Det er aldrig for sent

Transkript

1 Det er aldrig for sent Preben eriksen 03rv1 De Uanbringelige børn Psykologi & pædagogik Gorm fosdal Jysk pædagog seminarium - randers 1. Års opgaven er afleveret 10-o Års opgaven er den studerendes egen. Det afspejler ikke nødvendigvis vejleders og seminariet holdninger Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Problemformulering 1 Hovedspørgsmål 2 Case om Peter 2 Case om Peter 3 Omsorgssvigt 4 Omsorgssvigt 5 Volden - en ond arv? 5 Socialpædagogens rolle 6 Socialpædagogens rolle 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 2

3 Indledning Uanbringelige børn og unge er for mig et spændende socialpædagogisk arbejdsområde, som jeg selv kunne tænke mig at arbejde med i fremtiden, det ligger til grund for mit emne valg. De børn som har svært ved at finde en plads i nutidens samfund, dem som har været udsat for omsorgssvigt i barndommen og senere har svært ved at finde det rette adfærdsmønster. Dem som ikke lige fik den omsorg vi alle har brug for, som de basale ting i hverdagen, at få mad når man er sulten, hvile når man er træt og ikke mindst tryghed samt kærlighed som alle har brug for. Jeg vil belyse hvilken psykologisk betydning det kan have når man i barndommen har været vidne til vold i hjemmet, samt på hvilken måde det senere præger den anbragtes opvækst og fremtid. Jeg vil fordybe mig i den rolle socialpædagogen har, når det drejer sig om at finde den anbragtes plads i samfundet, hvilke pædagogiske værktøjer der tages i brug i håbet om at give den anbragte en tryg og meningsfuld opvækst. Hvilken omsorg den anbragte har behov for, hvis det ikke skal være for sent at finde en mening med livet. Problemformulering Jeg vil i denne opgave arbejde ud fra en case, hvor jeg beskriver en anbragt dreng som jeg i opgaven kalder Peter 1. Jeg vil tilegne mig viden omkring hvilken form for omsorgssvigt den anbragte har været udsat for. Jeg vil forsøge at belyse hvilken psykologisk betydning den sociale arv har for den anbragte, i forhold til de voldelige oplevelser han har som barn, samt hvordan de præger hans opvækst. Hvilken rolle har socialpædagogerne i det anbragte barns liv, samt hvilke muligheder kan de give ham. Til slut vil jeg reflektere over hvad jeg mener kommunen burde have gjort, samt hvordan jeg selv som pædagog ville have handlet. 1 TV2 ( ) Ingen kære mor. Tilrettelagt af Lars Høy Tv2 ( ) Ingen kære mor 2. Tilrettelagt af Lars Høy Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 3

4 Hovedspørgsmål 1. Hvilken form for omsorgssvigt har Peter været udsat for? 2. Hvilken psykologisk betydning sociale arv, i forhold til de voldelige oplevelser Peter har haft som barn? 3. Hvilken rolle har socialpædagogerne i Peters liv? Case Peter, en ung mand på 21år, har i sin barndom været udsat for omsorgssvigt, som 9årig bliver han anbragt på Himmelbjerggården i et forsøg på socialisering. Peters barndom har været præget af et hjem med vold og alkoholmisbrug, samt en mor der ikke magtede at give ham den omsorg han havde behov for og tit overladt til sig selv grundet moderens andre gøremål. Siden har Peter været anbragt otte forskellige steder, og hver gang har opholdet mislykkedes. Peters barndom endte i et massivt stofmisbrug, alvorlig kriminalitet og en dom på seks måneders fængsel, fordi han var tæt på at slå et andet menneske ihjel. Begge Peters forældre er nu døde, faderen dør ved en ulykke i Peters barndom og moderen da han er 14år. Peter: 1984 Året hvor Peter bliver født i Viborg, hans forældre er et socialt dårligt fungerende stillet par. Faderen er alkoholiker og meget voldelig, moderen er ikke i stand til at give ham den omsorg han har brug Peter starter i børnehave, han er urolig og tit aggressiv i sit adfærd Peter mister sin far, som dør ved en ulykke, da han meget beruset går over vejen og bliver kørt ned Peter starter i skole, han bliver stadig mere aggressiv, kaster ting efter lærerne og slår sine klassekammerater Peter bliver anbragt på Himmelbjerggården 2, her bor han i næsten 4år. 2 Breinholdt, Christian og Christiansen Jørgen, (2003) Socialpædagogisk regelsamling service loven 51 Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 4

