Udarbejdet af klinisk vejleder: Louise Støvring September Generel studieplan for uddannelsessøgende i FAM Svendborg

Transkript

1 Generel studieplan for uddannelsessøgende i FAM Svendborg 1

2 Indledning... 4 Den almene del Vision for sygeplejen: Mission for sygeplejen:... 5 Den specifikke del... 6 Den specifikke del gældende for 1, 2, 3 og 6 semester på FAM Svendborg... 6 Præsentation af det specifikke kliniske uddannelsessted... 6 Beliggenhed... 6 Organisatorisk... 7 Sygeplejefagligt... 7 Udvikling og forskning... 8 Uddannelsesmæssige forhold på det specifikke kliniske uddannelsessted... 8 Patient-/Borgergrundlag... 8 Familiefokuseret Sygepleje... 8 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder... 9 Organisering af sygeplejen... 9 Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde Afsnittets personale og samarbejdspartnere Et eksemplarisk patient- og borgerforløb på det specifikke kliniske uddannelsessted Nødkald Traume Studieforhold og læringsmiljø på det specifikke kliniske uddannelsessted Anbefalet litteratur i forhold til det enkelte semester Studieforløb / -ophold Afdelingens/afsnittets læringsmiljø Vagter Litteratur i afsnit/ afd Vejledning Klinisk undervisning Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Sygdom eller andet fravær Præsentation af klinisk vejleder

3 Feedback og evaluering Undervisnings- og arbejdsformer på det kliniske uddannelsessted Litteratur til den kliniske del i det pågældende semester Nyttige retningslinjer i INFONET Bilag Den gode akutte sygepleje OUH FAM Svendborg Den gode sygepleje i forbindelse med modtagelsen af den akutte patient og pårørende: Den gode sygepleje i samarbejde med patient og pårørende i sengeenheden: Den gode sygepleje i forbindelse med Fast Track: Reference:

4 Indledning Generel klinisk studieplan er inddelt i en almen del og en specifik del. Den almene del er en overordnet beskrivelse af det kliniske uddannelsessted og gælder uanset hvilket semester, den studerende befinder sig på. Den specifikke del er målrettet det konkrete semester og har til hensigt at give den studerende et indblik i, hvad der kan arbejdes med i uddannelsesforløbet på det aktuelle semester. Dvs. hvis et klinisk uddannelsessted har studerende på forskellige semestre, skal den specifikke del af den generelle kliniske studieplan udarbejdes til hvert af semestrene. Den almene del Generel klinisk studieplan Overordnet præsentation af det kliniske uddannelsessted Medicinsk Afdeling M/FAM er en stor afdeling, som på hovedfunktionsniveau betjener den sydfynske befolkning. Fælles akutmodtagelse (FAM) modtager alle akutte medicinske og kirurgiske patienter 18 år, undtagen neurologiske patienter. Akut syge kardiologiske patienter modtages direkte i kardiologisk modtageafdeling (KARMA) til observation/udredning/behandling for kardiologisk sygdom. Udover de to akutmodtagelser rummer afdelingen specialerne lungemedicin, gastroenterologi, hjertemedicin, reumatologi og endokrinologi. Infektionsmedicin er repræsenteret på speciallægeniveau. Afdelingen har stationær aktivitet på matriklen i Svendborg i form af 72 medicinske senge fordelt på to sengeafsnit og 16 senge i FAM. I M/FAM er der i gennemsnit 7500 indlæggelser pr. år og ambulante besøg. Den ambulante aktivitet er placeret både i Svendborg og Nyborg. I FAM er der årligt kontakter. I 2021 overgår Svendborg Sygehus fra at være akutsygehus til at være specialsygehus. Mens den akutte kirurgiske aktivitet således samles på nyt OUH, har Medicinsk Afdeling M/FAM også efter 2021 i højere grad til opgave at betjene den syd- og midtfynske befolkning. Det fremgår af rammeplanen, at den visiterede medicinske funktion vil have relativt samme volumen som hidtil. Se i øvrigt Svendborg Sygehus som Specialsygehus Link: xxx Organisatorisk opbygning Medicinsk Afdeling M/FAM er en samlet afdeling bestående af en fælles akutmodtagelse (FAM), en kardiologisk akutmodtagelse (KARMA), et sengeafsnit i FAM, et medicinsk sengeafsnit med 4 specialer og et kardiologisk sengeafsnit. Afdelingen rummer i alt 9 afsnit/ambulatorier fordelt på 2 matrikler; Svendborg og Nyborg. I Nyborg er der udelukkende ambulant aktivitet. Se Figur 1. Herudover har afdelingen en Medicinsk Forskningsafdeling, hvor der foregår forskning på højt nationalt og internationalt niveau med bl.a. flere ph.d.-forløb. Afdelingen behandler patienter med sygdomme i: hjerte/kar (MK) 4

5 mave/tarm (MG) hormonsygdomme, herunder diabetes (ME) led- og muskler (reumatologi) lunger (ML) infektion (kan ligge i alle sengeafsnit) Hvert afsnit/ ambulatorium har en afdelingssygeplejerske og en specialeansvarlig overlæge. Hele M/FAM har en fælles afdelingsledelse bestående af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Der er i pr. 1/ ansat 420 medarbejdere hvoraf de 260 er plejepersonale. Figur 1: Organisatorisk oversigt over M/FAM Medicinsk sengeafsnit: ML ME MG MK/KARMA Kardiologisk Ambulatorium Lungemedicinsk Ambulatorium Medicinsk Afdeling M/FAM Diagnostisk Center Endokrinologisk Ambulatorium Gastroenterologisk Ambulatorium (Nyborg) FAM Mål/vision og værdier for sygeplejen Vision for sygeplejen: Vi yder professionel sygepleje i et respektfuldt og inddragende samarbejde med patient og pårørende Mission for sygeplejen: Sygeplejen på OUH er karakteriseret ved: At sygepleje har fokus på mennesket At patienter og pårørende oplever sig set, hørt og inddraget At patienter og pårørende oplever omsorg og pleje baseret på den bedste og nyeste viden At sygepleje bidrager innovativt til OUH s kerneopgave og leverer resultater af højeste nationale og internationale kvalitet 5

