TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 29. maj 2018 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Allan S. Andersen, Brian Bruun, Carsten Fuhr, Dorthe Hecht, Einer Lyduch, Frants Nielsen, Heidi Ladegaard, Henrik Zimino, Ingelise Andersen, Jan R. Jakobsen, Klaus Bach, Lars Hein, Liv Gam, Mads Vinterby, Marlene Nyberg, Patrick Lehto, Paw Karslund, Vibeke Rasmussen, Winnie Sørensen Frants Nielsen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Anmodning om udtræden af kommunalbestyrelsen - Heidi Ladegaard (V) Anmodning om udtræden af kommunalbestyrelsen - Frants Nielsen (V) Besættelse af poster og hverv herunder rokeringer m.v Forskudt valg til skolebestyrelsen - Korsvejens skole Handicapplan FGU indstilling om dækningsområde mv. til ministeriet Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder den 18.4., 2.5., 9.5. og Spørgetid Udbud om tøjvask for borgere - LUKKET SAG Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder den 18.4., 2.5., 9.5. og LUKKET SAG...18 Bilagsoversigt

3 Kommunalbestyrelsen d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 17/31462 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Frants Nielsen BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt herunder at tillægsdagsordenspunket indgår som punkt 8 og de efterfølgende punkter rykker tilsvarende. 2

4 Kommunalbestyrelsen d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 17/31462 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Frants Nielsen BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Ingen. 3

5 Kommunalbestyrelsen d Anmodning om udtræden af kommunalbestyrelsen - Heidi Ladegaard (V) Åben sag Sagsnr.: 18/10253 Sagsansvarlig: yvk.of Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Kommunalbestyrelsen skal godkende kommunalbestyrelsesmedlem Heidi Ladegaards (V) anmodning om varig udtræden af Tårnby Kommunalbestyrelse og indtræden af 1. stedfortræder Ali Qais (V). UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kommunalbestyrelsesmedlem Heidi Ladegaard har ved brev modtaget den 25. april 2018 anmodet om, at hun med virkning fra 31. maj 2018 ønsker at udtræde af kommunalbestyrelsen. Årsagen til ønsket om udtræden er begrundet i helbredsmæssige og familiære årsager, jf. bilag 1. Det følger af lov om kommunale og regionale valg (valgloven) 103, stk. 1, at et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Begrundelsen er tilstrækkelig til at begære sig fritaget for hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem og dertil hørende udvalg m.v. Det anbefales derfor, at anmodningen imødekommes. Det følger ligeledes af valglovens 104, at når et medlem i valgperiodens løb udtræder, indtræder vedkommendes stedfortræder efter reglerne i valglovens 91 i det pågældende medlems sted. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om udtræden skal imødekommes træffes af kommunalbestyrelsen, jf. valglovens 103, stk. 2. Det kan oplyses, at ved kommunalbestyrelsesvalget den 21. november 2017 blev Ali Qais valgt som 1. stedfortræder på liste V. I overensstemmelse med valglovens 104, jf. 91 bliver Ali Qais tilskrevet om at indtræde i kommunalbestyrelsen. I henhold til lov om kommunernes styrelse 28, stk. 1, skal der også ske udpegning til de ledige pladser i udvalg m.m. Heidi Ladegaard er medlem af følgende udvalg: Økonomiudvalg Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg 4

6 Kommunalbestyrelsen d Sundheds- og Omsorgsudvalg Teknik og Miljøudvalg Derudover er Heidi Ladegaard medlem/suppleant af: Folkeoplysningsudvalget (medlem) Handicapråd (suppleant) KL Delegerede, repræsentantskab og KL s kontaktråd (delegeret) Valgbestyrelse ved Folketingsvalg (medlem) Valgbestyrelse ved Kommunalbestyrelsesvalg 2021 (medlem) Åbenhed og Borgerinddragelse 17, stk. 4 udvalg (medlem) Sagen om udpegninger m.v. til disse poster behandles på nærværende dagsorden under pkt. 5. LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg 103, stk.1-2., 104, og lov om kommunernes styrelse 28, stk. 1. INDSTILLING Borgmesteren indstiller til kommunalbestyrelsen; 1. at kommunalbestyrelsesmedlem Heidi Ladegaards (V) anmodning om udtræden af kommunalbestyrelsen, udvalg og bestyrelser, som det fremgår af indstillingen gældende fra 31. maj 2018 imødekommes, jf. bilag 1 og 2. at 1. stedfortræder for liste V, Ali Qais indtræder i kommunalbestyrelsen gældende fra og med 1. juni 2018 til og med 31. december BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Anmodning om udtræden - Heidi Ladegaard /18 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Indstillingen tiltrådt. 5

7 Kommunalbestyrelsen d Anmodning om udtræden af kommunalbestyrelsen - Frants Nielsen (V) Åben sag Sagsnr.: 18/10253 Sagsansvarlig: yvk.of Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Kommunalbestyrelsen skal godkende kommunalbestyrelsesmedlem Frants Nielsens (V) anmodning om varig udtræden af Tårnby Kommunalbestyrelse og indtræden af 2. stedfortræder Dennis Wollesen Clausen (V). UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kommunalbestyrelsesmedlem Frants Nielsen har ved mail af 16. april 2018 anmodet om, at han med virkning fra 31. maj 2018 ønsker at udtræde af kommunalbestyrelsen. Årsagen til ønsket om udtræden er begrundet i, at Frants Nielsen (V) på grund af forretninger ikke længere har mulighed for at varetage hvervet forsvarligt. Det er således arbejdsmæssige årsager, der ligger bag anmodningen om udtræden, jf. bilag 1. Det følger af lov om kommunale og regionale valg (valgloven) 103, stk. 1, at et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Begrundelsen er tilstrækkelig til at begære sig fritaget for hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem og dertil hørende udvalg m.v. Det anbefales derfor, at anmodningen imødekommes. Det følger ligeledes af valglovens 104, at når et medlem i valgperiodens løb udtræder, indtræder vedkommendes stedfortræder efter reglerne i valglovens 91 i det pågældende medlems sted. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om udtræden skal imødekommes træffes af kommunalbestyrelsen, jf. valglovens 103, stk. 2. Det kan oplyses, at ved kommunalbestyrelsesvalget den 21. november 2017 blev Dennis Wollesen Clausen valgt som 2. stedfortræder på liste V. I overensstemmelse med valglovens 104, jf. 91 bliver Dennis Wollesen Clausen tilskrevet om at indtræde i kommunalbestyrelsen. I henhold til lov om kommunernes styrelse 28, stk. 1, skal der også ske udpegning til de ledige pladser i udvalg m.m. Frants Nielsen er medlem af følgende stående udvalg: 6

8 Kommunalbestyrelsen d Bygge- og Ejendomsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Derudover er Frants Nielsen medlem/suppleant af: Byplanlægning - 17, stk. 4. udvalg (medlem) Folkeoplysningsudvalget (suppleant) Sagen om udpegninger m.v. til disse poster behandles på nærværende dagsorden under pkt. 5. LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg 103, stk.1-2., 104, og lov om kommunernes styrelse 28, stk. 1. INDSTILLING Borgmesteren indstiller til kommunalbestyrelsen; 1. at kommunalbestyrelsesmedlem Frants Nielsens (V) anmodning om udtræden af kommunalbestyrelsen, udvalg og bestyrelser som det fremgår af indstillingen gældende fra 31. maj 2018 imødekommes, jf. bilag 1, og 2. at 2. stedfortræder for liste V, Dennis Wollesen Clausen indtræder i kommunalbestyrelsen gældende fra og med 1. juni 2018 til og med 31. december BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Anmodning om udtræden - Frants Nielsen /18 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Indstillingen tiltrådt. 7

9 Kommunalbestyrelsen d Besættelse af poster og hverv herunder rokeringer m.v. Åben sag Sagsnr.: 18/10253 Sagsansvarlig: yvk.of Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ I forlængelse af kommunalbestyrelsens behandling af sagerne om udtræden og indtræden punkterne 3-4 på dagsordenen, skal kommunalbestyrelsen træffer beslutninger om besættelse af poster og hverv m.v. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det kan oplyses, at konstitueringen af Tårnby Kommunalbestyrelse for perioden 1. januar 2018 til og med 31. december 2021 er indgået mellem: Valggruppe 1 (A, F og Ø), og Valgruppe 2 (V, O, C og B). I forbindelse med Heidi Ladegaard (V) og Frants Nielsens (V) udtræden og Ali Qais og Dennis Wollesen Clausens (V) indtræden i kommunalbestyrelsen foretages en række rokeringer i udvalg, bestyrelser m.v. i Valggruppe 2. Kommunalbestyrelsens Sekretariat har modtaget ny fordeling af udvalgsposter m.v. fra Liv Gam (V), jf. bilag 1. LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg 103, stk.1-2., 104 og lov om kommunernes styrelse 28, stk. 1. INDSTILLING Borgmesteren indstiller til kommunalbestyrelsen følgende ændringer gældende fra og med 1. juni 2018 til og med 31. december 2021; 1. at godkende, at Liv Gam (V) indtræder i Økonomiudvalget, 2. at godkende, at Liv Gam (V) udpeges som delegeret til KL Repræsentantskab og KL Kontaktråd, 3. at godkende, at Liv Gam (V) indtræder i Folkeoplysningsudvalget, 4. at godkende, at Liv Gam (V) indtræder i Valgbestyrelse ved Folketingsvalg, 5. at godkende, at Liv Gam (V) indtræder i Valgbestyrelse ved Kommunalbestyrelsesvalg 2021, 6. at godkende, at Liv Gam (V) indtræder i 17, stk. 4 udvalget Åbenhed og Borgerinddragelse, 7. at godkende, at Ali Qais (V) indtræder i Kultur- og Fritidsudvalget, 8. at godkende, at Patrick Lehto (C) udtræder og Ali Qais (V) indtræder i Børne- og Skoleudvalget, 9. at godkende, at Patrick Lehto (C) udtræder og Ali Qais (V) indtræder i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 8

10 Kommunalbestyrelsen d at godkende, at Liv Gam (V) udtræder og Ali Qais (V) indtræder i repræsentantskabet for den selvejende institution Solkolonierne, 11. at godkende, at Liv Gam (V) udtræder og Ali Qais (V) indtræder i Tårnby Naturskolens bestyrelse, 12. at godkende, at Liv Gam (V) udtræder og Ali Qais (V) indtræder som suppleant i Valgbestyrelse ved Kommunalbestyrelsesvalg 2021, 13. at godkende, at Patrick Lehto (C) udtræder og Ali Qais (V) indtræder i Skolebestyrelsen Pilegårdsskolen 14. at godkende, at Ali Qais (V) indtræder som suppleant i Handicaprådet, 15. at godkende, at Dennis Wollesen Clausen (V) indtræder i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 16. at godkende, at Dennis Wollesen Clausen (V) indtræder i Bygge- og Ejendomsudvalget, 17. at godkende, at Dennis Wollesen Clausen (V) indtræder i Teknik- og Miljøudvalget, 18. at godkende, at Liv Gam (V) udtræder og Dennis Wollesen Clausen (V) indtræder som suppleant i KL Repræsentantskab og KL Kontaktråd, 19. at godkende, at Dennis Wollesen Clausen (V) indtræder som suppleant i Folkeoplysningsudvalget, 20. at godkende, at Dennis Wollesen Clausen (V) indtræder i 17, stk. 4 udvalget Byplanlægning, 21. at godkende, at Patrick Lehto (C) indtræder i Sundheds- og Omsorgsudvalget, 22. at godkende, at Liv Gam (V) udtræder og Patrick Lehto (C) indtræder i Bygge- og Ejendomsudvalget, 23. at godkende, at Carsten Fuhr (C) udtræder og Patrick Lehto (C) indtræder som medlem i Handicaprådet, og 24. at godkende, at Patrick Lehto (C) udtræder og Carsten Fuhr (C) indtræder som suppleant i Handicaprådet. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Fordeling af poster, tilbagemelding fra V /18 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Indstillingen tiltrådt. 9

11 Kommunalbestyrelsen d Forskudt valg til skolebestyrelsen - Korsvejens skole Åben sag Sagsnr.: 18/9604 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Korsvejens skole har fremsendt ansøgning fra skolebestyrelsen om at indføre forskudt valgperiode fra og med næste valgperiode. Ansøgningen er vedhæftet sagen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Jf. Styrelsesvedtægtens Kapitel2, 2 stk. 2 kan skolebestyrelsen, efter godkendt ansøgning hos Kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal være forskudt valg på skolen til skolebestyrelsen. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at ansøgning fra Korsvejens skole om indførelse af forskudt valg pr. næste skolebestyrelsesperiode, der starter , fremsendes med anbefaling til Kommunalbestyrelsen godkendelse. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben VS: Message from KO-A03-P01 - SKO-A03-P pdf 83067/18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. 7 forældrerepræsentanter skal vælges. De 3 er valgt for en 2-årig periode og de 4 andre for en 4-årig periode. Efterfølgende er alle valgt for en 4-årig periode. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt, jf. Børne- og Skoleudvalgets beslutning. 10

12 Kommunalbestyrelsen d Handicapplan 2018 Åben sag Sagsnr.: 17/6413 Sagsansvarlig: lhn.as Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i begyndelsen af 2017, at der skulle udarbejdes en plan for udvikling af handicapområdet (Handicapplanen). Forvaltningen forelægger handicapplanen til endelig godkendelse, efter at sagen har været i høring i Handicaprådet. Det indstilles, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler at godkende Handicapplanen UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Overordnet set har særligt tre tendenser gjort sig gældende på handicapområdet: 1. Der er flere borgere, der får og søger hjælp efter voksenhandicapbestemmelserne. 2. Diagnosespektret hos borgere, der bliver udredt med et handicap er mere omfattende og komplekst, idet de har flere diagnoser end tidligere konstateret. 3. Behandlingsmulighederne for borgere med handicap bliver bedre og levealderen for disse borgere bliver højere. Disse tre tendenser medfører blandt andet, at den samlede gruppe af borgere med handicap vokser. Formålet med Handicapplanen er, at kortlægge udfordringer og tendenser med henblik på at fastlægge en langsigtet udvikling af handicapområdet frem til Handicapplanen berører blandt andet følgende emner: Den kommunale opgave Kommunens egne tilbud Målgruppeudviklingen Forbrugsudviklingen Udviklingstendenser Forvaltningen anbefaler, at udviklingen af handicapområdet tager afsæt i tre strategiske pejlemærker: 1. Højere grad af selvforsyning 2. Borger-, pårørende- og frivilliginddragelse 3. Lavere sagstal, prioriterede opfølgninger og sammenhæng i ungeindsatsen For hvert af de ovenstående pejlemærker har forvaltningen udarbejdet konkrete forslag, som skal understøtte udmøntningen. Se Handicapplanen for yderligere om de konkrete anbefalinger. 11

13 Kommunalbestyrelsen d HØRING Sagen har været i høring i Handicaprådet. Høringssvar er vedlagt som bilag. Herunder fremgår væsentlige bemærkninger fra Handicaprådets høringssvar: Handicaprådets påpeger nødvendigheden af at huske opkvalificering både ved højere grad af selvforsyning og en påpasselighed ved frivilliginddragelse Der påpeges et generelt lavere serviceniveau sammenlignet med andre kommuner i Region Hovedstaden, særligt i forhold til beskyttet beskæftigelse Forvaltningens oplevelse af tillægsdiagnoser blandt målgrupperne bør undersøges nærmere, da rådet vurderer, at det kan skyldes at støtte foranstaltningerne ikke er optimale Der anbefales en opnormering i sagsbehandlingen, men samtidig ønskes en præcisering af myndigheden (Handicapplanen omhandler myndigheden i Handicap og Psykiatricentret s. 45 i Handicapplanen) Der anbefales, at projektgruppen ser nærmere på erfaringerne fra KLAP-projektet (Job til mennesker med kognitive handicaps) Der anbefales, at Børne- og Voksenområdet samles i en handicapenhed i Tårnby Kommune. For yderligere om Handicaprådets høringssvar henvises til bilag. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler 1. at Handicapplanen 2018 oversendes til budgetbehandlingen for 2019 og overslagsårene. /kam BILAG BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Høringssvar til handicapplanen 87067/18 2 Åben Handicapplan 2018.pdf 55261/18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 12

14 Kommunalbestyrelsen d FGU indstilling om dækningsområde mv. til ministeriet Åben sag Sagsnr.: 18/2428 Sagsansvarlig: shj.bk Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Den 13. oktober 2017 indgik en bred kreds af partier i Folketinget "Aftale om bedre veje til uddannelse og job". Et element i aftalen er etablering af Forberedende Grunduddannelse FGU. Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 7. februar 2018 at igangsætning et samarbejde mellem Tårnby Kommune og Dragør Kommune om fremtidig etablering af lokal FGU skole, herunder undersøge mulighederne for en etablering af en Institution ved henvendelse til andre kommuner med henblik på at sikre elevgrundlaget for samme. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den nye FGU skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre en egentlig ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Den nye FGU erstatter og integrerer en række af de eksisterende forberedende tilbud. FGU en vil bestå af tre spor: Almen grunduddannelse Produktionsgrunduddannelse Erhvervsgrunduddannelse Af forligspartiernes aftale fremgår, at de nye statsligt selvejende FGU-institutioner, som undervisningsministeren opretter, skal etableres efter en forudgående lokal proces. Denne proces er nu tilvejebragt i Tårnby kommune i et samarbejde med Dragør kommune, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Der har i forløbet været afholdt ugentlige arbejdsgruppemøder, 2 direktørmøder og 2 Borgmestermøder. Deadline for den lokale proces er 1. juni De 4 kommuner er på baggrund heraf blevet enige om seks indstillingspunkter til behandling i KKR og indstilling til beslutning i Undervisningsministeriet. 1. det indstilles til Undervisningsministeren, at Tårnby etablerer fælles dækningsområde med København, Frederiksberg og Dragør Kommuner for kommende Forberedende Grunduddannelse (FGU) 2. det indstilles til Undervisningsministeren, at der i dækningsområdet etableres 1 institution med 4 tilhørende skoler: København I, København II, Frederiksberg og Tårnby 3. det indstilles til Undervisningsministeren, at institutionens hovedsæde (juridisk adresse) er Vognmagergade 8, 1120 København K og dermed samlokaliseret med det eksisterende KVUC 13

15 Kommunalbestyrelsen d det indstilles til Undervisningsministeren, at institutionens midlertidige bestyrelse oprettes, så der er et flertal af kommunalt udpegede repræsentanter 6 i alt, hvoraf 1 udpeges af Kommunalbestyrelsen, de øvrige 5 udpeges af de øvrige deltagende kommuner i dækningsområdet 5. institutionens permanente bestyrelse oprettes, så der er et flertal af kommunalt udpegede repræsentanter 6 i alt, hvoraf 1 udpeges af Kommunalbestyrelsen, de øvrige 5 udpeges af de øvrige deltagende kommuner i dækningsområdet 6. der udpeges 1 medlem ved selvsupplering. Der har været afholdt fælles møde herom mellem Økonomiudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget den LOVGRUNDLAG Aftale om bedre veje til uddannelse og job Lov om institutioner til forberedende grunduddannelse200 ØKONOMI Økonomien for FGU baserer sig på, at hver skole får et grundtilskud på 1,7 mio. kr. (institutionen får ca. 4 mio. kr.). Hertil får institutionen en takst pr. elev på kr. og en udslusningstakst på kr. Af disse medfinansierer kommunerne 65%. For en kommune koster en elev, der udsluses således ca kr. Hertil kommer, at kommunen skal medfinansiere den skoleydelse, som eleven modtager under skoleopholdet. Skoleydelsen svarer til uddannelseshjælp for uddannelsesparate for de 18+ årige og som er kr. for de under 18-årige. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at godkende de seks punkter og 2. at sagen endeligt besluttes på Kommunalbestyrelsens møde den 29. maj BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben bilag til ØK - skabelon for FGU.pdf /18 2 Åben FGU tidsplan 27153/18 3 Åben Samarbejdet mellem Tårnby og Dragør kommuner om Forberedende Grunduddannelse FGU 37885/18 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen herunder at der udpeges et medlem til bestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt herunder udpegning af Mads Vinterby (A) som bestyrelsesmedlem. 14

16 Kommunalbestyrelsen d Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder den 18.4., 2.5., 9.5. og Åben sag Sagsnr.: 17/31462 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Økonomiudvalgets protokol for møderne den 18.4., 2.5., 9.5. og INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Kommunalbestyrelsen, 1. at Økonomiudvalgets protokol for møderne den 18.4., 2.5., 9.5. og for åbne døre godkendes. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 15

17 Kommunalbestyrelsen d Spørgetid Åben sag Sagsnr.: 17/31462 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Frants Nielsen RESUMÉ Efter Kommunalbestyrelsesmødet er der adgang for hver tilhører til at stille spørgsmål til 2 sager til Kommunalbestyrelsen om de sager, der er optaget på dagsordenen. Der er ikke modtaget skriftlige spørgsmål til mødet. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN tilhørere stillede spørgsmål. 16

18 Kommunalbestyrelsen d Udbud om tøjvask for borgere - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/9321 Sagsansvarlig: mrj.sc.as Fraværende: Afbud: Frants Nielsen BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Udgår. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Fremsendes med anbefaling til Kommunalbestyrelsen. Fremsendes endvidere til orientering til Omsorgs- og Sundhedsudvalget. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Tiltrådt. 17

19 Kommunalbestyrelsen d Andre indstillinger og beslutninger fra Økonomiudvalgets møder den 18.4., 2.5., 9.5. og LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 17/31462 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Frants Nielsen BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Godkendt. 18

20 Kommunalbestyrelsen d Bilagsoversigt 3. Anmodning om udtræden af kommunalbestyrelsen - Heidi Ladegaard (V) 1. Anmodning om udtræden - Heidi Ladegaard (123461/18) 4. Anmodning om udtræden af kommunalbestyrelsen - Frants Nielsen (V) 1. Anmodning om udtræden - Frants Nielsen (119643/18) 5. Besættelse af poster og hverv herunder rokeringer m.v. 1. Fordeling af poster, tilbagemelding fra V (119657/18) 6. Forskudt valg til skolebestyrelsen - Korsvejens skole 1. VS: Message from KO-A03-P01 - SKO-A03-P pdf (83067/18) 7. Handicapplan Høringssvar til handicapplanen (87067/18) 2. Handicapplan 2018.pdf (55261/18) 8. FGU indstilling om dækningsområde mv. til ministeriet 1. bilag til ØK - skabelon for FGU.pdf (114243/18) 2. FGU tidsplan (27153/18) 3. Samarbejdet mellem Tårnby og Dragør kommuner om Forberedende Grunduddannelse FGU (37885/18) 19

