Socialøkonomiske virksomheder og lov om registrering af social økonomiske virksomheder

Transkript

1 Socialøkonomiske virksomheder og lov om registrering af social økonomiske virksomheder

2 PROGRAM -Hvad er en socialøkonomisk virksomhed (SØV) -Hvorfor er der behov for socialøkonomiske virksomheder -Lovgrundlaget i Danmark, Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder (RSV) -Erfaringer fra Danmark og internationalt -Ideer til hvordan der kan etableres SØV i Grønland i et samarbejde med danske SØV og fonde

3

4 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål. Begrebet social i ordet socialøkonomisk skal ikke forstås snævert som socialpolitik, men derimod bredt som samfundsmæssig/samfundsgavnlig/almennyttig. SØV er kan have mange forskellige formål, fx kulturelle, miljømæssige, beskæftigelsesmæssige eller sociale. Ofte tre gange bæredygtighed: Social, miljømæssig og økonomisk

5 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Eksempel: Grennessminde i Taastrup Alle kan noget! Grennessminde har i over 30 år fungeret som bo- arbejds- og uddannelsessted for unge med særlige behov mellem 16 og 30 år. Grennessminde har udviklet sig til en multiarbejdsplads som rummer bl.a. Gartneri, Bageri, Butik, Værksteder, Catering og Dyrehold. Her arbejder de unge og lærer at udnytte deres potentiale. De er så gode at Restaurant Noma tælles blandt Grennessmindes kunder. Arbejdet kombineres med relevant uddannelse (f.eks. STU) og sikrer at de unge kan blive inkluderet. Nogle på det almindelige arbejdsmarked andre på et særligt tilrettelagt arbejdsmarked.

6

7 Socialøkonomi - Indtægter Salg af varer og service (fx cafe, fødevarer, cykelreparation) Salg af afklaringsforløb, virksomhedspraktik, STU mv. Betaling for at levere offentlig service, fx drive børnehave, klubber, posthus Fondsstøtte til opstart/konkrete projekter Støtte fra offentlige puljer til konkrete projekter Støtte fra private fx med materialer, mentor, design eller billige lokaler Frivilligt arbejde

8 Hvorfor socialøkonomi? Bag loven ligger en vision om, at flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer i fremtiden bliver effektivt og hensynsfuldt løst af socialøkonomiske virksomheder til gavn for borgerne og samfundet. Samfundet står overfor en række udfordringer, som lav vækst, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, store globale miljøproblemer og stigende pres på sundhedssektoren. Erfaringer, såvel her i landet som internationalt, viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kan ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den offentlige sektor til sociale forandringer og til at sætte nye og højere standarder for vækst og velfærd. (Indledning til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder)

9 Potentialer for Socialøkonomi?

10 LOVGRUNDLAGET i Danmark Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder Lov om Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder (RSV) trådte i kraft 1. januar Registrering og kontrol af RSV varetages af Erhvervsstyrelsen

11 Hvorfor registrering? Et stempel/mærke som Svanemærket - med statskontrol, der giver tillid Nemmere for samarbejdspartnere både offentlige og private, at se at man overholder kravene Samarbejdspartnere der aflægger CSR-regnskab kan bruge samarbejdet med en RSV i deres CSR-regnskab Noget at måle sig selv op imod, sætte nye og højere standarder Flere og flere kommuner i Danmark lægger strategier og sætter måltal for samarbejde med RSV ligesom fx Århus Kommune har valgt at blive Fair Trade Kommune (Den Ansvarlige Indkøber)

12

13 Lov om Registrering af Socialøkonomiske Virksomheder Loven indeholder følgende hovedpunkter: 1. En ret til at lade sig registrere som»registreret Socialøkonomisk Virksomhed«og en eneret til at anvende den betegnelse, samt en proces for registreringen. 2. Betingelser for at en virksomhed kan lade sig registrere som Registreret Socialøkonomisk Virksomhed. 3. Forpligtelser efter registreringstidspunktet vedr. regnskab, ledelse, overskudshåndtering, m.v., som skal skabe transparens og sikre, at virksomheden lever op til betingelserne for registrering.

14 Lov om RSV 4 og 5: Betingelser for registrering 1. Eget CVR-nummer 2. Virksomheden er hjemmehørende i EU/EØS 3. Virksomheden er ikke en enkeltmandsvirksomhed eller en virksomhed stiftet ved sameje 4. Virksomheden har et socialt formål 5. Virksomheden er erhvervsdrivende 6. Virksomheden er uafhængig af det offentlige 7. Virksomheden er inddragende og ansvarlig i sit virke. 8. Virksomheden håndterer overskuddet socialt.

15

16 Betingelse 4 Socialt formål - 5, stk. 1, nr. 1. Der skal være tale om et almennyttigt socialt/samfundsgavnligt formål. For eksempel: a) Kulturelt b) Miljømæssigt c) Beskæftigelsesmæssigt d) Socialt e) Skabe lokal aktivitet Formålet skal være optaget i virksomhedens vedtægter/stiftelsesdokument. Projektet skal være til gavn for en bred kreds af mennesker. Projektet behøver ikke at være landsdækkende, men formålet må ikke være indsnævret til at begunstige få eller flere personer uden samfundsmæssig interesse. Der kan være tale om et lokalt forankret projekt, hvor man ønsker at sikre beskæftigelsesmulighed, opretholde lokalsamfundet, kultur mv.

17 Afrapporteringskrav - 8 En registreret socialøkonomisk virksomhed skal aflægge årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven og skal mindst følge reglerne for regnskabsklasse B. En RSV skal årligt, i forbindelse med indsendelse af årsrapporten, rapportere specifikationer af følgende: a) Det samlede vederlag m.v. til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt eventuelle vederlag til virksomhedens stiftere og ejere. b) Aftaler indgået med nærtstående parter. c) Likvide midler og andre aktiver, der udloddes eller uddeles af virksomhedens formue. d) Hvis der er udbetalt udbytte, hvorledes indskud er forrentet e) Hvordan virksomheden opfylder sit sociale formål, jf. 5, stk. 1, nr. 1, hvordan den er uafhængig af det offentlige, jf. 5, stk. 1, nr. 3, og hvordan virksomheden er inddragende og ansvarlig i sit virke, jf. 5, stk. 1, nr. 4.

18

19 Erfaringer fra Danmark Det har taget noget tid at udbrede kendskabet til hvad SØV og RSV er. Der er nu 261 RSV er og der kommer hele tiden flere. Det er både nyoprettede virksomheder og eksisterende SØV, der vælger at blive registrerede Nogle starter op med et ønske om at gøre noget socialt, men mangler forretningskendskab. Det er vigtigt med hjælp til at afklare om forretningsideen er bæredygtig

20 Erfaringer fra Danmark - 2 Udsatte borgere får udviklet deres kompetencer og bliver en del af et arbejdsfællesskab Nogle kommer i arbejde på almindelige vilkår Mange kommer i flexjob/skånejob Nogle går videre med uddannelse

21

22

23 Internationale erfaringer SØV er meget udbredt i Sydeuropa, % af samfundsøkonomien er kooperativer og andre slags SØV SØV er ofte mere stabile i krisesituationer, blandt andet fordi en stor del af overskuddet løbende geninvesteres i virksomheden og når det er kooperativer, så er medarbejderne indstillet på at være fleksible i forhold til løn mv. I USA og UK satser der meget på SØV, men det er stadig svært at finde modeller, hvor investeringer giver økonomisk afkast til investorer

24 RSV er i Grønland? Arbejdsløshed Ifølge Grønlands Statistik er lidt over 9% af den samlede arbejdsstyrke registreret som ledige* Ved udgangen af 2017 var fordelingen således på matchgrupper på landsplan: Registrerede arbejdssøgende nationalt efter matchgruppe ** Matchgruppe 2017M12 Pct. Jobklar ,24% Indsatsklar ,42% Midlertidigt passiv 73 2,80% Ikke angivet 14 0,54% I alt ,00% * Greenland in Figures 2017, Opgørelsen er foretaget pba tal ** Statestikbanken: AR AR20/ARXLEDMA.px/table/tableViewLayout1/?rxid=ARXLEDMA %2010:30:26

25 RSV er i Grønland? Arbejdsløshed? Nuuk er støvsuget for kvalificeret arbejdskraft og det er uanset type af jobs og på tværs af alle brancher.* Ved udgangen af 2017 var fordelingen således på matchgrupper i Nuuk: Registrerede arbejdssøgende i Nuuk efter matchgruppe** Matchgruppe 2017M12 Pct. Jobklar 40 8,47% Indsatsklar ,47% Midlertidigt passiv 5 1,06% Ikke angivet 0 0,00% I alt % * Analyse for Rekuretering og kompetencer, For virksomheder i Nuuk, 2. del af Erhv.analysen Sermersooq Business Council ** Statestikbanken: AR AR20/ARXLEDMA.px/table/tableViewLayout1/?rxid=ARXLEDMA %2010:30:26

26 FREMTIDSMULIGHEDER Kalaallit Nunaat Bedre adgang til arbejdsmarkedet for udsatte Opkvalificering og efteruddannelse via RSV Øget professionalisering, højere standarder og flere opgaver der løses via RSV Partnerskaber mellem RSV er og og andre samarbejdspartnere fx. almindelige virksomheder og kommuner. Flere arbejdspladser i yderområderne

27 FREMTIDSMULIGHEDER -2 Kalaallit Nunaat Samarbejde med danske RSV til opstart Mulighed for støtte fra danske fonde i opstartsperiode Mentorstøtte og bestyrelsesmedlemmer fra grønlandske virksomheder til RSV er i Grønland Samarbejde mellem virksomheder og RSV er om fx udnyttelse af restprodukter, transport markedsføring, mv.

28 FREMTIDSMULIGHEDER - 3 Opgaver der i dag ikke kan løses rentabelt af private virksomheder og som er svære at løfte for det offentlige, kan løftes af RSV er med en blanding af indtægter I har viden om de grønlandske forhold, vi har erfaringer fra drift af RSV og sammen kan vi udvikle mulige RSV er i Grønland Måske er der eksisterende lokaler, som kun udnyttes i begrænset omfang og som kan udnyttes af RSV Det er vigtigt med støtte til iværksættere/sociale entreprenører, fx i form af mentorstøtte til at udvikle forretningsplan, evt. kan der opbygges iværksættermiljø med fx fælles bogholder, markedsføring mv. sammen med en eller flere etablerede RSV

29 FREMTIDSMULIGHEDER - 4 Bygder Modvirke affolkning / Uønsket urbanisering via: (Re)etablering af lokal produktion, f.eks. mindre væksthuse Partnerskaber mellem offentlige og private samt Udvikling af fjernløsninger med IT Mulighed for RSV med flere forskellige typer indtægter og evt. også frivillige Medvirke til nytænkning af den måde vi bor sammen på Gentænke deleøkonomi

30

31 Næste skridt? Sammen udvikle ideer og projekter Etablere samarbejder med eksisterende socialøkonomiske virksomheder Forankre information, vidensindsamling mv. Undersøge om der er behov for lovgivning Arbejde for finansieringsmuligheder Evt. indkøbsstrategi både for det offentlige og virksomheder, Den Ansvarlige Indkøber Evt. grønlandsk strategi for SØV?

32

33