NBS SFI-begreber. Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner. Version 1.0/18. december 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NBS SFI-begreber. Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner. Version 1.0/18. december 2012"

Transkript

1 NBS SFI-begreber Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012

2 Kolofon: Titel NBS SFI-begreber - Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner 1.0, 18. december 2012 Statens Serum institut, Sektor for National Sundheds-it, december 2012 Statens Serum Institut, Sektor for National Sundheds-it, 2012 Rapporten kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Statens Serum institut Sektor for National Sundheds-it Artillerivej København S 2 / 15

3 Indhold 1 Indledning Resumé NBS SFI-begreber Arbejdsgruppens deltagere Tidsplan Faktuelle forhold Diagram og begreber Totaldiagram: SFI-begreber Relationer: antal fordelt på typer, behov for specialisering af standardrelationerne Anvendte oplysningstyper, fx alternative definitioner og kommentarer Referencemateriale, oversigt, evt. kommentarer Afgrænsning af domænet og overordnet referenceramme Kort beskrivelse af domænet Afgrænsning af domænet Generelle begreber og overlap med andre arbejdsgrupper Arbejdsform Møder Konklusion på arbejdet Referenceliste / 15

4 4 / 15

5 1 Indledning 1.1 Resumé Hermed præsenteres begrebsarbejde udført af arbejdsgruppe NBS SFI-begreber. Arbejdet er udført i perioden september 2009 oktober 2010, men er af forskellige årsager først sendt i høring i januar Hensigten med denne rapport er at præsentere og beskrive arbejdet, som er udført inden for rammerne af NBS med henblik på at afdække begreber, som omhandler sundhedsfagligt indhold - SFI. 1.2 NBS SFI-begreber Mange EPJ-systemer og andre kliniske it-systemer leveres i dag som rammesystemer, hvor kunderne selv skal definere og opsætte det sundhedsfaglige indhold (SFI) i systemerne. Det sundhedsfaglige indhold kan bestå af standardforløb, hvor en række anbefalede aktiviteter udrulles i it-systemet som beslutnings- og planlægningsstøtte for brugeren. Andre former for sundhedsfagligt indhold kan bestå af skabeloner, hvor brugeren kan dokumentere resultaterne af undersøgelse, behandling og pleje. De regionale EPJ- og SFI-projekter er forskelligartede, idet der anvendes forskellige systemer, haves forskellige organisationer og formuleres SFI på forskellige måder. Regionalt begynder der imidlertid at være værdifulde erfaringer med formulering af SFI til EPJ-systemer samt implementering af disse EPJ-systemer på sygehusene. Erfaringerne med SFI vil utvivlsomt vokse de nærmeste år, og det er værdifuldt, men samtidig en udfordring at få overblik over de erfaringer, der gøres. Digital Sundhed besluttede i 2008 at koordinerer det arbejde med sundhedsfagligt indhold, der foregik på nationalt plan. Projektet National SFI-koordinering fulgte de lokale SFI projekter mhp. at opsamle viden om, hvilke behov den nationale kliniske infrastruktur skal opfylde. Ønsket om at udpege og definere centrale SFI-begreber med henblik på understøttelse af det nationale SFI-arbejde kom fra deltagerne af den Nationale SFIkoordinering. Gruppens kommissorium var at indsamle begreber og termer indenfor sub-domænet afdække betydningen af begreberne og tilføje relevante oplysninger, der kan bidrage til forståelse af begrebet kvalificere disse begreber og termer med henblik på at sikre en fagligt bredt funderet terminologi, som der er opnået faglig konsensus om sikre kvaliteten af det terminologiske arbejde, herunder o respektere de sundhedsprofessionelles forskellige sprogkulturer 5 / 15

