Skolebestyrelsens Årsberetning 2015/2016

Transkript

1 Korsvejens Skole Skolebestyrelsens Årsberetning 2015/2016 Christensen, Kristina

2 Contents Formål... 3 Indledning... 3 Skolebestyrelsens sammensætning... 3 Skolereformens påvirkning på Korsvejens Skole... 4 En længere skoledag... 4 Blokdage... 4 Fremmedsprog...5 Bevægelse i skoletiden...5 Lektiehjælp og faglig fordybelse...5 Åben skole...5 Tårnby kommunes tiltag... 6 Inklusion... 6 Centralen... 6 Tiltag i indskolingen... 6 SFO området...7 Pædagoger i undervisningen...7 Pædagogisk Udviklingscenter...7 Porten...7 Økonomi...7 Skoleskak... 8 Personale... 8 Rekrutteringer på Korsvejens Skole... 8 Personalegruppens kommunale undersøgelse... 9 Rengøring... 9 Styrkelse af skolens ledelse... 9 Baselineskole... 9 Rammeforsøg om konfirmationsforberedelse... 9 Frokost Spisning i indskolingen Din frokost Skolebestyrelsens fokus områder Værdigrundlag

3 Forretningsorden Igangværende principper Cyklistprøven Nedprioriteringer fra bestyrelsens side Termometerundersøgelsen Kontaktforældre Høringer fra Tårnby Kommune Forslag til budget Trivelsundersøgelsen Kvalitetsrapporten Afsluttende ord Referencer Appendix 1 Oversigt over principper, ordensregler og værdigrundlag Appendix 2: Årshjul

4 Formål Formålet med denne rapport er at beskrive de aktiviteter, som skolen har haft i gang indenfor det sidste skoleår. Årsberetningen er en status over, hvor langt skolen er nået mht. at opfylde de fastsatte mål i skolens værdiregelsæt, ordensregler og principper 1. Årsberetningen indeholder også en plan for det kommende års arbejde for skolebestyrelsen på Korsvejens Skole. Indledning Skoleåret var det andet år med den nye skolereform [1]. Det betyder folkeskolereformen stadig har været vores primære fokus. Desuden har skolebestyrelsens fortsat fokus på at udarbejde principper, sætte ord på værdigrundlaget samt udarbejde en Anti-mobbestrategi. Skolebestyrelsen ønsker en skole, som tager afsæt i vores værdigrundlag, hvor børn såvel som voksne kan trives og udvikle sig, og hvor der er stor forældreindflydelse og åbenhed. Skolebestyrelsens sammensætning Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte, der er valgt for en 4-årig periode samt 2 elevrepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter, der vælges for et år af gangen. Formanden vælges blandt de forældrevalgte repræsentanter. I skolebestyrelsen deltager desuden en repræsentant for kommunalbestyrelsen. I skoleåret 2015/2016 har der i bestyrelsens været udskiftninger af bestyrelsesmedlemmer, grundet naturlige årsager så som fraflytninger mm. Skolebestyrelsen består pr. ultimo August 2016 af: Kristina Christensen Mikkel Mølbak Karina Engelbrecht Linette Grenaa Giessing Peter Hofmann Nielsen Christine Olsen Frigg Mølgaard Sarah Kunell Brian Bruun Formand X Næstformand X X X X Lærer og pædagog repræsentant x Skoleledelsen (Grethe Birch, Christian Ramnæs og Thomas Larsen) deltager også på bestyrelsesmøderne men uden stemmeret. X X Forældrerepræsentant Elevrepræsentant Kommunalbestyrelses medlem x 1 Et princip er en overordnet ramme som skolens ledelse udmønter i konkrete politikker/retningslinjer og beslutninger i den daglige ledelse af skolen. 3

