Godkendelse af klinisk undervisningssted Øre-Næse-Halsafdelingen, NOH

Transkript

1 Godkendelse af klinisk undervisningssted Øre-Næse-Halsafdelingen, NOH Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted Øre, Næse & Halsafdelingen, Nordsjællands Hospital Hillerød Du kan læse mere om afdelingen her: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til? Navn: Alexandra Haucke Jacobsen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Det overordnede ledelsesmæssige ansvar for uddannelsen har den ledende oversygeplejerske (se ovenfor). Ansvaret er dog delegeret til den kliniske vejleder: Navn: Kirsten Behrmann Stilling: Klinisk vejleder adresse: Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : Den kliniske vejleder er sygeplejerske med lang klinisk erfaring og lang undervisningserfaring fra UCC. Den kliniske vejleder har diplomuddannelse i ledelse og i uddannelse og undervisning og endvidere en sundhedsfaglig kandidatuddannelse. Desuden er der i hvert afsnit (operations-, ambulatorium og sengeafsnit) ansat en daglig klinisk vejleder med mange års klinisk erfaring og 1/6 diplomuddannelse i pædagogik og vejledning Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: Elementer af den kliniske uddannelse uddelegeres ind imellem ligeledes til erfarne sygeplejersker i afdelingen, i tæt samarbejde med den kliniske vejleder og den studerende. Det være sig sygeplejersker med klinisk specialistfunktion, sygeplejersker med særlige kompetencer på det ernæringsmæssige område, sygeplejersker med kompetencer indenfor det akutte område mv. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: Den nuværende kliniske vejleder er ansat på 34 timer/ugen og bruger primært sin tid på at planlægge og varetage uddannelsesopgaven af ca. 20 studerende på årsbasis, heraf flere udenlandske. Det er fra ledelsesmæssig side vurderet, at den kliniske vejleder skal varetage andre uddannelsesmæssige opgaver i afdelingen af såsom ansvar for planlægning, administration og varetagelse af uddannelsen social- og sundhedsassistenteleverne, planlægning og afvikling af temadage til afdelingens personale i akut kommunikation og desuden er hun misbrugsnetværksperson. Desuden er der en aftale om, at den kliniske vejleder indgår i afdelingens drift som basissygeplejerske 30 dage om året i overensstemmelse med driftsstyringsprincipperne for Nordsjællands Hospital Hillerød. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Den kliniske vejleder har det sygeplejefaglige, pædagogiske og administrative ansvar for at den kliniske undervisning, samt at studie- og læringsmiljø foregår i overensstemmelse med kravene fra studieordning, semesterbeskrivelser og bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen. Hun varetager samarbejdet med de tilknyttede uddannelsessituationer og repræsentanter fra samme og varetager løbende kvalitetsvurdering, justering og udvikling af det kliniske undervisningssteds uddannelsestilbud på baggrund af kontinuerlige evalueringer. Den tilknyttede underviser har på nuværende tidspunkt mulighed for at deltage i et til to besøg af en times varighed pr. studerende i særlige tilfælde kan der dog aftales mere tid. Desuden finder en årlig evaluering af uddannelsesmulighederne og samarbejdet imellem uddannelses og klinisk vejleder sted. Der er rige muligheder for at øge samarbejdet også på det ledelsesmæssige niveau. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Øre, Næse & halsafdelingen samarbejder tværfagligt med læger, diætister, fysio- og ergoterapeuter, bioanalytikere, sygehuspræsten, sekretærer, audiologiassistenter, tale- og hørepædagoger mm. Monofagligt samarbejdes tæt med implementerings- og forandringsspecialister, kliniske sygeplejespecialister, sårsygeplejersker, socialsygeplejersken, diabetesteam, MAT-team, følg/hjem team, patienthotel mm. Der er i kraft af afdelingens flere funktioner (ambulatorium, høreklinik, sengeafdeling, operationsgang og patienthotel) et meget tæt samarbejde og store muligheder for de studerende for at deltage i og opleve sygeplejens meget varierede ansigter. Side 2 af 6

3 Endvidere har afdelingen et tæt samarbejde med anæstesiafdeling, børneafdeling, klinisk kemisk afdeling og onkologisk afdeling. Tværsektorielt samarbejdes med primærsektor (læger og sygeplejersker), palliativt team, hospice og i forbindelse med ny diagnosticerede cancerforløb også andre hospitaler i Regionen. Desuden samarbejdes med medicinalindustrien. Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 2. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Øre, Næse & Halsafdelingen modtager planlagte og akutte kirurgiske patienter, akutte patienter med f. eks næseblødning, abscesser i halsen, mononukleose, alvorligt syge, palliations- og døende cancerpatienter inden for øre, næse & Halsspecialet og modtager endelig overbelægningspatienter fra det medicinske område. De typiske patientforløb kan beskrives som følgende: Elektive voksne operationspatienter med øre, Næse & halskirurgiske lidelser, f. eks høreforbedrende operationer, fjernelse af mandler og polypper, bihuleoperationer, operationer i skjoldbruskkirtlen mv. Disse patienter indlægges ofte om morgenen og udskrives samme dag. Endvidere er der i afdelingens ambulatorium og på operationsgangen mulighed for at opnå kendskab til elektive børneoperationsforløb. Patientforløb med akutopståede øre, næse & halslidelser, så som abscesser i halsen, fremmedlegemer i halsen, næseblod, brækkede næser, obstruktion af luftveje af forskellige årsager mv. Patientforløb, hvor patienten ofte er indlagt i flere dage til længere observation, pleje og behandling. Kræftpatienten i den udredende fase i ambulatorium, sengeafsnit og operationsafdeling og efterfølgende behandling og pleje efter f. eks stråleskader og/eller recidiv og endelig den alvorligt syge, palliative og døende patient. Sidstnævnte gruppe lider ofte af konkurrerende medicinske lidelser, såsom diabetes, Kol eller hjerte/karsygdomme. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Langt de fleste sygeplejeopgaver retter sig mod den kirurgiske sygepleje, men en stor del af de indlagte patienter, har, som ovenfor beskrevet også konkurrerende medicinske lidelser. Side 3 af 6

4 Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Den studerende i 2. semester tilknyttes primært sengeafsnittet, men desuden planlægges studiebesøg af en uges varighed på operationsgang og i ambulatoriet med fokus på periodens centrale elementer. Den studerende forventes at møde til den kliniske undervisning 30 timer om ugen med en planlagt studiedag. Der planlægges fællesintroduktion for 2. semesterstuderende og i den kliniske periode planlægges 3 dage i simulationslaboratoriet, som tager afsæt i de centrale elementer screeninger ernæring, væske og udskillelser og sygeplejen forbundet hermed.. Endelig planlægges to dage i primær sektor. Et typisk patientforløb for studerende i 2. semester kunne se ud som følger: En patient med tidligere cancer i svælget indlægges fra andet hospital i afdelingen efter endt strålebehandling, på grund af større vægttab, træthed og smerter. Patienten får nedlagt en sonde, bliver sat i smertebehandling ved afslutningen af forløbet samarbejdes med primær sektor for at aftale muligheder og udfordringer for det videre forløb for patienten. Den studerende kan i forløbet beskæftige sig med kliniske metoder, såsom generel observation, tryksårsscreening, ernæringsscreening, smertescreening og monitorering af væske. Den studerende vil ligeledes få mulighed for, igennem den professionelle samtale, at sætte fokus på både patientens og de pårørendes oplevelser i forbindelse med sundhed og sygdom. Den studerende vil ligeledes kunne fokusere på sygepleje i forhold til aktivitet, immobilitet og sengelejets komplikationer samt træthed, søvn og hvile. Smertebehandlingen vil være i fokus for patienten og vil dermed danne baggrund for at arbejde med medicinhåndtering, patientsikkerhed og medicinlogbogen. Den studerende vil deltage aktivt i dokumentation og medicinmodul i Sundhedsplatformen og vil reflektere over muligheder og begrænsninger. Ligeledes får den studerende mulighed for at deltage i og reflektere over etiske dilemmaer både monofagligt og tværfagligt Sygeplejen i afdelingen er baseret på kliniske retningslinjer, vejledninger og instrukser i VIP portalen og den studerende vejledes i at inddrage, begrunde og udføre sygeplejeinterventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden fra disse. Den studerende har mulighed for at lære om og reflektere over kirurgiske pleje- og behandlingsforløb og de centrale planlagte elementer vil sammen med den studerendes individuelle studieplan og erfaring vil være styrende for de tildelte patientforløb. Den studerende træner i at planlægge, udføre, evaluere og begrunde sine sygeplejehandlinger i en praksisnær kontekst sammen med andre studerende, sygeplejersker og kliniske vejledere. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 4 af 6

5 Vi er gode til at varetage uddannelsen af de studerende og alle sygeplejersker i afdelingen påtager sig et stort uddannelsesmæssigt ansvar. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Den forudsætningsgivende studieaktivitet omhandler i 2. semester udvælgelse af en patient med efterfølgende udarbejdelse af forslag til interventioner, der viser klinisk beslutningstagen og faglig argumentation. Den studerende undervises tre dage i simulationslaboratoriet og vil sammen med andre studerende og kliniske vejledere træne sygepleje til patienter med sonde, kateter, tryksårsscreening, ernæringsscreening og udskillelser. Derudover vil der være fokus på aktiviteten i hele den kliniske periode, så ledes at den studerende har mulighed for at træne aktiviteten sammen med den kliniske vejleder. Patientforløbene udvælges sammen med klinisk vejleder og fokuserer på analyse af centrale elementer. Den studerende vejledes til selv at være meget opmærksom på de muligheder, der findes i afdelingen og byde ind, når muligheden for at deltage i relevante forløb er til stede. Ligeledes vil inddragelse af den studerendes portefolio være et redskab, der sammen med andre studerende kan danne rammen for studieaktiviteten. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske undervisning tager afsæt i den generelle kliniske studieplan, den studerendes individuelle studieplan, studieordning, semesterbeskrivelse og den aktuelle situation i afdelingen. Med udgangspunkt i den studerendes erfaringsniveau, den generelle og den individuelle studieplan planlægges den kliniske periode i starten af perioden i et samarbejde imellem den studerende og kliniske vejleder. Den daglige undervisning planlægges og udøves ud fra de centrale elementer sammen med den studerende, de kliniske vejledere og sygeplejersker i afdelingen. Den studerende opfordres til at gøre brug af sin portefolio ud fra oplevede patientsituationer og reflekterer ugentligt sammen med klinisk vejleder og andre studerende over samme. Der forventes en høj grad af ansvar og selvstændighed af den studerende i den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder varetager studiesamtalerne og afviklingen af den forudsætningsgivende studieaktivitet. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den individuelle studieplan inddrages kontinuerligt i den kliniske undervisning. Der afholdes ugentlige samtaler, hvor de centrale elementer for den kliniske undervisning tages op til drøftelse, udbyttet evalueres og studieplanen revideres eventuelt herunder vil også være fokus på kliniske vejledninger, instrukser og anden velegnet litteratur. Evaluering og kvalitetsudvikling Side 5 af 6

6 Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Det kliniske undervisningssted evalueres løbende af de studerende igennem UDEVA og resultaterne diskuteres ved møder, der afholdes månedligt med de daglige kliniske vejledere, ledelse og den kliniske vejleder for fortsat at udvikle uddannelsesområdet. Desuden foretager de studerende skriftlige evalueringer direkte til afdelingen ved afslutningen af deres kliniske periode, og disse danner ligeledes baggrund for forbedringer af uddannelsesmiljøet. Endelig er der som tidligere nævnt en årlig evaluering både af uddannelsesmiljøet og samarbejdet med uddannelsesinstitutionen med den tilknyttede kliniske underviser. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse 24/6- Kirsten Klinisk / Kirsten.behrmann@regionh.dk 2017 Behrmann vejleder Hvis der opstår spørgsmål og behov for vejledning, er I velkomne til at kontakte os på nedenstående tlf.nr. / mail. Ansøgning sendes til Kirsten Pilemann Vestergaard Uddannelsesfaglig leder Sygeplejerskeuddannelsen UCC Nord kive@ucc.dk Tlf Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 6 af 6