiale til Smagens Dag 2007 Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indholdsfortegnelse.. 2 Del 1:

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Indhold Workshop 1 - Intro 3 - De 5 grundsmage 3 Workshop 2 - Mærk konsistensen 5 Workshop 3 - Hvad betyder temperaturen?

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen 100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD ViDen VÆKST BaLanCe STeG KøD Rigtigt MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD STeG KøD rigtigt 1/5 Steg kød rigtigt Kød bliver tilberedt, så kødet: Bliver sikkert at spise Bliver nemmere at tygge Bliver lettere

Læs mere

SMAGENS DAG 2000. Tidens smag

SMAGENS DAG 2000. Tidens smag SMAGENS DAG 2000 Tidens smag Smagens Dag er den dag, hvor oplevelser med råvarer i sæson og sanserne specielt smagssansen er sat i centrum. Den dag, hvor eleverne skal opleve råvarernes smagssammensætning

Læs mere

Måltidsakademiet. MåltidsAkademiet

Måltidsakademiet. MåltidsAkademiet MåltidsAkademiet MåltidsAkademiet er ramme om medarbejdernes kompetenceudvikling. Her samler og deler vi viden om mad og måltider på tværs af professioner, forvaltninger og sektorer. MåltidsAkademiet er

Læs mere

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen Lærervejledning På akkord med familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På akkord med familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere