STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED

Transkript

1 Side1 STUDIEGUIDE FOR FÆLLESFAG OG FÆLLES VALGFAG PÅ 2. STUDIEÅR BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT OG SUNDHED OPDATERET 13. JANUAR 2011 (KM)

2 Side2 F1: FYSIOLOGI OG STATISTIK... 4 PLACERING OG OMFANG...4 SÆRLIGE FORHOLD...4 FORMÅL...4 KOMPETENCEMÅL...4 UNDERVISNINGSFORM...4 INDHOLD...4 UDDYBNING AF MODULET...5 TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING...5 LITTERATUR...5 EKSAMEN...6 NØGLEPERSONER I MODULET...6 MODULANSVARLIG...6 UNDERVISERE...6 F2: HUMANISTISK OG SAMFUNDSVIDENSKABELIG IDRÆTSTEORI OG FORSKNINGSMETODER... 7 FORMÅL:...7 PLACERING:...7 OMFANG:...7 OVERORDNEDE MÅL:...7 KOMPETENCEMÅL:...7 TEORETISK, AKADEMISKE KOMPETENCER:...7 UNDERVISNINGSFORM OG ORGANISATION:...8 PRØVER: LÆRINGSPRØVER: AFSLUTTENDE PRØVE: KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET: ANBEFALET LITTERATUR: NØGLEPERSONER I MODULET: MODULANSVARLIG: UNDERVISERE: F3: VIDENSKABSTEORI OG ETIK PLACERING OG OMFANG: FORMÅL: KOMPETENCEMÅL: PRØVER: AFSLUTTENDE PRØVE MODULANSVARLIG OG UNDERVISER: FÆLLES VALGFAG FV1. TEAMUDVIKLING, TEAMCOACHING OG PRÆSTATIONSOPTIMERING FORMÅL OMFANG PLACERING KOMPETENCER Færdigheder Viden MODULETS LÆRINGSFORUDSÆTNINGER SUCCESKRITERIER MODULETS OVERORDNEDE STRUKTUR OG INDHOLD... 22

3 Side3 Turneringsstruktur Praksisbaseret forskning Begrebs og samtalestruktur Central Begrebsmodel Læringsstruktur Analyse og læringsmodel Indholdsplan og arbejdsbelastning PRØVER Læringsprøver Afsluttende prøve Krav til beståelse af modulet: Uddybende om projektarbejdet og det skriftlige produkt Det mundtlige forsvar FAGANSVARLIG Andre undervisere på modulet FV 2: BEVÆGELSESLÆRING PROCESSER OG ANALYSER PLACERING OG OMFANG SÆRLIGE FORHOLD FORMÅL KOMPETENCEMÅL UNDERVISNINGSFORM INDHOLD: UDDYBNING AF MODULET LITTERATUR EKSAMEN MODULANSVARLIG UNDERVISERE FV 3: FRILUFTSLIV, EKSTREMIDRÆT OG ACTIVE LIVING PLACERING OG OMFANG: FORMÅL KOMPETENCEMÅL UNDERVISNINGSFORM INDHOLD: UDDYBNING AF MODULET LITTERATUR EKSAMEN MODULANSVARLIG UNDERVISERE... 32

4 Side4 F1: Fysiologi og statistik Placering og omfang Modulet er placeret på 2. studieår, 1. kvarter. 7 ECTS. Særlige forhold Modulet er obligatorisk for 2. år af bacheloruddannelsen. Formål Formålet med modulet er at den studerende opnår specifik viden om menneskets fysiologi ind for områderne: A) Hormoners opbygning, sekretion, funktion og regulering. B) Næringsstoffernes fordøjelse, aflejring og omsætning. C) Energiomsætningens regulering i hvile og under arbejde. Derudover indeholder modulet et statistikkursus hvor det er formålet, at den studerende tilegner sig specifikke færdigheder i at anvende og fortolke statistiske data. Kompetencemål Professionskompetencer Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende inden for fysiologien kunne: redegøre for Hormoners opbygning, produktionssted, sekretionsmekanismer, funktion og regulering (niveau 2). redegøre for næringsstoffernes fordøjelse, omsætning og aflejring (niveau 2). redegøre for energistofskiftet og dets regulering i hvile og under arbejde (niveau 2). Ved modulets afslutning skal den studerende inden for statistik kunne: Definere, vurdere og fortolke de mest almindelige effektmål (niveau 3). Forklare betydningen af et konfidens interval (CI) (niveau 2). Definere og forklare en p-værdi (niveau 2). Sammenholde effektmål og CI med en p-værdi og kunne drage en valid konklusion (niveau 3). Undervisningsform Modulet tager udgangspunkt i forskningsbaseret teori indenfor fysiologi og arbejds/træningsfysiologi samt i anvendt statistik. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og holdundervisning med teoretiske oplæg, løsning af opgaver og diskussioner. Opgaver vil være udformet af undervisere og udleveret således at de studerende skal møde med forberedt oplæg til holdundervisning. Holdene skal fremlægge for hinanden samt give kritik. Underviser deltager i den afsluttende diskussion for at sikre korrekt forståelse af stoffet samt om nødvendigt give en klar opsummering. Indhold Fysiologi Hormonernes opbygning, sekretion, regulering og funktion. Næringsstoffernes fordøjelse og aflejring.

5 Side5 Energisstofskiftet (næringsstoffernes omsætning) i hvile og under arbejde. Statistik Summary statistik. Statistisk interferens. Simpel analyse af to grupper: kontinuerte data. Simpel analyse af to grupper: binære data. Regressions analyse. ANOVA og styrkeberegning. Uddybning af modulet 12 dobbeltforelæsninger og 4 hold baserede undervisningsforløb. Detaljeret læseplan findes på E-learn ved semester start. Tidsplan for og opbygning af undervisning Lektion 1 Energiomsætning, basale mekanismer og energisystemer 2 Energilagre og deres omsætning: kulhydrat, fedt og protein 3 Energiomsætningen under arbejde 4 Optimering af væske og energi indtag før, under og efter fysisk aktivitet 5 Introduktion til statistik A Holdundervisning på baggrund af opgaver stillet af underviser i ovenstående områder 6 Næringsstofferne og deres fordøjelse 7 Næringsstoffernes omsætning og aflejring 8 Det endokrine system: hormoners kemiske opbygning, sekretion og virkemåde B Holdundervisning på baggrund af opgaver stillet af underviser i ovenstående områder 9 Hormon sekretionens reguleringsmekanismer 10 Hormon sekretionens regulering under arbejde C Holdundervisning på baggrund af opgaver stillet af underviser i ovenstående områder 11 Deskriptiv statistik og statistisk interferens 12 Sammenligning af to grupper ved kontinuerte data og korrelation og regression analyser D Holdundervisning på baggrund af opgaver stillet af underviser i ovenstående områder Litteratur Til fysiologi er grundbøgerne Menneskets Fysiologi af Bente Schibye og Klaus Klausen samt Exercise Physiology. Energy, nutrition & human performance, seventh edition af William D McArdle, Frank Katch, Victor L. Katch, der også anvendes i modul 5. Til statistikforløbet bliver grundbøgerne: Johansen K. Basal sundhedsvidenskabelig statistik, begreber og metode. 1 ed. København: Munksgaard, Danmark, Juul S. Epidemiologi og Evidens. Munksgaard Danmark 2004.

6 Side6 Eksamen 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig Ulrik Frandsen, lektor, ufrandsen@health.sdu.dk Undervisere Lars Østergaard, PhD studerende, lostergaard@health.sdu.dk Per Kjær, lektor, pkjaer@health.sdu.dk Kurt Jensen, lektor, KJensen@health.sdu.dk

7 Side7 F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder Formål: Idræt som aktivitet har længe været centralt placeret som problemløser i forhold til en række samfundsmæssige problemer. I disse år ikke mindst i forhold til sundhed og overvægt, for få år siden ofte som anvendt pædagogisk middel i bred forstand. Hvad idræt reelt kan eller ikke kan bruges til, er der og har der været mange meninger og myter om. Mange projekter er således sat i søen, og mange af dem har det til fælles, at deres (oftest gunstige) resultater f.eks. ikke er blevet evalueret. Modulets overordnede formål er også i kombination med senere moduler af lignende karakter - at sætte den studerende i stand til kritisk at kunne anvende metodiske og teoretiske problemstillinger indenfor området humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsteori såvel under som efter idrætsstudiet på IOB. Den studerende skal herunder kunne inddrage relevante metoder og teorier i problemorienterede analyser indenfor idrættens område og kunne indsamle, bearbejde, analysere og præsentere empirisk materiale. Det er således målet, at modulet samlet set kan kvalificere den studerende til selvstændigt eller i samarbejde med andre at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere, realisere og evaluere kvalitative og/eller kvantitative undersøgelser indenfor idrætsteoretiske områder af humanistisk-samfundsvidenskabelig karakter. Placering: 2. studieår, 2. kvarter. Modulet er obligatorisk for studerende på 2. år af bacheloruddannelsen. Omfang: 7 ECTS svarende til 196 arbejdstimer for den studerende. De dækker perioden: uge til uge og fordeles med 8 uger á ca. 20 arbejdstimer samt ca. 36 tim. til eksamen i uge Overordnede mål: At den studerende opnår viden om, hvorledes idrættens historiske og samfundsmæssige problemstillinger kan analyseres og diskuteres i forhold til såvel en kvantitativ som en kvalitativ tilgang. Kompetencemål: Teoretisk, akademiske kompetencer: Ved afslutningen af forløbet skal den studerende kunne: Redegøre for og diskutere forholdet mellem historie og samfundsteori (niveau 3) Anvende og begrunde en historisk-kildekritisk og en samfundsvidenskabelig tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3) Anvende og begrunde en kulturanalytisk og figurativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3) Anvende og begrunde en kvantitativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3)

8 Side8 Anvende og begrunde en kvalitativ tilgang til idrætten i samfundet (niveau 3) Undervisningsform og organisation: Modulet tager udgangspunkt i humanistiske og samfundsvidenskabelige analyser og teorier med særligt fokus på idrættens historiske og samfundsmæssige problemstillinger samt forskningsmetoder i tilknytning hertil. Modulet er bygget op omkring anvendelse og diskussion af kvalitativ og kvantitativ forskningsmetode. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med teoretiske oplæg, øvelser, løsning af opgaver og diskussioner Forløbets indhold Rammerne: Nedenstående forløb består af: a) 8 forelæsningslektioner (3 forelæsninger á 2 lektioner og 2 forelæsninger á 1 lektion) b) 32 holdlektioner pr. hold (disse er lagt i moduler á 4) c) 8 arbejder selv lektioner i forbindelse med øvelsesopgave I alt: 48 lektioner pr. hold. Den anførte litteratur (se nedenfor under de respektive lektioner) forventes læst fra gang til gang. Da forløbet i princippet tager udgangspunkt i PBL med dertil hørende meget selvstændigt arbejde på baggrund af anførte tekster, kan det imidlertid forekomme, at der til enkelte undervisningsgange skal læses et meget stort antal sider. Til gengæld vil der være andre undervisningsgange, hvortil der ikke skal læses nye tekster. Der er enkelte lektioner, hvor litteraturen endnu ikke er valgt. Den vil blive oplyst senest 3 uger før den skal benyttes. I faget benyttes følgende grundbøger, der bedes anskaffet: Erik Jørgen Hansen & Bjarne Hjorth Andersen: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag, 2.udgave (el. nyere) Steinar Kvale: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, Desuden benyttes en række tekster. Disse vil være at finde på e-learn, hvor de er placeret i: Humanistisk og samfundsvidenskabelig kvalitativ og kvantitativ idrætsteori og forskningsmetoder Indledning: 0: Introforelæsning (1 lektion): (Hold E, F, G, H), (JT og PJ)

9 Side9 Studieguiden og forløbets indhold og struktur gennemgås Hvad er kvalitativ og kvantitativ forskning? Litteratur: - Studieguiden - Vilmer Andersen og Peter Gamdrup: Forskningsmetoder I: Heine Andersen (red.) Videnskabsteori og metoder, København 1994 (s.58-79) - Laila Launsø og Olaf Rieper: Forskning om og med mennesker, København 2000 (s.13-35) - Erik Jørgen Hansen & Bjarne Hjorth Andersen: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag (s ). - Steinar Kvale: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2008 (s.15-26). Tema I: Gennemgang og anvendelse af udvalgt kvalitativ teori og metode 1: Forelæsning (2 lektioner): (Hold E, F, G, H), (JT og PJ) Søren Damkjærs idrætsanalysemodel fremlægges Case: Køn og sexualitet (JT) og Skoleidræt gennemgås. Undervejs i gennemgangene relateres udover Søren Damkjærs model også til historiske og samfundsvidenskabelige begreber, der er relevante for modellen, forløbet og cases. F.eks.: - kilder, kildekritik, historiebegreb - normer, roller, aktivitet - samfund, individ, aktør, institution - kontekst, regime, praktik Litteratur: - Søren Damkjær: Bevægelseslege, I: Idrætshistorisk Årbog 1991 (NB: kun s ) - Søren Damkjær: Det sociologiske idrætsbegreb (upubliceret) - Knud Knudsen: Historisk sociologi og historie I: Den Jyske Historiker, Århus 1998 (nr. 80), (Uddrag fra s (12 s.)) Zygmunt Bauman & Tim May: At tænke sociologisk, København 2001 (s. 9-25) - Klaus Heinemann: Grundbog i idrætssociologi, Forlaget DUO 1983 (s ) - Per Jørgensen: Idræt i gymnasieskolen ca (upubliceret, 37 s.) - Jan Toftegaard Støckel: Køn og sexualitet, upubliceret artikel (10 sider) 2: Holdtimer (4 lektioner): (E, 8.11.), (F, 9.11.), (G, ), (H, ) (PJ) Repetition af historie, sociologi og konfigurationsanalyse samt undersøgelse af forholdet mellem historie og sociologi (Oplæg fra PJ, max. 30 min.) De studerende arbejder selv med analysemodellen og begreberne i forhold til andre cases (som I selv vælger) end de to fra forelæsningen ( Køn og sexualitet og Skoleidræt ) De studerende arbejder med modellen, Grav-hvor-du-står, efter en kort præsentation

10 Side10 De studerende arbejder med konstruktion af interviewguide efter kort præsentation. Inklusive etiske overvejelser. Spørgsmålene rettes mod Forældres/bedsteforældres idrætsvaner og erfaringer fra dengang de var unge og skal bruges til et miniprojekt til den følgende uge I grupperne interviewer man hinanden (pilotprojekt) og afprøver derved interviewguidespørgelisterne Aftaler om gruppearbejdet og dets forløb til den følgende gang (uge 46) Litteratur: - Per Jørgensen (m.fl.): Grav hvor du står I: Idræt og historie, København, 1986 (s ) - Steinar Kvale: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2008 ( ). - Erik Jørgen Hansen & Bjarne Hjorth Andersen: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag (s ). 3: Holdtimer (4 lektioner): (E, ), (F, ), (G, ), (H, ) (JT) Resultaterne fra de respektive interview af forældre/bedsteforældre bearbejdes i grupperne Hvor befinder resultaterne sig i forhold til analysemodellens niveauer Hvilke historiske og sociologiske begreber er blevet inddraget? Forslag til en ny problemformulering konstrueres i grupperne. Det er meningen, at der skal arbejdes videre med den interviewundersøgelse, der er lavet. Redegør for brug af analysemodel og inddragelse af begreber. Opsamling Litteratur: - Steinar Kvale: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2008 (kap 5, 6,8,11) 4: Forelæsning (2 lektioner): (Hold E, F, G, H), (PJ), (10-12 i U?) (PJ) Kulturanalyse Konfigurationsanalyse Analysemuligheder med udgangspunkt i Skoleidræt-casen skitseres Litteratur: - Verner Møller: Sundhed og Idræt, Odense 1999 (s.17-37) - Søren Andkjær: Kultur og kulturanalyse uddrag af ph.d.- afhandling: Friluftsliv i Danmark Unges deltagelse i organiseret friluftsliv set i kulturelt perspektiv (upubliceret, 2008), (Uddrag fra s ) - Konfigurationsanalyse: Repetition fra modul 2 (tekst udleveres) 5: Holdtimer (4 lektioner): (E, ), (F, ), (G, ), (H, ) (PJ) Øvelse i anvendelse af kulturanlyse og konfigurationsanalyse Opsamling

11 Side11 Litteratur: - Jerry W. Leach: Structure and Message in Trobriand cricket I: Sports et corps en jeu, No: 39 (15 s.), - Arbejdsopgave udleveres 6: Holdtimer (4 lektioner): (E, ), (F, ), (G, 2.12.), (H, 1.12.) (JT) Gruppeopgave (ca. 3 s.): - Fordele ulemper ved kvalitativ teori/metode - Opsamling på hidtidige forløb Eksamensspørgsmål i det hidtidige forløb konstrueres og besvares Litteratur: - Steinar Kvale: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2008 (kap (kun s )). Tema II: Gennemgang og anvendelse af kvantitativ teori og metode samt øvelsesopgave 7: Forelæsning (2 lektioner): (Hold E, F, G, H), (JT og PJ) introduktion til kombinerede forskningsdesigns, med observation som metode. (PJ) Videnskabsteori: Samspillet mellem kvalitativ og kvantitativ teori og metode (JT) Litteratur: - Jens Henrik Olsen: Erkendelsesteori, København 1981 (s.13-26) - Erik Jørgen Hansen & Bjarne Hjorth Andersen: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag (kap 2+3, 20-47). - Hvad børn kan fortælle os Af James Garbarino, Frances M. Stott og medarbejdere ved The Erikson Institute. Oversat af Anders Johansen, Hans Reitzels Forlag, 1997 (s og ) 8: Holdtimer (4 lektioner): (E, 8.12.), (F, 7.12.), (G, 6.12.), (H, 9.12.), (JT) Instruktion/miniforelæsning: - survey exact - det gode spørgeskema og observationsskema - om observation af børn Igangsætning af øvelsesopgave - Opgave: Undersøgelse af børnehave/sfo - Problemformulering. Skal både omfatte det specielle og det generelle - Design af undersøgelse

12 Side12 - Fordeling af opgaver Litteratur: - Erik Jørgen Hansen & Bjarne Hjorth Andersen: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag (kap. 6 s ) 9: Holdtimer (4 lektioner): (E, ), (F, ), (G, ), (H, ) (PJ) Midtvejsfremlæggelse og diskussion af hidtidige forløb/problemer Vejledning Litteratur: - Erik Jørgen Hansen & Bjarne Hjorth Andersen: Et sociologisk værktøj introduktion til den kvantitative metode, Hans Reitzels Forlag kap 7 (s ) - Steinar Kvale: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, 2008 kap 14 (s ) 10: Holdtimer (4 lektioner): (E, ), (F, ), (G, ), (H, ), (JT) Fremlæggelse, behandling, vurdering og diskussion af resultater Litteratur: 11: Holdtimer (4 lektioner): (E, 13.1.), (F, 12.1.), (G, 11.1.), (H, 10.1.) (PJ) Samlet opsamling på teori, metode Vurdering af om læringsmålene er nået Forslag til eksamensspørgsmål (grupper) og diskussion af forslag til besvarelse Litteratur: Afslutning: 00: Afslutningsforelæsning (1 lektion): (Hold E, F, G, H), (JT og PJ) Eksamensforberedelse (48 timers skriftlig individuel opgave) Prøver: Undervisningen i humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori baserer sig på at den studerende har tilegnet sig et tilfredsstillende niveau i de humanistiske og samfundsfaglige fagområder på basisåret

13 Side13 Læringsprøver: I undervisningen skal udføres en øvelsesopgave, der skal godkendes af underviseren. Afsluttende prøve: 48 timers skriftlig, individuel hjemmeopgave. Hjemmeopgaven må fylde max. 15 sider ( enheder) inkl. indholdsfortegnelse, noteapparat og litteraturliste, men ekskl. forside og eventuelle bilag. Bedømmes efter 7 trins skalaen, ekstern censur. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Anbefalet litteratur: Der henvises til den litteratur, der er anført under de enkelte undervisningsgange Nøglepersoner i modulet: Modulansvarlig: Per Jørgensen, pjorgensen@health.sdu.dk Undervisere: Per Jørgensen, pjorgensen@health.sdu.dk Jan Toftegaard Støckel, jtoftegaard@health.sdu.dk

14 Side14 F3: Videnskabsteori og etik Placering og omfang: 3. kvarter på 2. studieår. Modulets omfang er 3,5 ECTS. Særlige forhold: Modulet er obligatorisk for 2. år af bacheloruddannelsen. Formål: At den studerende opnår grundlæggende kendskab til og viden om idræt og sundhedsområdets videnskabelige forankring og positioner samt viden om relevante etiske problemstillinger i relation til idræt og sundhed. Kompetencemål: Teoretiske, akademiske kompetencer. Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Identificere og beskrive de vigtigste videnskabsteoretiske og etiske positioner og deres sammenhæng med idrætsforskningen (niveau 1). Forklare og redegøre for idrætten som interesseområde (niveau 2). Diskutere og analysere relevante etiske problemstillinger i relation til idrætten og idrætsforskningen (niveau 3). Undervisningsform: Modulet er opdelt i to lige store forløb: Videnskabsteori og Etik. I videnskabsteoriforløbet er de overordnede spørgsmål hvordan forskellige former for videnskabelig viden i idrætsfaget er funderet og om denne viden kan siges at være sikker og objektiv. Der arbejdes med vidensgrundlaget i naturvidenskaben og humaniora. Endvidere introduceres til forskellige opfattelser af forholdet imellem bevidsthed og krop. Det etiske forløb består af fire uger med introduktion til etikkens grundpositioner og anvendelse af disse. Delen omhandler grundlæggende klassisk metaetik, normativ etik og anvendt etik. Den anvendte etik omhandler dels idrætsforskningsmæssige

15 Side15 problemstillinger, dels etik og moral i idræts- og sportspraksis. Undervisningen veksler imellem fælles forelæsninger og holdtimer med oplæg, diskussioner og løsning af opgaver. Opbygning af undervisningen: Uge Indhold 5 Introduktion til Videnskabsteorien: Hvad kan vi vide med sikkerhed? Induktionsproblemet og Kausalitet 6 Mulighed for løsning af induktionsproblemet. Falsifikationsteorien. 7 Videnskab forstået som strukturer. Kuhns paradigmeteori. 8 De humanistiske fags videnskabsteori. Hermeneutik. 9 Introduktion til moral og etik. Om kristendommens moral og sportens moral. 10 Konsekvensetik: Nytte- og dydsetik. Anvendt etik: Boksning. 11 Pligtetik og konkurrencens etik. Anvendt etik: Forbedringen af mennesket. 12 Idrættens etik. Om fairplay og den udviklende modstand i sport og idræt. Arbejdsbelastning: Nedenstående tabel viser fagets temaer og omfang. KT er forkortelse for konfrontationstimer, dvs. holdtimer og forelæsninger. AT er forkortelse for arbejdstimer, dvs. det samlede antal timer faget indeholder inkl. konfrontationstimer, forberedelse, gruppearbejde og eksamen.

16 Side16 Videnskabsteori og Etik KT AT Generel videnskabsteori og filosofi De humanistiske fags videnskabsteori 4 9 Normativ etik og metaetik 8 18 Anvendt etik 8 18 Gruppefremlæggelser 0* 3 Eksamen 3 23 I alt *: Gruppefremlæggelser timer er inkluderet i holdtimerne og tæller derfor ikke som konfrontationstimer. Uddybning af modulet: Modulet indeholder 7 forelæsninger og 8 holdtimer. Litteratur i modulet: Kompendiet Idrættens Videnskabsteori og Etik Kan købes i boghandelen på SDU. Udleveret materiale til timerne. Ekstramateriale fra e-learn. Prøver: Afsluttende prøve Bunden skriftlig 3 timers prøve med hjælpemidler. Såfremt det er praktisk muligt, er det tilladt at skrive opgaven på P.C. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur. Modulansvarlig og underviser: Niels Kristian Hansen Skovmand nskovmand@health.sdu.dk

17 Side17 Læseplan: Uge Læsning 5 Forelæsning: Introduktion til videnskabsteori. A.F. Chalmers: Hvad er Videnskab?, kap. 1: Induktivisme: Videnskabelig erkendelse udledt af erfaringen Johannes Sløk: Moralen der blev væk, s Holdtime: Forklaringsteori og Induktionsproblemet. A.F. Chalmers: Hvad er Videnskab?, kap 2: Induktionsproblemet 6 Forelæsning: Falsifikationismen. A.F. Chalmers: Hvad er Videnskab?, kap. 4: Falsifikationismen Holdtime: Laktats rolle i muskeltræthed. Gruppeoplæg (alle 3 artikler): Brooks, G. A. (2001): Lactate doesn t necessarily cause fatigue: why are we surprised?, Journal of Physiology (2001) 536.1, s. 160 Overgaard, Nielsen, Paoli (2001): Protective effects of lactic acid on force production in rat skeletal muscle, Journal of Physiology (2001) 536.1, s Journal of Applied Physiology - Point: Counterpoint 7 Forelæsning: Teorier forstået som strukturer. A.F. Chalmers: Hvad er Videnskab?, kap 8: Teorier forstået som strukturer: 2. Kuhns Paradigmer Bo Jacobsen: Hvordan lærer man at forske?, s Holdtime: Om den ekspressive idræt (i modsætning til den videnskabelige). Gruppeoplæg (begge tekster): Preben Astrup: Idræt skal fortælles fremad Preben Astrup & Johan Borghäll: Den umoralske krop 8 Forelæsning: De humanistiske fags videnskabsteori. Mogens Pahuus: Hermeneutik Torben Rasmussen: Tvetydighedens filosofi Holdtime: Dualismer i idrætten. Gruppeoplæg: R. Scott Kretchmar: Mind-Body Dualism

18 Side18 9 Forelæsning: Introduktion til etik Albert Camus: Hvad jeg skylder fodbolden. Jørgen Husted: Relativisme og egoisme (s ). Holdtime: Er sportens moralske grundlag kristent eller ukristent? 2 gruppeoplæg: Jørgen Husted: Næstekærlighed Verner Møller og Ask Vest Christiansen: Sportens ukristelighed 10 Forelæsning: Konsekvensetik og dydsetik Jørgen Husted og Poul Lübke: Konsekvensetik: Den gode sag Peter Thielst: Konsekvensetik Holdtime: Anvendt konsekvensetik: Bør boksning tillades? Gruppeoplæg: Robert L. Simon: Violence in Sports 11 Forelæsning: Pligtetik og konkurrencens etik Jørgen Husted og Poul Lübke: Pligtetik: Den gode vilje Jan Boxill: The Ethics of Competition Holdtime: Anvendt etik. Morten Dige: Det designede menneske og det gode liv 12 Holdtimer i idrætssal: Anvendt etik i idræt. Erik Juul: Kampens Etik. Anvendt litteratur: Videnskabsteoridelen: Astrup, Preben og Borghäll, Johan (1998): Den umoralske krop I: Tidsskrift for Idræt, 63. årg., nr. 4, Dansk Idrætslærerforening, Århus. Brock, Steen (2007): Elitesportens Virkelighed, Århus Universitetsforlag. Chalmers, A.F. (1995): Hvad er videnskab?, Gyldendalske Boghandel. Collin, Finn og Køppe, Simo (red.) (2003): Humanistisk Videnskabsteori, DR Multimedie Jacobsen, Bo (2001): Hvad er god forskning?, Hans Reitzels Forlag.

19 Side19 Kretchmar, R. Scott (2005): Practical philosophy of sport and physical activity, 2nd edition, Human Kinetics. Okasha, Samir (2002): Philosophy of Science - A Very Short Introduction, Oxford Rasmussen, Torben Hangaard (1996): Kroppens Filosof, Semi-forlaget, Brøndby. Sløk, Johannes (1993): Moralen der blev væk, Centrum. Etikdelen: Boxill, Jan (red.) (2003): Sports Ethics, Blackwell. Christensen, Peter & Stjernfelt, Frederik (red.) (2002): Fodbold! Forskellige forfattere om fænomenet fodbold, Gyldendal. Christiansen, Ask og Møller, Verner (2007): Mål, medicin og moral, Syddansk Universitetsforlag. Husted, Jørgen og Lübke, Poul (2001): Politikens Filosofihåndbog, Politikens Forlag A/S Husted, Jørgen (2005): Etik, moral og værdier, 2. udgave 2006, Philosophia, Århus. Jardins, Joseph R. Des (1996): Environmental Ethics, 3. edition, Wadsworth Jensen, Jens-Ole og Sørensen, Jan Kahr (red.) (2005): Idræt i perspektiv, Systime A/S Morgan, William J. (2007): Ethics in Sport, 2. edition, Human Kinetics Thielst, Peter (2006): Det gode - etik og moral, Det lille Forlag.

20 Fælles valgfag Side20

21 Side21 FV1. Teamudvikling, teamcoaching og præstationsoptimering Formål Modulets formål er 1) at den studerende tilegner sig viden om processerne bag og forudsætninger for præstationer i eliteboldspil og 2) opnår færdigheder i at reflektere over, planlægge, udvælge og anvende hensigtsmæssige værktøjer og strategier til at lede og optimere præstationer på teams uanset kontekst. Omfang 10 ECTS svarende til 280 arbejdstimer Placering 2. studieår, 4. kvarter Kompetencer Grundlæggende er faget kendetegnet ved at arbejde meget på kompetenceplan (se analysemodellen s. 6). Det betyder f.eks. at der i denne studieguide ikke indgår en lang liste af specifikke læringsmål. Tanken er netop, at i som studerende ved at arbejde på kompetenceplan også opnår forskellige kvalifikationer som ikke nødvendigvis er givet på forhånd. En vigtig ting ved denne tilgang er dog, at det kræver at du som studerende bruger tid på at sætte dig ind i faget og forsøger at forstå dets fulde kompleksitet. Ved afslutningen af faget har den studerende følgende situative færdigheder: Færdigheder Organisere og deltage i teamudviklingssamtaler (TUS) Deltage i teamets værdifællesskab og organisere og håndtere dets kommunikationsprocesser både internt og eksternt Reflektere over egne styrker og svagheder indenfor forskellige arenaer (socialt, mentalt, teknisk, taktisk, fysisk) og anvende denne viden til at præstere i kamp som individ og team. Reflektere over og anvende systemiske procesværktøjer, begrebsapparat og coachingprincipper som styringsredskab i teamudviklingsprocesser i eliteboldspilmiljøer Planlægge og gennemføre funktionel boldspilstræning i forbindelse med udvikling af fysiologiske præstationsparametre Ved afslutningen af faget har den studerende følgende situative viden: Viden beskrive, analysere, diskutere og formidle viden om teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. (Dette kompetencemål er helt centralt og testet særligt til eksamen) Analysere og vurdere teamets kompetencer og udvikle hensigtsmæssige trænings og kampstrategier i forhold til at præstationsoptimere teamet som helhed Analysere fysiske arbejdskrav i udvalgte boldspil og vurdere spilleres fysiologiske profil i forhold til arbejdskravene i eliteboldspil. Vurdere anvendeligheden af forskellige fysiske test og træningsprincipper for eliteboldspillere og gennemføre disse i praksis. Modulets læringsforudsætninger Modulet bygger videre på meget af den kunnen den studerende indtil videre har opbygget på studiet. Derfor er der naturligvis også forskellige forventninger til studerende fra de forskellige retninger. Grundlæggende er der dog følgende forventninger til jer: Kan deltage i boldspilskampe og redegøre for disses særkende. Kan Indgå i teamarbejde og deltage i reflekterende processer i boldspil.

22 Side22 Kan deltage i og redegøre for forskellige boldspilstaktikker og indgå i udviklingen af sådanne. Kan udvikle spil og aktiviteter i forhold til specifikke mål og målgrupper I forhold til hvilken retning den enkelte kommer fra er der en forventning om, at man har udviklet særlige kompetencer til enten at 1) reflektere over og anvende humanistiske-samfundsvidenskabelige vidensformer i udviklingsprocesser, eller 2) at reflektere over og anvende naturvidenskabelige vidensformer i udviklingsprocesser. Succeskriterier For at modulet opleves som en succes, er der nogle væsentlige indstillingsparametre som har betydning for din læring og teamets succes generelt: At den studerende indstiller sig på at lege med, på den alvorlige leg som sporten tilbyder. Dvs. lege med på alvoren om, at det jævnfør sportens kode handler om at vinde og dermed også om, at optimere på alle de parametre der kan optimeres, samtidig med at man accepterer at det er en leg. Vi skal altså lege med kampen. At den studerende indstiller sig på et intensivt forløb, hvor selvdisciplin, planlægning og teamdedikation har afgørende betydning for både din og andres læring. Der er altså en større grad af afhængighed af hinandens indsats i dette forløb i forhold til læringsudbyttet, sammenlignet med andre moduler. Derfor er der også høje forventninger til fremmøde og aktiv deltagelse. Modulets overordnede struktur og indhold Uge Projektuge - Eksamensuge Uge 1 (15) - Intro + Research Light Uge 2 (16) - Teaminddeling - Træningsuge Uge 9 Turneringsrunde Teamudviklingsforløbet i ugeoversigt Uge 3 (17) Turneringsrunde 1 Uge 8 træningsuge Uge 4 (18) Turneringsrunde 2 Uge 7 (21) Turneringsrunde 4 Uge 6 (20) Turneringsrunde 3 Uge 5 (19) træningsuge Figur 1. Teamudviklingsforløb

23 Side23 Turneringsstruktur Modulet er struktureret som en boldspilssæson, hvor de studerende, alt efter antal tilmeldinger, inddeles på 4 teams som møder hinanden 2 gange i turneringen i alt 6 kampe pr. team, i spillet basketball. Halvvejs i sæsonen er der en draft kendt fra Amerikanske ligaer - hvor spillere købes og sælges af de forskellige hold. Tanken er her, at lege med virkeligheden, således at de studerende får mulighed for at arbejde med, håndtere og udfordre sportens inkluderende og ekskluderende principper. Hvordan genopbygger man holdet, når man har mistet en væsentlig spiller, hvem tager så ansvaret? og hvordan definerer man sig på ny som team osv.? Praksisbaseret forskning Modulets struktur er også bygget op over metoden Reseach Light (RL), som er en evidensbaseret metode til praksisbaseret forskning. RL kan på flere måder minde om PBL, men udmærker sig ved i særlig grad, at anvende forskningsinspirerede principper, designs, og dataindsamlingsmetoder i den daglige praksis, for at kunne svare på spørgsmål der udspringer af praksis på måder, der informerer praksis (Epstein 2001) En god cirkel struktur opbygget som en læringsproces. Med andre ord handler RL altså om, at lave små forskningsprocesser på eget team, hvor den viden der opnås, udnyttes både til at opnå viden om teamudvikling, teamcoaching og præstationsoptimeringer og til at udvikle selve teamet. Tesen er, at ved at forholde sig nysgerrigt og reflekterende til egen praksis, bliver i dygtigere som studerende. Det hensigtsmæssige med denne tilgang er at metoden er skabt til at anvendes af praktikere i deres daglige arbejde. Hermed menes, at man i særlig grad retter fokus mod at begrænse og indsnævre dataindsamling mod det væsentlige, samtidig med at man anvender anerkendte metoder. Desuden rettes fokus mod fænomener i hverdagen, dvs. de fænomener som opleves præsente for de studerende og teamet nu og her. Sidst er omdrejningspunktet at den viden der opnås, formidles til eget team og medstuderende. På den måde er hver sekvens mellem turneringskampene bygget op som små team - RL-projekter hvorfor RL altså indgår på flere niveauer. Denne tanke er også inkorporeret i eksamen, hvilket du kan læse mere om under evalueringspunktet. Begrebs og samtalestruktur Med udgangspunkt i ovenstående RL metode, har vi udvalgt en række centrale begreber, som danner rammen om den indholdsmæssige del af modulet. Som nedenstående tabel illustrerer hører der en række udvalgte analyseenheder og metoder med til hvert begreb. Analyseenhederne udspringer af den litteratur der bliver præsenteret i modulet. Hensigten med analyseenhederne er at anvende dem i RL undersøgelserne til for eksempel at udvikle teamets kultur og som omdrejningspunkt i teamudviklingssamtaler. Det skal uddybes, at tabellen er under udvikling, hvorfor den kan se anderledes ud når forløbet starter og sikkert også forandrer sig under selve forløbet, hvor de studerende kan være med til at udvikle den. Pt. mangler der f.eks. de centrale fysiologiske begreber, analyseenheder, metoder og litteratur. Det drejer sig f.ek om det anaerobe arbejde eksempelvis : retningsskift, hop, sprint og det aerobe arbejde som kan karakteriseres som: høj intensivt, intervalpræget med forskellige intervallængder,og restitutionsevne. Der vil gennem forløbet blive arbejdet med forskellige tests (ex med fotoceller, YoYo tests, hoppemåtte, styrke) for at sammenligne basketballs arbejdskravanalyse med spillernes kapacitetsanalyse Dette sammenholdes med litteraturen vedrørende basketball, men tillige med andre boldspil eksempelvis fodbold og håndbold.

24 Side24 Central Begrebsmodel Begreb Analyseenhed Metode Litteratur Kultur/miljø - værdier System Team Kommunikation/ feedbackmønstre Relation (beslutninger) teamcoaching Kompetencer Ressourcer Motivation Indstilling Læringsstruktur Muligheder/begrænsninger Mere/mindre læring Træning/kamp Konkurrence/udvikling Ris/ros Meget/lidt Åben/lukket Verbal/nonverbal Stadier (forming/storming/ norming/performing) Symmetrisk/komplementær Tillid/mistillid Dominans/underkastelse Magt/afmagt Selviagttagelse/fremmediagttagelse Medspiller/modstander Styrker/svagheder Færdigheder/viden Mental/social/fysisk/teknisk/taktisk/ Pædagogisk Team/individ (social/ Indre/ydre Tab/vind Mere læring/mindre læring Resultat/proces/præstation Begyndelse/slutning Ris/ros Udfordrende udsagn - værdibaserede redskaber/coaching 5f modellen Anerkendende strategi Relationelle færdigheder Reflekterende teams konfliktløsning Ability spotting Swot-analyse Målsætninger Videndeling Værdier Forventninger Bekræftelse/skuffelse Slip anerkendelsen løs. Qvortrup hyperkomplekse samfund Teambaserede organisationer i praksis Gamemaster/gameplayer Reinhard Stelter (Wadel Andreasen) (Benedicte Madsen) Teamudvikling i relationer Peter Senge Reinhard Stelter Anerkendende procesøvelser Qvortrup læringsniveauer Hasmenn (indre/ydre) Locke & Latham Tabel 1: Team-analyseenheder (Engell & Hansen, 2010) Modulets læringsteoretiske tilgang tager udgangspunkt i systemteori og fænomenologi, hvor særligt sociologen Niklas Luhmann og læringsteoretiker Lars Qvortrups har været inspirationskilder. Dette betyder bl.a. at vi arbejder med udgangspunkt i fire forskellige læringsniveauer med hvert deres kendetegn mv. Modellen vil blive forklaret i modulet, men som du måske allerede har hæftet dig ved, er de samme farver fra begrebsmodellen anvendt. Dette skyldes at der netop er sammenhæng med de begreber og temaer der tages op og de metoder der anvendes i forhold til hvilket læringsniveau der arbejdes på. Tanken bag forløbet er her, at starte ud med at udvikle kulturen og skabe rammerne for arbejde på de andre niveauer. Dernæst tager vi fat i Teamet osv. Tanken er dog hver uge gennem forløbet at forsøge at inddrage alle læringsniveauer i teamets arbejde. På læringsniveau 1 (blå) arbejder vi når vi beskriver og definerer begreber og deres betydning, eller lærer spillets regler i Basketball eller TUS-samtaler. På læringsniveau 2 (grå) arbejder vi når vi anvender viden (metoder) og færdigheder og sætter dem i spil i praksis. Dette gælder både på banen i træning og kamp og udenfor banen i TUS. På læringsniveau 3 (orange) arbejder vi når vi udvikler og tager fat i relationerne på teamet, løser konflikter og producerer viden og færdigheder til Vi-kultur. Det 4 læringsniveau (grønne) arbejder vi på i fællesskab ved at håndtere spørgsmålet om hvorfor vi gør som vi gør og dermed hele tiden er opmærksom på de grænser der definerer det enkelte team som organisation.

25 Side25 Analyse og læringsmodel Vidensbetegnelse Færdighedsbetegnelse Spørgsmålstyper Læringsniveau Undervisningsformer Ledelses- Former og værktøjer Potentielle effekter Kvalifikationer At lære noget Paratviden - Basal selvreference Isolerede - færdigheder Hvad? klare mål Deduktiv Kontekst adskilt Erfaringsbaseret ledelse/regel og adfærdsledelse Proportionel Kompetencer At lære at lære Situativ viden -refleksivitet Situative færdigheder (Relationelle) Hvordan? kompetence mål Induktiv Opgaveløsning i Kontekst Anvende ledelsesværktøjer i kontekst (hensigtsmæssigt) Eksponentiel Kreativitet At Omlære Systemisk viden - Meta refleksivitet (refleksion) Systemiske færdigheder Hvorfor? systemiske mål (formål) Produktion (abduktiv) Forandringsledelse - Ledelsesteorier Kvantespring Kultur verdensviden Videnskultur Færdighedskultur Almen dannelse Social Evolution Ledelses Kultur Tabel 2: Læringsniveauer (Engell & Hvid Larsen 2008) Paradigmeskift Indholdsplan og arbejdsbelastning uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag kl Forelæsninger. Studerende roterer mellem 1) Fysiologi arbejdskravsanalyse og træningsplanlægning og 2) Psykologi Introduktion til teamudviklingssamtaler, kl forelæsning: Intro til faget, centrale elementer og Research Light undersøgelser igangsættes Kl Træningstid Hal1 -. Fysiske test kl forelæsning. Opsamling på RL og nyt tema kl TUSsamtaler omkring værdier og abilityspotting og arbejdskrav TUS med nyt tema timers forelæsning. Præsentation af Research light produkter Kl Træningstid - lære - hvad er basketball + regler? Kl timer i hallerne. Træningskampe. Fortsættelse af Abilityspotting - lære Basketball at kende K - timer A - timer KL. 8-12: 1. runde turnering i hallerne + efterfølgende evaluering kl timers forelæsning. Opsamling på RL, præsentation og nyt tema kl haltid til træning i hal 2 kl TUS med nyt tema. kl træning i hallerne Kl Turneringsrunde

26 Side26 19 kl timers forelæsning. Kl 8-10 Træning i hal. Kl TUSsamtaler Træning kl turneringsrunde 3 i hallerne kl Draft og forelæsning Tus Træning træning Kl forelæsning kl træning i hal, kl TUS Træning Kl Turneringsrunde forelæsning, træning 8-10 TUS, Træning Kl Turneringsrunde 5 kl træning kl.8-10 TUS, træning Kl Turneringsrunde 6. Kåring af turneringsvinderne Projektuge Projektuge Projektuge Projektuge Projektuge Aflevering af eksamensprojekt, kl ved sekretærerne eksamensuge eksamensuge Mundtlig eksamens konference Mundtlig eksamens Konference 0 30 K og A timer I alt Som det fremgår af ovenstående skema, er der altså planlagt timer af såvel praktisk som teoretisk karakter hver uge. Der er altså en særlig kontinuitet, så det minder om en eliteboldspilskultur med måden at træne og arbejde på. I forhold til arbejdsbelastning starter faget ud med en del læsestof og en mindre undersøgelse. Det er vigtigt, at forstå at teori er basis for en god praksis i dette forløb. Samtidig starter vi tidligt i forløbet med at tale og forberede eksamen, hvorfor arbejdsbelastningen med 60 arbejdstimer reelt set er fordelt ud over ugerne. Det skal i øvrigt nævnes at arbejdsbelastningen afviger alt efter hvilken rolle og position den enkelte studerende indtager på teamet. Prøver Læringsprøver Mødepligt og aktiv deltagelse i undervisning. Afsluttende prøve Kombineret prøve på basis af et projektarbejde. Bedømmes efter 7 skalaen ved intern / ekstern censur. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Uddybende om projektarbejdet og det skriftlige produkt Problemstillingen skal enten rettes mod en fysiologisk problemstilling(er) (præstationsoptimering) eller en humanistisk problemstilling(er) (teamudvikling og coaching). Det handler her om at kunne: Undersøge hvordan fænomener hænger sammen i eliteboldspilsmiljøer!

27 Side27 Undersøge vil sige at søge det der ligger under I skal på sin vis lege forskere. Forventningen er dog ikke ny viden, men evnen til at kunne: Beskrive, analysere, diskutere og formidle viden om teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. På baggrund af problemstillingen indsamles data, som formidles gennem: Aflevering af en skriftlig videnskabelig rapport/artikel. Artiklen må maksimum fylde 12 normalsider (2400 anslag). Relevante dele af pensum inddrages i forhold til den indsamlede empiri fra et eliteboldspilsmiljø. Det mundtlige forsvar Det mundtlige forsvar afvikles som en individuel prøve (30 minutter inkl. Bedømmelse), baseret på en præsentation af artiklen ved en teamudvikling, coaching og præstationsoptimerings konference. Formen ligner således den man ser ved videnskabelige konferencer med oralt 15 minutters præsentation/oplæg (PowerPoint) og ca. 10 minutters diskussion/spørgsmål fra eksaminator og censor. Det handler igen om evnen til at kunne: Beskrive, analysere, diskutere (bl.a. forholde sig kritisk til egne resultater og metode mv.) og formidle viden om teamudviklingsprocesser og præstationsoptimering i eliteboldspilmiljøer. Samlet set tester vi jer altså i dybden og evnen til at forholde jer indgående til projektet. Det forventes at i deltager som tilskuere til de andres oplæg, minimum den dag i selv er på som oplægsholder, da en af de grundlæggende ideer bag eksamensformen er, at den skal være videndelende mellem jer. Fagansvarlig Christian Engell cengell@health.sdu.dk Andre undervisere på modulet Martin Madsen Torben Hansen Carsten Hvid Larsen Rasmus Kaysen Kier Andreas Bolding Christensen martin.madsen@vih.dk thansen@health.sdu.dk chlarsen@health.sdu.dk rasmuskk@gmail.com andreas.christensen@nal-net.dk

28 Side28 FV 2: Bevægelseslæring processer og analyser Placering og omfang 4. kvarter på 2. Studieår Modulets omfang er 10 ECTS svarende til Særlige forhold Modulet er et valgfag på 2. år af bacheloruddannelsen. Formål Formålet med undervisningen er, at den studerende tilegner sig tværfaglige forudsætninger for at kunne begrunde og anvende forskellige læringsparadigmer knyttet til kropslig læring i praksis og teori. Undervisningen sigter bredt mod at give de studerende kompetencer til at undervise i kropslig læring inden for fx gymnasieskolen, idrætshøjskoler, specialidrætsforbund mm., så vel som alment fx. terapeutisk. Kompetencemål Ved afslutningen af faget kan den studerende: Demonstrere de kropslige færdigheder, der har været arbejdet med i undervisningen Anvende og reflektere over læreprocesser knyttet til kropslig læring Beskrive og anvende biomekaniske principper i relation til kropslig læring Reflektere og analysere egne og andres kropslige færdigheder Anvende og begrunde brugen af E-læring og computerbaserede analyseværktøjer i forbindelse med kropslig læring. Målsætningen kan mere specifikt udmøntes i, at den studerende efter undervisningens gennemførelse er i besiddelse af følgende delkompetencer: Faglige kompetencer Den studerende skal kunne forevise og beskrive de kropslige færdigheder, der har været arbejdet med i undervisningen. Den studerende skal kunne udvikle egne og andres kropslige kompetencer inden for udvalgte idrætsdiscipliner. Teoretisk og analytisk kompetence Den studerende skal kunne foretage relevante koblinger mellem praksis og teori knyttet til kropslig læring. Den studerende skal kunne anvende E-læring og computerbaserede analyseværktøjer i forbindelse med kropslig læring. Formidlingsmæssige kompetencer Den studerende skal kunne udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere projekter i læring af kropslige færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner. Den studerende skal kunne anvende og begrunde biomekaniske Motor Learning and Control og læringspsykologiske tilgange til kropslig læring inden for udvalgte idrætsdiscipliner.

29 Side29 Undervisningsform Undervisningen tager udgangspunkt i en lærerstyret undervisningsform, der løber over i en mere åben form med kombinationer af hold-, gruppe-, individuelt og projektarbejde. Det forventes at de studerende herunder bidrager med oplæg. Indholdsmæssigt arbejdes med en tværfaglig tilgang til området, der i størst mulig grad vil integrere praksis og teori. E-læring og computerbaserede analyseværktøjer vil indgå som en væsentlig del af undervisningen. Forløbet struktureres i tre faser: Første fase fokuserer på, at den studerende tilegner sig faglige-, formidlingsmæssige-, teoretiske- og analytiske kompetencer. I praksis arbejdes primært med lukkede færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner fx afsæt, rotation, kast, svømmetag og rytme- bevægelsestiming. Undervisningen bygger videre på de kompetencer den studerende har tilegnet sig tidligere på studiet suppleret med e-læring og computerbaserede analyseværktøjer fx Dartfish, Peakperformance, kraftplatform, goniometer og EMG. Derudover arbejdes der med kognitive og fænomenologiske tilgange til kropslig læring fx læring ved imitation, tavs viden, mesterlærer, den reflekterende praktiker, transfer, motivation og emotion. Anden fase former sig som projektarbejde, hvor de studerende i grupper (3-5 deltagere) arbejder med udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af et selvvalgt projekt knyttet til kropslig læring. Projektarbejdet skal være tværfagligt og tage udgangspunkt i det indhold, der har været arbejdet med i første fase. Projektarbejdet afvikles fortrinsvist med en selvvalgt målgruppe fx i gymnasiet, på en idrætshøjskole, i en idrætsforening. Projektet kan evt. også afvikles internt i gruppens personlige arbejde med kropslig læring. Til projektet knyttes en eller flere af fagets undervisere som vejleder(e). Tredje fase er evaluering af projektarbejdet herunder eksamen. Ved undervisningens start udleveres en detaljeret undervisningsplan, der beskriver rammerne for forløbet, hvordan emnerne vægtes og den rækkefølge disse bliver afviklet i samt de evalueringsformer, der vil blive anvendt. Indhold: Praksis - teoriforløb knyttet til kropslig læring Udvalgte læringsteorier knyttet til kropslig læring Motor-learning Biomekaniske analyser af kropslige færdigheder Effektmålinger knyttet til læreprocesser og kropslig læring under inddragelse af E- læring og computerbaserede analyseværktøjer. Uddybning af modulet Arbejdstimernes fordeling: 10 ECTS (280 arbejdstimer) udmøntet i nedenstående: Konfrontation: 57 timer Forberedelse: 68 timer Opgaver/lab.øvelser: 50 timer Projektarbejde: 100 timer Evaluering/eks. 5 timer Litteratur Kompendiet: Bevægelseslæring processer og analyser Magill, R. A. (2007). Motor learning and control: Concepts and applications (8th ed.). New York: McGraw-Hill.

30 Side30 Eksamen Evalueringen omfatter to dele: a. Tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (tilstedeværelse, aktiv deltagelse samt samt opnåelse af de i målsætningen beskrevne kompetencer). Intern censur. Bestået/ikke bestået. Undervisningsprocesser og -produkter evalueres løbende dels i forhold til de enkelte lektioner og dels i forhold til det samlede forløb. b. En kombineret prøve i forbindelse med evaluering af projektarbejde. Intern censur med mulighed for ekstern censur efter rotation. 7 trins-skala. I denne del af evalueringen lægges der vægt på, at den studerende kan koble praksis og teori og, at man er i stand til at reflektere over disse koblinger i formidlingsmæssige perspektiver. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Modulansvarlig Lars Elbæk Undervisere Jan Christian Brønd, Mathias Ried-Larsen

31 Side31 FV 3: Friluftsliv, ekstremidræt og active living - praktisk-pædagogiske, kulturanalytiske og sundhedsmæssige perspektiver på friluftsliv Placering og omfang: 4. kvarter på 2. studieår 10 ECTS point. Særlige forhold Modulet er et valgfag på 2. år af bacheloruddannelsen. 4. semester, 2 quarter Formål Det overordnede formål med valgmodulet er at forstå moderne friluftsliv som en kulturform i spændet mellem det enkle, det ekstreme og active living. Herudover handler det om at få praktisk-pædagogiske kompetencer til at deltage i, formidle og begrunde friluftsliv for forskellige målgrupper. Kompetencemål Ved afslutningen af faget kan den studerende: - forstå friluftsliv som et bredt kropskulturelt felt med relation til historien, samfundsudvikling og globalisering - tilrettelægge, gennemføre og begrunde tværfaglig undervisning i udvalgte områder indenfor friluftsliv. - diskutere, analysere og vurdere problemstillinger af pædagogisk og kulturanalytisk karakter, der er forbundet med udøvelse, formidling og organisering af friluftsliv i det moderne samfund. Undervisningsform Undervisningen er overvejende projekt og problemorienteret med forelæsninger, gruppeøvelser, studenteroplæg samt vejledning Indhold: Undervisningen er baseret på tilegnet praktiskpædagogisk og kulturanalytisk viden fra semester. Undervisningen vil bestå af emner som fx.: - Soloturen oplevelser og udfordringer i det enkle friluftsliv - Nyere former for friluftsliv fx. adventure race og ekstremidræt organisering, pædagogik og legitimering - Sikkerhedsaspekter ved tilrettelægning og gennemførelse af forskellige former for friluftsliv - Active living som ny trend i kropskulturen og friluftslivet - Friluftsliv i byens rum - opfattelser, værdier og natursyn i relation til urbane rum og kulturlandskaber - Et historisk, kulturanalytisk og internationalt perspektiv på friluftsliv i Danmark