Br o v i a -d u e l l e n

Transkript

1 Br o v i a -d u e l l e n Af Thomas Ilkjær Brovia-huset leverer skolebogseksempler på hvorledes klassisk, terroirpræget Barolo skal smage. Thomas Ilkjær har smagt sig igennem 8 årgange af deres to topvine. Det sker ofte, at jeg bliver afkrævet et svar på, hvad der er min italienske favoritvin, og derpå - når jeg har svaret Barolo - hvilken producent, der er min foretrukne. Det sidste er en umulighed at svare på, men Brovia er absolut en kandidat til toplisten. Og hvorfor så det? Fordi vinenes kvalitetsniveau er højt og konstant. Fordi de generelt laves i en for mig tiltalende tilbagelænet men elegant stil med frugtkarakteren og terroirpræget i højsædet. Fordi priserne trods stigninger de senere år hører til i et fornuftigt mellemleje. Og fordi familien Brovias altid imødekommende, gæstfrie og hjertelige attitude sætter prikken over i et. Jeg besøgte gården første gang i 1997, og siden da har der for mit vedkom- mende ikke været et besøg i Langhe uden i det mindste kort lige at svinge indenom gårdspladen, der praktisk nok ligger lige ud til vejen mellem Alba og Barolo. Teamwork og tradition Brovia grundlagdes som vinhus i Castiglione Falletto helt tilbage i 1863 af Giacinto Brovias bedstefar (med samme navn), og det er dermed et af zonens ældre huse etableret kort efter Barolos transformation til en moderne tør rødvin. Antonio Brovia overtog gården efter sin far men døde ung i 1932, og det medførte et stop i produktionen frem til 1953, da Giacinto med sine søskende Raffaele og Marina genoptog aktiviteterne. Han havde da uddannet sig til ønolog og satsede fra begyndelsen på kvalitetsproduktion fra egne marker. Giacinto er stadig en aktiv del af Brovia-holdet, ligesom broderen Raffaele, der er manden i marken. I det seneste tiår er det i større og større grad den yngste generation - repræsenteret af Giacintos to døtre Elena og Cristina og Elenas spanske mand Alex - der har tegnet og udviklet profilen. Som man fornemmer ved hvert besøg på gården er der tale om en rigtig familiegård, hvor teamwork og den lange, stolte tradition er nøgleord. Med ca. 19 ha marker og en årlig produktion i omegnen af flasker er der tale om en for området middelstor producent. Porteføl- 20 Vinbladet oktober/november 2008

2 jen rummer dog alligevel hele 13 forskellige vine, heriblandt 5 Barolo. Der laves glimrende Barbera d Alba i en barriquelagret version (Brea) og en ståltanksudgave (Sori del Drago), en af de bedste og mest intense Dolcetto d Alba (Solatio) og et par glimrende vine fra Roeroområdet i form af Nebbiolo d Alba Valmaggione og Roero Arneis Sanche di Vezza. Fremstillingen af Barolo-vinene er relativ traditionel, det vil sige med en forholdsvis lang macerationsperiode og lagring udelukkende på større fade. Det giver typisk vine, der, trods at de ofte smager godt som unge, har brug for 5-10 år afhængig af mark og årgang, før de for alvor begynder at træde i karakter. Smagning Herunder ses vurderingen af de seneste 8 årgange af Barolo Rocche og Barolo ca mia udvalgt som repræsentanter for Brovias besiddelser i Castiglione Falletto og Serralunga d Alba. De 16 vine blev smagt åbent og gensmagt løbende over to dage. Pointene er et udtryk for vinenes kvalitet her og nu. Barolo Rocche er fra den prestigefyldte og berømte Rocche di Castiglione Falletto-mark i kommunens sydøstligste end. Her er Brovia en af ni producenter, der ejer jord, og med 1,5 ha er de størst i selskabet. Parcellerne har en eksponering mod syd og sydøst og ligger i ca. 350 meters højde. Vinstokkene er plantet i 1966 i en sand- og kalkholdig jordbund. Høsten ligger normalt omkring midten af oktober. Vinen gærer/macererer v gr. i dage i cementtanke. Derpå lagrer den to år på store franske egetræsfade på 30 hl. før aftapning uden filtrering og yderligere 1½-2 års flaskelagring. Produktionsmængden er fl. (Bonusinfo til Google Earthbrugere: find Rocche på N, E) Barolo ca mia er Brovias senest tilkomne Barolo-vin fra den ene hektar de købte på Brea-marken i Serralunga d Alba i Marken, der ofte betragtes som en del af Voghera-marken, ligger centralt i den langstrakte kommune, umiddelbart nord for den lille by. Eksponeringen er syd/syd-øst, højden ca. 350 m.o.h. og Brovias parcel er tilplantet i Jorden her er rig på ler og kalksten. Høsten ligger normalt omkring midten af oktober og som regel lidt efter Rocche. Vinfikationen forløber efter de samme forskrifter som V / Nyheder & fakta om vin, øl og spiritus PIEMONTE 2006 NR. 3A ÅRGANG 15 PRIS 59,00 DKK ABONNEMENT: 298,00 DKK PIEMONTE 2006 Champagne Tyskland 03 Bourgogne 2002 Piemonte kr Chile kr Vinbladet oktober/november

3 Rocche-vinen og produktionsmængden er ca fl. (Google Earth: N, E) Barolo Rocche 1996 Først en let tilbageholdende duft med mørke, fuldmodne bær. Efterhånden dukker der en anelse skovbund, frem i en dyb, vinøs og klassisk Baroloduft. Efter nogle timer åbner vinen med et væld af indtryk: søde bær, lidt svampe, anelse kamfer Fyldig og moden i smagen uden spor af alder. Masser af tanniner, men de er balancerede og svøbes ind i frugten. God syre i afslutningen efterlader saftigt indtryk. Efter to dage er vinen stadig helt frisk. Stor vin, der sikkert er endnu bedre om 5 år. 94p Barolo Rocche 1997 Duft af røde bær med modne toner og weissbier(!) Floral og med svag mineralsk/metallisk tone. Bestemt ikke textbook-1997-karakter, men meget charmerende og elegant. Der er en lækker fyldighed i frugten men også en underliggende, elegant slankhed med fin syre. Afslutningen er mørkere og mere tanninpræget men uden tørhed. En vin, der hænger rigtigt godt sammen og med tydeligt Brovia-stempel. 91 Harmonisk i smagen med fint miks af elegant lys frugt og en hårdere, sortere kerne med en lille generende tone af brændt gummi. Del tannin i afslutningen, men der er også frugt hele vejen. Tæt og intens vin, der lige nu virker lidt knyttet, men som formodentlig folder et større register ud i de næste 10 år. 91p Barolo Rocche 2000 Dyb næse med flot, mørk blommefrugt og sødmeassociationer. Efter nogle timer visse Amaronetendenser med en nærmest kødlig/animalsk tone. Fyldig og bred i smagen, men ikke så elegant og man savner den typiske syre og spændstighed. Frugten er fuldmoden og tæt. En fin vin med god sammenhæng men uden større nuancer. 88 p Barolo Rocche 2001 Modne jordbær og lidt flødekaramel i elegant og indsmigrende duft. Efterhånden mørkere/kraftigere i tonerne, men stadig meget balanceret. Relativt lukket i begyndelsen med en vis rå og ungdommelig tone over sig. God tæthed og længde med en hel del tannin. Også en flot frugt, der rigtigt træder frem efter et par døgn. Meget harmonisk men ung vin med masser af karakter. 92 p Den unge Brovia-generation: Cristina, Elena og Alex. Barolo Rocche 1998 Mørk, først let støvet duft, der snart bliver til modne jordbær med et mineralsk indslag. Balanceret og indbydende. Saftig og frugtpræget forrest i munden med mere tannintørhed i afslutningen end 1996 og Kraftig og knapt harmonisk, men med fin frugttæthed og en svag lakridstone i eftersmagen. Virker lidt lukket, og åbner kun langsomt op. Stadig ret struktureret efter to dage, men med en tydeligere lys/elegant frugttone. 90p Barolo Rocche 1999 Let rustik duft først, men elegante toner af modne jordbær, gajol og noget floralt dukker snart op bagved. Kompleks og lidt uhåndgribelig. Barolo Rocche 2003 Duften er præget af en brændt tone, der efterhånden bliver til gummi/ apotek. Også et svag strejf af lim allerbagerst. Frugtindtrykket er mørkt/ sort i en fyldig smag, hvor tanninerne tager over næsten med det samme. Ung vin, der næsten er lidt bedre efter to dage, men stadig med uintegrerede tanniner. 88 p Barolo Rocche 2004 Først en anelse rusik/støvet næse men siden en dejlig floral duft med fin lys frugt og kommen. Fornem tæthed og balance, idet den unge aggressive tannin i afslutningen balanceres af frugtintensitet og koncentration. En på en gang kraftig og elegant Barolo med en lysende fremtid foran sig. Men den smager strålende nu! 93 p Barolo ca mia 1996 Moden mørk frugt med sødmeassociationer, ikke så kompleks og nuancerig men kraftig og potent i indtrykket. Der er en god dybde og en fin blanding af moden frugt og mere udviklede toner. Mere ungdommelig i smagen med god saftighed i frugten, der følger med de 22 Vinbladet oktober/november 2008

4 kraftige tanniner næsten hele vejen. Lakrids og mørk frugt i afslutningen på en flot vin, der formentlig er nær sit plateau, hvor den dog sikkert vil blive en del år. 92 p Barolo ca mia 1997 Interessant og kompleks duft med blanding af modne bær, mineralsk tone af våde sten, lakrids og gummi. Bliver bedre og bedre med luft og fremstår stadig elegant efter et par døgn. Tæt og balanceret i munden med fhv. mørk og sødmefuld frugtkarakter og lakrids i eftersmag. Fin vin til den mørke/stramme side og uden alderstegn. 91 p Barolo ca mia 1998 Lidt tilbageholdende duft til den mørke/sødmefulde side. Efterhånden både lidt lak, kommen og lakrids og en fin dybde i aromaerne. I munden er den mindre facetteret i en fhv. kraftig og intens stil med knapt integrerede tanniner. Men der er en god frugttæthed og efter to dage er den stadig et ungt og givende bekendtskab. Svær at blive klog på, men behøver måske et par år til. 90 p Barolo ca mia 1999 Intens, rustik næse med brændt gummi og en anelse apoteksduft. Senere fhv mørk, næsten animalsk frugt i duften. Udmærket vin med både stor dybde og bredde. Kraftig og sort i udtrykket med lakrids- og tobakstoner. Tanninerne efterlader en del tørhed i afslutningen på en stadig ung og knapt harmonisk vin. 89 p Barolo ca mia 2000 Anelse støvet touch i næsen, men senere mere markant, fuldmoden bærfrugt. Udvikler sig mod det mere elegante/florale med luft. Der er en fin saftighed og tæthed i smagen og en udmærket balance mellem frugtpræget og en mere knyttet, tør kerne. Tanninen markerer sig for alvor i udgangen sammen med en anelse alkohol. Mindre potent efter to dage med fin, moden og blød frugt. 90 p Barolo ca mia 2001 Dybt, flot frugtpræg i duften, hvor den mørke lakrids langsomt kommer snigende. Der er dog også mere lyse/florale toner og indbydende røde bær. Harmonisk og saftig i smagen med lille mineralsk tone. Der er en hel del tannin, men den er pakket ind hele vejen. Mørk lakrids-/tobaktone i eftersmag. Flot, sammenhængende vin, der stadig er ung og har meget at give. 92 p Barolo ca mia 2003 En for sin årgang fhv. elegant næse med mineralske toner, vinøs karakter og en moden bærfrugt, der vibrerer i baggrunden. Mere stram og intens i munden med tanniner der ret hurtigt tager over. Præget af en mørkt, let rustik, tobakket tone. Ung og ret afvisende og spørgsmålet er, om de uharmoniske tanniner Vinbladet oktober/november

5 siden integreres bedre? Den flotte næse trækker op i helhedsindtrykket. 89 p Barolo ca mia 2004 Dejlig duft af røde, fuldmodne bær og salmiak. Ret endimensional, men intens og dyb. Smagen er præget af en lækker saftighed i kombination med unge, stramme tanniner. Stor tæthed i frugten med årgangens typiske, eksemplariske balance. Fin og meget lovende ung vin, der allerede smager rigtigt godt. 92 Kommentar Det blev en spændende og lærerig smagning, som på bedste vis demonstrerede både det meget konstante kvalitetsniveau og den stil, som er typisk for Brovia-huset. Med hensyn til årgangene var der både bekræftelser af det forventede billede og mindre overraskelser. Til de positive hørte 1997-vinene. Det er en meget hyldet årgang, som dog var særdeles varm, og jeg har i de seneste år haft en del dårlige oplevelser med Giacinto Brovia genskabte i 50 erne Brovia som vinhus vine, der burde være drukket for længst. Her fremstod de friske og - især for Rocche - med en for årgangen sjælden elegance. Egentlig burde det ikke være en overraskelse, for det er Brovia i en nøddeskal. Til gengæld skuffede 1999 erne en anelse i betragtning af årgangens generelle ry og min egen opfattelse af den som en af mine absolutte favoritårgange all times. Vinene er bestemt ikke dårlige, men har ikke helt den præcision og elegance, som jeg regnede med. De virker lidt lukkede og kan være inde i en mere afvisende fase lige nu. Ellers var det - om det oftest er i min bog - de mere strukturerede og syrerige årgange som 1996 og 2001, der leverede de flotteste vine, og 2004-vinene kan meget vel vise sig med tiden at blive de allerbedste i gruppen. Med Brovias relativt traditionelle vinifikationsmetoder er det primært de enkelte markers særpræg, der skinner igennem i vinene. Der siges og skrives meget om de overordnede forskelle mellem kommunerne i Barolo, og ofte bliver det for generelt og forenklet, men her fremstod de to vine faktisk efter bogen med relativ tydelig forskel mellem Ca mias (Serralunga d Alba) kraftigere, tanninrige struktur og mørkere frugt med lakridstoner og Rocches (Castiglione Falletto) lysere, mere syrerige stil med større elegance. (Dansk importør: Domaine Brandis, 24 Vinbladet oktober/november 2008