Læs og se mere inde i bladet.

Transkript

1 Læs og se mere inde i bladet. Hjemkundskabslærerforeningens blad Nr. 3 August 2013

2 Hjemkundskabslærerforeningen er en faglig forening under Danmarks Lærerforening. Hjemmesideadressen er: Medlemskab Som medlemmer af Hjemkundskabslærerforeningen kan optages undervisere i faget hjemkundskab samt andre med interesse for faget, herunder lærerstuderende med hjemkundskab som linjefag. Kontingent Almindelige medlemmer: Lærerstuderende: Pensionister: 2 425,- kr. 200,- kr. 200,- kr. Abonnement på Hjemkundskab Skoler 500,- kr. Navne- og adresseforandringer Bedes anmeldt til det lokale posthus. Ved henvendelse til foreningen Husk altid at opgive medlemsnummeret se bag på dit blad. Bladet Manuskripter Artikler leveres i Word via til redaktøren. Anonyme artikler vil ikke blive bragt i bladet, men det er tilladt at benytte pseudonym. Illustrationer Til artiklerne ses meget gerne fotos eller tegninger. Fotos i jpgformat i en god opløsninger. Tegninger returneres efter brug, hvis det ønskes. Bestilte indlæg Betales pt. med 500 kr. pr. 1/1 tekstside. Boganmeldelser honoreres med bogen. Læserbreve optages, men honoreres ikke. Hjemkundskab er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler. August tema: Høstnummer konservering gemme overflod Indhold AUGUST Det ik så ringe, endda... 6 Høstsildens store betydning 10 Tørring af naturens og havens produkter 14 Madskolerne - en stor succes 18 Sensommerens søde og sure traditioner 26 Det er ikke så svært at håndtere en elev med cøliaki 28 Mærk smagen 32 Tag livtag med kartoflen og GoCook Smagekassen 34 Madpakkens Dag, 5. september 36 Gem havens afgrøder ved at tørre dem 42 Korn og sundhed Årets tema i Madkamp Sidste frist for indlæg til novemberbladet er: 1. oktober 2013 November: Bæredygtige køkken stop spild af mad. Hjemkundskab Tidsskrift for Hjemkundskabs lærer foreningen som er en faglig forening under Danmarks Lærer forening. Ansvarshavende redaktør og annoncer Erling Jensen, Blæsbjergvej 76, 5462 Morud, Mobil , ej@blaesbjerghus.dk Hjemkundskab udkommer i månederne: februar, maj, august og november. Medlemskab og abonnement. Henvendelse til foreningens forretningsfører: Erling Jensen, forretningsfoerer@hjemkundskab.nu Layout Blæsbjerghus og Partnerhouse reklamebureau. Hjemkundskab AUGUST 2013

3 Sæt madpakken på skemaet! Sund madpakke = energi + indlæring Madpakkens Dag 2013 Deltag i den årlige temadag Madpakkens Dag torsdag d. 5. september. Sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med dine elever. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet undervisningsmateriale for 4-7 klasse. Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk fra 17. juni De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød!

4 Det ik så ringe, endda Kundskab skal da være en del af det navn, der skal repræsentere vores fag. Af Lone Carlson, Formand for Hjemkundskabslærerforeningen. Torsdag, den 30. maj mødtes Liselotte Casimirus Nygaard og jeg med vores fagkonsulent og to repræsentanter fra Ministeriet for Børn og Unge. På dagsordenen var tankerne om en fornyelse af vores fag, herunder nyt navn. Mødet var varslet kort, og Liselotte og jeg brugte tiden på vej ind til ministeriet på at drøfte vores meninger og holdninger til dagens agenda. Vi følte os forbeholdne. Frygtede en devaluering af fagets status. Med i mine personlige overvejelser var også noget så banalt som længden af fagets fremtidige navn. Før at jeg tiltrådte som foreningens formand sad jeg i en årrække som kasserer. Hertil er knyttet mange kontakter udadtil, og aftaler, i forhold til diverse instanser. Hjemkundskabslærerforeningen er et temmelig langt og kluntet navn, som mange får stavet forkert. Ville madkundskab gøre det mindre kompliceret; jeg tvivlede. Det var den slags tanker, vi lagde for dagen, under vores møde. Vores fagkonsulent var klar i mælet: et navn, hvorunder kundskab ikke indgik, var uden interesse. Få dage senere var det nye navn ude i medierne, og vi skulle komme med en holdningstilkendegivelse. Den var præget af ovenstående. En af vores meget aktive regioner holdt bestyrelsesmøde. De drøftede vores anker, og gav os respons herpå. Vores tidligere formand, Ulla Hedegaard fortalte mig også, at foreningen faktisk tilbage omkring 2006 selv havde indsendt forslag til netop dette navn. Det var mens Bertel Haarder var vores undervisningsminister. Jo mere vi har fået tænkt over det, jo mere må vi konstatere, at; det ik så ringe, endda! Hvis man læser myten om syndefaldet, så præsenteres man for, hvorledes Eva forledte Adam, og sig selv, til at spise af frugten fra kundskabens træ, og dernæst blev sig selv pinligt bevidste. Således opstår en snæver sammenhænge mellem kundskaber, viden og ansvar og kundskabsformidling bør ikke alene begrundes ud fra informationernes oplysningsværdi, men også etisk. I Gyldendals den store danske står endvidere følgende ordforklaring: Tilegnelsen af kundskaber er en demokratisk rettighed og anses af mange for det vigtigste værn mod følelsesmæssig overrumpling, indoktrinering og manipulation. Med kundskab, set som summen af kundskaber, viden og ansvar, udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Uden kundskab er der ingen løsningsmuligheder for problemstillinger, der indebærer en menneskelig stillingtagen. Pludselig forstår jeg bedre vores fagkonsulents uvilje til at gå på kompromis. Kundskab skal da være en del af det navn, der skal repræsentere vores fag. Vores fag, om nogen, omhandler jo netop løsningsmuligheder for problemstillinger og menneskelig stillingstagen. Og som Region Fyn så rigtigt anfører, så går alle vores overvejelser i faget, i og omkring mad, så hvorfor egentlig ikke?! Hjemkundskabslærerforeningen er også blevet meget aktiv på Facebook. På kan du linke dig videre til Facebook. Anbefal både hjemmesiden og Facebook-siden. Jo mere profil på Hjemkundskabslærerforeningen - jo bedre. 4 Hjemkundskab AUGUST 2013

5 meld klassen til gocook smagekassen - danmarks største skoleaktivitet GoCook Smagekassen løber igen i år af stablen, og temaet er denne gang livretter. Duedal & ko x x Gratis undervisningsmateriale til 6 undervisningsgange. GoCook Smagekasse-konkurrencen Deltager klassen i konkurrencen, har I mulighed for at vinde en restaurantdag med en kok. Det er gratis at tilmelde klassen. Når I er tilmeldt, modtager I gratis undervisningsmateriale, lærervejledning, opskriftshæfter og en gratis* smagekasse med råvarer til 24 elever. GoCook Smagekassen foregår i ugerne 43, 44 og 45. GoCook Smagekassen er målrettet hjemkundskab i klasse. Tilmeld din klasse fra 1. maj til 15. september på Hjemkundskab Sponsoreret AUGUST af coop 2013 *Du må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer. 5

6 Høstsildens store betydning I mange århundreder har saltsild nok været den vigtigste og billigste protein- og omega3-kilde for store dele af befolkningen om vinteren, og nogle danskere spiser stadig bidesild (altså udvandet saltsild) med rugbrød med fedt eller kogesild, hvor de udvandede saltsild koges og spises med kartofler og smørklat. Af Cornelia Kaas, direktionssekretær Lykkeberg A/S, ck@lykkeberg.com. og Sild er gooooodt!. Sådan har det lydt i århundreder, når sildehandlerne over hele Danmark faldbød deres varer. Og sild er godt! Ikke alene smager silden godt, men den har også haft en kolossal økonomisk betydning for Danmark. I vikingetiden omkring år 1000 opstod en blomstrende handel med sild langs Øresunds kyster. Fra små fiskepladser fiskede man om efteråret løs af de enorme stimer af sild, der vandrede op gennem Øresund. Efter sigende stod silden så tæt i stimerne, at man kunne gå på den til Sverige Silden blev fanget i garn og net og derefter saltet i tønder, det man i dag kalder gammeldags modning. Hele Europa stod i kø for at købe de saltede sild, og faktisk opstod København på grund af denne sildehandel. I 1500-tallet sluttede det store sildeeventyr i Øresund. Silden var ikke længere så talrig på grund af ændringer i klima og vandforhold. Men sild er fortsat en vigtig del af dansk madkultur, og danskerne har aldrig glemt deres kærlighed til silden! Der er forskel på sild I dag bliver de fleste sild fisket i norske og islandske farvande, og efteråret er fortsat højsæson for sildefiskeriet. Om sommeren spiser sildene sig tykke og fede ude midt i Atlanterhavet, og om efteråret søger de ind til kysterne og det er netop her spisekvaliteten er bedst. Det høje fedtindhold giver den optimale smag og konsistens, mens sild fisket om foråret, hvor de er parat til at gyde, er magre og kedelige. Efterårets rigdom skal konserveres og i dag er der to principielt forskellige metoder: Gammeldags modning og hurtigmodning. Gammeldags modning: Friskfangede hele sild lægges i tønder med salt (til marinerede sild) eller salt, sukker og krydderier (til kryddersild). I løbet af 6 måneder modner silden naturligt ved hjælp af sine egne, naturlige enzymer fra indvoldene. Der tilsættes ikke kunstige modningsmidler. Denne modningsmetode har været brugt siden middelalderen. Det er en bekostelig og langvarig proces, som kræver tid, viden, erfaring og omhyggelig pleje men belønningen er optimal konsistens og smag. Først når silden er færdigmodnet, fileteres den, og skindet flås af. Sildefileterne udvandes forsigtigt og lægges i den smagsgivende lage med bl.a. eddike, sukker og udvalgte krydderier. Gammeldags modnede sildefileter tager god smag fra lagen, og med spændende krydderier kan man skabe nuancerede og unikke smagsoplevelser. Hurtigmodning: Sildene fileteres straks båden kommer til havn, og skindet flås af. Sildefileterne kommes i store kar med en kraftig eddikeopløsning, der sprænger sildens celler og gør den spiseklar på 7-14 dage. For at opveje den stærke eddikesmag tilsættes meget sukker til marinaden, og det betyder, at hurtigmodnede sild har en sur-sød grundsmag. Hurtigmodning kaldes 6 Hjemkundskab August 2013

7 Direktør Susanne Folmer og fabrikschef Jørgen Andersen fra Danmarks ældste sildefirma, Lykkeberg A/S, grundlagt også eddikemodning og bruges til marinerede, hvide sild. Til røde kryddersild anvendes i stedet ofte filetmodnede sild, hvor de ferske sildefileter lægges i tønder med krydderlage og modner i minimum 12 uger. Der tilsættes ikke kunstige modningsmidler, silden modner naturligt ved hjælp af sine egne enzymer fra kødet. Filetmodnede kryddersild smager ikke så sur-sødt som eddikemodnede sild, men heller ikke så intenst og afrundet som gammeldags modnede kryddersild. Sammenligning af en gammeldags modnet sild (til venstre) og en eddikemodnet filet (til højre). Hjemkundskab August 2013 Se forskel i farven: Naturligt kødfarvet med aftegning af rygbenet hhv. bleg. Se også den løsere struktur på den eddikemodnede filet. Sådan kender du forskel Kig efter ordene Gammeldags modnede på etiketten på sildeglasset. Det er nemlig en beskyttet kvalitetsbetegnelse, som producenterne gerne reklamerer med. Hvis der ikke står noget om modningsmetoden på glasset med marinerede sild, kan du gå ud fra, at det er fremstillet af hurtigmodnede sild. Sidst men ikke mindst er der en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Smag på silden Hvordan smager umami? Vi taler hele tiden om det, men når man smager en gammeldags modnet marineret sild og en hurtigmodnet marineret sild op mod hinanden, så får man en meget konkret oplevelse at tale om. Den hurtigmodnede sild har en ren, men lidt flad sur-sød smag fra eddike og sukker, mens den gammeldags modnede sild derudover har den karakteristiske smag af umami, som vi også kender det fra lufttørret skinke og modne oste. Sammen med børnene kan man kigge på de marinerede sild (for og bagside) og smage på dem. Man skal bruge alle sine sanser, for en smagstest vurderer tre ting: Sildens udseende, konsistens og smag. Hvordan præsenterer sildefileterne eller bidderne sig? Hvordan ser de ud på oversiden og undersiden? Hvordan føles sildebidden på gaflen og i munden? Hvordan dufter og smager silden? Fantasien skal også i gang til, når man skal bruge tillægsord til at beskrive f.eks. stor/lille, sølvblank, grumset, bleg, fast, fløjlsblød, gummiagtig, krydret, aromatisk, sød, sur, salt m.fl. Hvis smagstesten også omfatter kryddersild en gammeldags modnet og en filetmodnet vil man også opleve forskel på intensiteten i umami-smagen. Begge typer er modnet i en krydder-saltlage, og forskellen opstår gennem modning som hel sild hhv. filet og pga. modningstiden. Derigennem opstår også en interessant forskel på konsistensen. Sild i skolekøkkenet Sild som i gamle dage er en udfordring for skolekøkkenet, for bidesild er nok for salte til de fleste børneganer og kogesild anbefaler rigtige sildeelskere fra Lolland at tilberede udenfor på et gasblus pga. lugten. Man kan lave sine egne marinerede sild fra saltsild, som udvandes, fileteres og marineres, men det kræver planlægning, forberedelse og trækketid. Det mest oplagte er at gøre det samme, som de fleste danskere gør til søndags- og julefrokost: Anrette nogle flotte sildemadder med tilbehør f.eks. hjemmelavet karrysalat det er nemt og smager meget bedre end den billige færdigkøbte. Man kan også lave sine egne hjemmelavede karrysild med udgangspunkt i færdigkøbte marinerede sild. Råvaren: Salte fedsild Hele saltede sild er råvaren til sild Fortsætter side 8 7

8 Fortsættelse fra side 7 som i gamle dage. Kært barn har mange navne, og saltsildene kaldes også fedsild, høstsild, kogesild, bidesild, flommesild og spegesild. Hos Lykkeberg A/S, på fabrikken i Hørve, saltes de friskfangede danske høstsild ned i tønder, hvor de modner naturligt i 5-6 uger, og så er de klar til at spise. Krydderfedsildene modner længere for at opnå en god, intens kryddersmag. Midt i september kommer de første 2013-høstsild på markedet. Årgang 2012 er udsolgt. Fedsild kan købes hos fiskeforretninger samt i Super- Best, Kvickly og SuperBrugsen - og hvis ikke produktet er på hylden, så kan købmanden bestille det hjem. Udvanding: Fedsild og krydderfedsild er salte af hensyn til holdbarhed og smagsudvikling. De bør derfor altid udvandes før spisning. De skal udvandes, indtil saltsmagen er passende og det er jo en smagssag. Natten over i rigeligt koldt vand vil nok passe de fleste. Kogesild: Udvand de hele sild uden at rense dem. Pak dem enkeltvis ind i pergamentpapir f.eks. bagepapir og sno enderne sammen. Læk pakkerne i en dyb pande med koldt vand. Når vandet koger, slukkes for varmen. Sildene er færdige, når man med let hånd kan trække rygfinnen af det tager 1-5 min. alt efter størrelse. Traditionelt serveres kogesild med godt brød eller kartofler, en smørklat og løg samt øl og snaps. Bidesild: De udvandede sild renses, dvs. at hoved og hale skæres af. Silden skæres op i bugen og indvoldene skrabes ud. Skyl silden og flå skindet af. Skær silden i bidder på tværs på ca. 2 cm lad benene blive i. Ved serveringen bides eller suttes kødet af benene. Server bidesild med en fedtemad eller med kartofler og løgsovs! Hjemmelavede marinerede sild: Fedsild og krydderfedsild kan også bruges som råvare, hvis man vil lave hjemmelavede marinerede sild eller hjemmelavede kryddersild. Det er ikke svært, men det skal planlægges. Begynd 3-4 dage før silden skal serveres, for det tager tid at udvande silden, og derefter skal den have tid til at tage smag fra lagen. Som belønning for sine anstrengelser får man til gengæld en hjemmelavet sild, der smager nøjagtig, som man vil have den! Lykkeberg A/S anbefaler på kraftigste, at man benytter industrielt fremstillede saltede sild som råvare, altså ikke hjemmesaltede sild. Man skal passe meget på med at hjemmesalte sild, for hvis man ikke er meget omhyggelig med køkkenhygiejnen, kan jordbakterier forårsage botulisme (pølseforgiftning). Ingredienser til en klassisk marineret sild: 200 g saltsildefilet eller g hel saltsild 2 dl husholdningseddike 5% 200 g sukker Krydderier f.eks. laurbærblade, sorte peberkorn, allehånde, nelliker 1 løg i skiver Fremgangsmåde: Køb saltsild hos fiskehandleren eller i supermarkedet. Danske saltsild også kaldet fedsild er saltet som hele sild, mens islandske eller norske sild har fået skåret hovedet af inden nedsaltning, for at saltet hurtigere kan trænge ind i de store sild og konservere dem. Man kan selv fileteres sildene eller bede fiskehandleren om at gøre det. En del fiskehandlere forhandler også saltsildefileter. Filetering: Læg silden med ryggen mod dig selv - nakken mod højre. Læg venstre hånd fladt på sildens overside med fingrene mod sildens nakke. Lad en skarp kniv (det er vigtigt den er skarp) glide langs oversiden af rygbenet - helt ud til ha- 8 Hjemkundskab AUGUST 2013

9 len. Vend den hele flækkede sild, så den nu har bugen mod dig - og lad igen kniven glide langs oversiden af rygbenet, så du får to fileter. Læg fileterne med skindet mod bordpladen, fjern bugben ved at skære skråt fra ryg mod bug. Vend fileten og tag fat i skindet ved nakken og træk det af. Puds evt. fileten af, så der ikke er trevler, og så er din filet færdig. Udvanding: Før marinering skal sildefileterne vandes ud, indtil saltsmagen er passende for din gane. Natten over i en skål med lige dele sild og koldt vand vil nok passe de fleste. Hvis man foretrækker silden mere salt, skal man bruge mindre vand i forhold til sild eller kortere udvandingstid. Test saltsmagen ved at smage på et lille stykke. Lage: Den klassiske lage består af lige dele sukker og husholdningseddike, som koges op med krydderierne. Men da det er individuelt, hvor søde man vil have de færdige sild, så kan man tilsætte sukkeret lidt ad gangen, indtil sødmen er passende. Du kan stole på, at hvis lagen smager godt, så kommer de marinerede sild også til det. Dette princip gælder også for krydderierne. Ud over de klassiske krydderier laurbærblade, peberkorn, allehånde og nelliker kan man bruge fantasien og bruge løs af krydderihylden. Til dildsild kan laurbærblade og peberkorn erstattes med dildfrø og evt. lidt sennepsfrø. Den færdige lage skal køles af, før den hældes over sildene, som i mellemtiden er skåret i bidder og lagt i rene, skoldede glas sammen med løgskiver. Mængden af sild og lage skal være 1:1. Nu skal silden tage smag af lagen, og det tager minimum 24 timer og gerne 2-3 dage i køleskab. Gerne på øverste hylde, hvor temperaturen er lidt højere. For jo koldere silden står, desto længere tid varer det, før lagen trænger ind i silden og giver den smag. Holdbarhed: De hjemmelavede sild har en holdbarhed på minimum en uges tid, hvis silden er fuldstændigt dækket af lage. Den største fare er nemlig, at silden bliver harsk, når Inspiration til opskrifter: sildekødet og fedtet kommer i kontakt med luftens ilt. Holdbarheden påvirkes også af saltindhold og opbevaringstemperatur. Når silden har fået den rigtige smag, skal den stå så koldt som muligt i køleskabet. Til sidst er der blot at servere de hjemmelavede sild med godt rugbrød, friske løgringe og f.eks. et smilende æg. God fornøjelse i køkkenet og ved bordet. Om hjemmelavet tilbehør og hjemmelavede karrysild Om bidesild og kogesild som er gammeldags, traditionelle måder at spise saltsild på: Men det er nok lige salt nok til de fleste børneganer. Om at lave sine egne marinerede sild fra saltsild: Væsentligt er dog, at det skal planlægges, silden skal vandes ud et døgns tid og det tager 2-3 dage i køleskab, før den har taget smag af lagen. Forslag til smagsprøver: Udvalgt efter tilgængelighed og begrænset budget. Disse fire kan købes i Netto. Gammeldags modnet marineret sild: Hurtigmodnet marineret sild: Gammeldags modnet kryddersild: Filetmodnet kryddersild: Hjemkundskab AUGUST

10 Tørring af naturens og havens produkter At eje en tørremaskine kan blive en livsstil, hvor du lærer at tage vare på de gratis og dyrkede glæder fra have og natur. Af AneMette Olesen, forfatter Skarresøhus Website: Telefon: anemette@skarresoehus.dk Ballevej 27, 8550 Ryomgård At kunne gemme til vinteren var en holdning vore bedstemødre delte med os, og de syltede og henkogte, så der var fyldt op i viktualierummet til den kommende vinter. At kunne tørre sine produkter er også en måde at konservere på, og de færdigtørrede produkter kan kommes på glas og poser og være lige ved hånden, når man i en håndevending vil kokkerere. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan tørre. Tørring af urter. Det kan være frugter, bær, urter, svampe, kød og grøntsager. Når gulerødderne begynder at skrumpe, kan de ligeså godt snittes og tørres, så de kan anvendes til en hurtig suppe senere, eller når bananerne begynder at blive for modne, kan de reddes og derefter blive lækker sødt tilbehør i muesli. Hvis du vil trække smagen af havens bær på snaps, vinder de også i smag og lagring ved at blive tørret først. Det gode ved at tørre på en tørremaskine er, at urter og bær samt frugter og grønsager tørres skånsomt, og deres smag og næringsværdi er stadig god efter endt tørring. Hvis man sylter med sukker eller eddike ændres varens nærings- og smagsværdi, og det er derfor ikke altid lige sundt. Har man have har man gerne i overflod af hindbær, moreller, pærer, mynte, skvalderkål osv. 10 Hjemkundskab AUGUST 2013

11 gennem sigten og derved opnås det fineste pulver af f.eks dild, brændenælde eller solsikkerandblomster osv. De findelte urter kan komme på krydderiglas og bruges når sovs, suppe eller steg skal krydres. Mange vilde og tamme urter er rige på vitaminer og mineraler og derfor et kærkomment drys på maden, der også giver mere smag og nydelse af maden. De tørremaskiner, der fås på markedet, fungerer ved, at et justerbart termostat sikrer en jævn og stabil tørretid. Temperaturen til urter må ikke komme op over 40 grader, da de smagsstoffer, der er bundet til æteriske olier herved fordamper. Den aktive varmluftcirkulation fremkommer ved, at en blæser sender den lune luft op under planterne. Urter tager kort tid cirka 2 til 3 timer. De fordeles i lag over bakkerne. Frugter og bær bør skæres i passende tynde skiver eller deles, og for æblers vedkommende bør de tørre, til frugterne er sprøde og skøre og bliver som småkager. Tørret kvan. Hvis man ikke har mulighed for at bytte eller dele med venner og naboer, kan sagerne tørres og bagefter indgå i potpourrier, te, urtebouillon og meget andet. At høste og gemme havens produkter ved at tørre dem kan også resultere i sjove værtindegaver, som mange vil værdsætte. En pose med blandet tørrede teplanter fra haven kan gå hen og inspirere modtageren til at gøre det samme, og jo mere der bruges af havens og den vilde naturs produkter, jo sjovere bliver processen, og man får en oplevelse og frisk luft ved at færdes ude og indsamle de forskellige sager. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan de mange produkter skal tilberedes før tørring. En tørremaskine er forsynet med 4 bakker, som virker som en si. Når de tørrede urter er sprøde og gennemtørre, kan man nulre dem Selvfølgelig behøver man ikke en tørremaskine til alt, hvad der skal tørres. Man kan udmærket tørre i ovn og i fri luft, men urter bør aldrig tørres i ovn p.g.a. at laveste ovntemperatur er 50 grader. I fri luft bør buketter hænges op, hvor der ikke er sollys, da lys vil opvarme planter og herved fordamper b og c vitaminer. At hænge op over brændeovnen giver nogle gange et godt resultat, men det tager længere tid, og de tørrede frugter kan have optaget røg og andet under processen, der ændrer på smagen. Fortsætter side 12 Hjemkundskab AUGUST

12 Fortsættelse fra side 11 Chili, æbler, pærer og hunderose. Du kan også tilrettelægge havens afgrøder efter, hvad der bedst kan gemmes, så der ikke bliver spild af gode råvarer. Hunderose. Husk at når du tørrer indendørs, at der ikke er maleros eller stegeos i lokalet, da det vil blive opsuget af det, der skal tørres. Tag en tur ud i det fri og oplev hvor mange planter, bær og frugter, som du i sommerhalvåret kan finde. Tørrede produkter af hunderose, æble, pære og lindeblomster. Prøv også at tørre tomater, roser. Lav evt. et skema, hvor du skriver, hvor lang tid det varede, før sagerne var tørre og kunne gemmes væk. Der går virkelig sport i at samle til huse, og maskinen kan på en sæson have tjent sig hjem i nye råvarer. Gode tilbud En tørremaskine koster cirka kroner. Skarresøhus forhandler to forskellige typer, som er lige gode. Det er designet, der er forskelligt. Der kan købes en bog, der hedder Tørt og godt, som gennemgår de forskellige frugter, bær, svampe og urter, der med held kan tørres. Den kan bl.a. bestilles hos boghandler eller direkte fra forlaget Skarresøhus på tlf Hjemkundskab AUGUST 2013

13 Stiftende generalforsamling i Hjemkundskabslærerforeningen Region Nordjylland Kom og oplev smagen af Italien med San Giovanni Kære hjemkundskabslærer Som medlem af hjemkundskabslærerforeningen inviteres du hermed til en stiftende generalforsamling for Region Nordjylland. Det er vores ønske at skabe fornyet liv i vores forening i Region Nordjylland og få sat øget fokus på faget hjemkundskab. Gennem en aktiv foreningen har vi bl.a. mulighed for at skabe netværk og samarbejde skolerne i mellem, tilbyde faglige og kompetencegivende kurser til hjemkundskabslærere samt skabe muligheder for erfarings- og vidensdeling i regionalt regi. Vi glæder os meget til at se jer alle. Generalforsamlingen og efterfølgende spisearrangement finder sted tirsdag d. 17. september 2013 fra kl på Gl. Lindholm Skole, Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby PROGRAM FOR AFTENEN Velkommen Gennemgang af vedtægter Valg til bestyrelse (herunder formand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer) En kok fra den italienske restaurant San Giovanni i Aalborg fortæller om den italienske madtradition og laver Antipasti med deltagerne til senere nydelse. TAG EN KOLLEGA MED Det er naturligvis omkostningsfrit at deltage i generalforsamlingen. Ønsker du også at deltage i det efterfølgende spændende spisearrangement koster dette 100 kr. Du er meget velkommen til at medbringe en kollega til arrangementet. For ikke-medlemmer er prisen 150 kr. Tilmelding til arrangement: Send en mail med navn og skole til: spw@home1.gvdnet.dk Husk at skrive om du deltager i både generalforsamling og spisearrangement. Beløb indbetales på følgende konto nr. Reg nr Husk at påføre navn ved overførsel. Sidste tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 27. august 2013 BLIV MEDLEM Hvis du ikke allerede er medlem af hjemkundskabslærerforeningen, tilbyder vi her en særlig introduktionspris, hvor du sparer 100 kr. på dit årsabonnement. Du tilmelder til via hjemmesiden og indtaster koden Region Nord i kommentarfeltet. Læs endvidere mere om alle tilbud, kursusmuligheder og andre medlemsfordelene på Med venlig hilsen Jane Gunst, Højene Skole Gitte Windstrup Holst, UCN Hjørring Sanne Würtz, Sct. Mariæ Skole Camilla Damsgaard, Gl. Lindholm Skole Hjemkundskab AUGUST

14 Madskolerne - en stor succes Diana Flink Nielsen og tre veninder brugte en uge af deres sommerferie sammen med tyve børn i alderen 8-12 år, hvor der blev arbejdet med lækker, sund og varieret mad, hvor samværet og hyggen med børnene var lønnen i sig selv. Af Erling Jensen, redaktør Hjemkundskab. Vi har haft en sjov uge, hvor det har været krævende men også spændende at aktivere de 20 børn, hvor det har været skønt at opleve, hvor meget der er blevet grinet, og hvor interesserede børnene har været. Det har været nyt for os, men også meget livsbekræftende, og vi afviser bestemt ikke, at vi er klar igen næste år. Diana Flink Nielsen havde sammen med tre veninder meldt sig til at tage sig af en Madskole på Næsby Skole, nord for Odense i begyndelsen af juli. I stedet for at bruge ferien til at tage udenlands eller hygge sig derhjemme, var de blevet motiveret til at være sammen med børnene på Madskolen, et projekt som Landbrug og Fødevarer har været med til at arrangere siden Jeg så opslaget på UCL i Odense, hvor jeg studerer fysioterapi. Det lød spændende. Jeg ville gerne tilbyde at være leder af Madskolen i Næsby, og kontaktede derfor Siv, Eva og Mette. Eva og Mette kender jeg fra Århus, og Siv kender jeg fra studiet på UCL. Jeg spurgte, om de ikke havde lyst til at være med på ideen. Siv læser som Diana fysioterapi, Eva er netop blevet færdig som pædagog, og Mette er halvvejs i studierne på lærerseminariet i Århus, og de var alle med på opfordringen. Eva og Mette boede hos Diana i løbet af ugen. Herved har der været mulighed for at vende dagens oplevelser, men også have veninde råhygge, som vi kendte så godt, da vi boede i Århus. Sammen med Siv har der også været tid og kræfter til besøg i Odense. Herved er der blevet opbygget et godt venskab gennem arbejdet med Madskolen. Det har bare været fedt at være med i projektet og en enorm oplevelse, og jeg fortryder bestemt ikke, at jeg sagde ja, lyder det fra Siv, som står sammen med Oliver og Freja. Oliver har en smart kokkehue på og viser tydeligt, at han bare har det så hyggeligt. Fra venstre: Diana, Eva, Mette og Siv, som havde en spændende uge med Madskolerne. Foto: Diana Flink Nielsen. Vi har lavet en masse dejlig mad, og besøget på bondegården var bare sjov, men det lugtede godt nok lidt mærkeligt i stalden, fortæller Oliver, som vist ikke er så vant til dyreluften i en kostald. Onsdag havde der 14 Hjemkundskab AUGUST 2013

15 har også planer om igen derhjemme at have en ugentlig maddag. Der har været en pause på et halvt år, da foldboldtræningen har taget meget tid, men nu har han igen stor lyst til at stå for aftensmaden, en gang i ugen. Mads. Julie. Simone. Foto: Diana Flink Nielsen. nemlig været en bustur til Søby Søgårds økologiske landbrugsprojekt. En tur som børnene talte meget om bagefter og bestemt var en oplevelse, der havde gjort indtryk. I går torsdag, var dagen gået med at planlægge og lave en to retters menu, som blev serveret for forældrene, der var på besøg. Det havde børnene gået meget op i, og gjort sig meget umage for at lave noget lækkert mad, nu forældrene kom på besøg. Jacob deltog for andet år i træk i Madskolen og regner bestemt med, at han også deltager næste år. Han Oliver og Freja sammen med Siv Thøstesen. Foto: Diana Flink Nielsen. Da Hjemkundskab besøgte Madskolen om fredagen, den 5. juli, var børnene i gang med at få brunch. Hjemmelavede boller med forskellige frugtblandinger og juice. Der blev spist godt og ikke mindst grinet. Jo humøret var højt i hjemkundskabslokalet på Næsby Skole. De fire veninder gik rundt og snakkede med børnene. Fortsætter side 16 Emma. Jacob Fotos: Diana Flink Nielsen. Opvasken skulle også klares. Foto: Diana Flink Nielsen. Hjemkundskab AUGUST

16 Fortsættelse fra side 15 Fra venstre: Gitte og Tilde. Foto: Diana Flink Nielsen. Der var en rigtig god stemning, efter en uge med mange oplevelser. De fire veninder er et godt eksempel på, at mange unge gerne yder et stort frivilligt arbejde. Samværet med børnene og ideen med at give børn og unge en bedre viden om sund mad, kost og motion har så stor betydning, at man gerne bruger en uge af sin sommerferie på projektet. skolernes sommerferie, og er henvendt til børn i 8-12-års alderen, på en sjov, lærerig og aktiverende måde, så børnene har lyst til at fortsætte de gode takter, når Madskolen slutter. Sommerens Madskoler er blevet afviklet for 9. gang, hvor køkkendørene er blevet åbnet til en unik uge med madlavning, motion og sundhed for landets skolebørn. Madskolerne har i år indledt et nyt samarbejdsprojekt med studerende fra pædagog assistentuddannelsen, som med deres engagement og evner skal ud på skolerne og madglade børn. Selvfølgelig er vi lidt trætte efter en ugens arbejde, men vi skal i byen i aften, og jeg skal have lang kjole på, lød det fra Siv. Ideen bag Madskolerne Ideen med Madskolerne er at give børn og unge viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde med fokus på: Hvordan laver man lækker, sund og varieret mad? Hvor kommer fødevarerne fra? Hvorfor det er vigtigt at dyrke daglig motion? Madskolerne afholdes primært i I evalueringen af Madskolerne 2011 fortæller 87 pct. af forældrene, at deres barn har fået større interesse for at lave mad derhjemme, efter at have været på Madskole. 84 pct. fortæller, at deres barn har smagt på nye fødevarer under Madskolen. 52 pct. af forældrene svarer ja til, at deres børn skal have fast maddag Sig ikke at det ikke er sjovt at være på madskole. Foto: Erling Jensen. Suppen var bare god. Foto: Erling Jensen. 16 Hjemkundskab AUGUST 2013

17 hjemme som et resultat af deres deltagelse på Madskolen. I støtter Nordea-fonden projektet Madens pædagogik, der gennemføres i samarbejde med de Pædagogiske Assistent Uddannelser og Madskolerne. Nordea-fonden støtter projektet med med 1,5 mio. kr. Fakta om Nordea-fonden Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Fonden støtter bl.a. udvikling af forandringsskabende sundhedspædagogik og projekter, der vil give sund mad i idrætshaller og mere motion på erhvervsskolerne. En grimasse der kan passe. Foto: Erling Jensen. Landbrug og Fødevarer står sammen med de lokale 4H foreninger for afholdelse af Madskolerne. Der blev lavet meget mad i ugens løb. Foto: Erling Jensen. Der var en god stemning. Foto: Erling Jensen. Den lille kalv er bare så sød. Foto: Erling Jensen. Hjemkundskab AUGUST

18 Sensommerens søde og sure traditioner - Et undervisningsperspektiv. Sarah Bang, folkeskolelærer, Odense Som nyuddannet folkeskolelærer fra UC Lillebælt juni 2013 med linjefagene dansk, kristendomskundskab og hjemkundskab kommer jeg til at skulle virke som lærer i en folkeskole, som er en del af et samfund, hvor globaliseringen er et uundgåeligt faktum, og hvor man særligt i disse år har øget fokus på bl.a. klimaproblematikken og menneskets indflydelse på denne. Beregninger 1 viser, at fødevareproduktionen forurener mere end al transport. Det er derfor igen blevet in, at man i højere grad selv dyrker, tilbereder og anvender lokale råvarer i sæson i stedet for at købe importerede varer uden for sæson. Det er in at vide, hvad man kommer i munden og mange kan lide tanken om at vide, hvordan frugterne eller grøntsagerne er dyrket fra jord til bord. Kalenderen siger nu august, og dermed er det atter ved at være højsæson for mange danske såvel frugter, grøntsager som bær. Buske og træer bugner med kirsebær, tyttebær, ribs, solbær, hindbær og blåbær, og snart følger blommer, pærer, græskar og æbler. I køkkenhaverne modnes tomaterne i den bagende augustsol og agurker samt squash vokser hurtigere, end man næsten kan nå at spise dem. Det emmer pludselig af overflod efter lang tids venten, siden man såede og plantede ud i det tidlige forår. Det er tiden på året, hvor marken skal mejes, og høet skal høstes. Grøntsager, bær og frugter skal plukkes, nippes, rengøres, syltes og konserveres samt anvendes til såvel marmelader som i kager og tærter, til saft, i salater og som tilbehør til diverse retter. I Danmark har frugt og grøntsager 4 sæsoner: forår, sommer, efterår og vinter. Om foråret og sommeren er det primært de fine grøntsager og frugter som er i sæson, mens det om vinteren er de grovere, som indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. At en grøntsag eller frugt er i sæson betyder vel i bund og grund blot, at det er på dette tidspunkt, man oplever den største og mest intense velsmag, højeste næringsindhold samt bedste spisekvalitet. Historisk set var sensommeren årstiden, hvor man henkogte, syltede og konserverede til de mørke efterårs og vintermåneder, hvor udbuddet af friske grøntsager og bær var minimalt. Sukkeret blev en almindelig dansk råvare i slutningen af det 19. århundrede 2, og man kunne derfor begynde at sukkersylte. I dag kan vi på grund af globaliseringens endegyldige indtog anvende og spise diverse eksotiske frugter og grøntsager året rundt. Sæsonen er på mange måder udvisket, da man ikke længere behøver vente på de første asparges, jordbær eller nye kartofler. Det at konservere kan dateres langt tilbage, hvor man dog tidligere tørrede, saltede og røgede mange råvarer. Tendensen med at gemme egen høst må siges at være vendt stærkt tilbage og to stærke fortalere for at spise og anvende nordiske råvarer 18 Hjemkundskab AUGUST 2013

19 for at styrke og definere det nordiske køkken er bl.a. chefkokken på NOMA, Rene Redzepi og Claus Meyer, som siden 2002 har arbejdet for at styrke det nordiske køkkens identitet. Begrundelserne lyder, med en gigantisk nordisk baghave som bugner af skønne grøntsager, bær og frugter, korn, nødder og urter, der bare venter på at blive høstet og fortæret, er det tosset ikke at bruge dem. 3 Mange mennesker i den vestlige verden lever og spiser ikke bæredygtigt. Dette resulterer i, at der anvendes store mængder fossile brændstoffer til at transportere fødevarer fra det ene kontinent til det andet. Dette er bl.a. en af begrundelserne for, at man bør spise efter sæson og lokalt. En anden grund er ifølge Claus Meyer, som han skriver i sin Almanak: Dine måltider kommer tættere på naturen du får mere mad, der smager af øjeblikket og af det landskab, du befinder dig i. 4 Ønsket om dette kan også ses i den stigende interesse for raw food samt stenalderkost. Fordelene ved at konservere dele af sin høst er, at man i løbet af vinteren, hvor udbuddet af frisk frugt og grønt er begrænset, kan spise syltede agurker og tomater til maden samt syltede pærer og blommer til desserten i stedet for importerede frugter fra fjerne himmelstrøg. Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor det overhovedet er centralt at arbejde med konservering og tanken omkring det at kunne gemme af høstens overflod ift. hjemkundskabsfaget i nutidens folkeskole? Er det ikke en smule forældet og gammeldags at undervise i emner som dette? Svaret, mener jeg, kun kan være, at det er meget samfundsrelevant og et emne, som sætter fokus på det at anvende de råvarer, vi har omkring os i den nordiske køkkenhave og undgå spild. Som nyuddannet folkeskolelærer mener jeg, at faget giver mulighed for at styrke elevernes æstetiske dannelse igennem arbejdet med emner som disse, der giver mulighed for at arbejde på forskellige måder. Dette på grund af fagets 4 virksomhedsformer, som bl.a. skal sikre, at eleverne får mulighed for: at opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger 5 Som et led i uddannelsen til hjemkundskabslærer har vi været på besøg hos lokale fynske producenter samt Haver til maver skolehaven i Odense. Besøg og oplevelser, som har givet muligheden for at erfare, hvordan råvarerne dyrkes og produceres lokalt. Jeg tror på, at oplevelser og erfaringer med lokale råvarer er helt central, da eleverne her får mulighed for at smage, analysere Fortsætter side 20 Hjemkundskab AUGUST

20 Fortsættelse fra side 19 og vurdere det friske og nyplukkede bær i dets naturlige omgivelser frem for at købe en færdigplukket bakke jordbær fra Spanien. Netop disse oplevelser og erfaringer, mener jeg, er helt unikke for faget, da eleverne skal have mulighed for at udtrykke deres egen holdning til det, de smager, oplever og erfarer, men på baggrund af faglig viden som f.eks. de 5 grundsmage. Nedenfor har jeg opstillet en række forslag til undervisningsaktiviteter til et muligt sensommerforløb fra klasse, som alle omhandler konservering af årets høst: - besøge lokale producenter, hvor eleverne vises rundt og kan smage råvarerne. - smagefemkanten hvor de skal smage, analysere og vurdere spisekvaliteten af udenlandske og lokale bær, frugter og grøntsager. - Arbejde med de 5 grundsmage surt, sødt, salt, bittert og umami - medbringe deres egne frugter og grøntsager, de gerne vil prøve at sylte fra egen have - Besøge Skolehaverne, hvor man kan indsamle frugt og grønt, som man senere konserverer. Man vises rundt af en vejleder, som kan fortælle om de forskellige afgrøder. - dyrkning af grøntsager på skolen i små krukker, i klassen eller hjemkundskabslokalet. - Besøg på det lokale grønttorv flere gange i løbet af året for at bevidstgøre om at sæsonen løbende skifter. - besøg i supermarkeder undersøge, hvor frugterne og grøntsagerne kommer fra. - Hjemmesiden: hvor de kan undersøge bl.a. CO2 aftryk. - udvikle egne opskrifter, hvor de konserverede frugter og grøntsager kan indgå. Hele klassen laver et opskriftshæfte. - Hygiejneprøve rundt på skolen, hvor eleverne skal undersøge, hvor mikroorganismerne vokser mest og bedst vha. agarplader eller sticks. - skuespil, hvor de skal agerer mikroorganismer, der udsættes for henholdsvis varme, kulde, vand, syre osv. Hvad sker der og hvorfor kan man få ting til at holde sig længere? - Lave et lokalt råvarekort- hvor de beskriver og tager billeder af de steder, de har besøgt. - deltage i DM i Hjemkundskab som arrangeres af Madkulturen.dk - Cykelture ud af huset besøge forskellige personers haver eller nogle fra klassen, hvor der dyrkes forskellige afgrøder. - Alle elever planter som afslutning deres eget frugttræ i skolens egen 20 Hjemkundskab AUGUST 2013

21 minihave, som kan komme de kommende hold til gode. - mini hygiejnekursus lære om de forskellige former for mikroorganismer, samt hvordan man kan hæmme væksten. - Inddragelse af eleverne i tilberedningen af maden til salg i spisepausen, hvor man sælger retter som er tilberedt af lokale råvarer i sæson. - Fælles frugt og grøntsagskurv i klassen, hvor indholdet udskiftes efter sæson. - sur og sødsyltning forskellige konserveringer, smage og vurdere, hvilke frugter og grøntsager, man kan anvende. - Arbejde med forskellige krydderier, der kan tilsættes lagen. Begrunde valget af disse i forhold til de 5 grundsmage. - salg af produkter til fælles skole - eller klassearrangement. - Arbejde med at lave etiketter og varedeklarationer hvad indeholder deres produkter? - sammenligne varedeklarationer med lignende købeprodukter - vareanalyse. - skrive og udgive deres opskrifter og vurderinger af arbejdet med at konservere på Skoleintra. - IT og mobiler kunne ligeledes inddrages ved, at eleverne løbende skal optage/filme/tage billeder og dokumentere deres viden og de personer, de interviewer på besøgene ud af huset. - billeder og plancher om de forskellige grøntsager, bær og frugter hænges til udstilling. - smagsprøver til andre klasser, som skal anvende smagefemkanten til at vurdere smagen. - Arbejde undersøgende og analytisk vurdere forskellige bærs vitamin og mineralindhold. Som ny lærer i en folkeskole i et globaliseret samfund i konstant forandring mener jeg netop, det er relevant, at man for at fremme og efterleve folkeskolens formål bedst muligt lader skolen være et sted, hvor eleverne får muligheden for at opleve, smage, analysere, vurdere, sanse og erfare ved at inddrage, forholde sig til og involvere sig i nærmiljøet og fjernmiljøet i undervisningen. I dette tilfælde igennem arbejdet med konservering af lokale råvarer i sæson. Min første kæphest som ny må derfor være at slå et slag for netop dette! God fornøjelse med den kommende høst 1 Almanak side 11 2 Historien om danskernes mad side 64 3 Almanak side 9 4 Almanak side 11 5 Fælles mål for hjemkundskab Litteraturliste Almanak Claus Meyer forlag: Lindhardt og Ringhof Historien om danskernes mad i år Bettina Buhl Fælles Mål for hjemkundskab Folkeskolens formål Hjemkundskab AUGUST

22 Spis dansk frugt Verden er global. Man kan købe æbler fra New Zealand og Sydamerika men det danske klima er særdeles egnet til dyrkning af frugt, og det danske frugt smager af meget mere. Af Erling Jensen, redaktør Hjemkundskab. Containerskibene er i dag så store, at det er en bæredygtig økonomi at fragte frugt over hele jorden. Fx kan man i danske forretninger købe æbler fra New Zealand og Sydamerika. Herved kan den danske forbruger købe frugt året rundt i supermarkedet, og især de yngre forbrugere får ikke et naturligt forhold til at anvende årstidens frugt og grøntsager. Det danske klima er meget velegnet til frugtavl. De danske æbler smager af meget mere. Aromaen er helt i top, fx sammenlignet med et pænt stort golden delicious, som nok er saftig, men overfladebehandlet, så æbleskindet bliver voksagtig i konsistensen. De danske frugtavlere er pressede. Mange af avlerne er oppe i årene, og man kan frygte, hvordan udviklingen bliver. DM i Hjemkundskab har haft fokus på æblet, og netop i Hjemkundskabsundervisningen er det væsentligt, at der sættes fokus på den nordiske madkultur, og hvordan man i Danmark har ideelt klima til at producere velsmagende frugt. I det følgende får du en oversigt over dansk frugt samt henvisninger til, hvor du kan finde gode opskrifter. Æbler Sæson August - april Æblesæsonen har tre kapitler. Friske sommeræbler som nydes straks, fuldmodne efterårsæbler og vinteræbler, der holder længst og har den kraftigste smag. Sommeræbler august, september og lidt af oktober Discovery Middelstort spiseæble med lysende rød dækfarve. Sødt, let aromatisk frugtkød.smager fantastisk og er perfekt til desserter og salater. Guldborg Lille, grønt spiseæble med røde striber. Gammel dansk sort, der dufter af mormors have. Syrligt og stærkt aromatisk, god til salater. Spises heltfriske. Sunrise Lille gyldent spiseæble med rød kind. Meget sødt og aromatisk. God til desserter. Spises helt friske. Rød Gråsten Middelstortrødt spiseæble med grønne farvetoner. Sprødt og saftigt med syrlig-sødaroma. Skøn i desserter og bagværk. Gråsten er Danmarks nationalæble. Efterårsæbler oktober, november og december Rød Aroma Middelstort sensommeræble med en stærk aromatisk smag forældresorterne er de gamle sorter Filippa og Ingrid Marie. Det sprøde æble er lige til at spise og god som madæble i salater og desserter. Gala Must Middelstort rødt spiseæble med gule farvetoner. Meget saftigt og sødt, mange børns favorit. Elstar Mellemstort rødgult spiseæble. Fast og saftigt med fin syrlig-sød smag og aroma forældresorterne er Golden Delicious og Ingrid Marie. Et af de bedstespiseæbler, men også god til madlavning. Rød Ingrid Marie Mellemstort, mørkerødt spiseæble. Fast og saftigt med frisk syrlig-sød smag. Dejligt at spise, og god i madlavning og til bagværk. Cox Orange Mellemstort rød-grønt spiseæble. Fast halvtørt, sødligt frugtkød med kraftig aroma. Fortrinligt til bagværk, madlavning, salater og desserter. Holsteiner Cox Mellemstort, spættet rødgult spiseæble. Fast, saftigt, lidt syrligt med god aroma, der minder om Cox Orange. 22 Hjemkundskab AUGUST 2013

23 Rubens Mellemstort spiseæble med lyserød kind. Et fast, saftigt og sødt æble med bid i. Forældresorterne er Gala og Elstar. Belle de Boskoop (klassisk madæble). Mellemstort rød-grønt madæble. Fuld af syrlig, aromatisk smag, der har gjort æblet til en klassiker i salater, bagværk og mad. Pigeon Lille, lysende rødt spiseæble. Fast, lidt tørt, hvidt frugtkød. Karakteristisk syrlig-sød smag med toner af nødder. Skønt at spise og eminent isalater, til lynstegning eller desserter. Populær til dekoration. Vinteræbler januar, februar, marts og april Rød Jonagold Mellemstort rødgult spiseæble. Pragtfuld, syrlig-sød og krydret smag. Dejligt atsætte tænderne i, men også god til madlavning. Der findes også andre, fx Jonagored, Rubinstar, Marnica, Jomured og mange flere. Opskrifter med æbler: frugt/æbler Pærer Sæson September - oktober Alexander Lukas Pæren modner sent, sidst i oktober og er middelstor til stor og regelmæssigt ægformet. Dækfarven er grøngul og med en glat skræl. Smagskvaliteten er rimelig, skrællen er lidt tyk, frugtkødet er fint og fast men lidt grynet omkring kernehuset. Har rigtig gode lageregenskaber. Clara Friis Clara Friis plukkes normalt til september og har en ret kort holdbarhed. Det er en middelstor pærer med en regelmæssig form og med meget tynd, glat og grøn skræl. Spisekvaliteten overgår alle andre sorter, smagen er sød og aromatisk. Den er meget sprød og saftig, når den, er moden, men mange fortrækker også at spise den mens den er hård, hvilket er smag og behag. Uanset så smager den fremragende. Concorde Pæren minder i udseende om Conference, aflang nissehueform, men med en meget finere skræl, uden rustdannelse. Smagskvaliteten er i top - en god smag, er saftig og sød. Har gode lageregenskaber. Conference Pæren er moden først i oktober og har form som en nissehue, er aflang, middelstor og med en matgrøn lidt rustagtig dækfarve. Smagskvaliteten er i top, er saftig, let krydret, god aroma og sød i en lang periode. Har gode lageregenskaber. Opskrifter På dk/opskrifter kan du finde en masse inspirerende opskrifter. Fx. Bagte rødder med pærer Karamelliserede pærer Linsesuppe med pærer og bacon Pærer med kanelcreme Rødbedesalat med pærer og blå ost Upside down kage med pærer Blommechutney Salat med pære, parma og parmesan Sæsons jordbærmazariner Æble-pærechutney Frugtsalat med kokosdrys Pærekage med marcipan og mysli Pæresalat med timian og feta Pæretærte med mazarincreme Opbevaring af frugt og grønt Hvordan skal frugt og grønt opbevares? I køleskabet Generelt alle grøntsager, dog ikke kartofler. Skårne krydderurter, dog ikke basilikum. Bær og frugt, dog ikke meget hårde og umodne frugter som blommer, fersken, nektariner, pærer, avokado og tomater. De skal først modne, og så kan de evt. lægges på køl. Opbevar frugt og grønt i emballagen eller klargjort i en plasticpose. Fold posen så den ikke bliver for tæt. Placér grønsager samt frugt og bær hver for sig i køleskabet i grønsagsskuffen og på de nederste hylder. Mørkt og køligt Kartofler og holdbare løg. Generelt er det bedst at opbevare løg i køleskab især løg med top, salatløg og løg sidst på sæsonen. På køkkenbordet Tomater og krydderurter i potte. Hårde og umodne frugter som først skal modne. Tip Æbler, pærer, tomater, blommer, nektarin, fersken, abrikos, netmelon, honningmelon, banan og avokado producerer luftarten ethylen. Hold dem derfor væk fra grønsagerne, da ethylen nedsætter holdbarheden. Hjemkundskab AUGUST

24 Vores kølige, nordiske klima giver æblerne en lang vækstperiode. De må kæmpe sig frem, mens det skifter mellem varme og kulde. Kampen giver æblerne mere karakter i smagen end blot at være friske og læskende. Samtidigt er skrællen tyndere end sydens æbler, fordi solen ikke brænder så hårdt. Æblesæsonen varer fra august til april og kan deles i 3 perioder. Hver periode har sine udsøgte æbler. Spørg efter æbler i sæson i dit supermarked, og smag dig frem til dine favoritter. Gå på opdagelse og find billeder af de forskellige sorter på saesonforgodsmag.dk/guides Find dit favoritæble Sommeræbler på kort visit fuldmodne efterårsæbler Vinteræbler med lang sæson Fra august til starten af oktober får du de første duftende æbler, som er modnet på træerne. De er så friske, at saften springer og aromaen slynges rundt i munden. Nyd dem straks de egner sig ikke til at blive gemt. Discovery, Guldborg, Ananas, Delcorf, Rød Gråsten, Rød Aroma og Sunrise. Fra oktober til december kan du glæde dig til de mange efterårsæbler. Æblerne plukkes lige før de falder af stammen og eftermodner en tid. på den måde får smagen lov at udvikle sig og æblerne holder længere. Gala must, Rød Ingrid marie, Rød elstar, Cox orange, Holstein Cox, Rubens, Belle de Boskoop (madæble) og pigeon. Fra januar til april kan du nyde vinteræblerne. De holder godt og har den kraftigste smag, fordi de har siddet længst på træerne. Rød elstar, Rød Jonagold i mange varianter, Gloster, Gala, Bellida, Junami og elise. 6 NyD for eksempel: Discovery lysende rødt æble, som åbner hele sæsonen. Sødt, sprødt og saftigt. perfekt i den grønne salat. Sunrise lille gyldent æble, som er meget sødt og aromatisk. Dejlig i salater, i frugtskålen eller som tilbehør til chokoladekagen. Rød Gråsten et rødt æble med grønne farvetoner. Saftigt og nordisk i smagen med en kraftig syrlig-sød aroma. fantastisk i bagværk. Kilde: NyD for eksempel: Rød Ingrid marie mørkerødt, klassisk æble du sikkert husker fra barndommen. frisk, syrlig-sød aroma. populært i frugtskålen og æblekagen. Cox orange mindre rødgrønt æble med fast og sødt frugtkød med kraftig aroma. Du genkender smagen med det samme. et dejligt æble til desserter. pigeon lille, lysende rødt æble med fast, hvidt frugtkød. Smagen er syrlig-sød og nøddeagtig. fantastisk i salater og til lynstegning. Spis løs allerede fra november. NyD for eksempel: Rød elstar Rødgult æble med fast frugtkød og en fin syrlig-sød smag. forældresorterne er Golden Delicious og Ingrid marie. Skøn til madlavning. Rød Jonagold Næsten helt rødt æble. pragtfuld, syrligsød og krydret smag. God til bagværk. prøv de mange Jonagold-varianter som Jonagored, Rubinstar, marnica, Jomured og mange flere. Tip: Æbler holder bedst i køleskabet. 24 Hjemkundskab AUGUST 2013

25 En dejlig dame Vi elsker hende, fordi hun er sprød, saftig og sød. hun har den fineste tynde skræl, som er glat og græsgrøn. Tag en bid af historien om vores mest populære pære Clara Friis. Clara Friis er en pære, som er helt sin egen. den har smukke, svungne former som en rigtig pære, men skiller sig alligevel ud. For over 150 år siden var den ny i pærefamilien. Clara Friis overraskede alle med mere friskhed og fasthed end de gamle pæresorter, som er mere bløde og søde. hurtigt blev den vores yndling. og det er pæren den dag i dag, hvorfor langt de fleste pæretræer i plantagerne er Clara Friis. Opkaldt efter en komtesse selvom Clara Friis er for hele folket, har den en fornem historie. den er opkaldt efter komtesse Clara Kragh-juel-Vind-Frijs. Pæren blev opdaget af hofjægermester Carlsen, da han i 1850 erne gik tur ved skensved mellem roskilde og Køge. han fik lov at navngive den dejlige pære efter sin afdøde hustru. nu dyrkes Clara Friis i stor stil, her hvor den hører til på de nordlige breddegrader. FAK TA Sæson: september oktober Tip: Læg altid Clara Friis og andre pærer i køleskabet. Så holder de meget bedre. Pæretærte med mazarincreme 8-12 Personer Mørdej 200 g hvedemel 70 g flormelis 100 g smør 1 æg Mazarincreme 100 g marcipan 100 g sukker 100 g blødt smør 2 æg 30 g hvedemel 4 Clara Friis pærer 50 g smuttede mandler Tilbehør Cremefraiche 9% eller flødeskum Kom hvedemel og flormelis i en skål og smuldr smørret heri. saml dejen med ægget. er dejen for klistret tilsættes lidt mere mel. er dejen derimod for tør tilsættes lidt koldt vand. stil dejen køligt i 30 minutter før den rulles ud. Tænd ovnen på 175 grader. rul tærtedejen ud, så den passer til en tærteform ca. 27 cm diameter. læg dejen i formen, godt ind i kanten og klem overskydende dej af kanten. Prik bunden med en gaffel. læg et stykke bagepapir i bunden og fyld den med tørrede bønner. bag i ca. 15 minutter. Fjern bønner og bagepapir og bag bunden i yderligere 5 minutter. riv marcipanen og pisk med sukker og smør. Tilsæt æggene et af gangen, mens der piskes. rør hvedemel i massen. Fordel cremen på den forbagte tærtedej. skræl pærerne, halver og fjern kernehus. skær pærerne i tynde både og fordel dem på mazarincremen. drys med smuttede mandler og bag tærten færdig i ca. 30 minutter til den er gyldenbrun. Clara Friis gør sig rigtig godt i en luksusudgave af pæretærten. server med cremefraiche eller flødeskum. server tærten lun med creme fraiche eller flødeskum. Opskrift og styling: Lone Kjær. Kilde: Hjemkundskab AUGUST

26 Det er ikke så svært at håndtere en elev med cøliaki Glutenintolerance - når eleven har valgt hjemkundskab. Af Birgitte Viereck, leder af aktivgruppen Syd- og Sønderjylland, bestyrelsesmedlem, Dansk Cøliaki Forening. Jeg har selv cøliaki og er medlem af Dansk Cøliaki Forening, hvor jeg møder både børn og voksne, der føler, de har mange opgaver i forhold til deres sygdom cøliaki. De senere år har jeg været sammen med forældre, der ikke kan forstå, at der ikke er fælles regler for, hvordan skolerne skal forholde sig til elever med cøliaki. Og der er ingen fælles regel kun at folkeskolen er for alle. På tidspunktet, hvor eleven skal starte med at have hjemkundskab, opstår der opgaver i forhold til skolen og forældrene. Der er nogle skoler, der mener, at det ikke er til at håndtere, og samtidig er der skoler, der er meget åbne overfor opgaven, og gerne vil hjælpe eleven. Der er eksempler på, at det på skoler er gået i hårdknude mellem skolen og forældrene, så forældrenes valg har været at melde eleven fra undervisningen. Personligt mener jeg, at det er ærgerligt, da både eleven med cøliaki og elevens kammerater kan lære noget af udfordringen med madlavning uden gluten, og på skift kan de andre elever være med på det glutenfrie hold. Så er der de gode eksempler, hvor der laves en madplan, og eleven selv har ingredienserne med til næste time, eller at eleven simpelthen selv har sit skab med glutenfrie produkter. Som diætisten Mia Rasholt skriver, kan cøliakere sagtens lave mad i samme lokale som de andre. Den glutenfrie madlavning skal bare ikke foregå på samme køkkenbord, som de andre laver deres mad. Mit håb er, at alle skoler bliver åbne overfor opgaven med elever med cøliaki - og helt sikkert er det, at I altid er velkomne til at kontakte Dansk Cøliaki Forening for råd og vejledning. Cøliaki er en autoimmun sygdom i tyndtarmen Sygdommen er kronisk, dvs. livslang. Af Diætist Mia Rasholt, lægefagligt Råd, Dansk Cøliaki Forening. De yngste kan også være med til madlavningen. Cøliaki udløses af proteiner, som findes i hvede, rug og byg. Populært kaldes disse kornproteiner for gluten. Hos cøliakere medfører gluten en skadelig immunreaktion i tyndtarmen og tarmens lange fimrehår på slimhinden skades. Det vides ikke, hvorfor gluten forårsager denne immunreaktion, men tarmen vil altid, også i fremtiden, beskadiges ved indtagelse af gluten. Symptomerne på udiagnosticeret cøliaki kan være meget forskellige. Fra mavesmerter, meget maveluft og diarre til mere diffuse symptomer som kronisk træthed, manglende vækst, knogleskørhed og dårligt humør. Når man i en periode har levet glutenfri kan symptomer på utilsigtet diætbrud også være me- 26 Hjemkundskab AUGUST 2013

27 get forskellige. Nogen bliver hurtig meget syg med mavesmerter og diarre. Andre mærker næsten intet til diætbruddet, men fælles for alle er, at man får skader på slimhinden i tyndtarmen. Der findes to primære retningslinjer, man skal følge for at overholde en glutenfri diæt. For det første skal man fuldstændig undgå de fødevarer, der indeholder gluten, og for det andet skal man undgå fødevarer, hvori gluten er en bestanddel. Sidstnævnte kan man være tilbøjelig til at overse, og det er derfor meget vigtigt, at man læser varedeklarationerne grundigt. I nedenstående tabel ses eksempler på glutenfri og glutenholdige mad. Fødevare grupper Mad fri for gluten Mad der indeholder gluten Mel Majsmel, maizena, kartoffelmel, Boghvedemel, rismel, soyamel, kikærtemel, quinuamel, special fremstillet havremel *, teffmel, tapiokamel, johannesbrødkernemel. Mel på basis af glutenfri hvedestivelse. Glutenfrie melblandinger hvor der kun skal tilsættes væske og evt. gær. Hvedemel, durummel, grahamsmel, sigtemel, speltmel, emmer, enkorn, kamut, rugmel, bygmel. Havremel (der ikke er specialfremstillet). Brød, kiks og kager Alt bagværk, der indeholder forskellige meltyper. Eksempelvis: Franskbrød, rundstykker, rugbrød, tærter, kiks, kager, tvebakker, æbleskiver, pandekager, pizza, pitabrød, kammerjunkere, knækbrød, rasp m.m. Gryn, flager, kerner og frø Ris, boghvedegryn, hirsegryn-/flager, sagogryn, (ren) special fremstillet havregryn *, kikærter, solsikkekerner, græskarkerner, kokos, birkes, hørfrø, sesam, amarant, polenta, nødder, mandler. Manna, semulje, byggryn, couscous, bulgur, perlebyg, perlespelt, alm. havregryn. Diverse Rene krydderier, krydderurter, eddike, margarine, smør, olie, sukker, honning, marmelade, ren kakao. Blandingskrydderier (kan indeholde hvedemel) eksempelvis karry og chili. * Havre er i princippet glutenfri, men kan nemt være forurenet med hvede, rug og byg fra marken eller møllen. Derfor skal mad spise specialfremstillet havregryn og mel. Disse produkter er kontrolleret, så der ikke er glutenrester i. Praktiske råd og tips ved glutenfri madlavning: Man må gerne være i samme lokale, hvor der bruges hvedemel. ende, skal de opbevares i tætslut- eleven har glutenfrie meltyper stå- Der må kun laves glutenfri mad tende poser evt. plastposer. ved køkkenbordet. Hvis der i en opskrift kun skal en Til panering anvendes glutenfri lille mængde hvedemel i, kan det rasp eller glutenfri mel eller sesamfrø. eller anden glutenfri meltype. nemt udskiftes med f.eks. Maizena Til jævning af f.eks. sauce bruges Ved bagning af kage kan man udskifte hvedemelet med en gluten- Maizena, der er lavet på majs. Ved tilberedning og opbevaring er fri meltype. det vigtigt at holde glutenholdig Ved bagning af brød, opnås det mad adskilt fra glutenfri mad. Hvis bedste resultat ved at følge en glutenfri opskrift. Alternativt kan der anvendes 10 % mindre glutenfrit mel end der står i opskriften. Dansk Cøliaki Forening har udgivet 2 bagebøger. Disse kan købes via foreningen eller lånes på biblioteket. Hjemkundskab AUGUST

28 Mærk smagen - den gode mundfølelse af Mariann Bach Nielsen, Smagens Dag. Hvorfor er det nu at vi ikke alle sammen ka li østers? Personligt ved jeg godt hvorfor jeg ikke er med på østersholdet nytårsaften. Men for at finde et fagligt underbygget svar, har jeg spurgt en af initiativtagerne til Smagens Dag, lærer og lektor Helle Brønnum Carlsen om en forklaring. Helle svarer: Nej, det er ikke fordi den sensoriske smag af østers er mærkværdig. Dybest set smager indholdet i den fine musling mest af frisk havvand, og den salte smag har de fleste af os ikke noget imod. Det er derimod følelsen i munden konsistensen - der giver os nogle helt gale associationer. Nogle nyder den kølige, salte mundfuld med største velbehag, mens andre ikke tøver med at sammenligne fornemmelsen af østers med at sluge en væmmelig og slimet klat. Kort sagt, vi smager også med vores måde at mærke maden på. Netop derfor er det vigtigt at være bevidst om samspillet mellem følesansen og smagssansen. mærke smagen, men vi giver dem måske ikke ord nok til at beskrive denne sans. Derfor er årets emne for Smagens Dag virkelig på sin plads. I år skal vi nemlig fokusere på mundfølelsen, konsistensen, og dens betydning for smagen. Så velkommen til Smagens Dag 2013 med temaet Mærk smagen. Smagens Dag giver plads til fordybelse I år er det 21. år i træk at lærere og elever har mulighed for at holde Smagens Dag den sidste onsdag i september. Vi ved ikke helt præcis hvor mange elever der er med, men vi ved at flere hundrede lærere bruger arrangementet som god inspiration til at lade eleverne fordybe sig i lige præcis smagen af de fødevarer vi putter i munden. En af disse lærere er Annemarie Sneholm, lærer på N. Zahles Seminarieskole. Annemarie er lærer i hjemkundskab som snart hedder madkundskab - og skaber i virkeligheden små og store smageoplevelser året rundt i køkkenet. Annemarie sprudler af energi og fortællelyst når vi spørger til hendes elever og deres oplevelser: Ofte oplever jeg at børnene godt tør at smage noget nyt når de selv har fremstillet smagsprøven og fået ejerskab og kendskab til indholdet. Jeg oplever ofte kun en enkelt voldsomt kræsen elev på et hold. Så er min rolle at være den stædige og vedholdende lærer for at hjælpe eleven til at vove sig hen til aha-oplevelsen: - Nå, det kan jeg godt lide, eller - Nej, det kan jeg ikke lide, men nu har jeg prøvet. Og ingen tvivl om at konsistensen har stor betydning i vores fødevarer. Der findes endog specialister med en ph.d.-grad i cremethed. Netop cremetheden i fx is, ost og yoghurt er nemlig forbundet med en behagelig fornemmelse som vi som forbrugere gerne vil have. Derfor er forskerne altid på udkig efter hvordan man kan opnå den lækre cremethed i produkterne. Mange børn er allerede supergode til at Lærer på N. Zahles Seminarieskole, Annemarie Sneholm, er en af de mange lærere der hvert år bruger Smagens Dag til at sætte fokus på en ny vinkel af smagssansen. 28 Hjemkundskab AUGUST 2013

29 italiensk tomat købt her i Danmark til at smage som den der blev nydt midt i Rom i sommer. Duftene, lydene, varmen - hele kulissen - er også at mærke smagen, fortæller Annemarie. Mine elever siger ofte: Det føles så rart i munden når vi laver noget med æg. Det er ikke helt uden grund, for netop vellykkede æggeretter giver den cremethed der skal til for at gøre en ret indbydende og lækker i munden. Annemarie Sneholm er en erfaren lærer og en dygtig smagenørd. Hendes mål med undervisningen er blandt meget andet at hjælpe eleverne til at turde smage også på det de måske ikke tror de kan li. En af klassikerne er at slagte en fisk selv. Eleverne får den allerstørste og mest ivrige lyst til fisk når de selv begynder at arbejde med den. Det kan være nok så grænseoverskridende for dem, men det kan kun gå for langsomt med at stege og smage bagefter. Også for alle dem der normalt absolut ikke kan lide fisk. Og selv om Annemaries undervisning er fyldt med små smagemirakler, griber hun altid Smagens Dag som en ekstra mulighed for at give eleverne mulighed for at få ny viden og erkendelse. I år glæder jeg mig fx rigtig meget til workshoppen med fisk. Det er så nemt at tage den samme slags fisk og dampe, stege og råmarinere den - for at mærke og opleve de forskellige smage i de forskellige konsistenser. Ideerne fra Smagens Dag er godt indarbejdet i Annemaries undervisning: Jeg laver også altid en tre af en med mine 4. klasser når de er helt nye i faget. Det kan være gulerod, persillerod eller rødbede: rå i råkost, kogt og stegt eller bagt. Alle smagt til med olie/smør/surt, salt og peber. Så kan de fleste mærke forskellen på smagen, afhængig af tilberedningen. Det er også altid nemt og givende at koge en gulerod al dente og koge en anden gulerod for meget og tale om forskellen i mundfølelsen. Eller et æble - råt, kogt eller bagt. Og selvfølgelig kartoflen kogt, stegt, bagt eller som mos. Mine elever er altid meget åbne for sådanne oplevelser. De går hjem og fortæller om det og eksperimenterer videre, og så kommer de glade og fortæller om atter nye oplevelser og berigelser. Og SÅ bliver jeg så glad. Her omkring ferietiden er det altid sjovt at tale med eleverne om hvad de har fået at spise rundt om på rejserne. Vi taler blandt andet om hvor meget omgivelserne betyder for smagen. Hvordan vi aldrig får en Årets materiale 2013 Mundfølelse, cremethed, sprødhed, konsistens. masser af spændende elementer i den samlede oplevelse af smagen. Men hvordan får vi så al denne teori og disse mange ord, begreber og fornemmelser ned i praksishøjde og ind i faget? Det har vi et rigtig godt bud på. Som sædvanlig har vi de to erfarne hjemkundskabslærere og forfattere Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen til at udarbejde årets nye materiale til Smagens Dag. Målgruppen er klasse med særligt fokus på madkundskab. Materialet er også velegnet til valgfag i madkundskab. Fortsætter side 30 Retten, Baked Alaska, indbagt is, er en af retterne fra årets nye undervisningsmateriale. Netop her møder varme og kulde, sprødhed og blødhed hinanden og bygger en helt uventet mundfølelse op. Hjemkundskab AUGUST

30 Fortsættelse fra side 29 Da Hanne Birkum afprøvede en af retterne fra årets materiale, indbagt is, som også kaldes Baked Alaska, fangede hun et par gyldne kommentarer fra en 10-årig prøvespiser: Det er da mærkeligt at isen ikke smelter i ovnen det gør den i munden... Ja, kold is i en varm kage underligt... Det er li som vinter om sommeren. Denne undren over sammenhængen mellem temperatur, konsistens og smag, er ofte udgangspunktet for at give eleverne ny viden og erkendelse om fødevarerne og den måde vi bruger dem på. Det gratis undervisningsmateriale giver masser af mulighed for at folde denne undren flot og konkret ud. Materialet består af 10 workshops og en lærervejledning. I de 10 workshops kommer vi vidt omkring med råvarerne: Kartofler, fisk, kød, frugt, grønt råvarer i sæson der alle bearbejdes og eksperimenteres med i retter med forskellig konsistens og temperatur. Alle øvelser og opskrifter er med til at gøre eleverne opmærksomme på mundfølelsen. Konsistenskort værktøjet til at blive konkret Som noget helt nyt introducerer vi et konsistenskort i workshopsne. Her er værktøjet der gør teorien konkret og får eleverne til at reflektere over hvordan fødevarers og retters konsistens og temperatur påvirker smagen. Målet er at hjælpe eleverne med at sætte ord på deres oplevelse af det ellers lidt vanskelige begreb konsistens. Knas, knas. i år handler Smagens Dag om at lære hvordan vi kan sætte ord på råvarernes konsistens. Og ikke mindst hvordan konsistensen påvirker smagen. Vil du også holde Smagens Dag og vinde lækker lakrids? Alle kan være med til at holde Smagens Dag. Det er nemt at huske dagen, det er nemlig altid Sidste Onsdag i September vi siger SOS for smagsløgene i år onsdag den 25. september Du klikker blot ind på og finder punktet: Tilmeld dig her. Det er gratis at melde din skole til Smagens Dag og gratis at bruge det nye undervisningsmateriale. Du sørger selv for øvrige materialer til Smagens Dag. Hvis du har mulighed for at finde en gæstelærer som du kan invitere til Smagens Dag på din skole, er det også en god idé. Det kan være en kok, en slagter, en bager eller en anden fagperson der også brænder for at arbejde for den gode smag sammen med børnene. Skolen afholder selv eventuelle udgifter til gæstelærer. I to af årets workshops skal eleverne eksperimentere med lakridspulver. Kort før Smagens Dag 2013 trækker vi lod blandt alle tilmeldte klasser om 20 x 2 dåser spændende lakridspulver fra Lakrids by Johan Bülow. Se mere om konkurrencen på Du finder det gratis materiale på - fra sidst i august måned. 30 Hjemkundskab AUGUST 2013

31 Hjemkundskab Vivede Møllehuse Faxe Formand Lone Carlson Vivede Møllehuse Fakse Tlf Hovedkasserer: Liselotte Casiminus Nygaard Sct. Jørgens Park 39, st. th Næstved Sekretær: Winnie Svendsen Hellig Andersvej Slagelse Birgit Jensen Assensvej 44, 5750 Ringe Tlf Sanne Würtz Th. Staunings Vej Aalborg SØ Camilla Damsgaard Bettyvej Storvorde camilla@caydee.dk Lise Nim Bruhn Fårehave 98A, 6100 Haderslev LiseNimBruhn@gmail.com Forretningsfører /redaktør /webmaster: Erling Jensen Blæsbjergvej Morud ej@blaesbjerghus.dk Fagkonsulent Uffe Bøgelund Bjerre Tlf.: Direkte tlf.: Uffe.Bjerre.Bogelund@uvm.dk Kursusleder Institut for biologi, geografi og hjemkundskab, DPU Jette Benn Tuborgvej 164, lokale nr København NV Tlf benn@dpu.dk Seminariernes Hjemkundskabslærerforenings repræsentant i Hjemkundskabslærerforeningen Anna-Lise Strøjer Madsen Granhøjvej Kgs. Lyngby Tlf as@suhrs.dk forening/index.html Øvrige adresser: Nordjylland Kontaktperson Jane Gunst Tlf jane.gunst@skolekom.dk Midtjylland Kontaktperson Kirsten Jensen Tlf // kije@ucl.dk Sydjylland Kontaktperson Ulla Hedegaard Tlf hjem.kundskab@skolekom.dk Fyn Birgit Jensen Assensvej Ringe Tlf birgit.jensen3@skolekom.dk Sjælland Winnie Svendsen Hellig Andersvej Slagelse winniesvendsen@hotmail.dk Hovedstaden Søren Albret Tlf salbret@gmail.com Bornholm Birgit Sonne Grødbyvejen Åkirkeby Tlf somo@post.tele.dk Hjemkundskab AUGUST

32 Tag livtag med kartoflen i GoCook Smagekassen Temaet for årets GoCook Smagekassen bliver livretter med kartofler. Emnet livretter er bredt, så derfor har vi valgt at indsnævre det til livretter med særligt fokus på kartofler. Af Birthe Kyhn. Vi har netop valgt kartofler, fordi kartoflen som madlavningsingrediens i efterhånden mange år har levet et meget tilbagetrukket liv. Vores forældre og bedsteforældre spiste kartofler stort set hver dag. Det er ikke længere tilfældet. De sidste mange år har kartoflerne måttet vige pladsen for fx ris, bulgur, perler og ikke mindst pasta. Kartofler er en af de sundeste ingredienser i det danske køkken. I modsætning til fx pasta, så indeholder kartofler mange vitaminer og mineraler og ikke så meget energi. Af samme grund ligger kartoflen i bunden af madpyramiden. Vi skal altså spise mange kartofler og kan ind imellem variere med pasta, ris, bulgur og lign. Opbygning af materialet Som vi plejer, har vi bygget materialet op omkring et elevhæfte, et antal elevark, en lærervejledning, et opskriftshæfte og en smagekasse samt et konkurrencemodul. Der vil også være gode muligheder for at supplere med vores elektroniske medier, som kokkeskoleapp en og gocook.dk. Alle opskrifterne vil være at finde her, plus en række ekstra opskrifter med livretter. Så hvis I har mulighed for det, så tag en smartphone med i køkkenet (pakket ind i film for at beskytte den), og brug den til at udregne mængder (2, 4 el. 6 personer) og til at stille stopure undervejs i opskrifterne, så alle retterne blive klar på samme tid. Vi har desuden fået optaget en film, som vil understøtte undervisningsmaterialet. Den vil blive tilgængelig på vores hjemmeside. 32 Hjemkundskab AUGUST 2013

33 Der er undervisningsmateriale nok til ca. 6 undervisningsgange. Formål med undervisningen Formålet med undervisningen i emnet Livretter med fokus på kartofler, er, at eleverne får indblik i livretters forskellighed, og i at andet end selve retten kan have betydning for, hvorfor en bestemt ret er blevet ens livret. Eleverne skal også tilegne sig viden om kartoflen i den danske madkultur før og nu. Igennem eksperimenterende, undersøgende, æstetiske og praktiske opgaver skal de have kendskab til kartoflens anvendelsesmuligheder både i det salte og søde køkken og afprøve en række forskellige tilberedningsmetoder samt arbejde med grundsmagene i relation til kartofler tilberedt på forskellig vis. Desuden skal eleverne opnå viden om de mest almindelige kartoffelsorter, kartoflens opbygning, placering i madpyramiden og næringsmæssige sammensætning. Tilmeld din klasse Du kan stadig nå at tilmelde din klasse til GoCook Smagekassen. Tilmeldingsperioden løber helt indtil 15. september. Som noget nyt, modtager I allerede i uge 39 undervisningsmaterialet, dvs. elevhæfter og lærervejledning. Det håber vi vil hjælpe jer med mere tid til forberedelsen. Alt efter hvilken uge, man har valgt, kan man dernæst hente sin/sine smagekasser i enten uge 43, 44 eller uge 45. I kasserne er der råvarer til 24 elever og 24 opskriftshæfter. Man må påregne max 100,-kr. (i Dagli Brugsen-priser) ekstra i egenbetaling til nogle få ekstra råvarer pr. smagekasse. Tilmeld din klasse til GoCook Smagekassen via dette link: Tilmeldingen starter fra forsiden af vores hjemmeside. Find gode, gennemarbejde og børnevenlige trin-for-trin-opskrifter på: Hent den gratis kokkeskoleapp GoCook på: Hjemkundskab AUGUST

34 Madpakkens Dag, 5. september 2013 Af Hanne Kragh, Trademarketing & Ernæring, Lantmánnen Schulstad. For 10. år i træk afholder Hjemkundskabslærerforeningen og Lantmännen Schulstad Madpakkens Dag, på alle landets skoler. Formålet er at give eleverne et indblik i vigtigheden af at spise sundt og fornuftigt, og at madpakken midt på dagen betyder meget for energi og indlæring i en travl skoledag. Sidste år tilmeldte mere en 1400 klasser sig og tilbagemeldinger gav indtryk af stor aktivitet og involvering på de enkelte skoler. Gratis undervisningsmateriale Til Madpakkens Dag hører et 24 siders undervisningshæfte Fuldkorn i frikvarteret. Hæftet omhandler blandt andet brødets vej fra mark til mave. Vi sætter fokus på den sunde madpakke, og hæftet går i dybden med de 8 kostråd, fuldkorn og kostfibres gavnlige egenskaber for kroppen samt motion og bevægelse i hverdagen. Materialet henvender sig primært til klasse, men hæftet er rigt illustreret, så der er masser at tale om, både for de små klasser eller for hvem læsningen kan være vanskelig. Tilmelding på schulstad.dk Alle undervisere kan hele året bestille hæftet i klassesæt på schulstad.dk, når det passer ind i undervisningsplanen. Bestiller du specielt til Madpakkens Dag og er blandt de første 500, modtager du gratis brød til klassen d. 5. september. Vi åbner op for bestilling medio juni - hold øje på schulstad.dk. Derudover er det muligt at downloade supplerende opgavesæt fra 2005 og 2006 om madpakker fra oldtiden til nutiden og om madpakker, sundhed og fuldkorn. Tværfagligt forløb Undervisningsmaterialet lægger op til et tværfagligt samarbejde med blandt andet fagene natur/teknik, dansk, historie, matematik, hjemkundskab og idræt. Konkurrence I år giver vi eleverne mulighed for at designe deres helt egen madkasse. Når man up-loader et billede på schulstad.dk er det muligt at redigere i biledet og indsætte tekst som man selv ønsker det. Hvis hele klassen laver deres eget design kan de deltage i en konkurrence om en picnictur i retro skolebus for hele klassen. Efterfølgende er der mulighed for at bestille madkassen og få den tilsendt for 49,-. Dette er dog helt uafhængigt af konkurrencen. En sjov lille gimmick der kan bringe smil frem og som er med til at sætte endnu mere fokus på frokostsituationen. Vi ser frem til at se endnu flere deltagere til Madpakkens Dag! 34 Hjemkundskab AUGUST 2013

35 Morgenmad Mellemmåltid Frokost Mellemmåltid Aftensmad Mellemmåltid Fuldkornsbrød Frugt 2 rundtenommer 1 rundtenom Fuldkornspasta Frugt Morgenmad Mellemmåltid Frokost Mellemmåltid Aftensmad Mellemmåltid Hvidt brød Hvid sandwich Sodavand Pasta og kød Kage Morgenmad Mellemåltid Frokost Mellemmåltid Aftensmad Mellemmåltid dig, Fuldkorn i frikvarteret Sund madpakke = energi + indlæring Dit blodsukker Vores blod indeholder sukker og afhængigt af, hvad vi spiser, svinger mængden. For at føle sig frisk er det vigtigt at holde indholdet af sukker i vores blod ensartet over hele dagen. Det kaldes også: at holde blodsukkerniveauet stabilt. Stabilt blodsukker Hvis du spiser 5-6 måltider fordelt på hele dagen og samtidig spiser groft, har du et stabilt blodsukker. Det opnår du ved spise de langsomme kulhydrater. Det holder dig mæt, og lysten til søde sager er ikke så stor. Kroppen har en god energi, og maven har noget at arbejde med. Hvis du spiser noget rigtig sødt de hurtige kulhydrater bliver du frisk et kort øjeblik, men du oplever, at du hurtigt bliver sulten og træt igen. Du øger altså indholdet af sukker i blodet meget hurtigt. Hvis du ikke har spist i lang tid, eller dit seneste måltid var fyldt med hurtige kulhydrater, falder dit blodsukker, og du føler dig træt og uden energi. Hvad er godt at spise? Her er 2 eksempler på, hvor meget maden betyder for dit blodsukker i løbet af en dag. Blodsukker med gode måltider Fordeling af måltider Det er godt at spise ofte, for det giver kroppen løbende energi og holder dig på toppen hele dagen. Derfor er det en god idé af spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Nogle spiser meget til morgenmad, andre meget til frokost eller aftensmad. Det er forskelligt fra person til person. Hvilken madpakke ville du vælge? Havregryn med kød + Blodsukker med ikke så gode måltider Med disse madpakker får du god energi, langsomme kulhydrater samt kostfibre, og du er mæt i timerne efter spisefrikvarteret. Hvordan ser dit blodsukker ud med dine måltider? Her får du en kortvarig mæthed, ingen fibre og kun hurtige kulhydrater, dvs du bliver hurtigt sulten og har svært ved at koncentrere Motion og bevægelse Det er meget vigtigt for kroppen at dyrke motion. Motion kan være alt fra at gå eller cykle til skole, tage trappen i stedet for elevatoren og gå til en holdsport som f.eks. fodbold, svømning eller gymnastik. Et aktivt frikvarter tæller også med i motionsregnskabet. Alt er bedre end ingenting, men det bedste er naturligvis, hvis du finder dig en sport at gå til nogle gange om ugen og så ellers bevæge dig i din hverdag. Børn skal faktisk bevæge sig mindst 1 time om dagen og gerne mere. Daglig bevægelse er afgørende for børns sundhed, bl.a. fordi børn opbygger muskler og knogler, mens de vokser. Aktive børn trives bedre, har mere energi og er mindre syge. Og hvis man er aktiv som barn kan det betyde mindre alvorlige sygdomme som voksen. Så selvom både fjernsyn og computer er sjovt og spændende, skal der stadig være plads til bevægelse hver dag. Forbrænding Når du dyrker sport bruger din krop energi. Jo mere og hårdere du bevæger jo flere kalorier forbrænder du. Så skal du ud og spille fodboldkamp eller til svømning, er det en god idé at spise lidt mad inden. Det kan være en banan eller en skive fuldkornsbrød. Det er fyldt med de langsomme kulhydrater og fibre, der giver dig energi, mæthed og udholdenhed. Kroppens energiregnskab At bruge energi er det samme som at forbrænde kalorier eller kilojoule som det også kan hedde. Kroppen fungerer som et simpelt regnestykke. Den energi, altså den mad du spiser i løbet af en dag, skal forbrændes. Hvis du spiser mere, end du forbrænder, tager du på i vægt, og spiser du mindre mad, end du forbrænder, taber du dig i vægt. Hele døgnet bruger kroppen energi, bare ved at trække vejret, blinke med øjet eller regne = 4. Så kroppen har en automatisk forbrænding. Men derudover skal der motion og bevægelse til for at forbrænde noget mere energi. Nogle dage spiser vi mere mad og mere usundt end andre dage, og så er det godt at være opmærksom på, hvor meget bevægelse der er på de dage. Hvis en pige på 13 år spiser en rundtenom med avocado og tomat, skal hun løbe på rulleskøjter i ca. ½ time før maden er forbrændt. Hvis en dreng på 13 år spiser en stor vaffelis, skal han spille fodbold i ca. 1 time, før isen er Hvis en dreng på 10 år forbrændt. drikker en ½ liter sød sodavand, skal han spille badminton i ca. 3 kvarter, før sodavanden er forbrændt. Hvis en pige på 10 år spiser en burger, skal hun cykle i ca. 1 time, før burgeren er forbrændt. Prøv at tælle sammen hvor meget du bevæger dig! Hjemkundskab AUGUST

36 Gem havens afgrøder ved at tørre dem En gammel og moderne metode af Karna Maj, redaktør af Havenyt.dk, Landsforeningen Praktisk Økologi Tørring har været brugt siden oldtiden til at gemme sommerens overflod til den lange vinter. Men metoden blev langsomt fortrængt af muligheden for at sylte, da sukkeret blev en mulighed i 1800-tallet. Helt op til tiden omkring 2. verdenskrig var tørring en anvendt metode, som bla. omtales i Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon i 40 erne. På det tidspunkt havde man stadig i de fleste husholdninger et brændekomfur, hvor man om natten kunne bruge eftervarmen i ovnen til tørring. Metoden blev afløst af syltning og senere frysning, og tørret frugt og krydderurter blev noget, man købte. Der er flere gode grunde til i dag at vælge at tørre sine grønsager, frugter og krydderurter: Man får et meget velsmagende produkt, tabet af de fleste vitaminer og mineraler er minimalt. Man kan nyde havens frugter og bær vinteren igennem uden at være nødt til samtidig at indtage betydelige mængder af sukker. Dette sidste er især vigtigt for dem, der har lagt kosten om og væk fra den hurtige energi i form af sukker og hvidt mel. Endelig kan man også få nogle helt specielle produkter som tørrede danske blommer og æbler, berberisbær, te af citronhestemynte, mange slags tørrede chili, svampe osv. I tørret frugt opkoncentreres såvel smagsstoffer som sukker, og det giver en helt fantastisk smag. Alt efter hvor meget man tørrer sin frugt, kan den bruges i mad, salater, til müsli, eller som det dejligste slik, der indeholder masser af naturlige vitaminer og mineraler. Tørring som konserveringsmetode Tørring er en god metode til at konservere havens afgrøder. Når frugt, grønsager, svampe osv. nedtørres, så de indholder maksimalt 15% vand, kan mikroorganismer ikke mere trives, og dermed ikke nedbryde de tørrede produkter. Ved tørringen opkoncentreres sukkeret i forhold til vægten. Det er vigtigt, at det, der skal tørres, er helt modent og ubeskadiget. Desuden skal nedtørringen ske så hurtigt som muligt, da mikroorganismerne ellers starter på nedbrydningen. Det er vigtigt, at de tørrede produkter efter tørringen opbevares, så de ikke igen opsuger fugtighed fra omgivelserne. Det er kun helt tørre krydderurter, som man kan opbevare i papirsposer. Frugt, bær, grønsager og svampe skal umiddelbart efter, at de er færdigtørrede og helt afkølede, lægges i helt lufttætte glas (henkogningsglas med intakt tætningsring). Opbevaringen skal desuden ske mørkt og helst køligt, hvis indholdsstofferne skal bevares godt. Jeg har holdbarhed opgivet til 12 mdr.ved 15 C og 6 måneder ved 25 C. Tørremetoder Det danske klima er uegnet til tørring udenfor, bortset fra i helt ekstreme hedebølger. Det er de færreste ting, som når at blive tørre på selv en varm sommerdag, da tørring skal ske på et skygget sted med god luftcirkulation for at bevare flest mulige smags- og næringsstoffer. De fleste, som har forsøgt tørring udenfor, er blevet frustrerede over et dårligt resultat. Der er således ingen vej uden om at bruge en varmekilde. En solfanger vil ikke kunne levere nok varme, da de fleste afgrøder ikke vil kunne nå at tørre færdig i dagtimerne, og det vil kræve et enormt varmelager til at holde nattemperaturen oppe. Desuden er der ingen garanti for solskin, når afgrøden er klar til tørring, og det meste skal tørres i sensommeren. Hvis man har en brændeovn, kan man i efteråret tørre æble- og pæreskiver og små chili ophængt over ovnen. Moderne bageovne kan ikke stilles så lavt som 30 C, som er højeste temperatur for tørring af te- og krydderurter, hvis aromastofferne skal bevares. Svampe tørres ved 50 C, mens frugt og grønsager tørres ved 70 C. Da tørring går ud på at fjerne fugtigheden, er man nødt til at lade ovndøren stå på klem un- 36 Hjemkundskab AUGUST 2013

37 der tørringen, og mange ny bageovne varmer ikke, førend ovndøren er lukket. Den optimale løsning er en tørremaskine med termostat og evt. timer på og med op til 10 tørrebakker stablet ovenpå hinanden. Den varme luft blæses op gennem bakkerne, der under tørringen skal byttes rundt et par gange for at give en ensartet tørring. Det giver en bedre smag end tørring i ovn. Desværre er det også en dyr løsning ca kr hos Dansk Hjemmeproduktion for tørremaskine med 10 bakker. Den kan stå på køkkenbordet og er let at rengøre. Man kan også lave sin egen tørremaskine. Jeg har hørt om flere muligheder. Et kasseret køleskab er et fint isoleret kabinet til at tørre i, hvis man sætter flere hylder i og påmonterer en termo-statstyret varmluftsblæser og laver hul i toppen til udblæsning. Det kan være en god ide med udledning til det fri. Der frigives i sagens natur megen fugt under tørringen og duft af pebermynte og selv blommer kan blive næsten kvalmende. Til tørring i større stil af krydderurter kan man etablere et lille rum med en affugter men den fjerner selvfølgelig også fugtighed fra andet i rummet, så træværk kan revne. timer om at tørre ved 70, afhængig af hvor tørre de skal være. Inden man bestemmer sig for at tørre havens produkter, bør man overveje, om det er den bedste konserveringsmetode, da energiforbruget er ret højt (20 kr til tørring af ca. 5 kg blommer). Det skal derfor give et velsmagende produkt, og der er mest mening i at bruge tørring til at få delikatesser, som spises naturel. Sådan tørrer du Produktet: Det skal være helt modent, ubeskadiget og rent. Findeling: Store emner skal findeles, da det ellers tager for lang tid at tørre. De skal være nogenlunde lige tykke/store, da de ellers ikke er tørre samtidig. Til deling af æbler kan man bruge en æbleskrællemaskine uden at skrælle. Den kan tage kernehus ud og dele i ens tykke skiver. Tykkelse på skiver af æbler, pærer, bananer 3 5 mm. Blommer og vindruer halveres. Krydderurter som hele blade topskuddene er længe om at tørre, da de krøller sammen. Krakelering af skind: Frugt og bær har et vokslag yderst, som holder på vandet. Vil man tørre dem hele, skal skindet krakeleres ved at dyppe dem ganske kort i kogende vand og derpå i koldt vand. Halverede blommer tørrer også hurtigere, hvis de krakeleres først. Ærter og bønner skal blancheres. Forbehandling: Frugt iltes og bliver brunlig under tørringen. Det er uden betydning ved f.eks. tørring af blommer. Men æbler får en flottere farve, hvis man inden tørringen dypper dem i citronsaft. Til gengæld smager de af citron, når man putter dem i munden, hvorved man går glip af de fine smagsnuancer, så man ikke kan smage æblesorten. Man kan også dyppe frugtstykkerne i sukkerlage (2,5 dl vand til 250 g sukker) inden tørringen. Tørringen: Stykkerne lægges ud i et lag. Krydderurter tørres ved max. 30 C, svampe ved 50 C og grønsager og frugt ved 70 C. Der tørres mindst ned til den angivne vægt i%, da de ellers ikke kan holde sig. Roter bakker/plader, så der bliver nogenlun- Fortsætter side 37 Uanset valg af varmekilde skal man selv eksperimentere med tørreprocessen og finde frem til, hvor tykke æblestykker, man vil have, hvor meget blommerne skal nedtørres osv. Energiforbruget er højt Blommer halveres og lægges med skæresiden opad. De tager Blommer halveres og lægges med skæresiden opad. De tager timer om at tørre ved 70, afhængig af hvor tørre de skal være. Hjemkundskab AUGUST

38 Fortsættelse fra side 27 de ens tørring. Man kan prøve at skære over på midten: der må ikke være synlig væde. Man kan vælge at stoppe tørringen, når konsistensen er som tørret, købt frugt, eller man kan tørre til sprødhed. Stykkerne føles mere fugtige, når de er varme, så køl evt. nogle stykker af. Brug kun oversigten nedenfor med tørretider som vejledende mine foreløbige erfaringer siger længere tørretider end opgivet, og til slik skal frugten tørres mere end opgivet. Opbevaring: Så snart det tørrede er kølet helt af, pakkes det i lufttætte glas og stilles mørkt og køligt. Selv om man gør sig umage med ens størrelse, så har stykkerne forskellig grad af tørhed. Den første uges tid fordeles fugten mellem stykkerne i glasset. Ryst den første uge glassene dagligt, så stykkkerne ikke klumper. Kommer der kondens på glassets inderside, er de ikke tørre nok, og de må eftertørres. Tørretider m.m. for frugt og grønt Produkt Forberedelse Tørhed Tørretid Tørret vægt Æbler 3 5 mm skiver knasende 4 6 timer 10 15% Pærer 3 5 mm skiver bøjelig 6 10 timer 20 25% Kirsebær hele læderagtig timer 25 30% Vindruer halvere bøjelig timer 20% Blommer halvere bøjelig timer 20% Svampe hele / skiver læderagtig 2 6 timer Krydderurter blade, hele sprøde 2 7 timer Peber strimler 8 mm bøjelig 8 10 timer 20% Porrer skæres 5 mm sprød 2 3 timer 20% Tomater halve / 6 mm hård fra 7 10 timer 10% Røde æbler bliver meget flotte tørrede med den røde kant. Brunfarvningen har ingen betydning for smagen. Foto: Karna Maj. 38 Hjemkundskab AUGUST 2013

39 Små, tyndvæggede chili kan tørres på en tallerken. Foto: Karna Maj Pebermynte tørret til te. Foto: Karna Maj En tørremaskine med to tørrebakker sat oven på hinanden. Der blæses varm luft op gennem hullerne i bakken. Der er termostatindstilling fra kold luft og til 70 C. Foto: Karna Maj Tørrede tomater. De skal saltes inden tørring. Man kan læse en artikel om tørring af tomater på Havenyt.dk. Foto: Jens Thejsen Fortsætter side 40 Hjemkundskab AUGUST

40 Fortsættelse fra side 39 Frugt har et vokslag yderst, som skal krakeleres, hvis man vil tørre dem hele. Tørretiden er meget lang for hele blommer. Foto: Karna Maj Halverede blommer tørret til slik. De er syrlige og smager helt fantastisk, og de skal tygges. Noget bedre slik end vingummi. Foto: Karna Maj 40 Hjemkundskab AUGUST 2013

41 Invitation til Madkamp DM i Hjemkundskab Sæt Madkamp på årsplanen, og styrk fagligheden i hjemkundskab Madkamp DM i Hjemkundskab er et innovativt læringsforløb for både elever og lærere. Styrk fagligheden og deltag i kampen om at blive Danmarks bedste hjemkundskabshold. Du og din klasse sætter fokus på hjemkundskabsfagets teoretiske, praktiske og æstetiske indhold gennem et forløb med fokus på bl.a. smag, tilberedning, lyst, madmod og madkultur. Madkamp DM i Hjemkundskab indeholder Gratis kurser for lærere, der underviser i hjemkundskab med fagligt fokus på innovation, elevinddragelse og kobling af teori og det praktiske Undervisningsforløb der tilrettelægges af læreren lokalt på skolerne og gennemføres mellem efterårsferien 2013 og den 1. februar 2014 Landsdækkende konkurrencer med regionale semifinaler i uge 9 og en national finale i uge Korn og sundhed Årets tema er korn og sundhed. Der sættes fokus på, hvordan eleverne i innovative læringsforløb kan blive aktive deltagere og udvikle sund og velsmagende mad med korn, der skaber madglæde og vækker den enkeltes nysgerrighed og lyst til at lære om sundhed, mad og måltider. Vil du være med? Tilmeld dig Madkamp, og deltag på en spændende kursusdag, som vil byde på teoretiske og fagdidaktiske oplæg samt et praktisk forløb i hjemkundskabslokalet. Du bliver introduceret til temaet for Madkamp, og der gives eksempler på, hvordan du som lærer med forskellige læremidler kan tilrettelægge undervisningsforløbet i Madkamp. Kurserne afvikles på seks professionshøjskoler landet over fra den 24. september til den 3. oktober Få mere information om kursusdagen, og tilmeld dig Madkamp DM i Hjemkundskab på Madkamp gennemføres af Madkulturen i tæt samspil med University College Lillebælt, professionshøjskolerne, Hjemkundskabslærerforeningen, Læreruddannelsernes Hjemkundskabslærerforening og skoler i hele landet. MadkaMp støttes af:

42 Korn og sundhed Årets tema i Madkamp Madkamp om korn og sundhed Temaet for dette års Madkamp DM i Hjemkundskab er fundet Forfatter: Louise Sjöström, Madkulturen Når første del af Madkamp DM i Hjemkundskab, nemlig lærerkurserne, starter 24. september, bliver det med et tema, der både sætter fokus på en råvare samt et begreb fra fagets slutmål. Årets tema for Madkamp DM i Hjemkundskab er nemlig Korn og sundhed. Ønsket for Madkamp DM i Hjemkundskab er at udvikle undervisningsforløb i hjemkundskab, som også demonstrerer nye veje for at arbejde med nogle de ambitiøse fælles mål, som foreligger for faget hjemkundskab. Korn og Sundhed er således temaet for de gratis lærerkurser og undervisningsforløbene, som udgør hjertet af Madkamp DM i Hjemkundskab samt for de regionale semifinaler og den nationale finale, hvor skoleeleverne også skal dyste om korn og sundhed. I undervisningsforløbene sættes der fokus på, hvordan eleverne i innovative læringsforløb kan blive aktive deltagere og udvikle sund og velsmagende mad med korn, der skaber madglæde og vækker den enkeltes nysgerrighed og lyst til at lære om sundhed, mad og måltider. Kornet er en interessant råvare, som kan anvendes på mange forskellige måder og både i det søde og det salte køkken. Ligeledes giver denne råvare de deltagende lærere gode muligheder for at arrangere besøg hos en lokal producent, så eleverne får en forståelse for, hvor råvaren kommer fra, hvordan den vokser, hvordan den høstes og forarbejdes. Netop besøg hos producenter var en af de aktiviteter, som både lærere og børn fandt meget interessante og lærerige i sidste års æbletema i Madkamp DM i Hjemkundskab, hvor turene bl.a. gik til æbleplantager. Der er netop åbnet for tilmeldingen til lærerkurserne til Madkamp DM i Hjemkundskab, der afholdes 24. september til 3. oktober på seks professionshøjskoler over hele landet. Læs meget mere og tilmeld dig på madkulturen.dk/madkamp. 42 Hjemkundskab AUGUST 2013

43 Hjemkundskab AUGUST