6 Udvikling og forskning Afdelingen har ansat 1 forskningssygeplejerske og 6 kliniske sygeplejespecialister som beskæftiger sig med udvikling af og forskning i sygeplejen. Desuden har vi ansat en patientsikkerheds- og kvalitetskoordinator og en arbejdsmiljøkoordinator. Der arbejdes bl.a. med: Beskrivelse og implementering af patientforløb Implementering af familiefokuseret sygepleje, som referenceramme for sygeplejen Udvikling af telemedicinske løsninger og apps, som forbedrer patientpleje og forløb (herunder Mit forløb ) Implementering af sygeplejestrategi på OUH Sygepleje som forskningsfelt Inddragelse af patienternes feedback ved implementeringsopgaver og i den daglige kliniske praksis Implementering af læringskultur ift. patientsikkerhed Justering af retningslinjer/instrukser i Infonet Implementering af kompetencemodeller for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter Ernæringsscreening Tryksårsscreening Den specifikke del Den specifikke del gældende for 1, 2, 3 og 6 semester på FAM Svendborg Præsentation af det specifikke kliniske uddannelsessted FAM OUH Svendborg er en Fælles Akut Modtagelse, der startede d.1/ Akutberedskabet har det overordnede mål, at sikre akutte patienter samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling uanset, om patienten indlægges dag, aften, nat eller weekend. For at styrke akutberedskabet som modtager den akutte syge eller tilskadekomne patient, er det afgørende, at patienten mødes af en bred vifte af specialiserede kompetencer i forbindelse med ankomsten i FAM. FAM har et stort flow af patienter hvor der modtages ca. 100 patienter i døgnet og afdelingen forventer at modtage ca patienter om året hvoraf de er skadestue patienter og ca patienter indlægges i FAM sengeafsnit. Beliggenhed Baagøes Àlle 15, 5700 Svendborg. Indgang 53. 6

7 Organisatorisk FAM blev i oktober 2016 lagt sammen med medicinsk afdeling på ledelsesniveau, så afdelingen nu hedder M/FAM. Afdelingen består ledelsesmæssigt af: Ledende overlæge: Mette Worsøe Oversygeplejerske: Afdelingssygeplejerske i FAM: Annette Maahr Hansen Stedfortræder: Anja Bondo Smidt Yderligere har FAM fast tilknyttede FAM-læger, så patienten kan behandles eller modtages ved en speciallæge (i medicin, organkirurgi, ortopædkirurgi, og anæstesiologi) eller under supervision af speciellæge hele døgnet. Desuden indeholder personalegruppen: sekretærer, bioanalytikere, radiografer og portører, som er tilknyttet FAM hele døgnet. FAM har stor fokus på at opretholde et højt flow og fleksible arbejdsgange. For at opnå dette ønsker afdelingen at undersøgelserne og behandlingen skal foregå patientnært, derfor foregår f.eks. røntgenbilleder, blodprøvetagning og andre diagnostiske undersøgelser i FAM. FAM er opdelt i flere små enheder. Der er en modtageenhed, hvor patienterne modtages. I modtageenheden er der akutstuer, hvor patienter med ortopædkirurgiske symptomer behandles herunder traume - ligeledes behandles medicinske nødkald på disse stuer. Endvidere er der fasttrack stuer, som er tilknyttet skadesdelen. I denne er der tilknyttet en KBU læge og en behandlersygeplejerske. Triagesygeplejersken har ligeledes en stue hvor hun triagerer patienterne der henvender sig til skadesdelen. FAM sengeenhed består af de stuer som behandler og varetager plejen af de patienter der er taget imod og fx skal klargøres til akut operation, skal have foretaget akutte undersøgelser eller der forventes udskrivet indenfor 48 timer. De fysiske rammer indeholder således: Et triagerum 11 modtagestuer heraf 3 akut/traumestuer 5 fasttrack stuer (skadestuer) Til det korte indlæggelsesforløb i FAM sengeafdeling: 21 fysiske sengepladser, med plads til 16 indlagte. Sygeplejefagligt Af plejepersonale er der ansat følgende: triage-, flowmaster-, behandler-, og basissygeplejersker samt SOSU assistenter. Herudover er der repræsenteret 1 hygiejnesygeplejerske, 2 kliniske sygeplejespecialister, 1 klinisk vejleder og 2 praktikvejledere. FAM er omdrejningspunkt for de fleste af sygehusets akutte patienter og har en bred vifte af forskellige tværfaglige samarbejdspartnere. 7

8 Her kan bl.a. nævnes primærsektoren, ambulance syd, lægeambulance, politiet, specialafdelinger og ambulatorier i huset, fysio-, og ergoterapeuter, diætister m.fl. Der er i dag og nogle aftentimer tilknyttet en geriatrisk sygeplejerske med et team bestående af ergoterapeut og fysioterapeut. Deres opgave består i at møde den geriatriske patient hurtigt i forløbet og sikre rette tilbud til patienten. Som sygeplejerske vil du dermed være i berøring med en stor gruppe patienter med forskellige symptomer og diagnoser, og det tværfaglige samarbejde vil spænde bredt. Udvikling og forskning Der lægges stor vægt på udvikling og videreuddannelse i FAM. Der er løbende sygeplejersker og SOSU assistenter, som deltager i videreuddannelse. Herunder kan nævnes basismodul i akutsygepleje, det akutte patientforløb, behandler uddannelsen, det afsluttende modul til akut sygeplejerske, samt andre diplommoduler. Uddannelsesmæssige forhold på det specifikke kliniske uddannelsessted Afdelingen har ansat 1 praktikvejledere for SSA elever, 1 vejleder for internationale sygeplejestuderende samt 1 klinisk vejleder for sygeplejestuderende. Afdelingen uddanner SSA elever i 3. praktik. De sygeplejestuderende uddannes på 1 semester, 2 semester, 3 semester og 6 semester samt enkelte i korte forløb på 7 semester. Patient-/Borgergrundlag Patientgrundlaget i FAM er alle akut syge patienter inden for optageområdet. Dog vil nogle patienter med bestemte symptomer modtages direkte på specialafdelinger i Odense. Familiefokuseret Sygepleje Familiefokuseret Sygepleje (FFS) er den overordnede reference ramme for sygeplejen og anvendes i plejepersonalets relation og kommunikation med patienter og familier med det formål at inddrage dem, deres erfaringer, præferencer og oplevelser aktivt i sygeplejen og behandlingen. Grundtanken i Familiefokuseret Sygepleje er, at alle menneske indgår i forskellige sammenhænge/systemer. Vi er en del af en familie, som gensidigt er afhængige af hinanden, og hvis et familiemedlem rammes af akut, kronisk og/eller alvorlig sygdom, så påvirkes hele familien. Familie forstås i denne sammenhæng bredt og ikke kun som blod- og juridisk beslægtede familiemedlemmer. Familiefokuseret Sygepleje bygger på Family Nursing udviklet i Calgary, Canada af Lorraine Wright og Maureen Leahey. Family Nursing består af teori, og metode i form af samtaler hvor familien sammen med patienten inddrages. Desuden prioriteres kompetencegivende efter- og videreuddannelser, og at uddannelserne understøtter udøvelse af god ledelse, evidensbaseret klinisk praksis, kvalitetsudvikling og forskning. At uddannelser til den akutte sygepleje prioriteres. 8

9 OUH s kodeks er: - Patienten først - Højeste faglighed - Helhed og ansvar Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder Triage: Triage er et redskab til at sortere og prioritere patienter, således at de patienter med størst behov bliver behandlet først. Triageprincippet er hovedprincippet i arbejdet på FAM. Ud fra vitalparametre som udgøres af puls, blodtryk, temperatur, saturation, blodglucose, Glascow coma scale, VAS scala og respirationsfrekvens bliver patienten triageret i farve, som indikerer hvor akut patientens tilstand er, og hvor hurtigt patienten bør ses af læge. Sammen med vitalparametrene anvendes kontaktårsagskort. Kontaktårsagskortet er mere beskrivende af de symptomer patienten kommer med, dvs. patienten godt kan, triagere grøn på sine vital parametre, men kontaktårsagskortet som fx tager højde for smerteintensitet (VAS) vil gøre at patienten med høj VAS bliver orange, og dermed skal tilses af en læge hurtigere. ABCDE: ABCDE- principperne er et arbejdsredskab såvel som triagen. Der er en systematisk tilgang til kritisk og akut syge patienter. A Airway Fri, i risiko, obstrueret? Skab frie luftveje Stemme, fjern fremmedlegemer/sug Snorken eller stridor B- Breathing: Hvorledes ses patientens hudfarver samt thorax bevægelser, hvad måles respirationsfrekvensen til og hvor befinder saturationen sig. C ciculation Hvordan ligger blodtrykket og hvorledes er pulsen herunder rytme og frekvens? D- disability Vurdering af glascow coma scale. Observationer af bevægelser, pupiller og blodsukker E- exposure Temperatur Afklæd og undersøg patienten. Udefrakommende faktorer? Organisering af sygeplejen I afdelingen anvendes primary nursing. Det vil sige, at den enkelte patient har 1 sygeplejerske tilknyttet, som varetager alle opgaver i forbindelse med plejen af patienten. 9

10 Denne organisering fungerer i hele afdelingen både i modtageenheden og sengeenheden. Der er desuden i sengedelen knyttet en koordinerende sygeplejerske, hvis ansvar er at fordele patienterne og holde overblik. I modtagedelen er der en flowmaster der fordeler patienterne, er med til lægekonferencer, dagligt møde med afdelingssygeplejerskerne i omkring pladssituation og har overblik over hele FAM og pladssituationen. Social og sundhedsassistenterne varetager ikke selvstændige patientforløb, men arbejder sideløbende med sygeplejerskerne i sengeenheden. Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde Beskrivelse af mono- og tværfaglige sundhedsydelser i borger- og patientforløb på tværs af sektorer Afsnittets personale og samarbejdspartnere I FAM er der ansat ca. 60 sygeplejersker med forskellige erfaringsgrundlag. Fælles for alle er at de brænder for den akutte sygepleje. FAM er en afdelingen hvor videreuddannelse er i højsæde. Afdelingen har: - Behandlersygeplejersker - Sygeplejersker med basismodul i akutsygepleje - Sygeplejersker med modulet det akutte patientforløb - Sygeplejersker med det afsluttende modul i akutsygepleje - Klinisk sygeplejespecialist med kandidat uddannelse - Klinisk sygeplejespecialist med fuld diplom - Alle sygeplejersker gennemgår inden for de første 2 år FAM intro kursus - Hygiejnekoordinator - Praktikvejledere - Kliniske vejledere - International vejleder - Sygeplejersker med kontinuerligt traume team træning - Tillidsrepræsentant - Arbejdsmiljørepresentant Vi har i FAM mange tværfaglige og monofaglige samarbejdspartnere. De monofaglige samarbejdspartnere retter sig mod sygeplejerskerne på resten af sygehuset samt sygeplejerskerne ansat i primærsektoren. Tværfaglige samarbejdspartnere kan dreje sig om: Lægerne: Alt efter hvilket speciale patienterne tilhører vil stuegangen og vurdering af patienten blive udført i FAM af relevante speciallæge. Sekretærerne: Der varetager skrivning af journaler samt anden administration ved undersøgelser, varetager visitationstelefonen, tidsbestilling, henvisninger, breve til patienter mv. Bioanalytikere: har deres eget rum i afdelingen og der er 2 fast tilknyttet i FAM. De tager 10

11 blodprøver, venyler og EKG. Ambulance syd: indbringer patienterne fra eget hjem, egen læge eller hvor de har modtaget alarmopkaldet fra. Der er en stor faglig sparring mellem sygeplejerskerne og ambulance syd i overlevering af patienterne. Ergo og fysioterapeuter: har deres daglige gang i FAM hvor de træner med patienterne, vurderer ADL samt laver genoptræningsplaner. Der vil kunne nævnes flere samarbejdspartnere. Et eksemplarisk patient- og borgerforløb på det specifikke kliniske uddannelsessted Beskrivelse af et typisk patientforløb hos en patient med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse). Beskrivelsen viser forløbet før hospitalsopholdet, under hospitalsopholdet og efter hospitalsopholdet. Før hospitalsopholdet: Patienten oplever tiltagende dyspnø, hoste, ekspektoration og feber. Situationen bliver uholdbar for patienten og de pårørende. Ilten, som patienten har derhjemme, kan ikke længere lindre hans symptomer. Pårørende kontakter patientens egen læge, vagtlægen eller ringer 112. Egen læge, vagtlægen eller ambulancepersonale kontakter FAM visitator/triagesygeplejerske, som tager imod meldingen om patienten. Patienten visiteres ud fra det primære symptom, som er dyspnø. Patienten kan komme til FAM på forskellige måder. Patienten kan selv sørge for transporten, blive kørt af pårørende eller transporteres med ambulance. Denne patient transporteres med ambulance. Under hospitalsopholdet: Patienten modtages af en modtagesygeplejerske på FAM. Er de målte vitalparametre fra ambulancen under 15 min gamle kan de anvendes til at triagere med, bortset fra temperaturen der i ambulancen er målt i øret. Der måles altid rectal temperatur ved modtagelse. Yderligere anvendes blodtryk, puls, ilt saturation, respirationsfrekvens og blodsukker til triage. Patientens bevidsthedsniveau vurderes efter Glascow coma score. Disse værdier afgør sammen med kontaktårsagen (dyspnø), om patienten er rød, orange, gul eller grøn, og dermed hvor hurtigt patienten skal behandles. Ved behov gives ilt. Herefter vurderes patienten af speciallæge, får skrevet journal, får taget blodprøver, røntgen af thorax mm. 11

12 Sideløbende modtages patienten af en sygeplejerske, som støtter patienten i at iføre sig sygehustøj. Herefter hjælpes patienten tilrette i en seng med hovedgæret eleveret og får identifikationsarmbånd på. I det akutte forløb observeres og revurderes patienten løbende ud fra ABCDE-princippet. (A= airways, B= breathing, C= circulation, D=disability, E=environment). Behandlingen og plejen tager udgangspunkt i patientårsagskortet omhandlende dyspnø. Den aktuelle patient vil få anlagt PVK (Perifert vene kateter) og få taget arteriepunktur. Hoster patienten ekspektorat op sendes det til dyrkning og resistensbestemmelse. Urinen stixes for bl.a. tegn på infektion eller diabetes. Ved tp. på 38 eller derover tages bloddyrkning. Patienten får anlagt kateter á demeur, hvis hans tilstand kræver dette. Denne behandling iværksættes for at aflaste patienten, reducere hans behov for ilt og dermed lette hans respiration. Hvis patienten er bronkospastisk, behandles han med bronchiedillaterende medicin (combivent) på maske. Sygeplejersken kan evt. også vejlede og støtte patienten i at tage sin vanlige inhalationsmedicin korrekt. Patientens behandling indebærer ofte en fem-dages kur med tabl. prednisolon 37,5 mg x1 dagligt. Ved temperaturforhøjelse og tegn på infektion sættes patienten i antibiotisk behandling. I den akutte fase observeres patienten tæt og får hyppigt målt vitale værdier, efter gældende retningslinje (Observation og opfølgning på kritiske observationsfund i FAM). Ofte medfører de hyppige tilsyn, målinger og gennemførelse af behandling en del uro på stuen. Dette påvirker patientens søvn, og kan forstærke hans oplevelse af stress under indlæggelse. Patienter med åndenød og deres pårørende er ofte bange, og har brug for at møde et professionelt menneske, der udstråler ro og giver tryghed. Efter ordination kan fysioterapeuten inddrages til respirationsøvelser, instruktion i PEP-fløjte samt Lunge-fys. Fysioterapeuten udarbejder ved behov en genoptræningsplan. Såfremt patienten er vurderet til en lang indlæggelse overflyttes patienten til lungemedicinsk til yderligere pleje og behandling. Nogle patienter tilbydes en KOL kuffert, en computer hvor patienten kan få rådgivning online. Hvis patientens tilstand tillader det, udskrives patienten til eget hjem og kan følges videre af egen læge. Har patienten brug for hjemmehjælp eller hjemmesygepleje, skal sygeplejersken i FAM sikre, at der udarbejdes en plejeforløbsplan til kommunen. Hun skal herudover sikre at: - Patienten har den fornødne viden og de fornødne færdigheder i forhold til mestring af sygdom og behandling - Patienten har de fornødne hjælpemidler, medicin og medicinliste - Patientens pleje og behandling dokumenteres i Cosmic. - Patienten transporteres hjem på forsvarlig vis. 12

13 Efter hospitalsopholdet: Patienter med KOL kan følges i Lungemedicinsk ambulatorium eller hos egen læge. Nødkald Ved svært syge patienter aktiverer triagesygeplejersken eller flowmaster medicinsk nødkald. Patienten behandles på en af traumestuerne af et team bestående af læger, sygeplejersker, sekretær, radiograf, bioanalytiker og portører. I forbindelse med medicinsk nødkald er det sygeplejersker fra modtagelsen, der tilkaldes. Traume Svært tilskadekomne patienter behandles på traumestuerne efter en traumemanual. Patienten modtages af et team bestående af læger, sygeplejersker, sekretær, bioanalytiker og portører. I forbindelse med traumekald vil det være sygeplejersker med ortopædkirurgisk erfaring der tilkaldes. Studieforhold og læringsmiljø på det specifikke kliniske uddannelsessted Der vil være rig mulighed for at sparre med andre studerende og elever i afdelingen. Der vil være gode muligheder for at deltage i diverse undersøgelser, se operationer, observere på traumestuen samt have studiebesøg hos relevante afdelinger på sygehuset. Anbefalet litteratur i forhold til det enkelte semester For sygeplejestuderende kan denne indhentes via praktikportalen eller den kliniske vejleder. Studieforløb / -ophold Sygeplejestuderende på 1 semester vil være i afdelingen 3 uger, 2 semester i ca. 10 uger, 3 semester i ca. 10 uger, 6 semester i ca. 20 uger og 7 semester i 3 uger. Arbejdsugen vil være på 4 dage ugentligt plus 1 studiedag som optimalt planlægges efter vejlederens fridage. Indenfor de første 2 uger vil den studerende blive introduceret til afdelingens arbejdsopgaver og rutiner, indbefattet brugen af cosmic og andre relevante IT systemer. I den første uge vil den studerende og den kliniske vejleder opstarte arbejdet med den individuelle studieplan, samt forventningsafstemme praktikken. Eksamenerne, for de studerende hvor det er relevant vil blive planlagt i de sidste 2 uger af modulet. Der tages udgangspunkt i det enkelte semester læringsmål, i forhold til planlægningen af praktikken. Læringsmålene kan bl.a. findes i studieplanen fra UCL. SSA eleverne er i deres 3. og afsluttende praktik i FAM i en 12 ugers sammenhængende periode. I perioden vil der løbende evalueres med praktikvejlederen samt blive udarbejdet læringsark ud fra de 6 læringsaktiviteter og herigennem opnå uddannelsesmålene. 13

14 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø Vi er en afdeling der: Anerkender at varetagelsen af vejlederfunktionen for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter er en faglig udfordring, som vi med engagement og interesse påtager os. Har tæt samarbejde mellem vejledere, ledere og uddannelsesansvarlig om uddannelsesopgaven. Har et fagligt funderet praksisfællesskab hvor alle bidrager med input og viden i læringssituationer med studerende og elever. Hvor tværfaglighed er en stor del af hverdagen. Har udarbejdet rammer og vilkår for henholdsvis kliniske vejledere og praktikvejledere. Har løbende undervisningstilbud for såvel fast personale som for elever/studerende. Forsøger at støtte op om læringsredskaber såsom refleksion, logbog, praksisbeskrivelse, mind map, studiebesøg, PBL og klinisk beslutningstagen. Vejlederne: Vi introducerer den studerende /eleven til afdelingen, hvilke læringsmuligheder og rammer der findes for læring. Introduktionen er i nogle tilfælde varetaget af en elev eller studerende som er godt i gang med sin egen praktik i afdelingen. Det er vores opgave at støtte den studerende/ eleven i at indgå i det sociale praksisfællesskab med kollegaer samt andre elever og studerende. Vi er engagerede og gennem åben dialog og i samarbejde med den studerende/eleven sikrer kontinuitet og kvalitet i læringsforløbet. Har fokus på før under og efter vejledning. Plads til refleksion og fordybelse: Sker ved at deltage i patientforløbene. Sker gennem dialog og refleksioner med vejleder, praksisfællesskab og tværfaglige samarbejdspartnere, studerende og elever. Accepteres som en forudsætning for læring. Arbejdstidsplanlægning for studerende og elever: Foregår i samarbejdet mellem vejlederen og den studerende/eleven. Og i overensstemmelse med gældende overenskomst (SSA-elever), og de generelle bestemmelser for den sygeplejestuderende. Vagtplanen bør, om muligt, planlægges til at læringsudbyttet bliver størst muligt. Vejlederen kan have vagter aften/nat samt weekend og der er en forventning om, at eleven/den studerende planlægger tilstedeværelsen i afdelingen så vidt muligt i tråd med vejlederens vagtplan. Eleven og den studerende indgår ikke i normeringen i afdelingen, men er del af praksisfællesskabet, hvor alle har ansvar for både den patientrelaterede sygepleje og den mere praktiske del i afdelingen. 14

15 Praktiske informationer: Hvis du ikke allerede har bestået det obligatoriske brandkursus, skal du tilmelde dig på Vedr. parkering får du ved studiestart udleveret ID kort der giver adgang til P-huset. Du skal selv have en lille hængelås med til garderoben, uniformer findes ved omklædning. Til slut i din praktik skal du evaluere praktikforløbet. Du vil få tilsendt evalueringsskemaet elektronisk, og du opfordres til at udfylde dette. Vagter Vagterne vil for den sygeplejestuderende være blandende vagter og så vidt det er muligt vil den studerende følge sin vejledersvagtplan. Dette betyder at der også arbejdes i weekender. Der forsøges at tages individuelle hensyn. SSA eleverne følger deres vejleders vagtplan dvs. der vil være aftenvagter og weekendarbejde hver 2. weekend. Litteratur i afsnit/ afd. Der forefindes en del sygeplejefagligt litteratur som er tilgængeligt i FAM. Bøgerne er samlet i personalestuen og kan lånes med hjem i begrænset omfang. Der er mulighed for adgang til infonet på alle computere i afdelingen, og den studerende opfordres til aktivt at læse vores retningslinje. Vejledning Vejledning af den sygeplejestuderende tilpasses individuelle behov. Dette aftales i den første uge under udarbejdelse af den individuelle studieplan. Dog tilstræbes der ugentlig refleksion med vejleder. Der vil være mulighed for før-, under og eftervejledning i det daglige virke samt refleksion efter problembaserede læringsprincipper i gruppe med andre uddannelsessøgende. Klinisk undervisning Den studerende vil via vejlederne løbende blive undervist og vejledt i afdelingens typiske sygdomme, medicin, pleje og behandlingstilbud samt FAM s arbejdsopgaver og rutiner svarende til den studerende/elevens kompetencer. Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet De studerende vil være tilknyttet både modtageenheden og sengeenheden og den kliniske vejleder vil veksle mellem at være begge steder. SSA eleverne vil være tilknyttet sengeenheden. Der er på afdeling M/FAM besluttet at der hver 14 dag tilbydes refleksionsseancer, sammen med andre studerende. Der vil blive taget udgangspunkt i situationer den studerende har oplevet i klinikken. 15

16 Sygdom eller andet fravær Er den uddannelsessøgende pga. sygdom forhindret i at møde, skal det meddeles til triagesygeplejersken inden vagtens start på tlf Ved sygdom skal der desuden sendes en mail til den kliniske vejleder. : louise.stoevring@rsyd.dk (Tlf ) Præsentation af klinisk vejleder : Jeg er 32 år bor i Odense med mand og vores datter. Jeg har været uddannet sygeplejerske siden januar 2012, hvor jeg efter endt studie fik job på endokrinologisk afdeling. Jeg er uddannet diabetes sygeplejerske, men har samtidig haft fokus på reernæring af spiseforstyrrede patienter. Jeg har været ansat i FAM Svendborg siden september 2015, og min funktion som klinisk vejleder startede i september Jeg forsøger at arbejde ud fra et helhedsbillede, samt holde patienten i fokus. I 2018 gennemførte jeg første del af akutuddannelsen og forventer at fortsætte med at videre uddanne mig inden for det akutte felt. Feedback og evaluering Med udgangspunkt i 1. Uddannelsessamtale (udfyldelse af individuel studieplan) og læringsudbytterne for semesteret foretages evaluering i forhold til den studerendes udvikling både personligt, fagligt og læringsmæssigt. Desuden evalueres i forhold til studiemetoder og de aftaler, der er indgået undervejs. I den individuelle studieplan angives tidspunkter for: Dato for 1. uddannelsessamtale og udarbejdelse af individuel klinisk studieplan. Dato for efterfølgende uddannelsessamtale/r, herunder feedback og evaluering af obligatorisk studieaktivitet. Dato for afsluttende uddannelsessamtale og evaluering i forhold til læringsudbytter. Den afsluttende evaluering har et fremadrettet sigte i forhold til den studerendes læring. Den studerende er selv ansvarlig for at tage noter under samtalen. 16

17 Undervisnings- og arbejdsformer på det kliniske uddannelsessted Studieaktivitetsmodellen er den overordnede ramme for både den kliniske og teoretiske del af sygeplejerskeuddannelsen. Herunder angives studiemetoderne i afsnittet/enheden, med en beskrivelse af mulige studieophold, samt angivelse af vejlednings- og undervisningstilbud på det kliniske uddannelsessted. Studieaktivitetsmodellen i forhold til klinisk uddannelse er opdelt i fire kategorier, som tager afsæt i, om det er den kliniske vejleder eller den studerende, der har initiativet til studieaktiviteten, eller om det er en studieaktivitet, hvor der deltager en klinisk vejleder eller der kun deltager studerende. Disse to akser danner i alt fire kategorier af studieaktiviteter. Kategori 1: Deltagelse af Klinisk vejleder og studerende initieret af klinisk vejleder I denne kategori forventes den kliniske underviser at tage initiativet. De studerende forventes aktivt at tage medansvar for at tilegne sig viden om faglige begreber, teorier, metoder, og modtage feedback gennem deltagelse i de underviserinitierede aktiviteter, samt at medvirke til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. Eksempel på K1 aktiviteter i klinikken: Introduktion, uddannelsessamtale, bed side undervisning, vejledning, feedback, øve kliniske færdigheder og kompetencer og beslutningstagen, refleksion, undervisning, evalueringer, intern prøve Kategori 2: Deltagelse af studerende initieret af klinisk vejleder I denne kategori forventes at den kliniske vejleder tager initiativet til at definere studieaktiviteter, som de studerende selv kan arbejde med. De studerende forventes aktivt at tage medansvar for at tilegne sig viden og færdigheder. Den aktive deltagelse sker gennem forberedelse, træning af konkrete professions-og erhvervsfærdigheder, deltagelse i studieopgaver enten fysisk eller netbaseret. Eksempel på K2 aktiviteter i klinikken 17

18 Studiedage, følge patientforløb, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, litteraturstudier, forberede og bearbejde studieaktiviteter og klinisk undervisning, forberedelse til obligatorisk studieaktivitet og eventuel prøve. Kategori 3: Deltagelse af studerende initieret af studerende I denne kategori forventes de studerende selv at tage initiativet uden at den kliniske vejleder deltager. De studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig viden og færdigheder om faglige begreber, teorier, metoder, feedback og informationssøgning gennem selvstændig arbejdstilrettelæggelse alene eller i grupper. Det kan være selvstændige studieaktiviteter som f.eks. forberedelse til eksamen. Eksempel på K3 aktiviteter i klinikken Efterbearbejdning, vejledning, prøver, dagbog, portfolio, studieaktiviteter, opsøge viden, forholde sig til nye tiltag i sundhedsvæsenet. Kategori 4: Deltagelse af klinisk vejleder og studerende initieret af studerende I denne kategori forventes de studerende også at tage initiativet til aktiviteter, som både klinisk vejleder og studerende deltager i. De studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig studie-og professionskompetencer gennem deltagelse i de studenterinitierede aktiviteter. Det gælder også netbaserede studieaktiviteter og feedback fra medstuderende, som medvirker til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. Eksempel på K4 aktiviteter i klinikken Vejledning, øve kliniske færdigheder, kompetencer og klinisk beslutningstagen, refleksioner over kliniske oplevelser, justering af kliniske uddannelsesforløb I afd. M/FAM vil der være rig mulighed for at komme rundt i alle 4 aktiviteter i studiemodellen. Ved samtale med den studerende, forsøges det klarlagt hvordan den studerende bedst tilegner sig viden og færdigheder, og praktikken bliver planlagt efter dette. Litteratur til den kliniske del i det pågældende semester Der findes mange patientpjecer i afdelingen, der kan have interesse for den uddannelsessøgende. Der findes mapper med relevante artikler om sygdomme og behandling. Infonettet vil med fordel kunne inddrages. Relevante hjemmesider. UCL s hjemmeside. Uddannelsesafdelingens hjemmeside. SOSU-FYNs hjemmeside. Praktikportalen for sygeplejestuderende. Nyttige retningslinjer i INFONET - AKS (ID147623) 18

19 - Alkohol abstinenser (ID67341) - Anafylaksi (ID192957) og (ID230668) - Arteriepunktur (ID140712) - Ascitespunktur (ID107342) - Blodtransfusion (ID225200) og (ID253108) - Hjertestop (ID110095) og (ID314596) - Hyperkaliæmi (ID390794) - Isolationsoversigt (ID210945) - Ketoacidose (ID102161) skema. - Levercoma (ID84283) - Lumbalpunktur (ID209933) og (ID67253) - Medicin (iv-vejledinger.dk) og (info.ouh.dk/wm306932) - Meningit (ID99124) - MORS (ID238719) værdigenstande, (ID140612) dødsattest og (ID209554) arbejdsgang - NAC (ID264568) - Operation (ID221560) og (ID52626) klargøring, (ID330145) hårfjernelse, (ID217627) urinretention, (ID258569) stomimarkering, (ID448094) udskrivelse, (ID40824) Faste diabetes. - Pleuracentese (ID388433) og (ID67266) - Sepsis - Sondeernæring (ID87317) - Tetanusprofylakse (ID451346) - Tolk - Triage (Observation og opfølgning på kritiske observationsfund i FAM) (ID321318) - Udtømning (ID238302) - Håndhygiejne (ID52576) - Generelle hygiejniske principper (ID55556) - Uniformer og værnemidler (ID59865) - Praktiske oplysninger til sygeplejestuderende ( - Rammer for sygeplejestuderende ( 19

20 Bilag 1. Den gode akutte sygepleje OUH FAM Svendborg Indledning Fælles Akut Modtagelse (FAM) er et højflowsafsnit, hvor visionen er: FAM til gavn for patienter og pårørende døgnet rundt til glæde og motivation for alle medarbejder. Vi arbejder tværfagligt for god kvalitet i udredning, diagnose, pleje og behandling samt en professionel stillingtagen til hjemsendelse eller overflytning af patient, familie og pårørende (Region Syddanmark 2009). Forskning dokumenterer, at patientinddragelse øger patientens compliance, deres tilfredshed med behandlingen og giver bedre behandlingsresultater. Fælles beslutningstagning, er betegnelsen for en behandlingsbeslutningsmodel som foreskriver, hvordan beslutninger bør træffes (Sundhedsstyrelsen 2008). Gennem en forventningsafstemning en dialog mellem behandler og patient, familie og pårørende udveksles viden og information, som er de vigtigste forudsætninger for, at den fælles beslutningstagning kan finde sted. Afstemte forventninger, den kliniske situation og valg af behandling, er faktorer som i samspillet mellem behandler og patient, familie og pårørende skaber muligheder såvel som barrierer for den fælles beslutningstagning. Refleksion over de sygeplejefaglige kernekompetencer Janice Morse(JM) er amerikansk sygeplejeforsker og professor ved Universitetet i Alberta, Canada. JM har forsket i lidelser og velfærdsstrategier omkring den akutte patient. Sygeplejeteorien bygger på undersøgelser af skadestuesygeplejersker og deres tilgang og kommunikation med akutte patienter. JM siger, at god sygepleje ikke udelukkende kan bygge på omsorg, men mere på det, hun kalder comfort velvære. At skabe velvære sammen med patienten, er selve målet for sygeplejen. Omsorgen kan være en del af, at skabe velvære, men omsorgen kan ikke stå alene (Morse 2000). JM har i teorien om velværestrategier defineret kommunikationen som redskabet til at skabe velvære. At skabe velvære for patienten begynder ifølge Morse med, at sygeplejersken skal opdage, at patienten har et uopfyldt behov. Patienterne kan udtrykke sig verbalt ved direkte at fortælle det til sygeplejersken eller non-verbalt ved at komme med klagende lyde eller lignende. Nogle patienter udtrykker sig gennem kropssprog, de kan for eksempel være rastløse og urolige (Morse 2000). Case: En patient giver udtryk for mistrivsel ved verbalt at klage sig, men også ansigtsudtryk, åndedræt, og/eller stillingsskifte, kan signalerer til sygeplejersken at patienten mangler velvære. JM beskriver, hvordan patientens signaler opfattes af sygeplejersken, som herefter skaber en proces af evaluering og intervention af velværestrategier. Sygeplejersken evaluerer kontinuerligt på sine tiltag, i forhold til at skabe velvære for patienten (ibid). Sygeplejerskens vurdering bygger på intuition, som 20

