Diagnostik, kontrol og forebyggelse
|
|
- Joachim Larsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diagnostik, kontrol og forebyggelse af bakterielle og virale sygdomme hos dyr 45 medarbejdere med 12 forskellige nationaliteter er ansat i Sektion for Veterinær Klinisk Mikrobiologi. Her forskes i feltet fra udvikling af diagnostiske værktøjer over antibiotikaresistens til at undersøge molekylære processer i bakterier og virus. Forskningen har stor samfundsbetydning og får endnu mere i takt med, at sektionen overtager ansvaret for rådgivning om infektionssygdomme og antibiotikaresistens i det veterinære beredskab. Serie: Tæt på IVH Med en artikelserie i DVT sætter vi fokus på de enkelte sektioner på IVH for at gøre DVTs læsere klogere på de aktiviteter, der foregår, herunder den veterinære forskning, og hvorledes denne bidrager til myndighedsbetjeningen. TEKST PIA RINDOM - Som udgangspunkt er det de fem professorater, der definerer udviklingen i den forskning, der foregår i Sektion for Veterinær Klinisk Mikrobiologi, fortæller John Elmerdahl Udover at være leder af den store sektion under Institut for Veterinær- og Husdyrsygdomme på KU SUND er han professor i veterinær mikrobiologi. De øvrige professorater, som sektionens kontorer huser, er One Health antimikrobiel resistens, fjerkræsygdomme, præventiv veterinær mikrobiologi og virologi, som er et professorat, KU netop har oprettet i forbindelse med overtagelse af myndighedsbetjeningen. Til sommer udvides gruppen yderligere med to professorater inden for de eksotiske virussygdomme. Jeg spørger John Elmerdahl Olsen, hvad der kendetegner forskningen i sektionen, og han forklarer, at det helt store forskningsområde lige nu er at finde alternativer til behandling med antibiotika, og hvordan det er muligt helt at undgå antibiotikabehandling til visse sygdomme. Men forskningen er også koncentreret om, hvordan det er muligt at opnå en så god antibiotikabehandling som muligt. - Vi ved godt, at der ikke bliver en verden uden antibiotika. En del af dette store forskningsområde handler derfor også om at»behandle ordentligt«, når der skal behandles. Og så er vi lige så stille ved at få gang i genetableringen af den meget vigtige forskning i virussygdomme hos danske husdyr, siger John Elmerdahl Han fortæller også, at de i øjeblikket i samarbejde med to andre sektioner ved instituttet har sat de store flokbehandlinger af diarré hos fravænningsgrise og navlebetændelser hos smågrise under lup. - I forbindelse med forskningen genopliver vi dét, som ældre dyrlæger vil kunne huske som»taastrupmodellen«. Det går ud på, at vi samler ekspertise i klinisk mikrobiologi og patologi i studier af de besætninger, der har problemer. Vi vil finde ud af: Er de helt sikre på, hvad de behandler imod, hvor meget sygdom er der, når de behandler, og om det overhovedet er nødvendigt at behandle? Det skal være med til at give os nogle meget klare retningslinjer til dyrlægerne. Andre redskaber i den boldgade handler om bedre og mere udbredt brug af diagnostik og om guidelines, der kan medvirke til at gøre brugen af antibiotika optimal. - Lige nu kører vi fx et stort projekt, hvor vi sammen med et lille biotekfirma, DNA Diagnostics, LVK Dyrlægerne og Fødevareøkonomisk Institut undersøger udbyttet af at flytte moderne diagnostik ud i produktionsdyrspraksis, sådan at det ikke kun er mastitis, men også diarré og lungebetændelse, der diagnosticeres i klinikken, fortæller John Elmerdahl 14 DVT
2 FOTO PIA RINDOM Professor John Elmerdahl Olsen og professor Luca Guardabassi. Han forklarer, at fokus både er på samfundsgevinsten ved, at sygdomsbehandling i højere grad er baseret på korrekt mikrobiologisk diagnostik og på det økonomiske forretningsaspekt for landmand og dyrlæge. - Det er forskning, som vi håber bringer en merværdi, både økonomisk og i forhold til produktionen, samtidig med, at vi minimerer udvikling af antibiotikaresistens, og at resultaterne dermed kan blive et incitament til, at flere praksis vil gøre mere brug af mikrobiologisk diagnostik. - Vi er så langt, at LVK allerede i praksis bruger den diagnostik, vi har udviklet til lungebetændelse hos kalve. Vi er klar til at starte med meget mere intensiv diagnostik af diarré hos grise, og vi er lige ved at være færdige med metoden til diagnostik af kalvediarré. Det er de tre sygdomskomplekser, vi bruger i forskningen, siger John Elmerdahl Korrekt brug af antibiotika - Vi har selvfølgelig et godt overblik over resistensforekomst hos danske dyr, men det har ikke været vores primære strategi at påvise problemet. Vi er mere optaget af at forske i løsninger på antibiotikaresistens, siger professor Luca Guardabassi. Han er professor i One Health antibiotikaresistens og er ansat fifty-fifty på KU og Royal Veterinary College i London. - En vigtig del af forskningen i brug af antibiotika er at sætte målepunkter for de tilgængelige antibiotika og tjekke den kliniske forudsigelighed for at sikre, at det er de rigtige informationer, der ligger til grund for dyrlægernes brug af antibiotika. Og det er noget af det, vi også arbejder med, fortæller Luca Guardabassi. En stor del af den forskning, han beskæftiger sig med, er ikke kun rettet mod Danmark, men har internationalt perspektiv og sker i samarbejde med internationale forskergrupper, både i EU-regi og internationale organisationer. Både Luca Guardabassi og lektor Peter Damborg der er ankerperson på den danske antibiotikavejledning til familiedyr er dybt involveret i flere internationale initiativer om antibiotikaguidelines. Blandt andet deltager Luca Guardabassi i guidelinegrupper i regi af WSAVA (World Small Animal Veterinary Association) og ESCMID (European Society for Clinical Microbiology and Infectious Diseases). Arbejdet her går ud på, at koge de mange anbefalinger til brug af antibiotika ned i et simpelt format, så de er nemme at gå til for dyrlæger alle steder i verden. - Når antibiotika bruges rigtigt, er det en måde at forhindre udvikling > Forskningen på Sektion for Veterinær Klinisk Mikrobiologi omfatter også ikke infektiøse tilstande som fx frakturer af brystbenet hos æglæggende dyr. Her er det døde høns, der bliver CT scannet. 4 forskergrupper, en DNA-sekvensenhed og et mindre diagnostisk laboratorium Præventiv veterinær mikrobiologi: Professor Anders Miki Bojesen. One Health antimikrobiel resistens: Professor Luca Guardabassi. Molekylær veterinær bakteriologi: Professor John Elmerdahl Virologi: Professor Lars Erik Larsen. Core facility DNA-sequencing: Lektor Arshnee Moodley SUND VET diagnostik: Lektor Peter Damborg FOTO KU SUND DVT
3 en vaccine, der ser ud til at dække meget bredt og derfor repræsenterer et reelt alternativ til antibiotika. Vaccinen er under forberedelse til kommerciel lancering, fortæller professor Anders Miki Bojesen. - Sideløbende har vi også mere basal forskning, siger Luca Guardabassi. - John og jeg arbejder fx med en idé om, at man kan forhindre resistente bakterier i at udtrykke deres resistens. Så i stedet for at udvikle nye antibiotika, prøver vi at finde stoffer, der forhindrer bakterien i at være resistent. Professor Anders Miki Bojesen (nr. to fra venstre) sammen med laboranterne Tony Bønnelycke og Dan Friis Ryttov og Ewa Kuniska (tidligere laborant i Sektion for Fødevaresikkerhed og Zoonoser). af resistens, understreger Luca Guardabassi og hopper straks videre og fortæller om et stort projekt i EU-regi, der involverer 44 veterinærskoler i Europa. - Med et spørgeskema målrettet veterinærstuderende på sidste år, når de er i klinikken, tester vi deres kendskab til korrekt brug af antibiotika. På den måde får vi viden om studerendes niveau og dermed indirekte kvaliteten af læringen på universiteterne i de forskellige lande. Vi er i slutfasen af projektet, og det bliver meget interessant at se resultaterne. På den måde kan vi spotte forskelligheder i den måde, veterinærstuderende er uddannet på i antibiotikaresistens og antibiotikabehandling. Planen er at illustrere forskellen mellem studerendes viden på kort over Europa. Det bliver interessant at se, hvordan Skandinavien skiller sig ud i forhold til de andre regioner i Europa, siger Luca Guardabassi. Alternativer til antibiotika Bakteriofager er ét af de områder, der forskes i som et alternativ til antibiotika. John Elmerdahl Olsen fortæller, at der er flere spændende undersøgelser i gang i sektionen bl.a. et projekt, hvor æg fra høns bliver sprøjtet med bakteriofager, der så vil nedkæmpe Escherichia coli bakterier, der senere i livet kan kolonisere og give infektion hos høns. FOTO KU SUND - Bakteriofagernes evne til at bekæmpe en eksperimentel infektion af æggelederen hos voksne høns undersøges i et andet projekt, og det undersøges også, om fager kan fungere som et»desinfektionsmiddel«mod S. uberis på den måde, at fagerne spredes rundt om køer. Lektor Line E. Thomsen har også gennem lang tid udført forsøg med peptider som alternativ til antibiotika. Disse stoffer viser også lovende resultater i indledende forsøg, siger John Elmerdahl Jeg spørger John Elmerdahl Olsen, hvad den gode historie er i forhold til det tryk, der er mod brugen af antibiotika. Der er flere svar, og et af dem er, at det skubber på et skift fra behandling til forebyggelse, hvor også vaccinerne bliver stadigt vigtigere. Af samme grund er udvikling af vacciner motoren i den forskning, der er koncentreret om at forhindre sygdomsudvikling. Sektionen har flere vaccineprojekter, bl.a. afprøvning af en Pseudomonas-vaccine til hunde og udvikling af en vaccine mod fravænningsdiarré hos grise. En stor udfordring i forhold til vacciner er, at de skal dække bredt og ikke kun bestemte serotyper. - Hér står vi over for et gennembrud med en vaccine imod Gallibacterium anatis. Det er en bakterie, der betyder meget hos fjerkræ på verdensplan. Her har vi udviklet Den grundlæggende sygdomsforståelse En lige så vigtig del af forskningen i Sektion for Veterinær Klinisk Mikrobiologi er spørgsmålet: Hvorfor giver bakterier og virus sygdom hos dyrene? - Dette er et af de forskningsområder, hvor hele sektionen bidrager. Gruppen, der arbejder med fjerkræsygdomme, udvikler fx tit avancerede sygdomsmodeller, som vi andre kan bruge til grundlæggende målinger af sygdomsmekanismer. Og vores molekylære mikrobiologer fremstiller bakterier og virus med ændrede genetiske egenskaber, som vi efterfølgende bruger i forskningen, forklarer John Elmerdahl - Et eksempel på den grundlæggende forskning er, at vi undersøger værtsspecificitet i Salmonella dvs. hvorfor giver Salmonella Dublin stort set kun sygdom i kvæg, og hvorfor giver Salmonella Gallinarum og Pullorum kun sygdomme i fjerkræ? Det ved vi ikke og derfor heller ikke, om vi kunne forhindre sygdom ved at blokere deres værtsadapterende mekanismer. John Elmerdahl Olsen føjer til, at det er en gruppe af kinesiske studerende, der arbejder med Salmonella Gallinarum og Pullorum, fordi især Pullorum stadig er et stort problem i kinesisk landbrug. De kinesiske studerende tæller med i de mange forskellige medarbejdernationaliteter i sektionen. I alt bliver det til 22 udenlandske statsborgere fra 12 forskellige lande. Et område, der også har været forsket længe i, er betydningen af latente streptokokinfektioner for > 16 DVT
4 Virologi er genetableret på IVH De sidste 10 år har der ikke været en veterinær virusgruppe på KU, og derfor har ansvaret for undervisningen i virologi været varetaget af DTU Veterinærinstituttet. Men med KU/SSI s overtagelse af det veterinære beredskab er der nu genetableret en virologisk forskergruppe på KU. Professor Lars Erik Larsen fra DTU er den første af tre professorer i virologi, der er blevet ansat på IVH i forbindelse med den virologiske satsning. I juli måned følger Graham Belsham og i en delestilling med SSI Anette Bøtner fra virusgruppen på Lindholm. Lars Erik Larsen har de sidste 10 år været ansvarlig for undervisningen af veterinærstuderende og har derfor et indgående kendskab til instituttet og sektionen. Og han mener, at det er lidt som at vende hjem. - Jeg mener, at et universitet, som uddanner dyrlæger, bør have en virologisk forskningsgruppe, da virus spiller en stor rolle for sundheden hos kæledyr, produktionsdyr og vildt. Hvilken betydning får skiftet fra DTU til KU/SSI i den måde, den virologiske forskning er organiseret? - På DTU havde jeg en gruppe af laboranter, forskere, ph.d.- og specialestuderende, der varetog opgaver indenfor kommerciel diagnostik, det laboratoriemæssige beredskab samt forskningsprojekter. Fremover vil det laboratoriemæssige beredskab varetages af SSI, som har ansat fire laboranter og en seniorrådgiver fra min tidligere gruppe, mens jeg i samarbejde med de øvrige professorer skal bygge en ny gruppe op på KU. Denne gruppe skal fremover varetage rådgivningen og forskningen tilknyttet det veterinære beredskab, undervisningen af dyrlægestuderende samt gennemføre virologiske forskningsprojekter i tæt samarbejde med instituttets andre medarbejdere. Hvordan vil forskergruppen blive opbygget? - Vi har endnu ikke helt fastlagt den langsigtede strategi for virusforskningen på IVH, men jeg forventer, at vi vil fortsætte med at gennemføre forskningsprojekter indenfor alvorlige og betydende virusinfektioner hos svin, kvæg, mink og vildt og også bibeholde fokus på zoonotiske virusinfektioner som influenza og Hepatitis E. Hvilke fordele ser du ved, at virologi kommer tilbage til KU? - Flytningen til KU åbner for nye muligheder. Dels ved at vi kommer tættere på de studerende, hvilket giver bedre muligheder for specialeprojekter. Dels vil vi have bedre mulighed for også at iværksætte projekter indenfor fjerkræ, hunde, katte og heste, hvilket ikke var i fokus på DTU. Derudover er vi interesseret i at benytte de kontakter, IVH har med samarbejdspartnere i udviklingslande, til en øget indsats indenfor alvorlige virus i lande som Tanzania, Bolivia og Vietnam. Generelt forventer vi, at forskningen også fremover vil blive udført i tæt samarbejde med myndighederne og erhvervet, og vi vil fortsætte med at ansøge om eksterne midler i danske og internationale fonde. Ser du udfordringer? bliver et til tider kaotisk overgangsår, hvor fokus vil være på at få det veterinære laboratorieberedskab etableret på SSI, samt at få etableret faciliteterne her på KU. Men jeg er blevet taget rigtig godt imod her på KU, og jeg er sikker på, at den veterinære virologi er godt tjent med at være tilknyttet IVH, især nu hvor DTU slet ikke prioriterer det veterinære område, slutter Lars Erik Larsen. DVT
5 Diagnostik af bakterier sker ved hjælp af de nyeste metoder, herunder MALDI-TOF (billedet) og DNA-sekventering. fertilitet hos heste. Professor Anders Miki Bojesens gruppe har vist, at Streptococcus zooepidemicus, som i forvejen er den hyppigste årsag til endometritis hos hopper, er i stand til at etablere dybe infektioner i endometriet og gå i dvale. - Det gør det svært at påvise infektionen og ikke mindst at behandle med antibiotika. Ved at»vække«de»sovende«bakterier er det muligt at diagnosticere og behandle infektionen. Forskningen har ledt til, at der er udskilt et lille biotekfirma, og sektionen støtter helhjertet, at forskningsresultater på den måde omsættes i praktisk brug, siger Anders Miki Bojesen. Grundlæggende sygdomsforståelse handler også om, hvilke bakterier der faktisk er de ansvarlige for at give sygdom. Det vil sige at få bakterierne puttet i de rette kasser (taksonomi). Og her kan sektionen bryste sig af at være verdensmester på familien af Pasteurella-bakterier. - Henrik Christensen er formand for den komité, der styrer taksonomien af Pasteurella-familien. Han sidder ligeledes i verdenskomiteen for rådgivning om taksonomi af bakterier, siger John Elmerdahl Olsen og forklarer, at det internationale arbejde sigter mod, at taksonomien skal afspejle bakteriernes udviklingshistorie. - Bagsiden er desværre, at nogle af de velkendte bakterier får nye navne som følge af dette arbejde. Udviklingshistorien skal være den, der afgør, om to bakterier er beslægtede med hinanden ikke om de tilfældigvis begge er laktose-positive og det er den redefinering, vi er i gang med, siger Henrik Christensen. Sektionen huser faget fjerkræsygdomme. Her er fokus på en række produktionssygdomme, især E. coli-infektioner af æggelederen, som er en af de hyppigste dødsårsager hos høns. Men der forskes også i ikke-infektiøse tilstande såsom frakturer af brystbenet hos æglæggende dyr. Denne tilstand er ifølge John Elmerdahl Olsen et af de største velfærdsproblemer i moderne ægproduktion. Fagområdet står over for et gennembrud i forståelsen af denne sygdom, baseret på opdagelser gjort i samarbejde med Afdeling for Retsmedicin på Rigshospitalet. Vi er infektionsmikrobiologer alle sammen Med tilkomst af virologi er der i alt fire forskergrupper under Sektion for Veterinær Klinisk Mikrobiologi. Formelt koordineres samarbejde og aktiviteter på sektionsmøder, men John Elmerdahl Olsen lægger vægt på, at der er en relativ flad struktur, og at folk har forskningsfrihed. - Hvis folk kan skaffe penge, er det i princippet deres frie ret selv at bestemme, hvad de vil forske i inden for vores fagområder. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vores forskning spiller sammen. Derfor er vi ikke så firkantede med, hvem der hører til i de forskellige forskergrupper. Folk taler sammen på kryds og tværs. Vi er dybest set infektionsmikrobiologer alle sammen. Forskergrupperne bliver derfor lidt mere en organisatorisk størrelse. I det virkelige liv er der et meget stort overlap mellem projekterne i forskergrupperne, og også på tværs af de to sektioner, der har til huse her i bygningen. Vi deler alle faciliteter, apparaturer og servicefaciliteter med Sektion for Fødevaresikkerhed og Zoonoser, og vi arbejder tæt sammen med dem i flere projekter. Myndighedsbetjeningen 1. marts 2019 overtog Sektion for Veterinær Klinisk Mikrobiologi ansvaret for rådgivning vedrørende aviær influenza og Newcastle disease samtidig med, at det diagnostiske beredskab overgik til Statens Serum Institut. Senere følger flere opgaver med. - Min forventning er, at vi kommer meget på banen i spørgsmål om, hvordan vi skal takle problemet med antibiotikaresistens. Desuden kommer vi helt klart mere på banen i forhold til virus. Virologi er helt central i myndighedsbetjeningen sammen med epidemiologi. Tænk bare på truslen fra afrikansk svinepest, betoner John Elmerdahl - Det ansvar, vi har fået i forhold til myndighedsbetjeningen, er at kunne give den mest optimale rådgivning på basis af»state of the art«forskning. Det er en stor tilfredsstillelse, at den viden, vi tilvejebringer ved forskningen, skal bruges direkte til at rådgive myndighederne om, hvad de kan gøre. Et vigtigt aspekt i forbindelse med rådgivningen er også at kunne vurdere, hvor sikre vi er i det, vi siger altså hvor god evidens er der for at sige det ene og det andet? Det er mantraet i det nye veterinære konsortium mellem KU og SSI. John Elmerdahl understreger, at der endnu ikke er etableret et helt tæt samarbejde mellem SSI og KU, men der er mange forskningsprojekter på tværs og de kender hinanden godt. - En meget positiv ting, der ikke har været snakket så meget om, når man har talt for og imod, at myndighedsbetjeningen nu overgår fra DTU til KU/SSI, er, at den viden, vi automatisk opnår ved at være del af rådgivningen, bliver født direkte ind i uddannelse af næste generation af dyrlæger, som vi jo har ansvaret for at undervise. Den synergi har ikke været der før, så det er win-win for samfundet. 18 DVT
Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet
Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet Anders Miki Bojesen Præventiv Veterinær Mikrobiologi Dias 1 Fjerkræforskning og undervisning på KVL/KU 1903 Hundeklinikken 1956 Professor H. E. Marthedahl Lektor
Læs mereOne Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor
One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres
Læs mereAntibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik
Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs mereAntibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?
Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereTak for invitationen
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Tak for invitationen uden KØBENHAVNS UNIVERSITET Kravene til fremtidens dyrlægeuddannelse edens 3. februar, 2016 Professor Ulla Wewer,
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereDiarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
Læs mereEffekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Læs mereFødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens
Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens 2017 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Regeringens målsætninger for resistens på fødevare- og veterinærområdet... 3 1.2 Centrale elementer i Fødevarestyrelsens
Læs mere»Vi skal fortsat være lige så forudseende som Veterinærinstituttets grundlæggere«
»Vi skal fortsat være lige så forudseende som Veterinærinstituttets grundlæggere«den 9. september 2008 var det 100 år siden, at Serum laboratoriet blev grundlagt. I dag er navnet DTU Veterinærinstituttet.
Læs mereSygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereAntibiotikaforbrug overvåges grundigt
1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor
Læs mereProfessor Anders Miki Bojesen University of Copenhagen Research Centre for Control of Antibiotic Resistance
Professor Anders Miki Bojesen University of Copenhagen Research Centre for Control of Antibiotic Resistance Høj belægningsgrad Forebyggelse (biosecurity & vaccination) Immunologisk sårbare Antibiotika
Læs mereResistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?
Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereZoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!
Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs mereDet veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,
Læs mereIN VITRO DIAGNOSTIKA
IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.
Læs mereBliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
Læs mereResistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Læs mereHUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH
HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier
Læs mereEksperterne fosser ud af beredskabet
Weekendavisen #31 1.sektion 3. August - 9. August 2012 Eksperterne fosser ud af beredskabet Af Jens Laurits Larsen Kronik. Den herskende strukturitis, strategitis og administrative elefantitis betyder,
Læs mereONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017
ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereÅrsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser
Læs meresvin i Danmark
SVIN Laboratorieundersøgelser vedrørende sygdomme hos svin i Danmark 214-217 SVEN ERIK LIND JORSAL 1, VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, BIRGITTA SVENSMARK 2, NIELS TOFT 1 1 DTU Veterinærinstituttet 2 SEGES Laboratorium
Læs mereTravheste som forsøgsheste
Travheste som forsøgsheste Forskning i hjerteflimmer hos heste resultater der gavner både hest og menneske Professor Rikke Buhl og Hospitalschef Susanne Nautrup Olsen De fleste travfolk har oplevet, at
Læs mereResistente bakterier
Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning
Læs mereMRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer
Læs mereKursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI
Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb
Læs mereProbiotika. Poul Bækbo. - fravænning af en sund gris? Chefkonsulent, dyrlæge. Fodringsseminar
Probiotika - fravænning af en sund gris? Poul Bækbo Chefkonsulent, dyrlæge Fodringsseminar 10.04.19 Hvem er Poul Bækbo? 2.. Dyrlæge i 1982 ph.d. 1989 Dipl. ECPHM 2009 Specialdyrlæge 2018 To år i almen
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereDiarré hos klimagrise og slagtesvin
Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut
Læs mereOvergangsordninger for veterinæruddannelserne 2005 til juli 2011
Overgangsordninger for veterinæruddannelserne 2005 til 2009 28. juli 2011 Retningslinier for overgangsordning: Studerende der er startet i 2004 på 5,5 års kandidatuddannelse afslutter efter 2005 studieordningeren
Læs mereSTOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereSamrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 259 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i
Læs mereKvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres
Læs mereInfluenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet
Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Indlæg mink årsmøde Vetteam 16 Januar 2018 Indhold - overskrifter Basalt om
Læs mereVeterinære beredskabsøvelser
Veterinære beredskabsøvelser Udvikling og afprøvning af det veterinære beredskab Hanne M. Hansen, kontor for husdyrsundhed Det veterinære beredskab kort! Hvad? Hvorfor? Hvordan? Veterinære beredskabsøvelser
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereBørbetændelse hos køer
Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening
Læs mereAnders Permin DVM, PhD DTU
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Anders Permin DVM, PhD DTU Fjerkræproduktion i Dk Muligheder & Udfordringer Fjerkræproduktionen i DK 2014 28 mio stk fjerkræ fordelt
Læs mereRåmælk, immunisering og sundhed