21 Bilag: 3.1. Anmodning om udtræden - Heidi Ladegaard Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 29. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

22 ANMODNING OM UDTRÆDEN AF KOMMUNALBESTYRELSEN Jeg anmoder hermed kommunalbestyrelsen om udtræden af kommunalbestyrelsen med virkning fra 31. maj. Jeg står i en situation, hvor jeg bliver nødt til at prioritere mit helbred og min familie. De seneste måneder har trukket store veksler på mit helbred og dermed også på min familie. Jeg kan dermed ikke i fremtiden passe mit kommunalbestyrelsesarbejde på en for mig tilfredsstillende måde. Heidi Ladegaard

23 Bilag: 4.1. Anmodning om udtræden - Frants Nielsen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 29. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

24 Se nedenstående Venlig hilsen Allan S. Andersen Borgmester TÅRNBY KOMMUNE AMAGER LANDEVEJ KASTRUP TEL DIR MAIL Fra: Frants Nielsen Sendt: 16. april :53 Til: Andersen, Allan Steenberg Emne: Anmodning om udtrædelse Kære Allan, Hermed anmodes formelt om fritagelse for min medlemskab af kommunalbestyrelsen per 1. juni, da jeg på grund af forretninger ikke længere har mulighed for at varetage hvervet forsvarligt. Det er således arbejdsmæssige årsager, der ligger bag denne anmodning. Min hurtigt voksende virksomhed gør det nu uforeneligt at kombinere byrådsarbejdet med mit arbejde som direktør. Med venlig hilsen, Frants Nielsen

25 Bilag: 5.1. Fordeling af poster, tilbagemelding fra V Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 29. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

26 Fordeling af udvalgsposter pr. 1. Juni 2018 Liv Gam Økonomiudvalget Sundheds- og omsorgsudvalget Børn- og Ungeudvalget Handikaprådet KL Delegeret, repræsentantsk. og kontaktråd Folkeoplysningsudvalget Valgbestyrelse ved folketingsvalg Valgbestyrelse ved kommunalbest. Valg Åbenhed og Borgerinddragelse 17.4 Ali Qais Børn- og skoleudvalget (C plads) Arbejdsmarked- og beskæftigelse (C plads) Kultur- og fritidsudvalget Solkolonierne Tårnby Naturskole bestyrelse Valgbestyrelse ved kommunalbest. Valg Skolebestyrelsen Pilegårdsskolen (C plads) Handikaprådet Dennis Wollesen Clausen Arbejdsmarked- og beskæftigelse Bygge- og ejendomsudvalget Teknik- og miljøudvalget KL Delegeret, repræsentantsk. og kontaktråd Folkeoplysningsudvalget Byplanlægningsudvalget 17.4 Gruppeformand Medlem Medlem Formand Medlem Delegeret Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Suppleant Medlem Suppleant Medlem Medlem Medlem Suppleant Suppleant Medlem

27 Samlet oversigt: Økonomiudvalget Liv Sundheds- og omsorgsudvalget Liv Sundheds- og omsorgsudvalget Patrick (C) Børn- og skoleudvalget (C plads) Ali Arbejdsmarked- og beskæftigelse Dennis Arbejdsmarked- og beskæftigelse (C plads) Ali Kultur- og fritidsudvalget Ali Bygge- og ejendomsudvalget Dennis Bygge- og ejendomsudvalget Patrick (C) Teknik- og miljøudvalget Dennis Børn- og unge udvalget Liv Handikaprådet Liv Handikaprådet Suppleant Ali Handikaprådet (C Plads) Patrick (C) Handikaprådet Suppleant (C Plads) Carsten (C) KL Delegeret, repræsentantsk. og kontaktråd Liv KL Delegeret, repræsentantsk. og kontaktråd SUPPLEANT Dennis Solkolonierne Ali Tårnby Naturskole bestyrelse Ali Folkeoplysningsudvalget Liv Folkeoplysningsudvalget SUPPLEANT Dennis Valgbestyrelse ved folketingsvalg Liv Valgbestyrelse ved kommunalbest. Valg Liv Valgbestyrelse ved kommunalbest. Valg SUPPLEANT Ali Skolebestyrelsen Pilegårdsskolen (C plads) Ali Byplanlægningsudvalget 17.4 Dennis Åbenhed og Borgerinddragelse 17.4 Liv

28 Bilag: 6.1. VS: Message from KO-A03-P01 - SKO-A03-P pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 29. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 83067/18

29

30 Bilag: 7.1. Høringssvar til handicapplanen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 29. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 87067/18 Fusion ID: Bilag Høringssvar til handicapplanen kunne desværre ikke findes.

31 Bilag: 7.2. Handicapplan 2018.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 29. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 55261/18

32 TÅRNBY KOMMUNE HANDICAPPLAN EN FÆLLES FREMTID

33 FORORD 1

34 INDHOLD Forord... 1 Indhold... 2 Indledning... 3 Anbefalinger... 5 Den kommunale opgave... 7 Forbrugsudviklingen Målgruppeudviklingen Tilbud i Kommunen Køb af tilbud Samarbejde og inddragelse Sagsbehandlingen Struktur og styring Udviklingstendenser Bilag 1- Handicappolitikken Bilag 2 - Handicapydelser Bilag 3 Kvalitetsstandarder Bilag 4 Udgiftssammenligning Bilag 5 - Målgruppebeskrivelse Bilag 6 - Leverandørliste Bilag 7 - Voksenudredningsmetoden Bilag 8 Neuropædagogik

35 INDLEDNING FORMÅL Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i begyndelsen af 2017, at der skulle udarbejdes en plan for udvikling af handicapområdet i Tårnby Kommune. Overordnet set har særligt tre tendenser gjort sig gældende på handicapområdet: 1. Der er flere borgere, der får og søger hjælp efter voksenhandicapbestemmelserne. 2. Diagnosespektret hos borgere, der bliver udredt med et handicap er mere omfattende og komplekst, idet de har flere diagnoser end tidligere konstateret. 3. Behandlingsmulighederne for borgere med handicap bliver bedre og levealderen for disse borgere bliver højere. Disse tre tendenser medfører blandt andet, at den samlede gruppe af borgere med handicap vokser. Formålet med Handicapplanen er, at kortlægge udfordringer og tendenser med henblik på at fastlægge en langsigtet udvikling af handicapområdet frem til Handicapplanen berører blandt andet følgende emner: Den kommunale opgave Kommunens egne tilbud Målgruppeudviklingen Forbrugsudviklingen Udviklingstendenser Handicapplanen tager overordnet set udgangspunkt i Tårnby Kommunes psykiatri- og handicappolitik og principperne om ligeværdighed, tilbud og støtte til den enkelte samt inklusion i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedskontakt. Handicapplanen fastlægger således, med afsæt i handicappolitikken, rammerne for den fremtidige udvikling af handicapområdet. For yderligere om kommunens handicappolitik se bilag 1. MÅLGRUPPE OG AFGRÆNSNING Handicapområdet er hele tiden i bevægelse og er i konstant samspil med udviklingen i samfundet generelt. Denne rapport har sit fokus på følgende målgrupper: Borgere med fysiske handicap Borgere med udviklingshæmning Borgere med hjerneskade Borgere med autisme 3

36 Handicapplanen er afgrænset til handicapområdet og vil derfor ikke behandle andre områder inden for det specialiserede socialområde, herunder socialpsykiatrien eller socialt udsatte f.eks. hjemløse og misbrugsområdet. ARBEJDET MED HANDICAPPLANEN Tilblivelsen af handicapplanen har været en lang og vigtig proces med mange aktører inddraget. Der har været nedsat en styregruppe og flere arbejdsgrupper med repræsentanter fra myndigheden og kommunens institutioner på handicapområdet, som løbende har bidraget med input. HANDICAPPLANENS OPBYGNING Handicapplanen er opbygget med afsæt i forvaltningens overordnede anbefalinger for handicapområdet i de kommende år. Dernæst følger en gennemgang af handicapområdet, herunder økonomi, samarbejdsrelationer, målgruppebeskrivelse og -udvikling. De enkelte afsnit afsluttes med forvaltningens forslag til udvikling af området. 4

37 ANBEFALINGER Forvaltningen anbefaler, at udviklingen af handicapområdet tager afsæt i tre strategiske pejlemærker: 1. Højere grad af selvforsyning 2. Borger-, pårørende- og frivilliginddragelse 3. Lavere sagstal, prioriterede opfølgninger og sammenhæng i ungeindsatsen For hvert af de ovenstående pejlemærker har forvaltningen udarbejdet konkrete forslag, som skal understøtte udmøntningen. HØJERE GRAD AF SELVFORSYNING Kommunen skal i højere grad selv stå for driften af tilbuddene på handicapområdet. Kommunens tilbud på handicapområdet skal specialisere sig inden for tre hovedmålgrupper, herunder udviklingshæmning, autisme og ADHD. Derudover er der behov for botilbud og et udvidet og fleksibelt udbud af socialpædagogisk bistand. Forvaltningen anbefaler, at: Der skal tilbydes korte, fleksible og intensive støtteforløb til borgere med handicap, som kan forebygge behovet for mere indgribende tilbud. Dette sker ved at udvide den socialpædagogiske indsats i kommunens Støtteenhed. Den pædagogiske indsats på bofælleskaberne Jershøj og Falhøj suppleres med behandlingsfaglige kompetencer, herunder psykologiske, fys- og ergoterapeutiske ydelser, som tilbydes borgere med handicap og en tillægslidelse f.eks. angst, tvangstanker og handlinger. Kommunen fremsætter anmodning om, at Region Hovedstaden udarbejder et udkast til overtagelsesvilkår for botilbuddet Kamager. BORGER-, PÅRØRENDE- OG FRIVILLIGINDDRAGELSE Kommunens indsats på handicapområdet skal tilrettelægges med en højere grad af borger-, pårørende- og frivilliginddragelse. Borgerinddragelse er afgørende for en god og effektiv indsats, hvor de pårørende udgør betydningsfulde aktører. Her er borgerens handleplan et vigtigt redskab 1. Derudover vil kommunen etablere et tættere samarbejde med frivillige foreninger ved at udvikle og drive tilbud i fællesskab. Forvaltningen anbefaler, at: Der udvikles en ny handleplan til udvalgte målgrupper, herunder bl.a. borgere som modtager midlertidigt botilbud samt socialpædagogisk bistand. Handleplanen skal indeholde konkrete indsatsmål opsat i samarbejde med borgeren og pårørende. 1 Kommunen skal efter serviceloven tilbyde en handleplan til borgere med handicap, jf. Lov om social service 141 5

38 Handleplanen skal sikre inddragelse, koordinering i indsatsen og fremdrift i rehabiliteringsprocessen 2. Der udvikles et råd og vejledningskoncept til borgere med handicap, som overgår til voksenhandicapområdet. Der etableres tilbud til pårørende, herunder: o Undervisning om tilbud på handicapområdet, herunder faste årlige samtaler med borgerne og deres pårørende o Rådgivningssamtaler i krisesituationer o Netværksrådslagning Der samarbejdes med lokale foreninger for at understøtte et aktivt fritidsliv for borgere med handicap i nærmiljøet. Der etableres gruppeforløb og selvhjælpsgrupper i samarbejde med frivillige foreninger i nærmiljøet. LAVERE SAGSTAL, PRIORITEREDE OPFØLGNINGER OG SAMMENHÆNG I UNGEINDSATSEN Et lavere antal sager pr. sagsbehandler skal løfte kvaliteten på handicapområdet. Samtidig er der behov for at styrke den faglige understøttelse. Kommunens styring af den faglige indsats skal prioriteres, og ungeområdet skal organiseres sammenhængende og koordineret på tværs af områder. Forvaltningen anbefaler, at: Myndigheden i forvaltningen styrkes for at sikre lavere sagstal. Det er afgørende for en kvalitativ opfølgning på den lange række af borgere, der er visiteret til døgnophold i andre kommuner, og hvor vi løbende bliver mødt med krav om tillægstakster. Borgerne gives adgang til egne oplysninger i forbindelse med indføring af et nyt fagsystem på handicapområdet for at sikre gennemsigtighed og åbenhed i sagsbehandlingen. Opfølgning og revurdering af længerevarende indsatser sker hvert andet eller tredje år på baggrund af en konkret faglig vurdering. Der i rehabiliterende indsatser iværksættes 3-6 måneders opfølgning på de konkrete indsatsmål for at sikre borgerinddragelse, progression og hurtigt tilpasning af indsatsen, hvor det er påkrævet. Der nedsættes en projektgruppe, som ser på mulighederne for at etablere en samlet kommunal ungeenhed, og hvordan den samlede indsats til unge kan organiseres på tværs af arbejdsmarkeds-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. TIDSPLAN OG PROCES Handicapplanen lægger linjen for kommunens strategiske udvikling af området frem mod Ovenstående forslag implementeres således over de næste fem år. Såfremt planen godkendes, udarbejdes en konkret tidsplan, som forelægges politisk. 2 Rehabilitering dækker i denne sammenhæng også en habiliterende indsats. 6

39 DEN KOMMUNALE OPGAVE I 2007 overtog kommunerne ansvaret for det specialiserede socialområde med kommunalreformen. Med kommunalreformen fik kommunerne det samlede finansierings-, forsynings- og myndighedsansvar i forhold til borgeren. Formålet med denne ændring var at skabe en klar og entydig ansvarsfordeling. De sociale opgaver skulle i højere grad løses kvalificeret, i nærmiljøet og i tæt samspil med kommunens øvrige tilbud. DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Det specialiserede socialområde kan opdeles i tre områder, herunder handicapområdet, psykiatriområdet og socialt udsatte. Typiske målgrupper på det specialiserede socialområde: Det specialiserede socialområde Handicapområdet Psykiatriområdet Socialt udsatte Udviklingshæmning, autisme, hjerneskade mm. Skizofreni, angst, depression, spiseforstyrrelser mm. Misbrug, hjemløshed, selvmordstanker mm. Området er som tidligere nævnt dynamisk, og der er ikke tale om en udtømmende oversigt over målgrupper. Handicapplanen er afgrænset til handicapområdet og de øvrige områder bliver ikke nærmere beskrevet i denne rapport. KOMMUNALE YDELSER PÅ HANDICAPOMRÅDET En ydelse er en tjeneste, genstand eller beløb, der tilbydes en borger med handicap. Kommunen skal tilbyde voksne borgere med handicap følgende ydelser: Råd og vejledning Socialpædagogisk bistand Ledsagelse og kontaktperson Tilskud til dækning af merudgifter Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt og længerevarende ophold på botilbud Borgerstyret personlig assistance Specialundervisning Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilke ydelser borgeren er berettiget til, og som imødekommer borgerens behov. De enkelte ydelser er nærmere beskrevet i bilag 2. 7

40 TILBUDSTYPER PÅ HANDICAPOMRÅDET Tilbud på handicapområdet kan opdeles i tre overordnede typer, herunder udgående tilbud, dagtilbud og botilbud. Udgangspunktet er, at borgere med handicap skal kompenseres med afsæt i faglige og økonomiske hensyn 3. Det vil sige det fagligt tilstrækkelige og økonomisk billigste tilbud. Tilbudstyper Udgående tilbud Dagtilbud Botilbud Målgruppe Borgere med handicap, der med støtte kan varetage tilværelsen i egen bolig. Borgere med handicap, der har behov for samvær og indhold i hverdagen eller beskæftigelse i et beskyttet miljø. Borgere med handicap, der har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner, og som ikke kan klare tilværelsen i egen bolig med støtte. Formål Udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv. Højne den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Beskæftigelse til borgere, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Rehabilitering, aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning mv. Tilbyde omfattende socialpædagogisk bistand til borgere, der ikke kan dække behovet for hjælp på anden vis. Ydelser - Individuel socialpædagogisk støtte - Ledsagelse og kontaktperson - Borgerstyret personlig assistance - Specialundervisning - Aktivitets- og samværstilbud - Beskyttet beskæftigelse - Midlertidigt ophold på botilbud - Længerevarende ophold på botilbud Lovgrundlag Lov om social service: (Lov om specialundervisning for voksne) Lov om social service: Lov om social service: (Almenboligloven 105 og Lov om social service 85) På det specialiserede socialområde taler man også om ambulante tilbud samt tilbud med myndighedsbeføjelser, hvilket er undtaget i ovenstående oversigt. Ambulante tilbud dækker blandt andet over alkohol- og misbrugsbehandling mv. SPECIALISERINGSNIVEAU Tilbuddene på handicapområdet har forskellige specialiseringsniveauer. Overordnet set er tilbud inddelt i almenområdet, let, moderat og højt specialiseret. Almenområdet omfatter ydelser, som 3 Formålsbestemmelserne i Lov om social service 8

41 ikke er specifikt målrettet borgere med handicap. Det er f.eks. genoptræning, hjemmeplejen, daginstitutioner, folkeskoler osv. Det specialiserede socialområde dækker de tre øvrige niveauer. Let specialiserede tilbud drives og udvikles typisk af de enkelte kommuner, mens moderat specialiserede tilbud typisk udbyder pladser på tværs af kommuner. Højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved en lille målgruppe med behov for et højt tværfagligt tilbud. Højt specialiserede tilbud er lands- eller landsdelsdækkende. Specialiseringsniveauer på det specialiserede socialområde: Tårnby Kommune har fire tilbud på handicapområdet, som ligger inden for det let specialiserede område. Kommunens tilbud er nærmere beskrevet senere i rapporten, men oplistet herunder: Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj Støtteenheden Ledsagerordningen Handicaphjælperkorpset Bofællesskaberne Jerhøj og Falhøj er kommunens botilbud. Støtteenheden og ledsagerordningen yder socialpædagogisk bistand og ledsagelse, som kommunens udgående tilbud på handicapområdet. Handicaphjælperkorpset yder fast støtte og pleje til en borger. 9

42 UDGIFTER PÅ HANDICAPOMRÅDET Tårnby Kommunes korrigerede budget på voksenhandicapområdet i 2017: Voksenhandicapområdet i mio. kr. 21,4 28,4 144,5 Handicapområdet Psykiatriområdet Socialt udsatte I Tårnby Kommune udgjorde handicapområdet 144,5 mio. kr. af det korrigerede budget i Udgifterne dækker over køb af tilbud i andre kommuner samt kommunens egne tilbud på området. Herunder ses budgetfordelingen mellem kommunens tilbud og køb af tilbud. Handicapområdet Udgifter Købstilbud kr Egne tilbud kr I alt kr I 2017 udgjorde udgifterne til købstilbud 95 pct. og udgifterne til kommunens egne tilbud 5 pct. af de samlede udgifter til handicapområdet. Kommunen er i udpræget grad en køber kommune. KVALITETSSTANDARDER OG KOMMUNALE SERVICENIVEAUER Kommunen kan fastlægge et vejledende serviceniveau for den kommunale ydelse. Kommunen har på handicapområdet kvalitetsstandarder for samtlige ydelser. Eksempelvis har kommunen fastlagt i kvalitetsstandarden for socialpædagogisk bistand, at kommunen som udgangspunkt benytter egne støttekorps. For beskyttet beskæftigelses- og aktivitets- og samværstilbud ydes der kun et tilbud til borgere på botilbud. For nærmere gennemgang af kvalitetsstandarderne henvises til bilag 3. RAMMEAFTALE TVÆRKOMMUNAL KOORDINATION Som det fremgår, køber Tårnby Kommune i høj grad bo- og dagtilbudspladser i andre kommuner. Kommunerne i hovedstadsregionen indgår hvert år en rammeaftale for at sikre det fornødne udbud på tværs af kommuner. Rammeaftalen indeholder en udviklingsstrategi samt en styringsaftale. Udviklingsstrategien omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt. 10

43 Styringsaftalen understøtter det kommunale samarbejde og samarbejdet mellem region og kommuner. Formålet er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for tilbud omfattet af rammeaftalen. NATIONAL KOORDINATION AF SOCIALSTYRELSEN Udover den tværkommunale koordination, er kommunen underlagt national koordination. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og indsamle og formidle viden om effekt af indsatser på det mest specialiserede område. For at sikre udbud af højt specialiserede tilbud, kan Socialstyrelsen udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne. Socialstyrelsen har på nuværende tidspunkt behandlet følgende målgrupper: Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Børn og unge med alvorlige synsnedsættelser Borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen kan undtagelsesvis pålægge en kommunalbestyrelse at etablere eller fortsat drive et tilbud eller tilbyde en indsats. Endvidere kan Socialstyrelsen undtagelsesvis pålægge en kommune eller en region at videreføre eller forny en driftsaftale med et eksisterende privat tilbud og at indgå en ny driftsaftale, hvis en eksisterende driftsaftale er opsagt. SOCIALTILSYNET Socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn med landets offentlige og private botilbud. Tilsyn med Tårnby Kommunes tilbud varetages af Socialtilsyn Hovedstaden. Socialtilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt botilbud kan blive godkendt i den kommunale forsyning. Denne beslutning tages på baggrund af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet og socialfaglige kunnen til at varetage borgernes behov. Socialtilsynet står desuden for at føre en systematisk og fortløbende kontrol, der skal sikre, at de sociale tilbud opretholder den fornødne kvalitet og opfylder betingelserne for at drive tilbud. Tilsynet sker kontinuerligt hvert år ligeligt fordelt mellem anmeldte og uanmeldte besøg 4. 4 Socialtilsynet (2017) 11

44 FORBRUGSUDVIKLINGEN På landsplan steg udgifter til handicapområdet kraftigt efter strukturreformen i De samlede kommunale udgifter og voksenområdet isoleret fremgår herunder. Driftsudgifter til det specialiserede voksenområde (kr. pr årig) Kr. pr. indbygger relevant aldersgruppe Mia. kr. 41, ,5 48,4 46,2 44,4 45,1 45,3 45,7 45,6 Voksen og handicappede (kr. på årig) Afspecialisering er nævnt som en stor årsag til udgiftsstigningen 6. Da opgaverne overgik fra amterne til kommunerne, var der en stor viden, der forsvandt i overgangen, da amterne besad en viden om budgetter og styring af området. I begyndte der at komme fokus på, at området var styrbart 7. Der kom fokus på økonomistyring på funktionsniveau og en strammere visitationspraksis, hvilket betød, at udgifterne ramte en nedadgående kurve. Udgifterne på landsplan har dog været stigende siden SAMMENLIGNING MED ANDRE KOMMUNER Tårnby Kommune har, sammenlignet med andre kommuner i hovedstadsområdet, et væsentlig lavere udgiftsniveau, som dokumenteret i de såkaldte Ballerup benchmark undersøgelser, hvor modtagerandelen og gennemsnitspriser er sammenlignet på tværs af kommuner i hovedstadsregionen. Kommunens relativt lave udgiftsniveau hænger sammen med en lav modtagerandel, hvilket alt andet lige vidner om en stram visitationspraksis. En opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at Tårnby Kommune er den kommune, der har færrest udgifter pr. indbygger til foranstaltninger til voksne borgere med handicap, iblandt de kommuner vi normalt sammenligninger os med, men også i forhold til gennemsnittet i Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. 5 KORA (2017a), s. 2 6 Panduro (13. september 2017) 7 Panduro (13. september 2017) 12

45 I 2016 anvendte Tårnby Kommune kr. pr. indbygger på voksenhandicapområdet. Det kan læses af grafen på næste side Udgifter til foranstaltninger for voksne med handicp pr. indbygger Udg. pr. indbygger Gn.snit 2017 En sammenligning med de kommuner, som vi normalt sammenligner os med viser, at Tårnby Kommune på flere ydelser havde væsentlig færre udgifter end de øvrige kommuner i 2014, 2015 og Sammenligningen er foretaget med 10 kommuner og fremgår af bilag 4 8. Opsummerende har Tårnby Kommune fjerde laveste udgifter for længerevarende botilbud. Tårnby Kommune købte 83 længerevarende botilbudspladser i Længerevarende botilbud udgjorde 48 pct. af det samlede budget på voksenhandicapområdet. For midlertidigt botilbud har Tårnby Kommune de tredje laveste udgifter. Tårnby Kommune brugte i kr. pr årig. Glostrup, der havde de laveste udgifter pr årig i 2016 brugte 757 kr. mens Herlev med de højeste udgifter brugte kr. Tårnby Kommune er den kommune blandt de udvalgte kommuner, der anvender færrest penge pr årig til beskyttet beskæftigelse. I 2017 var der 37 borgere i beskyttet beskæftigelse. Tårnby Kommune driver ikke sit eget tilbud og køber derfor pladser ved andre kommuner eller private. I 2017 blev der brugt 5 mio. kr. svarende til 2,8 pct. af det samlede budget. Nedenstående tabel viser udgifter til foranstaltninger for voksne med handicap, hvis Tårnby Kommune brugte ligeså mange penge som gennemsnittet i Region Hovedstaden og hele landet 9. 8 Albertslund, Brøndby, Ballerup, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Dragør og Rødovre Kommune. 13

46 Tårnby Kommune Tårnby Kommune med samme udgiftsniveau som Region H Tårnby Kommune med samme udgiftsniveau som hele landet Hvis Tårnby Kommune havde samme udgifter til voksenhandicapområdet pr. indbygger, som gennemsnittet i Region Hovedstaden, ville forbruget i 2016 have været 16,6 mio. kr. højere. Hvis udgiftsniveauet var på niveau med landsgennemsnittet, ville udgifterne have været 17,3 mio. kr. højere. BUDGET OG FORBRUG I TÅRNBY KOMMUNE Dette afsnit beskriver budget og forbrug på handicapområdet i Tårnby Kommune. Nedenstående tabel viser det oprindelige budget og forbrug i perioden Budget og forbrug Budget Forbrug Voksenhandicapområdet har siden 2014 været under økonomisk pres. I perioden har forbruget gennemsnitligt været knapt 4 mio. kr. over budget. UDFORDRINGER I FORHOLD TIL FORBRUGSUDVIKLINGEN Generelt er Tårnby Kommune placeret lavt i forhold til udgifter på handicapområdet pr. borger. Noget af forskellene i udgiftsniveau mellem kommunerne skyldes forskelle i konteringspraksis. 9 Data i denne tabel kan anvendes til sammenligning, men kan ikke sammenlignes med regnskabstallene i kommunens økonomisystem. 14

47 Tårnby Kommune har relativt lave udgifter på alle de udvalgte paragraffer. Dette indikerer, at det politisk bestemte serviceniveau i Tårnby er lavere end i de øvrige kommuner. Det kan også være tegn på, at kommunen har en stram visitationspraksis. Kommunen har generelt set formået at holde udgiftsudviklingen i ro, set i forhold til gennemsnittet på landsplan og blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Alligevel har forbruget siden 2014 ligget væsentligt højere end budgettet, og en fremskrivning viser, at der er behov for nye tiltag på handicapområdet, hvis denne udvikling skal vendes. 15

48 MÅLGRUPPEUDVIKLINGEN I dette afsnit beskrives målgrupperne på handicapområdet. Følgende områder er gennemgået for at belyse målgruppeudviklingen: Børne- og ungeområdet Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Voksenhandicapområdet De enkelte målgrupper er nærmere beskrevet i bilag 5. Der er ikke taget højde for graden af handicappet eller behovet for handicapkompenserende indsatser, men målgruppeudviklingen kan bruges som rettesnor for udvikling af eksisterende og kommende tilbud på handicapområdet. BØRNE- OG UNGEOMRÅDET I følgende afsnit beskrives målgruppeudviklingen fra børne- og ungeområdet. Beskrivelsen omfatter ikke børn og unge med sindslidelser, misbrug samt andre sociale problemer. Der tages afsæt i den primære diagnose, og eventuelle sekundære diagnoser er udeladt i opgørelsen. Følgende er udarbejdet på baggrund af unge, som er blevet 18 år i perioden Opgørelsen er foretaget på baggrund af 87 borgere fra børne- og ungeområdet siden Målgruppefordeling ved det 18 år ADHD Autisme Fysisk Hjerneskade Udviklingshæmning Ovenstående viser målgruppefordelingen i det år, hvor borgeren blev 18 år. Borgere med autisme udgør den største målgruppe fra , hvorefter der ses en faldende tendens. Derudover ses en generel stigning i antal borgere fra børne- og ungeområdet. 16

49 Samlet fordeling i perioden % 3% 16% 24% 35% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Fysisk ADHD Den procentvise fordeling af unge i samme perioden fremgår af ovenstående. Borgere med autisme er den største gruppe med 35 pct. Herefter borgere med udviklingshæmning samt fysiske funktionsnedsættelser, som også udgør store målgrupper fra børne- og ungeområdet. Borgere med ADHD udgør 16 pct. og borgere med hjerneskade udgør en mindre gruppe på 3 pct. SÆRLIG TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE Unge kan være berettiget til en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Unge med udviklingshæmning eller andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, kan bevilges en STU. Den seneste afrapportering viser, at der samlet set var 83 unge på STU i Diagnostisk fordeler de sig således: Diagnose Antal Procent Udviklingsforstyrrelser 31 Generelle indlæringsvanskeligheder 26 Psykiatriske vanskeligheder 22 Bevægelsesvanskeligheder 3 Sociale og miljøbetingede vanskeligheder 1 37 pct. 31 pct. 27 pct. 4 pct. 1 pct. Unge, som bevilges en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, har typisk behov for kompenserende indsatser fra voksenhandicapområdet efter det 18. år. Det er således relevant at se på målgruppefordelingen på STU-området. Borgere med udviklingsforstyrrelser er den største målgruppe med 37 pct. Borgere med generelle indlæringsvanskeligheder udgør 31 pct., og samlet set udgør de to diagnosegrupper 68 pct. af fordelingen i

50 VOKSENHANDICAPOMRÅDET I følgende afsnit beskrives nuværende målgrupper på handicapområdet. Borgerne er opdelt i fire målgrupper, herunder borgere med udviklingshæmning, autisme, fysiske funktionsnedsættelser samt hjerneskade. Afsnittet fokuserer på botilbuds- og dagtilbudsområdet samt udgående tilbud, herunder socialpædagogisk støtte i eget hjem. Ledsagelse og specialundervisningsområdet er ikke medtaget i afsnittet. Botilbud Botilbud tilbydes borgere med handicap, der har omfattende behov for hjælp til almindelige daglige funktioner, og ikke kan bo i egen bolig med støtte. Området dækker over midlertidigt og længerevarende botilbud efter Lov om social service samt botilbud efter almenboligloven med tilknyttet socialpædagogisk bistand. I 2017 købte kommunen 106 botilbudspladser på handicapområdet. Målgruppefordeling på botilbudsområdet 15% 12% 6% 67% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Fysisk Fordelingen viser, at 67 pct. af målgruppens primære funktionsnedsættelse er udviklingshæmning. Knap 15 pct. af borgerne på botilbud har autisme og 12 pct. består af borgere med hjerneskade. Den største målgruppe på botilbudsområdet er borgere med udviklingshæmning. 18

51 25 Aldersfordeling Borgere med udviklingshæmning lever længere 10. Tendensen ses også i Tårnby Kommune, hvor aldersfordelingen viser, at der er sket en stigning i antal borgere i aldersgrupperne år, år, år, år og år i perioden. Mest markant er stigning i aldersgruppen år og år. De aldersbetingede behov for pleje og omsorg stiger som regel i alderen år, hvor der samlet set er sket en stigning fra 43 borgere i 2015 til 49 i På botilbudsområdet skelnes mellem længerevarende og midlertidigt botilbud. Længerevarende botilbud dækker over Lov om social service 108 og almenboligloven 105 med tilknyttet socialpædagogisk støtte. I 2017 købte Tårnby Kommune 80 længerevarende botilbudspladser. Målgruppefordelingen for længerevarende botilbud ses herunder: Længerevarende botilbud 8% 8% 13% 71% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Fysisk På længerevarende botilbud er det fortsat borgere med udviklingshæmning, der er den største målgruppe med 71 pct. Borgere med hjerneskade er den næststørste målgruppe med 13 pct. Midlertidigt botilbud benyttes typisk med henblik på botræning, udredning og aflastning. Midlertidigt botilbud bevilges efter Lov om social service 107. Kommunens midlertidige botilbud har Statens Institut for folkesundhed (2014) s

52 botilbudspladser. Derudover købte kommunen 26 midlertidige botilbudspladser i Målgruppefordelingen for midlertidigt botilbud fremgår herunder. Midlertidigt botilbud 8% 38% 54% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Borgere med udviklingshæmning udgør 54 pct. af målgruppen på midlertidigt botilbud, hvorimod borgere med autisme udgør knap 38 pct. og borgere med hjerneskade 8 pct. af målgruppen. Borgere med autisme udgør således en signifikant større andel af borgerne på midlertidigt end længerevarende botilbud. Dagtilbud Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud giver indhold i hverdagen for borgere med handicap, der ikke kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår, eller har behov for et aktivitetstilbud og samvær med andre. I 2017 var 34 borgere i beskyttet beskæftigelse. Målgruppefordelingen for borgere i beskyttet beskæftigelse viser, at 59 pct. af borgerne har udviklingshæmning, 26 pct. af borgerne har en hjerneskade og borgere med autisme udgør 9 pct. Beskyttet beskæftigelse 6% 26% 9% 59% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Fysisk 20

53 En undersøgelse fra Socialministeriet viser, at der er et beskedent beskæftigelsespotentiale for borgere med handicap, der modtager beskyttet beskæftigelse, idet stort set alle er på førtidspension 11. I Tårnby Kommune var alle borgere i beskyttet beskæftigelse på førtidspension i borgere var i aktivitets- og samværstilbud i Målgruppefordelingen viser, at borgere med udviklingshæmning udgjorde 62 pct., borgere med hjerneskade 16 pct. og borgere med fysiske funktionsnedsættelser 13 pct. Aktivitets- og samværstilbud 13% 16% 9% 62% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Fysisk Socialministeriets undersøgelse viser, at beskæftigelsespotentiale for aktivitets- og samværstilbud er lidt større, da ca pct. af modtagerne af aktivitets- og samværstilbud er på midlertidig forsørgelse i form af kontanthjælp 12. I Tårnby Kommune var alle borgere i aktivitets- og samværstilbud på førtidspension på handicapområdet i Det skal dog påpeges, at kommunes aktivitetscenter på det socialpsykiatriske område ikke er medtaget, da handicapplanen er afgrænset til handicapområdet. Udgående tilbud Udgående tilbud på handicapområdet omfatter socialpædagogiske støtte i eget hjem og tilbydes efter Lov om social service 85. Støtten har til hensigt at udvikle eller vedligeholde borgerens nedsatte funktionsevne. På handicapområdet modtager 38 borgere på nuværende tidspunkt socialpædagogisk bistand i eget hjem. 11 Januar 2018: 12 Januar 2018: 21

54 Støtte i eget hjem 11% 29% Udviklingshæmning 26% Autisme Hjerneskade Fysisk 34% 34 pct. af målgruppen udgøres af borgere med autisme, 29 pct. af borgere har udviklingshæmning, 26 pct. udgøres af borgere med hjerneskade og 11 pct. har en fysisk funktionsnedsættelse. Aldersfordeling for støtte i eget hjem Total Herover ses aldersfordelingen af borgere, som modtager socialpædagogisk bistand i eget hjem på handicapområdet. Borgerne er primært fordelt inden for aldersgrupperne og år. Generelt er målgruppen på handicapområdet på førtidspension, men en del af den yngre målgruppe er på kontanthjælp. Socialministeriets analyse af området viser, at der er et beskæftigelsespotentiale blandt målgrupperne autisme og ADHD, hvis der sker en tæt koordination mellem den sociale og den beskæftigelsesorienterede indsats 13. TILLÆGSDIAGNOSER En tillægsdiagnose er to eller flere indbyrdes uafhængige lidelser på samme tid hos samme person. Forvaltningen oplever i stigende grad tillægsdiagnoser (komorbiditet) blandt borgere med udviklingshæmning og autisme. Der er påvist en øget risiko blandt borgere med udviklingshæmning 14, men der opleves tilsvarende en øget forekomst blandt borgere med autisme. De typisk forekommende tillægssymptomer er: 13 Januar 2018: 14 Januar 2018: 22

55 - Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD) - Depression - Angst - Impulsstyring - Tourettes syndrom - Epilepsi Borgere med handicap kan have svært ved selv at opdage eller give udtryk for, at de har sundhedsproblemer eller føler sig syge. Borgere med handicap er således afhængige af et netværk, som har kendskab til den enkelte og kan vurdere, hvornår der er tale om sundhedsmæssige problemer, som kræver lægefaglig opfølgning og behandling. Når en borger med handicap er kommet i behandling, er der desuden behov for opfølgning på, hvordan borgeren efterkommer behandlingen. Det er vigtigt at støtte op om borgerens behandlingsrelaterede egenomsorg. Tillægsdiagnoser medfører en øget kompleksitet ved målgruppen, hvilket stiller krav til øget kompetencer på området, og skaber et behov for sideløbende behandlingsfagligt fokus i det professionelle netværk. FORSLAG I FORHOLD TIL MÅLGRUPPEUDVIKLINGEN På handicapområdet er de to store målgrupper udviklingshæmning og autisme. Derudover opleves en generel stigning i overgangen fra børne- og ungeområdet. Flere modtagere af handicapkompenserende ydelser Hvis vi sammenholder målgruppeudviklingen med en stigende levealder blandt borgere med udviklingshæmning, betyder det, at det samlede antal borgere, som modtager handicapkompenserende ydelser i kommunen, vokser. Målgruppeforskydninger og tillægsdiagnoser De seneste år er der sket en mærkbar stigning i borgere med autisme og ADHD fra børne- og ungeområdet. Autisme er også blandt den største målgruppe for STU (udviklingsforstyrrelse). En stigning i borgere med autisme og ADHD opleves også blandt andre kommuner i hovedstadsregionen. Der er en generel tendens rundt om i kommunerne, at der sammen med denne stigning, også opleves en øget kompleksitet, hvor borgerne har tillægsdiagnoser 15. Denne tendens opleves også i Tårnby Kommune, hvor tillægsdiagnoser blandt målgruppen erfares i et stigende omfang, hvilket stiller krav til et behandlingsfagligt fokus og kompetencer på området. Tilpasning til store målgrupper og øget kompleksitet Det er forvaltningens opfattelse, at kommunens tilbud ikke vil kunne løfte alle målgrupper på handicapområdet. 15 Som beskrevet i rammeaftalerne for hovedstadsregionen 23

56 Forvaltningen foreslår derfor, at kommunens tilbud med fordel kan tilpasses de store målgrupper på området. Det vil sige, at kommunens nuværende og kommende tilbud på handicapområdet skal specialiseres inden for de tre hovedmålgrupper; Udviklingshæmning, autisme og ADHD. Derudover foreslår forvaltningen, at kommunes indsatser tilrettelægges således, at der tages højde for den øget kompleksitet - som følge af tillægsdiagnoser blandt målgruppen og suppleres med et behandlingsfagligt fokus. En nærmere beskrivelse af en supplerende behandlingsfaglig indsats fremgår af et senere afsnit Se afsnittet Forslag i forhold til kommunens tilbud side

57 TILBUD I KOMMUNEN Tårnby Kommune råder over fire tilbud på handicapområdet: Bofælleskaberne Jershøj og Falhøj Støtteenheden Ledsagerordningen Handicaphjælperkorpset BOFÆLLESSKABERNE JERSHØJ OG FALHØJ Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj er kommunens botilbud på handicapområdet med 11 pladser. Jershøj er en fællesbolig, hvor beboerne har eget værelse. Falhøj er seks separate boliger. Der er personaledækning i hverdage fra kl , i weekender og på helligdage fra I nattetimerne er der ikke personaledækning. Den personalemæssige normering er ni fuldtidsansatte inklusiv ledelse. Der visiteres til tilbuddet efter en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov i henhold til Lov om social service 107. Jershøj Jershøj er et bofællesskab med 5 værelser fordelt i en 2-etagers lejlighed. Værelserne består af ét soveværelse, en lille gang og et badeværelse. Fællesarealerne består af fælleskøkken med spiseplads og sofa/tv-afdeling, gangarealer samt en have. Jershøj er et bofællesskab til unge borgere mellem år, der har behov for mere omfattende støtte, end der kan ydes ved hjemmevejledning i borgerens eget hjem. Jershøj er en midlertidig bolig, hvor borgeren kan få afklaret og udviklet sine kompetencer. Formålet er, at beboerne skal optræne færdigheder til på sigt at flytte i egen bolig. Der er fællesspisning hver dag, hvor beboerne skiftevis opøver færdigheder og selvstændighed i forhold til madlavning. Beboerne har desuden en ugentlig hjemmedag, hvor de træner praktiske opgaver, herunder rengøring og tøjvask m.v. Der afholdes beboermøde, hvor der bliver drøftet fælles ture, madplaner og husregler. Derudover hjælper beboerne hinanden og træner deres sociale færdigheder i fællesskab. Falhøj Falhøj består af seks separate boliger. Hver bolig har 2 værelser, køkken, badeværelse samt en lille have. Der er tilknyttet en fællesbolig, hvor personalekontoret også er beliggende. Falhøj er midlertidige boliger, hvor beboerne kan få afklaret og udviklet deres kompetencer. Der er fire fælles aftenmåltider om ugen, hvor borgerne modtager kostvejledning og støtte til planlægning af indkøb og madlavning i egen bolig. Der afholdes beboermøde, hvor forskellige emner drøftes. Her kan der også arrangeres aktiviteter i eller ud af huset med støtte fra personalet. 25

58 Falhøj er et tilbud til unge borgere mellem år med autisme, udviklingshæmning, hjerneskade mv. og betydelig nedsat funktionsevne. Tilbuddet henvender sig til unge borgere, der ikke har behov for døgndækning, men som har behov for mere omfattende støtte, end der kan ydes ved udgående tilbud i borgerens eget hjem. STØTTEENHEDEN Støtteenheden er kommunens udgående tilbud. Støtteenheden leverer socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem. Tilbuddet er normeret med 1,5 fuldtidsstilling. Tilbuddet leverer socialpædagogisk bistand til ca borgere. Til borgere i egen bolig med behov for støtte gives som regel hjemmevejledning af 1-2 timers varighed om ugen. Dog med enkelte undtagelser, hvor behovet midlertidigt er større eller mindre. Borgeren tilbydes f.eks. støtte til strukturering af hverdagen, rengøring, telefonopkald, indkøb og netbank m.m. Ydelsen dækker socialpædagogisk støtte, hvor indsatsen bidrager til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Ydelsen sigter mod at vedligeholde eller udvikle færdigheder for at opnå større selvstændighed i dagligdagen. Følgende aktiviteter er blandt andet indeholdt i kommunens kvalitetsstandard: Undervisning og læring i selvstændig udførelse af daglige opgaver Guidning, træning og rådgivning i oprettelse af sociale netværk Oplæring og mestring til at administrere personlige forhold Oplæring i mestring af indkøb Træning i at transportere sig selv til behandling og lægebesøg Aktiviteterne sammensættes ud fra en individuel vurdering. LEDSAGERORDNINGEN Kommunens ledsagerkorps er et udgående tilbud og varetages af den kommunale hjemmepleje. Ledsagelse op til 15 timer pr. måned tilbydes borgere med handicap, som ikke kan færdes alene. Ydelsen sikrer borgere med handicap mulighed for at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet efter eget valg. Ledsagelse har til formål at give borgere med handicap større selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse. Borgerne kan selv vælge, hvilke aktiviteter pågældende vil benytte ledsagelse til. Borgeren har ret til selv at udpege en person til at udføre ledsagelsen. Dog kan man normalt ikke ansætte en person i nær tilknytning til borgeren. Der er mulighed for at opspare ubrugte ledsagertimer over en periode på 6 måneder. Antallet af opsparede timer afhænger af det bevilligede timetal. Med eksempelvis 15 timers ledsagelse om måneden har borgeren mulighed for at opspare op til 90 timer på 6 måneder. 26

