Smagens Dag 2015 Smag til

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smagens Dag 2015 Smag til"

Transkript

1 Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1

2 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag Vejledning til hver workshop... 7 Workshop 1 De 5 grundsmage... 8 Workshop 2 Smag til med de 5 grundsmage Workshop 3 Smag retten til Workshop 4 Smag brødet til Workshop 5 Smag til med krydderier og krydderurter Workshop 6 Smag til til en særlig begivenhed Bilag: Smage-5-kanter Bilag: De 5 Smag til søjler Sponsorer der støtter Smagens Dag Litteratur og links

3 Smagens Dag 2015 Hvert år på Smagens Dag arbejder eleverne med smag og tilsmagning. Eleverne arbejder med smagens 5 grundsmage og får viden om og erfaringer med disse gennem eksperimenterende, analyserende og undersøgende workshops. Temaet for Smagens Dag 2015 er Smag til, hvor eleverne skal arbejde med den fysiologiske smag, når de skal lære at smage retter til og med den kulturelle smag, når de skal undersøge og diskutere, hvilke smage og forventninger der knytter sig til en særlig begivenhed eller højtid. Fokus i de 6 workshops er elevernes praktiske arbejde, hvor de ud fra deres viden om og erfaringer med de 5 grundsmage undersøger og analyserer deres smagsoplevelse af kendte og ukendte råvarer og fødevarer i sæson. Eleverne skal trænes i og udfordres til at smage og vurdere retter og forskellige råvarers og fødevarers smag, så de på baggrund af kendskab til og viden om de 5 grundsmage kan vurdere fødevarer og råvarer, fremstille og tilsmage retter, så de bliver velsmagende. Eleverne opdager hurtigt, at smag og smagsoplevelse er forskellig fra menneske til menneske at smag kan være til diskussion. Ud fra definerede rammer i beskrevne undersøgende opgaver i workshops, hvor de 5 grundsmage er i fokus, føres eleverne gennem smageøvelser og overvejelser om valg af fødevarer, råvarer og krydderier, som kan medvirke til en ny og måske endnu bedre smagsoplevelse for eleven selv og for elevens medsmagere i klassen. Det er vigtigt, at underviseren får skabt et anerkendende klassefællesskab i madkundskab med rum til individuel oplevelse af smag og til diskussion af smag. I læringsrummet bør eleverne erfare, at det at smage på en fødevare ikke nødvendigvis er det samme som at spise den. Ved smagning af en råvare skal der smages på lidt af råvaren, være tid til at vurdere og beskrive smagsoplevelsen samt skylle munden med koldt vand før næste smagsoplevelse. Eleverne skal opleve, at de kan træne deres smagssans, beskrive og diskutere smag og forventningerne til smagen i en ret. Formålet med Smagens Dag 2015 er, at eleverne: Oplever og sætter ord på smagens 5 grundsmage: sød, sur, salt, bitter og umami Får erfaringer med at vurdere råvarers og retters grundsmage Eksperimenterer med at smage retter til med grundsmagene og krydderier Får kendskab til, hvilke smage der er forbundet med en begivenhed, sæson eller højtid. Årets materiale Materialet Smag til er målrettet faget madkundskab og tager udgangspunkt i de forenklede Fælles Mål for faget. Årets materiale tager udgangspunkt i kompetenceområderne: Fødevarebevidsthed med det tilhørende færdigheds- og vidensområde: Råvarekendskab. Madlavning med de tilhørende færdigheds- og vidensområder: Madlavningens mål og struktur, Grundmetoder og madteknik samt Smag og tilsmagning. Mad og kultur med det tilhørende færdigheds- og vidensområde: Måltidets komposition. 3

4 Årets tema Smag til er direkte nævnt under kompetenceområdet Madlavning, hvor et af færdigheds- og vidensområderne er: Smag og tilsmagning. Færdigheds- og vidensmålsparrene for dette område er: Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma. Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma. Eleven kan tilsmage og krydre maden. Eleven har viden om tilsmagning og krydring. Materialet lægger op til arbejde med disse målpar samt flere målpar fra de øvrige kompetenceområder. Skema over hvilke kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål materialet omfatter, kan ses på Læringsmålstyret undervisning For at tilgodese arbejdet med læringsmålstyret undervisning i madkundskab er materialet tilrettelagt, så underviseren kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen ud fra den didaktiske model: Fire afhængige indbyrdes faktorer: Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling 4

5 Til hver workshop er opstillet læringsmål, som er nedbrudte mål af nogle af færdigheds- og vidensmålene. Aktiviteterne er tilrettelagt med udgangspunkt i en undersøgende, analyserende og eksperimenterende virksomhed ud fra læringsmålene. Med analyserende og reflekterende øvelser skal eleverne udvikle en faglig sproglighed og fastholde analyser og vurderinger skriftligt i en smage-model: Smage-5-kanten, i skemaer og digitale fotos. Underviseren kan anvende aktiviteter, de skriftlige notater og fotos i feedback-processen og som dele af de tegn, som eleverne kan anvende i deres overvejelser over, i hvor høj grad de har nået de opstillede læringsmål. Til at fastholde den enkelte elevs evaluering kan målestokken i tænkeboblen med spørgsmålet: I hvor grad har jeg nået læringsmålene? inddrages. Elevevalueringen skal understøttes sprogligt i samtale med kammerater og læreren om, hvad den enkelte elev har lært og erfaret i arbejdet med workshoppen. I årets materiale er der også fokus på de 3 tværgående emner, som er en del af Fælles Mål for alle fag: Sproglig udvikling, It og medier samt Innovation og entreprenørskab. Eleverne skal gennem arbejdet med materialet Smag til udvikle madkundskabsfaglige begreber og sprog om smag og tilsmagning samt kommunikere om deres smagsoplevelser både mundtligt og skriftligt. Eleverne opfordres i flere workshops til at anvende digitale medier til at finde viden og formidle egne oplevelser. I det undersøgende og eksperimenterende arbejde i workshopsne opfordres eleverne til at eksperimentere med at smage til, at variere og opfinde nye opskrifter ud fra deres viden om smag og deres smagsoplevelser. 5

6 Materialet Smag til består af: Elevmateriale med intro og formål samt 6 workshops. Til hver af de 6 workshops er der udformet læringsmål til eleven ud fra færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål. Materialet understøtter således elevens refleksioner over mål og egen læring. Lærervejledning inkl. bilag med smagemodellen: Smage-5-kanten og skemaet De 5 Smag til søjler. Skemaet De 5 Smag til søjler kan kopieres op i størrelse og hænges op i madkundskabslokalet og støtte elevernes læring under arbejdet med Smag til. Smage-5-kanten og De 5 Smag til søjler kan anvendes i arbejdet med smag og tilsmagning i madkundskab hele året. Alt materiale ligger på under menupunktet: Materiale Overvejelser for underviseren Det er op til den enkelte underviser at vurdere, hvorledes materialet Smag til kan indgå i madkundskabsundervisningen. Underviseren bør tage udgangspunkt i: Elevernes forudsætninger har eleverne fx arbejdet med Smagens Dag før? Rammefaktorer lokale og tidsramme Årsplanen herunder forløbsplan. De to første workshops er basisworkshops om de 5 grundsmage og oplæg til, hvorledes der kan arbejdes med årets tema Smag til samt introduktion til Smage-5-kanten og De 5 Smag til søjler. Viden og læring fra de to workshops er forudsætninger for arbejdet med de øvrige workshops i materialet. I alle workshops er der angivet råvarer, fødevarer og opskrifter på retter, som indgår i elevernes praktiske og undersøgende arbejde. Det er op til læreren at vurdere, hvor mange råvarer der skal anvendes, samt hvor meget der skal fremstilles af hver ret. Udgangspunktet er, at de fremstillede retter produceres til smagning blandt grupper af elever, og hvor smageøvelserne er oplæg til dialog og diskussion på gruppe- eller klasseniveau. I alle opskrifters fremgangsmåde er begrebet smag til fremhævet. 6

7 Model og skema Smage-5-kanten I workshop 1 introduceres smagemodellen: Smage-5-kanten, som guider eleverne gennem deres smagsoplevelse via grundsmagene. Måske kender eleverne allerede Smage-5-kanten fra tidligere års arbejde med Smagens Dag eller fra andre undervisningsmaterialer. Smage-5-kanten hjælper og støtter eleverne til at vurdere grundsmagene i en råvare, en fødevare eller en ret mad. Eleverne markerer den enkelte grundsmags styrke ved at farve et eller flere felter under hver grundsmag. Opleves grundsmagen svag, markerer eleven kun det inderste felt. Opleves grundsmagen middel, farver eleven to felter osv. Smage-5-kanten viser den enkelte elevs smagsvurdering, gør smagsoplevelsen tydelig for eleven selv og for de andre elever og underviser, og den giver grundlag for dialog og diskussion af smagsoplevelsen. Smage-5-kanten er således et godt fundament for udvikling af elevens fagsprog og faglige begreber om smag. Skemaet de 5 Smag til søjler skal give eleverne viden om, hvilke fødevarer og produkter de kan anvende, når de skal smage til med de 5 grundsmage og støtte eleverne i at vælge råvarer og fødevarer, når de skal smage til. I flere workshops henvises til skemaet, som bør være synlig i lokalet. Skemaet kan være dynamisk, idet eleverne kan finde flere råvarer og fødevarer og sætte dem ind i skemaet. Klassen kan udvikle deres helt eget skema, som de kan bruge året rundt i madkundskab, når retter skal smages til, eller eleverne skal eksperimentere med nye smagssammensætninger og retter. 7

8 Vejledning til hver workshop Til hver workshop er der udarbejdet forslag til, hvordan arbejdet med workshoppen kan tilrettelægges efter Fælles Mål og gennemføres i praksis. Workshop 1 er basisworkshop. Eleverne skal tilegne sig færdigheder og viden, som læringsmålet beskriver, for at de kan arbejde med de øvrige workshops. Oversigt over workshops Workshop 1: De 5 grundsmage Workshop 2: Smag til med de 5 grundsmage Workshop 3: Smag retten til Workshop 4: Smag brødet til Workshop 5: Smag til med krydderier og krydderurter Workshop 6: Smag til til en særlig begivenhed 8

9 Workshop 1 De 5 grundsmage Workshoppen er en basisworkshop, hvor elevernes erfaringer og viden fra undersøgelserne skal anvendes i de øvrige workshops. Eleverne skal opleve og blive bevidste om de 5 grundsmage: sød, sur, salt, bitter og umami ved at smage på råvarer, som kun indeholder de rene grundsmage. Eleverne skal lære at udfylde Smage-5-kanten til at vurdere grundsmagenes styrke og få erfaringer med, at fødevarer kan indeholde flere grundsmage. Planlægning Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med: Kompetenceområde Madlavning Færdigheds- og vidensområde med mål Smag og tilsmagning fase 1: Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Smag og tilsmagning fase 2: Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Læringsmål Du kan kende de 5 grundsmage. Du kan genkende de 5 grundsmage, når du smager på forskellige råvarer og produkter. Du træner dig i at smage og vurdere grundsmagene og deres styrke. Læringsmålene er opført i elevmaterialet, så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære i workshoppen. Tegn på læring Tegn på læring kan være: Eleven kan benævne de 5 grundsmage, når de smager på råvarerne samt komme med eksempler på andre råvarer og fødevarer. Eleven kan udfylde Smage-5-kanten i samarbejde med kammerater og lærer. 9

10 Lærer hvad gør læreren Indledning Læreren introducerer workshoppens tema og læringsmål. I dialogisk form bliver begreberne smag og de 5 grundsmage gennemgået. Med henvisning til illustrationerne i materialet tydeliggøres mundhulens og tungens evne til at registrere grundsmagene. Bearbejdning Læreren introducerer smageøvelsen med henvisning til opgaven i elevmaterialet: Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og parmesanost. Læreren understreger betydningen af selve smagningen smag koncentreret, oplev smagen på tunge og i mundhulen, vurder grundsmagen - og sørger for, at eleverne får skyllet munden med vand mellem hver smagning. Spørgsmål kan være: Hvad smager bittert? Hvordan opleves smagen? Kender I andre fødevarer, som har en bitter smag? Efter smagningen af grundsmagene introducerer læreren Smage-5-kanten med henvisning til den udfyldte Smage-5-kant af gulerod i elevmaterialet. Læreren vejleder og støtter eleverne i opgaven, som eleverne kan samarbejde om. Opsamling Samtale i klassen om de udfyldte Smage-5-kanter. Hvilke ligheder og forskelle er der i elevernes udfyldte Smage-5-kanter? Elev hvad gør eleverne Indledning Eleverne får kendskab til læringsmålene og deltager i dialogen med spørgsmål og svar om begreberne smag og de 5 grundsmage. Eleverne støttes i deltagelse via illustrationerne i elevmaterialet. Bearbejdning Eleverne udfører øvelsen individuelt og drøfter deres smagsoplevelser med kammerater og lærer. Eleven noterer i skemaet, hvilken grundsmag den enkelte fødevare har. Dernæst kommer eleverne med forslag til, hvilke andre fødevarer de kender, som indeholder grundsmagene. Eleverne smager på fødevarerne: Rugbrød, blomkål og minimælk og udfylder en Smage-5-kant for hver fødevare. Opsamling Eleverne begrunder deres opfattelse af grundsmagene ud fra skemaet og deres udfyldte Smage-5-kanter. Evaluering Som selvevaluering kan eleven udfylde målestokken i tænkeboblen i forhold til i hvilken grad, eleven selv mener, at læringsmålet er opnået. Lærer og kammerater kan give feedback og stille spørgsmål i forhold til læringsmålene og dermed gøre selvevalueringen lettere, fx: Hvor mange grundsmage er der? Nævn grundsmagene for mig? Hvilke råvarer har du smagt, og hvilke grundsmage havde de? Hvilke råvarer med den sure grundsmag kender du? Nævn nogle råvarer, som har meget umamismag. Hvordan ser din Smage-5-kant ud? Lærerens evaluering kan ske på basis af elevernes selvevaluering samt den løbende dialog under smageøvelserne og samtalen om de udfyldte Smage-5-kanter. 10

11 Workshop 2 Smag til med de 5 grundsmage Workshoppens fokus er skemaet: De 5 Smag til søjler. Skemaet skal give eleverne en oversigt over, hvor de kan finde de 5 rene grundsmage, samt i hvilke råvarer og fødevarer grundsmagene er særligt tydelige. Via skemaet får eleverne en oversigt over, hvilke rene grundsmage og andre fødevarer og råvarer de kan tilsætte, når de vil have en særlig grundsmag frem i en ret når de skal smage retten til. En klassisk gulerodssalat er udgangspunktet for elevernes undersøgelse med at få grundsmagene frem i en ret. Eleverne skal udnytte deres erfaringer med disse øvelser til selv at udvikle deres egen opskrift på en gulerodssalat. Eleverne kan hente inspiration til råvarer til deres gulerodssalat fra skemaet De 5 Smag til søjler. Underviseren kan vurdere, om der også skal arbejdes med anden del af workshoppen, hvor temaet er grød. Eleverne skal fremstille trekornsgrød og smage den til med forskellige toppings: en topping med en sød grundsmag og en topping med umami grundsmag. Planlægning Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med: Kompetenceområde Madlavning Færdigheds- og vidensområde med mål Smag og tilsmagning fase 1: Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Smag og tilsmagning fase 2: Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Madlavningens mål og struktur fase 1: Eleven kan lave mad efter en opskrift Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift Madlavningens mål og struktur fase 2: Eleven kan udvikle opskrifter Eleven har viden om mål og struktur i opskrifter Læringsmål Du kan kende råvarer og fødevarer, der indeholder de 5 grundsmage. Du kan smage en ret til ved at tilsætte en sød, sur, salt, bitter eller umami smag. 11

12 Læringsmålene er opført i elevmaterialet, så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære i workshoppen. Tegn på læring Tegn på læring kan være: Eleven kan fortælle andre om de 5 grundsmage og finde råvarer og fødevarer, som indeholder de 5 grundsmage. Eleven kan referere til modellen De 5 Smag til søjler og nævne flere af de råvarer og fødevarer, som indeholder meget af hver af de 5 grundsmage. Eleven kan forklare, hvilke grundsmage der er i elevens egen opskrift på gulerodssalat. 12

13 Lærer hvad gør læreren Indledning Læreren introducerer De 5 Smag til søjler. Det anbefales at kopiere skemaet op i stor størrelse eller anvende en interaktiv tavle, som gør, at skemaet er tydeligt for alle elever i klassesamtalen. Med henvisning til arbejdet med workshop 1 repeteres de 5 grundsmage og i hvilke fødevarer, de 5 grundsmage er tydelige. Dernæst igangsætter læreren en samtale om skemaets anden del om fødevarer og råvarer, hvor de 5 grundsmage er særlig tydelige. Læreren tilføjer eventuelle forslag fra eleverne, og skemaet bliver på denne måde mere tilpasset den enkelte klasse. Lad skemaet blive hængende i klassen, så det kan støtte eleverne i deres tilsmagning af deres mad i madkundskabsundervisningen fremadrettet. Bearbejdning Læreren sætter eleverne i gang med at lave 5 gulerodssalater i elevmaterialets opgave: Find grundsmagene i gulerodssalat. Læreren fordeler opgaverne, så der bliver en gulerodssalat med hver grundsmag: sød, sur, salt, bitter og umami. Med udgangspunkt i elevernes notater i skemaet lægger læreren op til en drøftelse i klassen om, hvilke fødevarer der har givet grundsmagene i hver salat. Læreren giver derefter eleverne opgaven: at eleverne skal lave deres egen lækre gulerodssalat og henviser til, at eleverne kan bruge De 5 Smag til søjler og få inspiration herfra til valg af fødevarer og råvarer til deres egen gulerodssalat. Elev hvad gør eleverne Indledning Eleverne bidrager i samtalen med deres viden fra workshop 1. Eleverne deltager i samtalen og kommer bl.a. med forslag til andre fødevarer og råvarer end de, som er noteret i skemaet. Bearbejdning Eleverne arbejder 2 og 2 med fremstilling af de 5 gulerodssalater. Alle elever smager lidt af alle gulerodssalater og udfylder skemaet i elevmaterialet. Eleverne fremstiller deres egen super lækre gulerodssalat og bruger De 5 Smag til søjler som inspiration til valg af råvarer og fødevarer til deres salat. 13

14 Lærer hvad gør læreren Opsamling Med udgangspunkt i elevernes smagsoplevelse af gulerodssalaterne skaber læreren overblik for eleverne, så elevernes viden om råvarer og fødevarer, der indeholder de 5 grundsmage, bliver synliggjort. Elev hvad gør eleverne Opsamling Eleverne smager på hinandens gulerodssalater og beskriver deres smagsoplevelse i Smage-5- kanterne. Som opfølgning på arbejdet og erfaringerne med gulerodssalaterne arbejder eleverne videre med elevmaterialets opgave omkring Grød morgen, middag og aften. Læreren fortæller om den danske gamle tradition med grød til alle måltider, og hvordan det er muligt at tilsmage grøden med forskellig topping. Hvis læreren vurderer, at grødtemaet skal yderligere udfoldes, kan læreren igangsætte eksperimenter med flere typer korn og gryn, kogning i søde, syrlige og salte væsker samt flere slags topping. Eleverne kan bruge De 5 Smag til søjler til inspiration til toppings samt finde inspiration til opskrifter på nettet eller på Instagram. Se opgaven: Lav en grødbar i elevmaterialet. Eleverne arbejder med opskrifterne i elevmaterialet og fremstiller 3 trekornsgrød, som de smagsvurderer i Smage-5-kanter. Evaluering Eleven vurderer, i hvilken grad læringsmålene er nået. Her kan tages udgangspunkt i eksemplerne på tegn på læring. Det er vigtigt, at eleverne får sat ord på sin læring, hvor det fremgår, at eleven har tilegnet sig faglige begreber om smag og tilsmagning og sin smagsoplevelse. 14

15 Workshop 3 Smag retten til I workshoppen skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om tilsmagning, så de opnår indsigt i det faglige begreb: Smag til eller smag retten til, som der ofte står sidst i en opskrifts fremgangsmåde. Eleverne skal tilsmage to retter: vores efterårsret og æbleskyr, der er fremstillet af kål, porrer og æbler råvarer, der er i sæson om efteråret. Eleverne skal ud fra deres viden og erfaringer med de 5 grundsmage vurdere, hvilke smage de kan tilsætte vores efterårsret og vurdere, hvordan æblemosen, der indgår i æbleskyren, ændres, når der tilsættes flere og flere smage. Desuden skal eleverne undersøge, hvilken æbleskyr de foretrækker og til hvilket måltid, de vil spise den. Planlægning Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med: Kompetenceområde Fødevarebevidsthed Madlavning Færdigheds- og vidensområde med mål Råvarekendskab fase 1: Eleverne kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Smag og tilsmagning fase 2: Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Læringsmål Du kan undersøge, hvilke grundsmage du kan tilsætte en ret. Du kan vælge de krydderier eller råvarer, der kan tilsættes retten. Du kan smage retten til og forklare, hvilke grundsmage du tilsatte. Læringsmålene er opført i elevmaterialet, så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære i workshoppen. Tegn på læring Tegn på læring kan være: Eleven kan smage en ret til. Eleven kan forklare, hvilke grundsmage der var i de råvarer, eleven smagte retten til med. 15

16 Lærer hvad gør læreren Indledning Læreren præsenterer læringsmålene for eleverne og de råvarer, der er i sæson i efteråret, som eleverne skal arbejde med. Læreren kan samtale med eleverne om, hvilke andre råvarer der er i sæson om efteråret og om råvarernes smag. Bearbejdning Læreren vurderer, hvordan klassen skal arbejde med workshoppens 2 retter: Vores efterårsret og æbleskyr. Klassen kan i grupper arbejde med Vores efterårsret, hvor læreren præsenterer, de ingredienser eleverne kan smage retten til med fra opskriften, og hvilke ingredienser eleverne kan bruge, der ikke stå i opskriften. Læreren kan også henvise til skemaet: De 5 Smag til søjler. Læreren vurderer, hvordan eleverne kan tilberede æblemosen, så de erfarer ændringen i smagen, når der bliver tilsat flere og flere smagsgivende ingredienser: citronsaft, vanille, sukker og ingefær. Læreren leder smagsvurderingen af æblemosen og anvender fagsprog. Læreren vurderer, om eleverne i grupper eller enkeltvis skal vælge topping til æbleskyren. Opsamling Læreren leder smagsvurderingen og samtalerne om tilsmagningen og navngivningen af Vores efterårsret. Lærerne spørger til elevernes valg ved deres sammensætning af æbleskyren, så eleverne får mulighed for at begrunde valget og anvende et fagsprog, når de skal beskrive de valgte smage. Elev hvad gør eleverne Indledning Eleverne samtaler med læreren om de råvarer, der er i sæson om efteråret. Eleverne kan udforme en liste over de retter, de kender. Eleverne kan smage på kål, porre og æble og vurdere deres smag ud fra Smage-5-kanten. Bearbejdning Eleverne tilbereder i grupper: Vores efterårsret. Eleverne måler ingredienser af og understøttes i at samtale om, hvilke ingredienser, der giver retten smag. I tilsmagningen undersøger og samtaler eleverne om, hvilke smage de vil tilsætte retten, for at retten får den smag, eleverne synes er bedst. Eleverne tilbereder æblemosen efter opskriften og vurderer, hvordan æblemosen ændrer smag, når der tilsættes flere og flere smagsgivende ingredienser. Eleverne vælger, hvilken æblemos de vil anvende i deres æbleskyr og vælger ingredienser til deres topping. Opsamling Eleverne giver deres efterårsret navn og smagsbedømmer klassens forskellige retter, hvor de fortæller, hvilke smage de valgte at tilsætte retten. Eleverne begrunder, hvorfor de har sammensat deres æbleskyr med de valgte smage og udfylder under smagsbedømmelsen Smage-5- kanten. Evaluering Læreren samtaler med eleverne om, hvad de har lært, og om de har opnået de opstillede læringsmål. Eleverne kan anvende målestokken og i deres portfolio beskrive, hvilke nye råvarer de har anvendt i deres tilsmagning af retterne. 16

