Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Godkendt klinisk undervisningssted - Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød og Frederikssund 6. semester Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder mb3@ucc.dk Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Navn på det kliniske undervisningssted: Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød og Frederikssund (forkortet KNEA) Adresse: Hillerød: Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Frederikssund: Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund. KNEA har sammenlagt ca. 100 sengepladser fordelt på sengeafsnit H0641 og H0842 (Hillerød) og B1B2 (Frederikssund). Herudover er der flere ambulatorier, et kardiologisk laboratorium og 2 hæmodialyseafsnit. Ledelsesmæssige ansvar: Navn: Thomas Duckert Stilling: Ledende Oversygeplejerske adresse: thomas.duckert@regionh.dk Uddannelsesmæssige ansvar: Navn: Thomas Duckert Stilling: Ledende Oversygeplejerske adresse: thomas.duckert@regionh.dk Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De 5 kliniske vejledere i KNEA har alle bred medicinsk erfaring og nogle efteruddannelse inden for det kardiologiske speciale. De kliniske vejledere opfylder alle de formelle krav til uddannelse som klinisk vejleder inden for det sygeplejefaglige og pædagogiske område. En klinisk vejleder har desuden en masteruddannelse og en anden er påbegyndt masteruddannelse i efteråret af vejlederne har facillitatoruddannelse. Det kliniske vejlederteam består af vejledere med længerevarende erfaring inden for undervisning, samt vejledere der er nyere i funktionen. Det kliniske vejlederteam indgår i et tæt samarbejde omkring uddannelsesopgaven. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 De kliniske vejlederes ansvars og funktionsområde er beskrevet i en Stillingsbeskrivelse (Maj, 2017), som kan findes på hospitalets intranet, IntraNord, samt i VIP vejledningen: Sundhedsfaglige professionsuddannelser, vejledning for ( ). Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Den kliniske vejleder uddelegerer ved behov den kliniske undervisning og vejledning eller elementer af dette til de sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter, der evt. er involveret i den studerendes patient den pågældende dag eller dage. Sygeplejepersonalet har forskellige faglige og pædagogiske kompetencer. Nogle har stor faglig erfaring og kompetence, mens andre er nyuddannede og/eller nyansatte. Behovet for uddelegering af den kliniske undervisning opstår fx når klinisk vejleder er optaget af andre studerende og deres forskellige studieaktiviteter, ved møder, ved deltagelse i vagter, ved fridage efter vagter samt ved ferie, afspadsering og sygdom. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: Den kliniske vejleder refererer til den ledende oversygeplejerske. Den daglige afvikling af uddannelsesopgaven foregår med reference til afsnittets afdelingssygeplejerske. De kliniske vejledere i KNEA er alle pædagogisk ansvarlige for og varetager samtlige uddannelsesopgaver til studerende i den kliniske del af uddannelsen. De varetager således både udvikling, kvalitetssikring, de koordinerende opgaver samt den daglige kliniske patientnære undervisning i eget afsnit. Afdelingens 5 kliniske vejledere har et tæt samarbejde på tværs i både afsnit og afdeling. 3 kliniske vejledere er fuldtidsansatte, 2 er på 34 timer. Den tidsmæssige planlægning af de kliniske uddannelsesforløb varierer, men har sit fokus på samarbejde på forskellige niveauer: Overordnet planlægning og koordinering af den kliniske undervisning på hospitalsniveau (klinisk vejledernetværk). Implementering af uddannelsesordningen i klinisk undervisning. Udvikling, planlægning og afholdelse af fælles undervisningsopgaver relateret til de studerendes kliniske undervisning på NOH eksempelvis simulationsundervisning og fællesintroduktioner. Desuden deltagelse i klinisk forberedende og bearbejdende undervisning på UCC. Samarbejde og planlægning af den kliniske undervisning indenfor KNEA. Skole-klinik samarbejde i forbindelse med fx forudsætningsgivende studieaktiviteter, intern prøve samt i forhold til specifikke studerende, hvor forløbet afviger fra normale studieforløb. Side 2 af 8

3 De kliniske vejledere indgår i afdelingens drift med minimum 30 årlige vagter. Vagter er som udgangspunkt planlagt til hver fjerde weekend og i sommerferieperioden. Vagter indebærer fremmøde i afsnittet, hvor den kliniske vejleder indgår i normeringen, og derfor ikke kan varetage kliniske vejlederopgaver. Vagterne indebærer tilsvarende fridage på hverdage. Der vil således i det enkelte afsnit være dage uden klinisk vejleder og/eller dage, hvor en klinisk vejleder er ansvarlig for såvel egne som sin kollegas studerende op til 12 studerende. Det antal timer den kliniske vejleder har til den daglige kliniske vejledning er derfor varierende. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Klinisk vejleder samarbejder med klinisk underviser i forbindelse med de studerendes studieaktiviteter i klinikken, ex forudsætningsgivende studieaktiviteter samt ved den kliniske eksamen på 6. semester. Der er et tæt samarbejde omkring specifikke studieforløb for studerende, hvor forløbet afviger fra det generelle forløb og giver særlige udfordringer. Kliniske undervisere inviterer de kliniske vejledere til halvårlige samarbejdsmøder. Kliniske vejledere deltager på UCC i den klinisk forberedende og bearbejdende undervisning. Kliniske vejledere prioriterer samarbejdet med klinisk underviser og uddannelsesinstitutionen meget højt og tilstræber således, at de nødvendige timer er til rådighed for samarbejdet. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Pleje og behandling finder sted i tæt dagligt samarbejde mellem det tværfaglige team, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter og farmakonomer. Desuden samarbejdes med serviceassistenter, sekretærer, diætister, bioanalytikere og hospitalspræster. Der samarbejdes med afdelingens forskellige ambulatorier omkring koordinering af det enkelte patientforløb. Der er eksternt samarbejde med andre hospitaler i regionen f.eks. i forbindelse med pakkeforløb og med kommunernes visitationer i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse af patienter, der har behov for sygepleje, genoptræning og praktisk hjælp i hjemmet. Desuden samarbejdes med tværsektoriel koordinator, socialsygeplejerske og følge hjem team. I relation til planlægning og afvikling af tværsektorielle forløb/studiebesøg for de studerende samarbejder KNEA Hillerød med primær sektor i Helsingør Kommune og KNEA Frederikssund med primær sektor i Halsnæs kommune. Side 3 af 8

4 Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 6. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Afdelingen er sammensat af specialerne Kardiologi, Nefrologi og Endokrinologi. Afdelingen modtager akutte og elektive voksne patienter med diagnoser inden for afdelingens specialer og med problemstillinger inden for det intern medicinske område. En stor del af patienterne har hyppigt flere konkurrerende sygdomme (comorbiditet) - fx hjertesvigt og KOL eller nyresvigt og diabetes. Hvert speciale har sit eget særkende, men mange af patienternes medicinske og sygeplejerelaterede problemstillinger er meget generelle uanset det medicinske speciale. Nedenstående er en kort præsentation af sengeafsnittenes patientkategorier indenfor afdelingens specialer: Typiske patientforløb for det kardiologiske speciale 1. Hjertesvigt: Patienter med hjertesvigt har en stor kompleksitet i deres sygdomsbillede. Det er typisk ældre mennesker, som har stort behov for tætte og regelmæssige vurderinger og interventioner ift. vitale værdier, dyspnø, ødemer, funktionsniveau m.v. Væsketerapi, iltterapi og medicintitrering er områder, der indgår af behandlende karakter. 2. Akut koronart syndrom: Patienter med blodprop i hjertet kræver tætte observationer af lunge- kredsløbsfunktionen, og i den akutte fase er der behandlende og delegerede opgaver som smertebehandling, væsketerapi og titrering af den medicinske behandling. I patientforløbet er koordinering væsentligt, og der foregår et tæt tværprofessionelt samarbejde i afdelingen og på tværs af regionens hospitaler, via det pakkeforløb denne patientgruppe indgår i. 3. Hjerterytmeforstyrrelse: Hos patienter med arytmi er overvågning af hjerterytme, vitale værdier og klinisk tilstand i fokus. Kommunikation og vejledning er en væsentlig del af sygeplejen med henblik på patientens mestring og forståelse af den medicinske behandling. Der er elektive forløb med patienter til DC-konvertering og pacemaker implantation. 4. Endokarditis: Patienter med endokarditis har stor kompleksitet og ofte en lang indlæggelse på op til 6-8 uger. Sygeplejen er kompleks og omhandler både specialiseret sygepleje som f.eks. tætte observationer i forbindelse med sepsis, CVK/longline, iv medicinering såvel som Side 4 af 8

5 grundlæggende sygepleje. Fokusområder er f.eks. ernæring i samarbejde med diætist og læge samt mobilisering og vedligeholdelse af færdigheder i samarbejde med fysioterapeut. Samarbejde og kommunikation med pårørende er ekstra vigtig i disse lange forløb. Typiske patientforløb for det nefrologiske speciale Den nefrologiske patient er typisk indlagt pga. akut nyresvigt eller pga. forværring og komplikationer til en i forvejen diagnosticeret kronisk nyresygdom. 1. Akut nyresvigt kan eksempelvis udvikles i forbindelse med sepsis og eftervirkning af multiorgansvigt eller som en postoperativ komplikation efter et kirurgisk indgreb. Ofte har patienten haft et forløb på intensiv afdeling og overflyttes til nefrologisk afsnit pga. behov for videre pleje og dialysebehandling. Disse forløb er ofte komplekse, langvarige og med et krævende behandlings, pleje- og genoptræningsforløb. 2. Kronisk nyresygdom: Kronisk uræmi er et symptomkompleks, som er kendetegnet ved kvalme og madlede, hudkløe og problemer med væskebalance og ødemer. Sygeplejeopgaver er derfor målrettet disse problemstillinger. Den kronisk nyresyge har ofte andre medicinske problemer end de nefrologiske, eksempelvis diabetes, hjertesvigt og KOL. Behandlingsmuligheder for kronisk nyresvigt omfatter medicinsk behandling, hæmodialysebehandling, peritoneal-dialysebehandling, nyretransplantation og MMU(Maksimal medicinsk uræmi behandling). Typiske patientforløb for det endokrinologiske speciale Den endokrinologiske patient indlagt i sengeafdelingen vil typisk være en patient med diabetes indenfor kategorierne: 1. Dysreguleret type 1 eller type 2 diabetes 2. Nyopdaget type 1 eller type 2 diabetes 3. Diabetiske senfølger eksempelvis fodsår eller nefropati (nyreproblemer) Diabetespatienten vil ofte også være en almen medicinsk patient, fordi sygdom (specielt infektionstilstande) ofte giver dårligt reguleret blodsukker hos en diabetiker. Diabetespatienter findes indenfor alle aldersgrupper og deres sygeplejemæssige - medicinske samt eventuelle sociale problemstillinger kan være af vidt forskellig karakter og kompleksitet. Nogle vil være fysisk selvhjulpne, hvorved sygeplejeinterventionerne primært retter sig mod undervisning, information og vejledning i forhold til det at leve med diabetes, mens andre eksempelvis vil have stort plejebehov og mindre undervisningsbehov. Der vil være instrumentelle sygeplejeopgaver i forhold til de observationer og den behandling, der relaterer sig til patienternes individuelle diabetiske problemstillinger, som fx sårpleje, måling af blodsukker, insulininjektion eller opsætning af GIK-drop (glukose/insulin/kalium). Fælles Alle afdelingens sengeafsnit modtager udover medicinske specialepatienter også medicinske patienter med diagnoser som fx anæmi, UVI, pneumoni, alkoholisme med deraf følgende komplikationer, eller patienter til udredning for malign sygdom. En del patienter indlægges på grund af fald i hjemmet, aftagende funktionsniveau, konfusion, dehydrering og tiltagende problemer med at klare sig i eget hjem. Generelt er samarbejde med patient, pårørende og primær sektor om patientens fremtidige livsvilkår og muligheder for støtte i hverdagen typiske interventioner for en del af afdelingens patienter. Side 5 af 8

6 En del af patienterne indgår efter udskrivelsen i et ambulant forløb i et af specialeambulatorierne, hvor optimering af medicinsk behandling, fysisk træning og støtte samt undervisning i at leve med en kronisk sygdom indgår. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Afdelingens patientforløb er som udgangspunkt alt overvejende medicinske. Men i nogle situationer indgår kirurgiske elementer - fx i forbindelse med patientforløb med anlæggelse af akut eller permanent dialyseadgang eller i forbindelse med udtagning af nyrebiopsi. Begge indgreb foregår i operationsafdelingen, men der vil være både præ- og postoperative observationer og sygeplejehandlinger i sengeafsnittet. For kardiologiske patienter kan der være tale om anlæggelse af Pacemaker, som foretages i KNEA S kardiologiske laboratorium samt præ-og postoperative forløb for eksempelvis hjerteopererede patienter. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum): For at skabe overblik og struktur over de mange elementer og studieaktiviteter i semesteret, har klinisk vejlederteam udarbejdet en Planlægningsoversigt for aktiviteter i 6. semester. Oversigtens hensigt er at bridrage til overblik og struktur i den kliniske undervisning, understøtte den studerendes individuelle studieplan og skabe ro i den studerendes læringsproces, fordi de enkelte elementer, hvor det er muligt, planlægges og færdiggøres før et nyt element påbegyndes. Sideløbende med semesterets obligatoriske elementer følger den studerende i hele den kliniske undervisningsperiode eksemplariske patientforløb over dage eller uger med mulighed for øget selvstændighed og progression i forhold til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Den studerende vil således i begyndelsen af den kliniske periode have fokus på udvalgte elementer af semesterets læringsudbytte for i individuelt tempo at opbygge sit fokus til at omfatte hele læringsudbyttet. Der vil i hele perioden være fokus på klinisk beslutningstagen (observere, identificere, udføre, dokumentere og evaluere sygepleje) og klinisk lederskab (overblik, prioritering, planlægning og samarbejde) i relation til både patienter i stabile, akutte og komplekse pleje og behandlingsforløb. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab forudsætter, at den studerende har fokus på den relationelle kommunikation, øver vejledning, rådgivning og værdibaseret dialog i samarbejde med patient og pårørende. Ligeledes at den studerende arbejder med kobling og anvendelse af sin viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære. Den studerende opøver gradvist sine kompetencer i forhold til patienternes kompleksitet og antal tildelte patienter. Den studerende vil løbende blive introduceret til og indgå i afdelingens organisering af sygeplejen og det tværprofessionelle- samt tværsektorielle samarbejde - herunder formidling af patienternes problemstillinger til tavlemøder, stuegang, medicinhåndtering, instrumentelle sygeplejeopgaver, kommunikationsteknologi, patient og pårørende inddragelse osv. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 6 af 8

7 Den studerende har rig mulighed for at arbejde med medicinhåndtering. Alle 3 sengeafsnit har et velassorteret medicinrum med medicin indenfor de fleste ATC-grupper særligt A, B, C og N. Standarder og VIP vejledninger inddrages i den kliniske beslutningstagen og gennem refleksion forholder den studerende sig kritisk til kvaliteten af den kliniske beslutningstagen og det kliniske lederskab. Den studerende får tilbudt 4 timers introduktion til og undervisning i kvalitet og aktuel kvalitetsudvikling på NOH. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Semesterets 3 forudsætningsgivende studieaktiviteter er via Planlægningsoversigten for aktiviteter i 6. semester planlagt og placeret, så de ikke overlapper hinanden. Aktivitet 1 - Tværfaglig kommunikation og samarbejde: Studerende og klinisk vejleder aftaler en passende dato for aktiviteten i henhold til de udbudte datoer. Aktivitet 2 - Medicineringsprocessen: Der bliver planlagt et individuelt læringsforløb, der følger de 5 beskrevne trin i semesterbeskrivelsen frem mod den afsluttende drøftelse og afslutning af studieaktiviteten. I trinene indgår de beskrevne elementer fra semesterbeskrivelsen dog er der endnu ikke på Hospitalsniveau iværksat eller planlagt formaliseret undervisning i Sundheds Platformens medicinmodul MDA. Den formaliserede undervisning erstattes derfor indtil videre af e-læring samt individuel undervisning i det enkelte afsnit initieret af og/eller udført af klinisk vejleder. Derudover indgår en skriftlig besvarelse af en række spørgsmål i farmakologi og medicinhåndteringsprocessen, som i vid udstrækning relaterer sig til medicinlogbogens Ideer til refleksions og studiespørgsmål med efterfølgende drøftelse - og feedback fra klinisk vejleder - individuelt eller i grupper. Aktivitet 3 Kvalitetsudvikling gennem innovative processer: Der er planlægningsmæssigt afsat en periode på 5 uger indenfor hvilke, aktivitetens 3 ugers forløb kan planlægges. Der er gode muligheder for de studerende at danne grupper både afsnitsvis og på tværs af afsnit og sektorer. Forløbet planlægges og afvikles i henhold til retningslinjer og indhold i semesterbeskrivelsen. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Samarbejdsformen er baseret på gensidigt ansvar for et konstruktivt og respektfuldt samarbejde, hvor indgåede aftaler overholdes. Samarbejdsformen er situationsbestemt kan både være af formel og uformel karakter. Der anvendes før under og eftervejledning i den daglige kliniske undervisning. Der tages udgangspunkt i den studerende individuelle studiebehov og læringsstil. Der afholdes studiesamtaler og arrangeres simulationsundervisning og refleksionsfora. Side 7 af 8

8 Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Klinisk vejleder har indgående kendskab til den studerendes studieplan og inddrager denne løbende i den kliniske undervisning fx i forbindelse med eftervejledning, refleksionssamtaler og studiesamtaler, hvor den røde tråd til og i studieplanen italesættes og drøftes med den studerende. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer skriftligt studiemiljøet i det enkelte afsnit ud fra nogle spørgsmål udarbejdet af vejlederteamet i KNEA. Ud fra de studerendes evalueringer og de enkelte kliniske vejlederes erfaringer reviderer, justerer og udvikler kliniskvejlederteam kontinuerligt fx velkomstmateriale, generelle studieplaner og planlægningsredskaber, studiemetoder og undervisningsmateriale. Kliniskvejlederteam holder sig løbende orienteret om UDEVA evalueringerne og inddrager ledelsen ved behov. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse 20/10 Lise Lebech Sørensen Klinisk Lise.Lebech.Soerensen@regionh.dk 2017 (Kardiologi) Hillerød vejleder Tina Rich Mogensen Klinisk Tina.Rich.Mogensen@regionh.dk (Kardiologi) Hillerød vejleder Sussanne Hattel (Endokrinologi/Nefrologi) Hillerød Klinisk vejleder Sussanne.Hattel@regionh.dk Marianne Warming (Endokrinologi/Nefrologi) Hillerød Annett Christensen (Kardiologi) Frederikssund Klinisk vejleder Klinisk vejleder Marianne.Warming@regionh.dk Annett.Christensen@regionh.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 8 af 8