5 Skolebestyrelsen har i år sagt farvel til Caroline Rørbye Andersen, Julie Dyhr, Liljan Foli, Tina Stokvad Hansen, Ulla Walter, Elaine Anne Duncan Jessen-Klixbull, Gitte Stangerup, Martin Ascanius, Mads Skjøtt Vinterby samt viceskoleleder Hans Christian Jensen. Skolebestyrelsen ønsker alle held og lykke med nye udfordringer. Skolebestyrelsen siger velkommen til den nye viceinspektør Christian Ramnæs. Grundet den store udskiftning i bestyrelsen, er alle vores suppleanter nu en del af bestyrelsen. Dette betyder, vi starter det nye skoleår (2016/2017) med suppleringsvalg til bestyrelsen. Vi mangler både forældrerepræsentanter samt suppleanter. Vi håber, der er mange, som har lyst til at være med og vi glæder os til at byde jer velkommen Skolereformens påvirkning på Korsvejens Skole Nedenfor beskrives hvordan skolereformen har påvirket livet på Korsvejens Skole. En længere skoledag Skolebestyrelsen kommenterede allerede sidste år de lange skoledage, som en konsekvens af skolereformen. I skemaplanlægningen skulle der både tages hensyn til svømmehal, gymnastiksal, faglokaler samt tid til teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger- for at sikre en højere kvalitet i den understøttende undervisning. Desuden skulle der også tages højde for lærerens ønske om forberedelsestid. Dette gjorde skemalægningen kompliceret, og skoleleverne endte således med lange skoledage. Ministeren for Børn, undervisning og ligestilling har på baggrund af diskussion omkring skole planlægning af en længere og mere varieret skoledag henvendt sig til kommunerne med et såkaldt hyrdebrev, hvor ministeren redegjorde for reformens intentioner om at give skoler og kommuner større frihed til lokalt at tilrettelægge en god skoledag. Dette for at gøre eleverne dygtigere og samtidig bibeholder elevernes og forældrenes muligheder for at have et velfungerende og aktivt liv efter skoledagens ophør. Ministeren nævnte b.la. den mulighed i folkeskoleloven der gør det muligt at afkorte undervisningen ved at konvertere den understøttende undervisning til to voksenundervisning, i fagundervisningen. Muligheden kan generelt anvendes for klasser i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen med helt særlige behov. Antallet af årlige skoledage, var også en mulighed, denne blev dog fravalgt af Tårnby Kommune. Skolebestyrelsen skulle i år tage stilling til hvorvidt vi på Korsvejens Skole ønskede at konvertere understøttende undervisning til to- voksenundervisning [folkeskolereformen 16]. Skolebestyrelsen overlod ordet til lærerne for, hvorvidt de ønskede, at konvertere understøttende undervisning til tovoksen-timer, dette har ikke været tilfældet. Flere i bestyrelsen kommenterede, at det var ærgerligt, at der ikke blev set muligheder i konverteringen. Blokdage Skoleåret 2015/2016 bød på det nye koncept blokdage, det var skemamæssigt udfordrende, b.la. Fordi visse lærere var involveret i flere faser på en gang. Vi har gennem skoleåret evalueret blokdagene, og da hensigten var god, og eleverne var glade for disse dage, har konklusionen været, at blokdage, med det nye skoleår, skulle ligge samme dag, for alle elever på skolen, og ikke som nu 4

6 fordelt på 2 dage. Planlægning af blokdagene for der kommende år var udfordrende, men ideen om at tilknytte 3 lærere til 2 klasser, for at øge kvaliteten og mindske sårbarheden, virker som en god løsning. Fremmedsprog Skolebestyrelsen mener, som sidste år, at eleverne har taget godt imod introduktion til fremmedsprog på et tidligere klassetrin end set før reformen. Skolebestyrelsen mener også, at fremmedsprog, introduceret på tidligere klassetrin, vil påvirke økonomien, da der nu skal bruges materiale til undervisning i fremmedsprog, på et langt tidligere tidspunkt end normalt. Bevægelse i skoletiden Med reformen kom der også mere bevægelse i undervisningen. Dette har betydet, at vi gennem det sidste år, har observeret, at vores skolegård b.la. godt kunne trænge til en opfriskning for at kunne understøtte bevægelse. Dette betyder, at vi med starten at det nye skoleår 2016/2017 vil få op-malet forskellige tiltag, netop til at understøtte bevægelsen i undervisningen. Bla. har kræftens bevægelse udarbejdet et fyldigt og godt materiale til leg på streg, som skolen vil fokusere på i næste skoleår. Lektiehjælp og faglig fordybelse Med skoleåret 2015/2016 blev det obligatorisk for alle elever at deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse. Det betød også, at faglig fordybelse/ lektiehjælp ikke pr. lovkrav, skulle ligges i ydertimerne. En tidligere undersøgelser fra pædagogisk udviklingscenter i Tårnby kommune har b.la. påpeget, at lektiehjælp og faglig fordybelse virker bedst hvis det er frivilligt og hvis der findes en lærer som kan hjælpe i lige netop det fag, man har behov for [7]. Korsvejens skole har i dette skoleår valgt at faglig fordybelse blev varetaget af lærerne fra andre faser. Desværre viste dette sig dog ikke at være hensigtsmæssigt. Båndet som ligger kl. 8 hver morgen, blev varetaget af lærerne og betragtes også som understøttende undervisning. Kommunen har i forbindelse med implementering af understøttende undervisning valgt at ansøge A.P Møller fonden om midler men dog uden held. Åben skole Skolen har pt. Partnerskab med Tårnby boldklub. Tårnby kommune og ungdomsskolen indgik partnerskab for skoleåret 2015/2016. Dette betød, at enkelte valgfag lå på ungdomsskolen, mens andre lå på de pågældende skoler. Sidste års erfaring har vist, at transport til og fra valgfag, på ungdomsskolen, var en udfordring. Med skoleåret 2016/2017 vil alle valgfag blive placeret på ungdomsskolen, således, at eleverne ikke skal valgfarte fra Korsvejens skole til ungdomsskolen midt på dagen, men kan møde ind til en hel dag på ungdomsskolen til deres respektive valgfag. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har i foråret 2015 spurgt elever om deres erfaringer med folkeskolereformen, herunder omkring den åbne skole. Eleverne oplever generelt ikke særligt mange ture uden for skolen, undervisningsforløb uden for skolens almindelige rammer eller besøg af en voksen udefra, der medvirker i undervisningen [4]. Da skolereformen netop har fokus på den åbne skole, og der ikke finde umotiverede elever, kun umotiverende undervisning [4], mener skolebestyrelsen, at dette må være næste skoleårs fokuspunkt. 5

