STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED OPDATERET 15. AUGUST 2012 (KM)

Transkript

1 STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED OPDATERET 15. AUGUST 2012 (KM) 1

2 F1: ENERGIOMSÆTNING OG STATISTIK... 4 PLACERING OG OMFANG... 4 SÆRLIGE FORHOLD... 4 FORMÅL... 4 KOMPETENCEMÅL... 4 UNDERVISNINGSFORM... 4 PLAN FOR UNDERVISNINGEN... 5 EKSAMEN... 6 NØGLEPERSONER I MODULET... 6 MODULANSVARLIG OG UNDERVISER... 6 UNDERVISERE... 6 F2: HUMANISTISK OG SAMFUNDSVIDENSKABELIG IDRÆTSTEORI OG FORSKNINGSMETODER... 7 FORMÅL:... 7 PLACERING:... 7 OMFANG:... 7 OVERORDNEDE MÅL:... 7 KOMPETENCEMÅL:... 7 TEORETISKE, AKADEMISKE KOMPETENCER:... 7 UNDERVISNINGSFORM OG ORGANISATION:... 8 PRØVER: LÆRINGSPRØVER: AFSLUTTENDE PRØVE: KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET: ANBEFALET LITTERATUR: NØGLEPERSONER I MODULET: MODULANSVARLIG: UNDERVISERE: F3: VIDENSKABSTEORI OG ETIK OMFANG INDHOLD UNDERVISNINGSFORM ORGANISATION LITTERATUR I MODULET: PRØVER: MODULANSVARLIGE OG UNDERVISERE: FÆLLES VALGFAG FV1. TEAMUDVIKLING, TEAMCOACHING OG PRÆSTATIONSOPTIMERING FORMÅL OMFANG PLACERING KOMPETENCER MODULETS FORUDSÆTNINGER OG SUCCESKRITERIER MODULETS OVERORDNEDE STRUKTUR OG INDHOLD

3 PRØVER FAGANSVARLIG FV 2: BEVÆGELSESLÆRING PROCESSER OG ANALYSER PLACERING OG OMFANG FORMÅL KOMPETENCEMÅL UNDERVISNINGSFORM INDHOLD: UDDYBNING AF MODULET LITTERATUR PRØVER MODULANSVARLIG UNDERVISERE FV 3: FRILUFTSLIV, EKSTREMIDRÆT OG ACTIVE LIVING PLACERING OG OMFANG: FORMÅL KOMPETENCEMÅL UNDERVISNINGSFORM INDHOLD: UDDYBNING AF MODULET LITTERATUR PRØVER MODULANSVARLIG UNDERVISERE

4 F1: Energiomsætning og Statistik Placering og omfang Modulet er placeret på 2. studieår, 1. kvarter. 7 ECTS. Særlige forhold Modulet er obligatorisk for 2. år af bacheloruddannelsen. Formål At den studerende opnår grundlæggende viden om menneskets fysiologi med særlig henblik på energiomsætning i hvile og under arbejde, næringsstoffernes omsætning og regulering af metabolismen. At den studerende får et grundlæggende kendskab til hormoners virkning, her under specielt reguleringen af metabolismen i hvile og under arbejde. At de studerende får et grundlæggende kendskab til baggrunden kostanbefalinger, samt ernæringens betydning for træningsudbytte og præstation. At den studerende tilegner sig færdigheder i at anvende og fortolke statistiske data. Kompetencemål Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne Redegøre for næringsstoffernes fordøjelse, omsætning og aflejring (niveau 2). Redegøre for energistofskiftet og dets regulering i hvile og under arbejde (niveau 2). Redegøre for den biokemiske omsætning af næringsstofferne, samt forklare og diskutere hvilke faktorer der påvirker substratvalget (niveau 2 og 3). Redegøre for og diskutere kostanbefalinger og metoder til bestemmelse af kropssammensætning (niveau 2 og 3). Forklare og diskutere effekten af kosttilskud på præstationen (niveau 2 og 3). Diskutere ernæringens betydning for trænings- og præstationsudbyttet, før, under og efter fysisk aktivitet. Redegøre for mest almindelige hormoners opbygning, produktionssted, sekretionsmekanismer, funktion og regulering (niveau 2). Definere og anvende almindelige deskriptive metoder (niveau 1). Definere, vurdere og fortolke de mest almindelige statistiske effektmål (niveau 1 og 3). Forklare og anvende metoder til at be- eller afkræfte hypoteser (niveau 2). Undervisningsform Modulet tager udgangspunkt i teori indenfor fysiologi, arbejds/træningsfysiologi, ernæring, samt i anvendt statistik. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og holdundervisning med teoretiske oplæg, løsning og fremlæggelse af opgaver og diskussioner. Indholdsområder i energiomsætning og ernæring Næringsstoffernes omsætning og regulering, samt energiomsætning i hvile og under arbejde. Aerob og anaerob energiomsætning, samt substratvalg under arbejde. Kosten og kosttilskuds betydning for kroppens træningsrespons og præstationsevnen. Betydningen af kost- og fysiskaktivitet for kropssammensætningen. Metabolisk syndrom og fysisk aktivitet. 4

5 Hormoner og endokrinologisk regulering af metabolismen. Indholdsområder i statistik Basale deskriptive og statistiske metoder til beskrivelse og tolkning af videnskabelige data. Anvendelse og fortolkning af numeriske data. Modulet tager udgangspunkt i forskningsbaseret teori indenfor fysiologi og arbejds/træningsfysiologi samt i anvendt statistik. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og holdundervisning med teoretiske oplæg, løsning af opgaver og diskussioner. Opgaver vil være udformet af undervisere og udleveret således at de studerende skal møde med forberedt oplæg til holdundervisning. Holdene skal fremlægge for hinanden samt give kritik. Underviser deltager i den afsluttende diskussion for at sikre korrekt forståelse af stoffet samt om nødvendigt at give en klar opsummering. Plan for undervisningen 12 dobbeltforelæsninger og 5 hold baserede undervisningsforløb. Detaljeret læseplan findes på E- learn ved semester start. (F1-F12: forelæsning 2 x 45 min; H1-H5: holdtimer 2 x 45 min. Emne F1 Introduktion til faget, mål og arbejdsform. Energiomsætning, basale mekanismer og energisystemer. F2 Næringsstofferne og deres fordøjelse. F3 Energilagre og deres omsætning. Kulhydrat omsætningen. H1 Holdundervisning F4 Næringsstoffernes omsætning fedt og protein. Substratvalg under arbejde. F5 Statistik H2 Holdundervisning statistik F6 Statistik H3 Holdundervisning statistik F7 Anaerob-energiomsætning, samt energiomsætning i hvile og under arbejde. F8 Hormoner, endokrinologisk regulering af metabolismen. H4 Holdundervisning F9 Protein, Kreatin og træning. F10 Kulhydrat, Koffein og træning. F11 Vægttab og vægtvedligeholdelse af vægten. H5 Holdundervisning Ernæring F12 Metabolisk syndrom og fysisk aktivitet. Primær-litteratur McArdle, Katch & Katch; Exercise Physiology, 7 th ed., Schibye & Klausen, Menneskets Fysiologi, 3. udgave, Heyward, V.H, Wagner D.R., Applied Body Composition Assesment, 2. ed, Human Kinetics, (Uddrag ligger på E-learn). Kristiansen, L., Larsen, R. (red.), Sportsernæring, 1. udgave, 2011 (link til køb af bogen ligger på E-learn). Artikler og noter på E-learn. 5

6 ECTS-regnskab Faget er vægtet med 7 ECTS (196 arbejdstimer (AT)) fordelt på 12 forelæsninger (24 AT) + forberedelse til forelæsninger (96 timer) 120 AT 5 holdundervisninger (10 timer) + forberedelse (25 timer) 35 AT Eksamen og eksamensforberedelse (ca. 3 dage) 41 AT Alt i alt 196 AT Eksamen 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. (lommeregner med basale funktioner udleveret af sekretariatet må dog bruges). Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern/ Ekstern censur. Læringsprøve Statistikforløbet bedømmes med en læringsprøve der bedømmes bestået/ikke bestået. Der er mødepligt til læringsprøven, samt øvelser i forbindelse med læringsprøven. Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig og underviser Niels Ørtenblad, Lektor PhD, nortenblad@health.sdu.dk Undervisere Anders Jørgensen, Cand Scient, lhvid@health.sdu.dk Mette Hansen, post doc, PhD, kontakt@mettehansen.nu Niels Christian Møller, Adjunkt, PhD, ncmoller@health.sdu.dk Faglige forudsætninger Det forudsættes at den studerende har tilegnet sig en viden i de naturvidenskabelige fagområder svarende til kravene for på basisåret. 6

7 F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder Formål: Faget humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder er en grundlæggende indføring i analytiske og metodiske værktøjer indenfor den humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsforskning. Formålet med faget er at kvalificere den studerendes kritiske og analytiske forståelse af aktuelle og historiske problematikker inden for det humanistisk og samfundsvidenskabelige område. Formålet med faget er endvidere at gøre den studerende i stand til at strukturere en videnskabelig forskningsproces og herunder begrunde og gennemføre kvalitative henholdsvis kvantitative empiriske undersøgelser. Placering: 2. studieår, 2. kvarter. Modulet er obligatorisk for studerende på 2. år af bacheloruddannelsen. Omfang: 7 ECTS svarende til 196 arbejdstimer for den studerende. De dækker perioden: uge til uge , og fordeles med 8 uger á gennemsnitligt 22,5 arbejdstimer samt ca. 16 timer til eksamen i uge Overordnede mål: Modulets mål er at kvalificere den studerendes kompetencer i forhold til at planlægge, organisere, realisere og evaluere kvalitative og/eller kvantitative undersøgelser indenfor idrætsteoretiske områder af humanistisk-samfundsvidenskabelig karakter. Faget er ligeledes studieforberedende for videnskabelig metode på kandidatuddannelsen. Kompetencemål: Teoretiske, akademiske kompetencer: Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Redegøre for og diskutere forskningsprocessens vigtigste stadier i forhold til videnskabelige grundkriterier og forskningsetik (niveau 3) Anvende og begrunde en kvalitativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3) Anvende og begrunde en kvantitativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3) Redegøre for og diskutere forholdet mellem historie og samfundsteori (niveau 3) Anvende og begrunde en historisk-kildekritisk og en samfundsvidenskabelig tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3) 7

8 Anvende og begrunde en kulturanalytisk og figurativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3) Undervisningsform og organisation: Modulet tager udgangspunkt i humanistiske og samfundsvidenskabelige analyser og teorier med særligt fokus på idrættens historiske og samfundsmæssige problemstillinger samt forskningsmetoder i tilknytning hertil. Modulet er bygget op omkring historie og sociologi samt anvendelse og diskussion af kvalitativ og kvantitativ forskningsmetode. Faget benytter den problembaserede pædagogik, hvor der veksles mellem forelæsninger, holdundervisning, feltøvelser og fremlæggelser. Forløbets indhold Rammerne: Nedenstående forløb består af: a) 8 forelæsningslektioner (3 forelæsninger á 2 lektioner og 2 forelæsninger á 1 lektion) b) 32 holdlektioner pr. hold (disse er lagt i moduler á 4) c) 8 arbejder selv lektioner i forbindelse med øvelsesopgave I alt: 48 lektioner pr. hold. Den anførte litteratur (se nedenfor under de respektive lektioner) forventes læst fra gang til gang. Da forløbet i princippet tager udgangspunkt i problembaseret læring med dertil hørende selvstændigt arbejde på baggrund af anførte tekster, kan det imidlertid forekomme, at der til enkelte undervisningsgange skal læses et meget stort antal sider. Til gengæld vil der være andre undervisningsgange, hvortil der ikke skal læses nye tekster. Der er enkelte lektioner, hvor litteraturen endnu ikke er valgt. Den vil blive oplyst senest 3 uger før den skal benyttes. I faget benyttes følgende grundbøger, der bedes anskaffet: Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave (el. nyere) Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, Desuden benyttes en række tekster. Disse vil være at finde på e-learn, hvor de er placeret i: Humanistisk og samfundsvidenskabelig kvalitativ og kvantitativ idrætsteori og forskningsmetoder. 8

9 Introduktion: Introforelæsning (1 lektion): (JTS) Indhold: Studieguiden og forløbets indhold og struktur gennemgås Introduktion til idrætssociologi og forskningsmetoder Litteratur: Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave 2009: Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2008: Launsø, Laila og Rieper, Olaf: Forskning om og med mennesker, København 2000: Studieguiden Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Tema I: Deltagerobservation Uge 45: Forelæsning (2 lektioner) Indhold: Litteratur: Forskningsetik, forskningsdesign Kvalitative metoder herunder deltagerobservation og interview Øvelsesopgave Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave 2009: Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2008: Østergaard, C. & Warren, L. Observation i Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Grundbog i Idrætssociologi, pp Supplerende litteratur: Teksterne af Spradley, Bernard og Emerson se e-learn. Tjørnhøj-Thomsen, T. & Whyte, S. Feltarbejde og deltagerobservation i Vallgårda, S. & Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, København, Munksgaard Danmark, Garbarino, James; Stott, Frances M og medarbejdere ved The Erikson Institute, oversat af Anders Johansen, Hans Reitzels Forlag, 1997: Teksten ligger på e-learn under titlen børn. 9

10 Holdtimer (4 lektioner): (JTS) Deltagerobservation Indhold: Deltagerobservation Planlægning af feltstudie Litteratur: Samme som tidligere Uge 46: Holdtimer (4 lektioner): (JTS) Indhold: Feltarbejde med deltagerobservation Forberedelse af efterfølgende mundtlig præsentation for holdet Planlægning af ny deltagerobservation Litteratur: Samme som tidligere Uge 47: Holdtimer (4 lektioner): (JTS) Indhold: Fremlæggelse af erfaringer med deltagerobservation Tekstproduktion og problemformulering Litteratur: Samme som tidligere Tema II: Interview Uge 48: Holdtimer (4 lektioner): (JTS) Indhold: Miniforelæsning om interview Træning af interview Planlægning og gennemførelse af interview Litteratur: Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2008: Christiansen, Ask Vest: Interview i Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Grundbog i Idrætssociologi, pp Tema III: Kvantitativ metode Uge 49: Forelæsning (2 lektioner): Kvantitativ metode - spørgeskema Indhold: 10

11 Indføring i og planlægning af spørgeskemaundersøgelser Litteratur: Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave 2009: Nielsen, Glen: At sætte tal på idræt som socialt fænomen introduktion til kvantitativ metode i Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Uge 50: Holdtimer (4 lektioner): (JTS) Indhold: Litteratur: Gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse Elementære analyser af datamaterialer Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave 2009: Tema IV: sociologiske og historiske analyseformer Uge 1 +2 Indhold: Repetition af konfigurationsanalyse Introduktion til kulturanalyse Litteratur: Thing, Lone Friis & Wagner, Ulrik (red): Grundbog i idrætssociologi, Munksgaard Danmark, 2011: Grundbog i Idrætssociologi, pp Supplerende litteratur vil blive lagt på e-learn. Afslutning: Afslutningsforelæsning (1 lektion): (JT og PJ) Eksamensforberedelse til 24 timers skriftlig individuel opgave. Prøver: Undervisningen i humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori baserer sig på, at den studerende har tilegnet sig et tilfredsstillende niveau i de humanistiske og samfundsfaglige fagområder på basisåret Læringsprøver: Faget inkluderer en skriftlig øvelsesopgave, der skal godkendes af underviseren. Frist for elektronisk aflevering af læringsprøven er mandag d. 12. december kl på mail til jtoftegaard@health.sdu.dk. 11

12 Afsluttende prøve: 24 timers skriftlig, individuel hjemmeopgave. Hjemmeopgaven må fylde max. 15 sider ( enheder) inkl. indholdsfortegnelse, noteapparat og litteraturliste, men ekskl. forside og eventuelle bilag. Bedømmes efter 7 trins skalaen, ekstern censur. Krav til beståelse af modulet: Læringsprøven og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Anbefalet litteratur: Der henvises til den litteratur, der er anført under de enkelte undervisningsgange Nøglepersoner i modulet: Modulansvarlig: Jan Toftegaard Støckel, jtoftegaard@health.sdu.dk Undervisere: Jan Toftegaard Støckel, jtoftegaard@health.sdu.dk Per Jørgensen, pjorgensen@health.sdu.dk 12

13 F3: Videnskabsteori og etik Placering og omfang: 2. studieår, 3. kvarter. Modulet er obligatorisk for studerende på 2. år af bacheloruddannelsen. OMFANG 3,5 ECTS At den studerende opnår grundlæggende kendskab til og viden om idræt og sundhedsområdets videnskabelige forankring og positioner samt viden om relevante etiske problemstillinger i relation til idræt og sundhed. KOMPETENCER Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Identificere og beskrive de vigtigste videnskabsteoretiske og etiske positioner og deres sammenhæng med idrætsforskningen (niveau 1). Forklare og redegøre for idrætten som interesse- og erkendelsesområde (niveau 2). Diskutere og analysere relevante etiske problemstillinger i relation til idrætten og idrætsforskningen (niveau 3). INDHOLD Modulet er opdelt i to fire-ugers forløb af samme omfang: 1) Videnskabsteori og 2) Etik. Videnskabsteoriforløbet handler om, hvordan forskelige former for videnskabelig viden er funderet og om idræt og sundhed som videnskabelige discipliner. Der arbejdes med grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og med centrale videnskabsteoretiske positioner og deres forskelligheder bl.a. med hensyn til, hvad der betragtes som gyldig viden og sandhed. Desuden introduceres forskellige opfattelser af forholdet mellem krop og bevidsthed. Etikforløbet introducerer væsentlige etiske grundpositioner og anvendelse af disse, både i forhold til idrætsforskningsmæssige problemstillinger og etik og moral knyttet til idrætslig og sportslig praksis. Desuden kobles etik til et bredere samfundsanalytisk perspektiv, hvor der kigges historisk på forskellige herskende etikformer og deres betydning for måden at dyrke idræt på til forskellig tid. UNDERVISNINGSFORM Undervisningen veksler imellem fælles forelæsninger og holdtimer med oplæg, diskussioner og løsning af opgaver. 13

14 ORGANISATION Modulet indeholder 8 forelæsninger og 8 holdtimer. Litteratur i modulet: Kompendiet Idrættens Videnskabsteori og Etik Kan købes i boghandelen på SDU. Udleveret materiale til timerne. Ekstramateriale fra e-learn. Prøver: Afsluttende prøve Bunden skriftlig 3 timers prøve med hjælpemidler. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur. Modulansvarlige og undervisere: Videnskabsteori: Rasmus Bergmann (rbergmann@health.sdu.dk) Etik: Klaus Eskelund (keskelund@health.sdu.dk) 14

15 Fælles valgfag 15

16 FV1. Teamudvikling, teamcoaching og præstationsoptimering Formål Modulets formål er 1) at den studerende tilegner sig viden om processerne bag og forudsætninger for præstationer i eliteboldspil og 2) opnår færdigheder i at reflektere over, planlægge, udvælge og anvende hensigtsmæssige værktøjer og strategier til at lede og optimere præstationer på teams. Omfang 10 ECTS svarende til 280 arbejdstimer Placering 2. studieår, 4. kvarter Kompetencer Ved afslutningen af faget kan den studerende: Professionskompetencer: Organisere og deltage i teamudviklingssamtaler (TUS) Deltage i teamets værdifællesskab og organisere og håndtere dets kommunikationsprocesser både internt og eksternt Reflektere over egne styrker og svagheder indenfor forskellige arenaer (socialt, mentalt, teknisk, taktisk, fysisk) og anvende denne viden til at præstere i kamp Reflektere over og anvende systemiske procesværktøjer, begrebsapparat og coachingprincipper som styringsredskab i teamudviklingsprocesser i eliteboldspilmiljøer Planlægge og gennemføre funktionel boldspilstræning i forbindelse med udvikling af fysiologiske præstationsparametre Teoretisk og akademiske kompetencer beskrive, analysere, diskutere og formidle viden om teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. Analysere og vurdere teamets kompetencer og udvikle hensigtsmæssige trænings og kampstrategier i forhold til at præstationsoptimere teamet som helhed Analysere fysiske arbejdskrav i udvalgte boldspil og vurdere spilleres fysiologiske profil i forhold til arbejdskravene i eliteboldspil. Vurdere anvendeligheden af forskellige fysiske test og træningsprincipper for eliteboldspillere og gennemføre disse i praksis. 16

17 Modulets forudsætninger og succeskriterier Modulet bygger videre på meget af den kunnen den studerende indtil videre har opbygget på studiet. Ved modulets start forventes det derfor, at den studerende: Kan deltage i boldspilskampe og redegøre for disses særkende. Kan Indgå i teamarbejde og deltage i reflekterende processer i boldspil. Kan deltage i og redegøre for forskellige boldspilstaktikker og indgå i udviklingen af sådanne. Kan reflektere over og anvende såvel humanistiske-samfundsvidenskabelige som naturvidenskabelige vidensformer i udviklingsprocesser. Kan udvikle spil og aktiviteter i forhold til specifikke mål og målgrupper For at modulet opleves som en succes, er der nogle væsentlige indstillingsparametre som har betydning for din læring og teamets succes generelt: At den studerende indstiller sig på at lege med, på den alvorlige leg som sporten tilbyder. Dvs. lege med på alvoren om, at det jævnfør sportens kode handler om at vinde og dermed også om, at optimere på alle de parametre der kan optimeres, samtidig med at man accepterer at det er en leg. Vi skal altså lege med kampen. At den studerende indstiller sig på et intensivt forløb, hvor selvdisciplin, planlægning og teamdedikation har afgørende betydning for både din og andres læring. Der er altså en større grad af afhængighed af hinandens indsats i dette forløb i forhold til læringsudbyttet, sammenlignet med andre moduler. Derfor er der også høje forventninger til fremmøde og aktiv deltagelse. 17

18 Modulets overordnede struktur og indhold Uge 11 (25) - Eksamensuge Uge 1 (15) - Intro + Research Light - Teaminddeling + træningskamp Uge 2 (16) - forelæsninger + TBL - Intro til TUS - Turneringsrunde 1. Uge 10 (24) Projektuge Uge 3 (17) - forelæsninger + TBL - TUS-samtaler - Turneringsrunde 2 Teamudviklingsforløbet i ugeoversigt Uge 9 (23) Finaleugen Uge 4 (18) - forelæsninger + TBL Uge 8 (22) Turneringsrunde 6 og 7 Uge 5 (19) - forelæsninger + TBL - TUS-samtaler - Turneringsrunde 3 Uge (21) - Draft + forelæsning og TBL Turneringsrunde 5 Uge 7 (20) - forelæsninger + TBL - TUS-samtaler - Turneringsrunde 4 Figur 1. Teamudviklingsforløb Turneringsstruktur Modulet er struktureret som en boldspilssæson, hvor de studerende, inddeles på 6 teams i to puljer Øst og Vest divisionen. Hvert hold møder holdene fra egen pulje to gange og holdende fra modsat pulje en gang i grundspillet i alt 7 kampe pr. Team. Det bedste hold fra hver pulje går direkte i semi-finalerne. Der spilles basketball med alle gældende regler, med undtagelse af et par enkelte ændringer f.eks. i forbindelse med opdækning. Halvvejs i sæsonen er der en draft (efter 4 runde) kendt fra Amerikanske ligaer - hvor spillere købes og sælges af de forskellige hold. Ligesom i de Amerikanske ligaer er det en pointe at gøre kampene så lige så muligt, da det bl.a. er der spændingen i sport ligger gemt. Tanken er gennem, at lege med virkeligheden, at give de studerende mulighed for at arbejde med, at håndtere og udfordre sportens inkluderende og ekskluderende principper. Hvordan genopbygger man holdet, når man har mistet en væsentlig spiller, hvem tager så ansvaret? og hvordan definerer man sig på ny som team osv.? Turneringen afgøres først på finaledagen de sidste skemalagte timer. 18

19 Game-based learning (GBL) Det er grundlæggende for dette modul at anvende en spilbaseret læringstilgang (GBL) (Prensky 2001). GBL bruger spillet og konkurrencen mellem de studerende som et middel til at lære gennem og vigtigt ikke som målet i sig selv. GBL ses oftest nævnt i forbindelse med digitale interaktive computerspil, men er i dette forløb gjort analoge - virkelige. Basketturneringen 1) er derfor kun ét ud af tre parametre der samlet konkurreres indenfor. To andre dele af turneringen består i 2) en fysiologisk præstationsoptimeringskonkurrence og 3) en videnskonkurrence. Den fysiologiske del af konkurrencen foregår gennem teamets (forbedrede) præstationer ved fysiske test undervejs i forløbet, mens videnskonkurrencen foregår ved hver forelæsning gennem læringskonceptet Team-based learning (TBL). Pointen er, at en del af motivationen i faget ligger gemt i, at alt hvad du gør i form af indsats, forberedelse mm. potentielt har indflydelse på konkurrencen for dig og dit hold og samtidig har til hensigt at virke stærkt ind på læringen om eliteboldspil.. Praksisbaseret forskning Udover GBL er modulets læringsstruktur bygget op over metoden Reseach Light (RL), som er en evidensbaseret metode til praksisbaseret forskning. Tanken bag RL er, at anvende forskningsinspirerede principper, designs, og dataindsamlingsmetoder i den daglige praksis, for at kunne svare på spørgsmål der udspringer af praksis på måder, der informerer praksis (Epstein 2001). Med andre ord handler RL altså om, at lave små forskningsprocesser på eget team, hvor den viden der opnås, udnyttes både til at opnå viden om teamudvikling, teamcoaching og præstationsoptimeringer og til at udvikle selve teamet. Det hensigtsmæssige med denne tilgang er at metoden er skabt til at anvendes af praktikere i deres daglige arbejde. Hermed menes, at man i særlig grad retter fokus mod at begrænse og indsnævre dataindsamling mod det væsentlige, samtidig med at man anvender anerkendte metoder. Desuden rettes fokus mod fænomener i hverdagen, dvs. de fænomener som opleves præsente for de studerende og teamet nu og her. Sidst er omdrejningspunktet at den viden der opnås, formidles til eget team og medstuderende. På den måde kan hver sekvens mellem turneringskampene ses bygget op som små team - RL-projekter. Denne tanke er også inkorporeret i eksamen, hvilket du kan læse mere om under evalueringspunktet. Begrebs og samtalestruktur Med udgangspunkt i ovenstående RL metode, har vi udvalgt en række centrale begreber, som danner rammen om den indholdsmæssige del af modulet. Som nedenstående tabel illustrerer hører der en række udvalgte analyseenheder og metoder med til hvert begreb. Analyseenhederne udspringer af den litteratur der bliver præsenteret i modulet. Hensigten med analyseenhederne er at anvende dem i RL undersøgelserne til for eksempel at udvikle teamets kultur og som omdrejningspunkt i teamudviklingssamtaler. Det skal uddybes, at tabellen er under udvikling, hvorfor den kan se anderledes ud når forløbet starter og sikkert også forandrer sig under selve forløbet, hvor de studerende kan være med til at udvikle den. Pt. mangler der f.eks. de centrale fysiologiske begreber, analyseenheder, metoder og litteratur. Det drejer sig f.eks om det anaerobe arbejde eksempelvis : retningsskift, hop, sprint og det aerobe arbejde som kan karakteriseres som: høj intensivt, intervalpræget med forskellige intervallængder,og restitutionsevne. Der vil gennem forløbet blive arbejdet med forskellige tests (ex med fotoceller, YoYo tests, hoppemåtte, styrke) for at sammenligne basketballs arbejdskravanalyse med spillernes kapacitetsanalyse Dette sammenholdes med litteraturen vedrørende basketball, men tillige med andre boldspil eksempelvis fodbold og håndbold. 19

20 Begrebsmodel Begreb Analyseenhed Metode Litteratur Motivation Indstilling - Psykisk system Team/individ, Indre/ydre, Tab/vind Mere læring/mindre læring Resultat/proces/præstation Begyndelse/slutning, Ris/ros Målsætninger, aftaler, handleplaner,videndeling Værdier, Forventninger Bekræftelse/skuffelse Hasmenn (indre/ydre) Locke & Latham Kompetencer /psykisk system Ressourcer Styrker/svagheder, Færdigheder/viden Mental/social/fysisk/teknisk/taktisk/ Pædagogisk Ability spotting Swot-analyse Anerkendende procesøvelser Qvortrup læringsniveauer Relation/interaktions system (beslutninger) TeamCoaching Symmetrisk/komplementær, Tillid/mistillid Dominans/underkastelse, Magt/afmagt Selviagttagelse/fremmediagttagelse Medspiller/modstander Relationelle færdigheder Reflekterende teams konfliktløsning (Wadel Andreasen) (Benedicte Madsen) Teamudvikling i relationer Peter Senge Reinhard Stelter Team/interaktionssyst em Kommunikation/ feedbackmønstre Ris/ros, Meget/lidt, Åben/lukket, Verbal/nonverbal Stadier (forming/storming/norming/performing) 5f modellen Anerkendende strategi Gamemaster/gameplayer Reinhard Stelter Kultur/miljø/organisa tion/social System - værdier Muligheder/begrænsninger Mere/mindre læring Træning/kamp Konkurrence/udvikling Udfordrende udsagn - værdibaserede redskaber/coaching Qvortrup hyperkomplekse samfund Teambaserede organisationer i praksis Slip anerkendelsen løs. Tabel 1: Team-analyseenheder (Engell & Hansen, 2010) 20

21 Læringsstruktur Modulets læringsteoretiske tilgang tager udgangspunkt i systemteori og fænomenologi, hvor særligt sociologen Niklas Luhmann og læringsteoretiker Lars Qvortrups har været inspirationskilder. Dette betyder at vi arbejder med udgangspunkt i fire forskellige læringsniveauer med hvert deres kendetegn. Modellen vil blive forklaret i modulet, men som du måske allerede har hæftet dig ved, er de samme farver fra begrebsmodellen anvendt. Dette skyldes at der netop er sammenhæng med de begreber og temaer der tages op og de metoder der anvendes i forhold til hvilket læringsniveau der arbejdes på. Tanken bag forløbet er her, at starte ud med at udvikle kulturen og skabe rammerne for arbejde på de andre niveauer. Dernæst tager vi fat i Teamet osv. Tanken er dog hver uge gennem forløbet at forsøge at inddrage alle læringsniveauer i teamets arbejde. På læringsniveau 1 (blå) arbejder vi når vi beskriver og definerer begreber og deres betydning, eller lærer spillets regler i Basketball eller TUS-samtaler. På læringsniveau 2 (grå) arbejder vi når vi anvender viden (metoder) og færdigheder og sætter dem i spil i praksis. Dette gælder både på banen i træning og kamp og udenfor banen i TUS. På læringsniveau 3 (orange) arbejder vi når vi udvikler og tager fat i relationerne på teamet, løser konflikter og producerer viden og færdigheder til Vi-kultur. Det 4 læringsniveau (grønne) arbejder vi på i fællesskab ved at håndtere spørgsmålet om hvorfor vi gør som vi gør og dermed hele tiden gør opmærksom på de grænser der definerer det enkelte team som organisation. Niveau 4 referer også til den kontekst og ramme vi i fællesskab er med til at skabe i og om faget. Analyse og læringsmodel Vidensbetegnelse Færdighedsbetegnelse Spørgsmålstyper Læringsniveau Undervisningsformer Ledelses- Former og værktøjer Potentielle effekter Kvalifikationer At lære noget Paratviden - Basal selvreference Isolerede - færdigheder Hvad? klare mål Deduktiv Kontekst adskilt Erfaringsbaseret ledelse/regel og adfærdsledelse Proportionel Kompetencer At lære at lære Situativ viden -refleksivitet Situative færdigheder (Relationelle) Hvordan? kompetence mål Induktiv Opgaveløsning i Kontekst Anvende ledelsesværktøjer i kontekst (hensigtsmæssigt) Eksponentiel Kreativitet At Omlære Systemisk viden - Meta refleksivitet (refleksion) Systemiske færdigheder Hvorfor? systemiske mål (formål) Produktion (abduktiv) Forandringsledelse - Ledelsesteorier Kvantespring Kultur verdensviden Videnskultur Færdighedskultur Almen dannelse Social Evolution Ledelses Kultur Paradigmeskift Tabel 2: Læringsniveauer (Engell & Hvid Larsen 2008) 21

