Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste"

Transkript

1 Folkeskolens afgangsprøve Maj /23 B4

2 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste årtier er nogle af menneskets aktiviteter begyndt at have en negativ effekt for mange levende organismer. Det handler blandt andet om ødelæggelse af ozonlaget og om klimaændringer. 2/23 B4

3 Opgave 1 / 20 Det område, som kaldes ozonlaget, opsuger det meste af UV-strålingen fra solen. Ozon (O 3 ) findes især i km s højde over Jorden. UV-stråling kan forårsage mutationer hos levende organismer. Ozonlaget stopper de energirige UV-stråler. Hvor kan en mutation forekomme? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds I cellekernens membran I cellens membran I cellevæggen I cellens cytoplasma I cellens kromosomer 3/23 B4

4 Opgave 2 / 20 Mutationer kan opstå på grund af øget UV-stråling. Mutationer kan have stor betydning for alle levende organismer. Hvad kan mutationer betyde? Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert En organisme vil altid dø, hvis der sker en mutation i dens celler Der kan udvikles kræft i kropsceller Et protein kan blive ændret på grund af en mutation En mutation kan ændre et gen En mutation kan nogle gange betyde øget overlevelse Mennesker vil hurtigere blive langsynede 4/23 B4

5 Opgave 3 / 20 Overvej for hvert udsagn, om det kan undersøges naturvidenskabeligt, eller om der er tale om en holdning. Der er 4 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Kan undersøges naturvidenskabeligt Er udtryk for en holdning Bakteriers formeringshastighed påvirkes af UVstråling Gensplejsning af fødevarer er nødvendig Vedvarende energi er fornuftig energi Træers blade påvirkes af luftforurening med svovldioxid (SO 2 ) 5/23 B4

6 Opgave 4 / 20 Afbrænding af kul og olie har stor betydning for en forøgelse af drivhuseffekten. Hvilken drivhusgas udvikles ved afbrænding af kul og olie? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Ozon (O 3 ) Svovldioxid (SO 2 ) Ilt (O 2 ) Kuldioxid (CO 2 ) Kvælstof (N 2 ) 6/23 B4

7 Opgave 5 / 20 Indholdet af kuldioxid (CO 2 ) i atmosfæren har betydning for planternes fotosyntese. Figuren viser planters optagelse af CO 2 ved forskellige koncentrationer af CO 2 i atmosfærisk luft. Brug kurvens oplysninger og din viden om fotosyntese til at afgøre, hvilken sætning der er rigtig. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et forøget indhold af CO 2 kan betyde, at respirationen bliver forhøjet En forøgelse af fotosyntesen vil øge mængden af CO 2 i atmosfæren Et formindsket indhold af CO 2 kan betyde dårligere bestøvning af blomster Et forøget CO 2 -indhold kan betyde en hurtigere plantevækst Et forøget CO 2 -indhold i atmosfæren vil ætse og blege de grønne blade 7/23 B4

8 Opgave 6 / 20 Biologiske argumenter adskiller sig fra holdninger og politiske/økonomiske argumenter ved at bygge på biologisk viden, som er blevet til på baggrund af naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Hvilket argument bygger udelukkende på biologisk viden? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Drivhuseffekt er ikke godt for olieselskabernes omsætning, fordi der bliver mindre behov for opvarmning Afbrænding af kul er positivt, fordi levestandarden i kulproducerende lande vil stige. Drivhuseffekt med højere temperatur vil være en fordel for haveejere, fordi de kan være udendørs i længere tid. UV-stråling har betydning for levende organismer, fordi den kan forøge risikoen for udvikling af kræft Iltsvind i søer med kraftig lugt af svovlbrinte (H 2 S) er ikke godt, fordi huspriserne i områderne omkring søerne vil falde meget 8/23 B4

9 Opgave 7 / 20 Kulstof indgår i alle organiske stoffer. Levende organismer udånder kuldioxid (CO 2 ), som består af kulstof (C) og ilt (O). Kuldioxid er en vigtig drivhusgas. Tegn de tre manglende pile i den rigtige retning og de rigtige steder i skemaet, så det viser kulstofkredsløbet. Pilene betyder overførsel af kulstof (C). Tegn tre pile i skemaet 9/23 B4

10 Opgave 8 / 20 I biologi skal du undersøge vandets betydning for plantevækst. Hvilken af nedenstående forsøgsopstillinger med ens planter kan du bruge til at undersøge det? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds i feltet under den korrekte forsøgsopstilling Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Forsøg 4 Forsøg 5 Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Forsøg 4 Forsøg 5 10/23 B4

11 Opgave 9 / 20 Forhøjede temperaturer kan medvirke til, at der opstår iltsvind i næringsrige og fladvandede vådområder. Der er tale om iltsvind, når der er under 2 mg ilt (O 2 ) per liter vand. Hvad bruges ilten (O 2 ) til på bunden af vådområder? Skriv det korrekte tal i hvert felt Døde planterødder 3 Levende muslinger 5 Skriv tallet på den sætning, du mener gør sætningerne ovenfor færdige. 1. bruger ilt til gæringsprocesser 2. opbygger protein ved hjælp af ilt 3. bruger ilt til respiration 4. bruger ilt til dannelse af ozon (O 3 ) 5. nedbrydes med forbrug af ilt 6. optager ilt til RNA-syntese 11/23 B4

12 Opgave 10 / 20 En population af for eksempel arten spidssnudet frø kan ved klimaændringer og ørkendannelse blive isoleret fra andre spidssnudede frøer. I løbet af tusinder af år kan populationerne af spidssnudede frøer blive udsat for mange forskellige slags påvirkninger. En population er alle individerne af samme art i et afgrænset område. Hvad kan mutationer, kønnet formering og selektion hos en population af spidssnudede frøer forårsage i løbet af tusinder af år? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds At alle unger bliver hunner og derfor vil formere sig ved ukønnet formering At hannerne forbliver rovdyr, mens hunnerne udvikler sig til planteædere At frøerne efterhånden helt kan undvære mutationer At der ved en evolutionær proces bliver udviklet forskellige arter af frøer At forskellige arter af frøer parrer sig og smelter sammen til en frøart 12/23 B4

13 Opgave 11 / 20 Dødt organisk stof vil blive nedbrudt, hvis de rette betingelser er til stede. Temperaturen har betydning for, hvor godt nedbryderes enzymer virker. Kurven viser et eksempel på temperaturens betydning for enzymers aktivitet ved nedbrydning. Hvornår nedbrydes dødt organisk stof hurtigst ifølge kurven? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Når temperaturen er mere end 60 o C Når temperaturen er mellem 10 o C og 20 o C Når temperaturen er mellem 50 o C og 60 o C Når temperaturen er omkring 40 o C Når temperaturen er under 10 o C 13/23 B4

14 Opgave 12 / 20 Omsætningen af dødt organisk materiale på bunden af den lavvandede Isefjord vil gå hurtigere, hvis der bliver et varmere klima. Flere næringssalte vil derved blive frigjort til vandet. Planteplankton i de øverste vandmasser får en kraftigere vækst. Hvilke konsekvenser kan kraftigere vækst af planteplankton få i Isefjorden? Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Om natten vil kuldioxidindholdet (CO 2 ) i vandet blive mindre Væksten af bundvegetation vil blive hæmmet Vandet vil blive uklart med lille sigtedybde Det vil være meget ilt (O 2 ) til bakterierne ved bunden Om dagen vil iltindholdet (O 2 ) i overfladevandet blive mindre 14/23 B4

15 Opgave 13 / 20 Mosesnegle er vekselvarme dyr, dvs. at deres kropstemperatur følger omgivelsernes temperatur. Mosesnegle er tilpasset bestemte temperaturområder i ferskvandssøer, som er bedst for deres vækst m.m. Hvis vandet i en sø for eksempel bliver for varmt, kan en population af mosesnegle have svært ved at bevæge sig til andre søer. Hvad kan der ske med en population af mosesnegle i en sø, hvis vandet hurtigt bliver for varmt? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds En mosesnegl kan tilpasse sig det varmere vand ved ikke at optage fedt Populationen af mosesnegle kan blive udkonkurreret af en anden snegleart, som er tilpasset højere temperatur Populationen af mosesnegle kan ændre generne fra måned til måned, så den bliver tilpasset det varmere vand En mosesnegl kan ændre sig fra at være et vekselvarmt dyr til at være et ensvarmt dyr Mosesnegle kan bare ændre deres livsbehov og påvirkes derfor ikke 15/23 B4

16 Opgave 14 / 20 Saltvand har en osmotisk virkning på ferskvandsorganismer som f.eks. haletudser fra brune frøer. En stigende temperatur på grund af drivhuseffekten kan få vandet i havene til at stige. Den højere vandstand i havet kan få saltvand til at løbe ind i ferskvandssøer tæt på kysten. Hvad kan det betyde for haletudser, at søer bliver mere saltholdige? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Haletudserne vil forvandle sig hurtigere Saltet vil blive presset ind i haletudsernes celler Der vil trænge vand ud af haletudsernes celler Ingenting, da saltet vil gå i forbindelse med vandets kalk Haletudserne får svært ved at optage aminosyrer 16/23 B4

17 Opgave 15 / 20 Hvis klimaet bliver varmere i Danmark, vil der kunne dyrkes landbrugsafgrøder, som vi ikke kan dyrke i dag. Der kan også komme nye plantesygdomme til landet, som angriber vores afgrøder. I fremtiden vil bioteknologi måske blive brugt i bekæmpelsen af visse plantesygdomme i stedet for sprøjtegifte. Der kan f.eks. sættes nye DNA-stykker ind i cellerne. Der findes flere nye bioteknologier. Indsæt det manglende ord i følgende sætning ved at trække en streg fra den tomme kasse til det rigtige ord. Træk streg fra den tomme kasse til det rigtige ord Når der sættes nye arveanlæg ind i celler, kaldes det, som er én af de nye bioteknologier. meiose gensplejsning celledeling mitose ribose kloning genetik 17/23 B4

