Læs her interviews om behovet for viden med de tre forskningsansvarlige.

Transkript

1 BYGNINGSKULTUR 2015 SKABER Forskningen under Bygningskultur 2015 skaber ny, anvendelsesorienteret viden om at bevare, anvende og udvikle bygningskulturarven under tre overordnede temaer: Bærende bevarings- og fredningsværdier, Genanvendelse og aktivering af bygningskulturen og Bæredygtighed og bygningskulturarv. Det sker i samarbejde med Kunstakademiets arkitektskole i København, Arkitektskolen Aarhus og KU LIFE. Læs her interviews om behovet for viden med de tre forskningsansvarlige. når kultur møder natur Fra fastfrysning og fredning til bæredygtig kulturarv. Vores syn på bygningskulturen er under gennemgribende forandring. Udviklingen skaber nye udfordringer, men fører også til nye muligheder. Det mener Ellen Braae, der er landskabsarkitekt og professor på det nationale forskningscenter Skov og Landskab, KU LIFE. Behovet for en samlet forskningsindsats for bygningskulturen og et øget fokus på bæredygtighed er større end nogensinde, siger hun. Vi har bygget stort set alt det, vi har behov for i Danmark, og derfor vil hovedparten af de opgaver, der kommer fremover, handle om at tilpasse det, vi allerede har. Det sætter en helt anden forståelsesramme om bygningskulturen end tidligere. Ordene kommer fra Ellen Braae, professor på KU Life. Her har man netop igangsat tre forskningsprojekter under Bygningskultur Tre projekter, der favner feltet bredt og illustrerer, hvordan vores syn på bygningskulturen forandrer sig netop nu. Eller som Ellen Braae udtrykker det: Hvor diskussioner om bygningskulturen før havde tendens til at være meget tilbageskuende og handle om fastfrysning af tid og interesser, er feltet i dag ved at åbne sig mod helt andre horisonter. Særligt spørgsmålet om bæredygtighed spiller en stadig større rolle, både i miljømæssig, social og økonomisk forstand. Og samtidig bevæger bygningskulturfeltet sig mod en mere kontekstbaseret og tværfaglig tilgang. Udviklingen fører både til nye udfordringer og potentialer, som opstår i krydsfeltet mellem kultur og natur, uddyber Ellen Braae. Det er imidlertid bydende nødvendigt, at vi indtænker de eksisterende bygninger og landskaber i et bredt kulturarvbegreb, hvor bæredygtighedsaspektet ikke reduceres til et spørgsmål om teknologi og energiforbrug. Fortiden rykker tættere på Bygningskulturen rummer en viden og en fortælling, der er større end os selv og potentielt set både rækker tilbage og frem i tid. Den bidrager til byens kompleksitet og tillader en konstant fortolkning og dialog for os, der lever og færdes i den. Samtidig er fortiden rykket tættere på. Velfærdsbyen, som opstod efter Anden Verdenskrig er kommet i fokus og har fået begyndende status som bygningskulturarv, hvilket er godt ud fra et bæredygtighedsperspektiv, siger Ellen Braae. Og rent akademisk har en række nye fagligheder gjort deres indtog. Tidligere tiders kunstfaglige monopol er blevet brudt, og bygningskultur handler ikke længere kun om værkets eviggyldige autonomi og skønhed, forklarer Ellen Braae: Bygningskulturen er ikke kun mursten, men også den måde, hvorpå vi sameksisterer med arkitekturen og i sidste ende med vores naturgrundlag. Vi former vores rum, og siden former rummene os, som Steen Eiler Rasmussen engang formulerede det. Ud over denne løbende kulturlige forandring af bygningskulturen og vores blik på den, er der sket en naturlig ændring. Miljømæssig bæredygtighed begynder at få betydning, fordi klimaforandringer og de tilpasninger, som vi er nødt til at foretage, også har fysiske konsekvenser: Øgede mængder regnvand betyder større og mere synlige regnvandshåndteringssystemer. Havvandsstigninger forandrer kystlinjen og den måde, byen møder vandet på. Og omlægninger af landbrug og skovområder ændrer strukturerne i det åbne land. Store foran-

2 Forskning Forskningen i Bygningskultur 2015 sker i samarbejde med tre forskningsinstitutioner: Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for bygningskultur Arkitektskolen Aarhus, Institut for Arkitektonisk Kulturarv Københavns Universitet, LIFE, Skov og Landskab Forskningsresultaterne formidles løbende. dringer, men også nye muligheder med væsentlige kulturelle og udviklingsorienterede dimensioner, pointerer Ellen Braae. Kulturarven skal give mening Selvom det er landskabsarkitekturens traditionelle domæne at beskæftige sig med sammenhængen mellem miljø, klima og kultur, er det ifølge Ellen Braae svært at få forskningen ud over det enkelte objekt eller værk. Hvor parken og haven måske er dét, som mange forbinder med landskabsarkitektens fagfelt, plæderer Ellen Braae for et mere hverdagsligt perspektiv: Jeg er optaget af hverdagsbyen og hverdagskulturarven. Både ud fra et bæredygtighedsperspektiv, hvor det handler om at lære at se og indskrive værdier i dét, vi forlod måske ikke tillægger så meget værdi og fordi det er helt afgørende, at vores hverdagslandskab udgør en meningsfuld og smidig ramme om vores liv. Her er det er vigtigt, at vi ikke bliver for restriktive. Kulturarven rummer ikke en højere sandhed, men handler om at den giver mening for en større eller mindre gruppe af mennesker her og nu, fastslår hun. Fordi vi lever i en tid, hvor vi i højere grad end før har fået fokus på at håndtere det fortidige bygningskulturen i forhold til hvordan vi gerne vil leve i fremtiden, er det også bydende nødvendigt, at vi får greb om det eksisterende byggeri og bebyggede struktureres potentialer, understreger Ellen Braae. Vi mangler stadig viden om, hvorfor ting ser ud, som de gør, om hvilke mekanismer, der styrer den løbende appropriering af bebyggede strukturer, og om hvordan rum skrifter funktion. Den viden har vi bl.a. brug for, fordi de aktuelle klimaforandringer i høj grad griber ind i livet mellem bygningerne og stiller funktionelle krav til den måde, vi former vores omgivelser på. Det kræver poetiske svar, som både respekterer den eksisterende sammenhæng, vi skal gribe ind i og som formår at kommunikere opdraget og de underliggende etiske og æstetiske aspekter. Kulturarv og klimaforandringer Ét af de projekter, som Bygningskultur 2015 støtter på KU LIFE, handler om kulturarv, byudvikling og klimaforandringer og bevæger sig i krydsfeltet mellem kultur og natur. Udover at handle om klimaforandringernes påvirkning på det fysiske miljø og dermed bygningskulturen, skal projektet undersøge begrebet kulturel bæredygtighed. Fordi vi mangler forståelse for de kulturelle dimensioner ved bæredygtighedsspørgsmålet, er dele af den såkaldt grønne kulturarv nemlig kommet under pres. Det ses fx i de nye vandmiljøplaner, som bevirker at store dræningsarealer i det åbne land skal oversvømmes for at forbedre vandkvaliteten: Her opstår en konflikt, fordi der også er et stykke kulturhistorie, som går tabt i dræningsarealerne, forklarer Ellen Braae: Spørgsmålet er, om man ikke både kunne genfortælle den kulturhistoriske dimension, lave et udviklingsorienteret projekt og samtidig få renset vandet?, siger hun og tilføjer, at en samlet kortlægning over grøn kulturarv under pres afhænger af lokal viden fra Bygningskultur 2015 s målgruppe: kommunerne. Forhåbentlig bidrager forskningsindsatsen i Bygningskultur 2015 til at få forskning i bygningskultur højere op på dagsordnen. At få anerkendt og cementeret bygningskulturen som forskningsfelt gennem forskningsindsatsen i Bygningskultur 2015 er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener Ellen Braee. Der er behov for mere teori- og metodeudvikling inden for feltet. Både for at forstå mekanismer og praksisser i det fysiske miljø, men også for at kunne mediere mellem modstridende interesser og dermed stimulere en tilgang, der både tager vare på de kvaliteter, det måtte være og åbner for en videreudvikling. KU LIFE er involveret i tre forskningsindsatser under Bygningskultur 2015.

3 BYGNINGSKULTUR 2015 SKABER Forskningen under Bygningskultur 2015 skaber ny, anvendelsesorienteret viden om at bevare, anvende og udvikle bygningskulturarven under tre overordnede temaer: Bærende bevarings- og fredningsværdier, Genanvendelse og aktivering af bygningskulturen og Bæredygtighed og bygningskulturarv. FORSKNING I BÆREDYGTIGHED OG BYGNINGSKULTURARV Gert Bech-Nielsen er arkitekt og professor på Arkitektskolen Aarhus, Institut for Arkitektonisk Kulturarv. Her er han involveret i tre forskningsprojekter under Bygningskultur Projekterne sætter på forskellig vis fokus på emnet Bæredygtighed og bygningskulturarv. Gert Bech-Nielsen glæder sig over, at bygningskulturarven i højere grad er blevet et samfundsanliggende, og fortæller i dette interview om forskningen i bygningskulturarven set fra hans perspektiv. For Gert Bech-Nielsen er forskningsindsatsen under Bygningskultur 2015 et vigtigt skridt på vejen mod et solidt og blivende forskningsmiljø omkring bygningskulturarven i Danmark. Han glæder sig særligt over, at indsatsen sætter tværfagligheden og det tværinstitutionelle samarbejde i centrum og har høje forventninger til den viden, som forskningsprojekterne vil generere. FORSKNING PÅ TVÆRS Tværinstitutionelle og tværfaglige initiativer som Bygningskultur 2015 er nødvedige, hvis vi skal konsolidere forskningen i bygningskulturarven fastslår Gert Bech- Nielsen. Han understreger, at tværfagligheden er væsentlig, fordi den arkitektfaglige praksis på både tegnestuer og i myndighedsarbejdet bliver mere og mere tværfaglig. Den virkelighed skal forskningen afspejle. Forskningen i bygningskulturarven er imidlertid en relativt ung disciplin, men ifølge Gert Bech-Nielsen bliver der i stigende grad taget nye spændende initiativer. Initiativerne opstår både i Danmark og i udlandet og berør bygningskulturarven på både by- og bygningsniveau. Tilsammen tegner initiativerne et fagligt felt i en spændende innovativ udvikling. På Arkitektskolen Aarhus er der gennem de sidste tre år indleveret ph.d.-projekter med bygningskuturarven som genstandsfelt, og flere ph.d.- og forskningsprojekter er sat i søen. Det er bydende nødvendigt, at der fortsat tages private og offentlige initiativer og ikke mindst afsættes ressourcer til endnu flere forskningsprojekter med den eksisterende bygningsmasse som optik. Det er vigtigt, hvis forskningsmiljøet skal udvikle sig i takt med samfundsudviklingen påpeger Gert Bech-Nielsen. VÆRDIGRUNDLAG I KONSTANT FORANDRING Værdigrundlaget for bygningskulturen er i konstant forandring og har altid været det siger Gert Bech- Nielsen og pointerer, at dette forudsætter et behov for en dynamisk tilgang til genstandsfeltet. Eksempelvis forandrer værdikriterierne sig konstant og i dag er bygningernes alder ikke i samme grad som tidligere et styrende værdisætningskritium. I dag ser vi således, at velfærdssamfundets bygninger, i højere grad end tidligere, tillægges værdi på lige fod med arkitektur fra eksempelvis renæssancen. Gert Bech-Nielsen forklarer fænomenet med, at den tid, vi lever i, styrer værdisætningen. Forskellige tider har således hvert sit syn på, hvad der er værdifuldt. Det betyder, at det kan være svært at forstå tidligere tiders prioriteringer af, hvad der er særlig værdifuldt. På samme måde forandres også de bevaringsstrategier, som vi lægger til grund for forvaltningen af bygningskulturarvens værdier. Eksempelvis så vi i 2007, med den daværende regerings arkitekturpolitik, at bygningskulturarven fik sit helt eget kapitel under overskriften: Den arkitektoniske kulturarv skal vedligeholdes og udvikles. I dette kapitel opfordrede politikerne arkitektskolerne til at ruste arkitekterne til, på kvalificeret vis, at varetage og forvalte udvælgelsen af værdifuld bygningskulturarv. I 2010 manifesteredes det forandrede syn på kulturarven sig endnu engang. Denne gang bl.a. gennem en tilføjelse til Bygningsfredningsloven. Her blev det understreget, at kulturministeren har et ansvar for, at bygningskulturen bliver formidlet. Det er således ikke længere nok, at værdierne fredes, de skal også formidles. Gert Bech-Nielsen peger på, at en sådan lovændring er med til at gøre bygnings-

4 Forskning Forskningen i Bygningskultur 2015 sker i samarbejde med tre forskningsinstitutioner: Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for bygningskultur Arkitektskolen Aarhus, Institut for Arkitektonisk Kulturarv Københavns Universitet, LIFE, Skov og Landskab Forskningsresultaterne formidles løbende. kulturen til et samfundsanliggende. Den skal med andre ord være tilgængelig og forståelig for alle. SKOLERNES ANSVAR Ud over skolernes parathed overfor samfundets skiftende holdninger til genstandsfeltet, er det ifølge Gert Bech-Nielsen helt essentielt og nødvendigt at arkitekter har kompetencer til, at kunne varetage de konstante forandringer, som er bygningskulturarvens præmis. For at kunne varetage forandringerne skal arkitektuddannelsen blandt andet give kompetencer inden for, arkitekturhistorie og kritisk analyse af udviklingen på by-, bygnings- og kulturlandskabsniveau. Analyser som vel at mærke integrerer bevaring og udvikling. Over tid forandres arkitekturen som følge af dens anvendelse, dens materialer, dens konstruktion og dens beliggenhed og omgivelser. Dermed forandres også værdigrundlaget. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid være, siger Gert Bech-Nielsen og påpeger, at det derfor er essentielt, at arkitekterne forholder sig til disse præmisser på en kvalificeret måde. For Gert Bech-Nielsen er det netop det kvalificerede arbejde og en kontinuerlig udforskning og udvikling af metoderne for arbejdet med bygningskulturen, der står i højsædet. Har man først grebet ind i arkitekturen, kan det jo ikke gøres om forklarer han. BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTURARV På Arkitektskolen Aarhus, Arkitektonisk Kulturarv, har Bygningskultur 2015 støttet tre projekter under temaet Bæredygtighed og bygningskulturarv. For Gert Bech- Nielsen er netop dette emne helt relevant. Overalt i samfundet står vi overfor svære udfordringer både økonomisk og med hensyn til klimaforandringer. I den debat er det afgørende at kæde viden om de eksisterende kvaliteter helt tæt til udviklingen af samfundet. Hvis ikke vi gør det, er der en fare for, at vi overser nogle af de løsninger, som ligger ligefor, men som er sløret på grund af glemt viden om vores omgivelser. Dertil er der også en fare for, at netop de eksisterende kvaliteter, så som bygningskulturarven, ødelægges i vores iver for at møde kravene om bl.a. energioptimering. Derfor skal alle gode kræfter samles for at vise nye veje til, hvordan vi kan forene bygningsarven med en bæredygtig dagsorden. FORSKNINGSTILGANGEN På Arkitektskolen Aarhus vil forskningsprojekterne blive indledt med at tilvejebringe et fælles forskningsgrundlag af viden om bl.a. klimaets forandringer gennem tiden. Herefter bliver de tre forskningsprojekter udført på hver deres skala: Byens bebyggede strukturer, Bebyggede strukturer i det åbne land og Bygningers udformning og indretning, byggeskik og byggeteknik. Formålet med forskningsprojekterne er at udvikle en bedre forståelse for de principper og metoder, der har præget udformningen og realiseringen af bygningskulturarven. Målet er, at projekterne kan bidrage til både myndigheders og praktikeres arbejde med at administrere, restaurere og transformere den eksisterende bygningskulturarv i et bæredygtigt perspektiv. Projekterne skal dog også belyse mulighederne for at bruge denne viden i et fremadrettet perspektiv. Bl.a. ved tilrettelæggelsen af nye bebyggelser. Projekterne er netop påbegyndt og resultaterne vil blive formidlet løbende. FRA TEORI TIL METODE TIL PRAKSIS Forskningsprojekterne under temaet Bæredygtighed i Danmarks arkitektoniske Kulturarv sigter i første omgang mod at kortlægge, analysere og kategorisere eksisterende viden om den nationale præindustrielle arkitektoniske kulturarv, vurderet i forhold til særlige klimatiske forhold. Det er dog også forskningsprojektets mål at udvikle et teoretisk grundlag for nye metoder. Metoder som skal gøre det muligt på landsplan at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af bæredygtighed i byernes, det åbne lands og bygningernes kulturarv. Materialet vil være essentielt for praktikere i dag og vil kunne indgå i nyskabende tilgange til energioptimering af fredede og bevaringsværdige bygninger og helheder. Når vi er færdige, skal næste naturlige skridt være at teste vores teorier og metoder på mere praksisbaserede undersøgelser slutter Gert Bech-Nielsen.

5 BYGNINGSKULTUR 2015 SKABER Forskningen under Bygningskultur 2015 skaber ny, anvendelsesorienteret viden om at bevare, anvende og udvikle bygningskulturarven under tre overordnede temaer: Bærende bevarings- og fredningsværdier, Genanvendelse og aktivering af bygningskulturen og Bæredygtighed og bygningskulturarv. FORSKNING, UNDERVISNING OG PRAKSIS På Kunstakademiets Arkitektskole i København, Institut for Bygningskultur, er arkitekt og professor Christoffer Harlang ansvarlig for tre forskningsprojekter under Bygningskultur 2015 Transformation af dansk bygningskulturarv, strategier og metoder, Bygningskulturens værdisætning og Bygningskulturens tavse viden studier af egenskaber og betydninger i nordisk bygningskultur. Han er samtidig afdelingsleder for kandidatafdelingen Kulturarv, Transformation og Restaurering. Christoffer Harlang fortæller her om, hvorfor det er afgørende, at undervisning og forskningsaktiviteter koordineres i et fagligt og omverdensrelateret miljø. På Kunstakademiets Arkitektskole og hos Christoffer Harlang er forventningerne til forskningsindsatsen under Bygningskultur 2015 høje. Der er særligt høje forventinger til, at indsatsen vil skabe ny viden, som kan sikre en bedre håndtering af de bevaringsværdige bygninger og miljøer, og til den effekt det vil få hos kommuner, rådgivere og ejere. INTERESSE FOR BYGNINGSKULTUREN Jeg oplever, at interessen for bygningskulturarven er større end nogensinde, og at den viser sig i alle dele af samfundet indleder Christoffer Harlang. Mange boligejere vil gerne prioritere at bo i en bygning med kulturarv og vil gerne betale mere for at bo i et hus med sjæl. Dette er bl.a. et udtryk for en bred interesse og forståelse for, hvordan bygningskulturen kan understøtte et godt liv, og hvordan den skaber værdi og kulturel sammenhængskraft i samfundet. På Kunstakademiets Arkitektskole er interessen også tydelig. Christoffer Harlang har oplevet en stor opbakning til forskningsprojekterne og til den nyligt etablerede kandidatafdling indenfor fagområdet - Kulturarv, Tranformation og Restaurering. Kandidatafdelingen er i dag den største på akademiet, hvilket understreger interessen for bygningskulturen og et ønske om at tilegne sig viden om den. Den stærke interesse hænger bl.a. sammen med det pres, der hviler på bygningskulturen. Et pres som i høj grad skyldes, at vi bliver flere og flere mennesker, som skal dele de samme ressourcer, og som skaber behov for ikke bare at skabe nyt, men at skabe nyt i sammenhæng med det, som allerede er her, konkluderer Christoffer Harlang og fortsætter: Herudover er der store økonmiske interesser i byningskulturen og den eksisterende bygningsmasse. På skolerne skal undervisnings- og forskningsplaner afspejle de aktuelle samfundsmæssige prolemstillinger, som vi står overfor, og det bliver afgørende for forskningen at få italesat, hvilke værdier, kriterier og egenskaber bygningskulturarven har at tilbyde os, fortæller han. På den anden side er der også et behov for, at vi som samfund har modet til at tro og satse på, at selvom der er aspekter ved bygningskulturarven, som ikke kan underkastes markedsøkonomien, kan og skal vi som samfund skabe plads og råd til det. BYGNINGSKULTUR 2015 SKABER HELT Forskningsindsatsen under Bygningskultur2015 på Kunstakademiets Arkitektskole og kandidatafdelingen Kulturarv, Transformation og Restaurering styrer mod flere forskningsdiscpliner. Både registreret dataindsamling, teoretisk vidensgrundlag samt praksisorienterede forskingsarbejder og forslagsgivende udviklingsarbjder involveres. I følge Christoffer Harlang er det ofte en udfordring for skolerne, at få forskningsmidler til de forslagsgivende udviklingsarbejder. Med forskningsindsatsen i Byningskultur 2015 har skolerne imidlertid fået opbakning til netop at rette forskningsdiscipliner i begge retninger - altså det videnskabelige og det forslagsgivende udviklingsarbejde. Han finder det fuldstændigt afgørende, at disse to forskningsdiscipliner bindes sammen, med det formål at sammenkæde det kulturbevarende med det kulturskabende. I Danmark havde vi en sådan forskningskultur i 1920erne og 1930erne, hvor bl.a. Kaare Klints møbelskole og Kay Fiskers boliglaboratorium netop sammenkoblede disse to forskningsdiscipliner. For mig at se, er den tilgang afgørende for udviklingen af en specifik arkitektonisk forskningskultur i Danmark forklarer Christoffer

6 Forskning Forskningen i Bygningskultur 2015 sker i samarbejde med tre forskningsinstitutioner: Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for bygningskultur Arkitektskolen Aarhus, Institut for Arkitektonisk Kulturarv Københavns Universitet, LIFE, Skov og Landskab Forskningsresultaterne formidles løbende. Harlang. Han ønsker at være med til at skabe sådan et forsknings- og undervisningsmiljø inden for arbejdet med bygningskulturen. Altså et forskningsmiljø hvor udgangspunktet er at søge viden og erkendelse ved både at anvende den videnskabelige, databaserede tilgang og den arkitektonisk forslagsgivende. FORSKNING, UNDERVISNING OG PRAKSIS Akademitraditionen er essentiel for forsknings- og undervisningsmiljøet på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Den er båret af en høj grad af åbenhed, hvor der historisk set ikke var nogen forskel mellem undervisning, forskning og praksis forklarer Christoffer Harlang. Der var tale om et fuldstændigt åbent rum, hvor erfaringer og viden flød frit, og det mener jeg, at vi skal have frem igen. Vi skal have genindført en meget tæt samtale mellem undervisning, forskning og praksis det er super enkelt, og det er bl.a. det, Bygningskultur 2015 gør, og det er det, vi gør på vores nye kandidatafdeling Transformation siger han. Harlang understreger, at denne dialog er afgørende, fordi det er herigennem at både den studerende, forskeren og den praksisbaserede underviser får skærpet sin forståelse for arkitekturens og samfundets spørgsmål. Han fremhæver desuden, at den studerende udgør en enorm ressource, som kan bidrage med en stor viden gennem de opgaver, der bliver stillet. Eksempelvis har de studerende fået stillet en opgave om at værdisætte en konkret bygning og beskrive dens kvaliteter og egenskaber med henblik på at skulle stille et forslag til en tilbygning. Opgaven kan ses som en direkte forlængelse af flere af de konkrete forskningsprojekter, som er i gang. Udover undervisning, retter forskningen sig særligt mod de myndigheder og projekterende, som i hverdagen forvalter bygningskulturen og oplever de udfordringer, der knytter sig til den. Ifølge Christoffer Harlang er der hårdt brug for, at de medarbejdere, der sidder i kommunerne, er klædt bedre på til at forholde sig til de problemer, der findes i forhold til at ændre på vores bevaringsværdige bygninger, ligesom der blandt ejerne og deres nære rådgivere er brug for viden om, hvordan man sikrer værdierne. Skal forskningen bidrage konstruktivt til dette felt, er det ifølge Christoffer Harlang afgørende, at forskningsprojekterne har en relevans. Altså at de kan svare på de samfundsaktuelle problemstillinger, men også, at de kan rejse de spørgsmål, som vi overser i hverdagen. FORSKNING OG UNDERVISNING I TÆT PARLØB Forskningsprojekterne på Kunstakademiets Arkitektskole blev opstartet i august 2011, og allerede nu har forskningsaktiviteterne dannet grundlag for indholdet i flere kurser og forelæsninger. Endvidere er der ved at blive tilrettelagt flere forløb, hvor de studerende, forskerne og de praksisbaserede undervisere i fællesskab skal arbejde med nogle konkrete arkitektoniske problemstillinger med et fælles fokus på at skabe løsninger på disse problemstillinger. Christoffer Harlang fremhæver, at når man integrerer forskning og undervisning, så integrerer man miljøer, der er afhængige af hinanden, fordi forskeren er afhængig af at prøve sin viden af, møde de studerendes spørgsmål og indgå i et studiemiljø, der udgøres af helt unge mennesker, hvor aktuelle problemstillinger som forskeren skal have kontakt til, italesættes. Omvendt er de studerende fuldstændigt afhængige af at være integreret i forskningsmiljøet, fordi den undervisning, de skal have på en højere læreranstalt, er forskningsbaseret. FORVENTNINGER TIL FORTIDEN I FREMTIDEN Forventningerne til forskningsindsatsen under Bygningskultur 2015 er som sagt høje. Dels er der en forventning om, at indsatsen vil føre til ny viden om, hvordan man kan håndtere bevaringsværdige bygninger og miljøer på en endnu bedre og mere kvalificeret måde, og dels er der forventninger til, at forskningsresultaterne kommer til at få en effekt hos både kommuner, ejere og rådgivere. Samtidig er det målet, at forskningen skal bidrage til, at unge arkitekter rustes til at demonstrere en systematisk metodik, der kan håndtere både værdisætning men også æstetisk strategi. Når de nye kandidater kommer ud i jobs i kommunerne eller hos tegnestuerne, skal de være i stand til at arbejde med de problemstillinger, der omhandler bygningskulturen. Indsatsen skal føre til, at niveauet hæves for så vidt angår kandidaternes viden, indsigt, forståelse, respekt og kærlighed til bygningskulturen, fortæller Harlang og fortsætter: Hvis jeg kan bidrage til, at unge menneskers øjne åbnes for bygningskulturarven, således at de får en dybere indsigt og viden, et mere indlevet, mere respektfuldt, men også mere kærligt forhold til de bygninger, der er sat ind i verden af andre end dem selv, så synes jeg, at jeg har gjort det godt. Det er en stor opgave, men med forskningsindsatsen i Bygningskultur 2015 er vi allerede godt på vej, slutter Christoffer Harlang.