AALBORG KOMMUNE. Ældrerådet. Mødet den , kl. 09:30. Plejehjemmet Elmely, Salen

Transkript

1 AALBORG KOMMUNE Mødet den , Plejehjemmet Elmely, Salen

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Høring: Robotstøvsugere i hjemmeplejen Orientering: Årsrapport sundhedsfaglige tilsyn Orientering: Årsrapport kommunalt tilsyn Orientering: Årsrapport om patientsikkerhed Høring af udkast til Den Politiske Sundhedsftale Høring: Plejeboligplan Høring: Leverandørkrav Høring af udkast til landdistriktspolitik Sager til drøftelse/beslutning Formandens orientering Orientering fra s repræsentanter Eventuelt

3 AALBORG KOMMUNE Tid Mødet den , Sted Danmarksgade 17, mødelokale 1 Fraværende Eva-Vibeke Madsen Til stede Ellen Jensen Jørgen Linnemann Arne Fischer Jørgen Behrentz Mona Jørgensen Knud Erik Ledet Ane Marie Viegh Jørgensen Allan Caspersen Poul Henrik Hansen Axel Bindslev Larsen Tove Jørgensen Ove G. Jensen Ulrik Appel Inga Fryd Vibeke Olesen Pia Juul Eriksen Pia Therkildsen Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Møde den Side 2

5 Punkt 3. Høring: Robotstøvsugere i hjemmeplejen Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller at Ældre- og Handicapudvalget godkender: At forvaltningen på frivillig basis påbegynder indførelse af robotstøvsugere i hjemmeplejen i henhold til sagsbeskrivelsen. At Robotstøvsugerne tildeles i forbindelse med en individuel vurdering efter servicelovens paragraf 83 At Projektet forankres i Visitationen - Afklaring og Forebyggelse At Borgerne låner robotstøvsugeren af kommunen. Kommunen betaler for anskaffelsen, vedligeholdelse m.m. Sagsbeskrivelse Efter positive erfaringer med robotstøvsugere på plejehjem i og erfaringer fra andre kommuner, er der en forventning om en positiv effekt ved at anvende robotstøvsugere i borgernes egne hjem. Det indstilles, at forvaltningen indfører robotstøvsugere på frivillig basis og at ordningen senere evalueres i forhold til yderligere udbredelse. I en række kommuner har implementeringen af robotstøvsugere medført, at støvsugning i stor udstrækning bortfalder som praktisk hjælp. Potentialet for besparelse er stor, selvom det ikke er alle modtagere af praktisk hjælp, der kan drage fordel af robotstøvsugeren. Nogle borgere vil blive mere selvhjulpne, andre vil få en bedre service, da de kan få støvsuget oftere. I ABT-fondens rapport omkring robotstøvsugere udtrykker medarbejderne stor tilfredshed, da 73 procent af de adspurgte medarbejdere i fire kommuner svarer, at støvsugningen er blevet mindre fysisk belastende. I marts 2014 var der 6900 modtagere af praktiskhjælp i. Ud af de 6900 modtager 3500 også personlig pleje. Det er formodningen, at der kan findes en række borgere der ønsker at afprøve robotstøvsugning og der anskaffes i første omgang 50 robotstøvsugere. Der er to modeller for at anskaffe støvsugerne: Udlånsmodellen: Borgerne låner en robotstøvsuger af kommunen. Kommunen skal betale for anskaffelsen, vedligeholdelse m.m. Tilskudsmodellen: Der ydes et tilskud til indkøb, i henhold til gældende lovgivning (minimum halvdelen skal betales af kommunen jf. 113). Odense Kommune betaler for robotstøvsugere til de borgere der er visiteret til støvsugning i eget hjem. Fordelen ved denne model, er at alle hjem har den samme type støvsuger, hvilket gør service og vejledning til/fra personale mere effektivt. Det indstilles at vælger udlånsmodellen I Innovationsporteføljen er der afsat kr. til indkøb af robotstøvsugere og kommunen har en indkøbsaftale, hvor prisen er cirka kr. pr. stk. Robotstøvsugermodellen er udvalgt af det tidligere Ældreområde Sydvest efter grundige test. Der kan således anskaffe op til cirka 180 stk. af den ønskede model indenfor det afsatte budget. Er behovet større fremsendes der en ny indstilling til udvalget. Robotstøvsugerne forventes at kunne tildeles i forbindelse en individuel vurdering efter serviceloven 83 og efter borgerne egne ønsker. For at gøre borgerne opmærksomme på muligheden, så kan der informeres i Dit Blad. Modtagerne af robotstøvsugere vil efterfølgende ikke modtage hjælp til manuel støvsugning. Myndighedsafdelingen afsætter projektressourcer til at opstarte projektet, sikre udbredelse, finde en model for instruktion og vedligeholdelse, samt endelig at udarbejde slutevaluering på robotstøvsugeren. Slutevalueringen skal ud over en økonomisk vurdering - indeholde en beskrivelse af bruger- og medarbejderoplevede kvalitet. Økonomiske konsekvenser: De ca. 180 robotstøvsugere finansieres af de afsatte innovationsmidler på kr. Møde den Side 3

6 Projektressourcerne finansieres af de sparede midler til praktisk hjælp for de brugere, der ønsker at få stillet en robotstøvsuger til rådighed. Tidsplan FL Udvalg HMU (Høring) Ældreråd (Høring) FL Udvalg Beslutning: Godkendt. De fire kommuner der sammenlignes med i sagsfremstillingen er: Norddjurs, Horsens, Aarhus og Høje Taastrup. Det understreges: - at den rehabiliterende tilgang er udgangspunktet forud for vurderingen af tildeling af robotstøvsuger. - at der er tale om en frivillig ordning for borgeren. Således kan borgeren altid vælge manuel støvsugning. - at der er tale om tilbud til borgere som udgangspunkt ved nyvisiteringer. - at der er tale om et projektet der evalueres med deltagelse af både brugere og medarbejdere. - at instruktion vedligehold m.v. varetages af medarbejdere fra Rengøringsenhenden. Kirsten Algren kan ikke godkende indstillingen. Beslutning: mener, at det er et godt tiltag såfremt det er frivilligt og sker efter en individuel konkret vurdering. Indførelse af hjælpemidler skal altid give borgerne en bedre livskvalitet. Der bør finde en evaluering sted efter 1 år. Ældrerådsmedlem Allan Caspersen kan ikke tilslutte sig s høringssvar. Møde den Side 4

7 Punkt 4. Orientering: Årsrapport sundhedsfaglige tilsyn Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget at afrapporteringen fra Embedslægen 2013 tages til efterretning. Vedlagte bilag 1 Sagsfremstilling Sundhedsstyrelsen skal, på baggrund af Sundhedslovens 215, føre tilsyn med plejehjem. Embedslægerne varetager denne funktion for Sundhedsstyrelsen. Resumé af embedslægernes konklusion I 2013 var 3 plejehjem undtaget for tilsyn fra embedslægen idet at der ved tilsynet i 2012 ikke blev fundet fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed. I 2013 blev der således ført tilsyn på i alt 41 af kommunens plejehjem. Der blev fundet fejl og mangler på alle plejehjemmene. På 20 plejehjem indebar fejl og mangler meget ringe risiko for patientsikkerheden. På 20 plejehjem indebar fejl og mangler patientsikkerhedsmæssige risici, men ikke alvorlige fejl og mangler. På 1 plejehjem blev der fundet alvorlige fejl og mangler, der indebærer risiko for patientsikkerheden, hvilket medførte et opfølgende tilsyn i slutningen af Ved det opfølgende tilsyn var der arbejdet konstruktivt med de krav, der blev stillet ved det ordinære tilsyn. Der blev fundet fejl og mangler indenfor områderne dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser og patientrettigheder. Resultatet fra tilsynene i 2013 sammenlignet med resultatet fra 2012 Sammenlignet med resultaterne i 2012 er der sket en væsentlig forbedring vedrørende de sundhedsfaglige forhold, hvad angår kvantiteten af krav indenfor hovedområderne. På baggrund af tilsynene i 2013 er 16 plejehjem undtaget for tilsyn i 2014, en klar forbedring i forhold til at kun 3 plejehjem var undtaget for tilsyn i Forvaltningens bemærkninger I begyndelsen af 2013 iværksatte myndighedsafdelingen, efter beslutning fra Ældre- og Handicapudvalget, et udviklingsprojekt vedr. de sundhedsfaglige forhold på plejehjemmene. De sundhedsfaglige forhold er medicinhåndtering og de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover blev der i juni 2013 ansat plejehjemssygeplejersker, som bl.a. skal medvirke til at implementere de nye tiltag fra projektet. Der er blevet arbejdet med følgende: Implementering af egenkontrol og stikpøvekontrol for medicinhåndtering og de sygeplejefaglige optegnelser. Produceret en undervisningsfilm vedr. medicinhåndtering og dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser afskaffelse af dobbeltdokumentation i forbindelse med medicingivning, samt tilrette vejledninger og instrukser Møde den Side 5

8 fokus på plejehjemmenes og sygeplejens opgaver og ansvar i forbindelse med de sundhedsfaglige forhold på plejehjemmene undervisning i dokumentation når arbejdet i CBF(Care Beslutnings Forum) er afsluttet Der er sket en klar forbedring vedr. de sundhedsfaglige forhold på plejehjemmene, hvilket også er Sundhedsstyrelsen vurdering. Sundhedsstyrelsen siger: Om end det er vanskeligt at lave direkte sammenligninger fra år til år, hvad angår antallet af krav, vurderer Sundhedsstyrelsen dog, at der er sket væsentlige forbedringer vedrørende de sundhedsfaglige forhold på Aalborg kommunes plejehjem og plejeboligenheder, hvad angår kvantiteten af krav indenfor de enkelte hovedområder. Det er meget vigtigt, forsat at have fokus på de sundhedsfaglige forhold, sådan at patientsikkerheden sikres. Der skal derfor arbejdes videre med de igangsatte tiltag, og målet er at få Aalborg Kommunes plejehjem indenfor Sundhedsstyrelsens kategori 1 Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger eller 2 Tilsynet har fundet fejl og mangler, som kun indebærer meget ringe risiko for sikkerheden, i løbet af Bilag Bilag 1: Sundhedsstyrelsens årsrapport for 2013 Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget (orientering) Årsrapport sundhedsfaglige tilsyn Beslutning: tager årsrapporten til efterretning. finder det positivt, at arbejdet med egen-kontrol har vist så positive resultater. ønsker at egenkontrollen fastholdes. vil fortsat følge området nøje. Møde den Side 6

9 Punkt 5. Orientering: Årsrapport kommunalt tilsyn Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget at afrapporteringen fra REVAS vedr. de kommunale og private tilbud tages til efterretning. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med kommunens plejehjem, eventuelle friplejeboliger, og botilbud på handicapområdet. har udliciteret tilsynsførelsen til REVAS Aps. Afrapporteringen for ældre og handicapområdet 2013 er samlet i én rapport, som indeholder en fælles del, samt et konkret afsnit for henholdsvis handicapområdet og ældreområdet. I de konkrete afsnit for handicapområdet og ældreområdet foreligger beskrivelser for de generelle indtryk fra tilsynene, samt anbefalinger fra REVAS på, hvilke områder, der bør være fokus på. Samlet set har REVAS et positivt indtryk af forholdene både i botilbud og på plejehjem. Forvaltningens bemærkninger vedr. anbefalingerne på handicapområdet På handicapområdet anbefaler REVAS mere fokus på opbevaring af personfølsomme data- især på fællesarealer og i uaflåste medarbejderkontorer. Der vil fortsat ske opfølgning på at sikre, at personfølsomme data alle steder opbevares jf. persondataloven. Forvaltningens bemærkninger vedr. anbefalingerne på ældreområdet På ældreområdet anbefaler REVAS bl.a. mere fokus på at dokumentationen både i forhold til kontinuitet, etik, samt at der skal være overensstemmelse mellem de printede døgnrytmeplanerne og dem der findes i CARE. I løbet af sommeren 2014 vil den nye dokumentationsstandard blive fuldt implementeret. Enkelte steder er der behov for opmærksomhed på opbevaring af personfølsomme data, herunder anvendelse af meddelelses bøger. Der vil blive fulgt op på at sikre, at personfølsomme data alle steder opbevares jf. persondataloven. Der indarbejdes en fast procedure for at sikre, at oplysninger på opslagstavlerne er relevante og aktuelle. Ældre og Sundhed har løbende fokus på ledelse. Eks. har der været konkrete tiltag på flere plejehjem i løbet af Bilag Bilag 1: REVAS årsrapport 2013 for kommunale og private tilbud Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget Møde den Side 7

10 (orientering) Handicaprådet (orientering) ( ) Møde den Side 8

11 Årsrapport Beslutning: Til orientering. tager årsrapporten til efterretning. Møde den Side 9

12 Punkt 6. Orientering: Årsrapport om patientsikkerhed Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller hermed til Ældre- og Handicapudvalget at årsrapport 2013 om patientsikkerhed i tages til orientering. Sagsbeskrivelse Den primære sundhedssektor, herunder kommunerne, blev ultimo 2010 omfattet af Patientsikkerhedsordningen, som forpligter sundhedsfaglige personer til at rapportere utilsigtede hændelser i læringsøjemed. Kommunerne er ved at opbygge en viden om utilsigtede hændelser. Det betyder at en mere systematisk indrapportering i første omgang i sig selv vil vise flere hændelser. Der må derfor forventes et stigende antal hændelser i en periode indtil et stabilt niveau er nået. Først herefter kan man for alvor måle på effekten af indsatsen. Den årlige opgørelse af utilsigtede hændelser for 2013 viser god fremgang i rapporteringen, hvilket tyder på at generelt set er godt i gang med at etablere en sund patientsikkerhedskultur, hvor utilsigtede hændelser rapporteres og bruges i læringsøjemed. Utilsigtede hændelser om medicinering er den type hændelse, der rapporteres oftest. Det er typisk i administrationsleddet, der sker utilsigtede hændelser. Den utilsigtede hændelse, der forekommer hyppigst, er glemt medicin. Som noget nyt er der etableret et datasamarbejde med de øvrige Nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Patientombuddet, der betyder, at det er muligt at give et bedre billede af de hændelser, der rapporteres om sektorovergange. Tallene om sektorovergangshændelser viser, at der er et meget skævt rapporteringsbillede, hvor sundhedspersoner i kommunen ofte rapporterer hændelser til sygehuse og andre regionale enheder, mens sundhedspersoner i regionale enheder, herunder sygehuse, forholdsvist sjældent rapporterer hændelser til kommunerne. Tidsplan: FL 3. juni 2014 Udvalg 11. juni 2014 Ældreråd 12. juni 2014 Handicapråd 25. juni 2014 FMU 12. august 2014 Møde den Side 10