18 Opgave 16 / 20 Bioteknologiens muligheder bør i fremtiden diskuteres af alle mennesker på et fagligt grundlag. Derfor er det vigtigt, at almindelige mennesker og ikke kun forskere kender til cellens biologi og mulighederne for bioteknologi. Træk streger fra første del af en sætning til en kasse med ord, så der dannes hele, rigtige sætninger. De korrekte par Dit valg En ændring et sted i cellernes arvemateriale kaldes en mutation en mutation Før celledelingen dannes et kromosom ved sammenvikling af DNA DNA Opskriften til en aminosyre findes som en rækkefølge af tre baser tre baser Opskriften til et protein findes som kode i et gen et gen En klon er en betegnelse for en gruppe organismer, der har ens gener ens gener 18/23 B4

19 Opgave 17 / 20 Hvis Jordens gennemsnitstemperatur stiger, og havene også bliver varmere, risikerer korallerne i mange tropiske have at dø. Koraller er dyr, der lever sammen med alger og danner det, vi kalder et koralrev. Korallerne er afhængige af algernes fotosyntese. Når to arter lever sammen til begges organismers fordel, kaldes det: Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Populisme Tropisme Selektion Symbiose Fagocytose 19/23 B4

20 Opgave 1 / 20 Opgave 18 / 20 I moser og fugtig jord kan naturligt dannes biogas. Det sker ved biologisk nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold. Biogas består mest af metan (CH 4 ), som er brændbart. Biogas, som er CO 2 -neutralt, kan også fremstilles i anlæg. En fjerdedel af biogassens energi kan omdannes til el, mens resten bliver til varme. Hvilke materialer kan bruges for at fremstille biogas i anlæg? Der er 9 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Kan bruges Kan ikke bruges Træ fra skove Ozon (O 3 ) fra stratosfæren Gødning fra svineproduktion Kulhydrater (sukkerstoffer) Kvælstof (N 2 ) fra atmosfæren Glasaffald fra lossepladser Konservesdåser og vinflasker Metalaffald Spildevand fra toiletter og husholdning 20/23 B4

21 Opgave 19 / 20 Biobenzin kan efterhånden købes i mange lande. Det er et brændstof, som er tilsat ethanol. Ethanol kan være fremstillet af plantemateriale. Ethanol er CO 2 -neutralt. Hvad vil det sige, at ethanol er CO 2 -neutralt? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds CO 2 som er dannet af planter ved fotosyntesen, nedbrydes hurtigt efter kontakt med luftens ilt (O 2 ) der ved fremstilling af ethanol frigives store mængder CO 2 der ved forbrændingen af ethanol bruges en anden slags CO 2 CO 2 som for nylig er optaget af planter under væksten, frigives ved forbrænding der ikke dannes CO 2 ved forbrænding af ethanol i bilmotoren 21/23 B4

22 Opgave 20 / 20 Kuldioxid (CO 2 ) er en vigtig drivhusgas. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man selv kan nedsætte sit CO 2 -udslip og dermed begrænse den menneskeskabte del af drivhuseffekten. Hvad kan man gøre for at nedsætte udslippet af CO 2 til atmosfæren Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Tage brusebad i stedet for karbad Tage tykt tøj på udendørs, så man kan holde varmen Dyrke tomater i et drivhus i en have Slukke for radio og tv, så de ikke står på standby Tørre tøj i en tumbler i stedet for at hænge det til tørre Løbe en tur på 20 minutter hver dag 22/23 B4

23 Pointoversigt Opgavens nummer Point i alt Antal items Point ved antal rigtige Opgave Opgave ,7 3,3 5 Opgave ,5 5 Opgave Opgave Opgave Opgave ,7 3,3 5 Opgave Opgave ,5 5 Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave ,6 1,7 2,8 3,9 5 Opgave Opgave ,7 3,3 5 I alt 52 23/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B2 Indledning Landbrugets produktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 Indledning Grøntsagsmark Foto: Keld Nørgaard Produktion af grøntsager

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI December 2015 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Menneskets krop og sundhed Gennem millioner af år har

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Plantecellen. Plantecellen

Plantecellen. Plantecellen Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Stig Haas

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du: 1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2015 B1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Indledning Mennesket - krop og sundhed Mennesket er tilpasset livet på

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve December 2014 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Fisk i ferskvand og saltvand Fisk har udviklet sig gennem

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Odd Frederiksen biocu

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Dorthe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Marie Gottschalk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1

Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1 Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1 HF og VUC Nordsjælland. Hillerød Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucns.dk. NB! Spørgsmålene kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2017 Institution KBH SYD, HF & VUC, Hvidovre afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere