Tal om forskning, 2008

Transkript

1 Tal om forskning, 28 Forskning: Analyse og Evaluering 5/29

2 Tal om forskning, 28 Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Fax: Oktober 29 Tryk: Sangill Grafisk Oplag: 1 ISSN: Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til: Schultz Grafisk Herstedvang Albertslund schultz@schultz-grafisk.dk Telefon: Fax: Hjemmeside: E-post: schultz@schultz.dk Publikationen kan også hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside:

3 Forord De senere års forøgede investeringer i forskning har skabt behov for etablering af en mere omfattende dokumentations- og opfølgningsindsats. Tal om Forskning er Forsknings- og Innovationsstyrelsens årlige bevillingsstatistiske opgørelse, der indeholder centrale nøgletal for den del af de offentlige forskninsbevillinger, der udmøntes gennem det offentlige råds og fondssystem. Med Tal om Forskning 28 har Forsknings- og Innovationsstyrelsen udvidet den hidtidige bevillingsstatistik. Udover ansøgnings- og bevillingsstatistik fra de faglige råd under Det Frie Forskningsråd og programkomiteerne under Det Strategiske Forskningsråd omfatter statistikken for første gang også opgørelser af en række ordninger under Rådet for Teknologi og Innovation samt ErhvervsPhD-ordningen. Yderligere rummer statistikken opgørelser af den særlige finanslovsbevilling til forskeruddannelsesaktiviteter, som udmøntes efter rådgivning fra Koordinationsudvalget for Forskning. Endelig indgår som noget nyt også bevillingsoversigter fra Grundforskningsfonden og fra Højteknologifonden. Takket været de to fondes bidrag til bevillingsstatistikken er det for første gang muligt at præsentere nøgletal for de fem væsentligste aktører i den eksterne finansieringsstreng i én samlet publikation. Inge Mærkedahl Direktør Tal om forskning, 28 1

4 Metode og afgrænsning Bevillingsstatistikken er opgjort i årets priser og efter hovedansøgers køn og institutionstilknytning. Forskningsprojekter er dog i praksis ofte sammensat af flere ansøgere med forskellig institutionstilknytning og køn, hvilket betyder, at bevillingstilsagnet fordeles mellem flere projektdeltagere. Opgørelserne i Tal om Forskning er imidlertid alene opgjort på hovedansøger og eventuelle fordelinger af bevillingen mellem flere parter vil således ikke fremgå af bevillingsstatistikken. I tabeller vedrørende ansøgninger og ansøgte beløb opgøres dette som summen af ansøgninger med prækvalifikation og ansøgninger uden prækvalifikation. Opgørelserne for Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd er opgjort inklusive eventuelle tillægsbevillinger. Statistikken omfatter som udgangspunkt alle midler uddelt af de faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd og programkomiteerne under Det Strategiske Forskningsråd. Dog er en række mindre og/eller specielle aktiviteter udeladt i denne opgørelse. Det drejer sig om: Forberedelse af dansk deltagelse i større EU-satsninger /netværk, Rumforskningsaktiviteter, Forskningskommunikation, Alternativer til dyreforsøg, SMV-ordningen, MUX6, Negativ social arv på de videregående uddannelser og bevillinger til forskning i Ludomani. Innovation (RTI). Udgangspunktet er de ordninger under RTI, hvor ansøgningsog bevillingsprocedurerne er sammenlignelige med de øvrige råds procedurer. RTI s midler til forskellige former for internationalt samarbejde samt midler til GTS-institutter mv., som delvist har karakter af institutionelle basisbevillinger, er således ikke inkluderet. For Danmarks Grundforskningsfonds vedkommende afholdes der normalt uddelingsrunder hvert andet år. I 28 har der ikke været afholdt en ordinær uddelingsrunde. Det bevilgede beløb i 28-opgørelsen vedrører således alene en ekstraordinær større overheadregulering, der udgør 9 mio. kr. Opgørelserne i Tal om Forskning bygger på materiale fra de tre råd og de to fonde, og afspejler en vis variation i typen af opgørelser. På den baggrund er der således ikke muligt at inkludere alle råd og fonde i samtlige tabeller. Statistikken omfatter kun udvalgte ordninger under Rådet for Teknologi og 2 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

5 Læsevejledning I afsnit 1 bringes indledningsvis en række overordnede tal om den samlede forskning i Danmark. Data stammer fra Danmarks Statistik, som opgør de offentlige bevillinger til forskning og udvikling i form af finanslovsbevillinger samt andre offentlige forskningsbevillinger. De nyeste budgettal omhandler 29. Herudover opgør Danmarks Statistik også bagudrettet hvor meget forskning og udvikling, der er udført ved de offentlige forskningsinstitutioner og i erhvervslivet. De nyeste tal i de regnskabsmæssige opgørelser af den offentlige og erhvervslivets forskning er fra 27. Afsnit 2 bringer en kort sammenligning af bevillingerne fra Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Højteknologifonden samt Rådet for Teknologi og Innovation. Intentionen med dette afsnit er at give et samlet overblik over rådenes/fondenes bevillinger til forskning og innovation. I afsnit 3 til 6 gives et mere detaljeret billede af bevillingsmønsteret i hvert af de respektive råd og fonde. I afsnittene for de enkelte råd og fonde opgøres først bevillingerne for de seneste ca. tre år og herefter analyseres bevillingsmønsteret for 28. Endelig bringes der afslutningsvis i afsnit 8 statistik for de særlige forskeruddannelsesmidler herunder ErhvervsPhD-ordningen, som udmøntes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Tal om forskning, 28 3

6

7 Indhold 1 Generelle tal om forskning Sammenligning af konkurrenceudsat forskning Det Frie forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd Danmarks Grundforskningsfond Højteknologifonden Rådet for Teknologi og Innovation Forskeruddannelser og ErhvervsPhD Tal om forskning, 28 5

8 1 Generelle tal om forskning I dette afsnit præsenteres overordnede tal om den samlede forskning i Danmark. Der er dels tale om budgettal i form af opgørelser af de offentlige forskningsbevillinger og dels tale om regnskabsmæssige fra henholdsvis forskningsstatistikken for den offentlige sektor og erhvervslivet. For det offentlige forskningsbudget anvendes de nyeste budgettal, som omhandler 29. Nogle tabeller omfatter både finanslovsbevillinger samt andre offentlige forskningsbevillinger, mens andre tabeller alene rummer opgørelser af finanslovsmidler, idet der her er mulighed for at udarbejde mere detaljerede opgørelser. En række andre tabeller om den samlede forskning i Danmark er baseret på forskningsstatistikkens regnskabsmæssige opgørelser af, hvor meget forskning universiteter, offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder selv angiver at have anvendt. De nyeste regnskabsmæssige opgørelser af erhvervslivets og den offentlige sektors forskning er fra 27. Tabellerne, de er bragt i denne udgave af Tal om Forskning, er udvalgt ud fra en vurdering af hvilke opgørelser, der vurderes at have særlig interesse. For en udtømmende gennemgang af forskningsstatistikken henvises til statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmeside 6 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

9 Figur 1.1. Det offentlige forskningsbudget fordelt på finansieringskilde i mio. kr., 29 Nordisk Ministerråd; 67 Kommuner og regioner; 1.6 Danmarks Grundforskningsfond; 225 EU; 941 Finanslovsbevillinger; Kilde: Offentlige Forskningsbudget, 29, Danmarks Statistik Tal om forskning, 28 > Generelle tal om forskning 7

10 Figur 1.2. EU-bevillinger i det offentlige forskningsbudget, Indeks 25 = 1 Indeks År Kilde: Offentlige Forskningsbudget, 29, Danmarks Statistik 8 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

11 Figur 1.3A. Finanslovsbevillinger til forskning og udvikling fordelt på hovedsektorer i mio. kr., 29 Mio. kr Universiteter Internationale Andre aktiviteter større tilskudspuljer Forskningsrådene Forskningsinstitutioner Andet I alt Kilde: Offentlige Forskningsbudget, 29, Danmarks Statistik Tal om forskning, 28 > Generelle tal om forskning 9

12 Figur 1.3B. Finanslovsbevillinger til forskning og udvikling fordelt på sektorer, i pct., 29 Forskningsinstitutioner 4% Andet 1% Andre større tilskudspuljer 9% Internationale aktiviteter 5% Universiteter 55% Forskningsrådene 17% Kilde: Offentlige Forskningsbudget, 29, Danmarks Statistik 1 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

13 Figur 1.4. Offentlige bevillinger til forskning og udvikling i pct. af BNP, Pct. 1,9,8,7,7,7,8,9,9,6,5,4,3,2, År Kilde: Offentlige Forskningsbudget, 29, Danmarks Statistik Tal om forskning, 28 > Generelle tal om forskning 11

14 Figur 1.5. Finanslovens bevillinger til forskningsformålet almen videnskabelig udvikling *, fordelt på hovedområder, i pct., Pct. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% % 2% 1% % År Humanistisk videnskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab F og U som ikke kan fordeles *Finanslovens forskningsmidler er opdelt på en række forskellige forskningsformål hvoraf almen videnskabelig udvikling er langt den største. Midlerne til dette ene forskningsformål kan yderligere underopdeles på videnskabelige hovedområder. Se Offentligt Forskningsbudget fra Danmarks Statistik for supplerende opgørelse. Kilde: Offentlige Forskningsbudget, 29, Danmarks Statistik 12 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

15 Figur 1.6. Erhvervslivets og den offentlige sektors udgifter til forskning og udvikling i pct. af BNP, 27 Den offentlige sektor;,78% Erhvervslivet; 1,91% Note: Regnskabmæssig opgørelse af forskning udført af henholdvis det offentlige og erhvervsliv. Kilde: Forskningsstatistik, 27, Danmarks Statistik Tal om forskning, 28 > Generelle tal om forskning 13

16 Figur 1.7. Erhvervslivets forskning- og udviklingsudgifter fordelt på hovedbrancher, 27 Øvrige erhverv 1% Den finansielle sektor 9% Videnservice 37% Industri 44% Handel 9% Kilde: Forskningsstatistik, 27, Danmarks Statistik 14 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

17 Figur 1.8.A. VIP FoU-årsværk i den offentlige sektor, fordelt på hovedområde og køn, 27 Årsværk Teknisk 3 videnskab Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- 377 og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab 71 Humaniora I alt Mænd Kvinder Kilde: Forskningsstatistik, 27, Danmarks Statistik Tal om forskning, 28 > Generelle tal om forskning 15

18 Figur 1.8.B. Procentfordeling af VIP FoU-årsværk i den offentlige sektor, fordelt på hovedområder og køn, 27 Pct. 1% 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% 1% Naturvidenskab Teknisk 3 Sundhedsvidenskab Jordbrugs- 377 Samfunds- Humaniora 443 videnskab og veterinærvidenskab videnskab I alt Mænd Kvinder Kilde: Forskningsstatistik, 27, Danmarks Statistik 16 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

19 Figur 1.9. Videnskabeligt personale i forsknings- og udviklingsårsværk fordelt på sektorer, Årsværk År Private sektor Offentlige sektor Kilde: Forskningsstatistik, 27, Danmarks Statistik Tal om forskning, 28 > Generelle tal om forskning 17

20 2 Sammenligning af konkurrenceudsat forskning De overordnede tal vedrørende bevillinger fra Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, Grundforskningsfonden samt Højteknologifonden sammenfattes i dette afsnit med henblik på sammenligning af rådenes og fondenes bevillinger og ansøgninger. Særligt to forhold vedr. sammenligningen skal i den forbindelse fremhæves. Nedenstående oversigt i tabel 2.1 omfatter alle Rådet for Teknologi og Innovations ordninger/ bevillinger. De efterfølgende tabeller i afsnit 7 om Rådet for Teknologi og Innovation omhandler derimod alene udvalgte ordninger under Rådet for Teknologi og Innovation, hvor ansøgnings- og bevillingsprocedurerne er sammenlignelige med de øvrige råds procedurer. For Danmarks Grundforskningsfonds vedkommende har der ikke været afholdt en ordinær uddelingsrunde i 28. Den viste bevilling vedrører alene en regulering på 17 mio. kr. Af hensyn til sammenligneligheden er der derfor i tabel 2.1 blandt andet inkluderet en oversigt over de samlede bevillinger fra rådene og fondene i 27. Det overordnede billede af bevillingerne fra rådene og fondene viser, at Det Frie Forskningsråd er størst målt på bevilget beløb. Det Strategiske Forskningsråd samt Rådet for Teknologi og Innovation ligger beløbsmæssigt begge i en midtergruppe, mens de to fonde beløbsmæssigt har udmøntet færrest midler i 28. Tabel 2.1. Bevilget beløb i råd og fonde i 27, 28 Råd/Fond Danmarks Grundforskningsfond Det Frie Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd Højteknologifonden Rådet for Teknologi og Innovation Heraf udgør 9 mio. kr. overheadregulering 2 Indeholder alle RTI s ordninger/bevillinger 18 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

21 Figur 2.1. Antal ansøgninger fordelt på råd/fond, 28 Antal DFF DSF DG HTF Råd/fond Tal om forskning, 28 > Sammenligning af konkurrenceudsat forskning 19

22 Figur 2.2. Ansøgt beløb fordelt på råd/fond i mio. kr., 28 Mio. kr DFF DSF DG HTF Råd/fond 2 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

23 Figur 2.3. Antal tilsagn fordelt på råd/fond, 28 Antal DFF DSF HTF RTI (udvalgte ordninger) Råd/fond Tal om forskning, 28 > Sammenligning af konkurrenceudsat forskning 21

24 Figur 2.4. Bevilget beløb fordelt på råd/fond i mio. kr., 28 Mio. kr DFF DSF HTF RTI (udvalgte ordninger) Råd/fond 22 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

25 Figur 2.5. Gennemsnitlige bevillingsstørrelser fordelt på råd/fond i mio. kr., 28 Mio. kr. 14, 13,1 13,3 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 1,3 DFF DSF HTF RTI (udvalgte ordninger),7 Råd/fond Tal om forskning, 28 > Sammenligning af konkurrenceudsat forskning 23

26 3 Det Frie forskningsråd Det Frie Forskningsråd (DFF) arbejder for at udbygge og sikre grundlaget for dansk forsknings konkurrenceevne og bidrager dermed til, at Danmark har mulighed for at opretholde forskning af høj kvalitet inden for alle videnskabelige områder. Det Frie Forskningsråd støtter konkrete forskningsaktiviteter inden for og på tværs af alle videnskabelige områder, som er baseret på forskernes egne initiativer, og som styrker kvaliteten og internationaliseringen af dansk forskning. Rådets midler udmøntes gennem åben konkurrence. Midlerne er ikke på forhånd afsat til særlige forskningsformål fra politisk side, men tildeles den enkelte forsker, som på baggrund af kvalifikationer og viden ønsker at realisere egne forskningsidéer af høj kvalitet. Det Frie Forskningsråd støtter således grundforskning og anvendt forskning, så længe forskningen er forskerinitieret. Det Frie Forskningsråd giver endvidere forskningsfaglig rådgivning inden for alle videnskabelige områder til videnskabsministeren, Folketinget og regeringen. Det Frie Forskningsråds bestyrelse nedsætter de faglige forskningsråd og fastlægger grænserne mellem dem. Bestyrelsen har til opgave at sikre, at rådene samlet dækker alle videnskabelige forskningsområder og er tilpasset den forskningsfaglige udvikling. Det Frie Forskningsråds finanslovsmidler fordeles af bestyrelsen til de faglige forskningsråd. Der er mulighed for at anvende en femtedel af midlerne til særlige initiativer, herunder tværfaglige initiativer. Bestyrelsen har i generelle administrative anliggender en instruktionsbeføjelse over for de faglige forskningsråd og er ansvarlig for DFF s forskningsfaglige rådgivning til videnskabsministeren, Folketinget og regeringen. Det Frie Forskningsråd giver endvidere forskningsfaglig rådgivning inden for alle videnskabelige områder til videnskabsministeren, Folketinget og regeringen. Rådet bestod i 28 af 97 anerkendte forskere inklusiv ni bestyrelsesmedlemmer og dækker derfor bredt i sin faglige rådgivning. Rådet bidrager desuden til at styrke formidling og anvendelse af forskningsresultater og deltager i internationalt forskningssamarbejde. Det Frie Forskningsråd skal gennem støtte til forskerinitieret forskning bidrage til at styrke dansk forskning af højeste kvalitet nu og i fremtiden. Den frie forskning gør det muligt fortsat at realisere de behov, det omgivende samfund har for målrettet forskning. Det er afgørende for dansk forskning, at diversiteten støttes, således at talentmassens potentialer udvikles, og et stærkt grundlag for fremtidens strategiske satsninger kan sikres. Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse og fem faglige råd: 24 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

27 > Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation (FKK) > Det Frie Forskningsråd Natur og Univers (FNU) > Det Frie Forskningsråd Samfund og Erhverv (FSE) > Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom (FSS) > Det Frie Forskningsråd Teknologi og Produktion (FTP) Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation FKK dækker grundlagsskabende forskning inden for alle grene af kultur, æstetik, sprog, historie- og erkendelsesfag, herunder psykologi og pædagogik. Rådet bestod i 28 af 15 anerkendte forskere. Det Frie Forskningsråd Natur og Univers FNU dækker alle aspekter af forskning rettet mod grundvidenskabelige spørgsmål inden for naturvidenskab, datalogi og matematik med et erkendelsesmæssigt, men ikke nødvendigvis anvendelsesmæssigt sigte. Rådet bestod i 28 af 16 anerkendte forskere. Det Frie Forskningsråd Samfund og Erhverv FSE dækker følgende hoveddiscipliner: økonomi, sociologi, politologi og retsvidenskab og de samfundsvidenskabelige aspekter af en række tværgående temaer (fx udviklingsforskning, kønsforskning, kulturgeografi). Rådet bestod i 28 af 15 anerkendte forskere. Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom FSS dækker alle aspekter af såvel grundvidenskabelig som klinisk og samfundsmedicinsk forskning rettet mod menneskers sundhed og sygdom. I 28 bestod rådet af 2 anerkendte forskere. Det Frie Forskningsråd Teknologi og Produktion FTP dækker grundlagsskabende forskning inden for teknologi og produktion, hvor udgangspunktet er et anvendelsesperspektiv rettet mod løsning af problemer eller mod nye måder at dække samfundets behov. Rådet bestod i 28 af 22 anerkendte forskere. Yngre kvindelige forskere I blev der afsat i alt 45 mio. kr. af provenuet fra Universal Mobile Telecommunications System (UMTS-midlerne) til at give den yngre generation af kvindelige forskere mulighed for at realisere forskningsmæssige mål særligt inden for naturvidenskab og teknik. De første år uddelte Det Frie Forskningsråd ved FNU, FSS og Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 25

28 FTP hver 1 mio. af midlerne. I 28 blev også FSE og FKK inddraget i udmøntningen af UMTS-midlerne, og hvert af de fem faglige råd har derfor i 28 uddelt hver 3 mio. kr. af programmidlerne. Formålet med i størst omfang at fokusere på yngre kvinder inden for naturvidenskab og teknik er, at der er en relativ underrepræsentation af yngre kvindelige forskere indenfor disse fagområder. Bevillingerne er givet til yngre, kvindelige ansøgere i de tilfælde, hvor disse er de bedst kvalificerede bedømt efter alle konkrete relevante kriterier bortset fra alder og køn. I det efterfølgende vises først bevillingerne for de seneste fire år. Herefter opgøres rådets bevillinger for indeværende år. 26 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

29 Figur 3.1. Antal ansøgninger og tilsagn i Det Frie Forskningsråd, Antal År Antal ansøgninger Antal tilsagn Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 27

30 Figur 3.2. Ansøgt og bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd i mio. kr., Mio. kr År Ansøgt beløb Bevilget beløb 28 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

31 Figur 3.3. Procentvise årlige ændringer i antal ansøgninger og antal tilsagn i Det Frie Forskningsråd, Pct År Antal ansøgninger Antal tilsagn Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 29

32 Figur 3.4. Procentvise årlige ændringer i ansøgt og bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd, (28-priser) Pct År Ansøgt beløb Bevilget beløb 3 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

33 Figur 3.5. Gennemsnitlige bevillingsstørrelser i Det Frie Forskningsråd, i mio. kr. (28 priser) Mio. kr. 1,4 1,3 1,2 1, 1,1 1, 1, 1,2,8,6,4,2, År Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 31

34 Figur 3.6. Gennemsnitlige succesrater i Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd, 28 Pct År Succesrater for opnåede tilsagn (antal tilsagn/antal ansøgninger) Succesrater for opnåede bevillinger (bevilget beløb/ansøgt beløb) 32 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

35 Figur 3.7. Antal ansøgninger og tilsagn i Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd, 28 Antal FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt DFF s faglige forskningsråd Antal ansøgninger Antal tilsagn Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 33

36 Figur 3.8. Ansøgte og bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd i mio. kr., 28 Mio. kr FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt DFF s faglige forskningsråd Ansøgt beløb Bevilget beløb 34 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

37 Figur 3.9. Gennemsnitlige succesrater i Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd, 28 Pct FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt DFF s faglige forskningsråd Succesrater for opnåede tilsagn (antal tilsagn/antal ansøgninger) Succesrater for opnåede bevillinger (bevilget beløb/ansøgt beløb) Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 35

38 Figur 3.1. Antal ansøgninger i Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd og køn, 28 Antal FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt DFF s faglige forskningsråd Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere 36 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

39 Figur Antal tilsagn i Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd og køn, 28 Antal FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt DFF s faglige forskningsråd Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 37

40 Figur Ansøgt beløb i Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd og køn i mio. kr., 28 Mio. kr FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt DFF s faglige forskningsråd Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere 38 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

41 Figur Bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd og køn i mio. kr., 28 Mio. kr FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt DFF s faglige forskningsråd Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 39

42 Figur Gennemsnitlige succesrater på bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd og køn, 28 Pct FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt DFF s faglige forskningsråd Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere 4 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

43 Figur Antal ph.d.- og post doc-årsværk finansieret af Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd, 28 Årsværk FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt DFF s faglige forskningsråd Ph.d. Post doc Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 41

44 Figur Bevilget beløb til ph.d.- og post doc-stipendier finansieret af Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd i mio. kr., 28 Mio. kr FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt DFF s faglige forskningsråd Ph.d. Post doc 42 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

45 Figur 3.17.A. Procentfordeling af bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd fordelt på faglige forskningsråd og hovedansøgers institutionstilknytning, 28 DFF s faglige forskningsråd FKK FNU FSE FSS FTP 99 1 DFF i alt % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Pct. Andre offentlige forskningsinstitutioner Arkiver, Biblioteker og Museer Hospitaler Sektorforskningsinstitutioner Udenlandske institutioner Universiteter Øvrige modtagere Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 43

46 Figur 3.17.B. Universiteternes andel af bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd, fordelt på faglige forskningsråd og hovedansøgers institutionstilknytning, 28 DFF s faglige forskningsråd FKK FNU FSE FSS FTP DFF i alt Pct. AAU AU DTU HHK IT-U KU RUC SDU 44 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

47 Figur 3.18.A. Antal tilsagn i Det Frie Forskningsråd fordelt på beløbsintervaller, 28 Antal Under 5. kr. Over mio kr. Over 1 mio kr. Beløbsintervaller Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 45

48 Figur 3.18.B. Procentfordeling af antal tilsagn i Det Frie Forskningsråd fordelt på bevillingsintervaller, 28 Over 1 mio kr. 47% Under 5. kr. 39% Over mio kr. 14% 46 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

49 Figur 3.19.A. Bevilliget beløb i Det Frie Forskningsråd fordelt på beløbsintervaller i mio. kr., 28 Mio. kr Under 5. kr. Over mio kr. Over 1 mio kr. Beløbsintervaller Tal om forskning, 28 > Det Frie forskningsråd 47

50 Figur 3.19.B. Procentfordeling af bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd fordelt på bevillingsintervaller, 28 Under 5. kr. 5% Over mio kr. 8% Over 1 mio kr. 87% 48 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

51

52 4 Det Strategiske Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd blev oprettet den 1. januar 24 som en nyskabelse inden for det danske forskningsrådssystem. Det Strategiske Forskningsråd støtter forskning, som kan være drivkraften i den fortsatte udvikling af velstand og velfærd og bidrage til løsning af væsentlige samfundsmæssige udfordringer, som det danske samfund står overfor. Det kan fx være udfordringer inden for områder som klima, energi, sundhed, uddannelse og velfærd. Det Strategiske Forskningsråd ønsker dermed at bidrage til at sikre Danmarks position på kort og på langt sigt som velfærdsmæssig, økonomisk og videnskabelig frontløber i globale sammenhænge. Bestyrelsen giver forskningsfaglig rådgivning til videnskabsministeren, Folketinget og regeringen. Rådet bidrager også til at opsøge nye forskningstendenser. Bestyrelsen har ikke selv bevillingskompetence, men udstikker overordnede retningslinjer for programkomiteerne og nedsætter det nødvendige antal programkomiteer afhængigt af de temaer, der er afsat penge til på finansloven. Rådet har ni medlemmer, som er anerkendte forskere og forskningskyndige personer, der repræsenterer brugerinteresser. Det Strategiske Forskningsråd støtter forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. Det Strategiske Forskningsråd sætter de samfundsmæssige problemer og udfordringer i centrum for forskningen. Rådet er fokuseret på, at forskningen kan bidrage til at skabe løsninger, således at forskningen kan nyttiggøres i bred forstand. Det kan fx ske ved, at forskningen skaber grundlag for ny forskning eller skaber et bedre videngrundlag for politikere og andre, der træffer beslutninger af stor samfundsmæssig betydning. Den strategiske forskning kan dermed både være grundlagsskabende og mere anvendelsesorienteret. Det Strategiske Forskningsråds lægger vægt på, at forskningen udføres i et tværdisciplinært samspil mellem forskellige faglige forskningsområder. Rådet opfordrer desuden til, at forskningen udføres i et tæt samspil mellem både offentlige og private brugere, ligesom det ønsker at fremme alliancer mellem danske forskere og de bedste internationale forskere, både i de traditionelt forskningsstærke lande og i de nye vækstlande. Endvidere prioriterer rådet formidlingen af forskningsresultaterne både til den brede offentlighed og til andre forskere højt. Der lægges vægt på at give en stor del af forskningsmidlerne til forskeruddannelse og dermed til uddannelse af fremtidens forskere. 5 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

53 Det Strategiske Forskningsråd bestod i 28 af en bestyrelse og syv programkomiteer: > Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd (i tabellerne forkortet SFV) > Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø (i tabellerne forkortet BENMI) > Programkomiteen for Strategiske Vækstteknologier (i tabellerne forkortet SVT) > Programkomiteen for Det Kreative og Innovative samfund (i tabellerne forkortet KIS) > Programkomiteen for Uddannelse og Kompetenceudvikling (i tabellerne forkortet UDD) > Programkomiteen for Individ, Sygdom og Samfund (i tabellerne forkortet INDI) > Programkomiteen for Transport og Infrastruktur (i tabellerne forkortet TRAN) Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd Programkomiteen uddelte midler første gang i 24. Programkomiteen havde i 28 ni medlemmer, som er anerkendte danske og internationale forskere, som udmøntede midler inden for følgende forskningstemaer: > Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens > Biologisk produktion > Fødevarer inkl. biologisk produktion > Individorienteret sundhedsindsats Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø Programkomiteen uddelte midler første gang i 24. Programkomiteen havde i 28 ni medlemmer, som er anerkendte danske og internationale forskere, som udmøntede midler inden for følgende forskningstemaer: > Vedvarende energi sat i system > Energi og miljø > Miljøteknologi Programkomiteen for Strategiske Vækstteknologier Programkomiteen uddelte midler første gang i 24. Programkomiteen havde i 28 seks medlemmer, som er anerkendte danske og internationale forskere, som udmøntede midler inden for følgende forskningstemaer: > Tværgående brug af nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi > Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi > Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 51

54 Programkomiteen for Det Kreative og Innovative Samfund Programkomiteen uddelte midler første gang i 26. Programkomiteen havde i 28 syv medlemmer, som er anerkendte danske og internationale forskere, som udmøntede midler inden for følgende forskningstemaer: > Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi > Brugerdreven Innovation Programkomiteen for Uddannelse og Kompetenceudvikling Programkomiteen uddelte midler første gang i 28. Programkomiteen havde i 28 seks medlemmer, som er anerkendte danske og internationale forskere, som udmøntede midler inden for følgende forskningstemaer: > Uddannelsesforskning > Professionsuddannelsernes arbejdsfelt Desuden udmøntede komiteen midler til Negativ social arv på de videregående uddannelser, men disse bevillinger er ikke medtaget i denne statistik. Programkomiteen for Individ, Sygdom og Samfund Programkomiteen uddelte midler første gang i 28. Programkomiteen havde i 28 syv medlemmer, som er anerkendte danske og internationale forskere, som udmøntede midler inden for følgende forskningstema: > Klinisk forskning Desuden udmøntede komiteen midler til Alternativer til forsøgsdyr i forskningen, men disse bevillinger er ikke medtaget i denne statistik. Programkomiteen for Transport og Infrastruktur Programkomiteen uddelte midler første gang i 28. Programkomiteen havde i 28 fem medlemmer, som er anerkendte danske og internationale forskere, som udmøntede midler inden for følgende forskningstema: > Transport I det efterfølgende vises først bevillingerne for de seneste fire år. Herefter opgøres rådets bevillinger for indeværende år. 52 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

55 Figur 4.1. Antal ansøgninger og tilsagn i Det Strategiske Forskningsråd, Antal År Antal ansøgninger Antal tilsagn Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 53

56 Figur 4.2. Ansøgt og bevilget beløb i Det Strategiske Forskningsråd i mio. kr., Mio. kr År Ansøgt beløb Bevilget beløb 54 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

57 Figur 4.3. Procentvise årlige ændringer i antal ansøgninger og antal tilsagn i Det Strategiske Forskningsråd, Pct År Antal ansøgninger Antal tilsagn Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 55

58 Figur 4.4. Procentvise årlige ændringer i ansøgt og bevilget beløb i Det Strategiske Forskningsråd, (28-priser) Pct År Ansøgt beløb Bevilget beløb 56 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

59 Figur 4.5. Gennemsnitlige bevillingsstørrelser i Det Strategiske Forskningsråd, i mio. kr. (28 priser) Mio. kr År Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 57

60 Figur 4.6. Gennemsnitlige succesrater i Det Strategiske Forskningsråd, Pct År Succesrater for opnåede tilsagn (antal tilsagn/antal ansøgninger) Succesrater for opnåede bevillinger (bevilget beløb/ansøgt beløb) 58 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

61 Figur 4.7. Antal ansøgninger og tilsagn i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på faser, 28 Antal Antal ansøgninger i programmer uden prækvalifikation; Antal ansøgninger i programmer med prækvalifikation; Antal ansøgninger fase 1 Antal tilsagn; 56 Antal tilsagn Fase Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 59

62 Figur 4.8. Ansøgt beløb i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på faser i mio. kr., 28 Mio. kr Ansøgninger uden prækvalifikation; Ansøgninger med prækvalifikation; 3.96 Ansøgninger fase 1 (prækvalifikation) Bevilget beløb; 731 Bevilget beløb Fase 6 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

63 Figur 4.9. Antal ansøgninger i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på programkomitéer, 28 Antal BENMI SFV INDI KIS SVT UDD TRAN DSF i alt DSF s programkomitéer Antal ansøgninger Antal tilsagn Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 61

64 Figur 4.1. Ansøgte og bevilget beløb i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på programkomitéer i mio. kr., 28 Mio. kr BENMI SFV INDI KIS SVT UDD TRAN DSF i alt DSF s programkomitéer Ansøgt beløb Bevilget beløb 62 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

65 Figur Gennemsnitlige succesrater i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på programkomitéer, 28 Pct BENMI SFV INDI KIS SVT UDD TRAN DSF i alt DSF s programkomitéer Succesrater for opnåede tilsagn (antal tilsagn/antal ansøgninger) Succesrater for opnåede bevillinger (bevilget beløb/ansøgt beløb) Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 63

66 Figur Antal ansøgninger i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på programkomitéer og køn, 28 Antal BENMI SFV INDI KIS SVT UDD TRAN DSF i alt DSF s programkomitéer Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere 64 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

67 Figur Antal tilsagn i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på programkomitéer og køn, 28 Antal BENMI SFV INDI KIS SVT UDD TRAN DSF i alt DSF s programkomitéer Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 65

68 Figur Ansøgt beløb i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på programkomitéer og køn i mio. kr., 28 Mio. kr BENMI SFV INDI KIS SVT UDD TRAN DSF i alt DSF s programkomitéer Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere 66 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

69 Figur Bevilget beløb i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på programkomitéer og køn i mio. kr., 28 Mio. kr BENMI SFV INDI KIS SVT UDD TRAN DSF i alt DSF s programkomitéer Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 67

70 Figur Gennemsnitlige succesrater på bevilget beløb i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på programkomitéer og køn, 28 Pct BENMI SFV INDI KIS SVT UDD TRAN DSF i alt DSF s programkomitéer Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere 68 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

71 Figur Antal ph.d.- og post doc-årsværk finansieret af Det Strategiske Forskningsråd, 28 Årsværk Ph.d.-stipendier Post doc-stipendier Stillingskategori Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 69

72 Figur Bevilget beløb til ph.d. og post doc finansieret af Det Strategiske Forskningsråd i mio. kr., 28 Mio. kr Ph.d.-stipendier Post doc-stipendier Stillingskategori 7 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

73 Figur 4.19.A. Procentfordeling af bevilget beløb i Det Strategiske Forskningsråd fordelt på programkomitéer og hovedansøgers institutionstilknytning, 28 DSF s programkomitéer BEnMi INDI KIS 1 SFV SVT 5 95 TRANS 1 UDD DSF i alt % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Pct. Hospitaler Private og ikke-private erhvervsdrivende Sektorforskningsinstitutioner Universiteter Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 71

74 Figur 4.19.B. Universiteternes andel af bevilget beløb i Det Strategiske Forskningsråd, fordelt på programkomitéer og hovedansøgers institutionstilknytning, 28 DSF s programkomitéer BEnMi INDI 25 KIS SVT SFV TRANS 1 UDD 61 DSF i alt Pct. AAU AU DTU HHK IT-U KU RUC SDU 72 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

75 Figur 4.2.A. Antal tilsagn i Det Strategiske Forskningsråd fordelt på på beløbsintervaller, 28 Antal Under 5. kr. Over mio kr. Over 1 mio kr. Beløbsintervaller Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 73

76 Figur 4.2.B. Procentfordeling af antal tilsagn i Det Strategiske Forskningsråd fordelt på bevillingsintervaller, 28 Under 5. kr. % Over mio kr. % Over 1 mio kr. 1% 74 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

77 Figur 4.21.A. Bevilliget beløb i Det Strategiske Forskningsråd fordelt på beløbsintervaller i mio. kr., 28 Mio. kr Under 5. kr. Over mio kr. Over 1 mio kr. Beløbsintervaller Tal om forskning, 28 > Det Strategiske Forskningsråd 75

78 Figur 4.21.B. Procentfordeling af bevilget beløb i Det Strategiske Forskningsråd fordelt på bevillingsintervaller, 28 Under 5. kr. % Over mio kr. % Over 1 mio kr. 1% 76 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

79

80 5 Danmarks Grundforskningsfond Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der arbejder for at fremme dansk grundforskning inden for alle fagområder. Fonden blev oprettet i 1991 med en kapital på 2 mia. kr. og blev i 28 tilført yderligere 3 mia. kr. De seneste år er fonden også blevet tilført finanslovsmidler for at øge uddelingerne. Danmarks Grundforskningsfond ledes i henhold til lov og fundats af en bestyrelse på ni medlemmer, udpeget i deres personlige egenskaber. Det er fondens primære virkemiddel at støtte oprettelsen af Centres of Excellence på højeste internationale niveau i op til 1 år, typisk i størrelsesordenen 2-5 mio. kr. Fonden arbejder derudover på forskellige måder med at styrke og internationalisere danske forskningsmiljøer ved at tiltrække forskere i verdensklasse fra udlandet, blandt andet ved at støtte seks udenlandske gæsteprofessorer og tre fuldtidsprofessorer i fem år. Samtidig har fonden etableret dansk-kinesiske forskningscentre i samarbejde med National Natural Science Foundation of China (NSFC). Fonden satser på både yngre og mere etablerede forskere og hovedkriteriet for udvælgelse er forskningens originalitet og kvalitet. Fonden arbejder ud fra det såkaldte bottom up princip, hvor de oprettede Centres of Excellence er baseret på de involverede forskningsgruppers initiativ. I sit arbejde for at løfte dansk forskning har bestyrelsen derudover fokus på mange forskellige delmål blandt andet at finde og dyrke vækstlagene i dansk forskning og at fremme internationaliseringen af de danske forskningsmiljøer. Danmarks Grundforskningsfonds primære strategi er således langsigtede satsninger, og fonden har arbejdet ud fra denne strategi siden oprettelsen i Fonden indleder med 2-3 års mellemrum nye ansøgningsrunder, der skal føre til oprettelsen af en ny generation af Centres of Excellence. De udvælges af fondens bestyrelse efter en omfattende international fagkyndig bedømmelse, hvor der indhentes rådgivning fra uafhængige og internationalt anerkendte forskere indenfor hver ansøgnings fagområde. Ansøgere inddrages i høringsprocessen undervejs i denne proces. Herudover evalueres fondens centre løbende samt ved afslutningen af bevillingsperioden. Brugen af internationale bedømmere er med til at sikre, at fonden opfylder sit formål om at støtte dansk forskning på højt internationalt niveau. Den årlige støtte udgør gennemsnitligt ca. 4 mio. kr., hvilket svarer til 2 % af de 78 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

81 samlede offentlige forskningsbevillinger. Gennem årene har fonden givet tilsagn om i alt 4 mia. kr., herunder til 68 Centres of Excellence. Herudover har Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse i begyndelsen af 29 afsluttet behandlingen af ansøgningerne under sin 6. ansøgningsrunde og besluttet at etablere yderligere ni nye centre med centerstart ved årsskiftet 29/21 for mere end 4 mio. kr. I det efterfølgende vises først bevillingerne for de seneste fire år. Herefter opgøres fondens bevillinger for indeværende år. Tal om forskning, 28 > Danmarks Grundforskningsfond 79

82 Figur 5.1. Bevilget beløb i Danmarks Grundforskningsfond i mio. kr., Mio. kr * År * Heraf udgør 9 mio. kr. overheadregulering. 8 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

83 Figur 5.2. Procentfordeling af bevilget beløb i Danmarks Grundforskningsfond fordelt på hovedområder, Pct. 1% 9% 8% % 6% 5% % 84 3% 2% 1% % * År Samfundsvidenskab Humaniora Teknisk Videnskab Naturvidenskab Biovidenskab * Heraf udgør 84 pct. overheadregulering. Tal om forskning, 28 > Danmarks Grundforskningsfond 81

84 Figur 5.3. Antal ansøgninger i Danmarks Grundforskningsfond, fordelt på hovedområder, 28 Antal Biovidenskab Naturvidenskab Teknisk Videnskab Humaniora Samfundsvidenskab DG i alt Hovedområder 82 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

85 Figur 5.4. Antal ansøgninger i Danmarks Grundforskningsfond, fordelt på hovedområder og køn, 28 Antal Biovidenskab Naturvidenskab Teknisk Videnskab Humaniora Samfundsvidenskab DG i alt Hovedområder Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere Tal om forskning, 28 > Danmarks Grundforskningsfond 83

86 Figur 5.5. Ansøgt beløb i Danmarks Grundforskningsfond, fordelt på hovedområder i mio. kr., 28 Mio. kr Biovidenskab Naturvidenskab Teknisk Videnskab Humaniora Samfundsvidenskab DG i alt Hovedområder 84 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

87 Figur 5.6. Ansøgt beløb i Danmarks Grundforskningsfond, fordelt på hovedområder og køn i mio. kr., 28 Mio. kr Biovidenskab Naturvidenskab Teknisk Videnskab Humaniora Samfundsvidenskab DG i alt Hovedområder Kvindelige ansøgere Mandlige ansøgere Tal om forskning, 28 > Danmarks Grundforskningsfond 85

88 Figur 5.7. Antal forskningsprojekter i Danmarks Grundforskningsfond, fordelt på hovedområder, 28 Antal Biovidenskab Naturvidenskab Teknisk Videnskab Humaniora Samfundsvidenskab DG i alt Hovedområder Antal igangværende forskningsprojekter Antal nyopstartede forskningsprojekter i Forsknings- og Innovationsstyrelsen

89

90 6 Højteknologifonden Højteknologifondens investeringer samler tre interessenter: virksomheder, forskere og samfund. Det fælles referencepunkt er ambitionen om at udvikle højteknologi, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark. Det gælder uanset om teknologierne handler om sensorer, robotter, vindmøller, fertilitet, landbrug, software eller andet. Højteknologifonden medinvesterer i projekter, der trods store perspektiver er for risikable til, at virksomhederne egenhændigt vælger at finansiere dem. Kernen i Fondens investeringer er derfor at identificere de gode og godt tænkte ideer, der er for risikobetonede til, at virksomheder og forskere på egen hånd kaster sig ud i at realisere dem. Samarbejdsrelationen på tværs af virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner bliver i sig selv en udfordring, men også en væsentlig forudsætning for at skabe stor værdi. Højteknologifondens bestyrelse på ni personer er selvstændig og består af medlemmer, der både repræsenterer erhvervslivet og forskningsverdenen. Højteknologifonden anvender to typer af investeringer. Det drejer sig om Højteknologiske projekter og Højteknologiske platforme. Højteknologiske projekter Et højteknologisk projekt er et samarbejde mellem en eller flere virksomheder og en eller flere offentlige forskningsinstitutioner. Projektets mål er inden for en nærmere fastsat tidshorisont efter bevillingsperiodens udløb at fremstille et helt nyt produkt eller en helt ny generation af produkter ved hjælp af højteknologi. For at kunne nå til det punkt, hvor de deltagende virksomheder selv kan færdigudvikle og markedsføre produktet, skal parterne i fællesskab opnå et resultat, fx en vellykket præklinisk test, en prototype, et patent eller lign., som forbereder den pågældende teknologi til kommercialisering. Et højteknologisk projekt kan fx være et innovationsprojekt, hvor projektets dele, metoder, tilgange m.m. er kendte, men hvor kombinationen af disse er nyskabende. Eller et højteknologisk projekt kan være et projekt med stor forskningstyngde, da det produkt, der sigtes på, ikke kan fremstilles uden en omfattende forskningsindsats. Et højteknologisk projekt er en målrettet indsats for at udvide de deltagende virksomheders forretningsområder ved hjælp af ny højteknologi. Bevillingsperioden er 2-4 år. Afslutning og kommercialisering af resultaterne kan have 88 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

91 en længere tidshorisont end bevillingsperioden. Der kan søges om 2,5-15 mio. kr. til det enkelte projekt. Højteknologiske platforme En højteknologisk platform er et samarbejde mellem en eller flere virksomheder og en eller flere offentlige forskningsinstitutioner. Platformens mål er langsigtet udvikling af ny banebrydende teknologi, som for de deltagende virksomheder kan muliggøre indtil flere nye kommercielle aktiviteter og føre til markante teknologiløft for de involverede brancher. En højteknologisk platform kan organiseres på forskellige måder, afhængigt af sigte, fagområde og branche, fx: > Et nationalt initiativ, hvor indtil flere førende virksomheder - eventuelt fra flere forskellige brancher - og offentlige forskningsinstitutioner er gået sammen om at løfte et område radikalt ved hjælp af en ny teknologi. Den udviklede teknologi forventes at fungere som et springbræt for fremtidige kommercielle aktiviteter inden for flere områder. > Et samarbejde bestående af flere virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner, som tilsammen repræsenterer leddene i en værdikæde fra teknologi til marked. > Et face-to-face samarbejde mellem én eller få virksomheder og én eller få offentlige forskningsinstitutioner. Parterne arbejder målrettet mod at udvikle en specifik teknologi, som virksomheden kan anvende til at udvikle sine kommercielle aktiviteter med. Bevillingsperioden er 3-5 år. Afslutning og kommercialisering af resultaterne kan have en længere tidshorisont end bevillingsperioden. Der kan søges om mio. kr. til den enkelte platform. Ved udgangen af 28 er der foretaget investeringer for mio. kr. i 72 højteknologiske projekter og platforme. Heraf bidrager offentlige forskningsinstitutioner med 33 mio. kr., virksomheder med 64 mio. kr. og Højteknologifonden med 927 mio. kr. Gennem Fondens finansieringsmodel (1-2-3 modellen) bidrager alle parter til projektet. Det sikrer et fælles vedvarende fokus og stimulerer forskningsindsatsen hos både virksomheder og forskningsinstitutioner. Fra et projekt bliver udvalgt, og til det bliver ført ud i virkeligheden, er der fokus på tre kriterier: marked, teknologi og entrepreneurship. I det efterfølgende vises først bevillingerne for de seneste fire år. Herefter opgøres fondens bevillinger for indeværende år. Tal om forskning, 28 > Højteknologifonden 89

92 Figur 6.1. Bevilget beløb i Højteknologifonden i mio. kr., Mio. kr År 9 Forsknings- og Innovationsstyrelsen

93 Figur 6.2. Antal ansøgninger og tilsagn i Højteknologifonden, fordelt på faser, 28 Antal Antal ansøgninger fase 1 Antal ansøgninger fase 2 (prækvalificerede) Fase 21 Antal tilsagn Tal om forskning, 28 > Højteknologifonden 91

94 Figur 6.3. Ansøgt og bevilget beløb i Højteknologifonden, fordelt på faser i mio. kr., 28 Mio. kr Ansøgt beløb - fase 1 Ansøgt beløb - fase 2 Bevilget beløb 28 Fase 92 Forsknings- og Innovationsstyrelsen