13 Årsrapport 2013 Beslutning:. finder det positivt, at der er indgået samarbejde med de øvrige kommuner, men finder det beklageligt at kommunikationen fra region til kommune ikke fungerer optimalt. Møde den Side 11

14 Punkt 7. Høring af udkast til Den Politiske Sundhedsftale Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender høringssvar for Høring af udkast til Den Politiske Sundhedsaftale Sagsbeskrivelse I henhold til Sundhedslovens skal der i hver valgperiode udarbejdes en sundhedsaftale. Sundhedsaftalen udarbejdes af Sundhedskoordinationsudvalget, som består af politiske repræsentanter for regionen, kommunerne samt Praktiserende Lægers Organisation. Almen praksis er ikke en direkte aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Udkast til Den Politiske Sundhedsaftale er udarbejdet af Sundhedskoordinationsudvalget. Udkastet er vedhæftet som bilag. Den Politiske Sundhedsaftale er en aftale, der fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem aktørerne i det nordjyske sundhedsvæsen. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som omfatter borgere med somatiske og/eller psykiske sygdomme, og som går på tværs af de to myndighedsområder: region og kommuner. Sundhedskoordinationsudvalget fremsender høringsudkast til Den Politiske Sundhedsaftale med henblik på at få bemærkninger til, hvordan aftalen kan understøtte den politiske vision om at: Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Sundheds- og Kulturudvalget har på fællesmøder i maj/juni med henholdsvis Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget drøftet et foreløbigt udkast. Udkast til Den Politiske Sundhedsaftale forelægges d. 14. august og Handicaprådet d. 28. august. Det Kommunale Lægelige Udvalg forventes også at fremsende bemærkninger. Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale. Tidsplanen for den samlede Sundhedsaftale er, at den behandles i Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget, Sundheds og Kulturudvalget og endeligt i Magistrat og Byråd ultimo I det følgende fremgår s forslag til høringssvar til Udkast til Den Politiske Sundhedsaftale : Møde den Side 12

15 finder det meget positivt, at udkastet er kort og præcist, og at udkastet fokuserer på det der er relevant i sundhedsaftaleregi nemlig det sammenhængende borgerforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. finder det meget vigtigt, at de politiske mål er tydelige og konkret formuleret. Det er derfor meget positivt, at udkastet er opbygget med en struktur, hvor der med udgangspunkt i en fælles vision er formuleret politiske mål, som dernæst nedbrydes i hvad vi vil opnå og hvad vi også har aftalt. Det er s opfattelse, at der bør sættes konkrete procenter/måltal på målsætningerne i sundhedsaftalen (under afsnittene Det vil vi opnå ). Vi er opmærksomme på, at udkast til politisk sundhedsaftale sendes i høring på et tidspunkt, hvor ingen kender udkast til administrative sundhedsaftaler. Der arbejdes i de administrative sundhedsaftaler med forslag til konkrete målsætninger og konkrete indikatorer (til opfølgning) indenfor de fire indsatsområder. forventer derfor, at der på Sundhedskoordinationsudvalgets møde i oktober 2014, når den politiske og administrative sundhedsaftale skal endeligt godkendes, foreligger konkrete måltal. Udkastet beskriver fint en sundhedsaftale med plads til forskellighed. Efter s opfattelse betyder det, at aftalen rummer gode muligheder for, at qua størrelse og vækststatus kan være i front når det gælder udviklingen af det fælles sundhedsvæsen. finder det meget vigtigt, at der er fokus på lægedækningen og samarbejdet med de praktiserende læger. En stor del af målene og aktiviteterne i sundhedsaftalen forudsætter et lokalt veltilrettelagt samarbejde mellem almen praksis og kommune. Det er vi meget opmærksomme på og også parate til. Kommunernes forebyggelsesopgave kan kun lykkes med almen praksis og sygehusenes hjælp, så vi noterer med stor tilfredshed, at dette er indarbejdet i aftalen. Eksempelvis arbejdes der i den administrative del af sundhedsaftale med, at vi i kommunerne gerne vil efterleve grundniveau i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om tobak og alkohol, men det forudsætter, at almen praksis og sygehusenes henviser borgerne til de kommunale tilbud. Udviklingen indenfor sygehusvæsenet og opbygning af det kommunale sundhedsvæsen betyder, at der løbende opstår en række gråzoneområder og at mange opgaver glider uplanlagt mellem aktørerne/sektorerne. Det er meget positivt, at den politiske sundhedsaftale har stort fokus på opgaveoverdragelser mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne, og positivt, at området fremover vil blive monitoreret systematisk. Den politiske Sundhedsaftale Møde den Side 13

