3. LOVGIVNINGENS RAMMER FOR JORDBRUGET

Transkript

1 12 3. LOVGIVNINGENS RAMMER FOR JORDBRUGET Jordbruget er omfattet af en række love og bekendtgørelser, som regulerer erhvervenes produktions- og strukturforhold. Landbrugsloven fungerer som den centrale lov for landbruget og suppleres af et større lovkompleks, hvor specielt naturbeskyttelses-, plan- og vandløbsloven også indebærer regulering af jordbrugets forhold. EU s landbrugs- og miljøpolitik sætter et betydeligt præg på de lovgivningsmæssige rammer for jordbruget. Kapitlet indeholder en kort beskrivelse af de væsentligste dele af lovgivningens rammer for jordbruget med fokus på arealanvendelse og naturbeskyttelse. Lovkomplekset, der regulerer jordbrugserhvervene, er under stadig forandring, og flere af de væsentlige lovområder forventes ændret eller er blevet ændret inden for de seneste år. Det gælder for eksempel landbrugsloven, skovloven og jordfordelingsloven og ikke mindst implementering af EU s vandrammedirektiv og landbrugsreform. Implementeringen af strukturreformen vil formentlig medføre opgaveflytninger mellem myndighederne. Landbrugsloven Formålet med landbrugsloven er først og fremmest at regulere landbrugets struktur- og produktionsforhold ved at værne om dyrkningsjorde og de tilknyttede landskabelige værdier, således at både landbrugserhvervets økonomiske interesser og hensynet til det omgivende miljø tilgodeses. Landbrugsloven regulerer strukturforholdene via bopælskrav, uddannelseskrav, krav til størrelsen på landbrugsejendomme, hvad angår dyreenheder og hektar, regler for omlægning af jorden mellem landbrugsejendomme, samdrift og forpagtning. I bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav er der blandt andet fastsat regler om størrelsen af husdyrhold på landbrugsejendomme samt arealkrav. Reglerne om arealkravet fastlægger, hvor stor en del af det areal, der anvendes til udbringning af husdyrgødning, der skal tilhøre den pågældende ejendom. Natur- og miljøhensyn har gennem årene fået en stadig mere fremtrædende betydning blandt andet ved lovrevision i 1999, som indebar en række ændringer af strukturreglerne om husdyrhold, samdrift, sammenlægning mv. Ændringerne havde blandt andet til formål at imødegå strukturudviklingen mod stadig færre og større bedrifter og at fremme gennemførelse af Vandmiljøplan II samt at styrke landbrugsplanlægningen. Senest er loven revideret i 2004 med henblik på at forenkle og præcisere reglerne om erhvervelse mv. af landbrugsejendomme og landbrugsjord, således at den enkelte landmand får mulighed for at udvikle sin bedrift og følge med strukturudviklingen. Samtidig er der med lovændringen lagt vægt på natur og miljø for eksempel ved lempeligere regler for fondes erhvervelse af landbrugsjord til almene naturformål og ved vandværkers mulighed for at købe landbrugsjord til drikkevandsbeskyttelse. Landbrugsloven administreres hovedsageligt af de regionale jordbrugskommissioner. Lov om drift af landbrugsjorde Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling af landbrugsjorde ved at forene hensyn til bevaring af produktionsgrundlaget og bevaring af natur, miljø og landskabellige værdier. I loven, der er vedtaget medio 2004, samles gældende regulering af drift af landbrugsjorden fra nogle love inden for Fødevareministeriets område. Loven indeholder tillige nye bestemmelser om især hensyn til miljø, natur, landskab mv. Der er bl.a. pligt til at vedligeholde landbrugsjorder ved f.eks. slåning eller afgræsning efter behov, således at opvækst af træer og buske ikke er mere end fem år gamle. Landbrugsjorder kan forhåndsanmeldes til amtet som halvkulturareal eller udyrket areal, hvis det ikke er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Hvis amtet godkender anmeldelsen må arealet genopdyrkes inden for de næste 15 år, selvom arealet i mellemtiden er kommet til at opfylde kriterierne for beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Loven udgør en samlet ramme for kommende EU- og nationalregulering af drift af landbrugsjorden. Loven administreres af amter, kommuner og Plantedirektoratet. Lov om hold af dyr Lovens formål er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskers og dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses. Loven, der er vedtaget medio 2004, rummer en samlet fremstilling af Fødevareministeriets lovmæssige regulering af hold af dyr i én lov. Det er hensigten i forbindelse med lovens gennemførelse at indføre en mere integreret kontrol af bedrifter med produktionsdyr. Loven administreres af Fødevaredirektoratet. JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