22 Side22 Indholdsplan og arbejdsbelastning Herunder kan du se hvordan faget forløber. Der skal tages forbehold for tiderne i dette skema. Da de ikke justeres i forbindelse med ændringer. Gå derfor efter det officielle skema på hjemmesiden og brug udelukkende dette som forklarende. Grøn farve repræsenterer: humanistisk undervisning, Blå farve repræsenterer: naturvidenskabelig undervisning, Orange farve repræsenterer: undervisere på de enkelte moduler, Rød farve repræsenterer: basketturneringen, Lilla farve repræsenterer: metode og eksamen, Sort farve repræsenterer: teamtræning, hvor teamet selv har ansvaret. uge mandag tirsdag Onsdag torsdag fredag K - timer A - timer 15 4 timer kl forelæsning: Intro til faget, centrale elementer og Research Light undersøgelser igangsættes. Ansvarlig: Christian Medunderviser: Kurt 3 timer gerne forelæsning. Præsentation af Research light produkter. Ansvarlig: Christian Medunderviser: Kurt Kl Humanistisk forelæsning dannelse af teams og introduktion til teamudvikling i relation til samfund. TBL nr. 1 Ansvarlig: Christian Kl Træningskampe. Fortsættelse af Abilityspotting - lære Basketball at kende Ansvarlig: Andreas Bolding Christesen Medunderviser: Martin Madsen 16 Kl (4)Forelæsning fysiologi 1) arbejdskravsanalyse og træningsplanlægning + TBL 2. Kl fysiologisk test nr. 1 Kun underviserlinjen Lokale: I boldhallen Ansvarlig Ole og Jakob kl TUSsamtaler omkring værdier og abilityspotting og arbejdskrav. Ansvarlig: Alle teamkonsulenter KL : 1. runde turnering i hallerne. Lokale: i begge haller ansvarlig: Kurt Jensen Kl (4) 2 x Humanistisk forelæsning Introduktion til teamudviklingssamtaler, udfordrende udsagn og abillityspotting. + TBL 3. kl Taktikudvikling i hallerne Ansvarlig: Andreas Bolding Christesen Medunderviser: Martin Madsen Hovedansvarlig: ABC + 2 hjælper dommer 22 40

23 Side23 Ansvarlig: Rasmus Keysen Kier Kl fysiologisk test nr. 1 Kun sundhedslinjen Ansvarlig: Ole og Jakob 17 kl forelæsning fysiologi 2) Ansvarlig: Kurt Jensen kl TUS Ansvarlig: Alle teamkonsulenter Kl Humanistisk forelæsning 2x 2 timer i to forskellige temaer Ansvarlig: To af teamkonsulenterne Kl Teamtræning i hallerne. Kl Teamtræning eller evt. fysiologisk testning KL : 2. runde turnering i hallerne Ansvarlig Andreas + 1 hjælper Vejledning projekt Eksamen og Grundlæggende metode Ansvarlig Christian Engell og Kurt Jensen 18 4 timer gerne kl forelæsning fysiologi 3) forelæsning Ansvarlig: kurt jensen Teamtræning lokale: i begge boldhaller 19 kl forelæsning fysiologi 4) Ansvarlig: Kurt Jensen Teamtræning lokale: i begge boldhaller evt. fysiologisk midtvejs test Kl Teamtræning i hallerne. Lokale: begge haller kl TUS Lokale: 3 klasserum til 20- KL : 3. runde turnering i hallerne

24 Side24 25 stud. Ansvarlig: Rasmus Kaysen Kier + 2 teamkonsulenter 20 kl timer Teamtræning i hallerne. Kl Turneringsrunde 4 kl TUS kl Teamtræning i hallerne. 21 Kl Draft + forelæsning humanistisk. Ansvarlig? Kl humanistisk forelæsning kl TUS Ansvarlig? Vejledning projekt Christian og Kurt Kl Turneringsrunde 5 22 Kl Vejledning projekt gruppebaseret Alle undervisere der skal føre elever til eksamen kl TUS Alle teamkonsulenter Kl Turneringsrunde 6 Kl. 8-9 Teamtræning i hallerne. Kl Turneringsrunde Teamtræning Kl afsluttende fys test. Kl underviserlinjen Kl sundhedslinjen Kl Teamtræning i hallerne. Kl finalerundedag kl TUS Alle teamkonsulenter 24 Aflevering af eksamensprojekt, kl gennem dropbox 0 50

25 Side25 blackboard. 25 Mundtlig eksamens konference Mundtlig eksamens konference Mundtlig eksamens konference 2 20 K og A timer I alt Som det fremgår af ovenstående skema, er der altså planlagt timer af såvel praktisk som teoretisk karakter hver uge. Der er altså en særlig kontinuitet, så det minder om en eliteboldspilskultur med måden at træne og arbejde på. I forhold til arbejdsbelastning starter faget ud med en del læsestof og en mindre undersøgelse. Det er vigtigt, at forstå at teori er basis for en god praksis i dette forløb. Samtidig starter vi tidligt i forløbet med at tale og forberede eksamen, hvorfor arbejdsbelastningen med 50 arbejdstimer reelt set er fordelt ud over ugerne. Det skal i øvrigt nævnes at arbejdsbelastningen afviger alt efter hvilken rolle og position den enkelte studerende indtager på teamet. Prøver Mødepligt og aktiv deltagelse i undervisning. Eksamen udgøres af en kombineret prøve på basis af et projektarbejde. Bedømmes efter 7 skalaen ved intern eller ekstern censur. Projektarbejdets problemstilling(er) er udgangspunkt for en skriftlig fremstilling i form af en videnskabelig rapport/artikel, hvor de relevante dele af pensum inddrages i forhold til den indsamlede empiri fra et eliteboldspilsmiljø. Uddybende om projektarbejdet og det skriftlige produkt Problemstillingen skal enten rettes mod en fysiologisk problemstilling(er) (præstationsoptimering) eller en humanistisk problemstilling(er) (teamudvikling og coaching). Det handler her om at kunne: Undersøge hvordan fænomener hænger sammen i eliteboldspilsmiljøer! Undersøge vil sige at søge det der ligger under I skal på sin vis lege forskere. Forventningen er dog ikke ny viden, men evnen til at kunne: Beskrive, analysere, diskutere og formidle viden om teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. På baggrund af problemstillingen indsamles data, som formidles gennem: Aflevering af en skriftlig videnskabelig rapport/artikel. Artiklen må maksimum fylde 10 normalsider (2400 anslag). Det mundtlige forsvar Det mundtlige forsvar afvikles som en individuel prøve (20 minutter inkl. Bedømmelse), baseret på en præsentation af artiklen ved en teamudvikling, teamcoaching og præstationsoptimerings konference. Formen ligner således den man ser ved videnskabelige konferencer med mundtligt 8-10 minutters præsentation/oplæg (PowerPoint, Prezzi) og ca. 7-9 minutters diskussion/spørgsmål fra eksaminator og censor. Det handler igen om evnen til at kunne: Beskrive, analysere, diskutere (bl.a. forholde sig kritisk til egne resultater og metode mv.) og formidle viden om teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. Samlet set tester vi jer altså i dybden og evnen til at forholde jer indgående til projektet. I

26 Side26 forbindelse med gruppearbejder, er det vigtigt at understrege, at præsentationen er en selvstændig fremstilling også i selve powerpointen. De samme data, men med forskellige øjne. Det forventes at i deltager som tilskuere til de andres oplæg, minimum den dag i selv er på som oplægsholder, da en af de grundlæggende ideer bag eksamensformen er, at den skal være videndelende mellem jer. Fagansvarlig Christian Engell cengell@health.sdu.dk Yderligere undervisere på modulet Kurt Jensen Martin Madsen Jacob Højberg Nielsen Andreas Bolding Christensen Rasmus Kaysen Kier Mads Hovgaard Nicklas Pyrdol Christensen Jonathan Lilliendal Jørgensen Ole Mathorne kjensen@health.sdu.dk martin.madsen@vih.dk jhnielsen@health.sdu.dk abchristensen@health.sdu.dk rkier@health.sdu.dk mhovgaard@health.sdu.dk nicklas@pyrdologvela.dk Lilliendal@gmail.com omathorne@health.sdu.dk

27 Side27 FV 2: Bevægelseslæring processer og analyser Placering og omfang 4. kvarter på 2. studieår Modulets omfang er 10 ECTS svarende til 280 arbejdstimer (47 timer pr uge) Særlige forhold Modulet er et valgfag på 2. år af bacheloruddannelsen. Formål Formålet med modul er, at den studerende tilegner sig tværfaglige forudsætninger for at kunne begrunde og anvende forskellige læringsparadigmer knyttet til bevægelseslæring i praksis og teori. Undervisning, projektarbejde og prøver sigter bredt mod at give de studerende kompetencer til at undervise i bevægelseslæring inden for fx gymnasieskolen, idrætshøjskoler, specialidrætsforbund så vel som alment fx. terapeutisk. Samlet betegnes bevægelseslæring processer og analyser, som bevægelsescoaching. Kompetencemål Målsætningen kan mere specifikt udmøntes i at den studerende efter undervisningens gennemførelse er i besiddelse af følgende delkompetencer: Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Deltage i bevægelseslæring, optimering af kropslige færdigheder samt anvende E- læring og computerbaserede analyseværktøjer (samlet digitale hjælpemidler til læring af bevægelser) i forbindelse med bevægelsescoaching (niveau 1 og 2). Justere og reflektere over færdigheder i forhold til såvel krops- og bevægelsespsykologisk teori, biomekanisk teori som Motor Learning and Control (MLC) (niveau 2). Udvælge, udvikle og begrunde interventioner i forhold til færdighedslæring for målgruppen i projektarbejdet (niveau 3). Teoretisk og akademiske kompetence Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Definere, beskrive og identificere begreber og principper i relation til bevægelseslæring (niveau 1). Forklare og anvende teorier om krops- og bevægelsespsykologi, MLC samt biomekanik i forhold til læreprocesser knyttet til bevægelseslæring (niveau 2). Analysere, diskutere og vurdere egne og andres kropslige færdigheder ved inddragelse af teori, herunder vurdere teorierne kritisk (niveau 3). Læringsforudsætninger At den studerende har arbejdet med og kan anvende SkillCapture og SkillSpector på basisniveau At den studerende kan anvende og begrunde grundlæggende biomekanisk teori At den studerende har bestået færdigheder, der indgår i idræt og sundhedsstudiets først år.

28 Side28 Læringsmål At kunne anvende og vurdere relevansen af forskellige videoanalyse- og feedbackværktøjer Etablere kontakt til og fastholde samarbejde med ekstern samarbejdspartner, der kan indgå i et forløb med bevægelsescoaching Demonstrere de kropslige færdigheder, der har været arbejdet med i undervisningen Reflektere og analysere egne og andres kropslige færdigheder Anvende Dartfish til kommunikation om bevægelser Beskrive og anvende biomekaniske principper i relation til bevægelseslæring, herunder udføre kinematiske analyser i SkillSpector Redegøre for de grundlæggende principper for EMG og neural aktivitet i muskler og CNS Redegøre for begrebsapparatet der hører til området motor learning and control og anvende begrebsapparatet i forhold til interventionen i projektarbejdet Redegøre for og reflektere over styrke og svagheder ved udvalgte motor program teorier Redegøre for og anvende teorier om begrundet feedback i forhold til bevægelsescoaching Redegøre for teorier om træningsvariation og planlægning i forhold til bevægelseslæring Begrunde og anvende mental træning i forhold til bevægelsescoaching Begrunde anvendelsen af video i forhold til bevægelsescoaching Redegøre for samt anvende og reflektere over læreprocesser knyttet til bevægelseslæring ud fra et kropsfænomenologisk perspektiv Redegøre for samt anvende og reflektere over læreprocesser knyttet til bevægelseslæring ud fra et kommunikativt perspektiv Udvikle og begrunde interventioner i forhold til bevægelsescoaching for målgruppen, der er etableret kontakt til og samarbejdes med i projektarbejdet. Undervisningsform Forløbet struktureres i tre delvist overlappende faser som vist i nedenstående figur

29 Side29 Undervisningen tager udgangspunkt i en lærerstyret undervisningsform, der gradvist afløses af en mere åben form med kombinationer af hold-, gruppe-, individuelt og projektarbejde. Det forventes at de studerende herunder bidrager med oplæg. Indholdsmæssigt arbejdes med en tværfaglig tilgang til området, der i størst mulig grad vil integrere praksis og teori. E-læring og computerbaserede analyseværktøjer vil indgå som en væsentlig del af undervisningen. Det forudsættes således at mindst en i hver gruppe har en funktionsdygtig PC er med Windows installeret. Ved undervisningens start udleveres en detaljeret undervisningsplan, der beskriver rammerne for forløbet, hvordan emnerne vægtes og den rækkefølge disse bliver afviklet i samt de evalueringsformer, der vil blive anvendt. Indhold: Praksis - teoriforløb knyttet til bevægelsescoaching Udvalgte læringsteorier knyttet til bevægelseslæring Motor-learning and control Biomekaniske analyser af bevægelsesfærdigheder Effektmålinger knyttet til læreprocesser og bevægelseslæring under inddragelse af E- læring og computerbaserede analyseværktøjer Caseopgave baseret på casen (fortælling) om at være ansat i og udvikle nye produkter i virksomheden bevægelsescoaching.dk. Uddybning af modulet Arbejdstimernes fordeling:

30 Side30 10 ECTS (280 arbejdstimer) udmøntet i nedenstående: Konfrontation: 40 timer Forberedelse: 65 timer Opgaver/lab.øvelser: 30 timer Projektarbejde: 140 timer Evaluering/eks. 5 timer Litteratur Kompendiet: Bevægelseslæring processer og analyser Magill, R. A. (2007). Motor learning and control: Concepts and applications (8th ed.). New York: McGraw-Hill. Prøver Læringsprøve Tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (tilstedeværelse, aktiv deltagelse samt opnåelse af de i målsætningen beskrevne kompetencer). Intern censur. Bestået/ikke bestået. Undervisningsprocesser og -produkter evalueres løbende dels i forhold til de enkelte lektioner og dels i forhold til det samlede forløb. Afsluttende prøve En kombineret prøve i forbindelse med evaluering af projektarbejde. Intern eller ekstern censur. 7 trins-skala. I denne del af evalueringen lægges der vægt på, at den studerende kan koble praksis og teori og, at man er i stand til at reflektere over disse koblinger i formidlingsmæssige perspektiver. Modulansvarlig Lars Elbæk Undervisere Jan Christian Brønd

31 Side31 FV 3: Friluftsliv, ekstremidræt og active living - praktisk-pædagogiske, kulturanalytiske og sundhedsmæssige perspektiver på friluftsliv Placering og omfang: 4. kvarter på 2. studieår 10 ECTS point. Særlige forhold Modulet er et valgfag på 2. år af bacheloruddannelsen. 4. semester, 2 kvarter Formål Det overordnede formål med valgmodulet er at forstå moderne friluftsliv som en kulturform i spændet mellem det enkle, det ekstreme og active living. Herudover handler det om at få praktisk-pædagogiske kompetencer til at deltage i, formidle og begrunde friluftsliv for forskellige målgrupper. Kompetencemål Ved afslutningen af faget kan den studerende: - forstå friluftsliv som et bredt kropskulturelt felt med relation til historien og samfundsudviklingen. - tilrettelægge, gennemføre og begrunde tværfaglig undervisning i udvalgte områder indenfor friluftsliv. - diskutere, analysere og vurdere problemstillinger af pædagogisk og kulturanalytisk karakter, der er forbundet med udøvelse, formidling og organisering af friluftsliv i det moderne samfund. Undervisningsform Undervisningen er overvejende projekt- og problemorienteret med forelæsninger, gruppeøvelser, studenteroplæg samt vejledning Indhold: Undervisningen er baseret på tilegnet praktiskpædagogisk og kulturanalytisk viden fra semester. Undervisningen vil bestå af emner som fx.: - Soloturen oplevelser og udfordringer i det enkle friluftsliv - Nyere former for friluftsliv fx. adventure race organisering, pædagogik og legitimering - Sikkerhedsaspekter ved tilrettelægning og gennemførelse af forskellige former for friluftsliv - Active living som ny trend i kropskulturen og friluftslivet - Friluftsliv i byens rum - opfattelser, værdier og natursyn i relation til urbane rum og kulturlandskaber - Et historisk, kulturanalytisk og internationalt perspektiv på friluftsliv i Danmark

32 Side32 Uddybning af modulet Kurset er struktureret omkring tre problemorienterede projekter: Det enkle friluftsliv alene i naturen Adventure race organisering og formidling Friluftsliv i byen innovation og implementering Uddybning af plan for de enkelte elementer: - Kurset starter med et 2-dages teoriseminar, hvor målet er at lægge en fælles ramme og diskutere overordnede og gennemgående teoretiske temaer i relation til friluftsliv, fx. historie/udvikling, sociologi, natursyn. Seminaret gennemføres som et eksternat med friluftsmæssig transport (fx. havkajak) og overnatning ude. - Det enkle friluftsliv alene i naturen. I mindre grupper planlægges en 3-dages vandretur med fokus på det enkle friluftsliv og med vejledning som pædagogisk metode. Som en del af turen og knyttet til teorier om solo og adventure therapy skal alle være alene i naturen i 24 timer. Turen bearbejdes ift. valgte læringstemaer og i forhold til personlig oplevelse og pædagogiske muligheder. - Adventure race organisering og formidling. Målet er at planlægge, gennemføre og evaluere et AR-arrangement for en ekstern gruppe, fx. efterskole- eller højskoleelever. Forløbet inkluderer teoretiske oplæg om adventure racing som bevægelseskultur og pædagogisk praksisform, rekognoscering, udvikling og afprøvning af aktiviteter, planlægning og afvikling af et adventure race - Friluftsliv i byen innovation og implementering. Modulet knytter an til teorier om active living og omgivelsernes betydning for sundhed. Ideen er at gennemføre et projekt hvor et særligt område bliver genstand (case) for fysisk udvikling med henblik på at optimere mulighederne for friluftsliv, active living og sundhedsfremme. Projektet gennemføres i samarbejde med en ekstern partner, fx. Odense Kommune og afsluttes med et seminar hvor ideer præsenteres og diskuteres. Litteratur Bendtsen, Andkjær, Ejby-Ernst: Friluftsliv, Natur, samfund og pædagogik. Munksgård 2009 (grundbog) Hertil kommer udvalgte artikler, rapporter og hjemmesider Fast pensum vil have et omfang på i alt ca. 600 sider. Dertil kommer relevant litteratur, der inddrages i forbindelse med projektarbejde. Prøver Læringsprøve: - Fremmøde/mødepligt. Afsluttende Prøve: - Kombineret prøve med intern censor og karakter efter 12-skalaen. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Modulansvarlig Søren Andkjær

33 Undervisere - Søren Andkjær - Jens Troelsen - Jan Arvidsen - Karen Dalgård Side33