5 1996 Peter får en lillesøster, han er jævnligt hjemme på weekend, men da lillesøsteren kommer til verden mærker han at moderen har endnu mindre tid til ham Peter stikker af fra Himmelbjerggården under stor dramatik og flytter hjem til moderen, selv om pædagogerne advarer både ham, hans mor og kommunen om, at det vil gå galt. Dette bliver starten på en kriminel løbebane med vold og tyveri, samt et massivt misbrug hash og alkohol. Han bliver hos moderen i 2år, uden nogen særlig støtte fra kommunen Peters mor dør, han er igen anbragt og er på 1½år anbragt 4 forskellige steder, det ender med en dom for vold på 6måneder samt 2års betinget 3, da han er tæt på at slå en kammerat ihjel Peter besøger Himmelbjerggården, som trods flugten nok er det det sted, hvor han befandt sig bedst. Han besøger sin tidligere kontakt person, en pædagog som har haft stor indflydelse på Peters barndom Peter er blevet voksen og har nu været anbragt 8 forskellige steder, han har føldt sig som en fodbold der røg fra sted til sted, han har aldrig fået ro til at skabe den tryghed som han mest af alt savnede. Med et tilbage blik på sit liv føler han sig svigtet af systemet. Omsorgssvigt Barnets personlighed bliver dannet, efter den omsorg han/hun får i sin opvækst. Det er derfor vigtigt, at barnet føler tryghed, nærvær og accept i hans/hendes opvækst, da det som sagt vil påvirke, hvordan barnet udvikler sig. Det er vigtigt, at man som forældre har interesse for barnets ønsker og behov. At man Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 5

6 sørger for at barnet har mulighed for at være aktivt, selvbestemmende og selvstændigt. Hvis barnet ikke får opfyldt disse behov, vil det præge hans/hendes udvikling i en negativ retning. De vil blive usikre og uselvstændige, og kan få psykiske problemer senere i livet. Når vi taler om omsorgssvigt handler det typisk om 5 hovedbegreber: Fysisk overgreb, Vanrøgt, Psykisk overgreb, Seksuel overgreb og Strukturel overgreb. 4 Peter som jeg beskriver i min case, har som sagt været udsat for omsorgssvigt. I hans tilfælde er der helt klart tale om Psykisk overgreb, der kan defineres som en kronisk adfærd hos forældre eller hos andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. 5 Det kan medføre angst og aggression. Barn og krænker er ikke nødvendigvis bevidste om overgrebet. Hvilket fremstår tydeligt i tilfældet hvor Peter stikker af fra Himmelbjerggården, her lytter moderen ikke til pædagogerne, som advarer om at det vil gå galt for Peter. Her burde hun indse, at hun ikke var i stand til at yde ham den omsorg som han havde behov for på daværende tidspunkt, men netop det jo nok en af hendes svage evner. Burnett (1993) dokumenterer ni former for psykiske overgreb: det 7 er at nægte psykologisk behandling af barnet, når det anbefales af fagfolk. 6 Peter adfærd med forvirring og vrede er også tydeligt tegn i forhold til den omsorgsvigt han har været udsat for i barndommen. Den form for omsorgssvigt der her er tale om, betegnes som ( Non-organic failure to drive) NOFTT (børn med væksthæmning og vantrivsel) en betegnelse som omfatter børn som nok får den fysiske omsorg de har brug for, men svigtes i de basale behov som mad, hvile, stimulering og beskyttelse. Barnet behøver ikke nødvendigvis at sulte, men pågårund af det følelsesmæssige klima i familien og dets psykiske tilstand forhindres en ordentlig optagelse af maden. De Psykiske overgreb registreres sjældent, før barnet har udviklet alvorlige psykiske problemer. 7 Vold - en ond arv? 4 Killen, Kari, (1996) Omsorgssvigt er alles ansvar. Kap. 2. Hvad er omsorgssvigt 5 Killen, Kari, (1996) Omsorgssvigt er alles ansvar. Kap. 2. Hvad er omsorgssvigt 6 Killen, Kari, (1996) Omsorgssvigt er alles ansvar. Kap. 2. Hvad er omsorgssvigt 7 Killen, Kari, Omsorgssvigt er alles ansvar. (1996) Kap. 2. Hvad er omsorgssvigt Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 6

7 Vold i hjemmet præger børns adfærd, fordi de bruger forældrene som modeller for, hvordan man opfører sig. 8 Peter har i sin barndom været vidne til en voldelig far, som både slår moderen og smadrer hjemmet. Peter giver i en tidlig alder udtryk for, at han gerne vil beskytte moderen og hævne sig mod faderen. Allerede som 15årig må han selv bøde for voldelige handlinger, da han udsætter en kammerat for meget grov vold, så at han er tæt på at slå ham ihjel. I dette tilfælde på grund af at kammeraten ikke holder et løfte, om at tie med hensyn til Peters mors død. 9 To Amerikanske Psykologer ( leonard D. Eron & L. Rowell Huesmann) har lavet en undersøgelse med, omkring indlæring af aggression gennem flere generationer. Undersøgelsen omhandlede 875 børn som ved starten var 8år, de blev igen interviewer efter 10år og igen efter 21år. Her var det tydeligt at forældre der er aggressive, overfører denne form for adfærd til deres børn, da de som sagt er rolle modeller for børnene. De mest aggressive børn som havde oplevet vold i hjemmet, var mere tilbøjelige til at blive voldelige over ægtefælle og egne børn. 10 Psykoanalysens grundlægger ( Sigmund Freud ) havde også sine opfattelser om vold og aggressioner, han mente at det var uudryddelige træk ved selve den menneskelige natur. Det var hans standpunkt, at aggressionen indgår i menneskets gener og dermed er medfødt, samt at den onde arv er en byrde, mennesket er fordømt til at bære: - Homo homini lulus ( mennesket er en ulv mod menneskene). 11 Socialpædagogens rolle I Peter liv er det socialpædagogen der har en meget vigtig rolle, hvis det som sagt ikke skal være for sent, at rette op på den omsorgssvigt den anbragte har været udsat for i barndommen, i håbet om at integrere/socialisere ham i samfundet. Socialpædagogens opgave er ifølge ( Bent Madsen ) at genforbinde individet med samfundet, hvorved den marginaliserede får adgang til samfundets ressourcer. 8 Flendt, Helene (1994) Vi opdrages til vold, Illustreret videnskab nr. 8 s TV2 ( ) Ingen kære mor. Tilrettelagt af Lars Høy Tv2 ( ) Ingen kære mor 2. Tilrettelagt af Lars Høy 10 Flendt, Helene (1994) Vi opdrages til vold, Illustreret videnskab nr. 8 s Danielsen; Eric, (1978) Vold - en ond arv? s.15 Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 7

8 Integration er dermed et centralt begreb i socialpædagogik. 12 Peter bliver som 9årig anbragt på himmelbjerggården et behandlingshjem for tilknytningsforstyrrede børn/tidligt følelsesmæssigt skadede børn, her er den pædagogiske indfaldsvinkel netop rettet mod børn med disse problemer. Her forsøger man at tilgodese barnets behandlingsmæssige behov, for børn som Peter der i den tidlige barndom ikke lige fik den følelsesmæssige omsorg de havde brug for. Der arbejdes ud fra en Rorschach - undersøgelse, en test skabt af Psykologen Herman Rorschach i 1921, her arbejder man med de personlighedsmæssige træk. 13 Der fokuseres på ting som tilknytning, sorgreaktion, kontaktevne og indlevelsesevne, da det i mange tilfælde er nogle af disse ting det anbragte barn har svært ved at kapere. Tilknytningen bruger barnet til at påkalde sig forældrenes opmærksomhed i den tidlige barndom, for børn som Peter hvor forældrene ikke lige har givet ham den opmærksomhed vil tilknytningsevnen være svækket, derfor vil han have svært ved at have tillid til nære personer omkring ham. Sorgreaktion en reaktion alle børn normalt har, en måde at reagere på i forbindelse med f.eks. adskillelse fra deres forældre, i Peters tilfælde da hans mor afleverer ham på Himmmelbjerggården, for ham en følelse af at blive forladt af den der står ham nærmest. Sådan en oplevelse kan medføre at barnet har svært ved at holde af et andet menneske i længere tid, derfor er det også vigtigt at kontakten til moderen bevares. Kontaktevnen er en evne børn udvikler barndommen ved f.eks. at skabe lidt afstand til fremmede og nye mennesker, omsorgssvigtede børn som Peter vil generelt være ukritisk i forhold til kontakt til fremmede mennesker. Indlevelsesevnen er evnen til at forstå andre mennesker, såsom barnets evne til at aflæse de voksne menneskers sprog med hensyn til både tale og kropssprog. Børn som har været udsat for omsorgssvigt kan have svært ved at kapere denne evne, da de jo mest af alt har oplevet de voksnes problemer i stedet for de gode positive indtryk, de vil derfor befinde sig på et meget lavere aldersmæssigt niveau. Hvis man i den tidlige barndom bearbejder de traumatiske oplevelser barnet har haft, vil de akutte asociale adfærdstræk som regel kunne fortrænges, hvis de ydre 12 Swarts, Ida,(2001) Socialpædagogik og anbragte børn. Kap.7 s Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 8

9 omstændigheder ændres. 14 Men da Peter først bliver anbragt som 9årig ikke nemt for socialpædagogerne at ændre hans adfærdsvanskeligheder helt, men derfor er det alligevel altid vigtigt at give ham troen og håbet om et lykkeligt og trygt liv i fremtiden. Flugten fra Himmelbjerggården da Peter er 13 gør som sagt heller ikke tingene lettere, Netop her hvor socialpædagogerne advarer både Peter, Moderen og kommunen. Her burde kommunen have lyttet til hvad der var mest hensigtsmæssigt, for den anbragtes fremtid. De 2år hjemme hos moderen bringer som sagt Peter ind i et massivt misbrug af hash og alkohol, forbundet med en kriminel løbebane. Det som socialpædagogerne på daværende tidspunkt havde opnået med den anbragte blev nu ødelagt igen, senere blev Peter flyttet rundt diverse institutioner, uden en chance for at indhente den tryghed, der mest af alt skal være tilstede for at få den tillid til voksne mennesker der som regel mangler når man har været udsat for omsorgssvigt. Socialpædagogen erstatter på mange områder jo de forældre der ikke lige slår til i det anbragte barns tidlige barndom, derfor er det vigtigt at de formår at skabe både faste rammer og regler for det anbragte barn, så barnet altid kan stole på dem. Det anbragte barn har brug for de voksnes opmærksomhed, den opmærksomhed forældrene ikke magtede at give dem i den tidlige barndom, hvor de mest havde brug for den. Alle børn, uanset hvor vanskelige og besværlige de end synes at være, må mødes med tillid og venlighed. Et stærkt personligt kontakt- og tillidsforhold mellem barn og voksen er en betingelse for at hjælpe barnet. 15 Noget som også klart fremgår i socialloven, ( lov om social service 32) om at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge med særlige behov, på trods af deres vanskeligheder, så får samme muligheder som deres jævnaldrene. 16 Konklusion Når man som socialpædagog arbejder med omsorgssvigtede børn er det vigtigt at man Swarts, Ida,(2001) Socialpædagogik og anbragte børn. S.35 Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 9

10 først undersøger hvilken form for omsorgssvigt de har været udsat for, da det er vigtigt at tilgodese det enkelte barns behov for omsorg og behandling. Et barn som gennem en længere periode har været udsat for omsorgssvigt, når man taler om psykisk omsorgsvigt er hverken barn eller krænker nødvendigvis bevidste om overgrebet. Derfor er et samarbejde mellem alle involverede parter vigtig, for at bearbejde den skade barnet formentlig har lidt, barnet vil have udviklet alvorlige psykiske problemer. Et barn som i barndommen har været vidne til voldelige forældre, vil som regel selv ende i samme kategori, da barnet bruger forældrene som rolle modeller. Dette vil præge barnets senere adfærd, til adfærdsvanskelige, aggressive og usikre handlinger som en ond arv, en byrde de sikkert må bære på resten af livet. Som socialpædagog vil der i disse tilfælde lige en opgave, om at forsøge at socialisere de marginaliserede børn og unge for at integrere dem i samfundet. Himmelbjerggården er et af de behandlingssteder der har specialiseret sig i at hjælpe, børn og unge som i barndommen har været udsat for massiv psykisk omsorgssvigt. Her arbejder man med fokus på de personlighedsmæssige træk, efter psykologen Herman Rorschach metoden. Det er min opfattelse efter at have arbejdet med dette område af pædagogikken, at det aldrig er for sent at hjælpe børn og unge, da alle bør have en plads i vort samfund. Litteraturliste Bøger / artikler 1. Swarts, Ida, (2001) Socialpædagogik og anbragte børn. Nordisk Forlag A/S København 2. Killen, Kari, (1996) Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels Forlag A/S København P16 Swarts, Ida,(2001) Socialpædagogik og anbragte børn. s. 19 Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 10

11 3. Flendt, Helene (1994) Vi opdrages til vold, Illustreret videnskab nr. 8 s Danielsen; Eric, (1978) Vold - en ond arv? Gyldendals Forlag 5. Breinholdt, Christian og Christiansen Jørgen, (2003) Socialpædagogisk regelsamling Krogs forlag Videofilm 1. TV2 ( ) Ingen kære mor. Tilrettelagt af Lars Høy 2. Tv2 ( ) Ingen kære mor 2. Tilrettelagt af Lars Høy Internetadresser Preben Eriksen - 03rv1 - JPS Randers - Vejleder Gorm Fosdal - side 11