Praktikopgave i 1. Løn, Malene Ehlers Hold 06A

Transkript

1 Kreativ for børn med Indlæringsvanskeligheder. Praktik opgave i 1. Løn Afleveringsdato 17. december 2007 Udarbejdet af: Malene Ehlers, Hold 06A Studievejleder: Anne Bloch Ballerup Pædagog Seminarium 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Afgræsning... 1 Problemformulering... 2 Målgruppen... 2 Teori og metode... 3 Læreprocesser... 3 Den skabende virksomhed... 4 Fantasi... 4 Kreativitet... 6 Æstetik... 6 Praksis... 7 Diskussion... 9 Refleksion... 9 Konklusion Litteraturliste Bilag1: Præsentation af Fokusbørn

3 Indledning. De seneste fire måneder har jeg været i praktik på et fritidshjem i Storkøbenhavn. Institutionen er placeret sammen med en skole for børn med indlæringsvanskeligheder og de to enheder har et tværfagligt samarbejde i forhold til børnene. Fritidshjemmet udgør således et fritidstilbud til børn i klasse. Mange gange har jeg oplevet at børn er kommet hen til mig og har bedt mig om at finde på noget, som de kunne lave. Jeg har sagt til dem, at de skulle prøve at bruge deres fantasi. I et tilfælde satte et barn sig ned og ventede på jeg ville komme med ideerne til, hvad hun kunne lave. Derfor har jeg spekuleret på årsagen til at børn ikke altid bruger deres fantasi og hvordan jeg evt. kan styrke deres muligheder for at bruge den? Det har gjort, at jeg har villet finde ud af hvordan jeg som pædagog kan styrke børnenes forestillingsevne, især i forhold til de aktiviteter vi foretager os i værkstedet, som børnene kalder Krea. I Krea har jeg har stået for en række små projekter, bestående af forskellige former for julegaver. Derudover har jeg haft fokus på en lille gruppe børn, som ikke normalt er at finde i det kreative rum. Disse børn har jeg villet give en god oplevelse og hjælpe dem med at få større tro på sig selv og dermed en øget selvtillid, men hvordan kan man gøre det? Mit ønske har været at hjælpe børnene til at se de muligheder som er til stede i det kreative rum, for at de på sigt vil komme til at bruge det noget mere. Afgrænsning. Opgaven vil indledningsvis redegøre for relevante dele af teorien bag indlæring herunder læreprocesser og fantasi, kreativitet og æstetisk produktion. Teorien suppleres med egne erfaringer fra mit praktikophold og betydningen heraf. Den egentlige årsag til børnenes indlæringsvanskeligheder behandles ikke i opgaven, men alene betydningen heraf for børnenes udvikling og hvilke behov de har for at kunne fungere normalt. På grundlag af teori og egne erfaringer foretages efterfølgende en diskussion af betydningen for min praksis. 3

4 Problemformulering. Praktikopgave i 1. Løn, Malene Ehlers Hold 06A Hvordan kan jeg hjælpe børnene til at bruge deres fantasi igennem værkstedsaktiviteter og give børnene mulighed for at være skabende? Hvordan kan børnene desuden hjælpes til at være kreative og fantasifulde, når de samtidig har brug for forudsigelighed og genkendelighed før de vil gå til en opgave? Målgruppen. Målgruppen er børn på 1. til 5. klassetrin med indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder hos børn betyder at de typisk har forsinket social udvikling, sen sprogudvikling og vanskeligheder med kommunikationen. De har svært ved at tilegne sig nyt stof, indlæringen er langsom og de kan have vanskeligt ved at huske det indlærte. Motorisk kan de have vanskeligheder både med fin- og grovmotorikken. Udover at have generelle indlæringsvanskeligheder er det gennemgående at børnene har andre problemer, såsom ADHD og omsorgssvigt. Jeg har udvalgt tre børn, som kommer til at være mine fokusbørn, dvs. at jeg vil give mig ekstra tid til lige netop disse børn. Gruppen består af en pige og to drenge som går i klasse. De er særligt udvalgt, fordi jeg ikke tidligere har set dem bruge det kreative rum og fordi jeg tror at dette rum vil kunne give dem plads og tid til at bruge deres fantasi. Grundet deres vanskeligheder bryder børnene sig ikke om nye, uforudsigelige opgaver. De har samtidig et behov for visuelt at kunne se, hvad de skal i gang med. Jeg har af den grund lavet prototyper af alle de ting, de kan lave i det kreative rum. 4

5 Teori og metode. I forhold til begrebet læreprocesser anvender jeg bøgerne Plant et værksted af Suzanne Ringsted og Jesper Froda og At skabe sig selv af Kirsten Drotner. Til at definere den æstetiske læreproces bruger jeg sidstnævntes figur: Grundelementer i skabende virksomhed som også behandler teorier om fantasi, kreativitet og æstetisk produktion. Teorierne vil jeg underbygge med eksempler fra min praktik. Den efterfølgende analyse vil undersøge betydningen af pædagogens rolle for at hjælpe børnene til at bruge deres fantasi. Læreprocesser er aktive tilegnelsesprocesser. Det er væsentligt, at der er tale om børnenes egne læreprocesser og erfaringer. Barnet forvalter selv sin læreproces ud fra egne behov og interesser i med - og modspil fra en engageret lærer. Erfaringerne bevirker, at barnet forandrer sin selvforståelse og sin forståelse af omverdenen. John Dewey introducerede erfaringsbegrebet som centralt for læreprocessen med slagordene Learning by doing. Han inddeler erfaringer i positive og negative erfaringer: De positive erfaringer udvider vores verden og giver os mulighed for nye oplevelser og erfaringer. De negative erfaringer blokerer os og indsnævrer vores mulighed for at få nye oplevelser og erfaringer (fx ved at skabe angst i forbindelse med en undervisningssituation). Barnets vigtigste måde at lære noget på er ved selv at eksperimentere - at prøve og forsøge. At eksperimentere er den eneste proces, der kan føre noget nyt med sig og et eksperiment er ikke et eksperiment, hvis der er sikkerhed for at det lykkes. Når et eksperiment mislykkes eller ikke går som forventet lærer barnet i virkeligheden at analysere problemer hvorfor gik det galt? Ønsket om at lære igennem egne læreprocesser udelukker ikke undervisning, men den skal kun omfatte råd og vejledning og tilstræbe ikke at give løsningen før barnet selv har draget sine egne erfaringer. Der skulle gerne opstå en dynamisk vekselvirkning mellem barnets erfaringer, og pædagogens forhåndsviden/kunnen. Indholdet i den æstetiske læreproces kan være svært at beskrive, fordi det netop er svært at sætte ord på noget, der primært erkendes via sanser og følelser. Det æstetiske område er således svært at indkredse. Det er ikke rationelt og der kan ikke hurtigt sættes mål og midler på det. Tværtimod styres det af ikke-fornuft og som sådan netop svært at beskrive og planlægge rationelt. 5

6 De æstetiske læreprocesser er ikke værdifulde, fordi vi på en logisk måde er i stand til at begrunde dem, men fordi vi kan mærke, at de er livsvigtige. En vigtig forudsætning er, at der hos barnet opnås tillid og glæde samt oplevelser og åbenhed og at der i øvrigt gives den nødvendige tid til at barnet kan lære af egne erfaringer. I værkstedsaktiviteterne bruger børnene de kreative og eksperimenterende læreprocesser - de læreprocesser, hvor børnene lærer gennem egne erfaringer og eksperimenter - de lærer at tænke med hænderne. Den skabende virksomhed består ifølge Drotner af tre grundelementer: Fantasi, kreativitet og æstetik. 1 Fantasi Kreativitet Æstetisk Produktion fx. Dagdrøm fx. Leg fx. Video Indre verden Ydre verden Proces Produkt Usynlig Synlig Individuel Social Fantasi er en evne, vi har til at forstille os noget, der ikke er enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller ikke eksisterer 2 Fantasi er et nødvendigt element i enhver skabende proces, da det er i fantasien, ideerne til den skabende proces opstår. Fantasi skal her forstås som en tankevirksomhed, en evne til gennem indre billeddannelse at kunne forestille sig det, som ikke umiddelbart kan sanses, enten fordi det ikke er til stede, eller fordi det slet ikke eksisterer. Vi fødes alle med anlæg for fantasi, men vi er afhængige af, at den bliver stimuleret. Fantasien bruges når sanseindtryk, der tidligere er lagrede, genfremkaldes. 1 At skabe sig selv s Plant et værksted s. 74 6

7 Forestil dig et rødt jordbær - farven smagen duften. Mærk, hvordan det føles at knuse jordbærret i munden, så smagen bliver stærk. Forstil dig dernæst, at du i stedet tager jordbærret imellem to fingre og tegner et jordbær med det på et stykke papir. 3 Hvis du løste opgaven, har du brugt din fantasi, som jo netop defineres som en evne til at forstille sig noget, der ikke er (jordbærret er jo ikke konkret til stede) eller ikke kendes. Når sanseindtrykket genfremkaldes hedder det et forestillingsbillede. Det er altså igennem de mange lagrede sanseindtryk at fantasien udspringer. Eksempel fra praksis: Sidder i Krea og laver nissehoveder sammen med Anders 4. Jeg har på forhånd lavet min prototype, huen bliver lavet efter skabelon men resten af nissen bliver lavet ud fra hvordan Anders mener en nisse skal se ud herunder hår, næse og mund. Det er her at Anders bruger sin fantasi. Kreativitet er en evne til skabende nytænkning og handling. Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende 5 Kreativitet er selve evnen til at omsætte fantasi til konkret form, hvorved der kan skabes noget nyt. Det drejer sig således om en skabende proces, hvor man gennem kreativiteten lader fantasiens indre billeder komme til udtryk ex. - igennem leg eller kunst. Kreativiteten forekommer når der med afsæt i de indre billeder eller tanker skabes noget nyt. Fantasi og kreativitet er afhængige af hinanden i en skabende virksomhed. Kreativiteten kaldes ofte for den skabende fantasi. Æstetik skal være smukt, falde i vores smag og på en positiv måde appellere til vore sanser og derved gør os godt som mennesker og give kvalitet i livet. Tages der udgangspunkt i denne 3 Plant et værksted s I henhold til tavsheds pligten er navne anonymiseret 5 Plant et værksted s. 83 7

8 dagligdags fortolkning kan det være svært at skabe klarhed om, hvad æstetik er og hvad der er æstetisk. Kirsten Drotner har defineret æstetik som, at tænke med hænderne 6, hvilket også indikerer, at man erkender gennem sanserne, da disse er kroppens mest grundlæggende kilde til oplevelse. Det æstetiske er altså den erkendelse, der opnås gennem sanser, følelser og oplevelser, hvilket kan være smukt, men også det modsatte. Det er pædagogens opgave at skabe tryghed og en atmosfære fri for angst, således at børn og unge tør eksperimentere og at der samtidig skabes et overskueligt spændingsfelt mellem tryghed og udfordring. Det er væsentligt at være opmærksom på at særligt de unge har brug for en voksen samtalepartner, som oftest skal være en anden end forældrene. I værkstedsaktiviteter, hvor såvel pædagogen som den/de unge er engagerede, opnås ofte en fortrolighed, som er uundværlig, når den unge har brug for at tale om centrale personlige emner. Praksis. Mit projekt består i, at jeg ville vise børnene prototyper på julegaver, som inspiration til hvad de selv kunne lave i Krea. Derved vil de ting vi laver være på børnenes niveau, således at børnene kan opleve at de selv kan og dermed får en succesoplevelse. Fritidshjemmet har hver tirsdag og onsdag en overskrift som hedder Krea. Det er hovedsageligt den samme lille gruppe som er at finde derinde. Min egen interesse for at lave Krea har gjort at jeg har ønsket at være med til i samarbejde med en pædagog at stå for hvad der kan laves i Krea. Da børnene har generelle indlæringsvanskeligheder, og derfor ikke har nemt ved at lære nyt og er usikre over for nye og ukendte ting, har det været vigtigt at lave demoer/ færdige produkter så børnene visuelt har kunnet se hvilke muligheder der har været, for at kunne give overskuelighed og struktur. 6 At skabe sig selv s. 60 8

9 Formålet har været at børnene skulle se muligheder i det kreative rum, at gøre Krea rummet til mere end bare et gennemgangsrum - målet har været at give dem nogle succesoplevelser. Børnene skal opleve, at de i Krea kan lave mange ting - at det at være med i det kreative værksted ikke er kedeligt eller svært. Jeg har ønsket at give dem en jeg kan oplevelse med henblik på at hjælpe dem med at få mod til at prøve nye ting. Da vi har tænkt os at gå i gang med produktion af julegaver, vil de ting jeg præsenterer dem for, være ting som de senere vil kunne bruge som julegaver. Det har været mit ønske at tage hensyn til at børnene i huset har indlæringsvanskeligheder og at de kan have svært ved at lære nye ting. Så for at sikre mig at det kan blive en succes for dem, vil de miniprojekter, der sættes i gang med være tilpasset deres niveau. I forløbet, har jeg valgt tre børn, som jeg ville have ekstra fokus på, da dette er børn som jeg mener, ville have godt af at være med i Krea, som kan give dem noget. Jeg vil ikke tvinge børnene til at være med, men sætte mig og lave nogle ting og vente på at de kommer til mig med interesse og nysgerrighed. Dette for at det er lyst og ikke tvang som er årsagen til at de er med. Jeg ønsker at motivere disse tre børn til at få nogle succeser, for at de får selvtillid, lærer struktur og tålmodighed og at mestre på egen hånd og ikke være afhængig af andre. Stoltheden og tilfredsheden over veludført arbejde er vigtige følelser, som skaber selvtillid og jeg-styrke, ligesom det at kunne opfylde egne eller fællesbehov 7 Dette har jeg tænkt mig at gøre, når vi i kreativ går i gang med at lave julegaver sammen med børnene, jeg kunne godt tænke mig at hvert barn min. laver to gaver en til far og en til mor. Jeg vil hænge poser op med børnenes navne på, de gaver barnet laver vil blive lagt i posen og sidste dag inden jul vil de så få dem med hjem. Når jeg sidder med børnene og laver gaver, vil vi tale om traditioner, og tale om hvordan de hver især holder jul, dette får at børnene også forstår at det er julegaver og at det er en bestemt dag man giver disse gaver. Mange af børnene vil ikke kunne vente med at give gaverne juleaften, hvis de får dem med hjem med det samme. Julegaverne som børnene kan lave vil blive opdelt så de på en uge har to valgmuligheder for hvad de ønsker at lave, dette for at det er overskueligt for den voksne som skal hjælpe børnene og for børnene da de så ikke står overfor for mange valgmuligheder. For at gøre det overskueligt 7 Plant et værksted s. 47 9

10 for børnene, laver jeg modeller af de mulige julegaver så de visuelt kan se alt det de kan lave. Modellerne vil blive hængt op på en tavle som er i rummet. Niveauet som julegaverne er på, vil være på ca. 5-7 års alderen; dette for at børnene oplever succeser og evt. kan lave det på egen hånd, niveauet vil løbende blive vurderet, da der stadig skal være udfordring i de aktiviteter de kan lave. Dog er det ikke et krav at de har lavet alt ting selv, selve det at have været med i processen vil være en succes. Tidsmæssigt vil de fleste af tingene kunne laves på en dag og vil derfor være til at overskue. Der vil dog også være nogle få ting som bevidst tager mere end én dag for at børnene også lærer at ting tager tid og det kræver tålmodighed fra dem. Da jeg oplevede i starten af november at pigerne i Klasse begyndte at være meget engagerede og produktive, valgte jeg at sige at det børnene lavede fra den næste dag, når jeg havde sat poser op med navne på, ville være julegaver og at de derfor skulle lægges i posen og ikke måtte tages hjem før sidste dag inden juleferien. Dette gjorde jeg for at følge børnegruppen og deres interesser, samtidig havde jeg en frygt for at de ikke ønskede at lave julegaver i december, hvis de allerede havde lavet gaver og taget dem med hjem, hvilket kunne spolere mit projekt. Jeg har senere set det som værende godt for denne gruppe børn at de har kunnet strække deres produktion af julegaver over to måneder. På den måde har der været mulighed for at de har kunnet sige: I dag ville de hellere lave noget andet. Når børnene er på fritidshjemmet, har de fri og det har derfor været vigtigt at huske på at børnene skal have plads til at lave den aktivitet de har lyst til når de vil. Dette har samtidig gjort at børnene er kommet ind til mig af lyst og spurgt mig om de måtte være med til at lave julegaver. Der har ikke været tvang, hvilket har været meget vigtigt for mig - også i forhold til at det er lysten der driver værket 8. 8 At skabe sig selv s

11 Diskussion. Det er min opfattelse, at min tilgang til praksis er i overensstemmelse med teorien på området. Det viser sig at ideen om at der skal skabes mulighed for børnene selv lærer ved egen hjælp er utrolig vigtig i forhold til at skabe resultater og opnå at børnene selvlærer via egne læreprocesser. Teorien peger desuden på vigtigheden af at ikke gå for hurtigt frem og tilsikre at det enkelte barn kan følge med, dvs. tid og rum til at det enkelte barn kan identificere sig med processen. Navnlig børn med indlæringsvanskeligheder kræver særlig fokus inden for området vedrørende motivation og selvforståelse. Disse børn kan kun vanskeligt motiveres til at involvere sig i en læreproces uden at de kan se mulighederne i projektet. Refleksion. Min umiddelbare vurdering tilsiger ikke et behov for at ændre på igangværende procedurer for behandling af indlæringsvanskelige børn, men der er tydeligvis behov for at behandle indlæringsvanskelige børn med særlig fokus. Disse børn er særligt udsatte og har generelt vanskeligt ved at forstå betydningen af de muligheder som den seneste udvikling på området kan tilbyde. Konklusion. Min konklusion tilsiger, at der er behov for at understrege, at betydningen af at børnene får reel mulighed for at bruge deres fantasi gennem aktiviteter, som fremmer deres fantasi og kreativitet er utrolig vigtig. Som pædagog skal der være mulighed for at børnene udfordres og bliver stillet over for opgaver som reelt udfordrer deres evne til at være kreative og fantasifulde i deres valg af forslag. 11

12 Litteraturliste Primær Litteratur: Drotner, Kirsten At skabe sig selv Gyldendal, 2. udgave 4. oplag 2001 Ringsted, Susanne og Froda, Jesper Plant et værksted Hans Reitzels Forlag, 2. udgave 2001 Sekundær Litteratur: Killén, Kari Omsorgssvigt er alles ansvar Hans Reitzels Forlag, 3. udgave 1. oplag 2005 Anegen Trillingsgaard, Mogens A. Dalby m.fl Børn der er anderledes Dansk Psykologisk Forlag, 2. udgave Levine, Mel Børn med alle slags hjerner Dansk Psykologisk Forlag, 1.udgave

13 BILAG 1. Fokus gruppen består af 2 drenge (a, b ) og 1 pige(c) Dreng A ( Simon) 4. Klasse, ADHD, kommer fra en stabil familie.. Har endnu ikke set ham lave noget i krea, hans styrke er at spille fodbold, har oplevet at når han bliver sat til nye ting.. at han bakker ud, forstiller mig at han er bange for nye udfordringer som han ikke på forhånd mestre ligesom han gør med fodbold. Jeg mener at det vil gavne ham meget at han lærer at mestre mere end kun fodbold, at kunne sætte sig koncentreret om en opgave. Derudover ser jeg det som en åbning for at han tør prøve nye ting. Dreng B (Anders) 5.klasse, indlærings problemer, omsorgssvigtet, kommer fra familie med små midler. Spiller fodbold. Jeg mener at han vil have godt af at være med i projektet, fordi det kan give ham selvtillid og succes når han oplever at han mestre, en jeg-kan følelse. Pige C (Nana) 4. klasse, manglende selvtillid, ingen tålmodighed, opgiver let når tingene ikke lige går som hun vil ha, Jeg mener det vil kunne gavne hende meget at hun lærer tålmodighed, give hende selvtillid ved at være god til noget.. og senere kunne lærer fra sig. 13