NBS Organisatoriske begreber
|
|
- Charlotte Frank
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NBS Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.1/11. juli 2013 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner 1.1, 11. juli 2013 Statens Serum institut, Sektor for National Sundheds-it, juli 2013 Statens Serum Institut, Sektor for National Sundheds-it, 2013 Rapporten kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
2 Statens Serum institut Sektor for National Sundheds-it Artillerivej København S 2 / 17
3 Indhold 1 Indledning Resumé NBS 01 Administrative begreber Delbegrebssystem: Arbejdsgruppens deltagere Tidsplan Faktuelle forhold Diagrammer Totaldiagram: Aktører-Organisatoriske Organisation og institution Hospital Genindlæggelse SOR-begreber og Identifikationskoder Begreber Relationer: antal fordelt på typer, behov for specialisering af standardrelationerne Anvendte oplysningstyper, fx alternative definitioner og kommentarer Referencemateriale, oversigt, evt. kommentarer Afgrænsning af domænet og overordnet referenceramme Kort beskrivelse af domænet Generelle begreber og overlap med andre arbejdsgrupper Oversigt over begreber, der overgives til andre arbejdsgrupper Oversigt over begreber, som er defineret af andre arbejdsgrupper Særlige forhold Udvælgelse af referencemateriale Udvælgelse og gruppering af begreber Justering af begrebssystemer og forslag til karakteristiske træk Konklusion på arbejdet Referenceliste / 17
4 4 / 17
5 1 Indledning 1.1 Resumé Hermed præsenteres begrebsarbejde vedr. i NBS. Arbejdet er udført i perioden juni 2008 juni 2009, men er af forskellige årsager ikke sendt i høring før februar Hensigten med denne rapport er at præsentere og beskrive arbejdet, som er udført inden for rammerne af NBS med henblik på at afdække begreber, som det er blevet aktuelt at beskrive som følge af udviklingen af Sundhedsvæsenets Organisationsregister, SOR. 1.2 NBS 01 Administrative begreber Delbegrebssystem: I 2008 var det blevet aktuelt at afdække betydningen af en række organisatoriske begreber, som var registreret i forbindelse med udviklingen af Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR). Sundhedsvæsenets Organisationsregister kan betegnes som en stor elektronisk adressebog over sundhedsvæsenets organisatoriske dele. Der blev nedsat en mindre intern arbejdsgruppe i det daværende Sundhedsstyrelsen, som skulle komme med et bud på revision af NBS 01 Administrative begreber og som skulle afdække de mest centrale begreber vedrørende sundhedsvæsenets organisering. Arbejdsgruppens opgave har således været at indsamle og afdække centrale begreber fra SOR og at vurdere behovet for at gennemgå NBS 01 Administrative begreber med henblik på at gøre definitionerne heri endnu mere præcise og bredt dækkende. Af hensyn til konsistent behandling af begreberne og sikring af bred anvendelighed er begreberne behandlet som en del af Det Nationale Begrebsarbejde i Sundhedsvæsenet og vil indgå i Begrebsbasen. Formålet med begrebsarbejdet er bl.a. at sikre, at der er ensartethed i brugen af begreber i de systemer, der udvikles. Gruppens kommissorium har været at 1. vurdere behovet for revision af det område af Begrebsbasen, som rummer centrale administrative begreber 2. indsamle og afdække betydningen af en række begreber fra SOR 3. søge sammenhæng og konsistens mellem områdets begrebssystem og andre tilgrænsende områder, primært de øvrige begrebssystemer udarbejdet under NBS 4. bidrage til at formidle og skabe accept for en fælles forståelse af områdets begrebsverden og sprogbrug. 1.3 Arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppens medlemmer har været udvalgt med henblik på at tilføre gruppen bred viden inden for området, både teknisk, administrativt og klinisk. Deltager Anne Reuss, sundhedsinformatiker Henrik Tholstrup, it-medarbejder Søren Bang, læge Camilla Wiberg Danielsen, terminolog 1.4 Tidsplan Arbejdsgruppen påbegyndte afdækningen af begreberne i juni 2008 og har afsluttet sit arbejde i juni Faktuelle forhold 2.1 Diagrammer Denne rapport dækker delbegrebssystemerne og SOR-begreber. Arbejdet er blevet så omfattende, at revisionen af NBS Administrative begreber er blevet taget ud og foreslås at skulle foregå i et separat arbejdsforløb. I forbindelse med høringen blev det klart, at selvom begrebsafklaringen har taget udgangspunkt i SOR, er der alligevel en række begreber, som er så specifikke for netop SOR, at de efterfølgende er lagt i et selvstændigt diagram SOR-begreber. Dele af begrebssystem er derudover præsenteret som deldiagrammer med fokus på aktører, organisation og institution samt et deldiagram med fokus på begrebet hospital Totaldiagram: Diagrammet omfatter 50 begreber i et begrebssystem samt begrebernes indbyrdes relationer. Begreber, som tidligere er beskrevet af andre NBS arbejdsgrupper og som indgår i andre begrebssystemer, er markeret med grå farve. 5 / 17