59 HANDICAPHJÆLPERKORPSET Kommunen har et handicaphjælperkorps som udgående tilbud på handicapområdet. Handicaphjælperkorpset yder fast støtte til en borger med omfattende behov for pleje og omsorg. I handicaphjælperkorpset er der fast personale til praktisk hjælp, personlig pleje og socialpædagogisk bistand hele døgnet året rundt. Handicaphjælperkorpset yder støtte og omsorg i borgerens hjem og personalet er sundhedsfagligt uddannet. Korpset er normeret med 7,5 fuldtidsstilling inklusiv ledelse. FORSLAG I FORHOLD TIL KOMMUNENS TILBUD Tårnby Kommunes tilbud på handicapområdet omfatter udgående tilbud og et botilbud. Kommunen har ikke et dagtilbud eller længerevarende botilbud på handicapområdet. Som beskrevet under den kommunale opgave, taler man om tre specialiseringsniveauer på socialområde; Let, moderat og højt specialiseret tilbud. Kommunens tilbud på handicapområdet er let specialiserede. Det giver blandt andet udfordringer såfremt: Borgeren har et behandlingsbehov Borgeren har behov for støtte i aften- og nattetimerne Borgeren har varigt behov for støtte i eget hjem på mere end 1-2 timer pr. uge Borgeren har behov for et længerevarende botilbud Borgeren har behov for et dagtilbud Intensivt og fleksibelt udgående tilbud med socialpædagogisk bistand På handicapområdet har tendensen været, at kommunerne har udvidet udbuddet af støtte i borgerens hjem. Denne omstilling har vist sig blandt andet at forbedre rehabiliteringen og forebygge mere indgribende tilbud, f.eks. botilbud 17. Det er forvaltningens opfattelse, at det nuværende udbud af socialpædagogisk bistand bør udvides. Forvaltningen foreslår, at Der skal tilbydes korte, fleksible og intensive støtteforløb til borgere med handicap, som kan forebygge behovet for mere indgribende tilbud. Det vurderes, at der skal kunne ydes op til 10 timer pr. uge inden for de tre hovedmålgrupper, udviklingshæmning og autisme og ADHD. Behandlingsfaglige kompetencer på botilbuddet Derudover bør den pædagogiske indsats på botilbuddet suppleres med behandlingsfaglige kompetencer, herunder psykolog-, fys- og ergoterapeutisk behandling. Det vil gøre det muligt at 17 Rammeaftalen i hovedstadsregionen 27

60 støtte borgere med autisme og udviklingshæmning, der samtidig har let til moderat angst, tvangstanker og handlinger mv. Forvaltningen foreslår, at kommunens botilbud suppleres med: Individuelle samtaler med psykolog Psykoedukation, det vil sige undervisning i psykisk sygdom Sanseterapi med udarbejdelse af sanseprofil Sundhedsgruppe Motiverende livsstilssamtale Botilbuddet vil fortsat ikke være døgnbemandet, og målgruppen omfatter ikke borgere med svære tillægsdiagnoser, f.eks. skizofreni, psykose, svær spiseforstyrrelse mv. Der vil således fortsat være behov for at købe botilbud til borgere med handicap, der har svære behandlingsbehov. 28

61 KØB AF TILBUD Kommunen køber bo- og dagtilbud samt udgående tilbud for at løfte forsyningsforpligtelsen og sikre et tilbud på det fornødne specialiseringsniveau til borgere med handicap. I afsnittet beskrives følgende områder: Botilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udgående tilbud Specialundervisning BOTILBUDSOMRÅDET Botilbudsområdet dækker midlertidigt og længerevarende ophold i botilbud. Kommunens køb af botilbud fremgår herunder. Botilbud Antal købspladser Længerevarende botilbud 80 Midlertidigt botilbud 26 I alt 106 Kommunen har 11 midlertidige botilbudspladser 18. På handicapområdet køber kommunen således 91 pct. af samtlige botibudspladser. Botilbudsområdet 9 Købspladser Egne pladser 91 Kommunes største leverandør på botilbudsområdet er Kamager. Den øvrige fordeling for de 4 mest anvendte botilbud ses herunder. Generelt set er spredningen stor, og der købes kun 1 plads på det pågældende botilbud ved 61 pct. af leverandørerne. 18 Se forrige afsnit vedr. kommunens tilbud 29

62 4 mest anvendte botilbud Antal Kamager 20 Blomsterhusene 4 Hulegården 3 BOAS 3 Generelt set købes der primært fra kommunale og regionale driftsherrer. Knap 80 pct. af botilbudspladserne købes af andre kommuner eller regioner. Den samlede leverandørliste er vedlagt som bilag 6. De mest benyttede botilbud beskrives herunder. Kamager Det længerevarende botilbud Kamager drives af Region Hovedstaden, og er beliggende i Tårnby Kommune. Kamager har 40 botilbudspladser til længerevarende ophold. Målgruppen er borgere i alderen 21 til 71 år, der har en svær fysisk funktionsnedsættelse og følgehandicap såsom autisme, spasticitet/lammelse, epilepsi og ADHD. Tårnby Kommune havde 20 borgere boende på Kamager i Kamager er et højt specialiseret botilbud. Blomsterhusene Blomsterhusene er et længerevarende botilbud målrettet voksne med en udviklingshæmning og svært nedsat funktionsevne som målgruppe. I 2017 havde Tårnby Kommune fire borgere boende i Blomsterhusene, der drives af Gentofte Kommune. Hulegården Hulegården er et botilbud, der både har midlertidige og længerevarende pladser. Hulegårdens målgruppe er voksne mellem 17 og 40 år, der har varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Den primære målgruppe har udviklingshæmning og med eventuel tillægsdiagnose. I 2017 var der tre borgere fra Tårnby Kommune på Hulegården. Hulegården drives af Region Hovedstaden. BOAS BOAS er en paraplybetegnelse for BOAS Frederiksberg og BOAS Valby, hvor Tårnby Kommune i 2017 sammenlagt havde 3 borgere indskrevet. BOAS er et midlertidigt botilbud. Hos BOAS Frederiksberg og Valby er målgruppen normaltbegavede unge mellem 18 og 35 år, der har komplekse problemstillinger såsom ADHD, autisme mm. Målgruppen kan have tillægsdiagnose som depression, angst og OCD mv. 30

63 DAGTILBUDSOMRÅDET Dagtilbudsområdet dækker beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud. Tårnby Kommune har ikke sit eget dagtilbud på handicapområdet. Det vil sige, at alle dagtilbud købes i andre kommuner, regioner eller private leverandører. I 2017 købte kommunen 115 dagtilbudspladser. Den største leverandør på dagtilbudsområdet er JAC Vestegnen. Den øvrige fordeling for de fire mest anvendte dagtilbud ses herunder. 4 mest anvendte dagtilbud Antal JAC Vestegnen 28 Voksenklubben Lavuk 10 Amager Skovhjælperne 8 JAC Nord 8 I nedenstående afsnit følger en beskrivelse af de mest benyttede dagtilbud på handicapområdet. JAC Vestegnen Tårnby Kommune har indgået en samarbejdsaftale med JAC-Vestegnen, der drives af Brøndby Kommune. JAC-Vestegnen leverer beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til borgere med udviklingshæmning såvel autisme. 28 af dagtilbudspladserne på handicapområdet købes hos JAC-Vestegnen i JAC Nord har en lignende sammensætning, men drives af Gentofte Kommune. Voksenklubben Lavuk Voksenklubben Lavuk er et aktivitets- og samværstilbud til voksne over 26 år med udviklingshæmning. Tilbuddet er selvejende og modtager offentlige midler. Hos Voksenklubben Lavuk rummes både borgere, der er meget plejekrævende og borgere, der er mere selvhjulpne. Voksenklubben Lavuk tilbyder en bred vifte af fritidsaktiviteter som ridning, madlavning og fodbold. Der har været 10 borgere hos Voksenklubben Lavuk i Amager Skovhjælperne Amager Skovhjælperne er en socialøkonomisk virksomhed, hvis formål er at styrke udsatte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomheden tilbyder særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, ressourceforløb, jobafklaring, praktik samt beskyttet beskæftigelse. Tårnby Kommune har haft 8 borgere i beskyttet beskæftigelse i virksomheden i UDGÅENDE TILBUD Der tages udgangspunkt i socialpædagogisk bistand ved beskrivelse af køb af udgående tilbud. I henhold til kommunens serviceniveau leveres ydelsen som udgangspunkt af kommunens Støtteenhed på handicapområdet Se kommunens kvalitetsstandard vedr. 85 på handicapområdet bilag 4. 31

64 I fire sager har det været nødvendigt at entrere med ekstern leverandør. De fire borgere har omfattende behov for socialpædagogisk bistand, som ikke kan tilgodeses inden for den eksisterende normering i Støtteenheden. Kommunen købte i 2017 udgående tilbud fra Bruger-hjælper formidlingen (2 borgere), Firmaet Henning Bjerre (1 borger) og Ærø Kommune (1 borger). Støtteenheden har i 2017 haft 44 støtteforløb. Det vil sige, at der samlet set tilkøbes socialpædagogisk bistand ved eksternt firma i 4 støtteforløb, svarende til 8 pct. og 92 pct. har været leveret af kommunens Støtteenhed. SPECIALUNDERVISNING Kommunen skal tilbyde specialundervisning for voksne. Tårnby Kommune benytter Center for Specialundervisning og Kommunikationscentret. Leverandør Kommunikationscentret Center for Specialundervisning I alt Kommunikationscentret er drevet af Region Hovedstaden, og Center for Specialundervisning er drevet af Københavns Kommune. De typiske forløb har til formål at afhjælpe skader i de sproglige områder i hjernen, herunder som følge af blodprop og hjerneblødning. Der tilbydes endvidere undervisning i kompenserende strategier for høre-, syns, koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, samt i brug af hjælpemidler. TILLÆGSTAKSTER En tillægstakst er en ekstra ydelse, som ligger ud over ydelser indeholdt i grundtaksten for tilbuddet. Tillægstakster bevilges som følge af væsentlige ændringer i borgerens funktionsevne. Der er tale om situationer, hvor borgerens behov ikke kan dækkes inden for den oprindeligt aftalte takst mellem myndighed og driftsherre. 32

65 Antal tillægstakster på handicapområdet Total Udviklingen viser antal tillægstakster på handicapområdet for 2015, 2016 og I 2015 var der 6 tillægstakster, 9 i 2016 og 12 i 2017, hvilket er en stigning på 50 pct. fra 2015 til Antal tillægstakster fordelt på paragraf ABL Udviklingen viser antal borgere, der modtager tillægstakst fordelt på ydelse i perioden. Særligt for længerevarende botilbud er der sket en stigning på 36 pct. På længerevarende botilbud er antal borgere med tillægstakst steget med 3 og botilbud efter almenboligloven er antallet steget med 4 i perioden. FORSLAG I FORHOLD TIL KØB AF TILBUD Kommunen er i udpræget grad en køber kommune, når det drejer sig om bo- og dagtilbudsområdet samt specialundervisningsområdet. Styringsmulighed og fastlæggelse af serviceniveau Det betyder, at kommunen ikke selv kan fastlægge f.eks. personaledækning, åbningstider, kompetenceniveau og tilbudsudvikling. Kommunen må acceptere tilbuddets serviceniveau, takststigninger, tillægstakster og følge driftsherrens udvikling af tilbuddet. 33

66 De seneste år er der sket en kraftig stigning i tillægstakster for borgere på længerevarende botilbud. Det må forventes, at denne udvikling fortsætter, i takt med at borgere med udviklingshæmning lever længere 20. Højere grad af selvforsyning og stabilt behov for længerevarende botilbudspladser Selvforsyning indebærer, at kommunen selv står for driften af tilbud på handicapområdet. Højere grad af selvforsyning har været en tydelig tendens på handicapområdet blandt kommunerne i en årrække 21. Det er forvaltningens opfattelse, at der på botilbudsområdet er behov for en højere grad af selvforsyning. Kommunen køber 26 midlertidige og 80 længerevarende botilbudspladser i andre kommuner. Anmode regionen om et udkast til overtagelsesvilkår for botilbuddet Kamager Kamager har 40 længerevarende botilbudspladser. Kamager er kommunens største leverandør på botilbudsområdet. Kommunen benytter på nuværende tidspunkt 20 pladser, svarende til 50 pct. af samtlige pladser på Kamager. Forvaltningen vurderer, at de nuværende 80 længerevarende botilbudspladser vil være stabilt fremover. Derfor foreslår forvaltningen, at Forvaltningen fremsætter anmodning om, at Region Hovedstaden udarbejder et udkast til overtagelsesvilkår for botilbuddet Kamager Det vil skabe selvforsyning i nærmiljøet med et tilbud på højt specialiseringsniveau. Forvaltningen vurderer, at Kamager kan tilpasses kommunens lokale forhold, og en kapacitetsudvidelse på 40 pladser er passende. 20 Nærmere beskrevet i afsnittet vedr. målgruppeudviklingen. 21 Rammeaftalen i hovedstadsregionen 34

67 SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Handicappolitikken i kommunen bygger på sektoransvarlighed 22. Det betyder, at ansvaret for borgere med handicap er fordelt mellem samfundets forskellige sektorer. I Tårnby Kommune betyder det, at den afdeling og forvaltning, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, er ansvarlig for, at den pågældende ydelse, så vidt det er muligt, er tilgængelig for mennesker med et handicap. Indsatsen for borgere med handicap er således ikke kun en opgave for det sociale område, men vedrører også f.eks. bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings-, fritids-, kultur- og sundhedsområdet. MANGE AKTØRER I SAMARBEJDET Med udgangspunkt i kommunens politiske vision på handicapområdet, skal der ydes en helhedsorienteret indsats med servicetilbud, der er afpasset den enkeltes særlige behov. Det vil sige, at der vil være en række forskellige aktører i kommunens samlede indsats for langt de fleste borgere med handicap. Modellen herunder viser, hvilke aktører der typisk har en rolle i borgerens situation på handicapområdet. 22 Se bilag 1. 35

68 Det stiller store krav til borgere med handicap at navigere i den samlede indsats. Hver aktør har typisk en myndighedsfunktion såvel en udførende funktion. Borgeren skal derfor forholde sig til dels en visitator og dels en eller flere støttepersoner undervejs. Herunder beskrives de enkelte afdelingers ansvarsområder og typiske indsatser til borgere med handicap. Handicap og Psykiatricentret Handicap- og Psykiatricentret tilbyder en række indsatser til voksne med handicap, herunder socialpædagogisk bistand, ledsagelse, kontaktperson, borgerstyret personlig assistance, aktivitetsog samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, botilbud samt merudgifter. Derudover tilbydes specialundervisning for at kompensere for funktionelle funktionsnedsættelser, herunder f.eks. syns-, høre- og mobilitetsnedsættelser såvel som psykisk funktionsnedsættelse i form af hukommelses- og koncentrationsbesvær. Familieafdelingen Familieafdelingen arbejder med børn og unge med handicap under 18 år. Overgangen fra barn til voksen er tit en vanskelig periode, og for unge med handicap kan overgangen til voksenlivet være særlig svær. For at lette overgangen afholdes samarbejdsmøde mellem Familieafdelingen, Jobcenteret og Handicap- og Psykiatricenteret ved den unges fyldte 17½ år med henblik på at koordinere overgangen. På samarbejdsmøderne drøftes den unges fremtidige støttebehov, og der lægges planer for det videre samarbejde med den unge og dennes netværk. I de fleste tilfælde indkalder Familieafdelingen borgeren og de pårørende til et overleveringsmøde, hvor der blandt andet påbegyndes en ny udredning. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder unge med handicap vejledning i forhold til EGU og andre uddannelsesmuligheder, samt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). STU er en 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse. Den unge kan få tilbuddet efter undervisningspligtens ophør, og indtil borgeren fylder 25 år. Formålet med uddannelsen er, at den unge med særlige behov kan opnå personlige, sociale og faglige kompetencer. Forløbet afsluttes med et kompetencepapir. En mindre andel af unge har så omfattende behov for hjælp, støtte eller omsorg, at der bevilges botilbud, hvor STU forløbet er integreret i tilbuddet. Andre unge kan have behov for et dagtilbud i forlængelse af uddannelsestilbuddet. Jobcenter Jobcentret varetager beskæftigelsesindsatsen for borgere med handicap, herunder f.eks. mentorstøtte, virksomhedspraktik, revalidering osv. Fleksjob- og førtidspensionsreformen betød, 36

69 at unge som udgangspunkt ikke skulle have førtidspension, men i stedet en individuel og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Det har affødt et tættere samarbejde om borgere med handicap, der ikke kan komme arbejdsmarked nærmere uden en massiv indsats fra socialområdet. Derudover deltager Handicapog Psykiatricentret som fast repræsentant for det sociale område i kommunens rehabiliteringsteam, som har ansvaret for at træffe afgørelse om ressourceforløb og indstille til fleksjob og førtidspension. Socialcentret Socialcentret bevilliger hjælpemidler, boligindretning samt enkeltydelse mv. Borgere med handicap kan have behov for kropsbårne, tekniske hjælpemidler samt hjælp til at gøre boligen handicapegnet. Socialcenteret behandler ligeledes ansøgninger om enkeltydelser og kan under visse betingelser administrere borgerens økonomiske situation. Derudover samarbejder Handicap- og Psykiatricentret med Socialcentret i de tilfælde, hvor borgere med handicap har behov for et værgemål. Ældrecentret Ældrecentret tilbyder hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, aflastning og primærsygepleje. En del borgere med handicap kan have behov for praktisk bistand i hjemmet, rehabiliteringsforløb eller primærsygepleje. For de borgere, der også modtager socialpædagogisk støtte, skal hjemmehjælpen eller rehabiliteringsforløbet ske i tæt samarbejde for at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats til borgeren. Ældrecentret tilbyder også afløsning og aflastning til borgere, som passer en borger med handicap i hjemmet. Afløsning kan gives som støtte i hjemmet, og aflastning foregår uden for hjemmet f.eks. i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold i dagcenter, plejehjem eller botilbud. Ældrecentret er desuden udførende på ledsagerordningen samt handicaphjælperkorpset. Der er her tale om delt myndigheds- og forsyningsansvar, idet Handicap- og Psykiatricentret agerer myndighed og Ældrecentret udfører. Sundhedscentret Sundhedscentret varetager genoptræning og den forebyggende sundhedsindsats. Genoptræning dækker vedligeholdende genoptræning samt genoptræning i forlængelse af et hospitalsophold ud fra en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen beskriver, hvilket lægefagligt genoptræningsbehov borgeren har på udskrivningstidspunktet. Genoptræningen kan foregå i Sundhedscentret, i borgerens eget hjem og på kommunens plejehjem. Sundhedscentret har en væsentlig rolle på hjerneskadeområdet, idet borgere med erhvervet hjerneskade kan have behov for rehabilitering på specialiseret niveau efter udskrivelse fra hospital. 37

70 Det foregår typisk på et eksternt dag- eller døgntilbud med fornødent kompetenceniveau og suppleres ofte med specialundervisning. Sundhedscentret har endvidere en række forebyggende tilbud, herunder forløbsprogrammer for borgere med kroniske sygdomme, som primært er rettet mod ældre borgere, men også er tilgængelige for borgere med handicap. BORGERINDDRAGELSE Borgerinddragelse er i litteraturen defineret på flere måder. I denne rapport tages udgangspunkt i samarbejdet i sagsbehandlingen og den sociale indsats. Med den nye reform af serviceloven skal kommunen fremme den enkeltes udviklingspotentiale og inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer. Desuden skal hjælpen på handicapområdet bygge på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt 23. Der er således kommet mere fokus på rehabilitering i lov om social service, hvilket sætter borgerinddragelse i et noget andet perspektiv. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 24. På handicapområdet er det sagsbehandleren, der sammen med borgeren fastsætter indsatsformål for den sociale indsats. I den forbindelse skal borgeren opleve ejerskab til processen, og opsætning af mål skal ske i samarbejde, hvis rehabiliteringsforløbet skal være vellykket. Derudover er det vigtigt, at samtlige skridt fra ansøgning til opstart af den sociale indsats er velkoordineret, og at borgeren ikke sendes rundt i systemet. Det er myndigheden, der sammen med borgeren og/eller de pårørende har ansvaret for, at rehabiliteringsprocessen forløber hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med formålet. PÅRØRENDEINDDRAGELSE De pårørende er betydningsfulde aktører på handicapområde. Pårørende omfatter både familie, venner og bekendte. I Tårnby Kommune er der ingen tilbud til de pårørende på voksenhandicapområdet. Særligt i overgangen til voksenområdet kan der opstå utryghed og bekymringer blandt de pårørende. Derudover har inddragelse af de pårørende også afgørende betydning for et succesfuldt rehabiliteringsforløb. 23 Lov nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 24 Hvidbog om rehabilitering s. 16, januar 2018: 38

71 De pårørende kan bidrage til at øge borgerens livskvalitet og medvirke til at bryde social isolation. De pårørende kan være borgerens alliance, og tilbyder en relation, som ikke kan ydes af det professionelle netværk. FRIVILIGINDDRAGELSE Tårnby Kommune har et rigt foreningsliv og mange forskellige tilbud i civilsamfundet. Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke etableret tilbud i samarbejde med civilsamfundet på handicapområdet. Med den nye reform af Lov om social service har kommunen mulighed for at etablere tilbud i samarbejde med frivillige organisationer 25. Det frivillige område kan medvirke til inkludering i lokalsamfundet og tilbyde relationer, som det professionelle netværk ikke kan levere. Det frivillige område giver mulighed for, at borgere med handicap kan bidrage med deres unikke ressourcer i samspil med de øvrige borgere. Det understøtter ligeværdige relationer og meningsfulde fritidsaktiviteter. Erfaringerne med frivillige i den sociale indsats på handicapområdet er gode 26. Flere projekter i kommunerne har vist, at et styrket samarbejde mellem kommune og frivillige foreninger kan give mulighed for øget deltagelse i foreningslivet for borgere med handicap. FORSLAG TIL SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Der kan være mange aktører involveret i indsatsen, hvilket i sig selv kan være udfordrende for borgere med handicap og pårørende. Derudover kan forskellige handleplaner, genoptræningsplaner, plejeplaner, jobplan, behandlingsplaner mv., i nogle tilfælde indeholde kontraherende mål og prioriterede indsatser. Det gør planerne svære at forene ud fra et professionelt synspunkt og vanskelige at efterleve fra borgerens perspektiv. Den sociale handleplan på handicapområdet skal sikre sammenhæng, borgerinddragelse og forene den samlede indsats 27. Inddragelse og rehabilitering Det kræver en høj grad af borgerinddragelse at skabe ejerskab i forhold til den samlede indsats. Netop ejerskab er afgørende for at indsatsen virker. Handleplanen på det sociale område er et vigtigt redskab i den sammenhæng. Forvaltningen foreslår, at Der udvikles en ny handleplan til udvalgte målgrupper, herunder bl.a. borgere som modtager midlertidigt botilbud samt socialpædagogisk bistand. Handleplanen skal 25 Pr. 1. januar Tidligere projekter som på tværs af handicap og med på holdet handleplan 39

72 indeholde konkrete indsatsmål opsat i samarbejde med borgeren og pårørende. Handleplanen skal sikre inddragelse, koordinering i indsatsen og fremdrift i rehabiliteringsprocessen. Den nye handleplan skal udvikles med udgangspunkt i dokumentationsredskabet FKO 28, hvor borgeren i samarbejde med sagsbehandleren opstiller konkrete mål for indsatsen. Forvaltningen foreslår i den forbindelse at kompetenceudvikle sagsbehandlerne, så de kan indtage en faciliterende rolle og sikre ejerskab i processen. Vejledning i overgang fra barn til voksen Særligt overgangen fra barn til voksen for borgere med handicap kan være vanskelig. Lovgivningen og tilgangen på områderne er meget forskellige. Det kan være en svær proces for borgeren og de pårørende. Forvaltningen foreslår, at Der udvikles et råd og vejledningskoncept til borgere med handicap, som overgår til voksenhandicapområdet. Kommunen kan understøtte en god start på voksentilværelsen ved så tidligt som muligt, at opbygge et tillidsforhold og sikre kendskab til de kommunale indsatse, som tilbydes på handicapområdet. Tilbud til pårørende Kommunen har ingen tilbud til pårørende på voksenhandicapområdet. De pårørende er vigtige og betydningsfulde aktører for borgeren. Derfor foreslår forvaltningen, at Der etableres tilbud til pårørende, herunder: o Undervisning om tilbud på handicapområdet, herunder faste årlige samtaler med borgerne og deres pårørende o Rådgivningssamtaler i krisesituationer o Netværksrådslagning Samarbejde med foreninger og inddragelse af frivillige på handicapområdet På handicapområdet vil et samarbejde med foreninger i civilsamfundet understøtte inklusion, ligeværdige relationer og et indholdsrigt fritidsliv. Kommunen har ingen tilbud på handicapområdet med inddragelse af frivillige. Forvaltningen foreslår, at Der samarbejdes med lokale foreninger for at understøtte et aktivt fritidsliv for borgere med handicap i nærmiljøet. 28 FOK står for faglige kvalitets-oplysninger og er et dokumentationsredskab til at måle effekten af den konkrete indsats. Januar 2018: _Faglige_kvalitetsoplysninge.PDF 40

73 Der etableres gruppeforløb og selvhjælpsgrupper i samarbejde med frivillige foreninger i nærmiljøet. Forslagene kræver personalemæssig initiering og kan med fordel organiseres i Bo- og Støtteenheden Bo- og Støtteenheden er nærmere beskrevet i afsnittet Struktur og styring. 41

74 SAGSBEHANDLINGEN Myndigheden i Handicap og Psykiatricentret træffer afgørelser, yder råd og vejledning samt fører det personrettede tilsyn. Der er afsat 6 fuldtidsstillinger til at varetage sagsbehandlingen på handicapområdet samt en faglig koordinator til at understøtte den faglige sagsbehandling. Hver sagsbehandler havde i 2017 en sagsstamme på ca. 90 borgere, svarende til ca. 130 sager pr. sagsbehandler. ANKESTYRELSEN Ankestyrelsen fungerer som landets øverste administrative klageinstans og udfører praksiskoordinerende myndighed. Afgørelser på blandt andet det sociale område kan påklages til Ankestyrelsen. Herunder opgøres kommunens samlede antal afgørelser fra Ankestyrelsen fra 2015 til 3. kvartal 2017 for typiske bestemmelser på handicapområdet 30. Perioden er valgt for at sikre et sammenligneligt grundlag og samtidig bevare aktualitet. I perioden er 83 sager blevet behandlet i Ankestyrelsen: Paragraf Hjemvisning Stadfæstelse Ændring Hovedtotal Behandling, Beskyttet beskæftigelse m.v., Borgerstyret personlig assistance, Botilbud, Merudgifter, Personlig hjælp, ledsagelse m.v., 81, 82, og Voksne diverse Hovedtotal I perioden er 100 den bestemmelse, som har været behandlet flest gange i Ankestyrelsen. Merudgifter efter serviceloven er en meget kompleks bestemmelse, hvor kommunen skal kompensere for merudgifter som følge af et handicap. Kommunen skal blandt andet dokumentere et normalt udgiftsniveau for borgere uden handicap i samme livssituation for at udmåle merudgiften. Personlig hjælp, ledsagelse mv. 81, 82, og dækker over flere paragraffer. Samlet set har 22 afgørelser været behandlet i perioden. 9 er stadfæstet, 9 er blevet hjemvist og 4 er blevet ændret. Herunder opgøres den samlede procentfordeling i perioden: kvartal er ikke offentliggjort af Ankestyrelsen på nuværende tidspunkt. 42

75 Afgørelser fra Ankestyrelsen 35% 13% 52% Stadfæstelse Hjemvisning Ændring Tårnby Kommune har i perioden fået stadfæstet 52 pct., hjemvist 35 pct. og ændret 13 pct. På landsplan har kommunerne under et fået stadfæstet 61 pct., hjemvist knap 28 pct. og ændret 11 pct. på samme område. Det fremgår af sammenligningen herunder: Udfald Hele landet Tårnby Hjemvisning 28 % 35 % Stadfæstelse 61 % 52 % Ændring 11 % 13 % Tårnby Kommune får hjemvist 7 pct. flere sager end gennemsnittet på landsplan. I forhold til stadfæstelse ligger kommunen 9 pct. under landsgennemsnittet. Derudover får Tårnby Kommune 2 pct. flere sager ændret end på landsplan. Kommunen får således stadfæstet væsentligt færre, hjemvist væsentligt flere og ændret lidt flere afgørelser end på landsplan. ADGANG TIL EGNE OPLYSNINGER 35 pct. af sagerne på handicapområdet bliver hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Ankestyrelsen hjemviser sager, hvis der mangler væsentlige oplysninger for at kunne træffe en afgørelse. Hvis borgerne kan tilgå egne sagsoplysninger vil det understøtte gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Myndigheden i Handicap og Psykiatricentret overgår til et nyt fagsystem, CURA, i Forvaltningen forventer, at det nye system kan give borgerne adgang til oplysninger, som registreres i sagsbehandlingen. Det vil give borgerne mulighed for at følge processen fra ansøgning til afgørelse og skabe større åbenhed. FORSLAG TIL SAGSBEHANDLINGEN Der er afsat 6 fuldtidsstillinger og én faglig koordinator til at varetage sagsbehandlingen på det specialiserede socialområde. Hver sagsbehandler har en sagsstamme på ca. 90 borgere, svarende til ca. 130 sager pr. sagsbehandler. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal pr. sasgsbehandler er på voksenhandicapområdet borgere og voksenpsykiatriområdet borgere. 43

76 Opnormering i myndigheden Et højt sagstal har betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen. Tårnby Kommune får på handicapområdet hjemvist og ændret væsentligt flere sager i Ankestyrelsen end landsgennemsnittet. For at vende denne udvikling vurderer forvaltningen, at der skal sættes ind i forhold til at nedbringe sagsantallet pr. sagsbehandler. Derudover skal den faglige understøttelse af myndigheden styrkes. Derfor anbefaler forvaltningen, at Myndigheden i forvaltningen styrkes for at sikre lavere sagstal. Det er afgørende for en kvalitativ opfølgning på den lange række af borgere, der er visiteret til døgnophold i andre kommuner, og hvor vi løbende bliver mødt med krav om tillægstakster. Forslaget skal ses i sammenhæng med stigningen i tillægstakster og behovet for øget borgerinddragelse og nye tilbud til pårørende. Gennemsigtighed i sagsbehandlingen Handicap og Psykiatricentret overgår til en nyt fagsystem fra 2019, hvor forvaltningen forventer, at det bliver muligt at give borgeren adgang til at se egne sagsoplysninger. Derfor foreslår forvaltningen, at Borgerne gives adgang til egne oplysninger i forbindelse med indføring af et nyt fagsystem på handicapområdet for at sikre gennemsigtighed og åbenhed i sagsbehandlingen. Adgang til egne oplysninger vil understøtte borgerinddragelse, give mere åbenhed, forebygge myter samt skabe tydelighed i sagsbehandlingsprocessen. 44

77 STRUKTUR OG STYRING Dette afsnit beskriver den nuværende struktur og styring på handicapområdet, herunder Handicapog Psykiatricentret, ledsagerordningen og handicaphjælperkorpset, som samlet set udgør kommunens organisering på området. STRUKTUR Handicap og Psykiatricentret er organisatorisk placeret i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. Centret består af en centerleder, en faglig koordinator, to administrative medarbejdere og 6 sagsbehandlere. Bo- og Støtteenheden samt Socialpsykiatrien er tilknyttet som decentrale tilbud på handicapområdet. Handicap- og Psykiatricentret Administration Myndighed Socialpsykiatrien Bo- og Støtteenheden Handicaphjælperkorps (Ældrecenteret) Støttekorps 85 og 99 Støtteenhed 85 Ledsagerordningen 97 Aktivitetscentret 104 Falhøj og Jershøj 107 Handicaphjælperkorps 85 og 83 Televænget 107 og 108 Wiedergården 105 og 85 Handicapplanen er afgrænset til handicapområdet. Socialpsykiatrien er derfor ikke nærmere beskrevet. ORGANISATORISK STYRING Den overordnede styring af serviceområdet er en rammestyring af ca. 89 pct. Dette består af køb af bo- og dagtilbud, forsorgshjem, misbrugsbehandling og specialundervisning mm. De resterende 11 pct. består af normeringsstyring af Socialpsykiatrien, Bo- og Støtteenheden, Ledsagerordningen og Handicaphjælperkorpset. 45

78 Bo- og Støtteenheden Bo- og Støtteenheden består af Støtteenheden og bofællesskaberne Jershøj og Falhøj. Botilbuddet Wiedergården er også organisatorisk placeret i Bo- og Støtteenheden. Wiedergården drives i henhold til det forpligtende samarbejde med Dragør Kommune. Bo- og Støtteenheden er normeringsstyret. Støtteenheden er et udgående tilbud og kommunens leverandør af socialpædagogisk bistand på handicapområdet. Støtteenheden er normeringsstyret med en normering på 1,5 fuldtidsstilling. Det svarer til 55,5 timers socialpædagogisk støtte pr. uge. Dette er inklusiv tid til dokumentation og transport. I løbet af 2017 har der konstant været igangværende støtteforløb, hvilket gennemsnitligt giver mulighed for 1-1,5 timers støtte pr. borger pr. uge. Bofællesskaberne Falhøj og Jershøj er kommunens botilbud på handicapområdet. Der er samlet set 11 pladser. Botilbuddet er normeringsstyret med en normering på 7,7 fuldtidsstilling (ekskl. ledelse). Det svarer til 25,8 støttetimer pr. beboere pr. uge inklusiv tid til pædagogisk dokumentation. Botilbuddet har personaledækning i hverdage fra samt i weekender og helligdage fra Handicaphjælperkorpset Handicaphjælperkorpset yder socialpædagogisk bistand til en borger med omfattende plejebehov i eget hjem. Korpset er normeringsstyret med en normering på 7 fuldtidsstilling (ekskl. ledelse). Den borger, som er tilknyttet handicaphjælperkorpset, har behov for støtte 24 timer i døgnet. I 2017 var handicaphjælperkorpset budgetteret med 3,1. mio. kr. Handicaphjælperkorpset er organisatorisk tilknyttet Ældrecentret. Budget- og myndighedsansvaret er placeret i Handicap og Psykiatricentret. Ledsagerordningen Ledsagerordningen leverer ledsagelse til borgere, der som følge af deres handicap ikke kan færdes selvstændigt. Ledsagerordningen er tilsvarende organisatorisk tilknyttet Ældrecentret og er normeringsstyret med en normering på 3,2 fuldtidsstilling. Myndigheden Myndigheden er den visiterende afdeling i Handicap og Psykiatricentret. Myndigheden har en faglig koordinator og 6 sagsbehandlere. Myndigheden er opdelt i et handicapteam og psykiatriteam. Sagsbehandlerne deltager også som repræsentant for det sociale område i kommunens rehabiliteringsteam. Ud af den samlede normering bruges 0,5 fuldtidsstilling til rehabiliteringsmøder. Hver af de 6 sagsbehandlere havde en sagsstamme på ca. 90 borgere, svarende til ca. 130 sager pr. sagsbehandler i Administration Administrationen varetager opkrævninger, budgetopfølgning, statusafstemninger, regningsbetaling, sekretariatsfunktion for handicaprådet, indberetninger mm. Administrationen er normeret med to fuldtidsstillinger. 46

79 FAGLIG STYRING Den faglige indsats styres overordnet set ud fra BUM-modellen. Den faglige visitation til handicapydelser styres efter voksenudredningsmetoden samt årlige revurderinger i forbindelse med opfølgning. Bestiller udfører myndighed (BUM) Handicapområdet benytter BUM-modellen som styringsgrundlag for den faglige indsats. Afsættet er kvalitetsstandarden og de politiske fastlagte mål. Forvaltningen træffer afgørelse, når den enkelte borger ansøger om hjælp, og den kommunale udfører eller private leverandør leverer ydelsen. Der er således en klar rollefordeling i dagligdagen. Centralt i BUM-modellen er rolleadskillelsen, hvor myndigheden kan fokusere på borgerens funktionsniveau og således visitere til det korrekte tilbud. Udføreren har derefter ansvaret for at levere og dokumentere indsatsen i forhold til det politiske serviceniveau. BUM-modellen skærper og formaliserer denne rollefordeling, som er indført med mål- og rammestyringen. Voksenudredningsmetoden Voksenudredningsmetoden er resultatet af et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Social- og Indenrigsministeriet. Kommunen benytter voksenudredningsmetoden i myndigheden på handicapområdet. Formålet er, at skabe grundlag for en sammenhængende, rehabiliterende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Voksenudredningsmetoden giver sagsbehandleren en struktureret viden om borgerens udfordringer og ressourcer. Metoden indeholder tillige økonomisk styring, hvor sagsbehandleren opstiller alternative indsatser. Visitation til ydelser på handicapområdet kræver en udredning ved brug af voksenudredningsmetoden. Metoden er nærmere beskrevet i bilag 7. 47

80 Opfølgning og revurdering Den faglige styring på handicapområdet foregår ved systematisk opfølgning og revurdering. Efter kommunens serviceniveau foretages revurdering af ydelserne én gang årligt. Sagsbehandleren indhenter oplysninger om borgerens udvikling og vurderer indsatser og borgerens funktionsniveau. Herefter udarbejdes en ny vurdering, der skal afgøre, om borgeren fortsat er i målgruppen, og om indsatsen skal tilpasses. Neuropædagogik og pædagogiske indsatsplan I Bo- og Støtteenheden tages afsæt i neuropædagogikken som forståelsesramme for den pædagogiske indsats. Neuropædagogik er en tværvidenskabelig disciplin, der bygger på viden om hjernen og pædagogik. Den faglige indsats styres i en pædagogisk indsatsplan, som udarbejdes ud fra borgerens mål og med afsæt i myndighedens bestilling. Den faglige styring af den pædagogiske indsats er nærmere beskrevet i bilag 8. FORSLAG TIL DEN NUVÆRENDE STRUKTUR OG STYRING Området er overvejende struktureret efter de tidligere beskrevet hovedområder på det specialiserede socialområde (handicapområdet, psykiatriområdet og socialt udsatte). Tillidsbaseret opfølgning ved længerevarende indsatser Myndigheden revurderer alle sager én gang årligt. Dette sker for at sikre systematisk revurdering, økonomistyring og føre det personrettede tilsyn. Borgere på længerevarende botilbud og aktivitets- og samværstilbud har typisk behov for livslang støtte, hjælp og omsorg. På tilbuddene modtager borgerne kompetent støtte og omsorg fra personalet, som har et indgående kendskab til borgeren. Forvaltningen foreslår derfor, at Opfølgning og revurdering i længerevarende indsatser sker hvert andet eller tredje år på baggrund af en konkret faglig vurdering. Dette ud fra en tillidsbaseret tilgang til, at tilbuddene retter henvendelse i tilfælde af væsentlige ændringer i borgerens funktionsniveau. For at fastholde systematisk opfølgning vil der i stede blive anmodet om statusnotat fra tilbuddene til vurdering af behovet for yderligere opfølgning. Hyppigere opfølgninger ved rehabiliterende indsatser Forvaltningen vurderer, at hyppigere opfølgninger og revurderinger i udvalgte sager vil give mulighed for bedre borgerinddragelse og hurtig tilpasning af indsatsen. Særligt for borgere, der modtager socialpædagogisk bistand og midlertidigt botilbud, vurderer forvaltningen, at hyppigere opfølgning vil gøre det muligt at stoppe indsatser uden effekt, og sikre den fornødne fokus på indsatsmål i handleplanen. 48

81 Derfor foreslår forvaltningen, at Der i rehabiliterende indsatser iværksættes 3-6 måneders opfølgning på de konkrete indsatsmål for at sikre borgerinddragelse, progression og hurtigt tilpasning af indsatsen, hvor det er påkrævet. Hyppigere opfølgninger skal ses i sammenhæng med forslaget om en ny handleplan, der skal understøtte borgerinddragelse og ejerskab for indsatsen For yderligere se forvaltningens forslag vedr. samarbejde og inddragelse 49

82 UDVIKLINGSTENDENSER I dette afsnit beskrives de overordnede tendenser på handicapområdet. Der er tale om en kort introduktion af de forskellige tendenser, der gør sig gældende på handicapområdet. Tendenserne ligger til grund for forvaltningens anbefalinger. NATIONALE TENDENSER På national plan beskrives tendenserne ud fra: Mål for social mobilitet En samlet unge-indsats Reform af serviceloven Mål for social mobilitet I 2016 opsatte Regeringen 10 mål for social mobilitet på det sociale område. Af Regeringens 10 mål for social mobilitet fremgår det blandt andet, at indsatserne på socialområdet skal tilrettelægges, så flere mennesker med handicap skal have mulighed for, at bruge deres ressourcer på en arbejdsplads og i uddannelse 32. Der skal tages udgangspunkt i den enkeltes særlige værdi, særlige behov og særlige kompetencer, så alle borgere som udgangspunkt får lige muligheder ved at blive set som et individ. På national plan er der en tendens til øget fokus på uddannelse og arbejdsmarkedskontakt i den sociale indsats. Forberedende Grunduddannelse (FGU) Kommunen skal inden længe beslutte, hvordan den kommunale ungeindsats skal tilrettelægges. Fra august 2019 forventes der at blive oprettet en Forberedende Grunduddannelse (FGU). Uddannelsen er målrettet unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. Uddannelsen forventer at få tre spor: AGU: Almen grunduddannelse PGU: Produktionsgrunduddannelse EGU: Erhvervsgrunduddannelse Med FGU sammenlægges en række eksisterende tilbud for unge under 25 år. Det gælder produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelse (EGU), 32 Januar 2018: 50

83 almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) under 25 år 33. Myndighedsansvaret for den forberedende grunduddannelse bliver en kommunal opgave, således at de unge bliver uddannelses- eller beskæftigelsesparate. Kommunen skal således koordinere den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Unge, der har særlige udfordringer, skal tilknyttes en gennemgående kontaktperson. Kontaktpersonen skal følge den unge i overgangene og støtte for at fastholde uddannelse eller beskæftigelse. Reform af serviceloven Ændringerne i Lov om social service trådte i kraft pr. 1. januar Der er med reformen indført bestemmelser med fokus på forebyggelse og tidlig indsats for borgerne. Kommunen kan med de nye bestemmelser tilbyde gruppebaseret hjælp og støtte, der skal forbedre aktuelt funktionsniveau og forebygge sociale problemer. Derudover kan kommunen tilbyde individuel tidsbegrænset socialpædagogisk støtte. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Kommunen kan etableret tilbuddene i samarbejde med frivillige organisationer eller foreninger. KOMMUNALE TENDENSER På kommunal plan ses følgende tendenser: Fra udgående tilbud til ambulante tilbud Selvforsyning og hjemtagning Udvidet og fleksibel socialpædagogisk bistand Dokumentations- og effektfokus Fra udgående tilbud til ambulante tilbud De senere år har kommunerne omlagt de individuelle udgående tilbud i eget hjem til ambulante tilbud i grupper. Indsatserne bliver i højere grad end tidligere tilrettelagt som gruppetilbud frem for individuel støtte. Eksempelvis tilbydes bostøtte og socialpædagogisk støtte i højere grad som gruppeforløb til de borgere, der kan rumme at indgå i en gruppe. Erfaringerne med anvendelse af gruppeforløb er overvejende positive. Det ses blandt andet, at borgeren i en gruppen har mulighed for at møde andre mennesker, at fællesskabet giver et kendskab til andre, og at samværet kan styrke borgerens kompetencer. 33 Januar 2018: 51

84 Selvforsyning og hjemtagning Kommunerne øger fortsat deres selvforsyning. Indsatserne tilrettelægges i højere grad i nære og mere individuelt sammensatte og intensive indsatser frem for længerevarende forløb. Hjemtagning af borgere fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud, som f.eks. støtte i egen bolig og midlertidige botilbud, er stadig fremherskende. Udvidet og fleksibel socialpædagogisk bistand Kommunerne øger fleksibiliteten i de udgående tilbud, ved eksempelvis til at udvide udbuddet af socialpædagogisk bistand i eget hjem til hele døgnet frem for kun i dagtimerne. Denne fleksibilitet opleves at give nogle borgere, der ellers ville have behov for et botilbud, mulighed for at blive i eget hjem. Kommunerne har også igangsat en omstilling til tidligere indsats og bedre rehabilitering, så indsatserne i højere grad iværksættes som kortere, fleksible og intensive forløb med det formål at forebygge, at borgeren får et massivt støttebehov på længere sigt. Dokumentations- og effektfokus Kommunerne har de seneste år haft stort fokus på dokumentation og effekter, for at få væsentlig viden om virksomme indsatser. Der er forskellige metoder til systematisk opsamling af progression, og som eksempel kan nævnes kompetencekompasset og faglige kvalitetsoplysninger (FKO). Kommunen har på handicapområdet arbejdet med FKO, som metode til at registrere progression. Det har desværre ikke været muligt at opsamle registreringer i det nuværende it-system (EKJ). Kommunen overgår til et nyt it-system i 2019, hvor opsamling vil blive mulig. BEVÆGELSER I UDVIKLINGSTENDENSER På national plan skal fokus på handicapområdet rettes mod uddannelses- og arbejdsmarkedskontakt. Derudover er der nationalt et ønske om en sammenhængende og koordineret unge indsats på tværs af arbejdsmarkeds-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Derfor foreslår forvaltningen, at Der nedsættes en projektgruppe, som ser på mulighederne for at etablere en kommunal ungeenhed, og hvordan den samlede indsats til unge kan organiseres på tværs af arbejdsmarkeds-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. En del yngre borgere med handicap er på kontanthjælp. En analyse viser, at der blandt borgere med autisme og ADHD er et beskæftigelsespotentiale, hvis der sker en tæt koordination mellem den sociale og den beskæftigelsesorienterede indsats 34. Forslaget skal bidrage til en tættere kobling mellem de forskellige indsatser for at understøtte uddannelses- og arbejdsmarkedskontakt på tværs af afdelinger. 34 Januar 2018: 52

85 BILAG 1- HANDICAPPOLITIKKEN Ambitionen med Psykiatri- og handicappolitikken er at leve op til FNs handicapkonvention, som Danmark tilsluttede sig i Konventionens grundlæggende principper er: Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer Ikke-diskrimination Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden Lige muligheder Tilgængelighed Ligestilling mellem mænd og kvinder Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Målgruppe Psykiatri- og handicappolitikken har fokus på de begrænsninger mennesker med varige eller længerevarende funktionsnedsættelser kan møde i form af barrierer i samfundet, som forhindrer fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet. Det er således ikke det enkelte menneskes handicap, der er i fokus, men den indretning af samfundet og den indstilling hos andre mennesker, der kan give barrierer for mennesker med funktionsnedsættelser - fysiske eller psykiske eller intellektuelle. Det involverer i høj grad det omgivende samfund, idet den sekundære målgruppe for Psykiatri- og handicappolitikken er borgere, medarbejdere, kollegaer og pårørende i lokalsamfundet, som omgiver den handicappede og som kan have indflydelse på handicappede borgeres mulighed for at deltage i samfundslivet på samme vilkår som borgere uden funktionsnedsættelser. Tårnby Kommunes Psykiatri- og Handicappolitik Vi vil have en psykiatri- og handicappolitik, der har sammenhæng til kommunens overordnede mål og værdigrundlag - det stiller krav til os som kommune. Tårnby Kommunes Psykiatri- og handicappolitik tager udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vedtagne årsbudget, derved sikres at der er sammenhæng mellem mål og midler. Psykiatri- og handicappolitikken bygger på sektoransvarlighed der betyder, at ansvaret for handicappede borgere er fordelt mellem samfundets forskellige sektorer. I Tårnby Kommune internt betyder det, at den afdeling og forvaltning, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, er ansvarlig for, at den pågældende ydelse, så vidt det muligt, er tilgængelig for mennesker med et handicap. Udmøntning af Psykiatriog handicappolitikken i Tårnby Kommune er derfor ikke kun en opgave for det sociale område, men vedrører også f.eks. bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings-, fritids-, kultur- og sundhedsområdet. Principperne i politikken er Ligeværdighed - information, viden, forståelse og respekt 53

86 Alle skal behandles ligeværdigt og møde forståelse og respekt. Lige rettigheder skal ses i sammenhæng med lige forpligtelser, vægtning af normalitetsbegrebet i forhold til mennesker med handicap betyder, at samfundet, i takt med at de lige rettigheder opnås, øger forventningerne til at borgere med handicap også tager et lige ansvar som samfundsborgere. Kommunens handicappede borgere skal inddrages i beslutninger, der påvirker deres liv. Den handicappede borger eller pårørende skal i videst mulige omfang indgå i et forpligtende samarbejde i udarbejdelse af mål eller handleplan. Information fra kommunen bør være tilgængelig for alle borgere primært via kommunens hjemmeside. Tilbud og støtteforanstaltninger til den enkelte Handicappede skal modtage behandling og støtte, der tilpasses den enkeltes forudsætninger og behov med henblik på at fremme udvikling, trivsel og selvstændighed, efter gældende lovgivning. Den handicappede og eventuelt pårørende skal inddrages i beslutningerne på de tilbudte behandlings- og støttetilbud. Uddannelse og arbejde Handicappede skal støttes til at tage en uddannelse og få et arbejde, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Handicappede børn og voksne skal i videst muligt omfang integreres i Tårnby Kommunes almindelige institutions- og uddannelsestilbud. Personer med nedsat erhvervs- og arbejdsevne skal have bedst mulige betingelser for beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked. Kultur, sport og fritid Der skal også i fremtiden være et rigt og varieret udbud af kultur-, sports- og fritidsaktiviteter i Tårnby Kommune, hvor handicappede kan deltage. Omgivelserne, boligområder og naturen Veje, pladser, anlæg, kommunale bygninger såvel som private, transportmuligheder, grønne områder mv. skal så vidt det er muligt være tilgængelige for alle borgere. Tårnby Kommune følger op på indsatsen Psykiatri- og handicappolitikken er den overordnede ramme for Kommunens indsats på psykiatriog handicapområdet og vi vil løbende vurdere, om vi når dens mål. Psykiatri- og handicappolitikken vil derfor blive fulgt op og evalueret i lighed med de mål og politikker der udarbejdes i forbindelse med kommunens årsbudget, kvalitetskontrakter og opfølgningsredegørelser. Samarbejde med borgere, arbejdspladser, erhvervsliv og foreninger er en forudsætning for at skabe gode vilkår for mennesker med handicap. Derfor er det vigtigt at Psykiatri- og handicappolitikken er kendt af enkeltpersoner, virksomheder, butikker og offentligt ansatte. 54

87 BILAG 2 - HANDICAPYDELSER Kommunen skal tilbyde voksne borgere med handicap: Socialpædagogisk bistand Ledsagelse og kontaktperson Tilskud til dækning af merudgifter Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt og længerevarende ophold Borgerstyret personlig assistance Specialundervisning En nærmere gennemgang ses herunder: Socialpædagogisk bistand Kommunen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indsatsen bevilges som socialpædagogisk bistand efter Lov om social service 85 og kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, således at den pågældende kan leve et liv på egne præmisser. Formålet med støtten kan være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Ledsagelse og kontaktperson Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ledsagelse bevilges efter Lov om social service 97. Formålet med ledsagelse er at medvirke til integration i samfundet af borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, ved at give borgerne mulighed for at deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter. Ledsageordningen skal ses som et led i bestræbelserne på at øge mulighederne for selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse hos borgere med handicap. Borgere med handicap har som andre behov for at kunne komme hjemmefra, købe ind, gå til massage eller lignende, samt deltage i kulturelle og sociale aktiviteter, uden at skulle bede familie, venner eller medarbejdere i bomiljøet om hjælp. 55

88 Derudover skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Kontaktperson til døvblinde bevilges efter Lov om social service 98. Formålet med kontaktpersonordningen er at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde modtagerens isolation samt bidrage til, at modtageren kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov. Tilskud til dækning af merudgifter Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Merudgifter bevilges efter Lov om social service 100. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Beskyttet beskæftigelse bevilges efter Lov om social service 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, kan udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling. Tilbuddet bevilges efter Lov om social service 104. Kommunalbestyrelsen skal sikre egnede tilbud til de målgrupper enten i kommunalt, regionalt eller privat regi. Midlertidigt og længerevarende ophold Kommunen skal tilbyde midlertidigt såvel som længerevarende ophold efter Lov om social service. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Der er tale om personer med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning mv. Det er typisk borgere, hvis behov er så omfattende, at de ikke kan dækkes på anden vis. Midlertidigt botilbud bevilges efter Lov om social service

89 Længerevarende botilbud efter Lov om social service 108 og efter Lov om almene boliger og Sundhedsloven 105/85 adskiller sig ved, at det vurderes, at borgerens behov for et botilbud er varigt. I disse tilfælde skal kommunen tilbyde et længerevarende botilbud. Borgerstyret personlig assistance Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Det overordnede formål er, at skabe mulighed for en helhedsorienteret hjælp for borgere med omfattende hjælpebehov. Støtten gives som kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Målgruppen er borgere, hvis funktionsevne er nedsat i sådan grad, at de kun i begrænset omfang eller slet ikke kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdags funktioner. Derudover skal deres behov for pleje, overvågning eller ledsagelse ikke kunne bevilges efter Lov om social service andre bestemmelser i henhold til 83, 97 og 100. Hjælpen er af vidtstrakt karakter og med et behov tæt på døgndækning. Det er en betingelse, at modtagere af støtten kan fungere som arbejdsleder/arbejdsgiver overfor de ansatte hjælpere. Der er mulighed for at modtager af støtten kan overgive arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller privat virksomhed. Borgerstyret personlig assistance bevilges efter Lov om social service 96. Specialundervisning Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap. Specialundervisning for voksne skal afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse og forbedre borgerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger muligheden for at deltage aktivt i samfundet. Ved kompenserende specialundervisning forstås et tilbud om en tidsbegrænset, fremadskridende og målrettet undervisning, der skal være tilrettelagt og tilpasset den enkeltes forudsætninger, færdigheder og behov. 57

90 BILAG 3 KVALITETSSTANDARDER Ydelser i Handicap- og Psykiatricenter tilrettelægges i samarbejde med den enkelte ud fra en konkret og individuel vurdering af pågældendes behov og forudsætninger. Afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Kvalitetsstandarderne fra januar Udviklende hjemmevejledningsforløb Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? 85 i Lov om social service. Ydelsen dækker et moderat til svært støttebehov som følge af betydelig nedsat funktionsevne, hvor det vurderes, at den nedsatte funktionsevne kan udvikles. Udviklingsbehovet har ofte betydning for borgerens evne til at mestre tilværelsen i egen bolig og lokalsamfundet. Borgeren udvikler sine færdigheder inden for blandt andet praktiske opgaver i hjemmet, egenomsorg og det sociale liv. Ydelsen kan vare op til 6 måneder med mulighed for forlængelse, men vurderes konkret og individuelt. Ydelsen har til formål, at udvikle den nedsatte funktionsevne, således at borgeren kan mestre tilværelsen i egen bolig tilstrækkeligt og gøre brug af nødvendige tilbud i lokalsamfundet. Ydelsen har ofte et særligt fokus på specifikke daglige gøremål, sociale kompetencer eller, at introducere til etablerede tilbud i lokalsamfundet, som har særlig betydning for borgerens tilværelse. Undervisning og læring i selvstændig udførelse af daglige opgaver Guidning, træning og rådgivning i opretholdelse af sociale netværk Oplæring i og mestring af, at administrere personlige forhold Læring om og mestring af konfliktsituationer Guidning og oplæring i tilrettelæggelsen af egen økonomi, så det bliver overskueligt for borgeren Oplæring i mestring af indkøb Træning i at transportere sig selv til behandling og lægebesøg Oplæring i håndtering og læsning af post evt. vha. digitale elektroniske hjælpemidler Undervisning i konkrete redskaber til at klare 58

91 Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? dagligdagen At yde motiverende samtaler og udvikle borgerens kommunikative evner Social træning i at indgå i netværk I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til hjemmevejledning, når borger bor i forældrehjem. Der gives som udgangspunkt ikke 85 støtte til borgere, hvis deres primære problemstilling er kriminalitet. Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand til at udvikle færdigheder. Ydelsen kan bevilges til borgere med et moderat og svært støttebehov, som vurderes at profitere af et udviklingsforløb. Borgeren skal være motiveret for at deltage og som udgangspunkt have egen bolig. Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes eget støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med ydelsen og indgår aktivt i egen udvikling. Ydelsen er gratis for borgeren. Sagen behandles inden for de besluttede sagsbehandlingstider. Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i de opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej 76 59

92 2770 Kastrup Telefon: att: Handicapog Psykiatricenteret. 85 Bevarende hjemmevejledning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 85 i Lov om social service. Ydelsen dækker et moderat til svært støttebehov som følge af betydelig nedsat funktionsevne, hvor det umiddelbart vurderes, at den nedsatte funktionsevne ikke kan udvikles ved andre indsatser eller tilbud. Behovet for at bevare funktionsevnen har ofte betydning for borgerens evne til at mestre tilværelsen i egen bolig og lokalsamfundet. Ydelsen kan være længerevarende, hvor hjemmevejlederen i samarbejde med borgeren hjælper og støtter borgeren i egen bolig og lokalsamfundet, så borgeren kan mestre egen tilværelse tilstrækkeligt. Ydelsen har til formål at bevare funktionsevnen, således at borgeren kan mestre tilværelsen i egen bolig tilstrækkeligt og gøre brug af nødvendige tilbud i lokalsamfundet. Ydelsen har ofte fokus på specifikke daglige gøremål, sociale kompetencer eller etablerede tilbud i lokalsamfundet, som har særlig betydning for borgerens tilværelse. Mestring af personlige forhold Guiding og vejledning i personlige netværk Mestring af konfliktsituationer Guidning i selvstændig udførelse af daglige opgaver Fastholde relevante og nødvendige mestringsstrategier Fastholde konkrete redskaber til at håndtere dagligdagen I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til hjemmevejledning, når borger bor i 60

93 Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? forældrehjem. Der gives som udgangspunkt ikke 85 støtte til borgere hvis deres primære problemstilling er kriminalitet. Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand, hvor det vurderes muligt at bevare et tilstrækkeligt funktionsniveau. Ydelsen kan bevilges til borgere med et moderat til svært behov som følge af betydelig nedsat funktionsevne. Borgerens udviklingsmuligheder skal som udgangspunkt hovedsageligt være at fastholde nuværende funktionsevne. Behovet skal ikke kunne tilgodeses ved andre tilbud eller indsatser, som f.eks. rehabiliteringsforløb, personlig og praktisk hjælp, regionale behandlingstilbud eller etablerede tilbud i lokalsamfundet. Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes eget støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med tilbuddet og indgår aktivt i egen udvikling. Ydelsen er gratis for borgeren. Sagen behandles inden for de besluttede sagsbehandlingstider. Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i de opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicapog Psykiatricenteret. 61

94 85 Kontaktperson Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? 85 i Lov om social service. Ydelsen dækker et moderat og sporadisk behov som følge af betydelig nedsat funktionsevne. Behovet kan ofte tilgodeses via telefonisk støtte og vejledning ved midlertidigt opståede behov, suppleret med korte og få hjemmebesøg. At tilgodese et moderat og sporadisk behov for støtte, omsorg eller vejledning, enten pr. telefon eller ved få, aftalte hjemmebesøg. Guide og mestring ved midlertidige opståede problemer som f.eks.: Læring om og mestring af konfliktsituationer At yde motiverende samtaler og udvikle borgerens kommunikative evner Social træning i at indgå i netværk I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Ledsagelse til behandling og lægebesøg Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til botræning, når borger bor i forældrehjem. Der gives som udgangspunkt ikke 85 støtte til borgere, hvis deres primære problemstilling er kriminalitet eller borgere, som står uden bolig. Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand som: Har et moderat og sporadisk støttebehov Vurderes at profitere af etablerede systemer, og som har eller ukompliceret kan få kontakt hertil Udgangspunkt har gennemgået et forløb efter SEL 85. Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes eget støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med tilbuddet og indgår aktivt i egen udvikling. Ydelsen er gratis for borgeren. Sagen behandles inden for de besluttede sagsbehandlingstider. 62

95 Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i de opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicapog Psykiatricenteret. 96 Borgerstyret personlig assistance (BPA) Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om social service. At borgeren får nødvendig hjælp til pleje, praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse. At fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Økonomisk dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Økonomisk dækning af udgifter til dækning af arbejdsgiveropgaven til forening eller privat virksomhed. Økonomisk dækning til lønadministration ved servicefirma. Behandling, som ydes via sygehus f.eks. respirationsinsufficiens og deraf følgende ydelser. Ydelser, der tilbydes fra en forening eller privat virksomhed, der ikke vedrører arbejdsgiveransvaret. Personlig assistance på arbejdspladsen, dvs. praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver. Personlig assistance på videregående uddannelse (SPS-ordningen) dvs. praktisk hjælp i forbindelse med studiet. Kommunen har ikke arbejdsgiveransvar over for hjælperne og er ikke ansvarlig for ansættelse, afskedigelse og oplæring af hjælperne. Lov om social service 96 stk. 3 bringes ikke i anvendelse. Borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. 63

96 Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Ved betydelig nedsat funktionsevne forstås: Borgere hvor funktionsevnen gør, at vedkommende kun i begrænset omfang eller slet ikke kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdagsfunktioner, og i udstrakt grad er afhængig af andre i forbindelse med disse funktioner. Derudover kan borgeren ikke få behovet for pleje, overvågning eller ledsagelse dækket ved almindelig omsorg efter SEL og 95 og 97 på grund af hjælpens personlige eller mere vidtstrakte karakter, hjælpemidler mv., og med et behov, der er tæt på døgndækning, ca. 20 timer i døgnet. Borgere der har et større ledsagerbehov end det kan dækkes efter 97 i Lov om social service. Det er en betingelse, at borgerne kan fungere som arbejdsleder for hjælperne og arbejdsgiver over for hjælperne, medmindre borgeren overgiver arbejdsgiveransvaret til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed. Op til 24 timer i døgnet, men vurderes ud fra en konkret individuel vurdering. Ferie og weekender: Som udgangspunkt op til 2 uger årligt med behov for rådighedsvagt udover de udmålte timer. Timerne kan ikke opspares og kan ikke overføres fra et kalenderår til et andet. I forbindelse med BPA-ordningen, dækkes udgifter til nødvendige arbejdsredskaber. Borgeren ansætter selv sine hjælpere, evt. i samarbejde med nærtstående, forening eller privat virksomhed. Hjælperne skal være fyldt 18 år. Skal kunne varetage arbejdsgiver- og arbejdslederrollen. Kun arbejdsgiverrollen kan overgives til nærtstående, forening eller privat virksomhed, som kan udfører opgaven inden for det udmålte budget. Borger eller privat firma skal indsende regnskabsopgørelse. Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvis borgeren er tilkendt bistands- og plejetillæg skal dette inddrages helt eller delvis. Sagen behandles indenfor de besluttede sagsbehandlingstider. Ydelsen revurderes en gang årligt, eller tidligere i de tilfælde, hvor der er sket væsentlige ændringer. Borgeren har pligt til at informere, hvis der sker ændringer i borgerens hjælpebehov i perioden 64

97 Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning mellem hver opfølgning. Kommunen skal løbende vurdere, om borgeren kan varetage arbejdsleder- og evt. arbejdsgiverrollen, heri indgår blandt andet sygefraværet hos hjælperne i vurderingen. Borgeren har pligt til at tegne ansvarsforsikring for sine hjælpere. Kommunen har ingen forpligtigelser over for hjælpernes ansættelsesforhold. Ordning kan efter forudgående aftale medtages midlertidigt til udlandet, jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en udførlig vejledning om de konkrete ansættelsesforhold i BPA-ordningen. Du kan finde vejledningen her. Anke over afgørelse efter 96 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicapog Psykiatricenteret. 97 Ledsagerordning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? 97 i Lov om social service. At tilbyde ledsagelse til borgere, der ikke kan færdes alene, så borgeren får mulighed for, at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet efter eget valg. At give borgere med et handicap større selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse. Borgere, der visiteres til ledsagelse kan frit disponere over hvilke aktiviteter pågældende borger ønsker at benytte ledsagelse til. Ledsagelse indeholder ikke socialpædagogisk bistand eller praktisk hjælp i hjemmet. Borgere mellem år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke kan færdes alene. Borgere med sindslidelse er ikke omfattet af målgruppen. Der ydes maksimalt 15 timer pr. måned, og i tilfælde af, at en borger modtager andre 65

98 Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til ledsager? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning tilsvarende tilbud modregnes disse. Borgeren har ret til selv at udpege en person til at udføre ledsagelsen. Dog kan man normalt ikke ansætte en person i nær tilknytning til den borger, som er visiteret til ledsagelse. Vurderes konkret og individuelt. Borgeren skal selv kunne efterspørge ydelsen. Borgeren skal selv afholde udgifter til ledsagerens befordring samt andre aktiviteter. Der er ingen brugerbetaling. Der kan efter ansøgning fra borger ydes godtgørelse en gang om året, til dækning af ledsagerens udgifter. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler foretager opfølgning minimum en gang årligt. Der er mulighed for at opspare ubrugte ledsagertimer over en periode på 6 måneder. Antallet af opsparede timer afhænger af det bevilligede timetal. Med eksempelvis 15 timers ledsagelse om måneden er der mulighed for at opspare op til 90 timer på 6 måneder. Anke over afgørelse efter 97 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicap- og Psykiatricenteret Kontaktperson til døvblinde Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 98 i Lov om social service. At bryde isolation og give borgeren hjælp til at kunne klare sin hverdag. At bryde den enkelte borgers isolation og bidrage til, at borgeren kan leve sit liv så normalt som muligt. Kontaktpersonen kan støtte og hjælpe med: Ledsagelse Besøge borgeren og være bindeled til omgivelserne Brevlæsning/avislæsning. Almindelig praktisk bistand i og uden for hjemmet. 66

99 Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning Borgere over 18 år som er funktionelt døvblinde. Kriterier for tildeling af ydelsen afhænger af graden af både høre- og synsnedsættelsen i relation til mulighed for at kommunikere med omgivelserne. Udmåles efter individuelle behov. Borgeren skal være med til at finde frem til og godkende den enkelte kontaktperson. Vurderes konkret og individuelt. Borgeren skal samarbejde med kontaktpersonen om formået med ydelsen. Kontaktpersonen er gratis for borgeren. Borgeren betaler udgifter for sig selv og kontaktpersonen i forbindelse med ordningen. Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Ydelsen revurderes en gang årligt, eller tidligere i de tilfælde hvor der er sket væsentlige ændringer. Anke over afgørelse efter 98 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicapog Psykiatricenteret. 100 Støtte til merudgifter Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Ydelsens indhold 100 i Lov om social service. At give borgere med varigt fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse økonomisk kompensation til dækning af merudgifter som er en direkte konsekvens af den nedsatte funktionsevne. At medvirke til at borgere med en varig og væsentlig nedsat funktionsevne, bliver kompenseret økonomisk for de ekstra udgifter, der er forbundet med den nedsatte funktionsevne. Økonomisk kompensation til dækning af nødvendige merudgifter, som borgeren ellers ikke ville have haft, hvis ikke pågældende havde haft en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Eksempler på merudgifter kan være: Medicin hjælp til den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes 67

100 Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Kriterier for tildeling af ydelsen? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvordan måler man merudgiften? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning efter sundhedsloven Befordring i fritiden Handicaprettede kurser Beklædning Daglige og nødvendige håndsrækninger Merudgiften skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at de udgifter, der kan dækkes, er udgifter ved den daglige livsførelse, som ikke-handicappede borgere på samme alder og i samme livssituation ikke har. Det er samtidig en betingelse, at borgerens behov for hjælp ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i Lov om social service eller anden lovgivning. Borgere mellem år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal være tale om, en varigt nedsat funktionsevne, hvor konsekvenserne for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Merudgiften skal være en følge af en nedsat funktionsevne. Udgiften skal overstige kr kr. pr. år (2017- tal). Beløbet reguleres en gang årligt. Borgeren skal sandsynliggøre eller dokumentere udgiften, alt efter tilskuddets størrelse. Dette gælder både ved opfølgning og nyansøgning. Borgeren er forpligtiget til at oplyse om ændringer i borgeren forhold. Merudgiften måles i følgende intervaller: Der udbetales et tilskud på kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet kr. pr. måned Der udbetales et tilskud på kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet kr. pr. måned Hvis borgeren kan dokumentere merudgifter på over kr. pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter. Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler foretager opfølgning minimum en gang årligt. Anke over afgørelse efter 100 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. 68

101 Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: att: Handicap- og Psykiatricenteret. 103 Beskyttet beskæftigelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? 103 i Lov om social service. At bryde isolation og skabe netværk. At yde efter bedste evne og indgå i et produktivt liv. Beskæftigelse på beskyttet værksted. Kørselsordning visiteres efter behov. Behandling. Borgere mellem år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning, herunder job med løntilskud for førtidspensionister. Almindeligvis mellem 2 5 dage ugentlig. Til borgere der bor i forældrehjem: Borgere med et svært handicap, der bor i forældrehjem, hvor forældrene varetager pasningen, kan tilbydes beskyttet beskæftigelse op til 5 dage om ugen. Derudover kan der tilbydes aftentilbud op til 3 gange om ugen. Hvor aftentilbuddet søger om ekstra tilskud til ferie, kan der ydes op til en ferieuge om året. Til borgere der bor i eget hjem: Borgere med et moderat handicap, hvis behov kan kompenseres ved få foranstaltninger i eget hjem, kan tilbydes op til 5 dages beskyttet beskæftigelse. De borgere, der modtager hjemmevejledning, kan tilbydes op til 4 dages beskyttet beskæftigelse. Tilbud skal fremgå af Tilbudsportalen. Ydelsen er ikke omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Vurderes i den enkelte situation. At samarbejde med tilbuddet om formålet, samt at møde på tilbuddet. Ingen brugerbetaling. Der kan modtages arbejdsdusør efter indsats. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler foretager opfølgning minimum en 69

102 Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i de opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Befordring skal vurderes sammen med indstilling til beskyttet beskæftigelse, jf. 105 i Lov om social service. Udgifter til transport til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 km. fra virksomheden afholdes af borgeren selv. Anke over afgørelse efter 103 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicap- og Psykiatricenteret 104 Aktivitets- og samværstilbud Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? 104 i Lov om social service. At borgeren deltager i sociale sammenhænge og tilbydes aktiviteter udenfor hjemmet. At borgeren opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livsvilkår. Tilbuddet medvirker til, at borgeren får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og et socialt fællesskab. Aktiviteter og samvær, der kompenserer for nedsat funktionsevne. Aktiviteterne aftales individuelt. Behandling. Borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for: Hjælp til at opretholde eller forbedre sociale færdigheder Socialt samvær eller Miljøskift i løbet af dagen eller Omsorg til forebyggelse af mere omfattende tilbud Borgere, der ikke kan modtage tilbud efter Servicelovens 103 om beskyttet beskæftigelse Mellem 1 5 dage ugentlig. Vurderes ud fra en 70

103 Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? konkret individuel vurdering. Til borgere der bor i forældrehjem: Borgere med et svært handicap, der bor i forældrehjem, hvor forældrene varetager pasningen, kan tilbydes aktivitets- og samværstilbud op til 5 dage om ugen. Derudover kan der tilbydes aftentilbud op til 3 gange om ugen. Hvor aftentilbuddet søger om ekstra tilskud til ferie, kan der ydes op til en ferieuge om året. Til borgere der bor i eget hjem: Borgere med et moderat handicap, hvis behov kan kompenseres ved få foranstaltninger i eget hjem, kan tilbydes op til 5 dages dagtilbud. De borgere, der modtager hjemmevejledning, kan tilbydes op til 4 dages dagtilbud. Tilbuddet skal fremgå af Tilbudsportalen. Ydelsen er ikke omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Opstilles af det enkelte tilbud. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning At deltage i forhold til de visiterede dage og formålet med ydelsen. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler selv for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse med arrangementer mv. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler revurderer ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Befordring vurderes sammen med visitering til Aktivitets- og samværstilbud jf. 105 i Lov om social service. Kommunen afholder udgiften til befordring for borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Anke over afgørelse efter 104 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicapog Psykiatricenteret. 71

104 107 Midlertidig ophold i boform Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? 107 i Lov om social service. At få omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller hvis borgeren i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Borgere med behov for aflastning. At borgeren får optræning og hjælp til udvikling med henblik på at flytte i egen bolig. Aftales konkret og individuelt. Længerevarende tilbud. Borgere, hvis behov ikke kan løses i mindre omfattende tilbud herunder almindelig bolig med støtte inden for den sociale lovgivning. Borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlige behandlingsmæssig støtte Borgere med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte Personaledækning i dag- og aftentimer eller døgndækning. Der ydes udover botilbuddet kun et dagtilbud efter Servicelovens 103 og 104, STU eller andet lignende beskæftigelsestilbud. Aflastning op til 90 døgn inden for et kalenderår. Vurderes konkret og individuelt. Tilbud skal fremgå af Tilbudsportalen. Der er ikke valgfrihed. Afhængig af opgaven. At samarbejde med tilbuddet om formålet med det midlertidige ophold. Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. Kommunen træffer afgørelse om fastsættelse af egenbetaling med udgangspunkt i et rådighedsbeløb på kr. pr. måned. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandleren revisiterer ydelsen minimum en gang årligt. Når formålet med opholdet er nået, udskrives borgeren fra tilbuddet. Såfremt der er behov for længerevarende tilbud, visiteres til andet tilbud. Opfølgningen tager udgangspunkt i opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Det kan være i tilfælde, hvor borgeren har udviklet kompetencer, som gør, at borgeren har behov for 72

105 Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning et mindre omfattende eller andet støttebehov. Eksempelvis kan der revisiteres til et mindre omfattende tilbud som plejebolig eller egen bolig med støtte, når borgeren primært har et plejebehov. Der ydes ikke timer til ferie eller aktivitetsudgifter udover det, som er indeholdt i taksten for botilbuddet. Anke over afgørelse efter 107 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicap- og Psykiatricenteret. 107 Midlertidig boform Jershøj Hvad er ydelsens lovgrundlag? Midlertidig boform efter lov om social service 107. Lov om almene boliger 105. Målgruppe Borgere mellem år med let til moderat udviklingshæmning og evt. med specifikke og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Borgerne skal være fysisk selvhjulpne, og kan med støtte og vejledning opøve og mestre praktiske og sociale funktioner. Borgere vurderes til at kunne profitere af at være en del af fællesskabet og hverdagen i et bofællesskab. Støttebehovet er som udgangspunkt indenfor moderat støtte. Borgere, der har et større støttebehov, end der kan ydes efter serviceloven 83, 85, 87 genoptræning, hjælpemidler mv. i borgeres eget hjem. Borgerne skal kunne klare sig uden personaledækning i tidsrummet Antal pladser 4 pladser efter Lov om social service bolig efter Lov om almene boliger. Hvad koster ydelsen? Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. Kommunen træffer afgørelse om fastsættelse af egenbetaling med udgangspunkt i et rådighedsbeløb på kr. pr. måned. Fysiske rammer Boligerne er beliggende i bymiljø med gode kollektive trafikforbindelser. Boligerne er beliggende i boligområde med almindelig boligudlejning. Hver bolig består af 1 værelse med eget bad og 73

106 Særlige bemærkninger og hensyn Dagligdagen i bofællesskabet toilet. Fællesarealerne består af stue med spiseplads og fælles køkken. Der er adgang til en fælles have. Der er personaledækning hverdage 7:00 20:00 og i weekenden 11:00 19:00. Beboerne skal kunne klare sig uden personaledækning i aften og nattetimerne. Husdyr er ikke tilladt. Der kan ikke flytte andre ind i boligen, end den person som er visiteret til ydelsen. Formålet er at beboerne botrænes med henblik på at flytte i selvstændig bolig evt. med støtte. Måltider: Fælles aftensmåltid tilberedes af beboerne med støtte og vejledning fra personalet. Borgerne vil modtage kostvejledning og støtte til planlægning og indkøb samt tilberedning af måltider. Fællesarealer: Fællesarealerne rengøres af beboerne med støtte og vejledning fra personalet. Socialt samvær: Der arrangeres aktiviteter og samvær for tilbuddets beboere. Aktiviteter ud af huset: Der arrangeres i begrænset omfang aktiviteter ud af huset. Møder: Der holdes husmøder hver anden uge. Ferieture: Der tilbydes ikke ferieture. 107 Midlertidig boform Falhøj Hvad er ydelsens lovgrundlag? Midlertidig boform efter lov om social service 107. Målgruppe Borgere mellem år med let til moderat udviklingsforstyrrelse og evt. med specifikke og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Borgerene der er fysisk selvhjulpne, og som med støtte og vejledning kan opøve og mestre praktisk og sociale funktioner. Borgere vurderes at kunne profitere af at være en del af et naboskab og fællesskab. Støttebehovet er som udgangspunkt indenfor moderat støtte. Borgere, der har et større støttebehov, end der kan ydes efter servicelovens 83, 85, 87, genoptræning, hjælpemidler mv. i borgerens eget hjem. Borgerene skal kunne klare sig uden personaledækning i tidsrummet Antal pladser 6 pladser. Hvad koster ydelsen? Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. Kommunen træffer afgørelse om fastsættelse af egenbetaling med udgangspunkt i et rådighedsbeløb på kr. pr. måned. Fysiske rammer Boligerne er beliggende i bymiljø med gode 74

107 Særlige bemærkninger og hensyn Dagligdagen i bofællesskabet kollektive trafikforbindelser. Boligerne er beliggende i boligområde med almindelig boligudlejning. Hver bolig består af 2 værelser med eget køkken, bad og toilet. Der er tilknyttet fælles areal til brug for fælles aktiviteter. Der er personaledækning hverdage 7:00 20:00 og i weekenden 11:00 19:00. Beboerne skal kunne klare sig uden personaledækning i aften og nattetimerne. Husdyr er ikke tilladt. Der kan ikke flytte andre ind i boligen, end den person som er visiteret til ydelsen. Formålet er at beboerne botrænes med henblik på at flytte i selvstændig bolig evt. med støtte. Det er ikke tilladt at installere opvaskemaskine eller vaskemaskine. Måltider: Fælles aftensmåltider tilberedes 4 gange om ugen af beboerne med vejledning fra personalet. De resterende dage vil borgerne modtage kostvejledning og vejledning og støtte til planlægning og indkøb samt madlavning i egen bolig. Beboerne skal varetage rengøring i egen bolig med vejledning og støtte. Socialt samvær: Der arrangeres aktiviteter og samvær med tilbuddets beboere. Aktiviteter ud af huset: Der arrangeres i begrænset omfang aktiviteter ud af huset. Ferieture: Der tilbydes ikke ferieture. 108 Længerevarende botilbud Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 108 i Lov om social service. Et behov for omfattende hjælp, pleje, omsorg eller behandling afhængig af behovet. At borgeren får ophold i en boform, der tilgodeser behovet for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Afhængig af det konkrete tilbud. 75

108 Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgere med: Betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, med behov for: Omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner Pleje og omsorg eller behandling Længerevarende botilbud Hjælp, pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få disse behov dækket på anden vis. Døgnhjælp/ døgnovervågning og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Døgndækning. Borgere i botilbud modtager kun et dagtilbud med mindre dagtilbuddet er inkluderet i borgerens botilbud. Der hvor dagtilbuddet ikke er indeholdt i botilbuddet, ydes kun et dagtilbud efter Lov om social service 103 og 104, STU eller andet lignende beskæftigelsestilbud. Tilbuddet skal fremgå af Tilbudsportalen. Borgeren har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter gældende lovgivning. Afhængig af opgaven. Samarbejde omkring formålet med opholdet. Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. Kommunen fremsender boligdokument i forbindelse med indflytning. Denne justeres årligt i takt med de faktiske udgifter. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler revurderer ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Der revisiteres til andet tilbud, når behovet for et specialiseret botilbud ikke længere er til stede. Det kan være i det tilfælde, hvor borgeren har udviklet kompetencer, som gør, at borgeren har behov for et mindre omfattende eller andet støttebehov. Eksempelvis kan der revisiteres til et mindre omfattende tilbud som plejebolig eller egen bolig med støtte, når borgeren primært har et plejebehov. Der ydes ikke timer til ferie eller aktivitetsudgifter udover det, som er indeholdt i taksten for botilbuddet. 76

109 Ankevejledning Anke over afgørelse efter 108 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicap- og Psykiatricenteret. Specialundervisning for voksne Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Lov om specialundervisning for voksne Undervisningen skal give deltageren nye muligheder for et mere aktivt liv samt for deltagelse i samfundslivet. Undervisningen skal give deltageren mulighed for at kompensere for sin funktionsnedsættelse gennem anvendelse af nye strategier til at omgå eller begrænse sine funktionsnedsættelser. Undervisningen skal være en planlagt tidsbegrænset, fremskridende og målrettet aktivitet, der har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkeltes funktionsnedsættelse, der har relation til den daglige livsførelse. Ydelsen indeholder: Kompenserende specialundervisning. Hensynstagende undervisning der skal hjælpe til at kunne modtage specialundervisning. Der ydes ikke specialundervisning til ordblindeundervisning, da VUC varetager denne opgave. Der ydes ikke specialundervisning under sygehusindlæggelser. Borgere, der har opfyldt undervisningspligten og har en funktionsnedsættelse, der kan afhjælpes eller begrænses gennem undervisning. Lov om specialundervisning for voksne udpeger ikke særlige handicapgrupper eller funktionsnedsættelser som målgruppe, men primært gives der undervisningstilbud til: Voksne med bevægelsesvanskeligheder Voksne med synsnedsættelse Voksne med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder Voksne med hørenedsættelse Voksne med erhvervet hjerneskade 77

110 Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren. Hvilke forpligtelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Voksne med personlighedsmæssige, psykiske, psykiatriske og sociale vanskeligheder Voksne med psykisk udviklingshæmning/ generelle indlæringsvanskeligheder Følgerne af funktionsnedsættelsen skal begrænse borgerens funktionelle færdigheder i forhold til de daglige opgaver i privatlivet og i samfundslivet, og hvor andre tilbud eller egen aktivitet ikke alene kan afhjælpe følgevirkningerne. Der træffes individuelle afgørelser i forhold til behovet. Der tilbydes kørsel hvor borgere ikke selv kan transportere sig. Borger kan på eget initiativ tage kontakt til: CSV, Center for Specialundervisning for Voksne CSV's Amager-afdeling: Frankrigsgade 4,2300 København S Telefon: Kommunikationscentret CSC i Region Hovedstaden Kommunikationscentret Telegrafvej 5, 1. sal, 2750 Ballerup Telefon: Afhængig af ydelsens art. Undervisningen forudsætter deltagerens accept og aktive medvirken. Ydelsen er gratis for borgeren. Afgrænsning til anden lovgivning Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Specialundervisning for voksne er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Det betyder, at al anden lovgivning skal være afprøvet, og at der ikke tilbydes specialundervisning, hvis borgeren kan modtage andre relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Målsætningen med støtten er dermed afgørende for, hvilke tilbud, der skal tilbydes. Hvis formålet eksempelvis er at vedligeholde et funktionsniveau, eller at træne bestemte færdigheder og funktioner, vil der kunne tilbydes hjælp efter Lov om social service eller Sundhedslovens bestemmelser. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Udbyderen af undervisningen udarbejder status over udbyttet af undervisning. Hvis det vurderes, at fortsat specialundervisning ikke afhjælper eller begrænser virkningerne af funktionsnedsættelsen 78

111 Ankevejledning i afgørende grad, ophører undervisningen. Ved ophør ydes der vejledning til borgeren om eventuelle andre relevante tilbud. Leverandøren foretager en evaluering efter endt forløb. Der kan ankes over afgørelsens retlige spørgsmål inden for 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Anken skal sendes til: Klagenævnet for Specialundervisning Teglholmsgade København SV Telefon: Eller pr. ast@ast.dk. Hjælp, støtte og omsorg ved indlæggelse på hospital Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Lov om social service 83, 84, 85, 95, 96 eller 97. Behov for at medtage kommunalt bevilget hjælpere ved indlæggelse på hospitalet. At borgere, som er bevilget omfattende hjælp, støtte og pædagogisk omsorg kan få faste hjælpere med på hospitalet, for at sikre sammenhængende borgerforløb og fastholde det indgående kendskab til plejen og omsorg. Hjælperne kan yde praktisk hjælp, personlig pleje eller pædagogisk omsorg, der sædvanligvis følger af den kommunale bevilling. Behandling, hjælpemidler og arbejdsredskaber. Borgere, der er bevilget praktisk hjælp, personlig pleje eller pædagogisk omsorg i minimum 25 timer pr. uge. Hjælpen fortsætter i samme omfang ved indlæggelse. Som udgangspunkt leveres hjælpen af den leverandør, som til dagligt leverer hjælpen. Vurderes konkret og individuelt. Ingen særlige forpligtelser. Der er ikke brugerbetaling på ydelsen. Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Hjælperne må ikke varetage opgaver af behandlingsmæssig karakter, og må kun yde hjælp, støtte eller omsorg, som følger af kommunens bevilling. 79

112 Hospitalet skal stille de fornødne hjælpe- og arbejdsredskaber til rådighed. Der indgås særskilt aftale som hospitalet skal acceptere. Ankevejledning Anke over afgørelse efter 83, 84, 85, 95, 96 og 97 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk. 80

113 BILAG 4 UDGIFTSSAMMENLIGNING De følgende grafer opgør udgifter opdelt på paragrafniveau pr. borger i hhv. Tårnby Kommune og de kommuner vi normalt sammenligner os med, og et gennemsnit for hele regionen. 81

114 Figuren overfor viser, at Tårnby Kommune, ud af de kommuner vi normalt sammenligner os med, har de 3. laveste udgifter til midlertidige botilbud efter 107 pr årig efter Glostrup og Høje- kr kr kr kr kr Udgifter til 108 pr årig Kilde: Danmarks Statistik Tårnby Kommune har færre udgifter pr. borger end mange af de kommuner vi normalt sammenligner os med. Tårnby Kommune har 4. lavest udgifter. Tårnby Kommunes udgifter ligger desuden under gennemsnittet for Region Hovedstaden: Tårnby Kommune brugte i kr. pr årig mens gennemsnittet for regionen var kr. Den kommune med de laveste udgifter pr årig var i 2016 Glostrup, der brugte kr. pr. indbygger, mens Brøndby som er den kommune der havde højest udgifter pr årig brugte kr. i Grafen viser udgifter til tilbud efter Lov om social service 108. Der er tale om borgere med omfattende og varige handicap i en sådan grad, så der er behov for et længevarende botilbud. Tårnby Kommune har på handicapområdet ingen længerevarende botilbud selv, hvorfor der købes tilbud i andre kommuner, regioner eller ved private aktører. Udgifter til midl. botilbud 107 pr årig kr kr kr kr kr kr kr Kilde: Danmarks Statistik 82

115 Taastrup. Tårnby Kommune brugte i kr. pr årig. Glostrup, der havde de laveste udgifter pr årig i 2016 brugte 757 kr. mens Herlev med de højeste udgifter brugte kr. Grafen viser udgifter til midlertidige botilbud efter Lov om social service 107. Et midlertidigt botilbud tilbydes til borgere, der har behov for aflastning, genoptræning og f.eks. botræning. Der er tale om en midlertidig foranstaltning, men nogle beboere haft ophold i en længere årrække. kr. 600 kr. 500 kr. 400 kr. 300 kr. 200 kr. 100 Udgifter til beskyttet beskæftigelse 103 pr årig Kilde: Danmarks statistik. Grafen viser nettoudgifter på årig i kommunerne. Tårnby Kommune er den kommune blandt de udvalgte kommuner, der anvender færrest penge pr årig til beskyttet beskæftigelse. I 2016 brugte Tårnby Kommune 183 kr. pr årig, mens gennemsnittet for Region Hovedstaden var 259 kr. og den kommune der brugte mest; Albertslund; brugte 446 kr. pr årig. Beskyttet beskæftigelse tilbydes borgere med et handicap, der modtager førtidspension, og som ikke har eller kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder job på særlige vilkår. kr kr Udgifter til aktivitets-og samværstilbud 104 pr årig kr kr Kilde: Danmarks Statistik 83

116 Glostrup var i 2016 den kommune, der havde lavest udgifter til aktivitets- og samværstilbud blandt de kommuner vi normalt sammenligninger os med. Glostrup brugte i kr. pr årig på aktivitets- og samværstilbud. Tårnby Kommune var den kommune, der havde næstlavest udgifter pr årig, nemlig 807 kr., mens regionsgennemsnittet lå lidt lavere, på 775 kr. pr årig. Den kommune, der i 2016 havde de højeste udgifter pr årig til aktivitets- og samværstilbud var Ballerup, der brugte kr. pr årig. Aktivitets- og samværstilbud er målrettet borgere med behov for aktivitet og samvær i hverdagen til udvikling af personlige og sociale færdigheder. Til Tårnby Kommunes borgere på aktivitets- og samværstilbud købes der pladser ved andre kommuner eller private leverandører. kr. 300 kr. 250 kr. 200 kr. 150 kr. 100 kr. 50 Udgifter til Kontakt- og ledsagerornding 97 pr årig Kilde: Danmarks Statistik I ovenstående kan ses et markant skift i udgiftsniveauet for Tårnby Kommune fra Dette skyldes, at man i 2015 rettede op på en uhensigtsmæssig konteringspraksis, hvor udgifter vedrørende 85 konteret på 97. Udgiftsniveauet før 2015 er derfor ikke retvisende for Tårnby kommune. Ser man bort fra 2014, ses det at Tårnby Kommune har lave udgifter i forhold til de øvrige kommuner vi normalt sammenligner os med til 97. Generelt er Tårnby Kommune placeret lavt i forhold til udgifter til handicapområdet pr. borger. Som nævnt kan noget af forskellene i udgiftsniveau mellem kommunerne skyldes forskelle i kontreringspraksis. Som man kan se har Tårnby Kommune relativt lave udgifter på alle de udvalgte paragraffer. 84