6 o international standard i forhold til kvaliteten af arbejdet På de første møder drøftede arbejdsgruppen flere gange hvad SFI er og hvordan domænet kunne afgrænses. Udgangspunktet for nærværende arbejde er på den baggrund: Sundhedsfagligt indhold afgrænset til det, der er knyttet til informationssystemer. Se mere herom i afsnittet 3.1 Kort beskrivelse af domænet. At have fælles begreber, for hvad SFI omfatter, er den første forudsætning for at kunne dele og genbruge eksisterende SFI. Det giver mulighed for at skrive en mail til SFIarbejdsgruppen i en anden region og spørge om en resultatskabelon for objektiv undersøgelse eller et udfaldsrum for blodtryk i en pædiatrisk afdeling, samt for at diskuterer nationalt hvilke standardplaner det er vigtigt at have fælles i hele Danmark. På sigt vil det terminologiske begrebssystem kunne danne baggrund for udarbejdelsen af et egentligt fælles udvekslingsformat, således at SFI kan udveksles mere direkte mellem regionerne og dele af SFI indlæses direkte i EPJ-systemerne. Ved genbrug af SFI skal hver enkelt region ikke opfinde den dybe tallerken, hvilket er ressourcebesparende, og samtidig kan SFI-materiale i Danmark generelt forventes at blive mere ensartet, hvilket er en fordel ved overgang til mere interoperable løsninger i sundhedssektoren. 1.3 Arbejdsgruppens deltagere Begrebssekretariatet bad repræsentanterne i Projektet National SFI-koordinering om at udpege deltagere til arbejdsgruppen. Efter en workshop i marts 2010, hvor arbejdsgruppen fremlagde sit foreløbige resultat, var der flere workshopdeltagere, som ønskede at deltage i arbejdet. Samtidig var der andre, som på grund af andre opgaver, ønskede at udtræde af gruppen. Der var derfor i februar-marts 2010 en større udskiftning af medlemmerne af arbejdsgruppen. Berit Fabricius, Region Nordjylland Troels Thomsen, Region Hovedstaden Kirstine Rosenbeck Gøeg, AAU Camilla Wiberg Danielsen, Sundhedsstyrelsen Janne Friis Andersen, Sundhedsstyrelsen (til feb. 2010) Kell Greibe, SDSD (til feb. 2010) Gert Galster, SundIT (fra marts 2010) Tina Bendix Olsen, Region Sjælland (fra marts 2010) Birgitte Seierøe Pedersen, Region Hovedstaden (fra marts 2010) Kirsten Bredegaard, SDSD (fra marts 2010) Ida Tvede, SDSD (fra marts 2010) 6 / 15

7 I sidste ende fik arbejdsgruppen en tilfredsstillende diversitet, idet der var repræsentanter fra regioner, Sundhedsstyrelsen og SDSD samt fra universiteterne. Arbejdsgruppen ville dog have haft gavn af repæsentanter fra de sidste to regioner, især taget i betragtning at Region Syddanmark g Region Midtjylland har andre EPJ-systemer end de repræsenterede regioner. De deltagende repræsentanter har dog løbende været orienteret om udviklingen i de to fraværende regioner gennem SFI-koordineringen, nationale konferencer og via personlige kontakter. 1.4 Tidsplan Begrebssekretariatet havde som udgangspunkt udarbejdet et forslag til en arbejdsplan med en række møder. Arbejdsgruppen påbegyndte afdækningen af begreberne i september 2009 og afsluttede sit arbejde i november Faktuelle forhold 2.1 Diagram og begreber Totaldiagram: SFI-begreber Der er udarbejdet et samlet diagram der omfatter 15 begreber samt disses indbyrdes relationer. Tre af begrebssystemets begreber er defineret i andre NBS-arbejdsgrupper. Disse er i diagrammet markeret med grå farve. Begrebet retningsgivende dokument, der indeholder elementer af forskrift og anbefaling skal forstås som de love, kliniske retningslinjer osv., der indvirker på den måde et EPJsystem virker på. Tidligt i arbejdet var denne del modelleret i langt flere detaljer fx referenceprogrammer, pakkeforløb, patientforløb, vejledninger og kliniske retningslinjer. Efter nogen overvejelse blev der imidlertid enighed om, at det for den begrebslige beskrivelse af centrale SFI-begreber, ikke er nødvendigt at specialisere så detaljeret. I stedet er begrebet retningsgivende dokument, som også anvendes i regi af IKAS valgt, som det fælles overbegreb, der medtages i disse centrale begreber. Det er væsentligt for hvordan SFI udarbejdes, at det retningsgivende dokument kan opsplittes i de dele, der er forskrifter og dem der er anbefalinger idet forskrifter, der indvirker på et EPJ-system, sandsynligvis resulterer i felter der SKAL udfyldes eller aktiviteter der SKAL udføres. Hvorimod anbefalinger skal kunne vælges fra af de sundhedsprofessionelle, der anvender systemet. Standardplan, bestående af standardaktiviteter og beslutningspunkter, er en formalisering af de retningsgivende dokumenter. Standardplaner kan også være en formalisering af klinisk praksis eller som det sandsynligvis typisk vil være en mellemting mellem praksis, anbefalinger og forskrifter. Standardplaner forstås således som en SFI-del, der kan implementeres i et EPJ-system i modsætning til de retningsgivende dokumenter, der kun kan linkes til fra et EPJ-system. Det vil sige, at det handler om at sætte retningslinjerne på en bestemt form, som er maskinlæsbar og entydig og dermed kan indlæses i et EPJ-system. 7 / 15

8 Der kan eksempelvis være standardplaner for indlæggelse, diabetes udredning eller kemoterapi. Når en patient skal igennem et af disse forløb, udrulles den relevante standardplan, det vil sige, at den individualiseres. I denne proces kan aktiviteter lægges til og fra afhængigt af patientens faktiske tilstand, hvorved denne ikke blot behandles som standardpatient. Derved bliver standardplanen til den individuelle handlingsplan. Der har i arbejdsgruppen været en del diskussion af beslutningspunkternes rolle i henholdsvis standardplanen og den individuelle handlingsplan. En standardplan kan indeholde en hel række beslutningspunkter altså steder hvor en beslutning er nødvendig for at komme videre i planen. Dette giver ikke mening i en individuel handlingsplan, idet der for den enkelte patient kun kan planlægges det, som det er besluttet at gøre. Derfor kan individuelle planer være enten helt uden beslutningspunkt, eller afslutte med et beslutningspunkt, der afgør, hvilken del af standardplanen, der skal videreudrulles for patienten. Når den individuelle handlingsplan er fastlagt består den således af sundhedsaktiviteter. Resultaterne af disse sundhedsaktiviteter bliver kliniske resultater. Der har i arbejdsgruppen været en del diskussion om tidsperspektivet for dette, for når aktiviteterne står i planen er de prospektive, og når de er udført er de retrospektive og først når de er udført producerer de eventuelt et resultat. Det er valgt ikke at specificere tidsaspektet, da det mest er af betydning for den kliniske proces, ikke for begrebsdefinitionerne eller den måde SFI modelleres på. Aktiviteter og resultater dokumenteres i EPJ-systemet i henhold til informationsspecifikationer. Det skal bemærkes, at i modsætning til eksempelvis openehrs modeller, så er der i dette begrebssystem kun to typer information nemlig aktivitets- og resultatsrelateret. I openehrs modeller arbejdes der med instruction, action, observation og evaluation. Skulle man oversætte disse informationstyper, ville man sige, at en instruction er en prospektiv aktivitet, en action er en retrospektiv aktivitet, og både observations og evaluations er resultater. Definition af de detaljerede informationstyper er fravalgt, fordi arbejdsgruppen vurderede, at disse modelleres så ensartet i de nuværende EPJ-systemer i Danmark, at der ikke er behov for det. ISO13606 har også valgt mere simplificerede informationstyper end openehrs modeller, ligeledes af praktiske årsager, fordi informationstyperne ikke var afprøvede, dvs. implementerede og testede i nogen virkelige systemer. Informationsspecifikation er et helt centralt begreb i SFI-begrebssystemet. Det er et udtryk for den struktur som information gemmes i i patientens journal samt repræsentationen af denne struktur i EPJ-systemernes forskellige brugergrænseflader. Således kan informationsspecifikationen bestå af en brugergrænsedel, nemlig præsentationsspecifikation og en strukturdel, nemlig informationsstruktur. Et SFI materiale bør således kunne ses ud fra to synspunkter, nemlig Jeg har denne brugergrænseflade, hvilken information indgår der i den? eller Når der er denne information i mit system, via hvilke brugergrænseflader indsamles og præsenteres den så? Ligesom for standardplanerne indvirker både praksis og retningsgivende dokumenter på, hvordan informationsspecifikationen udarbejdes. Praksis er som før, ikke tegnet ind i begrebssystemet, da praksis er abstrakt og ikke kan opfattes som et materiale der er knyttet tæt til SFI. Informationsstrukturen skal forstås som et meningsfyldt datasæt, eksempelvis vitale værdier. Men informationsstrukturer kan have mange forskellige størrelser, en mindre informationsstruktur kunne være blodtryk. Desuden kan de indeholdes i hinanden, således 8 / 15

9 at blodtryk kan være en del af vitale værdier. Informationsstrukturens mindste del er et informationselement. Et informationselement er eksempelvis systolisk blodtryk, der har udfaldsrum 0-500mmHg og har datatypen heltal. Under arbejdet har det været en konstant udfordring at holde niveauerne 1) gennemførelse af aktivitet, 2) det klinikerne skriver i journalerne og 3) SFI adskilt fx: niveau 1: at udføre aktiviteten måling af blodtryk og få resultatet 120/60mmHg niveau 2: her bliver 120/60 et resultat i journalen når det skrives ind niveau 3: SFI er specifikationen af det sted i journalen hvor 120/60 inddateres. I diagrammet er der to begreber, der helt sikkert ikke hører hjemme i SFI-niveauet (niveau 3), nemlig sundhedsaktivitet og klinisk resultat, disse er alligevel medtaget for at sikre sammenhæng og forståelighed i begrebssystemet. De begreber der handler om retningsgivende dokumenter ligger helt uden for de beskrevne niveauer, men de kan forstås som et skrevet materiale der indvirker på SFI, uden at være SFI. Figur 1: Totaldiagram SFI-begreber 9 / 15