6 Figur 1 Totaldiagram 6 / 17
7 2.1.2 Aktører-Organisatoriske Begrebet egen læge fandtes i det begrebsarbejde om administrative begreber, som er godkendt i 2005, men arbejdsgruppen har præciseret definitionen og har desuden valgt at komplettere området vedr. sundhedsvæsnets aktører med begreberne læge, alment praktiserende læge, speciallæge, praktiserende speciallæge, sundhedsperson, sundhedsfaglig person og behandler. Af hensyn til det samlede overblik er NBSs øvrige aktør-begreber medtaget i nedenstående diagram. De er markeret med grå farve. Figur 2 Aktører i sundhedsvæsenet 7 / 17
8 2.1.3 Organisation og institution Centralt i SOR er begreber, der omhandler organisation og institution samt disses ejerforhold og fysiske udstrækning. Figur 3 Organisation og institution Hospital Begrebet hospital er centralt i diagrammet og i sundhedsvæsenet. Det er et begreb, som der længe og fra mange sider har været ønske at få defineret. Det er væsentligt at nævne, at der ifølge arbejdsgruppen opfattelse ikke indgår et geografisk aspekt i begrebet hospital. I kommentaren til begrebet findes en del supplerende oplysninger om begrebet. Når disse ikke indgår i definitionen af begrebet skyldes det, at kun definerende træk medtages her. Definitionen afspejler ønsket om at udforme en definition, der dels er kortfattet og dels kan anvendes bredt, således at der kan opnås national enighed om begrebet. Arbejdsgruppen er bekendt med, at termen hospital anvendes for andre begreber, hvoraf nogle betydningsmæssigt ligger meget tæt på det her definerede. Det er netop hensigten, at det skal være muligt at holde andre betydninger af termen op med den heri beskrevne og dermed blive klar over forskelle, som det ellers kan være vanskeligt at præcisere. Et andet begreb i dette diagram, som har været genstand for megen overvejelse er begrebet tværfagligt center. Termer som center, tværfagligt center og klinik anvendes ofte på hospitalerne i flæng i navne på afdelinger, afsnit m.v. Det har således ikke været muligt for arbejdsgruppen at definere begrebet klinik som et entydigt begreb. Derfor indgår det ikke i begrebssystemet. 8 / 17
9 Figur 4 Hospital 9 / 17
10 2.1.5 Genindlæggelse Arbejdsgruppen har udarbejdet en definition af begrebet genindlæggelse for at belyse de forskellige kriterier, som kan lægges til grund for dette begreb. Termen genindlæggelse anvendes ofte som»slang«for specialiseringer af begrebet. Arbejdsgruppen har valgt at medtage tre specialiseringer af begrebet adskilt af det karakteristiske træk sammenhæng med værdierne årsag, tid og sted. Dette er ikke udtømmende. Der kan anlægges andre aspekter med henblik på at beskrive begreberne fx akut eller planlagt. Det kan også tænkes at nogle af begreberne specialiseres yderligere. Figur 5 Genindlæggelse SOR-begreber og Identifikationskoder En række begreber er særligt tæt knyttet til SOR og i organiseringen af sundhedsvæsenet er identifikationskoderne væsentlige. Disse begreber er derfor beskrevet i et selvstændigt delbegrebssystem. I alle de nævnte klassifikationer, registre m.m. indgår naturligvis flere oplysningstyper, men her er alene fokuseret på koderne. 10 / 17
11 Figur 6 SOR-begreber og identifikationskoder 2.2 Begreber Begrebssystemet med omfatter 50 begreber og diagrammet SOR-begreber og Identifikationskoder 14 begreber. Af samtlige begreber er der 5 begreber, som tilhører andre begrebssystemer udarbejdet under NBS. Begrebet organisation er overtaget fra Forretningsreferencemodellen FORM. Begrebet indlagt patient bør det overvejes at behandle yderligere i forbindelse med de øvrige patientbegreber ved en eventuel revision af NBS 01Administrative begreber. 2.3 Relationer: antal fordelt på typer, behov for specialisering af standardrelationerne Begreberne i begrebssystemet er knyttet sammen af tre typer relationer: specialiseringer, dekompositioner og associationer. I begrebssystemet er der benyttet 43 specialiseringer som alle har et aspekt tilknyttet, der udtrykker det adskillende træk, der adskiller sideordnede begreber fra hinanden. Desuden er der benyttet to typer dekomposition. I seks tilfælde relationen omfatter og i tre tilfælde relationen består af. Endelig er der i begrebssystemet benyttet otte associative relationer fordelt sådan: fem gange indgår i, tre ejer, tre gange tilknyttes, tre gange anvender, en gang mappes til, en politisk-økonomisk ansvar og en foregår på. 2.4 Anvendte oplysningstyper, fx alternative definitioner og kommentarer Der er i udstrakt grad tilføjet kommentarer til begreberne. Formålet er dels at bevare væsentlige overvejelser foretaget i arbejdet med begrebet, og dermed undgå gentagne over- 11 / 17
12 vejelser af de samme forhold, dels at præsentere eksempler til støtte for forståelsen af mere abstrakte definitioner. 2.5 Referencemateriale, oversigt, evt. kommentarer Begrebssystemet er primært udarbejdet på baggrund af deltagernes faglige kompetencer med referencematerialet som bagvedliggende støtte. Hvor der er trukket direkte fra kilderne er dette anført. Begrebssystemerne har desuden, i februar 2013, være i høring via Høringsportalen og de indkomne høringssvar har været med til at kvalificere definitionerne og relationerne mellem begreberne. 3 Afgrænsning af domænet og overordnet referenceramme 3.1 Kort beskrivelse af domænet De organisatoriske begreber er centrale i beskrivelsen af sundhedsdomænet. Det er også begreber, som det i nogle tilfælde er vanskeligt at definere, fordi de allerede er etablerede med forskellige betydninger i sundhedsvæsenet. Det gør det udfordrende at udforme nationalt dækkende definitioner. Arbejdsgruppen har bestræbt sig på at definere begreberne, så de bliver rummelige og der kan opnås national konsensus om betydningerne og så de bliver tilstrækkeligt præcise til at de kan anvendes fx ved digitalisering af sundhedsvæsenet. Nogle begreber har været inde i arbejdsgruppens overvejelser under udarbejdelsen af begrebssystemet, men er blevet fravalgt i det endelige begrebssystem fordi de betragtes som uden for scope og for at kunne afslutte arbejdet inden for en rimelig tidsperiode. De fravalgte begreber vises i nedenstående tabel. assistanceydelse billeddiagnostisk enhed bispeciale casemanager edb-system forskningsenhed grundspeciale hovedspeciale it-leverandør klinik kontaktansvar lægeligt fagområde lægeligt speciale netoperatør omsorg operationsgang patientorienteret ydelse plejeansvar plejeenhed serviceenhed speciale systemleverandør uddannelsesenhed virtuel adresse 12 / 17
13 Tabel 1 Frasorterede begrebe 3.2 Generelle begreber og overlap med andre arbejdsgrupper Oversigt over begreber, der overgives til andre arbejdsgrupper I begrebssystemet er udarbejdet definition af begreber, som kan siges at være generelle fx organisation og institution, men da de er centrale for dette sub-domæne har arbejdsgruppen valgt selv at udarbejde definitioner i stedet for at afvente behandling i en eventuel anden gruppe. Det foreslås, at der foretages en revision af administrative begreber i en selvstændig arbejdsgruppe. I den forbindelse er der nogle begreber, som arbejdsgruppen foreslår behandlet sammen med revisionen. Det drejer sig om: Begreb aktuelt sygdomsproblem slutdiagnose reoperation hjemmebesøg telefonkonsultation udebesøg komplikation afregningsforløb akut patientforløb daghospitalskontakt DRG-forløb elektivt patientforløb forløbstakst møde/encounter patientbesøg personalekontakt praksiskontakt udgående hospitalsforløb venteforløb Stammer fra Fællesindholdet Fællesindholdet Fællesindholdet Fællesindholdet Fællesindholdet Fællesindholdet NBS 05 Utilsigtede hændelser og Fællesindholdet 13 / 17
14 procedure assistance kirurgisk indgreb elektiv patient akut patient hotelpatient færdigbehandlet patient rask forsøgsperson lægefagligt ansvar udredning udredningsperiode beslutningstidspunkt endelig behandling Tabel 2 Bør behandles af anden arbejdsgruppe Pakkeforløb og Fællesindholdet Pakkeforløb og Fællesindholdet Pakkeforløb og Fællesindholdet Pakkeforløb og Fællesindholdet Oversigt over begreber, som er defineret af andre arbejdsgrupper Arbejdsgruppen har haft stor nytte af at kunne trække på begreber, som allerede er defineret i de øvrige NBS-arbejdsgrupper. Det har bidraget til, at der hurtigt har kunnet afgrænses i forhold til tilgrænsende domæner og at den viden, som er indeholdt i andre arbejdsgruppers begreber har kunnet anvendes direkte i begrebssystemet. Arbejdsgruppen har som udgangspunkt accepteret det arbejde, som ligger i de øvrige NBSarbejdsgrupper. Fra de øvrige NBS arbejdsgrupper er hentet følgende begreber: Begrebet patient, sundhedsaktør, sundhedsproducent, sundhedsprofessionel og sundhedsproducerende enhed er defineret i arbejdsgruppe NBS 02 Klinisk proces. Begrebet aktør er overtaget fra arbejdsgruppe NBS 09 Generelle begreber. Begrebet pårørende er overtaget fra arbejdsgruppe NBS 01 Administrative begreber. 4 Særlige forhold 4.1 Udvælgelse af referencemateriale Væsentlige referencer har været 'Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter' og Beskrivelse af Sundhedsvæsenets Organisationsregister, SOR. Yderligere referen- 14 / 17
15 cematerialet er udvalgt på baggrund af søgning på Internettet og på baggrund af arbejdsgruppens faglige viden og kompetencer. 4.2 Udvælgelse og gruppering af begreber De fleste af de behandlede begreber er inddraget på baggrund af SOR. Desuden indgår der begreber, som Begrebssekretariatet har modtager som forespørgsler på, men som ikke kunne findes i Begrebsbasen. Disse er inddraget i arbejdet, hvor det har passet ind i sammenhængen. Endelig har de kræftpakker som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen siden 2008 leveret begreber til dette arbejde. Indledningsvis er begreberne blevet sorteret i grupper, som i høj grad svarer til deldiagrammerne. En mængde begreber blev lagt i en særlig gruppe, hvorfra der løbende er taget begreber ind i arbejdet efterhånden som begrebssystemet er blevet mere komplet. 4.3 Justering af begrebssystemer og forslag til karakteristiske træk De karakteristiske træk er udmøntet i de aspekter, som er knyttet til alle specialiseringer af begreber. Det har ikke altid været let at finde det karakteristiske træk, men drøftelsen af trækkene har medvirket til at adskille begreberne og opnå en større forståelse af deres betydning. Definitionerne bygger på disse karakteristiske træk. 5 Konklusion på arbejdet Begrebssystemet er blevet en del mere omfattende end det oprindelig var forventet. Dette skyldes primært, at der undervejs i arbejdet er kommet forespørgsler på begreber, som naturligt hører sammen med de begreber, som oprindeligt var tænkt behandlet. Arbejdsgruppen har derfor under arbejdet besluttet at behandle disse også. På den baggrund burde arbejdsgruppen nok have været større og bredere sammensat. Der har dog været samarbejdet med forskellige enheder i Sundhedsstyrelsen om enkelt begreber fx hospital og genindlæggelse og læge-begreberne. Via den høring, som materialet har været i er der kommet værdifulde forslag, som har resulteret i det herværende begrebsarbejde. Det er håbet, at den viden, som høringen har tilføjet, er med til at rette op på den mangel, som det har været at arbejdsgruppen har været så snævert sammensat og at der kan opnås den brede forankring af begrebsarbejdet, som er nødvendig. 15 / 17
16 6 Referenceliste 01 Håndbog i Begrebsarbejde, del 1: Principper df Håndbog i begrebsarbejde, del 2: Metoder og arbejdsforløb Sundhedsstyrelsen Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter x Sundhedsstyrelsen Beskrivelse af Sundhedsvæsenets organisationsregister (SOR) 0sorbeskrivelse.ashx Sundhedsstyrelsen Lov om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om erstatning for lægemiddelskader Folketinget, Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet et/laeringssaet_3/dokumenter/bekendtgoerelse_om_rapportering_af_utilsigtede_haendelser_i_s y.ashx Indenrigsministeriet, Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2007
17
NBS Organisatoriske begreber
NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner
Læs mereNBS Kliniskadministrative
RAPPORT 2018 NBS Kliniskadministrative begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution DAKI, Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereRapport vedrørende udarbejdelse
Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. forløb til brug i sundhedsvæsenet NBS 10 Forløbsbegreber NBS 10 Forløbsbegreber Redaktion NBS 10 Forløbsbegreber SeSI
Læs mereNBS SFI-begreber. Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner. Version 1.0/18. december 2012
NBS SFI-begreber Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS SFI-begreber - Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner 1.0, 18. december 2012
Læs mereRapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber. NBS 03 Medicineringsbegreber
Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber NBS 03 Medicineringsbegreber NBS 03 Medicineringsbegreber - revision Redaktion NBS 03 Medicineringsbegreber
Læs mereDEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE
DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB 2006 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 2: Metoder og
Læs mereKOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.
Læs mereKvalitetsmål ventetid ved første kontakt
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat
Læs mereNBS Telemedicinbegreber
NBS Telemedicinbegreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.1/ november 2015 Historien om De blinde mænd og elefanten Rapport NBS Telemedicinbegreber Kolofon: Titel
Læs mereinformation der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel
NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,
Læs mereHøringsnotat vedrørende bekendtgørelse og vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv.
Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse og vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. 7. juli 2010 j. nr. / sendte den 26. marts 2010 bekendtgørelse og vejledning om rapportering
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereSamarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland
Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereGenoptræningscentre. Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018
Genoptræningscentre Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 Oktober 2019 Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon:
Læs mereProjektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse
1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereArbejdsdelingen på træningsområdet
Arbejdsdelingen på træningsområdet Sundhedsstyrelsens konference 2. nov. 2007 Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Formand projektgruppen vedr. træning Inger Helt Poulsen, Region Sjælland Kontaktperson
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt 2.1. Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereSundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) EDI-applikationen
Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) EDI-applikationen 2009 Indhold 1 Indledning 1 1.1 Konverterede data fra Partnerskabstabellen 1 1.2 Totaludtræk 1 1.2.1 Organisering i SOR 1 1.2.2 Administrationspraksis
Læs mereBrug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet
Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs merePrincipper for rådgivningen via de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Principper for rådgivningen via de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereHøringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)
Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mere1 Klassifikation-version2.0
1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer)
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereKompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser
Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereResumé. Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V Kontakt: Afdelingsledelsen Direkte tlf Region Syddanmark Damhaven Vejle
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V Kontakt: Afdelingsledelsen Direkte tlf. 6541 2588 19. januar 2010 Side 1/5 Afdelingsledelsen, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereAkutfunktioner. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 April 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Akutfunktioner - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr
LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,
Læs mereRapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til undersøgelsesbegreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 08 Undersøgelser
Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til undersøgelsesbegreber til brug i sundhedsvæsenet NBS 08 Undersøgelser NBS 08 Undersøgelser Redaktion NBS 08 Undersøgelser SeSI Sundhedsstyrelsen
Læs mereDigital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber
HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske
Læs mereFysioterapeutområdet. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 April 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Fysioterapeutområdet - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereKvalitet som styringsparameter i sygehusvæsenet
Kvalitet som styringsparameter i sygehusvæsenet - s arbejde med værdibaseret styring Centerdirektør Niels Würgler Hansen Rigshospitalets Hjertecenter 1 2 Incitamentsstruktur og menneskers/organisationers
Læs mereFS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi. Koldkærgård 1-2 oktober 2014
FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi Koldkærgård 1-2 oktober 2014 Afdelingssygeplejerske Anni Sørensen Oversygeplejerske Karina Bruun Dagsorden Specialeplanen, hvad er det, hvem
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereRegistreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens
OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Læs mereRammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland (Godkendt Sundhedsstyregruppen,
Læs mereDEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereAnmeldelser, afgørelser og erstatning Behandlingsskader Regionale tal
Anmeldelser, afgørelser og erstatning 01-01-2014-31-12-2018 Behandlingsskader Regionale tal Denne automatiserede rapport er dannet på grundlag af registrerede data 08-07-2019. Vi reviderer løbende vores
Læs mere17. møde i Den Regionale Baggrundsgruppe
R E F E R A T Emne 17. møde i Den Regionale Baggrundsgruppe Mødedato 17. december 2009 Sted s mødelokale 501 Deltagere Lone de Neergaard (formand), Mikkel Grimmeshave, Region Nordjylland Tove Nilsson,
Læs mereHøringssvar fra LMU, De Psykiatriske Specialklinikker, vedr. forslag til Masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov.
Risskov, d. 18 maj, 2010. Høringssvar fra LMU, De Psykiatriske Specialklinikker, vedr. forslag til Masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov. LMU har på sit møde d. 11-5, 2010, drøftet forslag
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge Baggrund og formål Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereAnmeldelser, afgørelser og erstatning Behandlingsskader Regionale tal
Anmeldelser, afgørelser og erstatning 01-01-2014-31-12-2018 Behandlingsskader Regionale tal Denne automatiserede rapport er dannet på grundlag af registrerede data 08-07-2019. Vi reviderer løbende vores
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Februar 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Februar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 11/2010
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereÅrsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale
Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs meremed Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
!!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces
Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces Indledning Arbejdsgruppe NBS02 Klinisk Proces (i nærværende dokument refererer Klinisk Proces til arbejdsgruppen). Deltagere og formand Titel/navn/adresse
Læs merePsykiatriske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Psykiatriske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen
Læs mereHøringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger
N O T A T Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sendt et nyt udkast for bekendtgørelse
Læs mereNotat om forsinkelsen af IT-system til registrering af behandlingssteder til det risikobaserede tilsyn
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 192 Offentligt Dato 31-01-2017 HKOU Sagsnr. 5-2610-78/1 Notat om forsinkelsen af IT-system til registrering af behandlingssteder til det risikobaserede
Læs mereSEI Sengepladser og belægningstal. Indberetningsvejledning
SEI2 2019 Sengepladser og belægningstal Indberetningsvejledning Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version
Læs mereRammebeskrivelse for Almen praksis. Risikobaseret tilsyn 2017
Version 1. juni 2017 Formål og baggrund for udvælgelse Forberedelse Rammebeskrivelse for Almen praksis Risikobaseret tilsyn 2017 Tema: Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb Konkret håndtering:
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereBESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Nærværende dokumentet beskriver monitoreringsmodellen
Læs mereKliniske diætistklinikker
Kliniske diætistklinikker Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 September 2019 Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereNotat vedrørende revision af kvalitets- og servicemål
Notat vedrørende revision af kvalitets- og servicemål Den seneste revision af de regionale servicemål blev vedtaget af regionsrådet den 24. august 2011. Udviklinger såsom lovgivningsændringer og ændrede
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for Kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser
Februar 2017 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for Kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser
6. marts 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat
Læs mereDiagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen
Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereKL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade
KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?
Læs mereAnmeldelser, afgørelser og erstatning Behandlingsskader Regionale tal
Anmeldelser, afgørelser og erstatning 01-01-2014-31-12-2018 Behandlingsskader Regionale tal Denne automatiserede rapport er dannet på grundlag af registrerede data 08-07-2019. Vi reviderer løbende vores
Læs mereMONITORERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 8. februar 2017 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mere