117 BILAG 5 - MÅLGRUPPEBESKRIVELSE Borgere med fysisk funktionsnedsættelse: Hørenedsættelse er en fysisk funktionsnedsættelse, som skyldes en begrænsning i borgerens opfattelse af lyd. Dette kan være fra let nedsat hørelse til døvhed. 35 Borgerne vil oftest være født med nedsat hørelse eller opleve, at hørelsen bliver forværret med alderen. Kommunikationsnedsættelse kommer til udtryk ved, at borgeren har svært ved at indgå i en samtale. Dette kan eksempelvis være impressiv eller ekspressiv afasi, hvor borgeren enten har udfordringer ift. at opfatte det talte eller udtrykke sig. 36 Dette kan gøre sig gældende efter en hjerneskade, hvor talecentret kan have pådraget sig skader. Kommunikationensnedsættelsen kan gå fra let nedsat, hvor borgeren har behov for ekstra tid ved en samtale, til helt ophævet, hvor borgeren ikke har mulighed for selv, at give udtryk for sine ønsker og behov. 37 Mobilitetsnedsættelse er nedsat mulighed for at bevæge sig. 38 Begrænsningen kan være fra en let mobilitetsnedsættelse, hvor der er nedsat bevægelse i arm eller ben, til en fuldstændig begrænsning, uden mulighed for selvstænding bevægelse, lammelser i dele af kroppen eller muskelsvind. Synsnedsættelse er begrænsning i evne til at se. Synsfeltet kan være påvirket på mange måder, herunder synsskarphed, synsfelt og kvaliteten. Synet kan være fra let nedsat med et eventuelt behov for briller til blindhed. 39 Borgere med disse begrænsninger, vil ofte enten være født med nedsat syn, opleve nedsat syn med alderen, eller være ude for en sygdom, som påvirker deres syn. Borgere med intellektuel/kognitiv forstyrrelse: Demens er en kognitiv forstyrrelse, kendetegnet ved en fremadskreden nedsættelse af borgerens intelektuelle og kognitive færdigheder, herunder hukommelsesnedsættelse. Der findes forskellige former for demens blandt andet Alzheimers og Vaskulær demens. 40 Demens rammer oftest personer over 65 år, men kan ses helt ned i års alderen. 41 Hjerneskade er en intellektuel eller kognitiv forstyrrelse, kendetegnet ved ødelagt eller misdannet hjernevæv. 42 En hjerneskade kan komme som følge af en sygdom eller skade i 35 side side side side Side side 48 85

118 hovedet på grund af slag, fald, trafikulykker, tumorer, hjernerystelse, iltmangel, hjernebetændelse og lignende. 43 Udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelse er kendetegnet ved nedsat funktion i hjernen eller ved betydelig opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Opmærksomhedsforstyrrelse omfatter ADHD og ADD. 44 Udviklingshæmning og mental retardering kommer til udtryk som en intellektuel eller kognitiv forstyrrelse, hvor bestemte områder i psyken er forsinket eller mangler udvikling. 45 Derved udvikles borgere med en udviklingshæmning, ikke lige så meget, eller så hurtigt som andre. Dette viser sig allerede i barndommen, hvor kognitive, sproglige, motoriske og sociale færdigheder ikke er svarende til deres jævnaldrendes. Autisme forekommer i forskellige grader og former. Udfordringerne er varierende fra person til person, men kendetegnes ofte ved en anderledes og ofte forsinket udvikling i forhold til socialt samspil, kommunikation, adfærd og interesser. Der er tale om forskellige autismediagnoser inden for et autismespektrum, herunder infantil autisme, atypisk autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret, gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden og aspergers syndrom side side

119 BILAG 6 - LEVERANDØRLISTE Leverandørliste for bo- og dagtilbudsområdet november 2017 Botilbud Botilbud Antal af borgere Kamager 20 Blomsterhusene 4 Hulegården 3 BOAS Valby 3 Skelbækgård 2 Helhedstilbuddet Blindenetværket 2 Kellersvej 2 Stokholtbuen 2 Torvevej aflastning 2 Døvblindehuset 2 Jershøj 1 Vestbo 1 Møllegårdens Private Botilbud 1 Bofællesskab Akaciaparken 1 HC Bofællesskabet i Herning 1 Bofællesskab Inge Marie 1 BOAS Frederiksberg 1 Bofællesskab Pallesvej 1 Birkehuset 1 Bofællesskabet Birthe Marie 1 Ørnehøj 1 Bofællesskabet Plantagevej 1 Holstedgaard 1 Bofællesskabet Østerled 1 Bo og Naboskal BN Ågården 1 Bostedet Caroline Marie 1 Marjatta Sampo Vig 1 Bostedet Lynghuset 1 Opgangstilbuddet Seniorhusene 1 Bostedet Nørrebro Vænge 1 Specialcenter syn og hørelse 1 Botilbud Bank-Mikkelsen 1 Vibegården 1 87

120 Botilbud Langholt 1 Østruplund 1 Botilbud Slotsvænget 1 Bo og Naboskab Præstø 1 Botilbuddet Kæderupvej 1 Bo og Naboskab Vordingborg 1 Botilbuddet Mosetoft 1 Jonstrupvang-Bebyggelse 1 Broen 1 Kariseuddannelsen 1 Camillehusene 1 Løvstikkevej 66 1 Specialcenter Vest 1 Midgaardhus 1 Specialcenter Øst 1 Ny Ellebjerg 1 Autisme Center Vestsjælland 1 Parkvænget 1 SUF Nord Enggården 1 Skovgården 1 Søvænge 1 Bofælleskabet Højtoft 1 Bo og Nabo Møn 1 Stenlille 1 Ebberød 1 Støttetimer Løvstikkevej 1 Egebo 1 Sydbo 1 Elleslettegård 1 Taxhuset 1 Falhøj 1 Uno Huset 1 Fonden Koloni 1 Vestereng 1 Frydendalsbej 27B Mathildebo 1 Wiedergården 1 Granbo-Tours aflastning 1 Østagergård 1 Grennessminde 1 Albatros 1 Guldbergshave 1 Hovedtotal

121 Dagtilbud Dagtilbud Antal af borgere JAC Vestegnen 28 Voksenklubben 10 Amager Skovhjælpere 8 JAC Nord 8 Kellersvej 7 TV Glad fonden 6 Specialcenter Øst 3 Aktivitets og samværstilbud A-hus 2 Karetmagerporten 2 Autimecenter Brøndbyskoven 2 Småtegn ApS - Tolkeservice 2 Blindenetværket 2 Strandparkcentret 2 Christianehøj 2 Ebberød Pensionistklubben 2 Job og Aktivitetscentret Nord 2 O-Huset 1 Østruplund 1 Trepas 1 Dagcentret Strødammen 1 Medieskolen Juno 1 Daghjemmet Øresund 1 Specialcenter Vest 1 DBV Vordingborg 1 Aktivitetscentret Hørkær 1 De grønne huse 1 Maglemosen VOBT 1 DSI Hovedhuset 1 Mosetoft 1 Døvblindehuset 1 Pibergården 1 Døves Aktivitetscenter 1 Bank-Mikkelsens Vej 1 Døves Aktivitetscenter 1 Vestereng 1 Autisme Center Vestsjælland 1 Værkstedscenter Espevang 1 89

122 Elleslettegård 1 Løvstikken 1 Filadelfia 1 Marjatta A-Huse 1 Hørkær 1 Midtfynsværkstederne afd. Gestelev 1 Idrætsskolen 1 Oasen 1 JAC Gentofte 1 Paletten - Brønshøjvej 1 Aktivitetscenter for Døve 1 Botilbud Langholt 1 Aktivitetscenteret (eget dagtilbud) 1 Center for Autisme 1 Aktivitetshuset Kernen 1 Sundby Væksthus 1 Jobshop 1 Dagcenter for Blinde 1 Jonstrupvang Bebyggelsen 1 Vibegården 1 Blindenetværket 1 Voksenklubben støttetimer 1 Bofællesskabet Plantagevej 1 Ørnehøj 1 Kolonien Filadelfia 1 Dagcenteret Vestbo 1 Kæderupvej 1 Hovedtotal

123 BILAG 7 - VOKSENUDREDNINGSMETODEN Metoden tydeliggør myndighedsrollen i sagsbehandlingen, idet metoden dækker hele sagsbehandlingsprocessen på handicap- og udsatte voksenområdet. Metoden indeholder redskaber til at understøtte alle væsentlige sagstrin, dvs. modtagelse af henvendelse om hjælp, udredning af borgeren, udarbejdelse af afgørelse og handleplan, bestilling af indsats samt opfølgning herpå. Voksenudredningsmetoden (VUM) skaber grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Metoden har derved både fokus på at understøtte en systematisk udredning af borgerens behov og på at tilrettelægge en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingsproces. Udredningen skal give sagsbehandleren en struktureret viden om borgerens problemer, ressourcer og ønsker og dermed skabe et grundlag for at træffe afgørelse. På baggrund heraf kan myndigheden iværksætte hjælpen og følge op på indsats og resultater. Oplysninger til brug for ledelsesinformation registreres således løbende af sagsbehandleren som led i selve sagsbehandlingen. Metoden skaber på den måde grundlag for opsamling af relevant og valid ledelsesinformation til økonomisk og faglig styring af indsatsen. VUM er bygget op omkring faserne i sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksenområdet, dvs. sagsåbning, sagsoplysning, sagsvurdering, afgørelse, bestilling af social indsats og sagsopfølgning. Redskaberne bidrager til at systematisere sagsbehandlingen og udredningen, herunder de oplysninger som er relevante at opsamle og registrere i forløbet fra der modtages en henvendelse om hjælp, til der følges op på den leverede indsats. Metoden skal dermed understøtte at sagsbehandlingen følger en række centrale principper for god sagsbehandling. For at sikre dette bygger metoden på systematiske arbejdsgange fra borgerens henvendelse (sagsåbning) til opfølgning på den iværksatte indsats (sagsopfølgning), ligesom den baserer sig på en række understøttende skabeloner og redskaber som fx handleplan, afgørelse og bestilling. Endvidere understøtter metoden entydig kommunikation og koordinering med udfører, ligesom metoden gør det muligt at foretage den nødvendige koordinering med øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere som fx læger og hospitaler. 91

124 BILAG 8 NEUROPÆDAGOGIK Neuropædagogik Forståelse og viden om hjernens funktioner med henblik på at målrette pædagogiske handlinger og miljø konkret til borgerens individuelle behov For at tilstræbe høj kvalitet i opgaveløsningen har Bo- og Støtteenheden fra 2016 iværksat uddannelse og implementering af den fagteoretiske tilgang neuropædagogik- og psykologi. Neuropædagogikken bygger på neurologi og neuropsykologi, men inddrager også kontekst og miljøets betydning for borgerens funktion. Neuropædagogik er en forståelsesramme, hvor viden om hjernens funktioner bliver omsat til pædagogisk praksis. Målet med neuropædagogik er at skabe og fremme borgerens kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. Neuropædagogik har til hensigt at give borgeren; Øget selvhjulpenhed Få øget de sociale kompetencer Styrket sine funktioner og kompensationsmuligheder Bedre forståelse for sin egen og andres situation Pædagogisk Indsatsplan: Med afsæt i bestillingen udarbejdes en pædagogisk indsatsplan 'PIP' med "målbare" indsatsmål. Denne kvalitetssikres af leder og gennemgås med borger Neuropædagogik giver de fagprofessionelle; En generel viden om hjernen og forskellige funktioner En specifik viden om kommunikation, sanser, motorik, kognition, belønningssystemer, stress mv. En specifik viden om, hvad der konkret fører til anderledes eller aparte adfærd For bl.a. at kvalitetssikre og kunne måle arbejdet med borgeren udarbejdes en Pædagogisk Indsatsplan, når tilbuddet har modtaget en ny borger. Den bliver udarbejdet fra de mål, der er lavet i samarbejde med borgeren fra myndighedens side. Den pædagogiske indsatsplan er pædagogens redskab til at måle på, hvordan det går med arbejdet omkring borgeren hvad virker og hvad virker ikke. En pædagogisk indsatsplan kan både laves på korterevarende og længerevarende indsatser. 92

125 93

126 94

127 Bilag: 8.1. bilag til ØK - skabelon for FGU.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 29. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

128 Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner 9. Maj 2018

129 Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget til dækningsområde, og hvor mange skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? Dækningsområdet består af Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Inden for dækningsområdet indstilles oprettet én institution med 4 tilhørende skoler: 1) København I 2) København II 3) Frederiksberg 4) Tårnby På hvilken/hvilke adresse/adresser foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? Hvilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutionsog skoleplaceringer? Institutionens adresse er Vognmagergade 8,1120 København K Institutionens skoler ligger i kommunerne København (2), Tårnby (1) og Frederiksberg (1) Hovedhensyn ift. indstilling om én institution, 4 skoler og placering af skoler: Den unges perspektiv: - Den unge har adgang til flere muligheder i et stort dækningsområde. - Der sikres en bred uddannelsesdækning på tværs af hovedstadsområdet, og den samlede palet af erhvervstemaer på de tilhørende skoler kan tilrettelægges efter en helhedsbetragtning af behovene for den samlede målgruppe og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. - Transportmulighederne er veludbyggede i hovedstaden, og den unge kan vælge FGU i nærområde, eller på tværs af byen med en transporttid, der opfylder kravene. - En enkelt FGU institution understøtter en tydelig kommunikation og branding af FGU til ungegrupperne og dermed også ungegruppernes overblik over mulighederne i FGU. - Forslag til placering af dækningsområdets skoler tager hensyn til de ungegrupper, hvor selv begrænsede transportafstande kan være en belastning og begrænsning for de unges ønske og vilje til at gennemføre en forberedende grunduddannelse. Kort med oversigt over institution, 4 skoler og eksisterende matrikler

130 Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter Hvilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutionsog skoleplaceringer? (fortsat) De ansattes perspektiv: - Der vil være flere medarbejdere med samme kompetence samlet under samme ledelse, hvilket øger muligheden for fleksibilitet, synergi, pædagogisk fagligt miljø og gensidig inspiration. Der ses således gode muligheder for at understøtte et solidt pædagogisk, uddannelses- og læringsmæssigt miljø. - Der ses gode muligheder for at understøtte et nyt pædagogisk DNA, blandt andet baseret på tværfaglighed. Bæredygtighed og faglige gevinster: - God mulighed for kvalitetsudvikling og at sikring af ensartede pædagogiske og uddannelsesmæssige kvalitetsstandarder for de unge på tværs af hovedstadsregionens FGU skoler. - Muligheder for effektiv ledelsesmæssig udnyttelse og styring af ressourcer. - Muligheder for effektiv administration og for tilpasning ved svingende elevtal. - Økonomiske og administrative stordriftsfordele giver flere ressourcer til undervisning og sikrer generelt en robust økonomi. - God mulighed for at etablere og tilrettelægge erhvervstemaer i forlængelse af identificerede behov for arbejdskraft hos virksomhederne i hovedstadsregionen. - Den store FGU institution giver gode muligheder for et koordineret og effektivt samarbejde med eksterne parter som eksempelvis grundskoler, kommunale ungecentre, ungdomsuddannelsesinstitutioner samt lokale virksomheder. - Fordelingen af skoler i dækningsområdet sker med afsæt i at sikre, at fagligheder på de tre spor (agu, egu og pgu) er til stede fra start på hver skole.

131 Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner forventes at skulle indgå i den foreslåede institution, og hvilke eksisterende institutioner forventes at udspalte aktivitet mv. til institutionen? Ifølge den politiske aftale skal hver skole i udgangspunkt indeholde alle tre spor af FGU, og der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer og til at sikre økonomisk bæredygtighed. Hvorledes lever skolerne op til dette? Institutioner, som indgår i den foreslåede institution, er: Den økologiske produktionsskole, Københavns Kommune AFUKs produktionsskole, Københavns Kommune Produktionsskolen på Høffdingsvej, Københavns Kommune Produktionsskolen KUBA, Københavns Kommune Produktionsskolen Fabrikken, Tårnby Kommune Institutioner, som indgår i den foreslåede institution og som forventes at udspalte aktivitet: VUF, Frederiksberg Kommune KVUC, Københavns Kommune VUC Syd, Tårnby Kommune Med fire skoler vil der forventeligt være årselever pr. skole, og dermed være mulighed for både tre spor og hold- og arbejdsfællesskaber på hvert niveau inden for hvert spor på hver skole. Hvis en skole pr på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør for beregningsforudsætningerne. Obs. Kommunerne har ikke indflydelse på valg af bygninger og deres placering. Det forventede årselevtal udgør samlet 1168 årselever. Beregningsforudsætningerne er som følger: 947 årselever Københavns Kommune 121 årselever Frederiksberg Kommune 84 årselever Tårnby Kommune 16 årselever Dragør Kommune Kilde: Orientering om elevgrundlag for FGU, UVM, januar 2018

132 Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 3. Den lokale proces 3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale proces om etablering af dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer har været tilrettelagt; herunder om inddragelsen af de eksisterende institutioner (fortsat) Kommunerne har afholdt møder først separat med repræsentanter for de enkelte tilbud; produktionsskoler, VUC, egu (v. Ungdommens Uddannelsesvejledning) og kombineret ungdomsuddannelse (v. Københavns Kommunes Ungdomsskole), derefter fire fælles møder med lederne. Processen er foregået efter gensidigt aftalte principper om: Gennemsigtighed, åbenhed, tydelighed på råderum og indflydelse. Da kommunesamarbejdet har udviklet sig over tid, er kommuner og institutioner løbende blevet inddraget i deltagerkredsen. Kommunerne har sideløbende efter aftale besøgt skolerne og har fået oplysninger om lokaler, bygningsforhold, kapacitet m.m. Udvalgte medarbejdere i de forberedende tilbud er interviewet mhp. sammen med deres ledere og forvaltning at udarbejde en fælles kernefortælling om den nye FGU. Kommunerne har været i dialog med repræsentanter fra 4 erhvervsskoler i hovedstadsområdet; NEXT, TEC, SOPU, Hotel- og Restaurantskolen, og har drøftet samarbejdsmuligheder og overgange vedr. den nye FGU. Kommunerne har ifm. overvejelser om antal institutioner og skoler bedt institutionerne præsentere deres synspunkter. 4. Transport Hvordan vurderes placeringen af skolerne samlet set at påvirke transportforholdene for målgruppen i dækningsområdet? Redegør for, hvordan de foreslåede placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig transport. I selve dækningsområdet er der korte transportafstande og et veludbygget offentligt transportsystem. Ikke relevant i hovedstadsområdet.

133 Bykort med angivelse af placering af FGU institution og 4 skoler: København I København II Frederiksberg Tårnby Den økologiske produktionsskole VUF Den økologiske produktionsskole Den økologiske produktionsskole AFUKs produktionsskole KVUC Produktionsskolen KUBA FGU institution Kortet tager afsæt i matrikler for eksisterende uddannelsesinstitutioner. Produktions-skolen på Høffdingsvej VUC Tårnby Produktionsskolen Fabrikken 6

134 Bilag: 8.3. Samarbejdet mellem Tårnby og Dragør kommuner om Forberedende Grunduddannelse FGU Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 29. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 37885/18

135 Økonomiudvalget d Samarbejdet mellem Tårnby og Dragør kommuner om Forberedende Grunduddannelse FGU - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/2428 Sagsansvarlig: shj.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Den 13. oktober 2017 indgik en bred kreds af partier i Folketinget "Aftale om bedre veje til uddannelse og job". Et element i aftalen er etablering af Forberedende Grunduddannelse FGU. Økonomiudvalget anmodes om en principiel stillingtagen til etablering af samarbejde mellem Tårnby og Dragør om et fremtidigt FGU tilbud i vores geografiske område. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Af aftalen fremgår, at de nye statsligt selvejende FGU-institutioner, som undervisningsministeren opretter, skal etableres efter en forudgående lokal proces. Kommunerne (KKR) inviterer til en lokal proces fra februar til og med juni Kommunerne (KKR) skal senest den 29. juni 2018, stille forslag til placering af i omegnen af 90 skoler og nye dækningsområder/institutioner, der antalsmæssigt udgør op imod en tredjedel af det samlede antal skoler. Der skal derfor ske en tværgående koordinering inden for og mellem KKR"erne i forhold til dækningsområder/institutioner 30 stk. og efterfølgende en lokal proces i forhold til placeringen af de 90 skoler. Til at bistå de lokale processer udpeger ministeren en såkaldt opmand, som på tilsvarende vis som under kommunalreformen, i tilfælde af tvister under den lokale proces, kan bidrage med undersøgelser og mægling. De enkelte lokale aktører kan også rette henvendelse til opmanden. Undervisningsministeren godkender de endelige dækningsområder og placering af institutioner og skoler. Det er væsentlige kriterier, at skolerne er placeret i geografisk nærhed til den unge. Skolerne skal i udgangspunktet indeholde alle tre spor af FGU. Der skal på den enkelte skole være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer på de tre spor og den enkelte institution skal være økonomisk bæredygtig. Antallet af skoler skal således sikre en balance mellem geografisk nærhed og faglig stabilitet inden for de økonomiske rammebetingelser. Det enkelte dækningsområde og det præcise antal institutioner og skoler (udbudssteder) fastlægges på baggrund af den lokale proces. Processen forventes at tage udgangspunkt i én skole pr. kommune. Der forventes således oprettet i om egnen af 90 skoler (udbudssteder). Skolerne forankres i et mindre antal, selvejende institutioner, der antalsmæssigt udgør op imod en tredjedel af det samlede antal skoler. En institution vil i gennemsnit have ca. 470 årselever. Elevgrundlaget for Tårnby er 84 og for Dragør 16. Da det ikke er tilstrækkeligt til at kunne sikre en Institution ville en mulighed kunne være at rette henvendelse til 1

136 Økonomiudvalget d Bornholm, København (København S) og Hvidovre. Som minimum bør der arbejdes på at etablere en FGU skole geografisk beliggende i Tårnby/Dragør med alle 3 spor. De lokale forslag til placering af skoler kan tage udgangspunkt i eksisterende bygningsmasse (produktionsskoler), der dog i Tårnby ikke i sin nuværende form kan indeholde en FGU skoles tre linjer LOVGRUNDLAG Aftale om bedre veje til uddannelse og job vedtaget den 13. oktober 2017 som skal have virkning fra august INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at tage stilling til, 1. Igangsætning af samarbejde mellem Tårnby Kommune og Dragør Kommune om fremtidig etablering af lokal FGU skole 2. Undersøge mulighederne for en etablering af en Institution ved henvendelse til andre kommuner med henblik på at sikre elevgrundlaget for samme 3. Hvad der skal fastlægges inden KKR træffer beslutning om indstilling til Institutionsplaceringer i marts 2018 /SHJ BILAG Undervisningsministeriet tidslinje for oprettelse af FGU Undervisningsministeriet brev om opstart af lokal proces KL s borgmesterbrev aftale om bedre veje til uddannelse og job BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket Brev om opstart af lokal proces.pdf 27157/18 2 Lukket Borgmesterbrev om Aftale om bedre veje til uddannelse og job.pdf 27155/18 3 Lukket FGU tidsplan 27153/18 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Ad 1: Tiltrådt. Ad 2: Tiltrådt. Ad 3: Der arbejdes videre med den foreløbige plan. 2

137 Bilag: 8.2. FGU tidsplan Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 29. maj Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 27153/18

138