16 Beslutning: er tilfreds med, at det er en aftale for hele regionen frem for at det er op til de enkelte kommuner. håber, at de praktiserende læger er medspillere i projektet. finder det meget positivt, at der skabes fælles faglige miljø mellem sygehus, almen praksis og kommune, således man får en "vi kultur/et fælles sprog" til gavn for borgerens behandling. Derved kan man undgå at borgeren bliver glemt mellem systemerne og genindlæggelse kan mindskes. Overordnet kan tilslutte sig s forslag til høringssvar, dog bedes man klart fokusere på de gråzoneområder og de uplanlagte opgaver mellem aktører/sektorer. Disse vil selvfølgelig mindskes såfremt "vi kultur/fælles sprog" etableres. ser derfor frem til at der etableres et reelt samarbejde med at igangsætte sundhedsaftalen. Møde den Side 14

17 Punkt 8. Høring: Plejeboligplan Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At At At plejeboligplanen godkendes der udpeges et plejehjem med henblik på etablering af et center for beboere med særlige behov planerne for matriklen Fortunavej 2 præciseres inden der igangsættes nybyggeri på grunden. Sagsbeskrivelse I 2012 blev der nedsat en plejeboliggruppe som fik til formål, at komme med anbefalinger for indsatser på plejebolig området. Plejeboliggruppen har udarbejdet en plan fra 2015 og frem mod 2018 Plejeboligplan samler allerede trufne beslutninger på plejeboligområdet og skal være med til at understøtte de initiativer som Ældre- og Handicapforvaltningen har igangsat og ønsker at igangsætte. Plejeboligplanen sætter endvidere fokus på faglighed, effektivitet og udvikling gennem de beskrevne planer. Plejeboligplanen vil danne grundlag for forslag til boligprogram, som vil indgå i Ældre- og Handicapforvaltningens budgetoplæg for Plejeboligplanen beskriver 4 emner: - Etablering af center for særlige målgrupper - Samle midlertidige pladser på færre plejehjem - Sammenlægning, udbygning og rokader - Udvikling af plejehjem I plejeboligplanen skal det særligt fremhæves, at der er en ekstra stor udfordring at finde 24 somatiske plejehjemsboliger til beboere med særlige behov, da lejemålet på Riishøj udløber den 30. april 2015 for denne målgruppe. Plejeboliggruppe har præsenteret nogle løsningsmuligheder, hvor det ønskes at udvalget peger på en model. Yderligere skal det fremhæves, at jf. Ny demensplan og budgetønsker til 2015 er der ønsker om at udvide Gug Geronto psykiatriske afdeling med en udvidelse på boliger, samtidig er der på længere sigt ønsker om, at samle madproduktionen i Aalborg Madservice i tilknytning til eksisterende produktionslokaler på Fortunavej 2. Udfordringen ved disse ønsker er, at ved opførelsen af de boliger bliver byggeprocenten for hele matriklen udnyttet. Hvis madproduktionen ligeledes skal samles på Fortunavej 2, betyder det, at dele af eksisterende bygninger skal rives ned og der vil fremadrettet ikke være mulighed for at udvide madproduktionen, hvis dette skulle blive nødvendigt. Det er derfor afgørende, at der inden udbygning af Gug Geronto psykiatriske afdeling tages stilling til en fremtidig anvendelse af hele matriklen og en fremtidig placering af madproduktionen for Aalborg Madservice Tidsplan FL 17. juni 2014 (lukket dagsordenspunkt) Ældre- og Handicapudvalget 25. juni 2014 Møde den Side 15

18 Ældreråd FMU OMU Plejeboligfunktionen AMU-ÆS Handicapråd FL Ældre- og Handicapudvalget 14. august 2014 (Høring) 14. august 2014 (Høring) 19. august 2014 (Høring) 21. august 2014 (Høring) 27. august 2014 (Høring) 09. september 2014 (Godkendelse) 24. september 2014 (Godkendelse) Beslutning: Godkendt. Beslutning om valg af plejehjem for beboere med særlige behov tages med i de videre budgetdrøftelser. Der skal arbejdes videre med en yderligere samling af de midlertidige pladser. Høringsversionen sendes i høring hos og hos andre relevante høringsparter. Udvalg : Plejeboligplan Beslutning: undrer sig over, at de ikke har deltaget i denne arbejdsgruppe. Det er s ønske, at der bibeholdes et antal midlertidige pladser lokalt, da det er vigtigt at døende som fortsat ønsker at dø på et plejehjem har mulighed for dette. Øvrige midlertidige pladser bør samles i større enheder hvor der straks skal iværksættes fornøden rehabilitering så borgeren hurtigst muligt bliver i stand til at vende hjem til egen bolig. Det er vigtigt, at der er plejehjem for beboere med særlige behov, og at der er demensplejehjem hvor beboerne får den omsorg og pleje der er nødvendig. ser positivt på at målgruppen med særlige behov forbliver på Aagaarden mener, at det er uhensigtsmæssigt at hjerneskadede placeres på Gabrielsværk i stedet for Attruphøj. Møde den Side 16

19 Punkt 9. Høring: Leverandørkrav Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender at de reviderede leverandørkrav for personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp, mad med udbringning og mad uden udbringning (bilag 1-4) godkendes Sagsbeskrivelse Der er udarbejdet leverandørkrav til ydelseskategorierne personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Leverandørkravene skal revideres en gang om året. Leverandørkravene gælder for hele Aalborg Kommune, bortset fra områderne 9200 Aalborg SV og 9230 Svenstrup J. Her gælder kravspecifikationen fra udbuddet. Det er kun ændringer, der ikke er af redaktionel karakter, der er beskrevet nedenfor. Herudover fremhæves også afsnit, der er blevet præciseret i forhold til gældende leverandørkrav. I bilagene er ændringer og præciseringer markeret i venstre margin. Fælles for personlig pleje og hjælp, praktisk hjælp og madservice (med- og uden udbringning), bilag 1,2,3 og 4. Afsnit 2.2 Hvad kan der søges godkendelse til Ændringer Oprindeligt er der løbende indgået kontrakter med nye leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Fremover indgås der kontrakter med nye leverandører en gang i kvartalet. Dette er et ønske fra IT-afsnittet, da det derved nemmere kan håndteres at få udbudt de kurser i omsorgssystemet (KMD Care), som det er hensigtsmæssigt, at have været på inden opstart som leverandør. Præcisering Senest en måned efter at har fremsendt kontrakten til den potentielle leverandør, skal have modtaget den underskrevne kontrakt. Er den ikke modtaget inden for tidsfristen, bortfalder godkendelsen. Afsnit 2.3 Opsigelsesvarsel Præcisering Det præciseres at kontrakten kan opsiges ved væsentlige ændringer i love eller bekendtgørelser med en opsigelsesfrist på 3 måneder. Endvidere præciseres det, at leverandøren kan komme under skærpet tilsyn, hvis Myndighedsafdelingen konstaterer uregelmæssigheder, af væsentlig karakter. Konstateres der væsentlig misligholdelse af kontrakten, kan kontrakten opsiges. Møde den Side 17

20 Afsnit 4.2 Særlige krav til leverandøren fra Ændringer Arbejdssproget er dansk. Medarbejderne skal kunne gøre sig forståelig på dansk og kunne føre en samtale med borgerne. Endvidere skal de kunne formulere sig på dansk i skrift af hensyn til dokumentationen i omsorgssystemet. Afsnit 4.3 Underleverandører Præcisering Det er præciseret, at leverandøren har ansvar for, at deres eventuelle underleverandører efterlever leverandørkravene og kvalitetsstandarderne. Fælles for personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp (bilag 1-2) Afsnit 2.1 Hvad kan der søges godkendelse til Ændring Det er tilføjet, at der kan søges om godkendelse i hele, bortset fra områderne i 9200 Aalborg SV og 9230 Svenstrup J. Afsnit 2.2 Hvad kan der søges godkendelse til Præciseringer Fremover skal der hos leverandørerne være oprettet minimum to brugere i omsorgssystemet. Systemet er sårbart, hvis leverandøren kun har én bruger oprettet i systemet i tilfælde af eksempelvis sygdom. Afsnit Samarbejde mellem bruger, visitator og leverandør Præcisering Det præciseres, at visitator er ansvarlig for at leverandøren modtager alle relevante oplysninger om borgeren i forbindelse med opstart af hjælp, herunder ved leverandørskift. 4.7 Administrativ kommunikation mellem leverandør og Ældre- og Handicapforvaltningen Præciseringer Det er præciseret, at IT-løsningen skal anvendes til at kommunikere med kommunens Myndighedsafdeling via en visitering og afregning, der foregår elektronisk imellem leverandøren og kommunen. Udover det er det præciseret, at omsorgssystemet skal anvendes til at modtage advisering af ændringer i borgerens bevilgede ydelser. Det er præciseret, at disponeringen i omsorgssystemet er forsynet med personalets initialer Leverandøren skal sørge for at oprette og afmelde medarbejdere, der skal anvende omsorgssystemet. Ændringer IT-afsnittet har udformet en dokumentationsstandard, som leverandørerne fremover skal følge. Møde den Side 18

21 Kommunikation med sygehus og praktiserende læger sker blandt andet via digitale meddelelser (EdiFacter). Afsnittet vedrørende selve opkoblingen til Care er blevet ændret, da adgangen til systemet ikke længere sker via en G/ON nøgle. Fremover tilbyder IT-afsnittet kurser i omsorgssystemet minimum fire gange årligt. Afsnit 6.2 Leverandørafregning Præcisering Hvis der opstår uoverensstemmelse ved afregningen for de leverede ydelser i den aktuelle afregningsmåned, skal dette være afklaret ved næste afregning. I modsat fald, kan der ske modregning fra s side, hvis de almindelige retlige regler for modregning er opfyldt. Personlig hjælp og pleje (bilag 1) Elektronisk nøglesystem Præcisering Det præciseres, at leverandøren er ansvarlig for at håndtere udleverede nøgler i overensstemmelse med s nøgleinstruks Magtanvendelse Ændringer Der er tilføjet et afsnit om magtanvendelse, da det er vigtigt, at leverandørerne bliver bekendte med retningslinjerne Praktiserende læger Ændringer Fremover skal leverandører, der har fået delegerede sygeplejeindsatser, når det er relevant kommunikere med borgerens egen læge via EdiFacter/advis i omsorgssystemet. 4.7 Administrativ kommunikation mellem leverandør og Ældre- og Handicapforvaltningen Ændringer Omsorgssystemet anvendes til at kommunikere med sygehus og praktiserende læger Omsorgssystemet skal anvendes til at kommunikere med samarbejdspartnere i Ældre- og Handicapforvaltningen. Eksempelvis sygeplejen. Madservice (med- og uden udbringning, bilag 3 og 4) 3.1 Ydelsesbeskrivelse Ændringer Det foreslås at indsætte, at 30% af maden skal være økologisk ved udgangen af Elektronisk fil system Præciseringer Møde den Side 19

22 Der henvises her til bilaget Betingelser og forhold, der skal være opfyldt for at kunne levere digitale opkrævninger for mad. Har leverandøren i forvejen et afregningssystem, præciseres det i dette bilag, at det koster cirka kr. at købe den snitfladespecifikation, som er påkrævet for at kunne afregne. Har leverandøren i forvejen ikke et afregningssystem, kan denne løsning blive endnu dyrere. Afsnit 6.3 Leverandørafregning Præcisering Hvis der opstår uoverensstemmelse ved afregningen for de leverede ydelser i den aktuelle afregningsmåned, skal dette være afklaret ved næste afregning. I modsat fald, kan der ske modregning fra s side, hvis de almindelige retlige regler for modregning er opfyldt. Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget godkendelse af høringsgrundlag Handicaprådet Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget endelig godkendelse Forvaltnings-MED orientering Beslutning:. Godkendt med en mindre tilrettelse af formuleringen i afsnit 4.2. "Særlige krav til leverandøren i ". Bilag 1 - Krav til leverandører af personlig pleje og hjælp Bilag 2 - Krav til leverandører af praktisk hjælp Bilag 3 - Krav til leverandører af madservice - mad med udbringning Bilag 4 - Krav til leverandører af madservice - mad uden udbringning Beslutning: Godkendt. kan godkende de foreslåede ændringer som naturligt skyldes ændrede administrative og faktuelle forhold. Møde den Side 20

23 Punkt 10. Høring af udkast til landdistriktspolitik Sundheds- og kulturudvalget fremsender Landdistriktspolitik som høringsudkast. Sagsbeskrivelse Udarbejdelsen af politikken er foregået ved en proces præget af synspunkter fra borgere, Foreningen Landsbyerne i, samrådene i landdistriktet, erhvervslivet og landbruget, grønne organisationer,, Handicaprådet, m.fl. samt kommunale forvaltninger og politikere som bl.a. deltog i de tre workshops februar Møderne har velbesøgte og mange gode input blev givet. Referaterne fra de 3 workshops er vedlagt som bilag. Landdistriktspolitikken er udarbejdet indenfor rammerne af den vedtagne kommuneplan, Fysisk Vision 2025 og øvrige overordnede politikker. På baggrund af afholdt workshops og tidligere erfaringer og arbejdet med landdistriktsudviklingen, foreslås følgende indsatsområder: Mennesker der vil noget Udvikling af byer Adgang til naturen, Aktiviteter og oplevelser Erhverv i Landdistriktet Den gode historie Politikken er opbygget således: - Afsnit med udfordringer/muligheder - Hvad vil kommunen gøre - Hvad kan borgerne gøre, foreninger, erhvervslivet mv. gøre Landdistriktspolitik er sendt i høring i perioden 12. juni til 29. aug. 2014, og er vedlagt som bilag. Landdistriktspolitik , Høringsudkast Møde den Side 21

24 Beslutning: mener det er vigtigt, at det er attraktivt for ældre borgere at blive i lokalområder. Det er vigtigt, at der holdes liv i landsbyerne. Det er s opfattelse, at der er gjort et stort stykke arbejde for at beskrive kommunens hensigter i landdistriktspolitikken. Vedrørende ønsket om at skabe gode forhold for erhvervslivet er der dog et skærende misforhold. De lokale håndværkere bør indbydes til at give en pris. De lokale institutioner bør støtte de lokale næringsdrivende. udfører i dag opgaver som tidligere blev udført af lokale erhvervsdrivende, eksempelvis maling af kommunale bygninger, entreprenøropgaver, anlægsopgaver og gadebelysninger. Rammeaftalerne gør, at lokale forretningsdrivende ikke længere kan levere varer til kommunale institutioner. Hvis forretninger og erhvervsdrivende må lukke vil det i høj grad medvirke til at afvikle landdistrikterne. Møde den Side 22

25 Punkt 11. Sager til drøftelse/beslutning Den 27. august deltager Ellen Jensen og Jørgen Linnemann i møde med Danske Ældreråd. Til dette møde er følgende emner på dagsordenen: - Hvad skal være pejlemærker for arbejdet de kommende år? o For ældre-/seniorrådene som folkevalgte råd? o For DANSKE ÆLDRERÅD som rådenes landsorganisation? o For ældrepolitikken i kommunerne og på Christiansborg? - Hvert ældre-/seniorråd bedes komme med mindst ét forslag til hvert punkt. s medlemmer bør derfor overveje spørgsmålene inden mødet. Det aftales at følgende emner medtages til mødet: Oprettelse af Klageråd Synlighed Øremærkede kroner til ældreplejen Oprettelse af efterbehandlingshjem Mulighed for at nogle af de mindre sygehuse kan bruges til aflastningspladser Møde den Side 23

26 Punkt 12. Formandens orientering Orientering om klager fremsendt til Ældre- og Handicapforvaltningen og. tildeles et samlet budget på i 2014 og et årligt budget fra 2015 på kr. 22. september temadag i Aabybro om den kommunale økonomi Her deltager Jørgen Behrentzs. Knud Erik Ledet, Jørgen Linnemann, Ellen Jensen og Axel Bindslev Larsen. Formanden har modtaget en forespørgsel fra Odense Ældreråd om besøg på Fremtidens Plejehjem. Health Care Denmark organiserer en delegationsrejse til Danmark for ca. 20 franske plejehjemsdirektører og andre nøglepersoner fra den franske ældrepleje, d september Formålet med denne rejse er at give deltagerne indsigt i, hvordan vi organiserer vores ældrepleje i Danmark, specielt hvordan vi bruger teknologi til at fremme autonomien, samt hvad vi gør på demensområdet. Delegationen er på Fremtidens Plejehjem den 10. september, hvor Ellen Jensen og Jørgen Linnemann er inviteret til at holde et oplæg om Ældrerådene i Danmark. Møde den Side 24

27 Punkt 13. Orientering fra s repræsentanter Kort orientering om nyt fra lokalrådene, arbejdsgrupperne, samt nyt fra de enkelte forvaltninger efter gennemlæsning af referater: AKA (s Aktionsgruppe) Arne Fischer Intet nyt. Dit Blad Knud Erik Ledet Jørgen Linnemann Ane-Marie Viegh Jørgensen Orientering fra seneste redaktionsmøde Madsøjlen Knud Drews Poul Henrik Hansen Jørgen Behrentzs Intet nyt Klagedialoggruppen Ane-Marie Viegh Jørgensen Allan Caspersen Ellen Jensen Intet nyt Følgegruppen vedr. landdistriktspolitikken Arne Fischer Intet nyt Projektgruppen vedrørende Misbrug Mona Jørgensen Der afholdes møde den 3. september. Rehabilitering Aalborg Eva-Vibeke Madsen Intet nyt Elektronisk nøglesystem Knud Drews Der er ved at blive udarbejdet udbudsmateriale Møde den Side 25

28 Ældrerådsmedlem Tove Jørgensen orienterede fra seneste bruger-/pårørenderådsmøde på Fremtidens Plejehjem, hvor opsætning af postkasser ved beboernes boliger har været drøftet. Ledelsen på Fremtidens Plejehjem undersøger reglerne for dette og vender tilbage. Møde den Side 26

29 Punkt 14. Eventuelt Møde den Side 27