Guide til sportsforældre

Transkript

1 Guide til sportsforældre

2 2 En guide til sportsforældre Materialets formål Fordi du som forælder har så stor en betydning, så kan det være gavnligt at have en endnu større forståelse for, hvordan du kan påvirke dit barns udvikling i den retning, du gerne vil. En forståelse for, hvilke valg som fører til hvilke konsekvenser. Derfor vil denne guide gøre, hvad en guide gør bedst. Den vil fortælle dig om fordele og ulemper og komme med anbefalinger, men samtidig lade det være op til dig selv at vælge, hvad der giver bedst mening for dig. Du vil blive præsenteret for en model, du kan bruge til at opbygge din tilgang til at være sportsforælder, du vil blive ført igennem dine personlige værdier, dit formål og dine mål som sportsforælder, og du vil få mulighed for at tænke over hvilke metoder, som stemmer overens med dine værdier, formål og mål når du samarbejder med dit barn, trænere, lærere og ledere. Først skal du dog inspireres med lidt tanker om din indflydelse på dit barns udvikling. Forfatter Nicklas Pyrdol. Cand. Scient Idræt med speciale i Sportspsykologi. Nicklas er sportspsykologisk konsulent, stifter af SportsMentality og del af Team Danmarks netværk af sportspsykologiske konsulenter. Han er derudover tilknyttet 6 kommuner i Syddanmark som sportspsykologisk konsulent. Nicklas arbejder fuld tid med samtaler, workshops og undervisning, hvor han giver unge atleter, professionelle sportsfolk, trænere, forældre og erhvervsfolk de redskaber de skal bruge til at få det bedste ud af sig selv og andre. Han har arbejdet med undervisning og forskning på Syddansk Universitet og siddet i bestyrelsen i Dansk Idrætspsykologisk Forum. Materialet er udarbejdet i samarbejde med og med støtte fra Eliteidræt Esbjerg.

3 3 Baggrund. Talent HUSET Materialet du skal til at læse, er udarbejdet med udgangspunkt i Team Danmarks samlede værdisæt for talentudvikling i Danmark. Dette værdisæt blev udarbejdet med det formål, at skabe et ideologisk fundament for den danske model, som forbund, klubber, ledere og trænere kan læne sig op af. HUSET er dannet på baggrund af solid videnskabelig forskning, mange års erfaring og en tilpasning til det danske samfund som helhed. HUSET står for Helhed, Udvikling, Samarbejde, Engagement, Trivsel. Helhed betyder, at der er fokus på det samlede miljø omkring talenterne. At der er fokus på at stærke og sammenhængende kulturer, hvor talenterne kan udvikle sig som hele menneske, dvs. både sportsligt, menneskeligt, socialt og bogligt. Udvikling betyder, at der er fokus på at talenternes langsigtede udvikling. At talenterne identificeres, udvælgelse og anerkendelse sker på baggrund af deres indsats og evne til at tilegne sig færdigheder, mere end deres ungdomsresultater samt, at talenterne får mere og mere ansvar for deres egen udvikling i takt med, at deres alder og niveau stiger. Samarbejde betyder, at der er fokus på talenterne og nøglepersonerne omkring arbejder sammen. At alle arbejder med et fælles mål og en afstemt metode igennem vidensdeling, sparring og åbenhed.

4 4 Engagement betyder, at trænerens engagement er afgørende for talenternes udvikling og fastholdelse. At trænere engagerer sig i samarbejdet med talenterne og andre nøglepersoner, og at træneren engagerer sig i sin egen udvikling som menneske og fagperson. Trivsel betyder, at der er fokus på at talenterne skal opleve glæden ved livet som atlet og samtidig have evnen til at håndtere modgang. At talenterne bliver tilpas udfordret og stimuleret både i og udenfor sporten og støttes i deres overgang fra ungdom til senior. De tanker og opgaver, du bliver præsenteret for vil derfor stemme overens med de værdier, som er fundamentet for talentudviklingen i dansk idræt.

5 5 Hvordan børn lærer af forældre Jo yngre børn er, jo mere har forældrene indflydelse på, i hvilken retning børn udvikler sig. Men forældrenes måde at være på har stadig betydning helt op i teenageårene. Men hvordan har forældre indflydelse på barnets udvikling? Børn prøver at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre her i verden, og da forældrene er de første, som kan fortælle dem det og er samtidig dem, børnene helst vil have kan lide dem, så prøver børnene at opfatte alle forældrenes handlinger og skabe mening i dem, så de kan tage det med sig videre i livet. Så hver handling fra forældrene fortæller enten børnene, hvad der er godt at gøre eller skidt at gøre. Forældrene er dog ikke de eneste, som har indflydelse på barnets udvikling, for den læring de får igennem forældrenes handlinger, tager de med sig ud i verden til jævnaldrende, trænere og lærere og tester så af. Så kan læringen blive bekræftet og endda forstærket, eller den kan blive minimeret eller helt afvist. Udfordringen for mange forældre kommer, når deres børn igennem påvirkningen fra andre mennesker og i deres frigørelse fra forældrene, træffer beslutninger, som går imod forældrenes værdier og mål. Som forældre kan det derfor være vigtigt at kunne acceptere, at man kun kan gøre sit bedste, men at der også er noget man ikke kan kontrollere. For at kunne give det bedste er det vigtigt, at man som forælder er opmærksom på, hvad man gerne vil lære sine børn, og hvilke handlinger der så skal til for at skabe den læring. Sportsforælderens filosofi Peter og Mikkel spiller double sammen i badminton. De ligger i U17 Elite rækken. De er begge ambitiøse og vil gerne noget med deres badminton. De er et stykke fra landsholdet, men har potentiale og dedikation. Peters forældre vil gerne støtte ham i hans drømme. De har derfor

6 6 sørget for, at han får privattimer, at mad og tøj bliver klaret i hverdagen, og når der er noget omkring træning eller turneringer, som skal klares, så griber de knoglen og får tingene ordnet. Peter føler stor støtte fra sine forældre og er klar over, at de vil gøre meget for ham. Den positive støtte giver ham motivation og ro til at blive ved med at træne hårdt og gå efter sin drøm. Mikkels forældre vil også gerne se Mikkel lykkedes og få ham til at nå så langt han kan, men de har en anden tilgang. Mikkel skal selv sørge for at hans mad og tøj er i orden og have styr på sin sæsonplanlægning. Når Mikkel kommer i situationer, hvor han er i tvivl om, hvorfor træneren gør som han gør, så snakker Mikkels forældre med ham om, hvordan man kan tage sådan en samtale. Mikkel føler stor støtte fra sine forældre og finder styrke i at kunne klare sig selv. Han føler, de gør ham kompetent og selvsikker, og igennem sine forældres tilgang finder han motivation og styrke til at blive ved med at træne hårdt og gå efter sin drøm. Der er mange måder at være sportsforælder på, og der findes ikke en universel strategi, som vil være perfekt til alle. Det kommer nemlig an på, hvad man som forælder gerne vil opnå, og hvad man tror på er bedst. Mange sportsforældre oplever dog, at det ikke altid er lige nemt at vide, hvad der er bedst at gøre. De oplever at opdragelsen ligesom bare sker på baggrund af, hvordan man selv er blevet opdraget. Enten kopierer man fordi det virkede eller gør det modsatte fordi man vil give noget andet til sit barn. Men når vi forventer at lærere, trænere og ledere er bevidste om, hvordan de bedst hjælper de unge atleter og har en klar og overvejet strategi, så kan vi også gøre en indsats for at have en mere bevidst strategi som sportsforældre. Der findes ikke en strategi, som er perfekt. Der findes kun handlinger og konsekvenser. Og alle handlinger har altid en modpol med anderledes konsekvenser. Nedenfor ses derfor forskellige typer af opdragelse med modpoler og derefter vil de blive gennemgået. På den måde kan du reflektere over, hvad du gør lige nu, hvilke konsekvenser det har, og hvad du tænker vil være det bedste for dig, din familie og dit barn. Ansvarstagende Kontrollerende Resultatorienteret Udfordrende ß à Ansvarsgivende ß à Laissez faire ß à Udviklingsorienteret ß à Medgivende Prøv at sætte kryds der, hvor du mener, du ligger på de forskellige spektre. Vær ærlig over for dig selv. Du ved endnu ikke helt, hvordan alle ordene er defineret, men du har en ide. Når vi har gennemgået de forskellige spektre, så får du lov til at sætte nogle nye krydser, men der hvor du gerne vil have de skal være i fremtiden. Men fokuser lige nu på at evaluere dig selv. Ansvarstagende vs. Ansvarsgivende Ansvar. Noget som mange forældre gerne vil have, at deres børn kan tage. Men hvad er ansvar? Ansvar er, at tage noget på sig. Jeg tager ansvar for at skrive dette materiale, altså har jeg taget opgaven på mig. Jeg tager også ansvar for at kvaliteten er i orden. Giver jeg ansvaret

7 7 fra mig, så gør jeg det op til en anden at tage ansvaret på sig. Og hvad betyder det så, om du er en ansvarstagende eller ansvarsgivende forælder? Jo, lad os se på et konkret eksempel: Dit barn skal have en sportstaske med til træning hver dag. Der skal være træningstøj, drikkedunk, sko, skiftetøj, håndklæde osv. Forælderen, som er helt over i ansvarstagende, tager altså opgaven på sig, at træningstasken indeholder alt det rigtige og kommer med. De sørger for at alt tøj er vasket, de pakker tasken og bærer den ud i bilen, så de er sikre på at den er med. Forælderen med krydset helt ovre i ansvarsgivende giver opgaven til barnet. Barnet skal selv sørge for at tøjet er vasket, at alt er pakket ned i tasken og at den kommer med hjemmefra. Nedenfor ses en måde ansvaret kan fordeles på mellem forældre og barn ud fra barnets alder Forældre Barn En ansvarstagende forælder påtager sig altså planlægning og/eller eksekvering af opgaver, hvad end det er madlavning, transport, kommunikation med trænere, tilmelding til arrangementer/stævner osv. Fordelen ved at tage ansvar som forældre er, at man på kort sigt sikrer, at alt kører som planlagt. At man ikke skal igennem frustrationerne, når noget går galt. Og at barnet kan bruge sin energi på at koncentrere sig om skole, træning, afslapning osv. Udfordringen ved at tage ansvar som forældre er, at den direkte læring går tabt. Altså evnen til at skabe overblik over, om man nu har træningstøj nok, evnen til at tage en svær samtale med en træner, evnen til at huske sin madpakke. Kort og godt evnen til at strukturere og eksekvere det, du som forælder tager ansvar for. Derudover så vil den indirekte læring for barnet være fordi det jeg laver er vigtigt, så klarer andre de kedelige, praktiske ting for mig. Det kan jeg forvente af mine forældre og af andre mennesker omkring mig. En ansvarsgivende forælder giver ansvaret til barnet selv ift. planlægning og/eller eksekvering af diverse opgaver som at pakke taske, sørge for mad, kommunikation med skole/træner osv. Fordelen ved at give ansvaret til barnet er, at barnet oparbejder evnen til

