Sommeren 2018 blev ekstrem VARM SOMMER MED UVENTEDE KONSEKVENSER FOR VANDMILJØET
|
|
- Gregers Lorentzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VARM SOMMER MED UVENTEDE KONSEKVENSER FOR VANDMILJØET Forfatterne Kaj Sand-Jensen er professor, Den ekstreme sommer i 2018 medførte udbredt udtørring og iltsvind i vandområder i Norden. Det har gjort det tydeligt, at der eksisterer hidtil undervurderede trusler mod de ferske vandes kvalitet som følge af de klimaændringer, vi kan forvente i fremtiden. Kenneth Thorø Martinsen er videnskabelig assistent, kenneth. martinsen@bio.ku.dk Theis Kragh er lektor, tkragh@bio.ku.dk Alle ved Sektion for Ferskvandsbiologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Sommeren 2018 blev ekstrem tør og rekordvarm. Det udløste overraskende og voldsomme konsekvenser såsom uset tørke på markerne, i villahaverne og i naturen, nødslagtning af kreaturer og store miljøproblemer i damme, søer og vandløb. I tal endte middelnedbøren helt nede på 27 mm om måneden i maj-juli sammenlignet med 56 mm i 30-årsnormalen i Og middeltemperaturen blev hele 3 grader højere end 30-årsnormalen. Vi gik ind i forsommeren med en forventning om, at vi kunne gennemføre vore studier som planlagt og lidet anende, at vejret ville kuldkaste al forudgående planlægning. I de seneste år har vi studeret stofomsætningen i damme på Øland i Sverige. Denne sommer skulle vi vurdere betydningen for planternes fotosyntese af den daglige udfældning og genopløsning af kalk. I den store Filsø ved Varde skulle vi bare gennemføre den årlige opgørelse af fi skebestandenes sammensætning, mens de mange automatiske sensorer løbende overvågede søens miljøtilstand. Men sommerens vejrrekord ændrede alt. Vi blev mindet om, at der eksisterer undervurderede trusler mod de ferske vandes kvalitet som følge af klimaændringerne. Varme og tørke øger risikoen for både udtørring og øget frigivelse af drivhusgasser fra dammene. Og varme og tørke afbrudt af skybrud øger risikoen for pludselig iltsvind i søer og vandløb. Udtørrende damme Da vi nåede frem til Øland først i juni, kunne det umuligt blive business as usual. Den varme og tørre maj havde enten udtørret vores undersøgelsesdamme eller blot efterladt cm vand. Denne situation skabte nye muligheder for at sammenligne det ekstreme med det normale fra tidligere år. Med den lave vanddybde nåede vandtemperaturerne i dagtimerne op på 30 grader. De sammenpressede planter havde sværere ved at 22 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
2 Tørken i sommeren 2018 slog særlig hårdt igennem på Øland, som det fremgår af satellitfotos i 2018 (til venstre) sammenlignet med året før. Foto fra Landsat 8, USGS Earthexplorer. Delvis udtørrende damme og søer er generelt et stigende fænomen. Det omfatter nu næsten alle vandområder på Øland på nær den dybe sø Hornsjön. På fotoet ses en udtørrende dam på Øland juni Indsat foto: en lille gedde har overlevet på det lave vand. Fotos: Theis Kragh. udføre fotosyntese og producere ilt og var begyndt at henfalde. Den normale, regelmæssige iltudvikling over døgnet i overfl adevandet var afl øst af springende iltværdier, ofte meget lave eller nul, på grund af manglende opblanding af vandet i den tætte vegetation. Kun meget tolerante dyr og planter overlever hyppige iltsvind og vandtemperaturer på 30 grader i sådanne ekstreme miljøer. Det er ganske vist ikke usædvanligt, at lavvandede damme tørrer ud hen på sommeren. Frøer, salamandre, insekter og damrokker er alle tilpasset til situationen og forlader den udtørrende dam som voksne individer eller overlever i dammen som æg eller andre modstandsdygtige stadier i sedimentet. Men i 2018 skete udtørringen allerede i foråret eller forsommeren. De store mosesnegle, som ellers er meget robuste og kan klare sig i nogle dage uden ilt, var allerede døde, da vi ankom. Fiskene overlever heller ikke iltsvind og udtørring af dammene. Derfor undgår haletudser og de fl este insekter at blive ædt af fi sk, omend salamandre og store insekter rykker op som toprovdyr og i et vist omfang overtager fi skenes plads. Hyppigere udtørring og mindsket vanddækning er et tiltagende fænomen i det stadigt varmere klima ikke bare på Øland men på hele Jorden. Allerede nu er 0,81 millioner km 2 (29 %) sæsonmæssigt udtørrende områder, sammenlignet med 2,78 million km 2 permanente ferske vande på globalt plan. Med forudsigelsen af varmere og tørrere somre og vådere vintre og forår i Norden, kan vi forvente, at betydningen af vekslen mellem udtørring og vanddækning i fremtiden vil stige og omfatte en stadig større del af vandområderne. Vand i tankbiler På Øland står grundvandet rekordlavt, og de store fl advandede søer på de 85 km 2 store udyrkede kalkfl ader ( Store Alvaret ) udtørrer i stigende grad om sommeren, hvis de ikke allerede er blevet permanent tørre, for den stigende vinternedbør er i de senere år gået uden om Kalmar og Øland, der ligger i regnlæ af det smålandske højland. Det sænkede grundvandsniveau er ikke blot vigtig for naturen på Øland, men også for landbruget. Vandforbruget i det ølandske landbrug til markerne og mælkeproduktionen er stort og stigende. En malkeko drikker omkring 100 liter vand om dagen. Siden 2016 er der i sommerperioder blevet kørt 1000 m 3 vand om dagen i tankbiler fra fastlandet til Øland. En meget dyr og energikrævende løsning. En permanent forsyningslinje over Kalmarsund med samme kapacitet blev etableret i juni Allerede i 2017 blev et anlæg til afsaltning af havvand taget i brug på nord-øland, og et tilsvarende anlæg skal stå klar på syd-øland i 2019 med en AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
3 Når dammen tørrer ud Lav vandstand i dammene på Øland førte til høje vandtemperaturer og mere vekslende iltindhold sammenlignet med de samme damme med højere vandstand i tidligere år. Lavt iltindhold eller total iltsvind sammen med høje vandemperaturer skaber et voldsomt stress, som de færreste organismer overlever. Figuren viser Iltindholdet i samme dam over tre døgn med lav vandstand i juni 2018 (rød kurve) sammenlignet med ved højere vandstand i juni 2016 (blågrøn kurve). Når dammene tørrer helt ud, og sedimentet eksponeres til luftens ilt, øges nedbrydningen af organisk stof og frigivelsen af CO 2 til luften, så længe sedimentet er fugtigt. Frigivelse af CO 2 fra dammenes overfl ade både ved høj og lav vandstand er således meget lavere end fra de lufteksponerede fugtige sedimenter. Figuren viser frigivelsen af CO 2 til luften fra dammens overfl ade (-1 m) og fra de lufteksponerede sedimenter i stigende afstand fra vandkanten (brune punkter). Vandindholdet i sedimenterne er vist med blå punkter. CO 2 afgivelse (mmol m 2 time 1 ) Iltmætning (%) :00 12:00 00:00 12:00 00:00 12:00 00:00 Tid Juni 2016 Juni Foto: Kenneth Martinsen Afstand fra vandkant (m) Vandindhold (%) daglig kapacitet på 3000 m 3. Det er altså Sverige 2018 og ikke landene på den arabiske halvø. Det er et åbent spørgsmål, om vandressourcen rækker til at fortsætte den nuværende landbrugsstruktur på Øland. Som tørken blev værre og værre i løbet af sommeren, udbrød der store skovbrande i Sverige, noget uhørt for Norden, mens vi er vant til at læse om naturbrande i Sydeuropa, Californien og Australien. Udtørring kan give mere drivhusgas Vekslende udtørring og vanddækning i søer, damme og vådområder påvirker ikke blot organismerne. Disse fænomener er også vigtige for omsætningen af organisk kulstof og dermed for frigivelsen af drivhusgasserne CO 2 og methan til luften. I søer og damme med permanent vandfyldning sker der en løbende ophobning af organisk stof i bunden. Både gamle og nyanlagte søer er effektive til at parkere organisk kulstof i søbunden. Ophobningen er betinget af, at der sædvanligvis er iltfrit i de vanddækkede sedimenter, idet fraværet af ilt hæmmer bakteriernes nedbrydning af det organiske stof. Da dammenes sedimenter som følge af udtørringen var blevet eksponeret til luftens ilt, kunne vi på de udtørrende sedimentfl ader måle, at nedbrydning af organisk stof til CO 2 var ti gange højere end under vand. Det varer ved, indtil det blotlagte sediment er tørret ud, og bakteriernes omsætning går i stå. Hvis vi antager, at de lufteksponerede sedimenter holder sig fugtige i blot 17 dage om sommeren, eventuelt på grund af perioder med regn, så vil nedbrydningen af det organiske stof i det lufteksponerede sediment modsvare hele ophobningen af organisk stof under vand i dammen i resten af året. Det samme forhold fi nder vi sandsynligvis i andre lavvandede vandområder rundt om i verden, hvor vandstanden kan veksle kraftigt over tid. Søers og dammes evne til at fjerne kulstof fra kredsløbet kan altså mindskes eller helt forsvinde, hvis de i fremtidens klima i stigende omfang tørrer ud. Iltsvindskatastrofe i Filsø Senere på sommeren nåede vi frem til endnu en øjenåbner, denne gang den 6. august i Søndersø, der er sydbassinet i Filsø. Da båden gled ud på den 25 grader varme, spejlblanke sø, lå der døde fi sk overalt, fl ydende rundt i overfl aden eller opskyllet på bredderne. En optælling viste, at de fl este store gedder og aborrer var døde, mens nogle småfi sk havde overlevet på ganske lavt vand. Op mod 80 % af fi skebiomassen var gået til. Hvad pokker var der sket? Normalt blæser det ved Filsø, og krappe bølger kruser næsten altid overfl aden i den lavvandede sø, hvis middeldybde blot er 1,3 m. 24 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
4 Løbende iltmålinger på to faste stationer i Søndersø havde derfor indtil sommeren 2018 aldrig tidligere vist mindre end 70 % iltmætning. Vejrdata, vandtilførsel, vandets temperatur og iltindhold fra faste stationer samt indholdet af organisk stof i vandprøver indsamlet hver 10. dag dannede grundlag for vores arbejde med at afdække årsagerne til fi skedøden. I en lang tør, varm og stille periode med begrænset iltudveksling med luften forud for iltsvindet og fi skedøden svingede iltmætningen i søvandet mellem 70 % om natten og maksimalt 170 % om dagen. Vandmasserne blev opblandet ved afkøling og nedsynkning af overfl adevandet hver nat, og iltmætningen på dybeste sted (3,35 m) var trods det varme og stille vejr over 50 %; først under 20-40% opstår der problemer med fi skenes overlevelse. Altså tilsyneladende fred og ingen fare for, at pludselig opblanding En prøve af vandet fra Søndersø den 8. august viser tydeligt den voldsomme brunfarvning af vandet. Foto: Jan Skriver. af det begrænsede volumen af bundvand kunne skabe iltproblemer i søen. Opblanding af bundvandet skete jo allerede hver nat. Skybrud og organisk stof var synderen Vores undersøgelser viste derimod, at kilderne til iltsvindet skulle søges i det store opland. Efter kraftig nedbør over oplandet den 28. juli skete der en pludselig og markant øgning af tilstrømningen af vand til Søndersø, hvilket samlet over fl ere dage summerede op til cirka 20 % af søens vandvolumen. Det tilstrømmende vand øgede mængden af opløst organisk stof og brunfarvning af søvandet med mellem 170 og 200 %. På samme tid steg iltforbruget i hele vandmassen med 2,5 gange, og fytoplanktonets iltproduktion blev stærkt nedsat på grund af lysmangel i det brune vand. Det bakterielle iltforbrug i vandmasserne om natten steg så meget, at 80 % af indholdet i fuldt iltmættet vand kunne forbruges på otte timer. Øget bakterielt iltforbrug i kombination med mindsket iltproduktion gennem fotosyntese, selvfølgelig forstærket af høje vandtemperaturer og den lave iltudveksling med luften, udløste totalt iltsvind og fi skedød i dagene august. Fiskedøden i Filsø var massiv. Masser af døde fi sk fl ød rundt i Søndersø mellem 28. juli og 4. august Foto: Theis Kragh AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
5 Siden iltsvindet i Søndersø er der foregået en betydelig indvandring af fi sk fra Mellemsø, som ikke blev ramt af iltsvindet. Det drejer sig især om små skaller, som drager fordel af at kunne leve i fred for de store rovfi sk som gedder og aborrer, der døde under iltsvindet og endnu ikke er genindvandret. Fotoet er taget 37 dage efter iltsvindet. Foto: Emil Kristensen. Kraftig nedbør over Filsø den 28. juli medførte kraftig tilstrømning af brunt vand med let omsætteligt organisk stof fra det store opland til det sydlige bassin Søndersø. Brunfarvningen i søen og den samlede koncentration af organisk stof steg med %. Det øgede iltforbrug i søvandet, den lavere iltproduktion ved fytoplanktonets fotosyntese som følge af brunfarvning og endelig den usædvanligt lave ilttilførsel fra luften i det stille, varme vejr udløste i de følgende dage totalt iltsvind i hele vandmassen med udbredt fi skedød til følge. Figuren viser iltmætningen i overfl adevand (rødt) og i bundvandet (blåt) i Søndersø i perioden før og efter iltsvindet i sommeren Da det organiske stof var blevet nedbrudt og fotosyntesen igen kommet i omdrejninger, og vinden igen øgede iltudvekslingen mellem søen og luften, steg iltmætningen igen til 100 % og lagde den fatale hændelse bag sig. Havde vi ikke haft de løbende målinger og vandkemiske data, ville vi næppe have kunnet afdække årsagen til fi skedøden. Vi har endnu ikke målinger af kilderne til det iltforbrugende og det brunfarvede organiske stof fra oplandet. Men vi har paralleller til dette hændelsesforløb fra denne sommer i blandt andet Lyngbygård Å og tidligere i Lindenborg Å og Alling Å. Efter tørre perioder førte skybrud i alle tre vandløb til udskylning af mørkebrunt og iltforbrugende vand fra de omgivende tørvejorder med det resultat, at der opstod iltsvind i vandløbene og fi skene fl ygtede eller døde. Hidtil har vi især været opmærksomme på effekterne af næringstilførsler fra land til ferske vande og kystvande. Men nu kan vi se, at pludselige tilførsler af organisk stof fra oplandene også kan skabe problemer i forbindelse med varme, tørke og efterfølgende skybrud. Klimaændringer og bæredygtighed Vi er med sommerens studier blevet bevidste om, at der eksisterer undervurderede trusler mod de ferske vandes kvalitet som følge af klimaændringerne. Risikoen forstærkes af en uhensigtsmæssig omgang med vandressourcen og en pludselig afstrømning fra land. Et overset forhold, man skal være opmærksom på ved svingende udtørring og vanddækning af jorder samt ved etablering af nye søer, er risikoen for methanfrigivelse, da methan er en meget kraftigere drivhusgas end CO 2. Vi har målt en kraftig methanfrigivelse i den første sommer i en nyanlagt sø ved Næstved. Frigivelsen af CO 2 fra den oversvømmede søbund i august svarede til 40 % af frigivelsen fra de lufteksponerede, men stadigvæk fugtige sedimenter omkring dammene på Øland. Men dertil skal så lægges methanfrigivelsen, som i kulstof var fem gange mindre end CO 2 fra de lufteksponerede sedimenter, men i drivhuseffekt var seks gange større. Methanfrigivelsen fra den nyanlagte sø er langt den højeste, vi har målt, og den klinger nok af i de efterfølgende år, hvorefter deponeringen af kulstof i sedimentet under vand igen bliver den dominerende proces. Der er mange sociale, økonomiske og politiske aspekter af klimaændringer. Men der er også mange og tilmed uudforskede økologiske og ressourcemæssige aspekter, eksempelvis som følge af øget udtørring og frigivelse af klimagasser. Vi fi k med den tørre og varme sommer 2018 en forsmag på, hvad klimaforandringerne kan komme til at betyde, takket være nogle få igangværende forskningsprojekter, som gav os baggrundstal til sammenligning med den ekstreme sommer. Dermed har vi sat fokus på fænomener i naturen og i kulturlandskabet, som må undersøges nærmere. 26 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august 2018. Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Vi har
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereNotat om iltsvind i Alling Å
Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereAt temperatur og vandkemi SMÅ SØER. talrige, oversete og oplagte studieobjekter
SMÅ SØER talrige, oversete og oplagte studieobjekter Vegetation af kransnålalger er meget tæt i denne lavvandede sø. I midten står stængler af tagrør. Foto Lars Lønsmann Iversen. Hundrede tusinde små søer
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereAfrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereOpen-ended restaurering af Øle Å - de første resultater
Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater Lars Baastrup-Spohr 1, Jonas Morsing², Emilie M. F. Kallenbach 1, ³, Simone M. Mortensen 1,4, J. Bo Larsen², Karsten Raulund-Rasmussen² og Kaj Sand-Jensen
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereFremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mere13 Lyset, temperaturen og
13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereBestemmelse af iltkoncentration i Østerå
Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereKlimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Læs mereHarre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Læs mereKvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat
Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Thomas Hellström Vækstkonference i fødevareerhvervet 23. februar 2012 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Problemer i Kattegat og Østersøen Forekomst af giftige
Læs mereIltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind
MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2010
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereRegistrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018
Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold Introduktion og baggrund... 3 Undersøgte levesteder og registreringer... 3 Forslag til pleje af de enkelte
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereVejret i Danmark - juni 2016
Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereSpørgsmål 1 Vandløbet i Danmark
Spørgsmål 1 Vandløbet i Danmark Du skal vise og forklare hvordan vandløb skabes og hvordan det indgår i vandets kredsløb. Derefter skal du diskutere hvordan forskellige forureningskilder kan påvirke vandmiljøet
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereOverfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang
1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI.
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereKlimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet
Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereVejret i Danmark sommer 2018
Vejret i Danmark sommer 2018 Rekordvarm sommer siden 1874 (sammen med sommeren 1997). Rekordsolrigste sommer siden 1920. Gennemsnittet af de daglige maksimumtemperaturer og de daglige minimumtemperaturer
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mere