EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM
|
|
- Marcus Lars Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM IDA Levnedsmiddelselskabet Mandag d. 27. april 2015 Luise Müller Afd. for infektionsepidemiologi Statens Serum Institut
2 DENNE PRÆSENTATION Udredning af fødevarebårne udbrud i Danmark Hvad er epidemiologernes rolle? Trin i en udbrudsefterforskning Eksempler på udbrud - Salmonella Strathcona i tomater Listeria monocytogenes i rullepølse 2014
3 UDREDNING AF FØDEVAREBÅRNE UDBRUD I DANMARK Lokale udbrud - Fx. restaurant, privat fest, drikkevand Nationale udbrud - Tilfælde i to eller flere regioner - Internationalt aspekt Ansvarlige institutioner - Fødevareenhed - Embedslæger - Lokale laboratorier Ansvarlige institutioner - Statens Serum Institut - Fødevarestyrelsen - Fødevareinstituttet DTU
4 UDREDNING AF FØDEVAREBÅRNE UDBRUD I DANMARK Lokale udbrud - Fx. restaurant, privat fest, drikkevand Nationale udbrud - Tilfælde i to eller flere regioner - Internationalt aspekt Ansvarlige institutioner - Fødevareenhed - Embedslæger - Lokale laboratorier Ansvarlige institutioner - Statens Serum Institut - Fødevarestyrelsen - Fødevareinstituttet DTU Den centrale udbrudsgruppe
5 UDBRUDSOPKLARING PÅ STATENS SERUM INSTITUT Udbrudscenter, etableret i Fastansatte epidemiologer - Interviewcenter med 10 interviewere - Back-up ved store udbrud Diagnostik og typning - Rutinetypning af salmonella, VTEC, Listeria - Typning af andre bakterier - Karakterisering af virus - Parasitter
6 HVORDAN OPDAGES UDBRUD? Formelle signaler - Det nationale laboratorie overvågningssystem - Lokal klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA) - Anmeldes fra praktiserende/hospitals læge til Embedslæge/SSI - Fødevareenhed (FVST lokalafdelinger) - Internationale netværk Uformelle signaler - Privatpersoner - Virksomheder - Medier - Andre?
7 FALDGRUBER Sæsonvariation Ændring i overvågning Øget opmærksomhed Ny laboratorieteknik
8 TRIN I EN UDBRUDSOPKLARING 1. Fastslå at der er tale om et udbrud 2. Fastslå diagnosen 3. Sammensætte en udbrudsgruppe 4. Fastsætte en case definition 5. (Aktiv) case-finding 6. Beskrivelse af tid, sted og person (deskriptiv epidemiologi) 7. Generere hypotese 8. Teste hypotesen (analytisk epidemiologi) 9. Bremse smittekæden, kontrolforanstaltninger 10. Skrive rapport, e.lign; evaluere forløbet.
9 SALMONELLA STRATHCONA I DATTERINO TOMATER Et eksempel fra 2011
10 DET FØRSTE SIGNAL Laboratoriet meldte om 3 tilfælde af Salmonella Strathcona i 23. sept Første tilfælde i Danmark Litteraturgennemgang/ international forespørgsel: - ingen kendte udbrud - Aldrig fundet i fødevarer/dyr Men cases i Tyskland og Østrig
11 TRIN I EN UDBRUDSOPKLARING 1. Fastslå at der er tale om et udbrud 2. Fastslå diagnosen 3. Sammensætte en udbrudsgruppe 4. Fastsætte en case definition 5. (Aktiv) case-finding 6. Beskrivelse af tid, sted og person (deskriptiv epidemiologi) 7. Generere hypotese 8. Teste hypotesen (analytisk epidemiologi) 9. Bremse smittekæden, kontrolforanstaltninger 10. Skrive rapport, e.lign; evaluere forløbet.
12 TRIN I EN UDBRUDSOPKLARING 1. Fastslå at der er tale om et udbrud 2. Fastslå diagnosen 3. Sammensætte en udbrudsgruppe 4. Fastsætte en case definition 5. (Aktiv) case-finding 6. Beskrivelse af tid, sted og person (deskriptiv epidemiologi) 7. Generere hypotese 8. Teste hypotesen (analytisk epidemiologi) 9. Bremse smittekæden, kontrolforanstaltninger 10. Skrive rapport, e.lign; evaluere forløbet.
13 CASE DEFINITION En person med laboratoriekonfirmeret S. Strathcona i Danmark i september-oktober 2011 Hvem? Hvor? Hvornår?
14 TRIN I EN UDBRUDSOPKLARING 1. Fastslå at der er tale om et udbrud 2. Fastslå diagnosen 3. Sammensætte en udbrudsgruppe 4. Fastsætte en case definition 5. (Aktiv) case-finding 6. Beskrivelse af tid, sted og person (deskriptiv epidemiologi) 7. Generere hypotese 8. Teste hypotesen (analytisk epidemiologi) 9. Bremse smittekæden, kontrolforanstaltninger 10. Skrive rapport, e.lign; evaluere forløbet.
15 TRIN I EN UDBRUDSOPKLARING 1. Fastslå at der er tale om et udbrud 2. Fastslå diagnosen 3. Sammensætte en udbrudsgruppe 4. Fastsætte en case definition 5. (Aktiv) case-finding 6. Beskrivelse af tid, sted og person (deskriptiv epidemiologi) 7. Generere hypotese 8. Teste hypotesen (analytisk epidemiologi) 9. Bremse smittekæden, kontrolforanstaltninger 10. Skrive rapport, e.lign; evaluere forløbet.
16 STED
17 TID Number of cases SEPTEMBER 2011 OCTOBER 2011
18 PERSON S.Strathcona Age and Gender n=43 (per 16/ ) 8 7 Number of cases Female Male Age groups (year)
19 TRIN I EN UDBRUDSOPKLARING 1. Fastslå at der er tale om et udbrud 2. Fastslå diagnosen 3. Sammensætte en udbrudsgruppe 4. Fastsætte en case definition 5. (Aktiv) case-finding 6. Beskrivelse af tid, sted og person (deskriptiv epidemiologi) 7. Generere hypotese 8. Teste hypotesen (analytisk epidemiologi) 9. Bremse smittekæden, kontrolforanstaltninger 10. Skrive rapport, e.lign; evaluere forløbet.
20 HYPOTESEGENERERENDE INTERVIEWS 25 lange interviews foretaget Ingen rejse Ingen fælles begivenheder Mulige kilder: - mandler, roastbeef, bananer, hørfrø, vindruer samt agurk og tomat Flere handlet i Netto/Rema1000 Ingen sammenhæng med tyske/østrigske cases Dead end..
21 DANKORTUNDERSØGELSE I
22 DANKORTUNDERSØGELSE II Metode Oplysninger fra 10 patienter om sted, tid og kortnummer Samarbejde med Netto/Rema om udtræk fra database Resultater I alt 1751 varer i udtræk Sammenligning af data viste at 8/10 havde købt de samme små tomater Datterino
23 TRIN I EN UDBRUDSOPKLARING 1. Fastslå at der er tale om et udbrud 2. Fastslå diagnosen 3. Sammensætte en udbrudsgruppe 4. Fastsætte en case definition 5. (Aktiv) case-finding 6. Beskrivelse af tid, sted og person (deskriptiv epidemiologi) 7. Generere hypotese 8. Teste hypotesen (analytisk epidemiologi) 9. Bremse smittekæden, kontrolforanstaltninger 10. Skrive rapport, e.lign; evaluere forløbet.
24 TESTE HYPOTESEN Mikrobiologisk undersøgelse af produkter Tilbagesporing af fødevaren Analytisk epidemiologisk undersøgelse - Kohorte - Case-kontrol
25 RESULTAT AF TEST OG TILBAGESPORING Tomater ikke længere på hylden! Tidspunkt for salg i Rema1000 passede med sygdomsdebut for cases Tilbagesporing til italiensk producent - Tomater solgt også til bla. Tyskland og Østrig Test af tomater -> negative - Tyskland senere lots - Italien hos producent
26 TEST AF HYPOTESE CASE CONTROL UNDERSØGELSE Interviews med 25 cases Interviews med 56 kontroller matchet på køn, kommune og alder Nyt kort spørgeskema - Spørgsmål om: tomater, indkøbssteder, nødder, juice, pålæg
27 RESULTAT AF CASE CONTROL Resultat - Rema1000 OR=16,9 [2,2-130] - Små aflange tomater mor=33 [2,4-463]
28 TRIN I EN UDBRUDSOPKLARING 1. Fastslå at der er tale om et udbrud 2. Fastslå diagnosen 3. Sammensætte en udbrudsgruppe 4. Fastsætte en case definition 5. (Aktiv) case-finding 6. Beskrivelse af tid, sted og person (deskriptiv epidemiologi) 7. Generere hypotese 8. Teste hypotesen (analytisk epidemiologi) 9. Bremse smittekæden, kontrolforanstaltninger 10. Skrive rapport, e.lign; evaluere forløbet.
29 TRIN I EN UDBRUDSOPKLARING 1. Fastslå at der er tale om et udbrud 2. Fastslå diagnosen 3. Sammensætte en udbrudsgruppe 4. Fastsætte en case definition 5. (Aktiv) case-finding 6. Beskrivelse af tid, sted og person (deskriptiv epidemiologi) 7. Generere hypotese 8. Teste hypotesen (analytisk epidemiologi) 9. Bremse smittekæden, kontrolforanstaltninger 10. Skrive rapport, e.lign; evaluere forløbet
30 KOMMUNIKATION Udbrudsrapport Fødevareudbrudsdatabasen SSI.dk
31 LISTERIA MONOCYTOGENES MLST224 UDBRUD 2014
32 LISTERIA MLST244 CASES I DANMARK 2014 Antal patienter Udbrud opdages og udredning igangsættes Ugenr for prøvedato, april til oktober 2014
33 LISTERIA MLST244 CASES I DANMARK 2014 Isolat fra Jørn A matcher udbrudsstammen 100% Antal patienter Udbrud opdages og udredning igangsættes Ugenr for prøvedato, april til oktober 2014
34 LISTERIA MLST244 CASES I DANMARK 2014 Isolat fra Jørn A matcher udbrudsstammen 100% Fuld tilbagetiltrækning Antal patienter Udbrud opdages og udredning igangsættes Ugenr for prøvedato, april til oktober 2014
35 LISTERIA: EPIDEMIOLOGERNES ROLLE Interviews 1. Klinisk del (hospital) Afdække sygdomshistorie underliggende sygdom 2. Fødevaredel (patient eller pårørende) Afdække eksponeringer steder Beskrive udbrud - Hvem, hvad, hvor? - Overvåge at kontrol af udbrud lykkedes Tæt samarbejde i lab, DCUG og andre institutioner Kommunikation/pressen Analytisk epidemiologi ikke mulig/relevant
36 LISTERIA UDBRUD - POINTER Løbende listeria overvågning vigtig - Humane isolater - Fødevare isolater - Humane interviews Epidemiologisk metode udfordres - Lang inkubationstid (3-70 dage) - Svækket gruppe - Høj dødelighed Tæt samarbejde på alle fronter - Særligt med fødevarebranchen
37 TAKE HOME MESSAGE Epidemiologien er en vigtig del af udbrudsudredning af fødevarebårne sygdomme Interviews og statistisk beregning er vigtige komponenter i epidemiologisk metode Udredning af fødevarebårne udbrud er et samarbejde mellem flere aktører Det er sjovt, lærerigt og aldrig forudsigeligt!
