»Vi skal fortsat være lige så forudseende som Veterinærinstituttets grundlæggere«

Transkript

1 »Vi skal fortsat være lige så forudseende som Veterinærinstituttets grundlæggere«den 9. september 2008 var det 100 år siden, at Serum laboratoriet blev grundlagt. I dag er navnet DTU Veterinærinstituttet. DVT har talt med institutdirektør Kristian Møller om fortid, nutid og fremtid [ Pia Rindom ] Fremdriften har været at forudse problemerne, inden de opstod. Sådan beskriver Kristian Møller den udvikling, som Serumlaboratoriet har undergået siden oprettelsen for 100 år siden frem til i dag. Fra overvejende at producere og levere vacciner og sera til praksisbrug til kontrol af hovedsagelig kalvesygdomme omfatter DTU Veterinærinstituttets arbejde i dag alle betydende infektiøse husdyrsygdomme hos produktionsdyr. Opgaverne omfatter bl.a. forskning i metoder til påvisning, kontrol og forebyggelse af infektionssygdomme, diagnostik, overvågning, rådgivning og risikovurdering. Dertil kommer produktion af vacciner og sera samt formidling og undervisning inden for infektiøse husdyrsygdomme. De største fremskridt er sket inden for forskningen og den diagnostiske del. Vi har hele tiden fulgt godt med og været på forkant med den tekniske udvikling ved at investere i nyt udstyr og have kompetente medarbejdere. På den måde har vi gennem tiderne kunne levere det, vi skulle til landbruget og til myndighederne, fortæller Kristian Møller. Andre problemer der løses Kristian Møller forklarer, at skønt en lang række sygdomme er udryddet, og der er kommet kontrol over andre, dukker der hele tiden nye sygdomme op. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden 10 Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 91

2 er på forkant og beredte i forhold til det laboratoriemæssige veterinære beredskab, som vi har ansvaret for. Bare inden for de sidste 10 år er 8-10 nye sygdomme dukket op. I den forbindelse er vi er meget opmærksomme på klimaændringerne og den stigende globalisering med øget handel og rejseaktivitet, hvorfor vi i stadig stigende grad må orientere os ude i verden. Kristian Møller nævner West Nile Fever som en af de sygdomme, der kan gå hen og blive et problem i fremtiden. Sygdommen skyldes virus, som via myg Ophavsmanden Carl Oluf Jensen ( ) fik dyrlægeeksamen i Efter at have praktiseret et år, måtte han søge rekreation pga. blindtarmsbetændelse, en alvorlig sygdom i den tid. I rekreationsperioden dygtiggjorte han sig inden for det nye område bakteriologien og han endte med at prioritere denne gren over arbejdet som praktiserende dyrlæge. Han tog på studierejse til Berlin og München og blev derefter ansat ved professor Bernhard Bangs afdeling på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Forsøgslaboratorium. Fra var han lektor i patologi inkl. bakteriologi, fra 1903 professor. I 1922 overtog C.O. Jensen funktionen som veterinærfysikus efter professor Bernhard Bangs afgang. C.O. Jensen fungerede herefter og til sin pensionering i 1933 som både direktør for serumlaboratoriet og som veterinærfysikus (svarende til veterinærdirektør i dag). I denne anledning flyttede veterinærfysikatets opgaver med til serumlaboratoriet. Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 91 11

3 Lindholms staldanlæg Lindholm har siden 1953 haft et staldanlæg på fastlandet, Viemose. Her fandtes karantæne- og isolationsstalde til afprøvning af vaccine mod mundog klovsyge. Siden produktionen af mund- og klovesygevaccine blev indstillet, har staldene været brugt til at sikre sygdomsfrie dyr til forskningen. Da også produktion af parvovirusvaccine ophørte, blev staldene solgt i I 2007 stod den nye bygning til forskning i mund- og klovesyge færdig på øen. Den lever op til de strenge krav om sikkerhed, der i dag stilles til håndtering af smitsomt og luftbåret virus. Den nye bygning giver mulighed for avanceret forskning i mund- og klovesyge, og kan forhåbentlig kaste yderligere lys over den alvorlige sygdom. kan overføres fra fugle til en række dyrearter og til mennesker. Vi ser også de første små tegn på andre alvorlige virussygdomme som fx Crimean-Congo hemorrhagic fever. Sygdommen, der hidtil har været begrænset til Afrika, har vist sig sporadisk i Grækenland og Tyrkiet. I det hele taget ser vi flere ikke-fødevarebårne zoonoser som fx Q- feber og fugleinfluenza, og det er nogle af de sygdomme, Veterinærinstituttet er engageret i og skal kunne reagere på, siger Kristian Møller. - Vi overvejer løbende, om der er andre sygdomme, vi kan kontrollere bedre. Den epidemiologiske forskning spiller en vigtig rolle i den forbindelse - og selvfølgelig at vi har medarbejdere, der kan håndtere de avancerede risikovurderinger og epidemiologiske forudsigelser, siger institutdirektøren. - Samtidig er det vigtigt at slå fast, at det er nødvendigt at forske i sygdommenes biologi - både på patogen- og værtsiden, hvis man skal nå til en dybere forståelse af, hvordan sygdommene spredes og udvikles. Det er nødvendigt for at kunne udvikle de nødvendige diagnostiske analysemetoder og være med i udviklingen af effektive vacciner, hvor det skønnes nødvendigt. Kampen om pengene Kristian Møller erkender, at basisbevillingerne er blevet reduceret over de seneste år. Det betyder, at størstedelen af forskningsmidlerne skal findes i større nationale og internationale programmer. Samtidig er forskningen blevet mere konkur- 12 Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 91

4 renceudsat, men det er kun sundt, slår Kristian Møller fast. I mange år var programmidler mere eller mindre øremærkede, men»automatikken«i de penge faldt bort henover 90 erne. Pengene er ved at være tilbage i samme størrelsesorden, men nu skal vi i åben konkurrence med en lang række andre aktører for at få del i pengene. Fordele og ulemper Den nye ramme, der er skabt for forskningen i forbindelse med fusionen med DTU, hvilke fordele og ulemper giver den? Jeg tror, det fremadrettet er en fordel for uafhængigheden at være en del af et universitet. Jeg kan næsten kun se fordele. Vi er en del af en større enhed, som giver mulighed for at gå meget mere i dybden på nogle faglige områder, fx i forhold til diagnostik- og vaccineudvikling samt mere basale patogenetiske og immunologiske studier. Lab-on-chip teknologi, systembiologi/bioinformatik, informations- og kommunikationsteknologi, kemi samt matematisk modellering er alle områder, der er højt udviklede på DTU og som er relevant for vores forskningsområder. Det er meget spændende at bevæge sig ind i en verden, hvor det er muligt at trække på sådanne ressourcer. Omvendt så har DTU fået adgang til mere virkelighedsnære projekter, dyreforsøgsfaciliteter og en række forskere med stort specialkendskab til mikrobiologi, patologi og immunologi, som jo er nogle af vores kerneområder. Hvis jeg skal være bekymret, så er DTU et teknisk universitet, hvor der kan være langt til den veterinære del. Der er jo ikke nogen veterinæruddannelse på DTU - og derfor er der en udfordring i, at vi kommer mere med i undervisningen, og samtidig ikke fjerner os fra de øvrige opgaver, vi skal løse. Men Veterinærinstituttet har lige fra starten som Serumlaboratorium haft en teknisk tilgang til opgaveløsningen - og derfor er det rigtig godt, at vi nu er en del af et teknisk universitet, der prioriterer life-science højt. Vigtige udfordringer i fremtiden Der vil komme mere samarbejder på EU niveau, også på den diagnostiske side, og en større grad af specialisering landene imellem. Vi er allerede nu begyndt at udveksle data, således at vi undgår at udvikle de samme analysemetoder. De netværk, vi er involveret i, fx Epi- Zone og MedVetNet, er store netværk, som kan vise sig at være springbrættet til noget mere både på diagnostiksiden og på forskningssiden. I fremtiden bliver der uden tvivl større og færre EU baserede laboratorier, og derfor skal vi være på forkant, så vi kan byde os til som referencelaboratorium, ligesom vi er det for udvalgte fiskesygdomme. Det er et stort arbejde, men det giver både ekspertise og synlighed og inddrager forskningen, hvilket bl.a. betyder, at det er muligt at tiltrække de bedste forskere. Jeg tror, at vi skal være meget opmærksomme på at blive mere synlige i EU-regi og byde os til, når EFSA har opgaver i licitation, siger Kristian Møller. Som en anden vigtig udfordring nævner Kristian Møller, at det hidtil har været en fordel, at Danmark har haft et enigt landbrug og erhverv. Danmark er et lille land, og der har Dansk Zoonosecenter Dansk Zoonosecenter blev oprettet i 1994 og bestod i begyndelsen af Henrik C. Wegener, der blev zoonosekonsulent, og en sekretær. I 1995 kom fire nye medarbejdere til, og i dag, hvor centret ligger under DTU Fødevareinstituttet, er der over 20 medarbejdere. Centrets opgaver er at indsamle og bearbejde informationer, der kan skabe et overblik over infektioners forekomst og smitteveje. Herudfra skal der opretholdes et beredskab vedr. bakterielle udbrud og gives varsling og koordinering af igangværende udbrud og bedre identifikation af problemområder og mål for indsatsen. Dansk Zoonosecenter er et center uden mure baseret på en samarbejdsaftale med Statens Serum Institut. været tæt tilknytning til myndighederne og landbruget helt fra begyndelsen. En væsentlig forudsætning for at vi har fået udryddet mange alvorlige sygdomme er, at landbruget har været enigt og stået sammen om nogle ønsker og krav. Og det kan man håbe, de også gør i fremtiden, og at de forstår at bruge alle universiteterne til at få løst problemer. En fantastisk historie I de sidste 100 år har vi fået løst en masse opgaver, udryddet og kontrolleret en række sygdomme, efterhånden som de er kommet. Vi har fået styr på sygdomme, som nogle af de nærmeste nabolande forsat kæmper med. Det har jo nok noget at gøre med vores geografi, men så sandelig også den dygtighed, kompetence og engagement, der har været. Det er da en fantastisk historie, at det er lykkedes. Jeg tror, det er vigtigt, at vi er mindst lige så forudseende som Veterinærinstituttets grundlæggere. Nogle gange er der nogen, der skal gå foran og sige:»her er et problem«- eller»her er et Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 91 13

