Det store miljøbedrag Vi håber, at det bliver sommerens tema. En intensiv påvirkning via dokumentation og historiefortælling,

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Det store miljøbedrag Vi håber, at det bliver sommerens tema. En intensiv påvirkning via dokumentation og historiefortælling, 19. juli 2013 Uge 29 krydret med de økonomiske konsekvenser af de fejlslagne beslutninger for et kvart århundrede siden, skal ud i medierne. Jo mere debat, jo større politisk opmærksomhed og jo større er chancen for, at vi en gang for alle får fjernet dette misfoster af en dansk regulering af landbruget. Jamen, der er politisk vilje til at ændre på reguleringen, kan jeg høre mange sige. Det skal nok komme. Jeg kan kun ryste på hovedet og sige: Der er ikke noget, der kommer af sig selv! Der er så mange med egne dagsordner, der skal have kørt sig selv i stilling, så der opnås størst mulig indflydelse. Så det kommer ikke af sig selv. Jo længere tid der går, før politikerne får vedtaget en ny regulering, jo længere vil den være fra det oprindelige formål. Vi skal have fjernet alle de nuværende gødningsregler og have erstattet dem med gødskning efter ligevægtsprincippet. Vi skal have erstattet gødningsregnskaber og bureaukrati med målinger, hvor udledning medfører et problem for vores vandmiljø. Bæredygtigt Landbrug mod staten i gødningssagen Hvorfor har Bæredygtigt Landbrug stævnet staten for at få lempet reglerne om brug af gødning? Vil danske landmænd virkelig være bekendt at smide gødning på markerne i så store mængder, de selv har lyst til og dermed træde på miljøet? Nej, danske landmænd vil gerne sørge for balance i naturen, og balance i konkurrenceforholdet til andre EU-lande. Bæredygtigt Landbrug mener, at de danske regler skævvrider begge dele. Samtidig koster de danske særregler på bundlinjen for danske landmænd. De i forvejen trængte regnskaber rammes dermed endnu hårdere. Derfor har Bæredygtigt Landbrug bedt retten om, som det første at vurdere, om reglerne skal suspenderes, mens retssagen verserer. Det er det, der hedder opsættende virkning. Hvis retten går med til det, vil det betyde, at landmanden i stedet skal efterfølge det overordnede princip om godt landmandskab. Bæredygtigt Landbrug har også bedt NaturErhvervstyrelsen om at indstille sagsbehandlingen af gødningssager, fordi der med sagsanlægget er skabt tvivl om det grundlag de træffer afgørelserne på. Sagen er løftet direkte fra byretten til landsretten, fordi den i byretten er vurderet til at være væsentlig og principiel. Vi har derfor skrevet til NaturErhvervstyrelsen, informeret styrelsen om sagens tilstand og bedt styrelsen om at indstille sager om overgødskning. Man kan ikke dømme folk på baggrund af en lov, som der er usikkerhed om. Ingen kan dømmes for at overtræde en ulovlig lov. Hvis der blandt vore medlemmer er nogen, der har fået brev om overgødskning er der to vigtige forhold, der skal bemærkes. Man må ikke betale bøden. Man må ikke tilbagebetale EU-støtte som følge af krav fra NaturErhvervstyrelsen. Se brevet til NaturErhvervstyrelsen ( Nedenfor kan du i skitseform se, hvad de to parter har opstillet af argumenter overfor hinanden, i den principielle retssag, der nu skal behandles af Vestre Landsret. Staten Der må maksimalt gødes efter det princip der Bæredygtigt Landbrug Der må maksimalt gødes efter ligevægtsprincippet.

2 hedder Økonomisk Optimum, fratrukket 15 %. Økonomisk Optimum er det punkt, hvor udgifterne til mere gødning vil overstige indtjeningen fra det ekstra udbytte. Altså en økonomisk beregning. Ligevægten udregnes efter hvilket udbytte staten ønsker landmanden skal høste, og ikke ud fra hvad planterne kan optage. Lidt som at definere, at man er mæt, når der er spist en af staten bestemt mængde mad, ikke når maven fortæller, den er mæt. Der kan ske træk i hektarstøtte (krydsoverensstemmelse) hvis man gøder mere end staten fastsætter. Danmark tolker EU-direktivet sådan, at brud på den nationale regel skal give reduktion i EU-støtte. Ligevægtsprincippet betyder, at der skal kunne tilføres den mængde gødning til en plante, som den har behov for og kan optage, med forbehold for kvalitet og vedligeholdelse af jordens frugtbarhed, hverken mere eller mindre. Altså en biologisk beregning. Bæredygtigt Landbrug går ind for godt landmandskab, akkurat som EU-direktivet foreskriver. Overgødskning forurener, undergødskning udpiner jorden. Begge dele strider mod godt landmandskab. Der kan først ske træk i hektarstøtten, hvis man gøder forkert i forhold til det af EU fastsatte ligevægtsprincip. Bæredygtigt Landbrug mener, at EU-støtte afhænger af overholdelse af EU-regler, ikke af danske regler. I øvrigt trækker man i Tyskland i hektarstøtten, hvis landmanden gøder for lidt, for det udpiner jorden. Det er i orden at indføre skrappere krav løbende, bl.a. af hensyn til miljøet. På baggrund af diverse modelberegninger mener staten at kunne påvise, at det har været nødvendigt med stadigt skrappere krav til landbruget om brug af kvælstof. Det er kun i orden at indføre skrappere krav, når det er dokumenteret, at de skrappere krav er nødvendige for at miljøet får det bedre af de skrappere krav. Dette princip kaldes proportionalitetsprincippet. Bæredygtigt Landbrug mener, at der er god dokumentation for, at de danske tiltag ikke har en reel positiv effekt på miljøet, men i stedet udsulter planter biologisk og planteavlen økonomisk. I 1984 opstillede staten en såkaldt kvælstofbalance i den rapport, der er kendt som NPO-redegørelsen. På baggrund af modelberegninger blev fra Miljøministeriets side opstillet et regnestykke for hvor meget kvælstof landbruget antoges at udlede til miljøet. Det samlede tal blev udregnet til tons pr. år, heraf tons i en ikke nærmere specificeret rest. Vandmiljøplan 1 fra 1987 opstiller en målsætning om at reducere landbrugets udledning af kvælstof med 49 %, svarende til tons i henhold til NPO-redegørelsen balance. Der blev bl.a. opstillet krav om at reducere de såkaldte gårdbidrag af kvælstof, ved bl.a. at lave indesluttede møddinger Landbrugsministeriet tog forbehold for kvælstofbalancen i NPO-redegørelsen. Bæredygtigt Landbrug er enig i Landbrugsministeriets daværende vurdering af, at balancen ikke er retvisende, men i stedet overdriver den reelle kvælstofbelastning fra landbruget. Selvfølgelig skulle gårdbidragene reduceres/fjernes, ligesom mere hensigtsmæssig brug af kvælstof på markerne er en god idé, så man fx sørger for at fordele husdyrgødning på alle marker, og ikke kun dem nærmest møddingen. Bæredygtigt Landbrug anerkender disse tiltag. De havde også rigtig god

3 og gyllebeholdere. I årene efter vandmiljøplan 1 indførtes trinvist skærpede krav til landbrugets brug af kvælstof/gødning. Begrundelsen herfor var de opfølgende modelberegninger, som staten foretog. Fra 1989 begyndte staten også systematisk at overvåge grundvand (et program der hedder GRUMO) og rodzone (kaldet LOOP) via konkrete målinger. Ifølge staten viser målingerne problemer med nitratindhold i drikkevand og grundvand. Staten erkender, at der er usikkerhed om modelberegningerne, men bruger dette som argument for, at man for en sikkerheds skyld skal indføre strengere regler for brug af kvælstof. effekt, og yderligere tiltag burde have afventet. Hvis man havde brugt de konkrete målinger fra rodzonen (LOOP), ville det kunne ses, at de første tiltag omkring kvælstof allerede havde god effekt. Men staten fokuserede i stedet på modelberegningerne. Samtidig havde systemet til overvågning af grundvand (GRUMO) en række usikkerheder, fx at op mod 15 % af boringerne muligvis var fejlbehæftede, ligesom man har lukket gamle og åbnet nye prøvesteder, så sammenligningsmuligheden forsvinder. Bæredygtigt Landbrug har via egne undersøgelser af tilgængelige måleresultater fundet, at det reelle antal af nitratbelastede drikkevands- og grundvandsboringer er væsentligt lavere, end staten har beregnet. Bæredygtigt Landbrug mener man skal se på de tilgængelige konkrete målinger, og ud fra dette lave konkrete indsatser, fx i de særlige nitratfølsomme områder. Til trods for flere tusinder analyser af vandløb, søer og fjorde, samt målinger fra rodzonen, har staten valgt ikke at anvende disse. Usikkerhed ved modelberegnede tal er ikke en begrundelse for at indføre skærpede generelle landsdækkende krav, men tværtimod et argument for at skaffe et bedre beslutningsgrundlag, inden man gør noget forhastet. Du kan også gøre en forskel Bo Ritterbusch gør det, Asger Møller Madsen gør det, Poul Vejby Sørensen gør det, Poul Erik Bjerg gør det, Erik Ugilt gør det og mange flere. De skriver læserbreve, artikler, kronikker og deltager i debatten. Vi skal have mange flere i gang. Dem, der siger det først, siger det bedst og de, der siger det mest, får mest ret. Landmænd er et travlt folkefærd, specielt fra nu af. Dog ved jeg også, at de mange stunder på mejetærskeren eller traktoren bliver brugt til at tænke. Tænke over, at hvis jeg tjente det dobbelte, kunne jeg nøjes med det halve arbejde og den halve gæld. Tænke over, at hvis denne mark, som jeg sidder og høster lige nu, havde fået det kvælstof, som dens potentiale berettigede den til, havde jeg måske høste procent mere i den samme mark og vel at mærke med et højere proteinniveau, hvilket kunne have sparet mig for indkøb af det halve soja eller givet mig en merpris på 8-10 kroner pr. tønde. Det er ikke længere en utopi. Det er realistisk. Men det kræver, at mange flere begynder at løfte. Medlemmerne i Bæredygtigt Landbrug er ikke kun en landsforening, vi er en folkebevægelse. En

4 folkebevægelse for en bæredygtig fremtid for os, vore familier og ansatte, for lokalsamfundet og for Danmarks fremtid. Hvis du mener det, så sig det! Materialet i medlemsbrevene må frit anvendes i egne læserbreve og artikler. Der er ingen copyright for medlemmer i Bæredygtigt Landbrug. Er du i tvivl om noget, eller har opklarende spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge. Det er vigtigt, at alle der kan, gør hvad de kan. Ingen effekt af Vandmiljøplan 2 og 3 Nu er det endeligt konstateret og bevist. Der var ingen effekt af VMP2 og VMP3, hverken på grundvandet eller på udledning af kvælstof til vandmiljøet. Vi har ledt længe og leget djævlens advokat. Kan vi finde dokumentation for at det, som vi er blevet tvunget til at gøre i form af kvælstofkvoter og andre produktionsbegrænsende tiltag, har haft en effekt på grundvandet eller på vandmiljøet? Intentionerne bag første vandmiljøplan var reelle nok Den første vandmiljøplan, der blev vedtaget og søsat for 26 år siden, havde en positiv effekt på vandmiljøet. Den satte en stopper for ulovlige udledninger fra spildevand, industri og landbrug. Den havde en effekt på udvaskning til grundvandet. Men de efterfølgende vandmiljøplaner har ikke haft nogen synlig effekt på vandmiljøet hverken på indhold af nitrat i grundvandet eller i de danske fjorde. De nuværende regler koster danske landmænd op mod syv milliarder kroner om året, uden at der kan måles en effekt af planerne. Forklaringen er enkel. Det er ganske simpelt ikke muligt at begrænse kvælstoftabet yderligere. Det eneste, der bliver begrænset, er landmandens udbytter, kvaliteten i afgrøderne og CO 2 bindingen i jorden. VMP1 fik os alle til at tænke os om Den første vandmiljøplan var sund for Danmark. Den fik os alle til at holde op med at opføre os dumt. Slagterier og