38 SPØRGSMÅL? Luise Müller,
De 10 trin Udbrudsopklaring på SSI
De 10 trin Udbrudsopklaring på SSI Steen Ethelberg Seniorforsker, afsnitsleder, Statens Serum Institut set@ssi.dk Hvem er vi? Udbrudsteam Afsnittet 4 personer Ref lab Bakterierne Os selv Danske samarbejdspartnere
Læs mereFødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010
Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og
Læs mereSygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU
Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet
Læs mereSMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering
SMITTESPORING MED MIKROBIOLOGISKE METODER nye muligheder med fuldgenom-sekvensering Eva Møller Nielsen cand.brom., PhD Sektionsleder, Fødevarebårne Infektioner Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol
Læs mereTilbagetrækning af fødevarer
Tilbagetrækning af fødevarer 27. april 2015 Syg af mad sådan findes årsagen Møde den 27 april 2015 kl 19 til 21:30 i Ingeniørforeningen, København Gitte Ortved Bjerager gorb@fvst.dk Specialkonsulent i
Læs mereLABORATORIEBASERET OVERVÅGNING AF SALMONELLA. Mia Torpdahl Fødevarebårne Infektioner Mikrobiologi & Infektionskontrol
LABORATORIEBASERET OVERVÅGNING AF SALMONELLA Mia Torpdahl Fødevarebårne Infektioner Mikrobiologi & Infektionskontrol SALMONELLA OVERVÅGNINGEN Registrering: Laboratoriet: Registrering af patienter i TarmBakteriologisk
Læs merePERSPEKTIVER PÅ OPSAMLING OG BRUG AF SUNDHEDSDATA
PERSPEKTIVER PÅ OPSAMLING OG BRUG AF SUNDHEDSDATA Tyra Grove Krause, Afdelingschef, overlæge, ph.d. Infektionsepidemiologi & Forebyggelse Statens Serum Institut email:tgv@ssi.dk PUBLIC HEALTH SURVEILLANCE
Læs mereSygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Baggesen, Dorte Lau Publication date:
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed: Ledelsessekretariatet Sagsnr.: 2014-60-169-00263 Dato: 17. august 2014 Redegørelse Fødevarestyrelsens håndtering af
Læs mereAnmeldelse af MRSA. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut
Anmeldelse af MRSA Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut Hvad skal anmeldes Fund af MRSA hos personer, der ikke tidligere er anmeldt, per 1. november 2006 Også personer kendt med MRSA,
Læs mereSidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud
Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk
Læs mereAnsøgning til ABT-fonden
Ansøgning til ABT-fonden Formål At modernisere det kliniske meldesystem Elektronisk blanket 1515 til embedslæger og epidemiologisk afdeling, SSI Forventet afklaring før sommer 2011! Mail 28/6-2011 Kære
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
MRSA udbrud: Erfaringer fra Region Syddanmark Spredning af en CC398 t034 PVL+ klon på en fødeafdeling hvad lærte vi? Jens Kjølseth Møller, Ledendeoverlæge, professor dr.med. KliniskMikrobiologiskAfdelingogInfektionshygiejniskEnhed,
Læs mereHOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller
Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereSKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 6. juni 2011 FVM 896 SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereHvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer
Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs mereColon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.
Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital
Læs mereopklaring af fødevare- og vandbårne sygdomsudbrud Fødevaredirektoratet Miljøstyrelsen Sundhedsstyrelsen Dansk Zoonosecenter
V E J L E D N I N G I opklaring af fødevare- og vandbårne sygdomsudbrud Fødevaredirektoratet Miljøstyrelsen Sundhedsstyrelsen Dansk Zoonosecenter Vejledning i opklaring af fødevare- og vandbårne sygdomsudbrud
Læs mereCPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland
CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland Fagligt Forum 18. maj 2017 David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital CPO udbrud/spredning i Region
Læs mereÅrsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT
Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde
Læs merePro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef
Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Kort om og afd. for Fødevaremikrobiologi Den nationale referencelaboratorie
Læs mereIN VITRO DIAGNOSTIKA
IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.
Læs mereLEGIONELLAPROBLEMATIKKEN OG DEN AKTUELLE SITUATION
LEGIONELLAPROBLEMATIKKEN OG DEN AKTUELLE SITUATION Søren A. Uldum Statens Serum Institut, Legionella Små stavformede Gram-negative bakterier (2μm), de fleste med en til to flagellar Der er beskrevet 59
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
DANMAP monitorering af antibiotikaforbrug og resistens - Og hvorfor det er så vigtigt at få infektionshygiejnen med Veterinary & food populations Design, adjustment & optimisation Laboratory analysis Data
Læs mereDen faglige evaluering af udbrudseftersporingen Salmonella Typhimurium U292
Den faglige evaluering af udbrudseftersporingen Salmonella Typhimurium U292 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag English summary Baggrund Kommissorium 1. Indledning 2. Organisationen: Den centrale udbrudsgruppe
Læs mereHACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge
HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode
Læs mereMiBa& EpiMiBa roller, systemoverblik og ny driftsløsning for MiBa. Slides til MiBa Repræsentantskabsmøde Jens Hvidberg, NSI
MiBa& EpiMiBa roller, systemoverblik og ny driftsløsning for MiBa Slides til MiBa Repræsentantskabsmøde Jens Hvidberg, NSI Hvem er NSI? National Sundheds-it (NSI) er en sektor under SSI. NSI har to hovedopgaver:
Læs mereMikrobiologibanken. Organisation og kommunikation. Kåre Mølbak Epidemiologisk afd.
Mikrobiologibanken. Organisation og kommunikation. Kåre Mølbak Epidemiologisk afd. Organisation Repræsentantskab Forretningsudvalg SSI følgegruppe Repræsentantskabet Består af: Alle de deltagende laboratorier
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs merePÅVISNING OG HÅNDTERING AF FØDEVAREBÅRNE UDBRUD
PÅVISNING OG HÅNDTERING AF FØDEVAREBÅRNE UDBRUD Eva Møller Nielsen Afsnitsleder, Fødevarebårne infektioner Afdeling for mikrobiologi og infektionskontrol Statens Serum Institut REGISTREREDE TILFÆLDE 1990-2012
Læs merePOINT OF CARE / TEMADAG
POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00
Læs mereAnnette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI
Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
FAGLIGT FORUM CPO-VEJLEDNINGEN ANMELDELSE OG IMPLEMENTERING HVAD ER STATUS? Mette Bar Ilan, Lone Jannok Porsbo og Anne Kjerulf 23. maj 2019 ANMELDELSE/INDBERETNING AF CPO JF. VEJLEDNING Der skelnes mellem
Læs mereStudiedesigns: Alternative designs
Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
Diagnostiske muligheder: SSI perspektiv Anette M. Hammerum, Seniorforsker Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe Statens Serum Institut eller Brug af
Læs mereFødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal
Læs mereMikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide
Læs mereVi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital
Vi kan gøre det lidt bedre Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Hvorfor? Hvorfor skal vi tale om det danske antibiotikaforbrug? Al anvendelse af antibiotika
Læs mereCampylobacter hvor står vi?
Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Læs mere16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder
16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.
Læs mereEvaluering af samarbejdet vedrørende håndteringen af udbruddet af salmonella U292
RAPPORT 18. december 2009 Evaluering af samarbejdet vedrørende håndteringen af udbruddet af salmonella U292 2/34 Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. Den Centrale Udbrudsgruppes organisering og belysning
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereK O M M I S S O R I U M
K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum
Læs mereKritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer
Læs mereMetoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS
Metoder til brugerdreven innovation: Projekt PaRIS Indlæg til møde 16/6 2011 i netværksgruppen om forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse v/peter Bogason, Bogason Consulting Konsortium
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereAfholdt d. 4. december 2018
FORELØBIGE RESULTATER FRA INTERVIEWS OG SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE FRA PH.D.-PROJEKT OM BRUG AF HAIBA-DATA Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Infektionsepidemiologi og Forebyggelse Central Enhed
Læs mereSpecialevejleding for klinisk mikrobiologi
j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereVurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver Publication date: 2017 Document Version
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs merePCR-baserede typningsmetoder anvendt i tarmbakteriologien eller Erfaringer med brug af MLVA i overvågningen af bakterielle zoonoser
PCR-baserede typningsmetoder anvendt i tarmbakteriologien eller Erfaringer med brug af MLVA i overvågningen af bakterielle zoonoser teen Ethelberg, set@ssi.dk eniorforsker i epidemiologi Typningscenteret,
Læs mereDrikkevandsforurening
Drikkevandsforurening Sundhedsfaglig rådgivning Christina Jönsson. Chefkonsulent, cand.scient. 21. februar 2019, EnviNa Drikkevandssikkerhed og beredskab på vandforsyninger Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereRepræsentantskabsmøde 8. oktober 2010
Repræsentantskabsmøde 8. oktober 2010 Agenda Kl. 11.00 Godkendelse af dagsorden Kl. 11.10 Status på MiBa Kl. 11.20 Aktiviteter i Miba, version 1 Kl. 11.25 Svarvisning og demonstration af WWBakt Kl. 12.15
Læs mereRAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.:
CENTRALT KOORDINEREDE LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT RAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.: 2013-28-629-00004 BAGGRUND OG FORMÅL Der er gennem
Læs mereIndholdsfortegnelse: Introduktion Problemstilling Baggrund Hypotese Materiale og metode Resultater...
Projektresumé: Mit projekt handler om at reducere madspild, og det skal gøres gennem en kemisk indikator, der fortæller, hvor meget CO2 der er i en kødpakke. Den kommer til at fungere ved at en pakke med
Læs mereHvordan kan man udvikle kliniske indikatorer, som siger noget om EPJ-anvendelsen? Set fra et implementeringsperspektiv!!
Hvordan kan man udvikle kliniske indikatorer, som siger noget om EPJ-anvendelsen? Set fra et implementeringsperspektiv!! 1. reservelæge ph.d. Gustav From Gastroenheden, Hvidovre Hospital Pointe Indikatorer
Læs mereOpdatering af risikorangeringen for patogener i spiseklar frugt og grønt
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 30, 2018 Opdatering af risikorangeringen for patogener i spiseklar frugt og grønt Korsgaard, Helle Bisgaard Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereHovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.
Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes
Læs mereUdvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer, modul 3
Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer, modul 3 Præsentation af data: design og evaluering af brugergrænseflader v/ Egil Boisen, AAU, Institut for Sundhedsteknologi Restaurant Skoven, Odense,
Læs mereRegistrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode
Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed
Læs merePrædiktiv mikrobiologi
Prædiktiv mikrobiologi af Tina Beck Hansen Hvad er det? Hvordan gøres det? Hvad bruger vi det til? Prædiktiv mikrobiologi Hvad er det? At forudsige mikroorganismers reaktion overfor omgivelserne 28/04/2015
Læs mereOpsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte
Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereStyring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse
Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements
Læs mereResistente bakterier
Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereINFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA. Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund
INFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund DATA UDTRÆK FRA MIBA Generelle overvejelser Case definition Udtræksparametre Ønskede variable i udtræk Analyse
Læs mereNetværksmøde for kommuner i Region Sjælland. Vandforsyning
Netværksmøde for kommuner i Region Sjælland Vandforsyning Emil Johannesen. Fuldmægtig, cand.scient.san.publ. Christina Jönsson. Chefkonsulent, cand.scient. Vordingborg 24-05-2018 Hvad laver Styrelsen for
Læs mereReferenceintervaller
Referenceintervaller Før, nu og i fremtiden KBI :: CER DEKS Brugermøde 08-09-2010 Ulrik Gerdes Overlæge, dr.med. Klinisk Biokemisk Laboratorium Århus Universitetshospital Risskov 1 Anbefalet litteratur
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereProblemidentifikation fx udbrud Overvågning Intervention Effekt
EPIDEMIOLOGI EPIDEMIOLOGI Epidemiologi er hjørnestenen i ethvert smitteberedskab. Statens Serum Instituts epidemiologiske virke favner bredt fra sygdomsovervågning og udbrudskontrol over bioterrorberedskab
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/99/EF
12.12.2003 L 325/31 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde Den danske mikrobiologidatabase
. 10. februar 2010 Referat af repræsentantskabsmøde Den danske mikrobiologidatabase Tid: 15. januar klokken 11.00-14.00 Sted: Bygning 23. Statens Serum Institut, Artillerivej 5, København S Fremmødte:
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk mikrobiologi
Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af
Læs mere7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget
7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,
Læs mereEpidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.
Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab Introduktionsmodul definition/ EPIDEMIOLOGI - epi (ved, omkring) - demos (folket) - logos (læren om..) Den videnskabelige disciplin som omhandler
Læs mereRene, friske fødevarer i Danmark?
Rene, friske fødevarer i Danmark? Danskernes mad er blevet global. Hvor vi før spiste efter årstiderne, kan vi nu året rundt købe de samme madvarer i supermarkedet, importeret fra hele verden. Men er det
Læs mereÅrsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT
Årsrapport: MRSA i Danmark 2011 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2011. Et førstegangstilfælde
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs merePræsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;
Læs mereAnalysemetoder i relation til: Myndighedskontrol og lovgivning nu og i fremtiden
Analysemetoder i relation til: Myndighedskontrol og lovgivning nu og i fremtiden Niels Ladefoged Nielsen Fødevarestyrelsen Laboratoriet, Sektion for Mikrobiologi Billund d. 28. maj 2015 Eksempler på lovgivning
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr
LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereGodkendelse af medicinsk udstyr
Godkendelse af medicinsk udstyr 2 Hvad er medicinsk udstyr? Medicoprodukter eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på hospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen.
Læs mereSygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereHvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik
Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske, Rigshospitalet Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, CEI, Statens Serum Institut Torsten Slotsbjerg,
Læs mere