8 8 selv at klare de praktiske opgaver. Denne læring vil tages med videre og udbygges, jo flere ting barnet skal kunne klare. Den indirekte læring for barnet vil være Jeg skal have og holde et overblik og fokus på de her ting, så jeg ved det er i orden. Udfordringen ved at give ansvaret fra sig er, at diverse opgaver kan blive løst utilfredsstillende for barn og/eller forælder, hvilket vil kunne føre til negative situationer og frustrationer. Anbefalinger Små børn har ikke kapaciteten til at overskue og huske komplicerede ting, men den evne stiger med alderen. Derudover stiger kravene fra omverdenen også med alderen, hvilket betyder at man skal have større og større evne til at kunne klare tingene selv. Ud fra disse betragtninger anbefaler vi derfor denne tilgang: Når dit barn nærmer sig teenagealderen (12-13 år), skal de have muligheden for at oparbejde evnen til at planlægge og prioritere i deres hverdag, klare basale huslige pligter og have et overblik. Giv simple arbejdsopgaver til barnet såsom at pakke tasken, smøre madpakke, vaske sportstøjet eller andre ting. Påtag dig de arbejdsopgaver, som barnet ikke umiddelbart har tid/overskud til såsom at handle ind, komme til og fra stævner/kampe. Gå i dialog med dit barn så mængden og tidspunktet for arbejdsopgaverne ligger, så de passer bedst ind med træning og lektier Kontrollerende vs. Laissez- faire En ting er, hvad der skal gøres, noget andet er, hvordan det skal gøres. Graden af kontrol man har som forælder handler derfor om, hvorvidt man har en klar forestilling om, hvornår og hvordan tingene skal klares og ens behov for, at den forestilling bliver opfyldt. Forælderen med krydset helt ovre i det kontrollerende vil derfor have et behov for, at alting er på en bestemt måde. Barnet skal have en helt bestemt madpakke med, tasken skal pakkes på en bestemt måde, træneren skal træne barnet på en bestemt måde osv. Den kontrollerende forælder vil altså hele tiden pointere hvordan tingene skal gøres og irettesætte, når det ikke bliver gjort på den rigtige måde. Fordelen ved at være ultrakontrollerende er, at man som forælder er sikker på at barnet har fået indprentet, hvordan tingene bør gøres, og man er derfor sikker på at have givet det videre, som man gerne vil give videre. På den måde mindsker man frustrationen over at skulle gøre tingene om. Udfordringen ved at være kontrollerende er, at barnet bliver bange for at gøre det forkert og vil derfor enten ikke gøre noget eller spørge om alting, for at være sikker på at det bliver gjort rigtigt. Barnet får givet svære muligheder for at udvikle selvstændighed. Den laissez- faire forælder har ingen forventninger til, at tingene skal klares på en bestemt måde eller på et bestemt tidspunkt. Den holdning kommer fra en holdning til barnet som hedder Det lærer vel nok selv at klare tingene. At være laissez- faire omkring hvad barnet får at spise, hvor sent barnet går i seng, hvornår og hvad der pakkes i tasken, har den fordel, at det giver barnet mulighed for at finde sine egne løsninger og erfare konsekvenserne af sine handlinger uden at blive skånet for dem. Barnet får altså mulighed for at udvikle en selvstændighed omkring sin egen person, udvikling og hverdag. Udfordringen ved at være laissez- faire som forælder er, at barnet kan komme ud for unødvendig mange og store negative konsekvenser i læringsprocessen. Det vil kunne skabe store frustrationer for barnet og forælderen. Derudover vil barnet kunne udvikle løsninger, som er suboptimale eller i direkte modstrid med nogle af dine værdier som forælder.

9 9 Anbefalinger I udviklingen af et selvstændigt selv med egne holdninger og meninger vil erfaringer være gode til at vise barnet gevinster og konsekvenser af sine handlinger. Jo flere erfaringer man har gjort sig jo mere læring, derfor vil det også være sværere i starten at vælge de bedste løsninger. Derfor anbefaler vi denne tilgang: Vær i dialog med dit barn om forskellige valgmuligheder og gevinster/konsekvenser ved de forskellige. På den måde vil barnet kunne træffe et oplyst og selvstændigt valg. Brug kontrollen til at lære dit barn på en konstruktiv måde, hvilke løsninger der er mest hensigtsmæssige Giv mere og mere slip på kontrollen jo ældre barnet bliver og lær at accepter de løsninger, som barnet vælger for sig selv. Start ud som vejleder og rådgiver (12-14 år), bevæg dig over i en rolle som livsunderviser (15-17 år) og slut af som sparringspartner (>18 år) >18 Rådgiver Giver råd til mulige handlinger Vejleder Leder på vej ved at oplyse om valg og konsekvenser Sparringspartner Deler ud af egne erfaringer og hjælper barnet med at ginde egne løsninger Resultatorienteret vs. Udviklingsorienteret Mange forældre til sportsbørn lever sig ind i sporten, hvilket er en god ting. Der er mange følelser på spil og at se sit barn lykkedes, føle sig kompetent og være glad er, hvad mange sportsforældre drømmer om. De følelser, successer og nederlag sker hver dag, hver weekend i mange år, og som forældre kan man være fokuseret på, hvilke resultater ens sportsbarn opnår nu og her, eller man kan være orienteret mod, hvad barnet skal udvikle sig til at blive 10 år ude i fremtiden. Orienteringen fra forældre smitter direkte af på orienteringen hos de unge atleter, som enten kan have højt resultat med lav udvikling, lavt resultat med høj udvikling og højt af begge dele.

10 Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Resultat Udvikling Kategori 1 atleten vil hele tiden gå efter at vise overlegenhed. Han/hun vil derfor være topmotiveret når tingene kører til træning og konkurrence, men miste motivationen og blive frustreret og give op, når han/hun ikke er den bedste. Kategori 2 atleten vil konstant fokusere på at udvikle sig og mestre nye ting. I konkurrencesituationen vil han/hun dog ikke føle sig komfortabel ved forventningen om at skulle vise overlegenhed og være lidt ligeglad med resultatet Kategori 3 atleten vil være fokuseret på udvikling under træning og i nedgangsperioder, men vil finde tændingen frem så snart der skal præsteres. Den orientering du gerne vil stimulere ved dit barn, skal du udvise selv. Og hvordan kan du det? Den resultatorienterede forælder vil have mantraet: Hvordan kan jeg hjælpe mit barn med at VÆRE den bedste?. Og vil derfor have fokus på hvordan barnet præsterer nu og her, altså være kortsigtet. Forælderen vil derfor give meget feedback til barnet omkring, hvad der var godt, og hvad der var for dårligt, kræve at barnet skal have et niveau til at klare diverse udtagelser og resultatmål og udtrykke stor glæde, når resultaterne kommer i hus og frustration, når de ikke gør. Fordelen ved at være resultatorienteret som forælder er, at man yder en indsats for at give sit barn de bedste muligheder for at toppræstere ved at gå i dialog med træneren, købe ekspertbistand, søge de bedste klubber etc. Udfordringen ved at være resultatorienteret er, at barnet kan udvikle en præstationsangst, fordi det ikke vil skuffe forælderen og gerne vil undgå den negative reaktion og negative kritik. Derudover vil barnet kunne opleve presset som negativt, hvilket vil kunne mindske motivationen og glæden og øge risikoen for udbrændthed. Et resultatorienteret fokus vil derudover kunne medføre, at barnet

11 11 udvikler en tendens til at gøre, hvad der skal til for at excellere i ungdomssport og derved glemme at udvikle de evner, som der skal til for at excellere i seniorsport. Den udviklingsorienterede forældre vil have mantraet: Hvordan kan jeg hjælpe mit barn med at BLIVE den bedste?. Og vil derfor have fokus på at give barnet de bedste muligheder for at udvikle sine kompetencer og vil derfor være langsigtet. Den udviklingsorienterede forælder vil i sin dialog med barnet lægge vægt på at evaluere og diskutere indsatsen og procesmålene i stedet for resultatet. Der vil være langt større tålmodighed og en opfordring til at udfordre sig selv, fejle og lære af det. Fordelen ved at være udviklingsorienteret er, at barnet vil føle, at der er rum til at fejle og vil derfor kunne udvikle en mere fri tilgang til præstationen samt kunne spejle sig i tålmodigheden og i den have fokus på proces og indsats. Anbefalinger Der er allerede en indgroet resultatorientering i de fleste sportsgrene, ligesom man ungdomstrænere er mere resultatorienterede end udviklingsorienterede. For at barnet kan opnå en balanceret tilgang anbefaler vi derfor dette: Anerkend mål og drømme, men husk samtidig dit barn på, at der er lang tid til, at de skal toppe Giv feedback på indsatsen og processen Snak om hvad barnet kan lære af resultatet, både et godt og mindre godt Opfordr dit barn til at prøve ting af og fejle Giv dit barn støtte og positiv motivation når det rammer modgang Udfordrende vs. Medgivende Når ens barn har præsteret eller kommer hjem fra træning har han/hun en oplevelse med sig. Som sportsforælder kan man håndtere den oplevelse på flere forskellige måder. Helt overordnet vil man kunne udfordre sit barn på deres oplevelse eller være medgivende, altså gå med på deres oplevelse. Et konkret eksempel kan være, at ens barn kommer hjem fra kamp og siger De andre spillede bare mega dårligt i dag, men jeg gjorde det jeg skulle. Den ultimativt udfordrende forældre vil stille spørgsmålstegn ved den oplevelse med spørgsmål som: Er du sikker på, du ikke kunne have gjort noget bedre?, Hvad var din andel i at dine medspillere spillede dårligt?, Var der andre, der mente det kun var de andre og ikke dig, som spillede dårligt?. Den totalt udfordrende vil altså gøre hvad han/hun kan for at være skeptisk over for oplevelsen. Den totalt medgivende forældre vil fuldstændig tage oplevelsen for gode varer og sige Det er da for dårligt at de andre ikke kunne tage sig sammen, Du kan ikke gøre noget ved de andre, så det er bare godt du selv gjorde det godt nok eller Du er også for god til det hold og træneren burde bruge dig meget mere. Som den udfordrende forældre vil man altså forsøge at stille spørgsmålstegn ved sit barns oplevelser, både de gode og dårlige. Den totalt udfordrende vil aldrig tage barnets oplevelse til sig og vil ofte gå ind med den indstilling, at barnets oplevelse er forkert og nu skal den udfordres for at oplevelsen kan rettes til. Den indstilling kalder vi kritisk udfordrende. Den mindre udfordrende forældre vil stadig stille spørgsmålstegn, men have den grundlæggende indstilling at barnets oplevelse er korrekt for barnet, men at både barnet og forælderen kan opnå en større indsigt og forståelse ved at udforske oplevelsen. Den indstilling kalder vi nysgerrig udfordrende. Den kritisk udfordrende forælder vil kunne give barnet følelsen af, at deres oplevelse aldrig er rigtig, hvilket kan medføre en grundlæggende usikkerhed hos barnet. Den nysgerrigt udfordrende forælder vil også kunne starte en frustration i et barn, hvis det ikke vil udfordres, men med tiden vil det lære at se mere nuanceret på tingene.

12 12 Den medgivende forælder vil give sit barn ret i deres oplevelse og gå med i deres tankeretning, fordi den grundlæggende holdning er, at barnet skal anerkendes på den måde. Fordelen ved at være medgivende er, at barnet vil oparbejde en vis tryghed ved at fortælle sin oplevelse til forælderen, fordi de ved, de får ubetinget støtte og medhold. Udfordringen ved at være totalt medgivende er, at hvis barnet har en uhensigtsmæssig oplevelse af deres egen præstation eller indsats eller af andres opførsel, så vil en medgivende forælder skubbe barnet i en retning, hvor det ikke får ændret indstilling til noget mere konstruktivt. Der er forskellige måder at opleve verden på og evaluere hvad der skete i en kamp eller træning. De forskellige måder ses her: Stabil Intern Man vurderer resultatet af en øvelse eller konkurrence ud fra, om man synes man er god eller dårlig. Ekstern Man vurderer resultatet af en øvelse eller konkurrence ud fra ens vurdering af opgavens sværhedsgrad, om man synes træneren eller medspillere havde været gode nok, eller om økonomien var, hvad der havde haft betydning. Ustabil Man vurderer resultatet af en øvelse eller konkurrence ud fra, om man synes man kæmpede hårdt nok, havde forberedt sig godt nok eller ramte dagsformen. Man vurderer resultatet af en øvelse eller konkurrence ud fra, om man synes man var heldig, hvordan dommeren var eller vejret. Anbefalinger Barnets (og forælderens) måde at se verden på har stor betydning for, hvordan man reagerer på træning og konkurrence, medgang og modgang. Det kan hjælpe barnet at lære at acceptere de ting, som barnet ingen kontrol havde over, altså de eksterne ting, så der ikke bliver brugt unødvendig meget energi på noget, som barnet alligevel ikke kan gøre noget ved. Samtidig er det vigtigt, at barnet lærer at dedikere sig selv til det, som han/hun kan gøre noget ved, nemlig sine egne evner og sin egen indsats, altså de interne ting. På den måde vil barnet altid have følelsen af, at der er noget han/hun selv kan gøre for at komme videre. Vi anbefaler derfor at du som forælder: Hjælper dit barn med at lægge fokus på de interne ting Lægger fokus på, at barnet skal acceptere de eksterne ting, som han/hun ikke kan gøre noget ved Finder balancen mellem at være medgivende og nysgerrigt udfordrende ved at bruge ord som Jeg kan godt forstå, du har det sådan og i den situation, hvad vil du så kunne gøre? eller Hvad vil du kunne gøre for at det ikke sker igen? Dit fundament Vi har nu beskrevet forskellige tilgange til det at være sportsforælder og kommet med nogle fordele og udfordringer ved hver enkelt af dem og ud fra teori og erfaring kommet med vores

13 13 anbefalinger. Det er dog kun anbefalinger, og det vigtigste er, at du finder det fundament, som giver mening for dig, dit barn, jeres familie og den træner, klub og sport, som I er en del af. Du kan nu igen sætte krydsene og se, om du sætter dem fuldstændig på samme måde som første gang, eller om du vil bestræbe dig på at rykke dig lidt på nogle parametre. Ansvarstagende Kontrollerende Resultatorienteret Udfordrende ß à Ansvarsgivende ß à Laissez faire ß à Udviklingsorienteret ß à Medgivende Motivation for sportsforældre Livet med sport kan vare mange år og for at komme hele vejen til tops, så kræver det, at man kan være motiveret i de afgørende øjeblikke, som kommer hver dag: De afgørende øjeblikke, hvor man skal vælge at træne og vælge at gøre det 100%. Som sportsforælder er du tæt på dit barn igennem deres sportsliv og har derfor muligheden for at hjælpe dit barn med at finde og vedligeholde motivationen igennem livet med sport, med alle de udfordringer der er; nederlag, skader, ikke at blive udtaget, kritik etc. Denne guide skal derfor inspirere dig som sportsforælder til at kunne spille på forskellige tangenter i forhold til at arbejde med dit barns motivation igennem din rolle som forælder. Hvad motiverer unge atleter? Der er skrevet mange teorier og forsket meget i, hvad der motiverer os mennesker generelt, og hvad der motiverer ungdomsatleter. Og kort sagt, så er der få entydige svar, fordi der er stor forskel imellem lande, sportsgrene og mennesker. Men ud fra både teori, forskning og

14 14 praksis dukker der 3 motivationsfaktorer op, som sættes i forbindelse med ungdomssport og talentudvikling i vestlige velfærdssamfund. Disse 3 er mestring, fællesskab og formål. Vigtigheden af disse 3 varierer så fra person til person og kan også variere over tid hos den samme person. Som sportsforælder kan du aktivt arbejde med alle 3 sammen med dit sportsbarn. Så er du helgarderet. Så lad os bryde hver af dem ned og se på, hvad hver af dem har af betydning for din tilgang til dit sportsbarns motivation. Mestring Et af vores identitetsprojekter som mennesker er, at finde ud af hvad vi er gode til for på den måde at skabe selvtillid. Derfor er oplevelsen af mestring en markant motivationsfaktor for at unge atleter bliver i en sport, har en god oplevelse og yder en tilstrækkelig indsats. Som sportsforælder kan du derfor arbejde med at vedligeholde og forstærke dit barns motivation ved at øge deres oplevelse af mestring. Det er dog vigtigt, at den mestring de oplever er fokuseret indad på dem selv og ikke kun på at være bedre end de andre. En høj konkurrenceorientering med lav mestringsorientering kan nemlig give nogle begrænsninger, når unge atleter møder modgang. Så du som forælder skal lægge fokus på den individuelle konkurrence og mestring. Det kan du gøre på disse konkrete måder: Lægge fokus på dit barns indsats i stedet for resultaterne. o Flot kæmpet, Du gjorde dit absolut bedste, Du kan være stolt af hvordan du håndterede situationen, Du har virkelig rykket dig meget. Læg fokus på det der lykkedes i din feedback i stedet for det der ikke var godt nok. o Hvad fik du til at fungere, som du skal holde fast i?, Du fik holdt fokus på x, det var super godt, Du fik virkelig x til at køre, bliv ved med det. Fællesskab En af de andre dele af vores udvikling af selvet sker igennem spejlingen i rollemodeller og vores jævnaldrende og ligeværdige. At være en del af et fællesskab hvor man føler sig accepteret, anerkendt og samtidig tilpas udfordret. Unge atleter søger ofte motivationen til at gå ind i en sport og blive i den på baggrund af de mennesker, som er i deres sportsmiljø. Det kan både være træneren, som de ser op til og gerne vil anerkendes af og det kan være de andre atleter, som man gerne vil være sammen med for at blive en del af en gruppe, hvor man føler man har en rolle og har noget til fælles med de andre. Måden du konkret kan arbejde med dit barns motivation igennem fællesskabet er ved at: Øge dit barns opmærksomhed på fællesskabet ved at spørge o Hvem kan du godt lide at træne med? o Hvad giver det dig at være sammen med x og y? o Hvornår har du det allerbedst sammen med dine hold/klubkammerater? Sikre at dit barn kan håndtere trænerens måde at være på. Lær dit barn o At spørge træneren, hvis man er i tvivl om noget o At være ærlig over for træneren omkring, hvordan man har det o At kompensere for trænerens svagheder ved at finde manglerne i træningskammerater, andre trænere eller lignende. Give muligheder for at dit barn kan opleve fællesskabet med de andre før og efter træning, til konkurrencer, uden for træningstid osv.

15 15 Formål Man kan klare ethvert hvad, hvis man har et klart hvorfor. Sætningen kommer fra psykolog Viktor Frankl, som levede, og overlevede, i flere koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Under hans tilfangetagelse og efter skrev han på sit livsværk om, hvad der gør, at nogle mennesker kan klare livet og andre ikke kan. Konklusionen var klar: Dem, som har et klart formål og en klar mening med det de gør, kan holde motivationen nemmere end dem, som ikke har det. Hvis du som forælder til dit sportsbarn gerne vil arbejde med motivationen igennem formål kan du gøre det ved at stille spørgsmål til formålet Hvad er det, som gør det det hele værd for dig? Hvad er det, som får dig til at blive ved når det hele er lidt surt? Hvad vil det betyde for dig at vide, at du har gjort alt, hvad du kan for at opnå dine mål? Motivation er dynamisk Dit barns motivation vil komme og gå. Det vil svinge fra år til år, uge til uge, dag til dag og endda time for time. Som forælder, kan du dog hjælpe dem med at finde og holde motivationen, ved at hjælpe dem med at få oplevelsen af mestring, fællesskab og formål. Snak med dit barn og stil spørgsmålene, som får dit barn til at finde ind til motivationen. Relation med træneren Som forælder til et sportsbarn bliver man også en del af et større sportsmiljø med mange forskellige systemer og mennesker. Og en af de vigtigste er træneren. Som forælder lægger man meget tillid ved træneren i forhold til at varetage ens barns sportslige udvikling, men også ve og vel. Desuden viser både forskning og praksis, at et godt samarbejde mellem forældre og trænere har gavnlig effekt på barnets motivation og udvikling. Men hvordan skaber du et godt samarbejde mellem dig og træneren? 1) Respekter rollefordelingen Først og fremmest skal du kende din rolle og respektere trænerens. Det betyder, at til træning og konkurrencer er det træneren, som styrer showet, kommer med input, ordrer og motivation. Er du uenig i noget, så tag det bagefter på en konstruktiv måde. 2) Anerkend træneren Et godt samarbejde blomstrer hvis man anerkender hinanden for ens indsats og dedikation. Så når du har muligheden, så anerkend træneren oprigtigt. 3) Forstå træneren Ligegyldig hvilke beslutninger træneren træffer, så sker det på baggrund af viden, erfaring og holdninger, og er du uenig, så gå i dialog med træneren og forsøg at forstå hans/hendes tanker. 4) Vær konkret og konstruktiv Vil du gerne have at træneren gør noget bestemt, så vær meget konkret omkring, hvad du/i gerne vil have, og vær konstruktiv når I snakker om, hvordan det kan lade sig gøre. Hvis ikke det kan lade sig gøre, så søg forståelsen.

16 16 5) Kig indad Oplever du uenighed med træneren, så kig indad og spørg dig selv Hvad gør jeg lige nu, som opretholder konflikten, og hvad kan jeg gøre for at få løst det?. 6) Accepter eller tag konsekvensen Har du udvist respekt, søgt forståelse, været konkret og konstruktiv og kigget indad, men føler stadig at træneren er langt fra at opfylde de behov I har, så må du enten acceptere at det er sådan vilkårene er, eller også må du tage konsekvensen og flytte et sted hen med en anden træner. Afslutning Der findes ingen perfekt måde at være forældre på. Men der findes konsekvenser af de valg I træffer omkring jeres måde at være på derhjemme og til konkurrencer. I kan på samme tid være den største og vigtigste støtte for jeres børn i deres udvikling som atleter, elever og mennesker og den mest angstindgydende og begrænsende faktor for jeres børn. Mit bedste råd til jer er: Husk jer selv! Det er en del nemmere at være selvbevidst og refleksiv omkring måden at opdrage på, hvis man har et personligt overskud. Så tag jer godt af jer selv og skab et fundament i jeres karriere, familieliv og fritid, som giver et overskud til at give jeres børn det, som vil gavne deres udvikling mest.