Bilag til ansøgning vedr tillæg nr 2 til miljøgodkendelse eller ny miljøgodkendelse efter 12

Transkript

1 Bilag til ansøgning vedr tillæg nr 2 til miljøgodkendelse eller ny miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug André Sistermans Engebækvej Brande Ansøgningsskema Fiktivt skema til naturberegninger Dato: 26. juli 2017 Miljøkonsulent Hanne Bang - Tlf hab@graakjaer.dk Gråkjær A/S Fabersvej 15, 7500 Holstebro - Tlf

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammendrag... 2 Bedriftsoversigt... 5 Afløbsplan udkast... 6 Placering af husdyrbruget... 7 Staldindretning og teknologi... 9 Daglig drift Transport Lugtemission Ammoniakfordampning Ammoniakdeposition til naturområder BAT vedr husdyrgødning Driftsforstyrrelser eller uheld Management Egenkontrol og dokumentation Alternative løsninger og 0-alternativet Beregning af opbevaringskapacitet Beredskabsplan Side 1

3 SAMMENDRAG Tidligere miljøgodkendelse Den 30. april 2008 blev der meddelt miljøgodkendelse af husdyrbruget Den 10. november 2016 blev der meddelt tillæg til miljøgodkendelsen Den 20. juni 2017 blev der meddelt ikke-godkendelsespligt til etablering af malkecenter Nu ansøges der om tillæg nr 2 til miljøgodkendelsen eller ny miljøgodkendelse af husdyrbruget, da antallet af DE stiger med 525,29 DE. Dette forventes afklaret ved sagsbehandlingen af sagen. Herudover henvises der til tidligere miljøgodkendelser for yderligere oplysninger. Da den oprindelige miljøgodkendelse er mere end 8 år er denne produktion anvendt som nudrift i naturberegningerne. Husdyrproduktion Den nye ejer af ejendommen ansøger om tillæg/miljøgodkendelse til: 750 køer, EKM a. 350 køer i senge i den eksisterende stald b. 100 køer i dybstrøelse i den eksisterende stald c. 265 køer i senge i den nye stald d. 35 køer i dybstrøelse i den nye stald 44 kvier fra mdr a. 33 kvier fra 23-24,5 mdr i senge i den nye stald b. 11 kvier fra 24,5-25 mdr i dybstrøelse i den nye stald 575 tyrekalve fra kg i den eksisterende kalvestald a. Ca 425 tyrekalve der sælges ved ca 3 uger b. Ca 150 kviekalve der sælges ved ca 3 uger 5 heste i eksisterende hestestald, ca 9 mdr på græs Husdyrproduktionen svarer til samlet 1.160,01 DE. Fleksibilitet i dyreholdet Der forventes en mindre variation i antallet af kvier og køer på +/-5%, da antallet af årsdyr er gennemsnitlig. Dog vil variationen ikke være så stor, at antallet af DE vil variere væsentligt. Max DE vil ikke blive overskredet. Side 2

4 Bygningsmæssige ændringer Der sker følgende bygningsmæssige ændringer: De nuværende områder til malkerobotter i den eksisterende stald ændres til sengebåse Et uudnyttet område i den eksisterende stald ændres til dybstrøelse Der bygges en ny kostald på ca 38*105 m, i alt ca m 2. I stalden bliver der i den nordlige del område til dybstrøelse til køer og kvier og den sydlige del senge med fast drænet gulv i gangarealerne. Stalden får en benhøjde på ca 3 m og en taghældning på ca 25 grader, hvorved stalden bliver ca 12 m høj. Stalden bygges i samme materialer som den eksisterende kostald, hvilket er åbne facader med lav sokkel og gardiner og gavle med røde teglsten og gavlspidser med hvide og grå stålplader. På taget lægges lyse grå stålplader. Møddingspladsen fordobles og bliver fremover samlet ca 400 m 2 og har afløb til gyllesystem. Der etableres en ny gyllebeholder på m 3 ved indkørslen til ejendommen for effektiv transport med gylle. Gyllebeholderen overdækkes med grå PVC-dug. Gyllebeholderne opføres i 4 eller 5 m grå betonelementer der forventeligt kommer 2-3 m over terræn. Teltoverdækningen bliver ca 7 m høj, hvorved den samlede højde på gyllebeholderne bliver 9-10 m. Teltoverdækningen bliver i grå PVC-dug. Gyllebeholdernes diameter bliver ca 40 m. Der etableres desuden 1-2-fortanke, omrørerkanaler eller brønde <99 m 3 for effektiv pumpning af gylle. Placeringen vil blive fastlagt ved endelig dimensionering af staldanlægget. Eksisterende maskinhus nedrives. Se bedriftsoversigt på side 5. Foto af eksisterende anlæg: Side 3

5 Tidsplan Det forventes, at ejendommen er på fuld produktion 5 år efter godkendelsen er meddelt i henhold til nedenstående udvidelsesplan: År 1 og 2: Ændring af eksisterende kostald og udvidelse af produktionen til ca 450 køer. Dimensionering af nyt staldanlæg og indhentning af finansiering samt moderniseringstilskud i forventeligt maj År 3: Såfremt der er opnået tilsagn om moderniseringstilskud vil der ske opstart på byggeri af den nye kostald. År 4: Byggeriet af den nye kostald samt byggeriet af gyllebeholderne og møddingsplads afsluttes og der indsættes dyr i stalden. År 5: Dyreholdet af er på fuld produktion. Miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at produktionens virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som tilfredsstillende. Anvendelse af Bedst Anvendelig Teknik Der er anvendt BAT indenfor følgende områder: Energi, vand, management, foder, staldindretning, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning. Alternative løsninger og 0-alternativ Alternative løsninger har været diskuteret, men det vurderes, at det ansøgte projekt tager hensyn til naboer og omgivende natur og miljø og opfylder kravene til en effektiv landbrugsproduktion. 0-alternativet beskriver forholdene, hvis udvidelsen ikke finder sted. 0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende produktion, indtil produktionsapparatet er slidt ned. Ud fra et økonomisk synspunkt vil dette være uhensigtsmæssigt. Husdyrbrugets ophør Ved husdyrbrugets ophør, rengøres stalde- og gødningsopbevaringsanlæg. Evt. nedbrydning af bygninger, ensilagepladser og gyllebeholdere vil foregå i henhold til gældende regler. Der er ikke truffet foranstaltninger for forebyggelse af forurening ved virksomhedens ophør, da virksomheden ikke forventes lukket. Desuden vil en evt forurening kun kunne stamme fra håndtering af husdyrgødning. Eftersom dette er lagt i faste rammer, anses det ikke for hensigtsmæssigt at foretage yderlige. Side 4

6 BEDRIFTSOVERSIGT Nedenstående bedriftsoversigt er ikke målfast. Målfaste tegninger fremsendes i forbindelse med byggeansøgningen. Side 5

7 AFLØBSPLAN UDKAST Nedenstående afløbsplan er ikke målfast og udelukkende i udkast. Målfaste tegninger fremsendes i forbindelse med byggeansøgningen. Side 6

8 PLACERING AF HUSDYRBRUGET Husdyrbruget er placeret i landzone i område med spredt bebyggelse og spredt beplantning. Der er ingen fredninger eller beskyttelseslinjer hvor den nye stald og gyllebeholder skal placeres jvf nedenstående kort fra miljøportalen. Læhegn og beplantning Der er i dag eksisterende beplantning og eksisterende læhegn rundt om ejendommen og markerne nær ejendommen. Herudover etableres der et nyt læhegn øst for den nye gyllebeholder se bedriftsoversigten på 5. Side 7

9 Faste afstandskrav fra nyt byggeri Afstand fra anlægget Lovkrav (minimum) Ikke-almene vandforsyningsanlæg >25 m 25 m Almene vandforsyningsanlæg >50 m 50 m Vandløb/dræn/søer >15 m 15 m Offentlig vej og privat fællesvej >15 m 15 m Levnedsvirksomhed >25 m 25 m Beboelse på samme ejendom >15 m 15 m Skel >30 m 30 m Nabobeboelse >50 m 50 m Side 8

10 STALDINDRETNING OG TEKNOLOGI Bedriftens ansvarlige har fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelige i relation til miljø, og dermed tab af ammoniak til omgivelserne, samt til dyrenes velfærd. Bedriften og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket medfører en lavere koncentration af ammoniak og lugt fra husdyrproduktionen. Staldene er indrettet således, at der ikke forekommer luftbevægelser på gylleoverfladen. Pumpning og håndtering af gylle foregår i lukket rørsystem. Pumpning og håndtering af gylle i øvrigt vil normalt foregå indenfor normal arbejdstid. BAT og miljøteknologi for staldindretning Til malkekvæg er der følgende teknologiblade: Svovlsyrebehandling af kvæggylle Skrabere skraber på spaltegulv og linespil i gyllekanaler Faste drænede gulve På ejendommen benyttes miljøteknologien fast drænede gulve med skraber i den eksisterende og den nye stald med sengestald. I øvrige stalde/staldafsnit er der dybstrøelse. BAT og miljøteknologi fravalgt for gyllesystemer Svovlsyrebehandling (forsuringsanlæg) af kvæggylle i den eksisterende og nye stald er fravalgt, da der ved brugen af fast drænede gulve kun vil ske forsuring i tværkanaler og opbevaringsanlæggene, hvilket vurderes økonomisk uproportionalt. Herudover skal der være mulighed for at levere husdyrgødning til biogasanlæg, hvilket ofte ikke er muligt, hvis gyllen er forsuret med svovlsyre. Det vejledende BAT emissionsniveau overholdes med 85,75 kg N pr år: Side 9

11 DAGLIG DRIFT Rengøring og desinficering Efter hver malkning afvaskes malkeanlægget og arealerne omkring. Ca 3-4 gange årligt vaskes malkeanlægget fuldstændigt. Der er daglig oprydning i stalde og foderlade. Foderbordet fejes hver dag, og gangene fejes efter behov et par gange pr uge. En gang årligt vaskes staldafsnittene med dybstrøelse og bunden kalkes for desinficering og forebyggelse af fluegener. Fodring Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Foderet er, ved hjælp af foderplanerne, tilpasset de enkelte dyregruppers aktuelle behov. Derved undgås overforsyning med næringsstoffer, der vil ende som uudnyttet næringsstoffer i gyllen. Proteinindholdet i foderet optimeres løbende med henblik på reduktion af indholdet. Dette medfører at mængden af overskudsprotein i urinen reduceres og der vil dermed være en lavere ammoniakemission fra staldanlægget og mindre kvælstof i den samlede mængde af husdyrgødning. Fosforindholdet i foderet optimeres løbende med henblik på reduktion af indholdet. Dette medfører at mængden af fosfor i husdyrgødningen reduceres og der vil dermed være et lavere fosforindhold i den samlede mængde af husdyrgødning. Energiforbrug Energi anvendes primært til lys, malkeanlæg og skraberanlæg. I ansøgt drift anslås det, at forbruget bliver kwh. Staldene er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der genindvindes varme fra køling af mælken til opvarmning. Der anvendes for så vidt muligt lavenergibelysning i stalden. Belysningen rengøres jævnligt, så lysstyrken er optimal. Udendørslyset er kun tændt efter behov. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder er indrettet, så afstanden giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimere energiforbruget. Vandforbrug Vand anvendes primært til drikkevand samt rengøring af stalde og malkeanlæg. I ansøgt drift anslås det at forbruget bliver ca m 3 vand. Herudover findes markvandingstilladelse på m 3. Der er opsat flydere i vandkarrene, der sikrer at vandkarrerne ikke flyder over. Vandet fra mælkekølingen genbruges til drikkevand til køerne, hvorved vandforbruget minimeres. Vandet fra rengøring af malkeanlægget genbruges til vask af malkestalden, hvorved vandforbruget minimeres. Ejendommens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Vandforbruget registreres, så der kan reageres på unormalt vandforbrug. Side 10

12 Spildevand Af nedenstående fremgår afledning af spildevand fra ejendommen. Type Anslået m 3 Afledes til Sanitært spildevand fra stuehuset 150 Septiktank Sanitært spildevand fra medarbejderfaciliteter 100 Opsamlingsbeholder Restvand fra plansiloer Udsprinkles med overløb til gyllesystem Restvand fra møddingspladsen 280 Gyllebeholder Tagvand fra eksisterende bygninger Afledes til dræn. Tagvand fra nye bygninger Afledes til dræn. Affald og kemikalier Døde dyr afhentes af DAKA. De døde dyr opbevares indtil afhentning i kadaverkapsler/under presenning udviklet til formålet. Brændbart affald i form af papirsække, aftørringspapir og tom rengjort emballage bliver opsamlet i container, hvorfra det bortskaffes via en indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder eller bortskaffes til kommunal genbrugsplads. Jern og metal afhændes til produkthandler, og glas, plastik m.m. bortskaffes via indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder eller bortskaffes til kommunal genbrugsplads. Lysstofrør samles i kasser og bortskaffes til kommunal genbrugsplads. Batterier bortskaffes til kommunal genbrugsplads. Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler bortskaffes via indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder eller sendes med dyrlægen retur. Affald fra ejendommens husholdning er tilsluttet kommunal affaldsordning. Motorolie bortskaffes til mekaniker, der tager spildolie med retur ved olieskift, eller det bortskaffes til kommunal genbrugsplads. Motorolie opbevares i tromler på betongulv i værkstedet. Kemikalier til rengøring af malkeanlægget opbevares efter gældende regler i tankrummet på betongulv uden afløb. Støj I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid. Dog kan der forekomme afvigelser i forbindelse med markarbejde og afhentning af dyr og mælk. Alle generelle krav vedr. støj vil blive overholdt. Sammenholdt med ejendommens placering vurderes det ikke at være nødvendig med specielle tiltag for at sikre omkringboende mod støjgener. Støj fra transporter Støj fra transporter vil primært komme fra lastbiler og traktor med levering af foder og afhentning af mælk og husdyrgødning. Transporterne vil primært foregå inden for normal arbejdstid Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt, og der vil kun i meget få tilfælde opstå støjgene fra transporterne. Side 11

13 Støj fra kompressor Der kan være støj fra kompressorerne, der er tilknyttet mælkekølingsanlægget og malkeanlægget. Det vurderes, at de ikke udgør en støjgene for naboer, da de står inde i bygningerne, og da der er forholdsvist langt til naboer. Lys Lys i staldene Lyset i staldene vil være tændt efter behov. Der vil være lys i staldene ca. 12 timer i døgnet i vinterhalvåret og ca. 8 timer i døgnet i sommerhalvåret. Tidsrummet vil kunne variere mellem Herudover er der vågelys i staldene om natten, så dyrene kan orientere sig. Udendørslys Udendørslamper er styret af censor og som udgangspunkt vil der ikke være belysning udenfor bygningerne om natten. Fluer og skadedyr Tiltag for minimering af fluer og skadedyr Der holdes generelt en god hygiejne i staldene og ved foderopbevaringen, så tiltrækningen af rotter og mus samt mulighederne for udklækning af fluelarver minimeres. Fluebekæmpelse Fluebekæmpelse i stalden sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Skadedyrsbekæmpelse Rottebekæmpelse sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Støv Støv fra foderhåndtering Der er mindre støvgener ved daglig håndtering af foder og halm, men det vurderes ikke at have en negativ indvirkning på naboerne pga den lave støvmængde og afstanden til naboer. Støvgener ved høst Der vil være mindre støvgener ved høst og ilægning af foder i lager, men det vurderes ikke at have en negativ indvirkning på naboerne pga afstanden til naboerne, og den forholdsvist korte periode arbejdet foregår i. Støv fra husdyr Der vil være støv fra dyrene, dog ikke i et omfang der opleves udenfor staldene. Støvet minimeres som følge af omhyggelig management. Side 12

14 TRANSPORT Hovedparten af transporterne udgøres af transporter med mælk, husdyrgødning og grovfoder. Transporterne med husdyrgødning er sæsonbetinget, mens afhentningen af mælk sker hver dage. På dage med gyllekørsel og ensilering er der en rimelig stor trafik omkring ejendommen, med deraf følgende støjgener. Da en del af trafikken er begrænset til enkelte af årets dage, og da der køres hensynsfuldt vurderes det, at transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener for omkringboende. Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt og der vil kun i meget få tilfælde opstå gene fra transport. Oversigt over anslået transporterne til og fra ejendommen Transporter med: Nudrift Tillæg til miljøgodkendelse Ansøgt 2017 Afhentning af mælk Levering af kraftfoder, mineraler m.v Ilægning af grovfoder i plansiloer og transporter med halm og lignende - Fejl i tidligere godkendelse? - Fejl i tidligere godkendelse? 750 Afhentning og levering af dyr Afhentning af døde dyr Husdyrgødning Handelsgødning Brændstof Affald Andet/diverse I alt Side 13

15 LUGTEMISSION Ventilationsluften fra staldene medbringer en given mængde lugt. Da der i staldene er naturlig ventilation, bliver luften opblandet og fortyndet inden den falder ned omkring stalden, hvorved lugten formindskes. Herudover vil stalde og foderopbevaring blive rengjort hyppigt, så der ikke opstår uhygiejniske forhold, og så lugtgenerne mindskes. Da ejendommen er beliggende frit og overholder lugtgeneafstandene, er der som udgangspunkt ikke grundlag for at antage, at der er behov for særlige tiltag til begrænsning af lugt fra ejendomme. Kort over placering af enkeltboliger i landzone: Side 14

16 Kort over placering af samlet bebyggelse og byzone: Side 15

17 AMMONIAKFORDAMPNING Ammoniakfordampningen fra ejendommen er på i alt 5.984,45 kg N, hvilket er en stigning på 2.755,01 kg N. Det generelle ammoniakreduktionskrav på 30% er opfyldt med 907,63 kg N. Det vejledende BAT emissionsniveau er overholdt med 85,75 kg N. Side 16

18 AMMONIAKDEPOSITION TIL NATUROMRÅDER Beregningerne er udført i skema med nudrift fra Der er benyttet samme naturpunkter som ved sidste tillæg til miljøgodkendelse. Side 17

19 BAT VEDR HUSDYRGØDNING Opbevaring af husdyrgødning Gyllebeholderne er stabile beholdere lavet af typegodkendt beton, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttet imod tæring. En gang årligt tømmes gyllebeholderen i forbindelse med den normale udbringning af gylle, hvorved gyllebeholderen visuelt kan kontrolleres for evt skader. Der foretages lovpligtigt eftersyn og vedligeholdelse, hvilket betyder, at beholderen hvert 10 år bliver kontrolleret, for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Gyllebeholder, der har naturligt flydelag, føres der logbog over. Udbringning af husdyrgødning Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, så mængden af handels- og husdyrgødning er tilpasset afgrødens behov. I planen tages der hensyn til bonitet, sædskifte, planternes udbytte og kvælstofudnyttelse. Husdyrgødning udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til generelle regler og foregår efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gyllen udbringes med slæbeslager i afgrøderne eller nedfældes i sort jord forud for etablering af vårsæd og i græs. Der kan forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt husdyrgødning. Omfanget vil afhænge af temperatur, vindforhold og evt. nedbør. Eftersom gylle udbringes på veletablerede afgrøder med slæbeslanger eller nedfældes, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre ammoniakfordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættet, oversvømmet, frossent eller snedækket areal. Når der udbringes husdyrgødning og efterfølgende suppleres op til afgrødernes kvælstofnorm med handelsgødning, er der forbrugt mindre kvælstof end den økonomisk optimale mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødning. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering af sædskifte og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt, og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Gener fra udbringning Der vil være lugtgener i forbindelse med udbringning af dybstrøelse og gylle på udbringningsarealerne. Udbringningen af husdyrgødning vil være begrænset til få dage om året og arbejdet foretages, så vidt det er muligt, indenfor normal arbejdstid. Ved udbringning af husdyrgødning tages der hensyn til naboer. Udbringning af gylle foretages primært med slangeudlægger i veletableret afgrøde, eller det nedfældes i græsmarker og på sortjord for at minimere lugtgener og mindske ammoniakfordampningen. Side 18

20 Dybstrøelse vil blive indarbejdet i jorden maksimalt 6 timer efter udbringningen for at minimere lugtgener og ammoniakfordampning. Pumpning og håndtering af husdyrgødning i øvrigt foregår normalt indenfor almindelig arbejdstid. Side 19

21 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Beredskabsplan På ejendommen er der udarbejdet en beredskabsplan, der beskriver, hvilke forholdsregler medarbejdere og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle eller ved andre uheld og kritiske situationer. Redegørelse for uheld Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift, kan ske i forbindelse med håndtering og opbevaring af husdyrgødning og kemikalier, ved strømsvigt samt udslip af dieselolie. Uheld med gylle I tilfælde af mindre gylleudslip vil gyllen samle sig om lækagestedet. Herfra kan det suges op og fjernes. Da gyllen kan suges op, vurderes det, at der ikke er fare for forurening af grundvandet. Døde dyr Døde dyr placeres i kadaverkappe eller under presenning. Derved undgås uhygiejniske forhold, og at der kan observeres døde dyr af forbipasserende. Desuden kan ræve, hunde og vilde katte ikke komme til de døde dyr. Minimering af risiko for uheld Anlæg og tekniske foranstaltninger renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikrer en korrekt brug og effekt. Medarbejderne er grundigt introducerede til opgaverne, hvilket er med til at sikre, at disse bliver udført korrekt, og med minimal risiko for uheld som følge af forkert håndtering af kemikalier, gylle, olie mv. Ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen, hvilken har en fast plads på staldkontoret og i stuehuset. Omlastning af gylle sker altid under opsyn, derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spild m.m. Dieseltanke er hævet over jorden og placeret, hvor der er minimal risiko for påkørsel. Tanken udskiftes i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens sløjfningsterminer. I tilfælde af strømsvigt kan der tilsluttes en nødstrømsgenerator, så f.eks. malkningen kan gennemføres rutinemæssigt. Der er naturlig ventilation, så der altid vil være frisk luft i staldene til dyr og medarbejdere i tilfælde af strømsvigt. Minimering af skadevirkninger af evt uheld Ved at følge de retningslinjer, der er anført i beredskabsplanen, forventes skadevirkninger ved evt uheld minimeret, da der vil ske forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af inddæmning, oppumpning m.v. Side 20

22 MANAGEMENT Den daglige drift er tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Dette søges opnået ved reduceret vand- og energiforbrug og ved reduktion af ammoniakfordampning fra staldene. Der foretages daglige tilsyn af bedriften og løbende vedligeholdelse af anlægget. Der er løbende kontrol af brunst, da hurtig og nøjagtig registrering af brunstige dyr reducere antallet af spildfoderdage. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Der udarbejdes foderplaner og foderkontrol på bedriften, så der løbende kan optimeres på foderforbruget og dermed forbruget af næringsstoffer. Logistikken i forbindelse med fodring og håndtering af dyr er indrettet, så afstanden giver færrest muligt driftstimer. Rengøring i og omkring bygningerne og siloer/råvarerlager foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt, og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer, at der ikke opstår ressourcespild eller uhygiejniske forhold. Medicinforbruget søges minimeret ved systematisk sundhedsrådgivning med dyrlæge, og der er ugentligt besøg af dyrlægen, hvor besætningens generelle sundhed vurderes, og hvor det enkelte dyr behandles efter behov. Herudover er der diverse rådgivningsbesøg. Markdriften tilrettelægges, således den giver anledning til mindst mulig udvaskning af næringsstoffer og så overfladisk afstrømning undgås. Der føres journal over udbringning af handelsgødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplaner, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons udbringning. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab, hvor forbruget af husdyrgødning og handelsgødning dokumenteres. Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse og medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket vilkår der er stillet til driften i den forbindelse. Medarbejdere holdes ajour med nye krav og regler på regelmæssige personalemøder. Alle medarbejdere er instrueret i forsvarlig håndtering af forurenende stoffer herunder gylle, kemikalier og brændstof, og produktionen tilrettelægges således, at belastning af den enkelte medarbejder mindskes. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsreglerne i forbindelse med uheld med gylle, diesel, kemikalier eller brand er beskrevet. Medarbejderne er orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der ajourføres årligt eller når vigtige telefonnumre ændres. Døde dyr fjernes dagligt fra staldene og placeres under kadaverkapsel eller presenning, så der ikke opstår uhygiejniske forhold. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Side 21

23 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION På ejendommen er der løbende egenkontrol af produktionen: Alle dyr tilses minimum en gang dagligt og alle regler vedr. dyrevelfærd opfyldes. Staldene kontrolleres dagligt, og der udføres små reparationer med det samme, eller der tilkaldes service. Den daglige drift af ejendommen drives efter principperne Godt Landmandskab, således anlægget giver mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Der er en sundhedsaftale med dyrlæge, hvor besætningens generelle sundhed vurderes, og hvor det enkelte dyr behandles efter behov. Medicinforbruget søges minimeret ved systematisk sundhedsrådgivning. Markdriften søges tilrettelagt således, at udvaskningen af næringsstoffer minimeres, og overfladisk afstrømning undgås. Der tages hensyn til naboer i forbindelse med udbringning af gylle. Personalet på ejendommen bliver løbende efteruddannet, og der er fagkonsulenter tilknyttet ejendommen, som med faste intervaller gennemgår bedriften, herunder bl.a. optimering af fodersammensætningen. Alle medarbejdere er instrueret i forsvarlig håndtering af forurenende stoffer herunder gylle, kemikalier og brændstof. Al produktion tilrettelægges således at belastning af den enkelte medarbejder mindskes. Opbevaring og håndtering af kemikalier på bedriften sker på forsvarlig vis. Rengøring i og omkring bygningerne og silo foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt, og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer bl.a., at der ikke opstår uhygiejniske forhold, ressourcespild eller punktforurening. Dokumentation: For at kunne dokumentere, at miljøgodkendelsen og lovgivningen overholdes, er følgende til rådighed på kommunens forlangende: Foderplaner Produktions- / effektivitetskontrol Markplaner, gødningsplaner og sprøjteplaner Slagteriafregninger og mælkeafregninger CHR-registreringer Registrering af årligt forbrug af el og vand Dokumentation for bortskaffelse af affald Beredskabsplan APV-mappe 10 års beholderkontrol og logbøger over flydelag Side 22

24 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET Alternative løsninger Alternative placeringer af den nye stald har været diskuteret, men ansøger mener at have valgt den bedste placering i forhold til logistik internt på ejendommen og i forhold til ejendommens udseende og hensynet til naboer og naturområder. Det forventes, at det ansøgte projekt er fremtidssikret, at det vil give gode arbejdsforhold for ejer og medarbejdere, og at det vil give en god dyrevelfærd for husdyrbruget med overholdelse af Lov om hold af malkekvæg. 0-alternativ 0-alternativet beskriver forholdene, hvis ikke udvidelsen finder sted. 0-alternativet vil betyde, at der ikke etableres en husdyrproduktion på ejendommen. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv vil dette være uhensigtsmæssigt, idet der ikke vil blive foretaget investeringer der medfører arbejdspladser på husdyrbruget og i følgeindustrien. Side 23

25 BEREGNING AF OPBEVARINGSKAPACITET Beregning af produktion af gylle Ton pr. årsdyr Ton i alt 615 køer på drænet gulv 30, kvier fra 23-24,5 mdr på drænet gulv 6,44 * 1,24 korr.fakt. 264 Vand fra møddingsplads, anslået 400 m Restvand fra plansiloer udsprinkles med evt overløb til gyllebeholder ca 2 mdr årligt, anslået Fratrukket regnvand pga overdækning ny gyllebeholder på m m % -495 I alt Opbevaringskapacitet af gylle Beholder str. % af opbevaring Eks gyllebeholder m 3 24% Eks gyllebeholder m 3 40% Ny gyllebeholder m 3 36% Opbevaringskapacitet på Ronnumvej 6, ejet ejendom m 3 - I alt m 3 100% Svarende til opbevaringskapacitet til min 9 måneders produktion. Herudover er der opbevaringskapacitet i fortank m.v. Side 24

26 Beregning af produktion af dybstrøelse/møg Ton pr. årsdyr Ton i alt 135 køer i dybstrøelse 15, kvier fra 24,5-25 mdr i dybstrøelse 5,52 * 1,276 korr.fakt. 77 Møg fra 575 kalve fra kg anslået, max 40 5 heste anslået tid på stald 6 I alt produktion Direkte udbringning eller markstak, min 50% Opbevaring i stalde, min 900 m 3 529* Til opbevaring på møddingsplads 607 I alt 607 t / m 3* *1 ton dybstrøelse er ca 1,7 m 3 Opbevaringskapacitet af dybstrøelse Beholder str. % af opbevaring Møddingsplads 400 m 2 stakkehøjde ca 2 m 400 m 2 / 800 m % I alt 400 m 2 / 800 m % Svarende til opbevaringskapacitet på min 9 måneders produktion. Side 25

27 BEREDSKABSPLAN Beredskabsplanen er forventeligt indsendt i forbindelse med tidligere miljøgodkendelse i 2008 og Ønskes denne genindsendt og tilrettet kan det ske i forbindelse med sagsbehandlingen. Side 26