2 Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof. Der er fastsat bestemmelser for gødningsplanlægning, gødningsregnskaber og plantedække. Hver enkelt landbrugsafgrøde er tildelt en kvælstofnorm, som ligger 10 % under det økonomisk optimale. En bedrift tildeles herved en kvælstofkvote ud fra de valgte afgrøder, der dyrkes. Produktion og anvendelse af gødning på bedriften husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning og anden organisk gødning skal opgøres, og der er fastsat norm for udnyttelsesgraden af husdyrgødningen og de organiske gødninger. Gennem gødningsplanlægning skal landmanden ved udarbejdelse af gødningsregnskabet vise, at der ikke er anvendt mere kvælstof end den tildelte kvælstofkvote betinger. Endvidere er der krav om plantedække på 6-10 % af det dyrkede areal i form af efterafgrøder. Det hidtidige krav om 65 % grønne marker er ophørt. Fra 2004 er indberetningerne koordineret med enkeltbetalingsordningen, hvorved de er forenklet. Plantedirektoratet fører tilsyn med, at loven overholdes. Planloven Formålet med planloven er, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Planloven indeholder blandt andet en række landzonebestemmelser, som ud 13 over at værne om natur og miljø også skal varetage landbrugs-, skovbrugsog fiskerierhvervets interesser. Landbruget er normalt ikke underlagt landzoneadministrationen, idet byggeri, der er erhvervsmæssig nødvendigt for bedriften, ikke kræver landzonetilladelse. Landzoneadministrationen blev fra september 2002 udlagt fra amterne til kommunerne. I regionplanlægningen skal amtsrådet blandt andet udpege skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser samt lavbundsarealer egnede til etablering af vådområder. Af hensyn til anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne skal regionplanen også indeholde udpegninger af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD), følsomme indvindingsområder og indsatsområder samt prioritere indsatsområderne. I planloven og den tilhørende samlebekendtgørelse er der fastsat regler om Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for særlige projekter. Formålet med VVM er at vurdere et projekts samlede virkning på natur, miljø og mennesker. Et projekt er for eksempel en vindmøllesanering, etablering af et butikscenter eller udvidelse af husdyrproduktion. For landbruget betyder VVM-reglerne, at der ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrhold skal VVMscreenes af amtet. Det betyder, at amtet vurderer, om et projekt kan få så væsentlige indvirkninger på miljøet, at det er VVM-pligtigt. For etablering, ændring eller udvidelse af husdyrholdet under maximalt 100 DE (dyreenheder) gælder den såkaldte anmeldeordning. Visse projekter til etablering eller udvidelse af husdyrbrug er altid VVMpligtige. Det gælder i følgende tilfælde: Etablering af husdyrbrug med mere end 250 DE for husdyrbrug alene med slagtekyllinger er grænsen dog 210 DE, og for husdyrbrug med mere end 90 % søer (med smågrise op til 30 kg) er grænsen 270 DE. Udvidelse af husdyrbrug, således at det bliver større end 250/210/270 DE. Udvidelsen i sig selv er på 250/210/ 270 DE. VVM-pligt indebærer, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, som klarlægger projektets påvirkning af natur og miljø. Et VVM-pligtigt projekt må ikke påbegyndes, før et regionplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse er politisk vedtaget. Det er hovedsageligt amtet, der administrerer bestemmelser i Planloven i relation til landbruget. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven har til formål at beskytte naturen og at forbedre, genoprette eller tilvejebringe betydningsfulde naturområder samt fremme befolkningens adgang til naturen og muligheder for friluftsliv. Det er især beskyttelsen af forskellige naturtyper, som har betydning for jordbruget. De beskyttede naturtyper, også kaldet 3-områder, er søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. Loven beskytter ligeledes sten- og jorddiger samt fortidsminder. Beskyttelsen indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden uden tilladelse fra amtet. Naturbeskyttelsesloven indeholder endvidere regler om fredning. Fredning kan anvendes ved bevaring af en eksisterende tilstand eller ved til- 3. LOVGIVNINGENS RAMMER FOR LANDBRUGET

3 vejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal bevares, samt ved regulering af offentlighedens færdsel i et område. Ved en fredningsbestemmelse kan der fastsættes rådighedsindskrænkninger eller handlepligter for et areals anvendelsesmuligheder. En fredning kan også bestå af en totalafståelse af et areal til stat, amt eller kommune. Ved lovens sidste revision i 2004 var hovedformålet at supplere den hidtidige implementering af EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, at sikre alle biologiske overdrev, at justere fredningsreglerne samt at udmønte adgangsaftalen fra november 2002 mellem miljøministeren, jordbrugets organisationer, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet om offentlighedens adgang til naturen. Der er pligt til at anmelde visse driftsændringer og aktiviteter i Natura 2000-områder, f.eks. en intensiveret drift. Amtet skal vurdere om aktiviteten vil kunne forringe den særlige beskyttelseskrævende natur i området. Loven indeholder også regler om naturforvaltning, herunder genopretning af vådområder med henblik på at forbedre vandmiljøet. Naturforvaltningsprojekter kan gennemføres ved frivillig aftale, ved erhvervelse eller ekspropriation. Det er hovedsageligt amterne som administrerer bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Miljøbeskyttelsesloven regulerer jordbruget via krav om, at dyrehold over en vis størrelse, svarende i hovedreglen til 250 DE, skal miljøgodkendes. Dog 14 skal bedrifter med 210 DE fra slagtesvin, og bedrifter med 270 DE, hvor mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise, miljøgodkendes. Kommunerne administrerer dette. Endvidere er der i henhold til miljøbeskyttelsesloven fastsat en række bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen om placering af husdyrbrug, afstandskrav til stalde og møddinger, indretning af stalde, gødningsopbevaringskapacitet og krav til udbringning af husdyrgødning (harmonireglen). Harmonireglerne fastsætter regler for forholdet mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ifølge harmonireglerne må der på en bedrift udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode. Dog må der for kvæg, får og geder udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE pr. ha pr. planperiode. Desuden må der i tilfælde, hvor 2/3 af husdyrholdet er kvæg, og der samtidig overholdes nogle bestemte betingelser, udbringes husdyrgødning svarende til 2,3 DE pr. ha fra kvægholdet. Plantedirektoratet fører tilsyn til med harmonireglerne. Endvidere åbner miljøbeskyttelsesloven mulighed for, at der omkring vandværksboringer kan fastlægges en fredningszone på 10 m omkring vandboringer. Amtet administrerer denne del af lovgivningen. Vandløbsloven Det er vandløbslovens formål at tilstræbe, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Desuden skal loven sikre hensyntagen til miljøtilstanden i vandløbene, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Vandløbsloven stiller krav om, at behovet for afvanding af landbrugsjorde skal afvejes i forhold til miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene. For at begrænse jorderosion og overfladeafstrømning til vandløbene indeholder loven bestemmelser om, at der ikke må dyrkes inden for en afstand af 2 meter fra vandløbene i landzonen. Loven administreres af amter og kommuner. Skovloven Skovloven har til formål at bevare og værne om de danske skove samt forbedre skovbrugets stabilitet, ejendomsstruktur og produktivitet. Desuden skal skovloven medvirke til at forøge skovarealet og styrke rådgivning og JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

4 information om god og flersidig skovdrift. Det skal tilstræbes, at skovene dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen samt varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet. I 2004 er der vedtaget en ny skovlov, der har til formål at bidrage til en rigere og mere varieret skov i Danmark samt at forbedre vilkårene for naturen og den biologiske mangfoldighed. Det er desuden målet at skabe større frihed for den enkelte skovejer til at indrette sin skovdrift efter egne ønsker og lokale forhold. Dette sker dels ved at beskytte den mest værdifulde skovnatur, dels ved at lempe den detailregulering, der hidtil har været lovkrav om. Skovloven administreres af statsskovdistrikterne, men det er amterne, der forestår udpegningen af områder, hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket og uønsket. Disse områder fastlægges i regionplanen, og støtteordningen administreres af Skov- og Naturstyrelsen via statsskovdistrikterne. Der gives tilskud til anlæg og pleje af skov på landbrugsarealer og til hegning samt særligt tillæg for at undlade at bruge bekæmpelsesmidler samt ved forberedende arbejde til skovrejsning. Ansøgninger om støtte til skovrejsning i skovrejsningsområder har højeste prioritet, og der ydes størst støtte til løvskov. Reglerne om tilskud til skovrejsning, som delvist er tilrettelagt og finansieret 15 ud fra EF s landdistriktsforordning, indgår i samspil med landbrugsloven og planloven samt regionplanens udpegning af skovrejsningsområder. Skovrejsning kan også ske som led i naturforvaltningsprojekter i henhold til naturbeskyttelsesloven. Jordfordelingsloven og jordkøbsloven Med jordfordelingsloven tilstræbes, at arealer i det åbne land er beliggende så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til deres anvendelse. Formålet med en jordfordeling er, at ejendommes arrondering og struktur forbedres i forhold til at opnå en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene. Jordfordeling kan endvidere anvendes i forbindelse med køb og salg af arealer til naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovplantning, rekreative områder og større anlægsprojekter samt til at skaffe erstatningsjord til disse. Jordfordelingsloven skal ses i nær forbindelse med jordkøbsloven, som giver offentlige myndigheder hjemmel til at erhverve fast ejendom, herunder landbrugsjord. Jordkøb kan sikre bevarelse af landskaber, det landbrugsmæssige miljø samt oprettelse af kolonihaver. Århus Amt har valgt ikke at benytte jordkøbslovens muligheder for erhvervelse af fast ejendom. I 2003 blev den almindelige jordfordeling i jordfordelingslovens regi omlagt og privatiseret, således at landmænd og andre lodsejere kan søge tilskud til at omfordele jorden imellem sig. Tilskudsordningen afløser den hidtidige jordfordeling, som hermed er blevet delvist privatiseret. Samtidig bliver der nu stillet krav om, at landmændene skal tage hensyn til natur og miljø, og dermed har det været muligt at få EU til at medfinansiere udgifterne til jordfordeling under landdistriktsstøtteprogrammet. Jordbrugskommissionerne godkender jordfordelingen, og Direktoratet for FødevareErhverv administrerer tilskud til jordfordelingen. Landdistriktsstøtteloven Lovens formål er gennem støtteordninger at fremme bæredygtig udvikling i landdistrikterne navnlig med hensyn til miljømæssige, økonomiske og sociokulturelle forhold, herunder støtte til miljøvenligt landbrug, støtte til tilpasning og udvikling i landdistrikterne. De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-aftaler) er en EU-medfinansieret tilskudsordning, hvor ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter kan opnå tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Amterne administrerer ordningen, og Direktoratet for Fødevareerhverv udbetaler støtten. Under landdistriktsstøtteloven hører endvidere tilskud til omlægning og opretholdelse af økologisk jordbrugsproduktion. Ordningen administreres af Direktoratet for FødevareErhverv, og en række kontrolopgaver varetages af Plantedirektoratet. Også tilskud til jordfordeling (se afsnittet ovenfor) ligger under landdistriktsstøtteordningen. Ordningen administreres af Direktoratet for FødevareErhverv. Vandforsyningsloven Loven har til formål at sikre, at udnyttelse og beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af hensyn til vandforekomsternes omfang, befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, miljø- og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, samt anvendelse af råstofforekomster. 3. LOVGIVNINGENS RAMMER FOR LANDBRUGET

5 Loven skal desuden sikre en samordning af den eksisterende vandforsyning for at opnå en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne, en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning samt kvalitetskrav til drikkevand til beskyttelse af menneskers sundhed. I forhold til landbruget er det især vandressourceplanlægningen og de i den forbindelse udpegede indsatsområder med efterfølgende indsatsplaner, der har betydning. Hertil kommer administrationen af vandingstilladelser til jordbruget. Begge opgaver varetages af amtet. Lovgivning om økologi Lovgivningen på økologiområdet er meget kompleks. De økologiske bedrifter er som alle andre bedrifter underlagt love og regler inden for landbrugsområdet, mens reglerne på økologiområdet fungerer som supplerende lovgivning til den almindelige landbrugslovgivning. Økologiloven fastsætter blandt andet rammerne for den økologiske produktion af fødevarer og andre produkter inden for jordbrug for at styrke udbredelsen af den økologiske produktion, sikre forbrugernes tillid til økologiske varer, videreudvikle den økologiske produktionsform for at sikre miljø og husdyrvelfærd, bevare ressourcegrundlaget mv. Loven administreres af Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet. EU s landbrugsreform 2005 I juni 2003 blev EU s nye landbrugsreform vedtaget. Reformen indebærer en gennemgribende ændring af EUstøtten. 16 Overordnet er reformen et skridt i retningen af en mere markedsorienteret fælles landbrugspolitik. Reformen introducerer afkobling af den direkte støtte, hvilket betyder, at store dele af støtten ikke længere bindes til bestemte produktioner i form af hektarstøtteordninger og dyrepræmier, men gives uden produktionsbindinger. Støtteordningerne omlægges fra (Se kap. 7, støtteordninger). Med reformen indføres krav om hensyn til miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd som betingelse for at opnå støtte. Endvidere flyttes en del af midlerne fra den direkte støtte over til landdistriktsstøtteloven, hvor der blandt andet gives tilskud til miljøvenlig produktion. Lov om miljømål og EU s vandrammedirektiv I dansk lovgivning er EU s vandrammedirektiv implementeret ved Lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (vedtaget ultimo 2003). Vandrammedirektivet udgør en overordnet ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand. Derudover vil flere nye direktiver blive vedtaget som en direkte følge af vandrammedirektivet, herunder direktiver om grundvand og regulering af prioriterede, miljøfarlige stoffer. Vandrammedirektivet opstiller fælles mål for miljøtilstanden i alle vandområder inden for EU. Et af direktivets bærende principper er, at planlægning og forvaltning af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder. Et af de helt centrale mål er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand, således at behovet for at rense drikkevandet nedbringes. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. Lov om miljømål har til formål at sikre vandmiljø og habitatområder. I lov om miljømål opdeles Danmark i 13 vanddistrikter, som tager udgangspunkt i vandløbsoplande med amterne som vanddistriktsmyndigheder. For hvert vanddistrikt er der udpeget en vanddistriktsmyndighed, der har det overordnede ansvar for vandområdeplanlægning og opfyldelse af miljømålene. Vanddistriktsmyndigheden skal udarbejde en vandplan, der sikrer sammenhæng i planlægningen inden for hele distriktet. Vandplanen skal som et væsentligt element fastsætte miljømålene for de enkelte vandområder inden for distriktet (overfladevand, grundvand og beskyttede områder). Vanddistriktsmyndigheden skal sikre opfyldelse af miljømålene gennem udarbejdelse af indsatsprogrammet. Inter nationale beskyttelsesområder Lov om miljømål er også en del af implementeringen af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For at sikre habitatområderne udstikker loven regler for planlægningen af blandt andet amternes forvaltningsindsats i den kommende 6-års periode. Først skal der iværksættes en analyse af naturområderne på baggrund af deres aktuelle tilstand og eksisterende data, og dernæst skal der udarbejdes naturplaner for områderne med bindende målsætninger for naturtyper og arters tilstand. JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

6 17 Andre dele af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet gennemføres via ændringer i naturbeskyttelsesloven. Internationale naturbeskyttelsesområder omfatter Ramsar-områder, EFfuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. Områderne er udpeget i henhold til internationale konventioner og EU-direktiver for at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, naturtyper samt vådområder af international værdi. Inden for disse områder skal der i særlig grad arbejdes for naturbeskyttelse og naturforbedring, og udpegningen medfører, at der i de offentlige myndigheders planlægning og enkeltsagsadministration ikke må træffes dispositioner, der forringer områdernes værdi i forhold til udgangspunktet for deres udpegning. der skal etableres ha randzoner langs vandløb og søer. Vandmiljøplan III indebærer også, at udvaskningen af kvælstof fra landbruget skal reduceres med minimum 13 % frem til Aftalen indebærer stop for udvidelse af husdyrbrug indenfor ha nye beskyttelseszoner, og en gyllehandlingsplan stiller skærpede afstandskrav. Der er afsat 155 mio. kr. til et forskningsprogram, økologien styrkes med 200 mio. kr., og der skal gennemføres forsøgsprojekter med balancemodeller. For jordbruget betyder det blandt andet, at et projekt om udvidelse af husdyrbrug umiddelbart bliver VVMpligtigt, hvis det kan indebære forringelse af områdernes naturtyper eller levesteder for de arter, som området er udpeget for. Dette har også betydning for projekter, som ligger uden for områderne, men som kan forventes at have en negativ påvirkning ind i naturbeskyttelsesområderne. Områderne udpeges af staten og indarbejdes i amternes planlægning og administration. Vandmiljøplan III I april 2004 blev aftalen om Vandmiljøplan III indgået. Aftalen skal gennemføres over de næste 10 år med evaluering i 2008 og I forhold til Vandmiljøplaner I og II indebærer aftalen, at også landbrugets fosforoverskud skal reduceres. Fosforoverskuddet skal reduceres ca. 25 % frem til 2009 og yderligere reduceres 25 % frem til Der indføres en fosforafgift, og der er opstillet en målsætning om, at 3. LOVGIVNINGENS RAMMER FOR LANDBRUGET

7 18 4. AREALANVENDELSE Århus Amt dækker et areal på ca ha ud af Danmarks samlede areal på ca ha. Århus Amt udgør således knap 11 % af Danmarks areal. Amtet er et af de tættest befolkede i landet, og med dette følger et stort pres på arealanvendelsen. Landbrugsarealet Landbrugsarealet kan opgøres som alle arealer (blokkort-arealer), der kan opnå hektarstøtte, fraregnet naturområder ( 3-områder 1 ) og skovarealer. I Århus Amt udgjorde dette areal i 2003 ca ha, hvilket svarer til 65 % af amtets areal. Benævnelsen landbrugsareal er ikke et udtryk for, at hele arealet reelt dyrkes. Det dyrkede areal opgøres som landbrugs- og gartneribedrifternes samlede dyrkede areal 2 ). I 2003 blev godt ha dyrket, hvilket svarer til ca. 58 % af amtets areal. Heraf dyrkede gartneribedrifterne knap ha, hvilket svarer til ca. 1,5 % af det samlede dyrkede areal. Opgørelsen af det dyrkede areal er baseret på en stikprøvetælling, som ikke inkluderer de mindste landbrugsbedrifter 3 ), hvilket medvirker til, at det samlede dyrkede areal er mindre end landbrugsarealet. På landsplan udgjorde det dyrkede areal i 2003 ca. 62 % af Danmarks areal. Jordbrugsområderne er udpeget i regionplanen, hvor der lægges færrest mulige planmæssige hindringer i vejen for jordbrugets langsigtede planlægning og investering. Luftfotos: Erik W. Olsson JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

8 19 Figur 4.1 viser jordbrugsarealet i amtet (Regionplan 2001). Kortet omfatter ikke alle markjorde tilplantet med juletræer og pyntegrønt, idet dele heraf registreres som skov. Jordbrugsarealet angivet i Regionplan 2001 er eksklusiv de ca ha eksisterende jordbrugsområder, som er udpeget som»mulige naturområder«. JORDBRUGSOMRÅDER LANDBRUG Jordbrugsområde Større by Hovedvandskel Figur 4.2 viser de mulige naturområder, som indgår i driften, men typisk er mindre dyrkningssikre jorde, dvs. tidligere enge og moser samt meget kuperede eller sandede områder, som egner sig til helt eller delvist at udgå af driften. Med disse områder er der potentiale for at øge naturarealerne, skabe større sammenhæng i naturområderne og beskytte overfladevand, grundvand og sårbare naturområder. Figur 4.1 Jordbrugsområder, Regionplan 2001 MULIGE NATUROMRÅDER Muligt naturområde Større by Hovedvandskel 1) Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 er søer, beskyttede vandløb, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev beskyttede naturområder. Inklusiv græsarealer uden for omdriften (varig græs) herunder braklægning med græs. 2) 3) Stikprøven er begrænset til at omfatte bedrifter med mindst 5,0 ha i dyrket areal samt bedrifter under 5,0 ha med et standarddækningsbidrag på mindst Euro målt i 1995-priser. Figur 4.2 Mulige naturområder, Regionplan AREALANVENDELSE