17 Workshop 4 Smag brødet til Eleverne skal i denne workshop tilegne sig færdigheder og viden om brøds smag og vurdere, hvordan de kan tilsætte de 5 grundsmage til brød. Eleverne skal vælge, hvilke ingredienser de vil tilsætte til deres minibrød og fremstille brødene ud fra en grundopskrift. Efter en smagsvurdering af brødene skal eleverne diskutere, til hvilke måltider og retter de vil spise brødene. I denne workshop forhåndsbedømmer eleverne brødenes smag ud fra deres viden om og erfaringer med smagen i de ingredienser, de tilsætter. Begrebet smag til bruges i denne workshop, når eleverne vælger, hvilken ret eller hvilket måltid brødets smag kan bruges til. Planlægning Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med: Kompetenceområde Madlavning Færdigheds- og vidensområde med mål Grundmetoder og madteknik fase 1: Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Smag og tilsmagning fase 1: Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Læringsmål Du kan vurdere, hvilke smage der er i forskellige typer brød. Du kan smage brød til og begrunde, hvad de skal bruges til. Du kan fremstille brød, hvor du eksperimenterer med forskellige smagssammensætninger. Læringsmålene er opført i elevmaterialet, så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære i workshoppen. Tegn på læring Tegn på læring kan være: Eleven kan vurdere smagen i forskellige typer af brød ud fra de 5 grundsmage. Eleven kan fremstille brød og begrunde, hvilken smag der er tilsat brødet. Eleven kan begrunde sit valg af brød til forskellige måltider og retter. 17

18 Lærer hvad gør læreren Indledning Læreren præsenterer workshoppens tema for eleverne sammen med læringsmålene. Læreren leder smageøvelsen af forskellige brød, der kan købes i dagligvarebutikker. Bearbejdning Læreren samtaler med eleverne om, hvilke smage de kan tilsætte dejen til minibrødene ud fra skemaet i workshoppen, og opfordrer eleverne til af begrunde deres valg og komme med andre forslag. Under fremstillingsprocessen af brødene støtter læreren eleverne i afkodningen af opskriften. Opsamling Læreren leder elevernes smagsvurdering af de brød, eleverne har fremstillet og spørger eleverne, om brødet har fået den smag, de forventede. Læreren kan sammen med klassen beslutte, om klassen vil fremstille et minibrød, der passer til en kartoffelsuppe. Elev hvad gør eleverne Indledning Eleverne smagsvurderer de købte brød og sætter deres smagsvurdering ind i Smage-5-kanten. Eleverne kan samtale om, hvornår de spiser de forskellige brød. Bearbejdning Eleverne diskuterer og vælger, hvilken grundsmag deres brød skal tilsættes. Eleverne kan smage på ingredienserne, før de vælger. Før selve fremstillingsprocessen måler eleverne de valgte ingredienser af. Eleverne afkoder opskriften og træner fremstilling af en gærdej med smag. Opsamling Eleverne vurderer smagen af deres minibrød ved hjælp af Smage-5-kanten og begrunder, hvad de vil bruge brødene til. Evaluering Læreren samtaler med eleverne om, hvor langt de er nået i forhold til de opstillede læringsmål. I evalueringssamtalen anvender læreren de faglige begreber, der er centrale i workshoppen. Eleverne kan anvende målestokken og i deres portfolio beskrive, hvilke smage de valgte at tilsætte minibrødene og lægge opskrifterne samt billeder af brød og de ingredienser, der gav smag, på skolens hjemmeside eller klassens digitale logbog. 18

19 Workshop 5 Smag til med krydderier og krydderurter I denne workshop skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden i forhold til tilsmagning og krydring med krydderier og krydderurter. Eleverne skal både krydre kyllingelår og fiskefrikadeller ud fra deres forhåndsviden og tilsmage knuste kartofler, dip og remoulade med krydderier og krydderurter. Eleverne skal anvende deres viden om de 5 grundsmage, vurdere krydderier og krydderurters smag og styrke i tilsmagningen af retterne. Planlægning Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med: Kompetenceområde Madlavning Fødevarebevidsthed Færdigheds- og vidensområde med mål Råvarekendskab fase 1: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Smag og tilsmagning fase 1 og 2: Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Læringsmål Du kan beskrive forskellige krydderiers og krydderurters smag ud fra de 5 grundsmage. Du kan vælge krydderier, når du skal smage en ret mad til. Læringsmålene er opført i elevmaterialet, så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære i workshoppen. Tegn på læring Tegn på læring kan være: Eleven kender forskellige krydderier og krydderurters navn og smag. Eleven kan bruge krydderier og krydderurter ved krydring og tilsmagning af retter. 19

20 Lærer hvad gør læreren Indledning Læreren præsenterer forskellige krydderier og krydderurter for eleverne ud fra skemaet i workshoppen. Læreren kan lade eleverne dufte til og smage på de forskelige krydderier og krydderurter. Læringsmålene opstilles herefter for eleverne. Bearbejdning Læreren vælger sammen med eleverne, hvilke opgaver de vil arbejde med: kyllingelår med dip og knuste kartofler eller fiskefrikadeller med remoulade og knuste kartofler. Under fremstillingsprocessen samtaler læreren med eleverne om deres valg af krydderurter og krydderier og om, hvordan den ønskede smag fremhæves. Under tilsmagningen af retterne vejleder læreren eleverne i deres valg af smagsgivere. Opsamling Læreren leder elevernes vurdering af retterne ud fra Smage-5-kanten, så det er muligt for eleverne at begrunde deres smagsoplevelser og forklare med faglige begreber, hvad de ville ændre næste gang, retterne skal fremstilles. Elev hvad gør eleverne Indledning Eleverne dufter til og smager på forskellige krydderier og krydderurter i et parsamarbejde. Eleverne taler i klassen om, hvilke krydderier de kender, og hvad de bruger dem til. Eleverne kan tilføje flere krydderier og krydderurter til skemaet. Bearbejdning Eleverne diskuterer, hvilke krydderier de vil bruge til deres kyllingelår eller i fiskefrikadeller ud fra de smagserfaringer de har. Eleverne afkoder opskrifterne og tilbereder retterne. Eleverne arbejder sammen i par eller grupper, når de tilsmager retterne, så de har mulighed for at diskutere, hvilke smage der skal tilsættes. Opsamling Eleverne vurderer retternes smag ud fra Smage- 5-kanten og forklarer, hvordan de har valgt krydderier og krydderurter og brugt dem i tilsmagningen. Eleverne kan udforme opskrifter på deres dip og i deres portfolio beskrive, hvordan de har brugt opskrifterne hjemme. Evaluering Læreren samtaler med eleverne, om de har opnået de opstillede læringsmål. Eleverne kan lave en udstilling om krydderier og krydderurter og formidle temaet for andre elever på skolen, så eleverne anvender det fagsprog, de har tilegnet sig. Eleverne kan udstille billeder og opskrifter af deres tilsmagte retter. 20

21 Workshop 6 Smag til til en særlig begivenhed Eleverne skal i workshoppen arbejde med den kulturelle opfattelse af smag, samtidig med at eleverne skal bruge deres viden om grundsmagenes betydning for opnåelse af god smag i en ret mad. Hermed anvender eleverne den viden og de færdigheder, de har tilegnet sig gennem arbejdet med de øvrige workshops. Planlægning Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med: Kompetenceområde Madlavning Fødevarebevidsthed Mad og kultur Færdigheds- og vidensområde med mål Smag og tilsmagning fase 1: Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Smag og tilsmagning fase 2: Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Madlavningens mål og struktur fase 1: Eleven kan lave mad efter en opskrift Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift Madens æstetik fase 1: Eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser Eleven kan vurdere mads æstetiske indtryk og udtryk Råvarekendskab fase 1: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Måltidets komposition fase 2: Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger Eleven har viden om måltidsanledninger Læringsmål Du kan beskrive smage til forskellige begivenheder, årstider og højtider. Du kan tilsmage maden til en bestemt begivenhed. Du kan fortælle andre om, hvordan man kan smage retter til med grundsmagene. 21

22 Tegn på læring Tegn på læring kan være: Eleven kan fortælle om forskellige højtider, årstider og begivenheder samt de grundsmage, som er knyttet til fødevarer og retter til fødselsdag, jul, vinter og halloween. Eleven kan vælge råvarer, fødevarer, krydderurter og krydderier, der passer som topping til pizza. Eleven kan fortælle andre om, hvordan man kan smage forskellige retter til med grundsmagene. Eleven kan vejlede andre i at beskrive sin smagsoplevelse i en Smage-5-kant og diskutere smagsoplevelsen. 22

23 Lærer hvad gør læreren Indledning Læreren igangsætter en samtale, hvor Smag til begrebets flere betydninger repeteres. I denne workshop er der særligt fokus på den kulturelle opfattelse af smag samtidig med, at eleverne skal bruge deres viden om grundsmagens betydning for opnåelse af en god smag i en ret mad. Elev hvad gør eleverne Indledning Eleverne kommer med forslag til begivenheder og de smagsoplevelser og grundsmage, eleverne forbinder med disse. Læreren samtaler med eleverne om, hvordan begivenheder, højtider og årstid forbindes med forskellige smage. Bearbejdning Læreren sætter eleverne i gang med opgaven i elevmaterialet under Undersøg, hvor eleverne skal finde karakteristika af smag for fødselsdag, jul, vinter og halloween. Læreren introducerer workshoppens opgave: Event Pizza2GO. Læreren må vurdere, om eventen kan udføres i virkeligheden med forældregruppen, eller om der skal inddrages en anden deltagerkreds, fx en parallelklasse. Bearbejdning Eleverne udfører opgaven i elevmaterialet i grupper og diskuterer deres resultater i klassen. Eleverne undersøger, hvilke grundsmage, de har erfaret, der er i en pizza, og hvilke krydderier der bruges på pizzaer. Eleverne arbejder med de opgaver, de har valgt og vil undersøge. Læreren sørger for fordelingen af opgaverne, som er nøje beskrevet i elevmaterialet. Opsamling Der samles op undervejs. Hvor langt er vi i processen? Hvilke råvarer og fødevarer skal vælges til pizzaerne? Hvilke grundsmage skal fremhæves i pizzaerne? Hvorfor? Opsamling Eleverne hjælper deltagerne i eventen med at udfylde Smage-5-kanterne og leder samtalen om deltagernes smagsoplevelser. Evaluering Undervejs i processen giver læreren eleverne feedback på deres opgaveløsning i forhold til de konkrete aktiviteter, så den enkelte elev kan vurdere i hvilken grad, læringsmålene og tegnene på læring er opnået. Efter Pizza2GO eventen evalueres såvel deltagernes læring som den måde, eleverne havde løst den stillede opgave på. Undervejs i gennemførelsen af eventen kan elever og lærer tage digitale fotos og filmklip på mobilen, som kan inddrages i evalueringen og være med til at dokumentere særlige læringssituationer og tegn på læring. 23