Råmælk, immunisering og sundhed - resultater fra et forsøg i 6 økologiske besætninger Organic RDD 2.2 projekt ViOrCa koordineret af ICROFS og finansieret af GUDP Mari Reiten Phd-studerende, Institut for
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereResistente stafylokokker blandt kvægfolk
KvægInfo nr.: 1750 Dato: 26-06-2007 Forfatter: Luca Guardabassi, Arshnee Moodley, Søren Saxmose Nielsen Arshnee Moodley 1, Søren Saxmose Nielsen 2, Luca Guardabassi 1 1 Institut for Veterinær Patobiologi,
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereBILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND
BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND Aftale om tilknytningsformer Regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland er med
Læs mereMiljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming
Læs mere7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget
7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereBehandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin
Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter
Læs mereKlinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa
Klinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa Danmarks Tekniske Universitet (DTU) SEGES Utrecht University Outline Formålet
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereAntibiotikaresistens generelt
Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008
Læs mereNy model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin
Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i
Læs mereLis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ
Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!
Læs mereUdvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg
Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,
Læs mereEksogene håndinfektioner:
Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt
Læs mereBRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech
BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner
Læs mereInitiering af human og veterinær beredskab set ud fra et OneHealth perspektiv i Grønland som en væsentlig del af Arktis
Initiering af human og veterinær beredskab set ud fra et OneHealth perspektiv i Grønland som en væsentlig del af Arktis af Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Februar 2015 VFMG- Veterinær- og
Læs mereStatus på PRRS fra Ornestation Horsens
Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges
Læs mereÅrsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service. Bo Martin Bibby. 17. januar Aarhus Universitet
Årsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service Bo Martin Bibby 17. januar 218 Health Aarhus Universitet 1 1 Indledning Den biostatistiske rådgivningsenhed (BIAS - BIostatistical Advisory Service) blev
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereHåndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs mereProjektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt
Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Til at få ens projekt godkendt (projekter under studiet, bachelor, speciale, ph.d.) Til at søge
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Palliativ indsats til børn og unge i Danmark, 25 okt. 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs mereANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
Læs mereNYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016
NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)
Læs mereOptimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.
Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere
Læs mereTALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereDet Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:
Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists
Læs mereAftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark
Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark Marts 2018 Aftale om styrket indsats mod afrikansk svinepest Afrikansk Svinepest (ASP) er en alvorlig smitsom
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereSmittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL
Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse
Læs mereEpidemiologi, forskning og udfordringer
Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier
Læs mereAvl for forbedret velfærd hos hunde
Avl for forbedret velfærd hos hunde Iben Meyer og Peter Sandøe IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Fokus på avl af hunde 2 Deltagere i projektet Peter
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereVeterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%
Læs mereHARMONI PÅ BEDRIFTEN DIN KOMMUNE DIN MEDSPILLER
Kvægkongres 2015 Specialkonsulent Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES HARMONI PÅ BEDRIFTEN DIN KOMMUNE DIN MEDSPILLER DAGENS PROGRAM Baggrunden for idéen til Harmoni på bedriften Præsentation af forarbejdet
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereantibiotikaforbruget
Seneste udvikling i antibiotikaforbruget til dyr i Danmark Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg 1,2 % fra 114,1 tons i 25 til 116,2 tons i 26 som følge af et øget forbrug især i akvakultur, men
Læs mereMRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus
Læs mere