10 2.2 Relationer: antal fordelt på typer, behov for specialisering af standardrelationerne Begreberne i begrebssystemet er knyttet sammen af tre typer relationer: specialiseringer, dekompositioner og associationer. I begrebssystemet er der benyttet 3 specialiseringer som alle har et aspekt tilknyttet, der udtrykker det adskillende træk, der adskiller sideordnede begreber fra hinanden. Desuden er der benyttet 5 typer dekomposition alle af typen består af. Endelig er der i begrebssystemet benyttet ti associative relationer fordelt sådan: to gange udpeger, to gange dokumenteres iht., to gange indeholder elementer af og to gange individualisering af, en gang indvirker på og en gang resulterer i. Arbejdsgruppen har således ikke fundet det muligt at anvende Begrebsbasens standardrelationer i nævneværdigt omfang, men har indført egne relationstyper. 2.3 Anvendte oplysningstyper, fx alternative definitioner og kommentarer Der er i flere tilfælde føjet kommentarer og eksempler til begreberne. Formålet er at støtte forståelsen af mere abstrakte definitioner. Samtidig har kommentarerne det formål at bevare væsentlige overvejelser foretaget i arbejdet med begrebet, og dermed undgå gentagne overvejelser af de samme forhold. 2.4 Referencemateriale, oversigt, evt. kommentarer Begrebssystemet er primært udarbejdet på baggrund af deltagernes faglige kompetencer med referencematerialet som bagvedliggende støtte. Jf. referencelisten sidst i rapporten. 3 Afgrænsning af domænet og overordnet referenceramme 3.1 Kort beskrivelse af domænet Ved det første møde i arbejdsgruppen blev afgrænsningen af domænet drøftet og følgende ramme blev lagt for begrebsafklaringen. Sundhedsfagligt indhold afgrænset til det, der er knyttet til informationssystemer. Informationssystemer kan være elektroniske eller ikke. Begrebsafklaringen skal skabe et metasprog, som kan benyttes fx mellem regioner og mellem region og leverandør eller region og myndighed ved udviklingen af SFI og systemer, der skal rumme og formidle SFI. 10 / 15

11 3.2 Afgrænsning af domænet Afgrænsning og definition af domænet har været drøftet på stort set alle møder. Ved det første møde blev der lavet en brainstorm med henblik på at få afdækket domænet, og ved de efterfølgende møder har opgaven været at udtrække de væsentligste for bedst muligt at beskrive, hvad arbejdsgruppen opfatter som centrale for SFI. Ved brainstormen blev følgende begreber nedfældet: aktivitet arbejdsgang arbejdsgangsunderstøttelse behandling beslutningspunkt beslutningsstøtte datastruktur datasæt diagnose dobbeltdokumentation dokumentation dokumentationsstøtte editor elektronisk patientjournal evidens faglighed flow flowdiagram format formatering forretningslogik forretningsregel forskrift fund handlingsplan inddata informationssikkerhed instruks interoperabilitet intervention journalstruktur klinisk klinisk proces klinisk retningslinje klinisk validering kode konfiguration konfigurerbarhed kvalitetssikring Map of Medicine model monofaglighed notat observation observerbar entitet openehr archetypes pakkeforløb paraklinisk patientforløb patientkontakt patientorienteret ydelse patientsikkerhed plan pleje portabilitet primær anvendelse af data procedure processtøtte præsentation referenceværdi resultat resultatindhold resultatværdi sekundær anvendelse af data sfi sfi-værktøj skema skærmterm SNOMED CT standard standardplan struktur struktureringsgrad sundhedsfaglig viden teknisk validering teknisk viden term terminologi tværfaglighed uddannelsesforløb uddata udfaldsrum udredning undersøgelsesresultat utilsigtet hændelse validitet vejledning 11 / 15

12 Begreberne kunne groft inddeles i tre grupper: De klinik-/patientnære begreber, de tekniske begreber og begreber knyttet til arbejdsgange og processer. I marts 2010 blev der afholdt en workshop, hvor arbejdsgruppen fremlagde det foreløbige resultat for Den Nationale SFI-koordineringsgruppe og andre interesserede. Efter workshoppen blev det besluttet at udvikle på den del af begrebssystemet, som omhandler om strukturen, dvs. hvordan SFI opbygges og at udelade de begreber, som er meget kliniknære. Det som begrebssystemet bør vise er således et SFI-metaniveau og ikke noget som direkte står i patientens journal. Mht. præsentationsdelen af SFI besluttede arbejdsgruppen, at præsentationsspecifikation ikke skal specificeres yderligere. Her vil lokale standarder og vejledninger tage over. Under arbejdet var det som vanligt vanskeligt at holde datamodel ude af udarbejdelsen af begrebssystemet. Fx blev det foreslået at oprette en relation mellem udfaldsrum og datatype, fordi informationselement ikke altid direkte udpeger datatypen. Den type oplysning vil være relevante i en logisk datamodel, men er ikke relevant for definitionen af begreberne i en terminologisk begrebsmodel, som er det arbejde der foregår i NBS. Her defineres begreberne på baggrund af deres karakteristiske træk og sættes semantisk i relation til hinanden. Der er ikke altid en direkte spejling af begreberne i den terminologiske begrebsmodel og datamodellen. Begrebsdefinitionerne skal imidlertid ligge til grund, når der udarbejdes logiske datamodeller, så der foreligger semantisk interoperabilitet mellem udviklede systemer. Forskellen på de indledende brainstorm-termer og de begreber, som indgår i det endelige begrebssystem, er betydelig, ligesom der er undervejs i arbejdet flere gange er sket store ændringer af begrebssystemet. Ikke alle ændringer bliver udspecificeret her, men nogle af gruppens overvejelser har omhandlet: Beslutningsstøtte: Det endelige diagram er udarbejdet på baggrund af den SFI der udarbejdes i danske regioner i dag. Her er simpel eller ingen beslutningsstøtte reglen. Før man ved, hvorledes beslutningsstøtte komme til at indgå i SFIarbejdet, er det ikke muligt at placere det korrekt ift. de øvrige SFI-relaterede begreber Datastruktur, datasæt: Der er så vidt muligt anvendt ikke-datalogiske ord i diagrammet for at understrege, at der er tale om begreber, der lægger sig til det sundhedsfaglige/sundhedsinformatiske domæne Diagnose, intervention 1, dokumentation: Hører alle til niveau 1 (gennemførelse af aktivitet) eller 2 (det klinikerne skriver i journalerne) og har ikke været vigtige for at forstå sammenhængen i sub-domænet. Der er dog oprettet en relation der hedder dokumenteres iht., fordi den var nødvendig for forståelsen. 1 Diagnose og intervention er defineret i NBS-begrebssystemet vedrørende Klinisk proces 12 / 15

13 Informationssikkerhed, interoperabilitet, klinisk validering, tværfaglighed: Er begreber, der kan betragtes som hørende til SFI s kvalitet, men hvilke kvalitetsmål der anvendes fra SFI-projekt til SFI-projekt er meget forskelligt. Det har ikke været denne arbejdsgruppes ambition at udarbejde en udtømmende list over hvad der karakteriserer god SFI. I Danmark, findes der standardiserede terminologier og klassifikationer, fx SNOMED CT og SKS. I de it-systemer, som udvikles kan man vælge herfra, dels når skærmtermer skal navngives, dels når der skal hentes indhold til de enkelte oplysningstyper, som ønske vist. Til hvert af begrebssystemets begreber kan der altså knyttes termer fra en terminologi eller notationer fra en klassifikation. Sundhedsfagligt indhold, datamodel og terminologi udgør tilsammen it-systemet, men begrebssystemet beskæftiger sig udelukkende med at afdække betydningen af centrale begreber, som indgå i sundhedsfagligt indhold. 3.3 Generelle begreber og overlap med andre arbejdsgrupper Følgende begreber er hentet fra begrebssystemer, som tidligere er udarbejdet af NBSarbejdsgrupper. NBS 02 Klinisk proces: sundhedsaktivitet NBS 05 Utilsigtede hændelser: standardplan Begrebssekretariatet: klinisk resultat Med hensyn til begrebet sundhedsaktivitet har arbejdsgruppen ønsket at understrege, at der er tale om en sundhedsrelateret aktivet, som er rettet mod én patient. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der tilføjes et synonym: individualiseret sundhedsaktivitet. Samtidig er der tilføjet til begrebets kommentar, at en sundhedsaktivitet kan antage forskellige statusser fx planlagt, udført, afsluttet etc. I forbindelse med arbejdet er der kigget nøje på de eksisterende begrebssystemer og de begreber, som allerede findes i Begrebsbasen. I den forbindelse foreslår arbejdsgruppen, at pakkeforløb, som beskrives i NBS 10 ændres fra at være en type helbredsforløb til en type sygdomsforløb. 4 Arbejdsform 4.1 Møder Der har været afholdt i alt 10 arbejdsmøder i gruppen. Midtvejs i forløbet fremlagde arbejdsgruppen sit forslag til begrebssystem for en række interessenter herunder Den Nationale SFI-koordineringsgruppe. Hensigten var at få et tjek af den retning, som arbejdet havde taget. Årsagen til at der var behov for et sådant tjek var, at arbejdsgruppen havde 13 / 15

14 relativt få deltagere og at der var et ujævnt fremmøde. Det var derfor vanskeligt særligt i begyndelse at definere hvilket behov, det var arbejdet skulle dække. Gruppen har fra arbejdets begyndelse haft en fælles hjemmeside, hvor referater, kildemateriale og udkast til begrebssystemet efter hvert møde er blevet gjort tilgængeligt. Diskussioner og kommentarer er vanskelige at fastholde, særligt i begyndelsen af arbejdet, hvor gruppen endnu ikke har en fast afgrænsning af arbejdet. Udkast til begrebssystemet og definitioner er efter hvert møde lagt på hjemmesiden, så der kan sammenholdes med mødet før og på den måde kan ændringer ses. 5 Konklusion på arbejdet Der er blevet udarbejdet et begrebssystem, der er centreret omkring det metaniveau, som SFI er udtryk for. Dette har både været den største udfordring, men er også det væsentligste resultat. Det planlagte tidsforbrug har svaret relativt godt med det anvendte, men arbejdet kunne godt have været udført mere koncentreret, hvis deltagelsen i møderne havde været mere stabil. Der har i arbejdet deltaget en terminolog fra såvel Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen. Yderligere terminologisk bistand har derfor ikke været inddraget. SFI området, er et område i udvikling, hvorfor man bør følge op på arbejdet. Integration af SFI med beslutningsstøtte eller anden nyudvikling eller flere erfaringer med kliniske informationstyper, kan eksempelvis ændre SFI-opfattelsen betydeligt. 14 / 15

15 6 Referenceliste 01 Håndbog i Begrebsarbejde, del 1: Principper df Håndbog i begrebsarbejde, del 2: Metoder og arbejdsforløb Sundhedsstyrelsen Rapport Projekt SFI2 Nødvendig infrastruktur for rationel udnyttelse af SFI BACDF9DEC3F1/0/Afslutningsrapport_SFI_vaerktoejer.pdf Region Hovedstaden Modellering af standardelementer i ASK SundIT openehr 15 / 15

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Sundhedsfagligt indhold (SFI) Sundhedsfagligt indhold (SFI) - den bløde ende af informationsarkitektur i sundheds-it Gert Galster SFI i EpjObservatoriets statusrapport 2004 SFI er skabeloner til dokumentationsstøtte, processtøtte og

Læs mere

SFI - Særligt Flygtig Informatik

SFI - Særligt Flygtig Informatik SFI - Særligt Flygtig Informatik Det store dyr i Åbenbaringen - nu med ekstra åbenbaring Gert Galster Dagens to emner... Hvad er "SFI"? "Portabel SFI" SFI anno 2004 EPJ-system som som kan kan udveksle

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af

Læs mere

Fra Model til Brugergrænseflade

Fra Model til Brugergrænseflade Fra Model til Brugergrænseflade Knut Bernstein, EPJ - en stor mundfuld Fælles model Fælles klinisk sprog Enighed om hvad der skal registreres og så skal systemet udvikles og indføres Det koster en milliard!

Læs mere

Projekt SFI-2. Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008. Gert Galster, SundIT http://sundit.dk

Projekt SFI-2. Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008. Gert Galster, SundIT http://sundit.dk Projekt SFI-2 Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008 Gert Galster, SundIT http://sundit.dk SFI-2 - formål At levere et beslutningsgrundlag vedrørende etablering af en it-infrastruktur, så man rationelt

Læs mere

Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland

Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland Fra ustruktureret fritekst dokumentation til standardiseret basisjournal Tanker og erfaringer med arbejdet Uffe Niebuhr, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces

Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces Indledning Arbejdsgruppe NBS02 Klinisk Proces (i nærværende dokument refererer Klinisk Proces til arbejdsgruppen). Deltagere og formand Titel/navn/adresse

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Velkommen til 3. kursusdag i kurset Velkommen til 3. kursusdag i kurset Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer Program for tredie kursusdag eftermiddag 13.00-13.45 Datamodeller 13.45-14.45 Opgave om modellering 14.45-15.30

Læs mere

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter v/ konsulent Berit Fabricius E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010 En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt

Læs mere

- en metode. E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009. Sundhedsinformatiker, læge

- en metode. E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009. Sundhedsinformatiker, læge Udvikling af sundhedsfagligt g indhold - en metode E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009 Gert Galster Sundhedsinformatiker, læge Fra kliniker til klinisk doku mentationssystem Sundhedsfaglig viden

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt GEPKA projektet i Ringkjøbing Amt Tidsrum: Januar marts 2004

Læs mere

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen?

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 1 SFI konference 8. juni 2005 MEDIQ 1. generations EPJ er Produktet Færdigudviklet (hyldevare) Anvendes

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Udvikling af sundhedsfagligt indhold - en metode

Udvikling af sundhedsfagligt indhold - en metode Udvikling af sundhedsfagligt indhold - en metode E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009 Gert Galster Sundhedsinformatiker, læge Fra kliniker til klinisk dokumentationssystem Sundhedsfaglig viden til

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Genbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed?

Genbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed? Genbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed? Det danske arketype proof-of-concept projekt Knut Bernstein kb@mediq.dk Ida Tvede E-sundhedsobservatoriet 2009 Udfordringen

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at

Læs mere

IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen

IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen Birgitte Seierøe Pedersen Overlæge, speciallæge i onkologi og master i sundheds-it Koncern IT - Region Hovedstaden En MDT- overlæges

Læs mere

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ Modellering og Standardisering Datalivscyklus G-EPJ Fordele ved EPJ i forhold til PPJ Ingen redundante data Forskning Kvalitetssikring og udvikling Automatiske indberetninger Rekvisition og svar funktionalitet

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it Hvad er det vi gerne vil? Hvordan kan vi sikre bedre samarbejde? SNOMED

Læs mere

Opsamling og afslutning. Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ

Opsamling og afslutning. Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ Opsamling og afslutning Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ De næste 35 minutter Hvad har vi hørt om i dag? Hvilke perspektiver tegner der sig? Har du en idé til hvordan vi kan realisere perspektiverne?

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Tværfaglig basisdokumentation i en elektronisk patientjournal E-sundhedsobservatoriet 2. - 3. december 2013 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er EPJ ikke Klinikernes kæreste eje? 2 www.vest.rm.dk Hvordan

Læs mere

Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til undersøgelsesbegreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 08 Undersøgelser

Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til undersøgelsesbegreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 08 Undersøgelser Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til undersøgelsesbegreber til brug i sundhedsvæsenet NBS 08 Undersøgelser NBS 08 Undersøgelser Redaktion NBS 08 Undersøgelser SeSI Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber. NBS 03 Medicineringsbegreber

Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber. NBS 03 Medicineringsbegreber Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber NBS 03 Medicineringsbegreber NBS 03 Medicineringsbegreber - revision Redaktion NBS 03 Medicineringsbegreber

Læs mere

Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen

Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Til: Fra Danske Regioner Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Kopi til: 14. august 2009 Direkte tlf: 33959698 Notat vedrørende håndtering af bivirkninger på hospitaler 1. Indledning Ministeriet

Læs mere

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,

Læs mere

MEDIQ. Region Midtjylland. Vurdering af om arketyper kan anvendes som grundlag for at specificere SFI.

MEDIQ. Region Midtjylland. Vurdering af om arketyper kan anvendes som grundlag for at specificere SFI. Region Midtjylland Vurdering af om arketyper kan anvendes som grundlag for at specificere SFI. Version 3.0 24. august 2008 Vurdering af om arketyper kan anvendes som grundlag for at specificere SFI. Analyserapport

Læs mere

Resultat af workshop diskussioner

Resultat af workshop diskussioner Resultat af workshop diskussioner Diskussionen var opdelt i tre grupper; Tvetydighed, Portabilitet og Generelitet. Denne inddeling præsenteres herunder. TVETYDIGHED Temaet for denne workshop var, at se

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 IT-strategien for sundhedsvæsenet 2003-2007 Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder

EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder Sten Christophersen Enhed for Klinisk Kvalitet En kvalitetsforbedringsproces - Audit Valg af kriterier for god

Læs mere

Notat. vedr. informationssystem til understøttelse af samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis i Region Syddanmark

Notat. vedr. informationssystem til understøttelse af samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis i Region Syddanmark IT-styregruppen Dato: 13. juli 2007 Journalnr.: - Initialer: TLe Notat vedr. informationssystem til understøttelse af samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis i Region Syddanmark Baggrund

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:

Læs mere

Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept

Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept E-Sundhedsobservatoriet 21. Oktober 2009 John Møller-Jensen Læge, Chefarkitekt Copyright 2009 CSC Scandihealth A/S, CSC Proprietary Erfaringer

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Arne Kverneland Tidligere strategier!1995: IT-politisk handlingsplan MedCom Elektroniske Patientjournaler!1996: Handlingsplan for elektronisk patientjournal

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB 2006 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 2: Metoder og

Læs mere

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør 1 Den politiske vision IT skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger/patient oplever ét kontinuert

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.

Læs mere

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt: NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare

Læs mere

Deling, genbrug og standardisering af Sundhedsfagligt Indhold

Deling, genbrug og standardisering af Sundhedsfagligt Indhold Deling, genbrug og standardisering af Sundhedsfagligt Indhold Brobygning i det danske EPJ-landskab Kirstine Hjære Rosenbeck De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet

Læs mere

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle

Læs mere

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt Integrated Children s System (ICS) af begrebsprojekt Januar 011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 7 4 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16.

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16. Nordisk konference om klarsprog 16. november 2006 Klart sprog i sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Copenhagen

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

af SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS

af SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS Erfaringer med planlægning og udvikling af SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS Oplæg EPJ som tværfaglig journal

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

EPJ hvad skal der til. Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen

EPJ hvad skal der til. Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen EPJ hvad skal der til Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen IT-strategiens skal Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service i selve patientbehandlingen. Sikre en bedre kommunikation

Læs mere

Tværfaglighed & brugerengagement SFI-Hovedstaden

Tværfaglighed & brugerengagement SFI-Hovedstaden Tværfaglighed & brugerengagement SFI- Mette Rosendal Darmer Udviklingskonsulent 1 Disposition Sundhedsfagligt indhold i EPJ Hvad er det for noget? Tværfaglighed monofaglighed Hvordan bruger vi det? Brugerengagement

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Tema Titel Materiale 1 IS i sundheds-sektoren Patientdatas anvendelighed Lynge et al.

Tema Titel Materiale 1 IS i sundheds-sektoren Patientdatas anvendelighed Lynge et al. Tema Titel Materiale 1 IS i sundheds-sektoren Patientdatas anvendelighed Lynge et al. 2 Registrering af patientdata Berg. Kap. 2 Waiting for Godot. 3 Relations-databaser Silberschatz Kap 1 (1.1-1.6) 4

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

EPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand

EPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand EPJ-OBSERVATORIET GOP på tværs Årskonference d. 11. og 12. oktober 2007 Hotel Nyborg Strand Agenda 1. Hvem er MedCom 2. Baggrund for kommunikations-standard for genoptræningsplan (DGOP) 3. Dynamisk blanket

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Møde i Følgegruppen for behandling og pleje

Møde i Følgegruppen for behandling og pleje Møde i Følgegruppen for behandling og pleje Dato: Mandag den 10. oktober 2016 kl. 12.00-15.00 Sted: Mødelokale M6, Praksisenheden i Kolding, Kokholm 3B, 6000 Kolding Deltagere: Birthe Mette Pedersen, Programchef,

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Hvordan sikrer vi brugernes accept af EPJ?

Hvordan sikrer vi brugernes accept af EPJ? Hvordan sikrer vi brugernes accept af EPJ? Knut Bernstein, MEDIQ kbe@mediq.dk EPJ udfordringer Projektledelse og projektstyring Tekniske problemer Uddannelse Brugen af standarder Brugeraccept Brugeraccept

Læs mere

SFI-model 20080508_1441

SFI-model 20080508_1441 1 af 6 08-05-2008 15:04 SFI-model 20080508_1441 Datatyper Datatyper SFI Overblik Regler Regler SA_Pakke SA 2 af 6 08-05-2008 15:04 SD_Pakke SD SR_Pakke SR WF_Pakke WF 3 af 6 08-05-2008 15:04 Dictionary

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Patientdatas anvendelser

Patientdatas anvendelser Kursusgang 1 Patientdatas anvendelser Forelæsning og opgaver Dansk registertradition og LandsPatientRegisteret, LPR LPR-datas oprindelse og primære anvendelser Opgaveløsning Præsentation af opgaveløsninger

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Informationsmøde om genoptræning SUM SST MC. fra DGOP til den G-GOP MedCom kommunikationsstandard digital understøttelse

Informationsmøde om genoptræning SUM SST MC. fra DGOP til den G-GOP MedCom kommunikationsstandard digital understøttelse Informationsmøde om genoptræning SUM SST MC fra DGOP til den G-GOP MedCom kommunikationsstandard digital understøttelse Ny bekendtgørelse for GOP Bekendtgørelsen træder i kraft d. 1. januar 2015 Sundhedsfaglige

Læs mere

ASSESS CT EUROPÆISK VURDERING AF SNOMED CT S ANVENDELIGHED

ASSESS CT EUROPÆISK VURDERING AF SNOMED CT S ANVENDELIGHED Funded by the Horizon 2020 Framework Programme of the European Union ASSESS CT EUROPÆISK VURDERING AF SNOMED CT S ANVENDELIGHED 7. oktober 2015, Kirstine Rosenbeck Gøeg, AAU SUNDHEDSTERMINOLOGISK STANDARDISERING

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet Invitation til at indstille emner til nye lærings- og kvalitetsteams Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams inviterer alle interesserede parter til at indstille emner til kommende lærings- og kvalitetsteams.

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at

Læs mere

Vision for projektet

Vision for projektet Vision for projektet Forbedring af klinikernes arbejdsredskab så der skabes større arbejdsglæde og mindre ressourceforbrug Respekt for hinandens dokumentation 10-05-2013 www.olp.rm.dk 1 Problem der skal

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

REFERAT Møde i den regionale SFI-gruppe

REFERAT Møde i den regionale SFI-gruppe Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Sundhedsdataenheden Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk REFERAT Møde i den regionale SFI-gruppe Tid og sted: Onsdag den

Læs mere

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017 Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...

Læs mere

FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond

FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond Journaler er gammeldags! Fri prosa Samme ting kan hedde forskelligt Lovkrav om journalføring (Sundhedsstyrelsen)

Læs mere

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere