Taskeprojekt. Aabenraa Pædagogseminarium Oplevelses-/udtryksformer og samspil. Anne - Mette B. Wilhelmsen Opgave i 2.

Transkript

1 Oplevelses-/udtryksformer og samspil Taskeprojekt Opgave i 2. lønnet praktik Vidå Værkstedet (Alle navne er ændret) Anne - Mette B. Wilhelmsen Aabenraa Pædagogseminarium 2006 Vejledere: Jens Mikkelsen 0

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...0 Indledning...2 Problemformulering...2 Målgruppebeskrivelse...2 Projektforløb/beskrivelse...5 Materialeliste:...5 Planlægning...6 Teori...7 Madis Kajandi...7 Refleksioner over projektforløbet....8 Konklusion...8 Evaluering...9 Litteraturliste:...10 Bøger:...10 Symønster:

3 Indledning Jeg er i 2. lønnet praktik på Vidå Værkstedet, som er et værksted for fysisk og psykisk handicappede. Jeg er i pileafdelingen og har valgt mine projektdeltagere ud fra denne afdeling. Efter flere overvejelser fandt jeg frem til, at det overordnet tema skulle handle om Oplevelser/udtryksformer og samspil. Samspil mellem brugerne og jeg, hvor der så samtidig også kom et produkt ud af det. Selve projektet skulle gå ud på at eksperimentere med at overføre billeder på stof, som så skulle syes på et andet stof, der blev til fx et net/taske. Jeg ville gå ind og støtte og samarbejde med mine projektdeltagere. Samt udvikle min pædagogiske praksis. Problemformulering Hvordan kan jeg som kommende pædagog være med til at give et bedre samspil brugerne og mig imellem, gennem et projekt? Målgruppebeskrivelse Jeg overvejede hvem der skulle med i projektforløbet. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom nogle med der ikke altid var med til så meget. Jeg havde lyst til at få et par piger med, som jeg mente kunne havde godt af at deltage med det formål, at de fik styrket deres selvværd og selvtillid ved at være med til et forløb, hvor de fik et færdigt produkt ud af det. Da jeg spurgte dem syntes de, det lød spændende og ville gerne være med. Det var Birgitte og Camilla. Jeg spurgte Mette, en dame som sidder for enden af bordet og en man tit kommer til at overse, om hun havde lyst til at være med i mit projekt. Jeg fortalte hende om mine ideer med projektet, men hun havde ikke lyst til at deltage. 2

4 Den næste jeg spurgte var Linda, en pige der lige havde mistet sin mor og måske kunne have godt af lidt opmærksomhed samt gode oplevelser, som jeg regnede projektet ville være med til at give deltagerne. Men Linda sagde nej tak. Jeg spurgte Lene, en pige der sidder i kørestol. Hun ville gerne være med. Bent syntes også projektet lød spændende, så han kom også med i projektet. Han er en meget munter fyr, der er dårligt gående. De sidste to blev Gitte og Åse, et par friske piger. Deltagerne i projektet blev: Gitte, Åse, Lene, Bent, Birgitte og Camilla, samt mig selv. Jeg vil her beskrive hver enkelt deltager mere udførligt. Gitte: Gitte er en pige omkring de 30. Hun er lige flyttet hjemmefra i bofællesskab. Motorisk er hun godt med, sproglig er der lidt med et par konsonanter men ellers fin. Gitte har svært ved at koncentrere sig længere tid af gangen. Tingene skal helst gå meget hurtigt også er resultatet ikke i orden. Gitte tager tit selv initiativ til at gøre nogle ting, uden at vide hvad man skal gøre. Jeg vil være ved Gittes side og vejlede hende, hjælpe hende med at tingene ikke går for stærkt. Gitte kan godt selv sy på symaskine, hvis jeg fortæller hende hvad og hvor hun skal sy, siger i god tid når hun skal stoppe. Åse. Åse er en meget glad og munter pige. Hun er først i 30érne.Åse bor i bofællesskab. Hun er ringforlovet. Motorisk og sprogligt er hun god. Bliver hun bare lidt usikker er hendes selvtillid ikke stor. Jeg vil gå ind og snakke med hende og hvad der skal gøres og hvordan det skal gøres. Jeg vil være der hvis hun er i tvivl. Åse er også en pige der gerne vil have tingene er i orden, derfor er det vigtigt jeg hjælper hende med det, ved hjælp af vejledning. Lene. Lene er en pige lige over de 40. Hun er kørerstolsbruger. Lene bor hjemme hos hendes forældre. Hendes motorik er ikke helt god, der skal hjælp til. Lene er meget stædig, og hvis hun ikke får sin vilje, kan hun blive meget fornærmet. I sådan tilfælde er hendes alder ikke tilsvarende. Lene vil gerne have ens opmærksomhed hele tiden. Hun vil gerne have andre til at gøre tingene for hende. Jeg vil gå ind og snakke med Lene om arbejdsforløbet, så hun er helt klar over hvad der skal gøres. 3

5 Da der skulle nålefiltes, måtte jeg gøre det sammen med hende, for at opholde hendes motivation. Lene prøvede at træde med foden på speederen, men det gik ikke, jeg fandt på den løsning, at hun kunne bruge hendes hånd til at trykke med. Jeg måtte i god tid sige når hun skulle stoppe. Bent. Bent er en frisk fyr først i 20érne. Han bor i egen lejlighed, er dårligt gående, bliver tit træt, når der kræves noget af ham. Bent tror i starten han kan klare hele verden, men når han så går i gang, er der ikke noget selvværd og selvtillid tilbage. Så er han meget opgivende. Jeg vil snakke med ham om forløbet, så han er helt klar over hvad der skal gøres. Jeg vil sørge for at han får de nødvendige pauser, inden han bliver for træt. Bent siger han før har syet meget på symaskine, men det bliver nødvendig at jeg vejleder ham. Birgitte. Birgitte er en pige på 21 år. Hun bor i egen lejlighed. Birgitte har gået i normal skole 9. kl. med. Hun har mange personlige problemer, hvoraf hendes mor fylder meget. Hendes mor er jævnligt indlagt pga. selvmordsforsøg. Birgitte har indimellem problemer med sine fødder, da hun er hårdt angrebet af psoriasis. Dette bevirker hun ofte må gå med krykker. Birgitte er meget voksenkontaktsøgende. Vil gerne have råd og vejledning til hendes problemer, hvis man har hendes fortrolighed. Hun er meget dygtig, men skal hjælpes til at holde koncentrationen og motivationen. Vi vil snakke om forløbet, hvad der skal laves. Faktisk kan hun godt selv lave tingene, men det er vigtigt for hende at jeg er der, når der er tvivl. Det er vigtigt jeg går ind og roser hende for det hun laver. Camilla. Camilla er en pige på 20 år. Hun har gået i normal skole, 9. med. Motorisk er hun meget dygtig. Hun bor sammen med sin kæreste, som hun har en del problemer med. Dette har været med til at give hende maveproblemer, hun har tabt sig enormt meget, men det var også et ønske, bortset fra at det ikke skulle gå så hurtigt. Det lader til at det er p.g.a. psykiske problemer. Camilla har meget store problemer med at møde op på arbejdet. Er tit til lægen og andre undersøgelser. Der er mange andre undskyldninger til ikke at komme. Jeg vil prøve at skabe en interesse for projektet, da Camilla jo godt kan lide alt hvad der har med kreativitet at gøre. Jeg vil fortælle om forløbet, give hende 4

6 nogle valgmuligheder. Prøve at gøre hende nysgerrig og først og fremmest lave helt klare aftaler med hende og prøve at fastholde hende i dem. Projektforløb/beskrivelse Jeg fik fat i en kalender, fik skrevet de faste aktiviteter ind i den. Fandt frem til at det ville passe fint, hvis mit projektforløb kom til at være to dage om ugen. Otte gange i alt. Dagene ville hovedsagligt være tirsdage og onsdage, fra klokken halv ti, hvor vi var færdig med kaffen og til klokken halv to. Afbrudt af spisepausen. Projektforløbet kom til at se sådan ud: Uge 21: Indkøb Finde motiver, samt kopiere dem. Uge 22: Overføring af billeder, samt tage portrætfoto Uge 23: Syning Uge 24: Syning, samt Åseluering af projekt Jeg måtte finde udad hvad vi skulle bruge under mit projektforløb. Så jeg kunne finde ud af om vi havde alle tingene, hvis ikke måtte jeg få fat i dem. Materialeliste: Symaskine Tråd Uld Filtenål 5

7 Stof Pyntebånd o. lign. Vlisofix Limlak Ugeblade Kopimaskine Digitalkamera Computer Planlægning Jeg fik booket mig ind i kalenderen, så jeg var sikker på at der var en bus med lift til rådighed. Den første tirsdag brugte vi til at køre til Åbenrå og handle stof og tilbehør ind. De brugere som ikke havde mulighed for at komme med spurgte jeg, hvilke farver de kunne tænke sig. Jeg måtte så handle det ind for dem. Den næste dag brugte vi på at finde motiver i forskellige blade. Jeg snakkede med brugerne om de motiver de hver især havde valgt. Jeg gik med hver enkelte bruger ind for at fotokopiere deres udvalgte motiv. Vi kopierede deres motiv i både farve og sort/hvid. I ugen efter klippede vi motiverne ud. Jeg havde bestemt, at vi ville eksperimentere med fx overførselen af motiver på stof, hvor vi både brugte limlak og Vlisofix. Nogle af brugerne nåede også at overfører deres kopi over på stof ved hjælp af limlak. Disse skulle så ligge og tørre til næste gang, hvor jeg så sammen med brugeren vaskede det tørre papir af. Stoffet måtte så tørre igen og var så klar til påsyning på selve uldstoffet. Jeg fik lov af deltagerne til at bruge mine fotos, som jeg tog under projektet. 6

8 Teori Madis Kajandi Den svenske psykiater Madis Kajandi har udarbejdet en opstilling omkring livskvalitetsbegreb, den viser jeg her: 1 Madis Kajandi, mener det er vigtigt, at disse tre hovedområder er vigtigt for livskvaliteten. Jeg mener, at det er under interpersonelle relationer, pædagogens rolle kommer ind. Tit og ofte er det pædagogen der er blandt de vigtigste personer, også blandt de deltagere jeg har valgt i mit projekt. 1 Henriksen,Bjarne Lenau 1992: Livskvalitet, s.24 7

9 Under indre psykologiske forhold, er det bl.a. engagement, selvtillid, der er den store faktor. Det er også her pædagogens rolle kommer til udtryk. Man skal kunne gå ind og styrke disse sider hos brugeren. Dette kan man gøre gennem fx mit taskeforløb. Refleksioner over projektforløbet. Jeg havde valgt et meget stort antal af projektdeltagere. Dette gjorde at det var meget svært at nå rundt til alle. Nogle af dem krævede meget stor opmærksomhed, hvor jeg skulle være ved dem hele tiden, andre havde bare så travlt, at hvis jeg vendte ryggen til eller havde travlt med at hjælpe andre, så havde de bare klippet i noget som jeg lige havde sagt de ikke skulle gøre. Det var derfor fint, at mit projekt var så sent i min praktik, så der var mange andre aktiviteter nogle af mine deltagere skulle med til. Jeg havde ikke helt overskuet, hvor mange der skulle med til de andre aktiviteter der var i huset samtidig med mit projektforløb. Ved at vi derfor nogle gange kun var to brugere og mig, havde jeg god mulighed for at kunne støttede brugerne med lige netop den støtte de hver især havde brug for. Der var også god mulighed for at give hver enkelt deltager den ros, som de havde brug for, uden at der var andre der forstyrrede. Når jeg i fremtiden skal lave projekt ved jeg, at det er vigtigt at der ikke er for mange deltagere med, hvis det er et projekt der kræver min opmærksomhed meget. Jeg tror at brugerne har syntes det var dejligt at være med, da de virkede meget glade og at de er rigtige glade for deres fint dekorerede tasker. Jeg kan også ane at der er nogle der har rykket et stykke med deres selvtillid og selvværd. Ved at der bl.a. er en der er blevet bedre til at sy på symaskine. Har fået mere erfaring med symaskinen. Samt de under fremstillingen virkede mere selvsikker jo længere vi nåede hen i forløbet. Konklusion Hvis jeg skal se tilbage på om jeg har nået mit mål på projektet, så syntes jeg det er lykkedes. Dette mener jeg fordi jeg kan høre, at brugerne er blevet meget glad for deres tasker. En af brugeren ville også gerne blive bedre til at sy på symaskine. Dette kunne jeg også bruge til at måle om vores samspil var blevet bedre. Jeg mener at via vores positive samspil i projektet samt, at 8

10 jeg har rost hendes sy evner og gået ind og støttet og vejledt hende når hun havde brug for det, når det var lidt svært og det drillede under hendes syning på symaskine. Dette gælder flere af brugerne. Ved at jeg har været rosende, positiv, hjælpende og ledende mener jeg, at jeg har nået et bedre samspil brugerne og mig imellem. De har været stolte af deres taske, som er produktet i projektet. De ville meget gerne have deres tasker færdige samt vise taskerne frem til de andre på værkstedet. Evaluering Jeg burde have sat mig mere ind i hvor meget de andre aktiviteter i huset krævede af brugerne på mit hold. Det ville have været en god ide, hvis jeg havde lavet en seddel over deltagernes navne samt datoer for projektforløbet og givet til de andre gruppe- rum. Så ville jeg ikke have været i den situation, at de andre gruppe-rum tog mine deltagere med til andre ting. Andre uforudsete ting, så som skoletilbud, sygdom m.m. kunne jeg jo ikke gøre så meget ved. 9

11 Litteraturliste: Bøger: Henriksen, Bjarne Lenau: Livskvalitet, G.E.C. Gads Forlag København 1992 Symønster: Onion, Tasker 10