7 Tårnby kommunes tiltag Tårnby kommune afsatte kr. til åben skole i indeværende budgetår. Men da der ikke blev fastlagt en strategi for udmøntning af midlerne og skolernes arbejde med den åbne skole var forvaltningens holdning, at benytte midlerne til dækning af det økonomiske underskud frem for at bruge dem på daværende tidspunkt. Der er udpeget konsulenter, der sammen med skolechefen, skoleledelsen og diverse eksterne aktører i kommunen vil udarbejde en strategi for, hvordan skolerne fremadrettet kan arbejde med den åbne skole [9]. I forbindelse med åben skole har Tårnby tilmeldt sig portalen Portalen giver klubber, foreninger, kulturinstitutioner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere mulighed for at præsentere deres tilbud til skolerne. Samtidig giver portalen lærere og pædagoger et nemt overblik over de mange muligheder, der er for at arbejde med åben skole, i undervisningen, i Tårnby. Det er planen, at der skal være lagt en lang række tilbud ind på sitet inden skoleåret slutter, så lærerne kan gøre brug af portalen i deres arbejde med årsplaner for det kommende skoleår. Der er nedsat en redaktionsgruppe med repræsentanter fra både kultur, skole, foreninger, UU og Ungdomsskolen [8]. Inklusion Skolereformen siger b.la. at betydningen af den sociale baggrund skal mindskes, i forhold til elevernes faglige resultater. Desuden skal tillid og trivsel styrkes. På Korsvejens Skole har vi oprettet centralen. Centralen Centralen er et nyt indsatsområde på Korsvejens Skole. Centralen er beliggende i kælderen bag ved festsalen. Her mødes pædagoger og lærere om at løse forskellige faglige og sociale opgaver, samt koordinere arbejdet blandt skolens ressourcepersoner i alle klasser. Som elev kan man komme ned på centralen, enten enkeltvis eller i grupper og lave faglige og/eller sociale opgaver, for at få et break eller snakke med en voksen. Centralen er et tilbud om at skabe bedre mulighed for deltagelse, tilstedeværelse og læring for den enkelte elev på skolen. Centralen holder forældreåbent hver onsdag fra kl Her kan forældre få råd og vejledning, hjælp til lektierne eller bare kigge forbi. Tiltag i indskolingen Der er sat et afprøvningsforløb i gang i indskolingen k-fag ( k for kursus på tværs af årgange og niveaudelt). Forsøget løber over 4 uger. K fag var et forsøg hvor fase 1 lærere og pædagoger havde kursusfag efter deres kvalifikationer på tværs af en årgang. Tanken var at eleverne kunne vælge 2-4 ting som de gerne ville lave. Fx niveaudelt dansk, matematik og bevægelse og kreativitet. Desværre viste det sig som værende meget tidskrævende i forberedelse, og dette tiltag føres ikke videre til næste skoleår. 6

8 SFO området På Korsvejens Skole er 3. klasserne tilknyttet Allegårdens fritidshjem. Årsagen til dette var, for at fokuserer på ressourceoptimering og barnets tarv i forbindelse med skolereformens tiltag. Der har gennem året været bekymring omkring udmeldelser fra 3. klasserne i forbindelse med længere skoledag, så der skal fremadrettet rettes fokus på, hvordan disse kan fastholdes. Der laves stadig justeringer på området, for at opnå det bedste resultat for børnene såvel som pædagogerne. Der er blevet udarbejdet en fælles SFO folder, denne bliver udleveret til nye SFO børn. Korsvejens SFO, har i dette skoleår, stået over for en kulturelt forandringsproces, dette har betydet at en del medarbejdere har fundet nyt job, blevet sagt op eller sygemeldt. Det er en naturlig proces, men det har gjort, at de medarbejdere der er tilbage - løber stærkt. Pædagoger i undervisningen Pædagogerne er blevet bedre til at finde deres rolle i skolen og er blevet bevidst om, at deres rolle kan variere, alt efter hvad klassens behov er. Faggrupperne er blevet bedre til at samarbejde om opgaven og lærerne kommenterer; de savner pædagogen i klassen, hvis de er fraværende. Pædagogerne deltager også i teammøderne. Det er skolebestyrelsen holdning, at dette er et område skal være næste års fokus punkt. Pædagogisk Udviklingscenter Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) er med dette skoleår blevet nedlagt som konsulentsted. 3 af konsulenterne er blevet tilknyttet skoleteamet. Opsættet omkring dette er ikke på plads endnu. Porten Der er blandt skolelederne i Tårnby Kommune vedtaget ikke at lukke flere ind i porten. Dette betyder, der ikke kommer flere ordblinde klasser på korsvejens skole i det kommende år. Da der også er mange ordblinde elever på de andre skoler, fordeles ressourcerne til alle skoler. Skolebestyrelsen følger nøje udviklingen. Økonomi Der er blevet bevilget penge til udskiftning af vinduer Vi fik et 4 timers kursus for 30 medarbejdere af kræftens bekæmpelse til indskoling og mellemtrinnet. Kurset er i forbindelse med bevægelse i undervisningen og teamet leg på streg. Skolen betaler derfor selv for opstregning og maling. Skolen har afsat ressourcer til understøttende undervisningen (3 lærer på blokdage med 2 klasser) Forkontoret er blevet opnormeret på samtlige skole for at styrke skole administrationerne [8] 7

9 Skoleskak Skolen blev i skoleåret 2015/2016 tilmeldt Dansk Skoleskak (KISS). Med folkeskolereformen indførtes en ny form for undervisning i skolen den understøttende undervisning. Denne tid skal blandt andet bruges til aktiviteter, der kan støtte de forskellige fag. Skoleskak er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan lære på en anderledes og sjov måde, [3]. Skolens elever har taget godt imod initiativet og skolen har allerede iværksat skakpatruljen, bestående af elever fra 7.klasse, der hjælpe de andre elever i gang med skakspillet. Personale Bestyrelsen fastholder princippet omkring, at der så vidt muligt deltager et bestyrelsesmedlem ved rekruttering af nyt personale på korsvejens Skole. Det betyder, at de ansøgere, der inviteres til samtale til et ledigt job på skolen mødes af et samlet ansættelsesudvalg, hvor bestyrelsen er repræsenteret. Forud for samtalerne har skolens ledelse screenet ansøgerfeltet og bestyrelsen forholder sig til det felt, der kommer til samtaler. Året har budt på en del rekrutteringer. Rekrutteringer på Korsvejens Skole Korsvejens skole fik i skoleåret 2015/ opsigelser. Dette påvirkede selvfølgelig skemalægningen for det kommende skoleår, idet mange nye lærere skulle ansættes. Dette har også betydet, at nogle klasser har været ramt af diverse om-rokeringer af lærere. Dette er selvfølgelig beklagelig, men grundet de udfordrende omstændigheder, med at finde egnet personale, har vi ikke haft noget valg. Det er vigtigt, at skolen får de lærere, som har netop de værdinormer som passer til skolen samt har de rette kompetencer. Skolens ledelse har fået go fra bestyrelsesformanden, til at afholde diverse ansættelsessamtaler med kort varsel, netop for at undgå at miste de rette folk. Grundet det korte varsel, har det ikke været muligt for skolebestyrelsen, at deltage i alle ansættelsessamtaler gennem det forgangne år. Rekruttering af personale og fastholde af personale har netop været et af skolebestyrelsernes smerte punkter i år. Det er altså en fælles front fra alle folkeskoler i kommunen, som har ytret bekymring om situationen i Tårnby kommune. Når lærere, der har været ansat mere end 10 år, stopper fordi de føler sig kvalt i kontrol af tid, nedlæggelse af pædagogisk udviklingscenter eller dårlige arbejdsforhold, så mener skolebestyrelsen, dette er en bekymrende udvikling- ikke kun for Korsvejens Skole, men også for Tårnbys samlede skolevæsen. Tårnby kommune har i år haft fokus på at udarbejde nyhedsbreve, som blev sendt ud til forældrene, samt beskrive den gode historie, for at rekrutterer og fastholde personale i Tårnby kommune. Bestyrelsens vurdering af dette nyhedsbrev, formentlig ikke bliver læst af størstedelen af forældrene, og der har da heller ikke været mange henvendelser omkring indholdet. Desuden virker brevet som et salgsbrev, hvor man beskriver, at alt går godt. Flere skoler i kommunen har valgt at gøre brug af Teach First, der udvælger dygtige personer med universitetsuddannelser af relevans for folkeskolen, som så tager en merit-læreruddannelse, mens de arbejder som lærere. Der har været stor tilfredshed med de Teach First lærere, vi har i Tårnby Kommune [8]. 8

10 Skolebestyrelsen håber, at Tårnby Kommune, i det kommende skoleår, vil øge fokus på rekruttering og fastholdelse af personale, da dette område er udfordret. Skolebestyrelsen vil følge udviklingen nøje, for de tiltag Tårnby Kommune måtte påtænke, i det kommende skoleår. Personalegruppens kommunale undersøgelse På baggrund af en kommunal undersøgelse for personalegruppen lærere i hele Tårnby kommune, har skolens ledelse udpeget 3 fokusområder som skal munde ud i handlingsplaner: 1. lærer-pædagog samarbejde, mål 2. vi er gode til at hjælpe og støtte hinanden 3. enkelte lærere føler sig udenfor det sociale fællesskab Skolebestyrelsen afventer handlingsplaner og tilhørende resultater Rengøring Tårnby Kommune nedsatte i skoleåret en arbejdsgruppe til at kigge nærmere på rengøringen på kommunens skoler. Arbejdsgruppen kiggede også på, hvordan rengøring på skolerne og SFO erne var placeret organisatorisk [8]. Konklusionen, fra arbejdsgruppen, var at al rengøring burde samles under teknisk service. Rengøringsressourcerne burde samles under hver skole og inkludere både skole og SFO området [8]. Derved bliver det skolelederens ansvar at sikre, at både skole og SFO får den nødvendige rengøring, og at rengøringsressourcen fordeles efter hvor børnene befinder sig. Styrkelse af skolens ledelse Kommunen har sat et coachingforløb i gang som skal styrke skolernes ledelser og sætte en proces i gang som indebærer kollaborativt samarbejde. Baselineskole Korsvejens Skole skal fungere som baselineskole efter reformen som sammenligningsgrundlag. Skolen modtog, i den forbindelse, kr. for deltagelse i baselineundersøgelser plus 5000 kr. fra teknisk forvaltning, pengene er brugt til et udendørs bordtennisbord. Formanden for Skolebestyrelsen, lærere og pædagoger deltog derfor i en spørgeskemaundersøgelse. Rammeforsøg om konfirmationsforberedelse Skolebestyrelsen har sagt ja til at deltage i rammeforsøgsordningen, omkring konfirmationsforberedelse som derved erstatter Understøttende undervisning. Tårnby Kommune modtog den 18. december 2015 en godkendelse fra ministeriet om, at Tårnby Kommune kan iværksætte rammeforsøget med konfirmationsforberedelse i tiden afsat til understøttende undervisning efter de nedenfor nævnte principper: Med forsøget gives mulighed for, at skolerne kan fravige 9

11 folkeskolelovens 14 b om undervisningstidens samlede varighed Eleverne fritages således fra den understøttende undervisning mhp deltagelse i konfirmationsforberedelse i op til to timer ugentligt i løbet af 7. eller 8. klassetrin. Til de elever, som ikke ønsker at deltage i konfirmationsforberedelse, skal de deltagende skoler som et frivilligt tilbud tilbyde understøttende undervisning i det tidsrum, hvor skoledagen er forkortet med henblik på konfirmationsforberedelse. Det er den enkelte elevs forældre, der beslutter, om eleven skal deltage i konfirmationsforberedelse eller i det frivillige tilbud om understøttende undervisning [8]. Frokost Sund mad, gode oplevelser og masser af bevægelse har en stor betydning for børns sundhed og trivsel. Skolen kan medvirke til at øge både trivsel og sundhed ved at skabe gode rammer for børnenes mad, måltider og bevægelse i det tidsrum, de er i skole[6]. Skolebestyrelsen har i år arbejdet med sundhedsprincippet som forventes godkendt i begyndelsen af næste skoleår. Spisning i indskolingen Efter henvendelse fra forældre i indskolingen, kiggede skolebestyrelsen nærmer på spisning i indskolingen. Henvendelserne gik på hvorvidt elever kunne nå at spise på 15 min. Skolebestyrelsen vedtog, at indskolingen tidsrum for spisning er max. 20 min. Derfor har bestyrelsen opdateret princippet for skoledagens længde og tilrettelæggelse, således at der er tilføjet at spisning er op til 20 minutter. Skolebestyrelsen har ikke fået flere henvendelser på dette område efterfølgende. Din frokost Da vi jo er så heldigere at vores lokale til opbevaring af mælk, er blevet til et kølerum, betyder dette også, at vi ikke kan opbevare varm mad fra din frokost mere. Skolebestyrelsen har undersøgt hvorvidt Din frokost kunne levere varmeskabe eller andet alternativ. Dette har desværre ikke været muligt. Fremadrettet vil der derfor kun kunne bestilles kold mad. Skolebestyrelsens fokus områder Skolebestyrelsen har gennem det sidste skoleår b.la. fokuseret på færdiggørelse af skolens principper, at fortsætte arbejdet omkring værdigrundlaget samt føre tilsyn. Vores tilgang til at nå igennem det hele, er beskrevet i vores årshjul, som er at finde i Appendix 2. Værdigrundlag Skolebestyrelsen har i årets løb opdateret skolens værdigrundlag med værdien Trivsel og Glæde. Desuden har bestyrelsen arbejdet intensivt på Antimobbestrategien. En Antimobbestrategi er skolens overordnede strategi mod mobning [1]. Skolebestyrelsen har ikke fundet grundlag for, at ændre de nuværende værdier, men har valgt, at arbejde videre med at sætte ord på vores værdier. Skolebestyrelsen vil fortsætte arbejdet med de resterende værdier selvværd og ansvarlighed i det kommende skoleår. 10

12 Forretningsorden Skolebestyrelsen har ikke fundet anledning til at ændre i vores nuværende forretningsorden og derfor er denne ikke redigeret i dette skoleår. Forretningsordnen kan findes på skolens hjemmeside under fanebladet skolebestyrelsen. En forretningsorden er skolebestyrelsens spilleregler Igangværende principper Udarbejdelse af principper i for skolens drift er en af skolebestyrelsens hovedopgaver. Vi har i dette skoleår færdiggjort følgende principper; skoledagens længde og tilrettelæggelse fællesarrangementer for elever i skoletiden underretning af hjemmene om elevens udbytte af undervisningen IT- kommunikation Kommunal eliteskole eller musikskole. Bestyrelsen har valgt, ikke at udforme princip for dette, men at følge Tårnby kommunes retningslinjer. Disse kan findes på skolens hjemmeside. Principperne tager alle afsæt i indfrielse af de fælles mål fra skolereformen samt for værdigrundlaget fra Korsvejens Skole. Skolebestyrelsen vil fortsætte arbejdet med de resterende principper i henhold til Appendix 1. Cyklistprøven Sidste skoleår blev cyklistprøven ikke afholdt, da politiet havde andre prioriteringer b.la. terrorberedskab. Skolen var, på daværende tidspunkt, velkommen til selv at afholde prøven, men kunne ikke nå det indenfor tidsrammen. Emnet blev taget op i Fælles Rådgivende Organ (FRO) og årets cyklist prøve er i år blevet afholdt med deltagelse fra politiet. Nedprioriteringer fra bestyrelsens side Korsvejsløbet har, igen i år, ikke været et fokusområde for bestyrelsen. Ligeledes har skolebestyrelsen ikke haft fokus på åben skole. Skolebestyrelsen vil i det kommende skoleår b.la. fokusere på princip omkring åben skole samt forældrenes deltagelse i undervisningen. Termometerundersøgelsen Skolebestyrelsen har fået data fra sidste termometerundersøgelse uploadet på vores hjemmeside under trivsel, jf.gennemsigtighedsloven [5]. Termometerundersøgelsen er en trivselsundersøgelse hvor skolerne har metodefrihed i forhold til udarbejdelsen af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. På baggrund af data udarbejdes en handlingsplan. Handleplanen er det vigtigste element af en undervisningsmiljøvurdering, da det er her trivselsarbejdet implementeres i praksis [1]. Skolebestyrelsen har valgt at eleverne fremover skal deltage i undervisningsmiljøgruppen. Pga. tekniske problemer har det ikke været muligt at føre tilsyn med handlingsplaner på forrige trivselsundersøgelse. Pr. 1. januar 2016 er denne undersøgelse lukket ned, idet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i forbindelse med den årlige trivselsmåling i folkeskolerne har udviklet et gratis spørgeskemaværktøj. Værktøjet giver mulighed for at vælge en undersøgelse, der foruden at 11

13 undersøge elevernes trivsel også kortlægger undervisningsmiljøet. De to undersøgelser kan dermed kombineres. Da ministeriets spørgeskemaværktøj kan erstatte Termometeret, som værktøj til at undersøge og kortlægge skolernes undervisningsmiljø, har DCUM besluttet at lukke ned for Grundskoletermometeret. Kontaktforældre Skolebestyrelsen har siden tiltrædelsen arbejdet på at genindføre kontaktforældre. Bestyrelsen genetablerede med skoleåret 2015/2016 kontaktforældre princippet. Kontaktforældrenes funktion er at, medvirke til, at styrke dialogen mellem den enkelte klasse og skolens bestyrelse, herunder skolens ledelse samt være bindeled mellem lærere og forældre til klassens forældre. Skolebestyrelsen holdte i skoleåret 2015/2016 et møde med kontaktforældrene. Vores vision var 2 årlige møder, men grundet det store frafald af medlemmer i bestyrelsen, blev det desværre ikke til flere møder. Kontaktforældrene har b.la. udtrykt bekymring omkring vinduerne på skolen, disse kunne åbnes helt og derved øges chancen for, at elever kan falde ud af vinduerne. Især fordi indskolingen flyttede til den store bygning på Tårnbyvej. Skolen har påbegyndt arbejdet omkring anbringelse af sikkerhedshapser på vinduerne. Grundet manglende penge, er arbejdet dog ikke fuldført endnu. Der arbejdes også på hvorvidt vi kan få udskiftede vinduerne, da disse trænger til udskiftning. Kontaktforældrene har også udtrykt bekymring omkring skolens IT retningsliner. Skolebestyrelsen syntes, dette var et vigtigt punkt og fik udarbejdet et IT princip, med hjælp fra skolens It vejleder, Jesper Koch. Kontaktforældrene har påpeget trafiksituationen. Der ses gentagne gange, at biler kører over for rødt i fodgængerfeltet ved Korsvejens Skole, desuden kører mange for stærkt. Skolebestyrelsen har fokus på trafiksikkerheden, og er påbegyndt arbejdet omkring trafikpolitikken. Desuden har vores kommunal bestyrelses medlem, Brian Bruun, meddelt dette til Henrik Zimino. Problemstillingen er ført videre til Politiet samt Teknisk forvaltning. Henrik Zimino har bedt politiet om, at udfører kontrol ved lyskrydset (ved skolen). Der er aftalt med Henrik, at kontrollen udføres når børnene er på vej til skole, dvs. mellem Politiet er dog under pres, grundet grænsekontrol og terrorsikring, samt andre ressourcer krævende områder. Så der vil gå noget tid, før dette træder i værk. Teknisk forvaltning vil blive kontaktet med henblik på en evt. synkronisering af lyskrydset ved Amagerlandevej/Saltværksvej. Skolebestyrelsen afventer situationen. Kontaktforældrene har haft bragt emnet beskidte toiletter til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen har ytret sin mening gennem den årlige kvalitetsrapport, se afsnit senere i årsberetningen Høringer fra Tårnby Kommune En af skolebestyrelsens opgaver, er at give høringssvar til kommunen. Følgende emner har været behandlet af bestyrelsen i skoleåret 2015/2016: 12

14 Forslag til budget 2017 Skolebestyrelsen har afgivet svar til budgettet for Vi mener, det er en udfordring at få økonomien til at slå til. Den nye reform kræver flere timer i dansk og matematik, styrkelse af sprogfagene, udvidelse af valgfagsordningen, lektiehjælp og understøttende undervisning. Dette vil øge omkostningerne, men der er ikke tilført yderligere økonomiske midler til skolen efter skolereformen. De øget udgifter går b.la. til indkøb af forbrugsmaterialer. Desuden starter Engelsk i 1. klasse, hvor der ligeledes er brug for materialer til både 1. og 2. klassetrin. Det samme gør sig gældende for fransk og tysk, som nu starter i 5. klasse. Madkundskab og Håndværk & Design er ændret forbrugs fag og derudover er valgfagsordningen udvidet. For at kunne yde den bedste undervisning, har dette medført øget udgifter. Den længere skoledag for både personale og elever medfører mere slid på en i forvejen gammel skole. Udgifter til rengøring og vedligeholdelse er derfor stigende. Korsvejens Skole er fra 1923, dette gør, at mange undervisningslokaler og udenoms arealer ikke er tidssvarende. På mælkekontoen for 2013,2014 og 2015 har der været et merforbrug, som skolen har, skulle finansiere inden for eksisterende budget. Merforbruget skyldes, at i forbindelse med regulering af budgettallet, blev der anvendt forkerte nøgletal. Budgettet for 2017 ser ikke ud til at være reguleret. Der blev i 2013 besluttet, at elever fra 4.-7.klasse selv skulle betale for deres skolemælk. Skolebestyrelsen mener ikke at kunne aflæse, at elevrelateret konti er steget ud over fremskrivningen. De øget udgifter til nye fag/ udvidet timetal skal skolen derfor finansiere indenfor eksisterende budgetramme. Trivelsundersøgelsen Skolebestyrelsen har diskuteret resultaterne fra trivselsundersøgelsen og havde følgende observationer i forhold til trivselsundersøgelsen: 4-9 klasse scorer lavt ift. støtte og inspiration Eleverne har svært ved at koncentrere sig Det kan være svært at få arbejdsro efter der har været en afbrydelse Lærerne møder ikke altid til tiden Toiletterne er beskidte Den social trivsel i 0 til 3 klasse er god (eleven er glad for sin klasse), men der er ikke en oplevelse af at eleverne er gode til at hjælpe hinanden. På det faglige område forholder det sig således at eleverne generelt er glade for deres lærer, der er ikke så meget mobning, men til gengæld føler eleverne ikke de får lov til at være medbestemmende. Der blev sat en plan i værk hvor der skal udpeges 3-5 fokusområder, desværre er fokuspunkterne ikke udvalgt endnu, da ledelsen ikke har haft ressourcer til at afholde møde med lærerne. 13

15 Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten anerkender Tårnby kommunes rekrutteringsproblemer i skolevæsenet. Vi undrer os, i skolebestyrelsen over, at man kommunalt ikke forholder sig til det faktum, at trivselsrapporten blandt eleverne peger på dårlige toiletforhold. Med en længere skoledag, følger yderligere slid, og der er derfor behov for at få udvidet rengøring. Skolebestyrelsen finder det bekymrende, at flere elever ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik. Skolebestyrelsen vil følge udviklingen nøje, men vi er også bekymret for hvorvidt inklusionen i sin nuværende form samt de forøgede krav til faglighed, vil gøre, at flere elever ikke opnår karakteren 02. Skolen oplever et højt indtag af nye elever i udskolingen, og den korte tid til at gøre dem fagligt klar til afgangsprøven er et problem. Tidsplan af læringsmålstyret undervisning samt implementering af minuddannelse.dk kan ikke overholdes pga. en manglende underskrift. Det er uheldigt, at der i kvalitetsrapporten er skabt forventning om, at brugen af platformen er fuldt implementeret i august Skolebestyrelen vil følge skolens justeringer. Afsluttende ord Tak til skolebestyrelsens medlemmer for jeres arbejde. Jeg syntes, vi har haft en god dialogkultur på vores møder, hvor alle er blevet hørt. Vi har vendt mange udfordringer, har haft debatter og diskussioner. Jeg ser frem til vores fortsatte gode samarbejde. Vi takker også alle de flittige børn, som er skolepatruljer om morgenen. I gør et stort stykke arbejde med at passe på alle børn, som skal over vejen på vej til skole. Og uanset vejret, passer i jeres opgave. Også tak til alle de børn som husker at rengøre toiletterne efter sig, vi skal nemlig alle være her i mange timer. Desuden vil vi gerne opfordre forældrene til, at tage en snak, med deres børn, omkring toiletforhold når man befinder sig på skolens område. Til sidst vil jeg gerne udstykke stor anerkendelse til de ansatte på Korsvejens Skole, vi ved det har været et hårdt år. Selvom det har været et hårdt år, hænger I i og vi forældre møder jer som positive ansatte. 14

16 Referencer 1. Dansk Center for undervisningsmiljø: 2. folkeskoleloven LBK nr. 665 af 20/06/ Udtalelse fra tidligere undervisningsminister Christine Antorini. 4. Carboni M. Der findes ikke umotiverede elever- kun umotiverende undervisning. Skolebørn. Februar Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.lbk nr 771 af 10/06/2015 Gældende Offentliggørelsesdato: Miljø- og Fødevareministeriet (altomkost.dk) 7. Holst L., Wøhlk E., Kongsbak ML., Hedegaard L. Pædagogisk udviklingscenter. Marts Evaluering af skolereformen i Tårnby Kommune FRO referat: Tårnby kommune 9. Orientering til børne- skoleudvalget: Folkeskoleområdet- siden sidste udvalgsmøde. Sep ved Allan Andersen 15

17 Appendix 1 Oversigt over principper, ordensregler og værdigrundlag Princip Status Lektiepolitik Igang Trafikpolitik Igang Princip for forældres deltagelse i Igang undervisningen Princip for arbejdets fordeling Igang mellem lærerne Princip for Understøttende Igang undervisning Princip for Åben skole Ikke startet Princip for elevens læringsmål Ikke startet Skolefritidsordning Ikke startet Princip om inklusion Ikke startet Princip for Special undervisning Ikke startet Princip for Holddannelse Ikke startet Værdigrundlag Ansvarlighed Forventet færdigt i skoleåret 2017/2018 Værdigrundlag Selvværd Forventet færdigt i skoleåret 2017/2018 Sundhedsprincip Er godkendt september 2016 Princip omkring kontaktforældre Er godkendt september 2016 Princip omkring IT kommunikation Færdigt Kommunal elite skole og musik skole Skolebestyrelsen har valgt ikke at udarbejde princip, men følge retningslinjerne udsendt fra Tårnby kommune Princip om skoledagens længde og Færdigt tilrettelæggelse Princip om underretning af Færdigt hjemmene om elevens udbytte af undervisningen Princip om elevens placering Færdigt Princip om undervisningstal Færdigt Princip om valgfag Færdigt Princip om skole-hjem samarbejde Færdigt Princip for fællesarrangementer Færdigt Ordensregler Ikke opdateret i indeværende skoleår Værdigrundlag Trivsel og Glæde Færdigt Værdigrundlag Samhørighed Ikke opdateret i indeværende skoleår Værdigrundlag Faglighed og Ikke opdateret i indeværende skoleår fordybelse Antimobbestrategi Færdigt (sep. 2016) 16

18 Appendix 2: Årshjul Note: Høringssvar til forvaltningen kan ikke ses af ovenstående Årshjul, men bliver fremført ved førstkommende bestyrelsesmøde, efter modtagelse. 17