andre forurenende virksomheder stoppede med at udlede urenset spildevand til fjordene. Kloakledninger blev ikke længere bare ført længere ud i fjorden. Spildevandet blev renset effektivt. Fra kun at rense cykler og barnevogne fra, blev rensningsanlæggene effektive virksomheder, der også kunne fjerne kvælstof, fosfor og organisk materiale fra spildevandet. Det gav en øjeblikkelig virkning. Jeg husker tydeligt Roskilde Fjord, der på kort tid fjernede sig fra en om sommeren stinkende fjord, til stort set at være lugtløs. Udløb fra utætte møddinger, ajlebeholdere og ensilagestakke i landbruget blev stoppet. Det havde en effekt på grundvandet. Effekten på grundvandet kom forsinket, da vand er meget længere tid om at trænge ned til grundvandet, end det er om at løbe ud i fjordene. Men effekten var synlig og målbar efter nogle år. Så langt så godt. Vandmiljøplan 1 var en god idé og de politikere, der vedtog den, var ansvarlige og i besiddelse af rettidig omhu. Hvis politikerne var stoppet der, havde vi i Danmark sparet rigtigt mange penge, uden at det havde påvirket grundvandet eller vandmiljøet. Brev fra kommissær Ritt Bjerregaard I 1997 gik det galt. Efter en længerevarende korrespondance mellem EU-Kommissionen v/kommissær Ritt Bjerregaard og den danske stat, opstår der en kommunikationsbrist. I et brev fra Kommissær Bjerregaard 14. november 1997, bebrejder kommissæren den danske regering, at den ikke havde sendt vandanalyser, der dokumenterede, at Danmark havde opnået den lovede reduktion, samt at Danmark kun havde reduceret udvaskning af kvælstof med tons. Imidlertid havde kommissæren læst brevet fra den danske stat af 6. juni 1997 helt forkert. Der står tværtimod, at Danmark havde reduceret udvaskning med tons kvælstof, at man manglede at reducere tons og at man forventede at nå målet på baggrund af de tiltag, der allerede var implementeret. Omkring de manglende vandanalyser var de taget, men man havde glemt at sende resultaterne til kommissionen.

5 Folketinget lod sig igen rive med af folkedomstolen Imidlertid valgte den danske SR-regering med miljø- og energiminister Svend Auken i spidsen at udarbejde Vandmiljøplan 2, der blev vedtaget af et flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne, Venstre, de Konservative, CD og SF den 16. februar VMP2 lagde yderligere store begrænsninger ind i landbrugsdriften. Den 2. april 2004 blev der indgået forlig om Vandmiljøplan 3 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Med yderligere begrænsninger i landbrugsdriften. Vandmiljøplan 2 og 3 blev udarbejdet på baggrund af misforståelser og dårlig kommunikation. Hvad værre er de har ingen effekt haft, hverken på grundvandet eller på vandmiljøet. Vedrørende grundvandet kan man på de seks grundvandsmoniteringsboringer, der er fordelt ud over det ganske land og på forskellige jordtyper, konstatere en effekt fra 1987 (VMP1) og frem til Størst på sandjord og et meget lille fald på lerjord. Men fra 1999 og frem til i 2011, har der ikke været et fald i udvaskningen. Omkring udledningen til vandmiljøet er billedet endnu mere klart. Nitratudledningen til vandmiljøet er kun faldet med ca. 10 procent fra før Vandmiljøplan 1 og frem til i dag. Selvfølgelig med store udsving, hvor udledning både har været den dobbelte og det halve. Konklusionen er: Vandmiljøplan 1 havde en effekt på de ulovlige udledninger og en effekt på nitratudvaskning til grundvandet frem til Planen havde kun en minimal effekt på udledning af kvælstof til vandmiljøet Vandmiljøplan 2 og 3 har ikke haft en målbar effekt, hverken på udvaskning til grundvandet, eller på udledning til vandmiljøet De store, og for landbruget konkurrenceforvridende, vandmiljøplaner har været spild af penge I 2012 kostede planerne dansk landbrug mere end syv milliarder kroner. Samlet set har vandmiljøplanerne kostet dansk landbrug mere end 100 milliarder kroner og det danske samfund mindst det dobbelte. Penge som nok havde været bedre brugt til ældrepleje, undervisning og/eller et bedre sundhedssystem En tysk svineproducent må lovligt tilføre 50 procent mere kvælstof til hvede og 75 procent mere til vårbyg Vi vidste godt, at en tysk planteavler må tilføre væsentligt mere kvælstof, end hans danske kollega. I gns. ca.37 procent, fordelt på alle afgrøder. Oven i de lave kvælstofnormer, rammes vi også af de højere krav til udnyttelsesprocenter i husdyrgødning. For eksempel er krav til udnyttelse i svinegylle kun 60 procent i Tyskland. Dette medfører i praksis, at en tysk landmand samlet set må tilføre 50 procent mere kvælstof i vinterhvede og 75 procent i vårbyg end en tilsvarende dansk svineproducent. Se skemaet sammenstilling af kvælstofnormer, udnyttelseskrav i husdyrgødning og samlet konsekvens (

6 Vi skal have stoppet tyveriet fra NaturErhvervstyrelsen mod danske landmænd Vi er for øjeblikket i gang med at undersøge NaturErhvervstyrelsens håndtering af krydsoverensstemmelsesreglerne. Vi er af den opfattelse, at styrelsen ikke er berettiget til forlods at trække i EU-støtten, før der er konstateret en overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne. Det er en domstol, der skal afgøre det og ikke tilfældige medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen, der efter forgodtbefindende trækker livsgrundlaget væk under fødderne på vore medlemmer. Flyvehavre og bjørneklo lighed for loven Det er årstiden for flyvehavre og bjørneklo. Flyvehavreloven gælder alle steder. Også på kommunale eller statsejede arealer. Husk at meddel kommunen, hvis de ikke overholder regler om bekæmpelse af flyvehavre og bjørneklo. Hvis kommunen stadig ikke efterkommer din henvendelse, kan du med rette melde kommunen til NaturErhvervstyrelsen. Mere natur end man troede Alt imens miljøorganisationerne skælder ud på landbruget for at fylde for meget og kommer med krav om mere natur, fremkommer Naturstyrelsen med en rapport, der meddeler, at der er kommet tre procent mere natur. Vel at mærke fra 6,5 til 9,5 procent af det danske areal. Svarende til mere end hektar. Eller otte gange så stor som Bornholm eller 12 gange så stort som randzonearealet. Der røg endnu et af Mette Gjerskovs argumenter for randzoner hektar sammenhængende natur. At disse 3-områder ofte er fremkommet ved dårlig vandløbsvedligeholdelse er en hel anden historie. Læs artiklen Danmark har fået tre procent mere natur på dr.dk Banner til kornvognen Som sidste høst har vi bannere klar til din kornvogn. Indsæt kr. 300,- på konto , så sender vi øjeblikkelig banneret frem. QR-koden på banneret kan aflæses med en smartphone og sender tilskueren ind på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside ( Nyansættelse i Bæredygtigt Landbrug Tea Risom er pr. 15. juli ansat som politisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug. Tea kommer fra en gård ved Herning. Hendes familie er plante/svineavlere. Tea er bachelor i statskundskab og forventer at gøre sin kandidat færdig med speciale i implementering af EU-lovgivning. Herunder Krydsoverensstemmelse. Med ansættelsen af Tea ønsker vi at styrke arbejdet mod de urimelige indgreb i danske landmænds økonomi, foranlediget af danske særregler. Vi ønsker Tea velkommen til Bæredygtigt Landbrug og håber på et frugtbart samarbejde.

7 Status på Tempelvej 32 For tiden er følgende ansat: 2,8 journalister 1 jurist 1 politisk rådgiver 1 administrativ medarbejder 1 direktør Ugens medieomtaler Det har været en god medieuge for BL og venner. Ikke en dag uden en artikel eller et læserbrev. Jeg tror slet ikke, vi har fået sendt dem alle frem. Og på mandag kommer min kronik i JP har de lovet. Derudover har Effektivt Landbrug med god hjælp fra Bjarne haft fokus på den forskelsbehandling, der ligger i den statsfinansierede randzonekompensationsordning. Carsten Søborg og Jammerbugt Vandløbslaug har taget kampen op mod Danmarks Naturfredningsforening og fik taletid i TV2 Nord i ugens løb. Se indslaget God weekend. Og god ferie til de mange, der fortjener den. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen