Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1

Transkript

1 Praktikopgaven Relationer Øvelsespraktik Periode: 6/ /10-07 Skole og behandlingsinstitution Kanonen Nethe Mia Poulsen Pv07150 Hold G København Socialpædagogisk Seminarium Praktikvejleder: Allan Westergaard Nielsen Praktikansvarlig: Carsten Lauritzen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Emne problemformulering Begrundelse Afgrænsning Metode Kanonen Omsorgsvigt Den tillidsfulde relation Det fælles tredje Episodebeskrivelse 1: Smykker Vurdering Episodebeskrivelse 2: Lektiehjælpen.7 6. Vurdering Diskussion Konklusion Litteraturliste Indledning

3 I min øvelsespraktik har jeg været på Kanonen, som er en skole- og dagbehandlingsinstitution. Min øvelsespraktik har været lidt af en udfordring for mig, da jeg ingen erfaring havde indenfor pædagogisk arbejde i forvejen. På Kanonen har jeg haft mulighed for at få indblik i det pædagogiske arbejde på en special institution, ved at observere børnenes adfærd og sammenspil. Derudover ved at reflektere over den måde børnene samt personalet handler og virker sammen. Der har været en stor forskel på, hvordan jeg så børnene i starten af mit forløb og hvordan jeg ser dem nu. I starten så jeg børnene som almindelige legesyge skolebørn og kunne ikke se hvorfor disse børn ikke kunne fungere i en almindelig skole, men jo længere tid jeg har været på Kanonen, des mere har jeg fået øjnene op for deres adfærd. Nu kan jeg se at disse børn har adfærdsproblemer i forskellige grader og deres adfærdsvanskeligheder kommer af deres egen lave selvværd, usikkerhed og frustrationer. De er tidligt skadede børn af forskellige grader primær af omsorgssvigt eller medfødte lidelser. Jeg har været rigtig glad for at været på Kanonen og altid følt mig velkommen. Jeg har fået en masse gode relationer i bagagen samt erfaring indenfor special børn, behandlingsarbejde og hvordan jeg sætter mine grænser, så de ikke misforstås eller ignoreres. Emne: Relationer Problemformulering: Hvordan skaber jeg en tillidsfuld relation til et omsorgsvigtet barn? Hvordan kan det fælles tredje hjælpe mig med at opnå en positiv relation til det omsorgsvigtet barn? Begrundelse

4 Jeg har valgt at bygge min opgave op omkring emnet omsorgsvigtede børn, fordi det er et meget aktuelt emne på Kanonen og i samfundet. De fleste børn på Kanonen har oplevet et svigt fra forældrenes side og derfor synes jeg, at det er utrolig vigtigt, at man som pædagog skaber en god, tillidsfuld relation til det omsorgssvigtede barn. Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse mig til et omsorgsvigtet barn. Ellers føler jeg at opgaven bliver for bred, da jeg i forvejen bliver nødt til at begrænse mig i teorien om omsorgssvigt, tillid og det fælles tredje. Pigen jeg har med i mine episodebeskrivelser har jeg valgt at kalde Emma, hun er 8 år og har været på Kanonen i 2 år. Emma har mange sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, men er også en intelligent og sød pige. Emma er konstant grænsesøgende og krænkende i sit samvær med de andre børn og kan derfor ikke have den frihed som hun gerne vil have. Når Emma får frihed uden opsyn ender det med, at hun spiller børn ud mod hinanden, laver svigtende aftaler og driller de svageste børn. Metode Jeg vil skaffe mig viden gennem observationer af Emma. Jeg vil finde ud af, hvordan jeg bedst kan få et godt forhold til hende og hvordan man får et tillidsfuld forhold med hende. Jeg ved godt, at 3 måneder ikke er længe nok til, at hun får fuld tiltro til mig, men jeg vil prøve at få en masse gode relationer med hende og se, hvad jeg lærer om hende og mig selv. Jeg vil også bruge litteratur som handler om mine problemstillinger og Nora Lund samt Kari Killén er de oplagte teoretikere, som jeg vil bruge i min opgave. Kanonen Kanonen er et socialpædagogisk dagbehandlingstilbud med tilknyttet

5 specialundervisning for 18 børn i alderen 6-12 år (1 ) Kanonen er inddelt i 3 afdelinger med 6 børn i hver og med en samlet normering på 18 børn. Til hver afdeling er der tilknyttet 2 lærer, 2 pædagoger og evt. en praktikant. Personalet står endvidere af en forstander, stedfortræder, psykolog, socialrådgiver, rengøringsdame, altmuligmand og en kontorassistent. kanonen er ikke specialiseret i en bestemt børnetype eller problematik, men samtlige børn har vanskeligheder med adfærd og socialt samvær. (2 ) Kanonen lægger stor vægt på samarbejde med forældrene og at møde børnene med omsorg og forståelse samt en struktureret og forudsigelig dagligdag. Børnene på Solbakken har alle været på børnepsykiatrisk center for at få stillet deres diagnose. Her er de forskellige diagnoser eller forstyrrelser børnene kan have, samt flere af dem samtidig: ADHD (damp) Tourette Asperger En medfødt lidelse der gør at børn er urolige, ukoncentreret og har svært ved at være sammen med andre børn Adfærdsvanskeligheder Koncentrationsforstyrrelser Indlæringsvanskeligheder Omsorgssvigt Tidligt skadet Omsorgssvigt Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller usigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindrer barnets normale udvikling. (3 ) Omsorgssvigt er en bred betegnelse, der kan være mere eller mindre alvorlig, og være opstået gennem kortere eller længere tid. Den kan også være situationsbetinget eller kronisk. ) (1) S. 1 Solbakkens udviklingsplan ) (2) S. 1 Solbakkens udviklingsplan ) (3) S. 30 Negativ social arv

6 Der findes mange former for omsorgssvigt, groft sagt kan de inddeles i 4 kategorier: Vanrøgt Fysisk overgreb Psykisk overgreb Seksuelle overgreb Jeg vil skrive videre om det psykiske overgreb, da Emma ligger under den kategori. Psykisk overgreb er måske den vanskeligste definerbare af forskellige former for omsorgssvigt. Den kan kort defineres som en kronisk holdning eller adfærd hos forældre eller anden omsorgsgivere, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af, et positivt selvbillede hos barnet. Barnet lever med en kronisk bekymring for, om forældrene vil være i stand til at beskytte det - og sig selv. (1 ) Psykisk overgreb kan både være passivt og aktivt eller begge dele. Ved passiv psykisk omsorgssvigt udsættes barnet f.eks. af understimulering på grund af forældrenes manglende evne til at opdrage og være gode rollemodeller. Forældrene ønsker ikke bevidst at skade barnet, men kan af forskellige grunde ikke løse forældreopgaven. Det kan medføre, at barnet bliver nødt til at tage ansvar for sig selv og/eller søskende samt forældre. Et ansvar som ligger langt væk fra, hvad man skulle kunne forvente sig af et barn på det pågældende alderstrin. De børn bliver betegnet som voksne børn. Aktiv psykisk omsorgssvigt som også kaldes: verbal vold er en samlet betegnelse for overgreb, der ydmyger og nedværdiger barnet, så det i situationen - og over tid - mister sit selvværd. Barnet kan fx gentagne gange blive gjort til grin i andres påhør. Alene trusler om fysisk afstraffelse kan i høj grad være med til at nedbryde barnet. (2 ) Hvis barnet bliver ved med at få verbal omsorgssvigt og opleve negative relationer fra de voksne som barnet kender, ender barnet med at blive usikkert, føle sig alene og blive ulykkeligt. Barnet bliver utrygt. Dette er ensbetydende med, at det ikke kan have tillid til voksne eller generelt til andre mennesker. Det bliver en sandhed, bevist eller ubevist, at det kun kan regne med sig selv. (3 ) Derudover kan barnets sociale kompetencer være belastede af de mange negative relationer og har derfor ikke tillært sig hvordan man kommer i positiv samspil med andre mennesker. Det kan der komme ) (1) s. 50 Omsorgssvigt er alles ansvar ) (2) s. 33 Negativ social arv ) (3) s. 20 Når jeg er lille - om tidligt skadede børn

7 mange forskellige adfærdsproblemer ud af, fx negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, søger konstant bekræftelse, er konstant grænsesøgende, er krænkende i samvær med andre osv. Disse adfærdsproblemer skal helst bearbejdes og barnet skal hjælpes ud af problemerne, for det er adfærd, der kan forfølge den omsorgssvigtede resten af livet. Den tillidsfulde Relation En tillidsfuld relation er meget vigtig for alle! Alle mennesker har brug for at vide, at der er én de kan stole på og føle nærhed, varme, tryghed samt omsorg. Hvis et barn ikke får en tillidsfuld relation med nogen eller gentagende gange bliver udsat for svigt, medfører det en grundlæggende mistillid til andre. Derfor er det yderst vigtigt, at børn har tillidsfulde, positive relationer igennem deres opvækst, da det er igennem mellemmenneskelige relationer, at de får de erfaringer med at være den, de vælger at blive. Altså, relationerne er med til at danne grobund for vores personlighed og derfor kan det være problematisk for et barn med manglende relationer til betydningsfulde voksne. Desuden er relationen mellem mennesker udgangspunkt for personligheden dannelse. Det fælles Tredje Det fælles tredje opstår når pædagogen og børnene mødes om noget fælles udenforstående. Det kan være en fælles oplevelse eller opgave, der skal fuldføres. Ifølge Michael Husen 4 er det noget der ikke vedrører disse personer og deres indbyrdes relationer, men noget udenfor. Noget fælles tredje. Det er vigtigt at forholdet mellem pædagog og børn bliver et subjekt- subjekt forhold, for selvom pædagogen skal bruges sin magtposition som ligger i det pædagogiske ansvar, så skal man respektere det barn, der er overladt som et selvstændigt subjekt med egen vilje og værdighed. Det fælles tredje kan være mange ting, såsom at spille bold, male, lave teater sammen osv., men det er også vigtigt, at pædagogen vækker børnenes 4 s. 219 Kultur og pædagogik

8 nysgerrighed, opmuntring, give udfordringer samt er medskabende i aktiviteten i stedet for at være udstående. Følgende citat beskriver det fælles tredje i pædagogisk arbejde ret godt: En pædagog er med en håndfuld unge kriminelle ude i en fiskerbåd i hårdt vejr. Til daglig er tonen imellem dem aggressiv og mistroisk. Disse unge har ikke tillid til voksne, og slet ikke til pædagoger. Men i fiskerbåden er de fælles om en opgave. Garnet, fiskene, havet og vejret kræver al deres opmærksomhed. De samarbejder om sagen og kommunikerer på en ordentlig måde, uden de mange forbehold og negative forventninger. (1 ) Episodebeskrivelse 1 : Smykker Jeg foreslår Emma at vi laver smykker og det vil hun gerne. Da vi henter perlerne i en anden afdeling, spørger Sanne om hun ikke også må være med. Det får hun så lov til. Os 3 piger begynder at lave smykker, men jeg kan hurtig se, at Emma bliver mere og mere lalleglad fordi, hun rejser sig op, danser og snakker vula-pyk. Hun mister balancen og rammer ind i en dør, holder sig for munden, griner og siger HOVSA. Hun vil gerne lave the og jeg ser hende pludselig svinge med tebrevet i luften. Jeg siger, at hun ikke skal svinge med The brevet og hun svarer: Rolig nej nej, det kunne jeg ikke finde på og griner. Sanne er ved at tælle perler og Emma begynder at sige andre tal for at forvirre Sanne. Jeg siger at hun skal stoppe og at hun er blevet alt for overgearet og hun nu skal sætte sig på stolen og lave det hun var gang med. Det gør hun i et stykke tid, men kan ikke nære sig med at gå ind i stuen hvor drengene spiller computer, gøre opmærksom på sig selv ved at danse lidt dans for dem og løbe ind til os igen. Derefter går en af pædagogerne hen og irettesætter på hende, fortæller hende at hun skal ind og sidde i sofaen fordi hun ikke kan opføre sig ordentligt. Sanne og jeg pakker perlerne sammen og går over med dem igen. Vurdering ) (1) s. 219 Kultur og pædagogik

9 Denne episode har fået mig til at reflektere meget over min egen rolle i situationen. Nogen vil nok mene at jeg ikke fik handlet rigtigt og for langsomt, der resulteret i at en anden pædagog måtte tage over, men episoden har faktisk være positivt for mig. Det skyldes at jeg har opdaget, hvor hurtigt det kan gå galt og har bl.a. erfaret hvor vigtigt det er at kunne bevare sin opmærksomhed og fokus på børnene, selvom man selv er i gang med noget - i mit eks. var jeg selv i gang med et smykke. Jeg gav nok Emma alt for mange chancer, men alligevel tænker jeg også på, at hvis jeg havde afbrudt legen næsten med det samme, så havde Emma heller ikke oplevet hvordan det ender, når hun ikke opføre sig ordentligt. En erfaring, der også er vigtig for hende at lære. Alligevel var det en A-ha oplevelse, af en situation på så kort et tidsforløb, kan gå så hurtig løbsk og min opmærksomhed og gennemslagskraft skal træde mere i karakter hvis ikke Emma skal overtrumfe i en lign. situation. Episodebeskrivelse 2: Lektiehjælpen Efter middagsmad skal alle børnene lave lektier, de arbejder hurtigt og konstruktivt fordi de i dag skal lege butik, som de havde aftalt dagen før. Emma gider ikke at lave sine lektier færdigt, da de andre børn er ved at starte på legen. Reglen er, at man skal have lavet sine lektier før man må lege, så jeg sætter mig hen til hende for at hjælpe. Emma har mange flere lektier for end de andre børn, det skyldes at hun var meget urolig og ukoncentreret i skolen tidligere på dagen og derfor fået mere for til senere. Emma bliver meget nemt forstyrret af at høre de andre børn lege og vil følge med i alt hvad der foregår. Nogen af børnene kommer løbende forbi et par gange og Emmas fokus bliver hele tiden flyttet fra lektierne og over til de andre børn. Så begynder hun at klynke og små græde fordi hun synes at det er uretfærdigt at hun nu ikke kan være med og er bange for at der er en anden der overtager hendes bod i butikken. Jeg forklarer at det måtte hun have tænkt på tidligere i dag og hvis hun havde været effektiv i skolen, ville hun ikke have fået så mange lektier for. Jeg foreslog hende om jeg skulle lave noget Engelsk te og det ville hun meget gerne. Mens vi drikker te og slås med de svære regnestykker kommer børnene forbi og spørg hvornår vi kommer. Emma udtrykker igen at hun vil lege, men jeg får hurtig hendes

10 fokus på lektierne igen. Hver gang hun klare en opgave roser jeg hende og siger at hun er dygtig og hun bliver meget ivrig for at vise at dette kan hun sagens. Hun får lavet alle sine lektier på rekord tid, lukker hæftet med et tilfreds smil og løber op til de andre børn. Vurdering I denne episode kunne jeg hurtig se at problemstillingen mellem leg og lektier, kunne udarte sig i en længere diskussion mellem Emma og jeg. Derfor fik jeg hende hurtigt sat ned med lektierne og satte mig tæt ved hendes side. Da jeg godt kunne mærke at hun ikke kunne bevare fokuset på lektierne når andre børn kom forbi, besluttede jeg mig for at lave engelsk te ( en hemmelig te opskrift, som kun Emma og jeg kender). Vi kan begge lide at drikke den engelske te og hun foreslår tit om vi ikke skal drikke den sammen. Dér har altid været hyggelige stunder involveret i vores lille te klub og derfor tænkte jeg at det kunne hjælpe hende med at slappe mere af og bare nyde den hyggelige stund med lektierne og jeg, og fokusere mindre på at gå glip at legen. Jeg er sikker på at min rolige adfærd hjælp hende til at forblive på sin stol og gennemføre sine lektier, men om det så også var hendes erindringer med engelsk te der hjalp, ved jeg ikke, men det kunne sagens være muligt. Jeg har taget denne lille episode meget positiv i min udvikling som pædagog og kan mærke og se, at mine relationer med Emma bliver bedre og bedre i takt med at hun oplever mig som en positiv rollemodel, der kun vil hendes bedste og som viser hende varme og tryghed. Eftersom Emma er et omsorgssvigtet barn med mange negative relationer i bagagen, har jeg via min teori om omsorgssvigtet børn læst mig frem til at omsorgssvigtet børn ikke selv har tillært sig hvordan man kommer i positiv samspil med andre mennesker og derfor har jeg brugt det teoretisk i praksis med at opbygge positive og trygge relationer, som hun ikke selv er i stand til at skabe, men så inderligt har brug for. Diskussion

11 Mine to iagttagelser viser hvordan jeg har opnået et mål med Emma og hvordan jeg ikke kan kunne magte en situation med Emma. Begge har de givet nogen erfaringer rigere og det er jeg glad for. Jeg ville på baggrund af, at jeg har reflekteret over mine handlinger ikke have lavet noget om på den givende situation - dog ville jeg handle anderledes hvis der kommer en lign. situation i fremtiden. Som jeg tidligere har været inde på, så har min smykkeepisode vist mig nogen ting, som jeg synes er vigtige selv at opleve og erfare. Meget kan man læse og høre fra folk, men jeg har altid ment at den bedste erfaring er den erfaring du selv oplever. Smykke episoden har også været et dilemma for mig, som pædagog har man en stor magt over børnene og også over deres samvær med andre samt deres indbyrdes leg. Ved at stoppe smykkelegen ødelægger jeg den ene piges glæde ved legen for at stoppe en andens vildskab. Det har også fået mig til at tænke på, om jeg skulle havde blevet sammen med Sanne og lave vores smykker færdige uden Emma?. Eller ville det være en god ide at stoppe, for Emma måtte alligevel ikke lege mere?. Derved ville hun også se konsekvensen af den mistillid hun gav mig, fordi hun tidligere på dagen lovede at opføre sig ordentligt selvom Sanne var med i vores smykkeprojekt! Jeg kan se det for begge veje, så det er ikke et dilemma der skal svares på, bare en åben problemstilling. Konklusion Mit praktikforløb på Kanonen har været et meget lærerigt og spændende forløb, der har givet mig mine første pædagogiske erfaringer og relationer. Jeg har lært, at det ikke altid er nemt at arbejde med omsorgsvigtede børn. Disse børn har brug for nogen pædagoger, der virkelig hjælper og vejleder dem, samt roser dem, opmuntre og støtter dem. Udfra min teori om den tillidsfulde relation har jeg læst og senere erfaret at den tillidsfulde relation skabes ved hjælp af nærhed, tryghed, gode stunder samt en forståelse for hinanden som mennesker og individ. Dette er en lang proces, da det tager lang tid for et svigtet barn at åbne sig. Den tid har jeg desværre ikke haft, så selvom Emma og jeg har haft nogen dejlige stunder og på overfladen lignet at hun har haft fuld tiltro til mig, tror jeg ikke at det er helt tilfældet. Hun er en pige, der har nydt at have mig for sig selv. Hun har et stor behov for opmærksomhed og det har jeg givet hende og derfor har hun betragtet mig som hendes ynglings pædagog. Men jeg har også måtte sande at vores indbyrdes

12 relationer ikke har være komplementære som er idealet. Hvis man kigger på Flemming Andersens tre relations former, så har jeg brugt den magtfordrejende relation i praksis. Det er den relation hvor man konstant er styrende samt kontrollerende overfor barnet. Grunden til at jeg har måtte bruge den form for relation er, at Emma ikke selv kan magte eller udføre noget, uden der hele tiden er en voksen til at følge hende i den rigtige retning. Et godt eksemplet er f.eks. den analyse jeg havde med smykkerne. Der undlod jeg at bruge min magtposition i starten og efter 5 min, var alt andet mere spændende. Derfor har hun brug for en styrende voksen ved sin side, der fastlægger regler, struktur og rammer for hende. Selvom jeg ikke har brugt den komplementære relationen vil jeg stadig mene at Emma og jeg har oplevet det fælles tredje. Vi har haft mange oplevelser, hvor vi kun har fokuseret på en opgave eller oplevelse f.eks. har vi bagt kage, hvor vi begge var lige ivrige for at følge opskriften og bage kagen til hele Solbakken. For at få en vellykket fælles tredje er det vigtig at begge parter er lige nysgerrige og interesseret i det. I mit tilfælde med Emma er det også vigtigt at der er en retningslinie og et mål, som hun kan se og er interesseret i. Hun er nok nemmere at aflede end så mange andre, men hvis vi er alene og har interessen i det fælles mål, har det også være vellykket. Disse episoder, hvor vi har haft det fælles tredje har været meget positivt og jeg vil derfor konkludere at igennem det fælles tredje kan man opnå en bedre relation med barnet. Litteraturliste

13 Halse, John Aasted: Negativ social arv, år 2007, Kroghs forlag Handlingsvejledning ved omsorgssvigt, år 2003, Kroghs forlag Killén, Kari: barndommen varer i generationer, år 2001, Hans Reitzels forlag Killén, Kari: Omsorgssvigt er alles ansvar, år 2005, Hans Reitzels Forlag Kultur og pædagogik, år 1996, Socialpædagogisk bibliotek Lund, Nora: Når jeg er lille - om tidligt skadede børn, år 2000, Forlaget Åløkke Ritchie, Tom: Relationer i teori og praksis, år 2004, forlag Billesø og Baltzer