Årsberetning 2014/2015. Korsvejens Skole

Transkript

1 Årsberetning 2014/2015 Korsvejens Skole Christensen, Kristina 8/30/2015

2 Indhold Formål... 3 Indledning... 3 Skolebestyrelsens sammensætning... 3 Folkeskolereformen... 4 En længere skoledag... 4 Lektiehjælp og faglig fordybelse... 5 Fremmedsprog... 5 Bevægelse i skoletiden... 5 Inklusion... 5 Fokus på læring... 6 Pædagoger i klasselokalerne... 6 Skolebestyrelsens fokus områder... 6 Værdigrundlag... 7 Forretningsorden... 7 Igangværende principper... 7 Skole-hjem samarbejdet... 7 Kontaktforældre... 7 Årshjul... 8 Cyklistprøven... 8 Lærernes arbejdstid... 8 Økonomi... 8 Internationalt samarbejde... 9 Personale... 9 Trivsel... 9 Høringer fra Tårnby Kommune... 9 Kvalitetsrapport Logning af færdsel på skolens net Evaluering af skolereformen i Tårnby kommune klasser Styrelsesvedtægt i Tårnby kommune Ferieplan Handleplan for Naturvidenskab

3 Budget Afsluttende ord Referencer Bilag 1 Sammenhæng mellem visioner og principper Bilag 2 Skolebestyrelsens Årshjul

4 Formål Formålet med denne rapport er at beskrive de aktiviteter, som skolen har haft i gang inden for det sidste år. Årsberetningen er en status over, hvor langt skolen er nået mht. at opfylde de fastsatte mål i skolens værdiregelsæt, ordensregler og principper. Årsberetningen indeholder også en plan for det kommende års arbejde for skolebestyrelsen på Korsvejens skole. Indledning Skoleåret var det første år med nye skolereform [2]. Der har været store ændringer for både elever og personale, med længere skoledag, understøttende undervisning, faglig fordybelse samt nye arbejdstidsregler. Vi har i skolebestyrelse igennem vores arbejde det seneste skoleår haft fokus på implementering af den nye skolereform på Korsvejens Skole. Vi har søgt at gennemgå den nye reform samt at skabe os en forståelse for vores roller som skolebestyrelse i forbindelse med denne. Vi ønsker en skole, som tager afsæt i vores værdigrundlag, hvor børn og voksne kan trives og udvikle sig, og hvor der er stor forældreindflydelse og åbenhed. Skolebestyrelsens sammensætning Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte, der er valgt for en 4-årig periode samt 2 elevrepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter, der vælges for et år af gangen. Formanden vælges blandt de forældrevalgte repræsentanter. I skolebestyrelsen deltager desuden en repræsentant for kommunalbestyrelsen. Skoleåret 2013/2014 sluttede med valg til skolebestyrelsen. Vi har været privilegerede, da vi med starten af skoleåret 2014/2015 havde 6 nye forældre til skolebestyrelsen. Den nye skolebestyrelse på Korsvejens Skole består af: Kristina Christensen Liljan Foli Mads Skjøtt Vinterby Tina Stokvad Hansen Mikkel Mølbak Ulla Walter Elaine Anne Duncan Jessen-Klixbüll Gitte Stangerup Martin Ascanius Formand Næstformand Forældre- Repræsentan t Lærer og pædagog repræsenta nt Elevrepræsen tant Kommunalbestyrelses - medlem Suppleant 3

5 Caroline Rørbye Andersen Julie Dyhr Brian Bruun Linette Grenaa Giessing Karina Engelbrecht Midtbøll Peter Hofmann Nielsen Skoleledelsen (Grethe Birch og Hans Christian Jensen og Thomas Larsen) deltager også på bestyrelsesmøderne men uden stemmeret. Vi sagde dermed farvel til Louise Walter Meirup, Anton Tuxen, Henrik Jørgensen, Sven Herrmann, Heidi Hyldgaard samt Christina Olsen. Folkeskolereformen Folketinget vedtog i december 2013 en ny folkeskolereform [2], som trådte i kraft i skoleåret 2014/2015. Med afsæt i heldagsskolen og ønsket om en længere og mere varieret skoledag er det den største reform af sin art på folkeskoleområdet i årtier. Reformen skal medvirke til et fagligt løft af folkeskolen, hvor alle elever skal udfordres, så de kan blive så dygtige, som de kan. Derudover skal betydningen af den sociale baggrund mindskes i forhold til elevernes faglige resultater og tillid og trivsel skal styrkes. En længere skoledag Folkeskolereformen medførte i praksis en længere skoledag for eleverne; henholdsvis 30 timer for indskolingen, 33 timer for mellemtrinnet og 35 timer ugentligt for udskolingen. I forbindelse med en længere skoledag har året afspejlet, at både elever og personale har, skulle tilpasse sig den længere skoledag. Skolebestyrelsen har bl.a. drøftet udluftning i klasselokalerne, og vil i de kommende år fører regelmæssig tilsyn med indeklimaet. Kombinationen af små undervisningslokaler, mange elever i klasserne, en længere skoledag, betyder bl.a. at eleverne opholder sig mere i klasselokalerne, derfor mener vi, det er vigtigt, at indeklimaet er i top. En længere dag med nye rammer, har været en omvæltning for indskolingsbørnene. Derfor har Korsvejens skole igangsat et projekt i indskolingen kaldet girafsprog 1. Dette er et redskab til konflikthåndtering og omhandler fælles sprog og forståelse, dette skal styrke trivslen. I indskolingen blev desuden iværksat 3 slags gårdvagter med hver sin farve vest. Gårdvagter med rød vest sørgede for at de sidste elever kom til time, og patruljerede derfor gangene. Gårdvagter med gul vest hjalp, hvis nogen kom til skade, dvs. det er den gammeldags gårdvagt. Den sidste gårdvagt med grøn vest har igangsat lege og leger med børnene, dette giver mulighed for alle at alle børn kan deltage i lege. Den længere skoledag kan også mærkes på den øgede slidtage af vores legepladser og legeredskaber. 1 Girafsprog er en metode til sproglig kommunikation i en given konflikt. 4

6 Skolebestyrelsen har derfor valgt at føre tilsyn med de ydre områder på skolen, således at vi sætter fokus på, at områderne både kan tilgås og ikke er til fare for eleverne. Lektiehjælp og faglig fordybelse Den længere skoledag har også budt på lektiehjælp og faglig fordybelse i forlængelse af skoledagen. 2 timer ugentlig for indskolingen samt udskolingen og 3 timer på mellemtrinnet. Udfordringen i indeværende skoleår har været, at finde både niveauet men også de faglige ressourcer til at kunne gennemføre den såkaldte lektiecafe. Vi har lært meget i skoleåret 2014/2015, både hvad der virker, og hvad der ikke virker. Bl.a. har evalueringsrapporten fra Tårnby kommune [1] afspejlet hvordan lektie caféen kun virker, i dens nuværende form, hvis den er frivillig, og hvis der er faglige kompetencer til rådighed. Skolebestyrelsen vil i skoleåret 2015/2016 rette fokus på lektiehjælp og faglig fordybelse, som vil udmøntes i et princip. Fremmedsprog Den nye skolereform betød også at fremmedsprogene startede 2 år tidligere i skoleåret. Dvs. eleverne har nu engelsk fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse. Skolebestyrelsen syntes, eleverne har modtaget dette med stor motivation og gå på mod. Bevægelse i skoletiden Med den nye skolereform kom også bevægelse, som skulle understøtte undervisningen i de enkelte fag. Disse skal være med til at skabe en mere afvekslende skoledag med alternative undervisningsforløb, motion og bevægelse. Rammerne for aktiviteterne er frie, og på Korsvejen skole udgør pædagogerne en stor del af denne indsats. Der har bl.a. i udskolingen været en del forvirring over hvad bevægelse egentlig er. Elevrådet har fremsat forslag om, hvorvidt eleverne selv kunne være med til at planlægge disse aktiviteter. Trivselsrapporten understøtter elevrådets forslag, den viser netop, at eleverne godt vil inddrages mere i planlægningen for således at opnå en mere spændende skoledag. Skolebestyrelsen mener, det er sundt for trivslen, hvis eleverne føler de er en del af planlægning af disse aktiviteter. Inklusion I 2014 vedtog regeringen, SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti et mål på 96 % af alle skolebørn i 2015 skulle modtage almindelig undervisning. Men hvad betyder dette reelt? Inklusion handler ikke bare om at rumme eller integrere. Det handler også om, at alle børn har ret til den undervisning, de har behov for. For at opnå dette betyder det at rammerne for økonomi, lærerressourcer, fysiske forhold og undervisningsmidler skal være på plads [6]. Desuden skal lærerne have mulighed for at være klasserumsledere [6]. Øget fokus på forældresamarbejde er en forudsætning for inklusion. Da forvaltningen, i Tårnby Kommune, har valgt ikke at optage nye ordblindeklasser i det kommende skoleår, skal elever med dysleksi integreres i den almindelige undervisning, skolebestyrelsen vil selvfølge have fokus på denne integration fremadrettet via tilsyn af principper. 5

7 Fokus på læring Skolebestyrelsen er blevet informeret omkring principperne ved John Hattie 2 og James Nottingham 3 samt hvordan klasseledelse vil kunne bidrage til bedre læring. Skolen vil i det kommende år arbejde med integration af målstyret undervisning. Skolebestyrelsen har undersøgt mulighederne for hvordan test og prøveresultater kan forbedres. Vi har haft kontakt med Bakkeskolen, som har forbedret deres test- og prøveresultater med mere end 10 % samt forbedret undervisningseffekten fra -0.4 til +0.6 [5] via et LEAN 4 forløb. Skolebestyrelsen har modtaget prisoverslag fra konsulenter vedrørende målorienteret samarbejde [4] og har undersøgt mulighederne for, hvordan der kan tilføjes ressourcer via A.P. Møller fonden. Skolebestyrelsen har sendt forslaget videre til Tårnby Kommune som anbefaling. Pædagoger i klasselokalerne Skoleåret 204/2015 blev året, hvor indskolingen og SFO blev samlet i en afdeling under samme områdeleder, og som dermed fuldender sammenlægningen af det tidligere fritidshjem og nu SFO med skolen. Den ansvarlige områdeleder er Thomas Larsen. Pædagogerne er blevet en integreret del af skolen, de deltager i den faglige undervisning, hvor de er med til at understøtte de faglige mål, dels varetager de understøttende undervisning i selvstændige forløb. Dette har betydet at både elever, lærere og pædagoger har, skulle vænne sig til deres nye roller og ansvar. Skolebestyrelsen oplever, at både lærere og pædagoger har taget godt i mod de nye samarbejdsmuligheder, selvom der har været vanskelige vilkår. Der har været arbejdet og arbejdes stadig på at få de nye samarbejdsrelationer, faglighed og kompetencer til at spille sammen om bl.a. understøttende undervisning, hvordan fagligheden kan støttes, samt hvordan de pædagogiske kompetencer kan inddrages i undervisningen. Skolebestyrelsens fokus områder Vi har i den nye skolebestyrelse igennem vores arbejde det seneste skoleår haft fokus på implementering af den nye skolereform på Korsvejens Skole. Vi har søgt at gennemgå den nye reform og har brugt året på at skabe os en forståelse for vores roller som skolebestyrelse. Vi har gennem vores arbejde i bestyrelsen søgt at styrke skolens indsats indenfor reformens overordnede mål: 1) Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan 2) Mindste betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tillid til og trivslen i folkeskolen skal styrkes- elevernes trivsel skal øges. Implementering af skolereformen er en stor opgave, da den skal indarbejdes i de daglige rutiner på skolen, samtidig skal den øvrige drift og undervisning stadig fungerer. Skolen har haft travlt, derfor har både ledelsen og skolebestyrelsens valgt at prioritere i opgaverne, da det er umuligt at nå alt. Dette betyder, at 2 John Hattie. Uddannelsesforsker fra New Zealand. Kendt for sin bog Visible Learning. 3 James Nottingham 4 LEAN: er en forretningsfilosofi der hovedsageligt er skabt på baggrund af TPS (Toyota Produktions System), som blev udviklet på Toyotafabrikkerne i 1960'erne. 6

8 Korsvejsløbet er blevet fravalgt i skoleåret 2014/2015. Det betyder også, at åben skole ikke har været vores fokuspunkt i årets løb og ikke bliver det i skoleåret 2015/2016. Foruden skolens partnerskab med Tårnby Boldklub har Tårnby Kommune og ungdomsskolen indgået partnerskabsaftale for skoleåret 2015/2016. Aftalen omhandler endagskurser, et Undervisnings- Parathedsprojekt (UP-Projekt) samt diverse udbud af valgfag. Skolebestyrelsen vil forankre dette i principper i det kommende skoleår. Værdigrundlag Skolebestyrelsen har i årets løb revideret skolens vision og værdigrundlag. Skolebestyrelsen har tilstræbt at gøre vision og værdier mere sammenhængende, læsevenlige og præcise (se bilag 1). Vi har I dette arbejde ikke fundet grundlag for at ændre det nuværende værdiregelsæt, men har valgt at sætte ord på vores værdibegreber; Samhørighed, Trivsel & Glæde, Ansvarlighed, Faglighed & Fordybelse samt Selvværd. I forbindelse med revision af værdiregelsættet har skolebestyrelsen også revideret skolens ordensregler, som blev godkendt af skolebestyrelsen i juni Forretningsorden Skolebestyrelsen har, i skoleåret 2014/2015 udarbejdet en forretningsorden 5, som er publiceret på skolens hjemmeside. Igangværende principper Udarbejdelse af principper 6 for skolens drift er en af skolebestyrelsens hovedopgaver. Vi har i dette skoleår identificeret følgende principper som har været skolebestyrelsens fokus område og vil være det i det kommende skoleår: Valgfag, kontaktforældre, kommunikation, lektiehjælp og faglig fordybelse, fællesarrangementer, elevernes læring, USU, trafikpolitik, elevernes placering i klasser, sundhed, skoledagens længde og tilrettelæggelse, specialundervisning, arbejdets fordeling mellem lærerne, holddannelse, samarbejde med omverdenen, inklusion, Underretning om udbytte af undervisningen. Dokumenterne tager alle afsæt i indfrielse af de fælles mål fra den nye skolereform samt for værdigrundlaget for Korsvejens Skole. Skole-hjem samarbejdet Skolebestyrelsen har, dette år, haft stort fokus på at skabe et godt skole-hjem samarbejde. Vi har på skolen afprøvet et nyt princip bestående af et klassemøde pr. klasse, og skole-hjem samtaler efter behov. Vi har derfor i Skolebestyrelsen fremlagt princip om skole-hjemsamarbejdet, som bibeholder den friere tilgang til skole-hjem samarbejdet, dette for at styrke den enkelte klasses samt den enkeltes elevs behov. Kontaktforældre Skolebestyrelsens nye tiltag er at skabe bedre fora for forældrene og derigennem styrke trivslen i de enkelte klasser. Bestyrelsen genetablerer med skoleåret 2015/2016 kontaktforældre. Kontaktforældrene skal medvirke til, at styrke dialogen mellem den enkelte klasse og skolens bestyrelse, herunder skolens 5 En forretningsorden er skolebestyrelsens spilleregler. 6 Et princip er en overordnet ramme som skoles ledelse udmønter i konkrete politikker/retningsliner og beslutninger i den daglige ledelse af skolen. 7

9 ledelse, være bindeled mellem lærere og forældre til klassens forældre. Skolens bestyrelse vil følge udviklingen af kontaktforældre de kommende år. Årshjul Skolebestyrelsen har udarbejdet et årshjul. Årshjulet giver et overblik over de overordnede områder i skolebestyrelsens arbejde. Dermed sætter skolebestyrelsen øget fokus på regelmæssigt tilsyn af opgaverne og kan dermed fremadrettet opnå et dybere kendskab til de forskellige områder hvorpå der føres tilsyn. Cyklistprøven Politiet meldte ud, at de ikke havde ressourcer til rådighed til kontrollantopgaven ved den årlige afholdelse af cyklistprøverne (for 6.klasserne). Derfor blev cyklistprøven i året 2014/2015 aflyst. Desværre kom udmeldingen så sent, at det ikke var muligt, at finde en anden løsning i år og den praktiske del af prøven blev derfor ikke gennemført. Hvis politiet ikke stiller op til næste år, vil skolerne selv stå for cyklistprøven, dette er selvfølgelig et fokuspunkt for Skolebestyrelsen i det kommende skoleår. Med opfordring fra politiet selv, har skolebestyrelsen forfattet en skriftlig klage, som er sendt til Fælles Rådgivende Organ (FRO). Denne vil varetage den videre formidling af klagen til politiet. Skolebestyrelsen anser politiet for en vigtig samarbejdsparter og ønsker at fortsætte vores nuværende samarbejde. Lærernes arbejdstid Skoleåret 2014/2015 blev også året hvor lov 409 blev udmøntet. Denne skulle underbygge den nye folkeskolereform, således at den muliggjorde samarbejdet i team(s), og den fælles forberedelse af læringsblokkene samt individuel forberedelse. Tårnby kommune valgte i denne forbindelse at indføre stempelure. I praksis betød det, at lærerne skulle være fysisk til stede på skolen i gennemsnit 40 timer om ugen i 42 uger. Lærerene kunne således ikke arbejde hjemmefra og kunne i den forbindelse ikke besvare mails udenfor deres tilstedeværelse på skolen. Disse nye arbejdstider krævede selvfølgelig ændret vaner og dette fik en rigtig dårlig medfart. I marts 2015 vedtog kommunalbestyrelsen, i Tårnby, at skolelederen i samarbejde med lærerne kunne beslutte, om der skulle arbejdes 40 timer om ugen i 42 uger med mulighed for at arbejde 7 % af nettotiden hjemmefra, eller at lærerne skulle være mindst 30 timer om ugen på skolen og have en lang dag til kl. 17. Korsvejens Skole arbejder efter første model. Derudover er det fremover op til den enkelte skole at bestemme, hvordan arbejdstiden skal registreres, så stempelurene er blevet frivillige. Skolebestyrelsen mener, at Tårnby kommunes seneste tiltag, skaber bedre vilkår og rammer for lærernes arbejde samt udviser tillid og fleksibilitet til den enkelte medarbejder. Økonomi I skoleåret 2014/2015 har vi set en stigende tilgang af elever til skolen. Stigningen i elevtallet har betydet, at vi har fået flere penge til inventar. 8

10 Tårnby Kommune har afsat kr. til folkeskolerne i kommunen, disse skulle bruges til etablering af nye arbejdsplader til lærerne efter en fordelingsnøgle, hvor to arbejdspladser deles mellem tre lærere. Desuden har skolen nu fået: - smartboards i alle lokaler - koldvandsbeholdere til udskolingseleverne - Alle ordblindeklasserne har fået tildelt Chroomebooks. - Biblioteket blev i 2014 renoveret. Internationalt samarbejde 3B og 4A blev i 2015 udvalgt til deltagelse i den internationale læseundersøgelse PIRLS. Denne undersøgelse vil bl.a. vise hvorvidt danske elever holder trit med den internationale udvikling på skoleområdet. I alt deltager 54 lande. I 2016 vil PIRLS også fokusere på 4.klasseselevernes læsning af elektroniske tekster. Skolebestyrelsen afventer resultaterne af undersøgelsen. Personale Bestyrelsen har valgt at prioritere, at der altid er deltagelse af et bestyrelsesmedlem ved rekrutteringer af personale på Korsvejens Skole. Det betyder, at de ansøgere, der inviteres til samtale til et ledigt job på Skolen mødes af et samlet ansættelsesudvalg, hvor bestyrelsen er repræsenteret. Forud for samtalerne har skolens ledelse screenet ansøgerfeltet og bestyrelsen forholder sig til det felt, der kommer til samtaler. Konkret har året budt på flere rekrutteringer. Korsvejens Skole fik i skoleåret 2014/2015 to opsigelser, desværre begge 9. klasses dansklærere. Imidlertid var skolen meget heldig at få ansat to nye, dygtige lærere. Den ene af disse blev gravid, så der måtte ansættes en barselsvikar til at føre klassen til prøve. Dette gik godt alligevel. Trivsel Resultater af trivselsundersøgelsen viste b.la. At eleverne var glade for både skolen og deres klasse og klasselokalerne. Eleverne på Korsvejens Skole føler de hører til. Undersøgelsen præsenterede et billede af lærere der kommer til tiden og desuden er meget hjælpsomme. Undersøgelsen fremviste også skolens udfordringer b.la. ulækre toiletter, dette vil Skolebestyrelsen kigge nærmere på i skoleåret i samarbejde med elevrådet. Skolebestyrelsen vil desuden indarbejde trivselsundersøgelsen i vores principper, således at denne fremadrettet vil blive integreret i skolens arbejde. Høringer fra Tårnby Kommune En af Skolebestyrelsens opgaver, er at give høringssvar til kommunen. Følgende emner har været behandlet af skolebestyrelsen i skoleåret 2014/2015: 9

11 Kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har gennemgået kvalitetsrapporten fra Tårnby kommune. Vi har udarbejdet et høringssvar, hvori vi har påpeget mindre uhensigtsmæssigheder såsom overgangsfrekvensen til gymnasiet. Rapporten er efterfølgende blevet rettet op. Logning af færdsel på skolens net Tårnby kommune har været under DDos angreb og i den forbindelse angivet retningsliner for logning af færdsel for brug af internettet. Et DDos angreb rettet mod kommunens netværk betyder, at den generelle internettrafik ind og ud af kommunerne er blokeret/generet. Tårnby kommune er lovgivningsmæssigt forpligtet til at sørge for, at der bliver foretaget logning af brugere af systemet. Dette betyder også, at ved anvendelse af elektroniske enheder ved skriftlige eksamener, foreligger der også logning af netværkstrafikken. Logning af Internet brug vil blive inkorporeret i vores princip om kommunikation. Evaluering af skolereformen i Tårnby kommune Som del af en større evaluering af skolereformen i Tårnby Kommune iværksatte Tårnby Kommune en evaluering [1] af temaerne understøttende undervisning, teamsamarbejdet og bevægelse. Rapporten blev fremlagt på et seminar i april 2015 hvor skolebestyrelsen, på Korsvejens Skole, var repræsenteret. Det er skolebestyrelsens holdning, at rapporten ikke lever op til dennes forventning. Dette begrundes i manglende empiri, manglende konklusioner og det generelle indhold i rapporten. 0. klasser Antallet af 0-klasser på Korsvejens Skole har været i høring og vi har som det forrige år to kommende 0- klasser. Skolebestyrelsen ønsker fortsat 2 spor på Korsvejens Skole, og har taget forslaget til efterretning. Styrelsesvedtægt i Tårnby kommune Skolebestyrelsen har gennemgået styrelsesvedtægten [3] fra Tårnby kommune. Skolebestyrelsens diskuterede badning efter idræt. Skolebestyrelsen diskuterede hvordan effekten af forældrevalgt fritagelse af badning kunne have afsmittende effekt på andre elevers ønske om ikke at bade. Tårnby kommunes styrelsesvedtægt beskriver nu at der skal tilbydes badning i forlængelse af idrætsundervisningsforløb på alle klassetrin. Desuden foreskriver vedtægten, at fritagelse kan ske med forældrenes tilladelse. Skolebestyrelsen har desuden valgt, at hvis idrætsfaget er placeret som sidste fag på dagen, er det op til den enkelte elev og forældre, at afgøre om de vil bade. Skolebestyrelsen har desuden diskuteret bedre rammer for afskærmning ved badning evt. i form af badeforhæng eller anden afskærmning, men har på nuværende tidspunkt valgt at bibeholde vores nuværende ordning. 10

12 Ferieplan Kommunen sendte skolernes ferieplan for skoleåret 2015/2016 samt 2016/2017 ud til høring. Skolebestyrelserne i Tårnby Kommune har tidligere ytret ønske om 200 skoledage til forskel fra tidligere antal skoledage på 198 dage. For Ferieplan 2015/2016 samt 2016/2017 er vores ønske nu opfyldt og vi har nu 200 skoledage i Tårnby Kommune. Handleplan for Naturvidenskab Tårnby kommune har foreslået en ny handleplan for naturvidenskab. Handleplanen omfatter 0-18 årsområdet, har fokus på fællesskaber i naturvidenskabelige sammenhænge og læring for børn og voksne. Som noget nyt tænkes matematik og naturfagene tæt sammen. Skolebestyrelsen mener, at handlingsplanen er både professionel, visionær samt tilrettet i forhold til skolereformen. Skolebestyrelsen ser frem til at følge den lokalt udformede såvel som den overordnede handlingsplan. Budget Skolebestyrelsen har haft budgettet i høring. Vores svar til denne var at vores skole ønsker at fastsætte en øvre grænse for at modtage elever ude fra eget distrikt på 22 elever med nuværende 24 elever. Afsluttende ord Tak til Skolebestyrelsens medlemmer for jeres arbejde. Vi har haft en god dialogkultur på vores møder, hvor alle bliver hørt. Vi har vendt mange udfordringer, har haft mange debatter og diskussioner. Jeg ser frem til vores fortsatte gode samarbejde. Vi vil også gerne takke de flittige børn, som er skolepatruljer om morgenen. I gør et stort stykke arbejde med at passe på alle børn, som skal over vejen på vej til skole. Og uanset hvordan vejret er, passer I jeres opgave. Til sidst vil jeg gerne udtrykke stor anerkendelse til de ansatte på korsvejens Skole. Selvom det har været et år med mange udfordringer og tilpasninger, møder vi forældre Jer som positive ansatte, der med et smil og positiv omgang med børnene, giver det bedste udgangspunkt for en god skoletid med optimale forudsætninger for indlæring af faglige og sociale kompetencer. Det er dejligt at opleve, at alle medarbejdere på skolen har taget udfordringerne op i positiv ånd og arbejdet med at videreudvikle vores gode skole. 11

13 Referencer 1. Evaluering af skolereformen i Tårnby Kommune. Skoleåret Udarbejdet af Line Holst, Elzebeth Wøhlk, Mia Lund Kongsbak og Line Hedegaard. Pædagogisk udviklingscenter. Marts Folkeskoleloven LBK nr. 665 af 20/06/ Tårnby Kommune Styrelsesvedtægt 4. J. Linder. Målorienteret teamsamarbejde i praksis. Dafolo Povl Erik Wolff, Skoleinspektør på Bakkeskolen i Horsens. April Fællesskabets skole- en inkluderende skole. Danmarks lærerforening

14 Bilag 1 Sammenhæng mellem visioner og principper 13

15 Bilag 2 Skolebestyrelsens Årshjul