21 udspringer af erfaring, indsigt og fornemmelse. Morse beskriver, hvordan ekspertsygeplejersken, læser pt. ved, at vurdere situationens og patientens signaler. Ekspertsygeplejersken er alsidig og hvis en velværestrategi ikke opfylder patientens behov, anvender sygeplejersken en anden velværestrategi. Direkte comfortstrategier indebærer at se føl og lyt se, føle, lytte, tale og holde øjenkontakt med patienten. Med den direkte comfortstrategi hjælpes patienten til for eksempel at udholde anlæggelse af en intravenøs adgang eller en undersøgelse. Den indirekte comfortstrategi anvender sygeplejersken også når der skabes ro, mørke og stilhed med henblik på at mindske stress og udtrætning af patienten. Morse opererer med otte forskellige velfærdsstrategier, som sygeplejersken kan anvende afhængigt af konteksten, patientens tilstand og behov. 1. Keeping things cool: Sygeplejersken sørger for at der er en afslappet atmosfære omkring patienten ved, at lade som om det er en kendt hverdagsagtig situation for hende. Sygeplejersken arbejder professionelt og skjuler sin uro for patienten, for ikke at øge patientens uro. Sygeplejersken bevæger sig roligt omkring patienten, og taler i almindelig rolig stemmeleje. Der kan anvendes humor for at afdramatiserer en situation. 2. Clicking throught the assesment: Sygeplejersken må hurtigt triagerer - vurderer patienten og udfører de relevante instrumentelle handlinger. Patienten oplever at sygeplejersken er kompetent, og bliver tryg og rolig. Sygeplejersken taler med patienten omkring symptomer, og inddrager i en forventningsafstemning. Sygeplejersken anvender se føl og lyt ved instrumentelle handlinger. 3. Watching over, monotorering, and observing the patient: Den akutte patient overvåges og monitoreres hyppigt. Sygeplejersken er ofte på stuen eller i nærheden af patienten, og det skaber tryghed og velvære. Der er fokus på den fysiske indretning af patientstuen, så patienten hele tiden kan se sygeplejersken og gøre målene. Derved føler patienten sig i gode hænder. 4. Helping patients retain/regain control and providing care within the patient s own comfort level: Sygeplejersken anvender se føl og lyt og taler skræddersyet med den enkelte patient ud fra aktuelle behov. Er patienten bange, kan kombinationen af berøring og tale være det, der beroliger patienten. Omvendt kan en aggressiv, og opskræmt patient reagere modsat på berøring og mere have brug for, at sygeplejersken lytter og taler anerkendende. 5. Talking them through it: 21

22 Sygeplejersken anvender rytmiske korte sætninger, der hjælper patienten igennem den smerte eller angstfyldte oplevelse. Kombinationen af en fast hånd at holde i, og en rolig tale oplever mange patienter som at bliver hjulpet igennem.. 6. Reaching the person in the body: Sygeplejersken taler til patienten selv om vedkommende er bevidstløs, idet hørelsen er den sidste sans en bevidstløs mister. 7. Keeping the doctors on track : Sygeplejersken skaber indirekte velvære hos patienten ved, at have styr på patientforløbet. Sygeplejersken gør lægen opmærksom på væsentlige observationer og/eller behov, som patienten frembyder. 8. Bringing in and supporting the family: Sygeplejersken må yde omsorg for familien og de pårørende, samt informere og tage sig af dem. Soignering af patienten så patienten ser præsentabel ud, samt beroliger patienten, familie og pårørende (Morse 1992). Den gode sygepleje i forbindelse med modtagelsen af den akutte patient og pårørende: Den gode akutte sygepleje i forbindelse med modtagelse af patient, familie og evt. pårørende er fremstillet skematisk, hvilket betyder at rækkefølgen i klinisk praksis selvfølgelig kan være anderledes. Opgave Instrumentel sygepleje Ekspressiv sygepleje Patienten ankommer Flowmaster fordeler patienterne Flowmaster tildeler patienten en akutpakke Modtage sygeplejersken henter labels og Modtagelse af patient, familie og evt. pårørende Øvrig modtagelse ID bånd hos flowmaster. Patientidentifikation Hjælper evt. patienten i seng/på leje. Er patienten indforstået, kan pårørende tage plads på stuen. Monitorering af patienten Triage ud fra vitalparameterskemaet og kontaktårsagskort Sige velkommen og præsenterer sig med navn og titel. Informerer patienten om, at der tales med ambulance syd om forløbet. Samtidig med triage er sygeplejersken i det omfang det er muligt, i dialog med patienten og evt. de pårørende, 22

23 Dokumentation: 1. I COSMIC under fanebladet Modtagelse - somatik skrives værdier, triagefarve og der vælges kontaktårsag. 2. I Cetrea aktiverer Flowmaster aktuelle faneblade så de er blå, og grønne når de er færdige. 3. Anywhere anvendes af modtagende sygeplejerske. Indhenter navn og telefon nummer på pårørende. Måler højde og vægt. Efter aftale med lægen anlægges evt. PVK med dato på Mefix. Opsætter evt. infusionsvæske med etikette med navn og cpr. nr. samt dato klokkeslæt og initialer. Starter væskeskema. Temperaturmåling er altid rektalt, når det er muligt. Måles temperaturen andetsteds dokumenteres der årsagen i cosmic. Kan patienten ikke selv måle en rektal temperatur tilbydes hjælp. Patienten instrueres i urinundersøgelsen (midtstråleurin). Blodprøver svarende til aktuelle akutpakke eller efter ordniation. Tilbyder hjælp til omklædning. Tilbyder drikke og evt. sandwich. Obs nogle patienter er fastende ind til de er afklaret. Dokumentation i COSMIC under følgende nøgleord: Modtagelse Somatik: Her udfyldes triage, årsag ernæringsscreening, MRSA og tryksårsscreening Plejedata: alle observationer og handlinger som igangsættes hos patienten. Sikre patienten ligger godt, har klokkesnor og ved, hvad planen er. Sikre sig en ordination for monitoreringsniveau. omkring baggrunden for henvendelsen og patientens forventninger til behandling og pleje. Informerer patienten og de pårørende om planen og evt. tidsperspektiv med forbehold Skriftlig og mundtlig kommunikation gives i det omfang der er behov for Kommunikation og inddragelse af patient og pårørende afstemmes i forholdt til den individuelle patient og pårørende. Eksempler på spørgsmål der kan stilles: - Spørge ind til deres livsverden(det private liv) - Ved at informere og kommunikere om de ting der bliver gjort - Ved at samarbejde med patient og pårørende - Ved at fortælle hvad der sker og hvornår det forventes at det sker - Ved at tale med og ikke til - Ved at være nærværende - Ved at skønne i Situationen - Ved at inddrage patient og pårørendes erfaringer - Sikre sig at patient og pårørende ved, hvornår de kan ringe i klokkesnoren - Lov ikke mere end der kan holdes (bristede forventninger giver et dårligt indtryk). Når patienten Melder patienten til koordinerende Sikre at patient og pårørendes 23

24 flyttes i FAM sengeenheden Når patienten flyttes til afdelingen Når patienten skal til operation sygeplejerske i sengeenheden. Koordinerende sygeplejerske oplyser navn på den sygeplejerske der skal tage imod og nummer på stue. Modtagende sygeplejerske giver rapport til sygeplejersken i sengeenheden. Når patienten er flyttet fra modtagestuen klargøres denne til næste patient. Flowmaster informeres om at patienten er flyttet til FAM sengeenheden og flytter patienten på Cetrea. Obs! Patienten flyttes som udgangspunkt når primærjournalen er skrevet og planen lagt, incl. Godkendelse af prøvesvar. I travle situationer kan dette fraviges efter aftale med flowmaster. Modtagende sygeplejerske melder patienten til en sygeplejerske i det modtagende afsnit. Overflytning tjekliste udfyldes. Sikre ordinationerne er udført. Sikre medicinen er afstemt. Flowmaster informeres om overflytningen og sikrer at patienten udskrives/indlægges af sekretæren, samt udskriver patienten på Cetrea tidstro. Klargøring af patient til operation efter gældende instruks: Klargøring af patienter til operation (ID ) Forberedelse af patient til operation (ID ) Hårfjernelse ved organkirurgisk patient (ID ) Behandling af urinretention med RIK og SIK (ID ) Samarbejdsaftale omkring stomi markering ( ) udskrivelse efter operation (ID ) FASTE og diabetes (ID40824) forventninger er afstemt, og der er givet den relevante information. Patient og evt. familie og pårørende informeres om flytning til FAM sengeenhed og videre plan for behandling og pleje. Sikre at alle patientens ejendele kommer med patienten eller sendes med de pårørende hjem. Sikre at patient og pårørendes forventninger er afstemt, og der er givet den relevante information. Patient og evt. familie og pårørende informeres om flytning til aktuelt sengeafsnit og videre plan for behandling og pleje. Sikre at alle patientens ejendele kommer med patienten eller sendes med de pårørende hjem. Sikre at patient og pårørendes forventninger er afstemt, og der er givet den relevante information. Sikre at alle patientens ejendele kommer med patienten eller sendes med de pårørende hjem. 24

25 Når patienten sendes hjem igen Udfyld præoperativ plejekontakt i cosmic. Flowmaster informeres om overflytningen, og kontaktsygeplejersken sikre at patienten udskrives/indlægges af sekretæren, samt udskriver patienten på Cetrea tidstro. Udfyldelse af tjekliste ved udskrivelse. Ved kontakt til hjemmeplejen udfyldes plejeforløbsplan > 48 og/eller udskrivningsrapport < 48 timer. Skadestuekorrspondance med evt. efterfølgende opringning. Flowmaster informeres om udskrivelsen, og kontaktsygeplejersken sikre at patienten udskrives af sekretæren, samt udskriver patienten på Cetrea tidstro. Sikre at patient og pårørendes forventninger er afstemt, og der er givet den relevante information. Sikre at alle patientens ejendele kommer med patienten hjem. Den gode sygepleje i samarbejde med patient og pårørende i sengeenheden: Den gode akutte sygepleje i forbindelse med pleje af patient, familie og evt. pårørende er fremstillet skematisk, hvilket betyder at rækkefølgen i klinisk praksis selvfølgelig kan være anderledes. Opgave Instrumentelt Ekspressivt Ved ankomsten Identificerer patienten ved fulde navn og cpr nr. Med afsæt i det sygeplejefaglige skøn og aktuel anamnese vurderes patienten og de pårørende Respiration Patienten installeres med det der er aktuelt. - Patienten orienteres om afdelingen. - Patienten orienteres om døgnrytmen. - Patienten får anvist et garderobeskab. - Instrueres i anvendelse af klokkesnor. - Indhenter data til Indlæggelsessamtalen. - Plan og videre forløb. - Gensidig forventningsafstemning Observation af respirationen: Frekvens, dybde, hjælpemuskler, Præsenterer sig ved navn og Titel. Patienten tilbydes hjælp i det omfang der er behov. - Patient og pårørende tales med og ikke til. - Der spørges ind til en Forventningsafstemning f.eks. Hvilke forventninger har du til dit sygehusophold? Hvad regner du med der skal ske? - Tilgangen til og den måde man kommunikerer på, har stor betydning for patienten og de pårørendes oplevelse af at være inddraget. Forventningsafstemmer pleje og behandling med patienten og dennes 25

26 Ernæring Udskillelse af affaldsstoffer bevidsthed, angst, hoste, ekspektorart og udseende, hudfarve og temperatur, A-gas, ekspektorart til D+R, evt. PCR Ilt terapi: Obs! om patienten respirerer gennem mund eller næse Twin kateter (binasal iltkateter) Ilttelt Øvrig sygepleje: Lejring. Lungefys. Sugning i mund og svælg. Mundpleje. Sikre frisk luft på stuen. Ernæringsscreening inden for det første døgn - Særlig opmærksomhed på patienter med diabetes og lignende. - Måle højde og vægt. - Eventuel kostregistrering. - Kostanamnese og gensidige Forventninger. - Ved allergi, bestilles der aktuel kost dagen før. - Serverer maden så den er indbydende og i rette mængde. - Servere mellemmåltider ved behov. - Eventuel registrering på væskeskema. - Hjælpe patienten tilrette i sengen/stolen. - Lufte ud på sengestuen inden servering af mad. - Sondekost efter ordination. - Eventuelt faste toilet tider. - Skifte ble og soignerer efter behov. Beskriv hyppighed, udseende, lugt og mængde. - Urin til D+R - Kateter à demeure - Engangskateterisation - Suprapubisk blærekateter - Nefrostomikateter - Inkontinenshjælpemidler Defækation obs. Mængde, hyppighed, udseende, lugt familie og pårørende. - Inddrager patienten i den personlige pleje, i det omfang patienten er i stand til. - Forsøg at skabe ro og tryghed omkring patienten. Mad symboliserer værdier og traditioner, og den rummer kulturelle, sociale og psykologiske dimensioner, som rækker langt ud over det enkle formål at få spist nok til at få dækket behovet for energi og næringsstoffer. Mad knytter mennesker sammen. Det er vigtigt at se mad og måltider i dette brede perspektiv og at etablere en forståelse på tværs af fag og kultur, hvis det skal lykkes at leve op til patienternes rettigheder med hensyn til ernæring under et sygehusophold. Inddrager patienten i gøremålene omkring personlig pleje og udskillelse af affaldsstoffer ved at fortælle, hvad planen er, og ved at spørge ind til patienten og pårørendes eventuelle erfaring. 26