KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere

Transkript

1 KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere Temamøde 14 Hvad betyder et digitalt samarbejde for forældredialog og inddragelse?

2 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Program for temamøde 14 Forældrenes perspektiv på dialog med skolen v/ Rasmus Edelberg, Næstformand Skole og Forældre Det digitale skole-hjem-samarbejde i et forældreperspektiv v/ Maria Ørskov Akselvoll, sociolog og ph.d. Fælles ansvar for barnets læring v/ Henrik Boman, Områdeleder - Gladsaxe kommune Forældredialogen i Aarhus v/ Henrik Vinther Olesen, Kommunikationschef Aarhus kommune Panel og spørgsmål

3 Forældrenes perspektiv på dialog med skolen V/ Rasmus Edelberg, Næstformand Skole og Forældre KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018

4 Oplæg til KL Børne og Unge TopMøde 2018, temamøde 14 Tidspunkt: 1. februar, kl Forældrenes perspektiv på dialog med skolen?

5 Teknologiens forandringshastighed udfordrer folkeskolen og ændrer betingelser for vores samarbejde Udfordring ved markant øget hastighed (c) er at få substansen (m) med uden at tilføre urealistiske mængder af energi (E) (E=mc2). Risikoen ved digitalisering af kommunikation er altså tendens til overfladisk fragmenteret dataudveksling, der kræver (for) stort engagement og energiniveau fra begge parter for at undgå tab af tillid og mening. Fordelen er en intensiveret kontakt, hurtigere udveksling af information fra forskellige vidensdomæner og bedre overblik.

6 Digitaliseringens betydning for skolehjem samarbejdet? Det vigtigste for tillidsfuldt samarbejde er ikke digitalisering, men den personlige kontakt mellem forældre, elever og lærere og pædagoger i hverdagens praksis: Forældregruppens normer skabes især via telefonsamtaler, legeaftaler / sociale events og forældremøder Samarbejdets principper fastlægges i skolebestyrelsen Forældresamarbejdet bør understøttes af digitale kommunikationsværktøjer herunder Forældreintra (logistik, lektier og beskeder) og læringsplatform (elevplan og ugeplan) Men status er at forældreintra bruges for ustruktureret og ofte skærer børnene ud af kommunikationsvejen Kanalstrategi er nøglen! Giv evt. børn mere ansvar som medie! Og læringsplatformen er stadig for dårlig til effektivt at støtte det pædagogiske personale i deres forældresamarbejde Faglighed: Elevplaner med alle mål printet på 30 A4 er no-go. Ikke alt der kan måles har værdi! Trivsel: Personlige data er følsomme jf. trivselsdata og sundhedsdatagate få sikkerhed og etisk praksis på plads Digitalisering giver øget kompleksitet og frekvens i kommunikation, som skal opvejes af øget energi i samarbejdet fra begge sider.

7 Opmærksomhedspunkter Mening er mediet for al kommunikation - Niklas Luhmann i Soziale Systeme fra Skolens formål Samarbejdets perspektiv Dialogens former Forældrenes forventninger Individuelle mål Elevplanen Skole-hjemsamarbejdets principper Perfekt skole-hjemsamarbejde Nydanske forældre Politisk dagsorden

8 Kontakt Kontakt: Rasmus Edelberg Tel.: Mail:

9 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Det digitale skole-hjem-samarbejde i et forældreperspektiv V/ Maria Ørskov Akselvoll, sociolog og ph.d.

10 DET DIGITALE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE I ET FORÆLDREPERSPEKTIV Børne og Unge Topmøde, d. 1. februar 2018, Temamøde 14 ved Maria Ørskov Akselvoll, Sociolog & Ph.D., Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

11 Digitale teknologier: mere end bare værktøjer Medialiseringsteori: Digitale teknologier er: Moulding forces (Hepp 2011) som former, forandrer og accelererer skole-hjem-samarbejdet 29

12 Det særlige ved det digitale skole-hjem-samarbejde: 30

13 Et historisk højt informationsniveau: Der er ting, man fuldstændigt misser, hvis man har været tre dage væk fra Forældreintra [ ] Så er man fuldstændigt ude af kampen i en uge efter [ ] og det er dét, jeg mener med overskud ; man skal hele tiden være i overskud, hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget. Elias mor, lang uddannelse 31

14 Forældres forskellige håndtering af intra: Fire forskellige praktiske involveringsstrategier: Forkantsstrategien Sorteringsstrategien Overlevelsesstrategien Distanceringsstrategien Uddannelse som markant skillelinje i materialet Forældre med videregående udd. + høje indtægter mest involverede i skolen 32

15 Forældres forskellige håndtering af intra: Fire forskellige praktiske involveringsstrategier: Forkantsstrategien Sorteringsstrategien Overlevelsesstrategien Distanceringsstrategien Uddannelse som markant skillelinje i materialet Forældre med videregående udd. + høje indtægter mest involverede i skolen 33

16 Opmærksomhedspunkter i.f.t. digitalt samarbejde: Mere forældreinvolvering og kommunikation = øgede krav til forældre: om tid, overskud og kompetencer Den sociale baggrund får større betydning modsat intentionen Robinson et al. (2015): Brug af digitale medier afspejler og forstærker eksisterende sociale forskelle i samfundet Matthæus effekten 34

17 Samspil mellem skolen og forskellige familier: Familiekonstellation? Uddannelse? Økonomi? Arbejde? Digitale vaner og kompetencer? Opdragelse? Problemer/Stress? 35

18 Hvilke knapper kan der skrues på? Mindre, men bedre kommunikation/information Mere forudsigelighed: faste rammer for kommunikationen? Mere ansvar tilbage til eleven Aula: en mulighed for at anvende platformene bedre! 36

19 Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet? Spørgsmål til diskussion og overvejelser i forbindelse med implementeringen af Aula

20 #4: Informationsmængden (den forældrene hele tiden taler om) Overinformeres forældrene i dag? Se på hvor ofte og hvor meget, der kommunikeres til forældre er det hele lige vigtigt? Tag stilling til hvad der er nice to know og need to know - på forskellige klassetrin Kunne man med fordel samle informationen i færre beskeder som ugebreve eller månedsbreve? Tal om hvad der sker med informationsmængden, når forældre også skal orientere sig i læringsplatformen hvad er realistisk for forældre at forholde sig til? Øvelse: Kig på en konkret uges samlede informationsflow til forældre hvad kunne undværes?

21 Tak for opmærksomheden! Afhandlingen kan downloades på Spørgsmål? Skriv til: 39

22 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Fælles ansvar for barnets læring V/ Henrik Boman, Områdeleder - Gladsaxe kommune

23 Gladsaxe sætter strøm til pædagogikken BUTM. 1. feb. 2018

24 Bærende elementer i Didaktisk Anvendt Pædagogik DAP Fokusbarn Skema 1, 2 og 3 Portfolie Udviklingssamtaler Organisering og rutiner Læringsmiljø (inde og ude) Værkstedsarbejde Forløbsmæssig sammenhæng Pædagogisk kontinuitet En observationsmetode Et planlægnings- og styringsværktøj Dialog om og dokumentation af læring Samtale med forældre om barnet Understøtter læringsmiljøet Understøtter leg og læring Giver mulighed for fordybning Dagpleje, vuggestue og børnehave Helhed og sammenhæng til skolen

25 Fælles ansvar for barnets læring Viden fra pædagogerne Viden fra hjemmet Deles med forældrene Deles med pædagogerne Forældrene handler på viden fra pædagogerne Pædagogerne handler på forældrenes viden PEN GREEN LOOP Pengreen centre

26 Fokusbarn skema Dokumentation og data

27 og vi sendte ca skemaer i 2017!

28 Fire udviklingssamtaler i dagtilbud: 2 års udviklingssamtale 3 års udviklingssamtale 1. skole-udviklingssamtale 2. skole-udviklingssamtale Ekstra-samtale(r) efter behov

29

30

31

32 Gevinster? Styringsredskab for pædagoger Forventning fra forældre (2018) Forbedret oplevet kvalitet Sprog-oversættelse (98 sprog)

33 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Forældredialogen i Aarhus v/ Henrik Vinther Olesen, Kommunikationschef Aarhus kommune

34

35 Fortællingen om Aarhus - en god by for alle - en by i bevægelse - en by med handlekraft og fællesskab

36 Strategi for dialog og kommunikation alle forældre og ansatte til alle tider ved alt, der er værd at vide om det barn, som de sammen kærer sig om alle i administrative funktioner altid til alle tider har eller har umiddelbar adgang til den viden, de havde brug for, for at kunne yde den mest optimale støtte til kerneopgaven alle gnidningsløst kan dele denne viden med alle medarbejdere og forældre, som har brug for denne viden aarhusianerne kender til MBUs tilbud og forbinder dem med kvalitet, trivsel og arbejdsglæde potentielle nye kolleger forbinder MBU med faglighed, trivsel og muligheder

37 Kommunen ikke alene vide KOMMUNE FORFRA er et indspil i diskussionen om, hvor stor en rolle det offentlige kan og skal spille i fremtidens velfærdssamfund og hvordan borgerne kan og skal spille med. Velfærd er ikke kun en kommunal opgave, men alles opgave som mennesker, der står i relation til hinanden. Vi skal lade borgerne komme til, skabe fællesskab, træde et skridt tilbage og give plads? Hvordan inviterer vi dem ind? Og vil man så som borger i fremtiden overhovedet kunne sig nej tak til at deltage i den fælles velfærdsopgave?

38 Fra Aarhus Kommunes strategi for samskabelse på børne- og ungeområdet Vi ser samspillet med børnene, de unge og deres forældre som det vigtigste. Alle børn, unge og forældre skal opleve, at de bliver set, hørt og har indflydelse. Samskabelse forudsætter, at vi kommunikerer rettidigt og problemløsende på baggrund af fyldestgørende information. Det forudsætter også, at vi møder børn, unge og forældre med respekt, tillid, ligeværd og anerkendelse af hinandens forskellige roller og kompetencer.

39 Hvor er udfordringerne? Mængden af kommunikation er enorm og Forældre- Intra er ikke Facebook! Næsten halvdelen siger, der kræves for meget af den enkelte i mødet med eksempelvis skolevæsenet

40 Hvor er udfordringerne? De fleste er med! Men en stadig større gruppe er ikke Og den har andre udfordringer end sprog! Ifølge undersøgelsen er det især dem, der har færre teknologiske apparater til rådighed og som er fattigere, mindre uddannede og ældre, der oplever, at de har svært at overskue de mange informationer.

41 Hvordan får vi alle forældre med?

42 Strategi - Skab synlighed - Skab og vis tilgængelighed - Brug faglighed og leg

43 Mulige løsninger Udvikle og gennemføre en kampagne Udvikle støtteværktøjer LogIntrakassen Finde og hverve rollemodeller Skabe faglige spil/gamification

44 Kampagne Plakater med kendte fra lokalområdet Håndbog og USB Intra-Hjørningen Hvervekampagne for forældreambassadører The Intra Game

45 *flere sprog, sms og video Håndbog* Sådan kommer du i gang Sådan bruger du de fem vigtigste funktioner Her kan du henvende dig for hjælp på din skole Leg med Intra

46 Intra-Hjørningen Med alle elever hjem på skift (Drille-nisseprincippet) Fortæl i korte sætninger eller med billeder om Intra-Hjørningens dag Læreren følger op på klassen og i Intra

47 Involvering af bydelsmødre Erkender et stigende behov/ krav om at bruge ForældreIntra Tid, tilgængelighed og sprog spænder ben Klædes på som ambassadører Workshops med nye forældre

48 Thinking inside the Box: The Intra Game 40 spørgsmål med fagligt afsæt til besvarelse i familien bør klasse > skubbe på gode vaner for brug af intra > skabe samvær mellem barn og forældre om skoleopgaver MOTIVATION HANDLING BELØNNING Eksempel > Handling - mål højden på alle i familien og send svaret som intrabesked > belønning at man kan fortælle om sin familie på klassen

49 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Spørgsmål til panelet Ordstyrer: Jacob Bjerregaard, KL s Børne- og Kulturudvalg, borgmester i Fredericia Kommune Paneldeltagere: Rasmus Edelberg, Næstformand Skole og Forældre Maria Ørskov Akselvoll, sociolog og ph.d. Henrik Boman, Områdeleder - Gladsaxe kommune Henrik Vinther Olesen, Kommunikationschef Aarhus kommune

50 TAK FOR JERES DELTAGELSE