5 begyndende problem«og/eller»her er en begyndende lysning«. Da det hele begyndte i C.O. Jensens tid, da vidste man bare lidt om bakteriologi og immunologi. Man havde på overvejende empirisk vis fundet ud af at producere immunserum, som viste sig at kunne hjælpe. Men mange gange vidste man knap nok, hvad der var årsagen til sygdommen. Man forsøgte sig frem og blev klogere. - På den ene side skal man være forudseende og have gang i forskningen inden for sygdomme, som vi endnu ikke EpiLab Det Internationale Forskningscenter for Veterinær Epidemiologi, eller EpiLab i daglig tale, blev oprettet i 2001 med det formål at tilvejebringe et netværk for intensiveret forskning i veterinær epidemiologi med udgangspunkt i de mange registre over husdyr, der findes i Danmark. Opgaverne er bl.a. At skabe et internationalt mødested for epidemiologer At sikre høj kvalitet og produktionssikkerhed i husdyrproduktionen ved forbedring af det veterinære beredskab. EpiLab samarbejder med de store husdyrorganisationer i Danmark og kan herigennem tilbyde adgang til et enestående datamateriale, der ikke findes andre steder i verden. De danske organisationer har i mange år været omhyggelige med registrering af besætninger og epidemiologer har netop brug for sådanne data til deres modeller. har i landet, eller problemstillinger som endnu ikke er blevet for store. På den anden side skal man turde tage nogle beslutninger, før det løber løbsk, eller man har den fulde viden på området, fordi man har en formodning om, at det kan lykkes. Og det kræver selvfølgelig, at der er nogen, der tør gå foran, og at medarbejderne kan spille med. Det er en stor udfordring at sørge for at have de allerbedste medarbejdere, som har kompetencen og dygtigheden, holde på dem og udvikle dem, slutter Kristian Møller. SVS forsøgsgårde Andelssvineslagteriernes Fælleskontor opførte i 1929 forsøgsstationen Tavlebakkegård ved Brøndbyvester. Gården blev stillet til rådighed for Statens Veterinære Seruminstitut for at fremme undersøgelserne vedrørende svinesygdomme og smitsom kalvekastning. Da Tavlebakkegård havde tjent sin tid, overtog instituttet i 1957 Egebækgård i Nærum. Der foretoges forsøg frem til Herefter husedes instituttets svin og kvæg på Statsfrøkontrollens gård Lønsgård ved Hillerød. Lønsgård blev fraflyttet i Derefter indgik laboratoriet aftale med Statens Seruminstitut om, at heste til serumproduktion blev opstaldet på SSIs gård ved Hillerød. Stude, får og høns til produktion af serum og andre blodprodukter er stadig at finde på Bülowsvej. Der har igennem tiden været en del heste til serumproduktion opstaldet på Bülowsvej, på det højeste ca Dansk Veterinærtidsskrift september Nummer 18 Årgang 91