24 Smage-5-kanten 24

25 De 5 Smag til søjler 25

26 Tak til sponsorerne, der støtter Smagens Dag 2015 Landbrug og Fødevarer Kartoffelafgiftsfonden Smag for Livet Fiskebranchen Frie Fagskoler Dansukker 26

27 Litteratur og links Eddike Af Claus Meyer & Andreas Harder Politikens Forlag 2005 Go Cook 100% din ret bogen til madkundskab Af coop Skolekontakten 2014 Killes Krydderier Af Kille Enna Politikens Forlag 2008 Krydderurter Af Annemette Olesen Politikens Forlag 2010 Madkundskab Af Helle Brønnum Carlsen & Annelise Terndrup Pedersen Akademisk Forlag 2014 Umami Gourmetaben & den femte smag Af Ole G Mouritsen & Klavs Styrbæk Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2011 Links til.aspx# Har du spørgsmål eller kommentarer til Smagens Dag eller årets materiale Smag til, er du velkommen til at kontakte sekretariatet: Smagens Dags sekretariat Glentevej 3, 2670 Greve Telefon: eller

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at udfordre skoleelever og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet

Læs mere

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Smag til. Smagens Dag Elevmateriale. Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen. Foto: Sarah Bender

Smag til. Smagens Dag Elevmateriale. Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen. Foto: Sarah Bender Smagens Dag 2015 Smag til Foto: Sarah Bender Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold Intro... 3 Workshop 1 De 5 grundsmage... 5 Workshop 2 Smag til med

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Madkamps relation til madkundskabsfaget

Madkamps relation til madkundskabsfaget Madkamps relation til madkundskabsfaget & dette års læremiddel v./camilla Damsgaard Disposition Præsentation af Madkamps didaktik Læremidler i Madkamp Præsentation af årets materialer Målafdækning af årets

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Nye mål og Madkundskab

Nye mål og Madkundskab Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,

Læs mere

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i

Læs mere

Lærervejledning. Udarbejdet af:

Lærervejledning. Udarbejdet af: Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Beton, et stærkt materiale

Beton, et stærkt materiale Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT WOW...

GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW LÆRERVEJLEDNING Grøntsager og Frugt - wow www.madkundskabsforum.dk Hanne Birkum, pædagogisk konsulent Foto: Sæson, Hanne Birkum og Line Falck Design og

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Smag smagen Elevmateriale

Smag smagen Elevmateriale 2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Madkamp - DM i madkundskab

Madkamp - DM i madkundskab 1 2 Læremidlet er udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Kirsten Jensen fra University College Lillebælt - Forskning og Innovation, Mad, krop og læring i samarbejde med Madkulturen. Projektet støttes

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Den søde juletid er bagetid

Den søde juletid er bagetid Menu 1 2 3 4 5 Stil alle råvarer frem på et bord. Se hvilke under forberedelse. Væk elevernes forforståelse, og tal om den søde smag. Se inspiration i den uddybende tekst. Lad eleverne komme op og dufte

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Nr. 40908 Udviklet af: Thomas Stig Jørgensen og Frida Engholm Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Velkommen til kursus MADKAMP

Velkommen til kursus MADKAMP Velkommen til kursus MADKAMP v./susanne Tønneskov Hansen Året tema: Konserver din køkkenhave Program for dagen 08.30-09.00 Velkommen + kaffe v/ Susanne Tønneskov Hansen, lektor ved PH Absalon 09.00-09.30

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk, 1.-4. klasse Omfang: 2-8 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at producere egne digitale u-landskalendere, som eleverne

Læs mere

Lærervejledning. Da julen var hjemmelavet

Lærervejledning. Da julen var hjemmelavet Lærervejledning Da julen var hjemmelavet Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Da julen var hjemmelavet på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Inspiration: ener inspireret af duftmemory-spil udviklet af Per Møller. Skjult Vist 1 2 3 4 5 6 Forbered spillet. Dette kan gøres enten med eller uden elevernes hjælp - alt efter hvilken version af spillet,

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus l rervejledning Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus Tak til: Kirsten Marie Pedersen, Hanne Birkum og Mikkel Østergaard Troelsen. indhold

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde Smagens Dag 2009 Smag det sure med det søde Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve, udfordre og træne din smagssans. Du kan smage 5 grundsmage:, surt, salt, bittert og umami. Du smager med tungen

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere