Udkast. Afgørelse om fredning af Søllerød Naturpark

Transkript

1 1 Udkast FRS 31/2012 Afgørelse om fredning af Søllerød Naturpark truffet den? af Fredningsnævnet for København. Naturstyrelsen og Rudersdal Kommune har i skrivelse modtaget den 13. april 2012 rejst forslag om fredning af Søllerød Naturpark. Fredningsforslaget omfatter et område på i alt ca. 391 ha og 165 matr. nr. fordelt på 64 lodsejere (løbenumre). Ca. 231 ha af området er i offentlig eje, medens resten er i privat eje. Bortset fra ca. 53 ha er arealerne allerede fredet ved 28 tidligere fredninger. Fredningsområdet er beliggende i Rudersdal Kommune. 1. Sagens behandling Fredningsforslaget har i medfør af naturbeskyttelseslovens 37, stk. 1, været offentligt bekendtgjort i Statstidende, Politiken, Berlingske Tidende, Det Grønne Område og i Søndagsavisen regioner 2, 3 og 4. Den 27. august 2012 blev der afholdt offentligt møde i henhold til naturbeskyttelseslovens 37, stk. 5. Fredningsnævnets medlemmer foretog besigtigelse den 29. august og den 26. oktober Allerede inden det offentlige møde havde fredningsnævnet modtaget en række skriftlige bemærkninger/indsigelser til fredningsforslaget. Under mødet blev der fastsat frist til den 1. november 2012 på indsendelse af yderligere skriftlige bemærkninger. De modtagne bemærkninger/indsigelser blev efter fristens udløb sendt til forslagsstillerne, som fik frist til den 1. april 2013 på indsendelse af yderligere skriftlige bemærkninger. Fredningsnævnet modtog den 22. marts 2013 forslagsstillernes kommentarer til de modtagne indsigelser og den 11. april 2013 et revideret fredningsforslag med ændringer i fredningsbestemmelserne foranlediget af de indkomne bemærkninger og indsigelser. Det blev samtidig oplyst, at Naturstyrelsen og Rudersdal Kommune den 20. marts 2013 havde inviteret de lodsejere og foreninger, som havde fremsendt bemærkninger og indsigelser til forslaget, til et en orientering om de foreslåede ændringer, som de efterfølgende fik tilsendt.

2 2 Fredningsnævnet modtog herefter nogle yderligere bemærkninger, der blev kommenteret af forslagsstillerne i breve af 14. juni og 5. juli 2013, jf. nedenfor under afsnit 7 og Baggrunden for fredningsforslaget Det fremgår af forslaget, at der i 1994 blev indgået aftale mellem Miljø- og Energiministeren og Søllerød Kommunes borgmester om at samle de eksisterende fredninger i området. Herefter påbegyndtes en revision og ajourføring af fredningsbestemmelserne med henblik på at få erstattet de 28 tidligere fredninger med én fredning og for at sikre, at området - med dets landskabelige og kulturhistoriske værdier - kan bevares som ét stort rekreativt naturområde for hovedstadsområdet og drives i overensstemmelse med formålet samt landskabsplejes og naturgenoprettes. I fredningsforslaget er blandt anført følgende: Efter et mangeårigt omfattende fredningsarbejde som begyndte i 1930'erne opstod i løbet af 1960'erne begrebet Søllerød Naturpark som en betegnelse for et nogenlunde samlet fredet naturområde øst for Rude Skov strækkende sig fra Høje Sandbjerg i nord over Rygård, Gl. Holtegård og Langkærgård til Kirkeskoven og Attemosegård i syd. Fredningsarbejdet omfattede fredningsplanlægning i henhold til naturfredningsloven, etablering af stisystemet de grønne stier, fredningssager rejst af Danmarks Naturfredningsforening og en indsats fra private grundejere ved pålæg af frivillige fredninger.. Fredningerne blev som ovenfor nævnt gennemført successivt med varierende bestemmelser og omfatter ofte mindre arealer. Fredningerne er hovedsagelig status quo fredninger, der sikrer, at områderne skal anvendes til landbrugs- og skovbrugsdrift. Fredningerne hindrer ikke driftsomlægninger eller inddragelse af græsnings- og parkarealer under alm. landbrugsdrift, ligesom hovedparten af fredningerne ikke sikrer offentligheden adgang ud over bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Fredningerne indeholder ikke bestemmelser om naturpleje og naturgenopretning. I 1973 meddelte fredningsnævnet og Overfredningsnævnet på visse nærmere betingelser midlertidig tilladelse for en periode på 20 år til etablering af en golfbane i Søllerød Naturpark delvist beliggende på de fredede statsejede arealer og delvist på fredede privatejede arealer. Ved meddelelsen af tilladelsen blev der derfor bl.a. lagt vægt på at sikre offentlighedens ret til at færdes overalt på anlægget, kontrol med banens anlæg og indretning, beplantning, vedligeholdelse og pleje, færdselssikkerhed, ikkemedlemmers mulighed for at benytte golfbanen og godkendelse af ordensreglement med bestemmelser om spillets afvikling i forhold til den offentlige adgang. Det var afgørende for ministeriets holdning til midlertidigt for en periode af 20 år at bortforpagte arealer til Søllerød Golfklub, at det er fredningsmyndighedernes generelle opfattelse, at golfbaner i almindelighed forudsætter ganske få landskabelige indgreb, der ikke kan karakteriseres som væsentligt forstyrrende. Fredningsplanudvalget oplyste under sagen, at de planlagte fairways vil udgøre ca. 22 ha af de arealer på ca. 73 ha, som indgår i golfbaneprojektet, og de mindre terrænændringer, som må foretages, vil blive begrænset mest muligt. Nærværende fredningsforslag giver ret til fortsat anvendelse af arealerne til golfbanen samt en udvidelse af denne med ca m Landskabet og kulturværdierne i Søllerød Naturpark: Søllerød Naturpark afspejler et stykke dansk kulturlandskab med store rekreative værdier. Landskabsbilledet byder på en variation, der spænder fra det sydlige dalområde, præget af skovbryn, småsøer og ret stejle græsklædte skrænter, over det centrale områdes svagt bølgende overfladeformer med en række småsøer og vide

3 3 græsmarker til det nordlige dalområdes mere kuperede græsklædte former, hvorfra terrænet igen hæver sig mod Rude Skov og Høje Sandbjerg. Det fredede område er så stort, at det strækker sig over to af kommunens i alt tre naturgeografiske delområder. Lige nord for Rygård begynder Høje Sandbjergområdet, som består af et randmorænelandskab karakteriseret ved et dramatisk og meget kuperet terræn. Bakkeformationerne bliver højere og højere jo længere man kommer mod nord, og kulminerer i Høje Sandbjerg (85 m.o.h.) lige uden for kulturmiljøafgrænsningen. Den øvrige del af området tilhører dels et småbakket og bølget bundmorænelandskab, dels - længere mod syd - en del af et sydvest-nordøstgående tunneldal-område mellem Vedbæk og Furesøen, som er dannet da isen smeltede under sidste istid. Hoveddalen strækker sig fra Lille Kalv i Furesøen over Vejle Sø, Søllerød Sø, Attemosen, Kikhanerenden og ud til Øresund ved Vedbæk. Terrænet er meget kuperet og i dalbunden ligger et sø- og vådområde med Den Indre Sø og Kalvemosen. Et vandskel omkring Attemosevej bevirker, at vandet i Kalvemosen løber mod vest til Indre Sø og videre til Søllerød Sø. Vandet øst for Attemosevej ledes derimod via Kikhanerenden til Øresund. Jordbunden består især af moræneler, men også af ferskvandssand og mod sydvest desuden af smeltevandssand. Væsentlige landskabstræk er de store åbne overdrevs- og dyrkningsflader - opdelt af levende hegn og skov samt koncentrerede områder med bygninger. Bærende bevaringsværdier er de mange levende hegn og sten- og jorddiger samt Rygård, Højbjerghus, Østerlide, Attemosegård og Langkærgård. Et særligt biologisk og naturvidenskabeligt interesseområde er søen Vidnæsdam med tilhørende moseområde. Søen er beliggende på matr.nr. 2 æ og 1 bæ Holte By, Søllerød, mellem golfbanearealerne og bebyggelsen langs Gammel Holtevej. Det fremgår af Overfredningsnævnets kendelse af 23. oktober 1956, at daværende Naturfredningsråd under fredningssagens behandling har udtalt, at "Der knytter sig en betydelig landskabelig interesse til bevarelsen af Vidnæsdam med omliggende vandhuller, således som de fremtræder i dag. Hertil kommer imidlertid en betydelig videnskabelig interesse, der knytter sig til selve Vidnæsdam Mose. Denne mose har nemlig dannet grundlag for Japetus Steenstrups klassiske undersøgelser, offentliggjort i 1841 i hans skrift "Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose i det nordlige Sjælland". Nordvest for Søllerød Naturpark ligger Rude Skov som et stærkt fliget skovområde og som et markant rumdannende element. Søllerød Kirkeskov afgrænser området visuelt mod syd. Mod øst og vest afgrænses området visuelt af levende hegn og trægrupper. Området er karakteriseret ved det vide udsyn over det bølgede og kuperede terræn. De store åbne flader med varierede anvendelser og markante bygninger danner et landskab i middel skala. Terrænet, de mange hegn og de markante skovbryn udgør de vigtigste rumdannende elementer, som i samspil skiftevis danner åbne og lukkede rum. De centrale dele af området består af opdyrkede marker og ekstensivt plejede kvæggræssede overdrevsarealer. I det bølgede landskab er der en værdifuld bestand af gamle og særdeles markante enkelttræer og trægrupper, bl.a. Brygger Jacobsens Eg vest for Rygård. Langs dyrkningsskel og stier er der karaktergivende levende hegn og sten- og jorddiger. Jord- og stendiger blev oftest etableret for at beskytte skovene og undgå skovgræsning, og de er beskyttet mod ændringer af museumslovens 29a. Søllerød Naturpark omfatter jorder fra en lang række gårde i og uden for området. Inden for området finder man Rygård midt i parken, mens Højbjerghus, Østerlide, Attemosegård og Langkærgård ligger rundt langs kanten af området. Desuden findes spejdercenteret Colleruphus, enkelte huse samt en kolonihaveforening i området. Af gårdene er de fleste private. Gl. Holtegård har funktion som kultur- og aktivitetscenter. Rygård er med sin centrale placering en ejendom, der opleves fra flere steder i området. Tre af de oprindeligt fire længer er bevarede, og fremstår med bindingsværk og stråtage. Østerlide ved den landskabeligt værdifulde Højbjerggårdsvej er egentlig ikke en gård, men et kompakt og velproportioneret landsted bygget i 1912 i engelsk stil. Bygningen er opført dramatisk på kanten af en markant dalsænkning, mod haven hævet på en høj granitbase.

4 4 Endelig bør den lille husrække på Gl. Øverødvej nævnes. Set fra Attemosevej og stierne mod syd danner de en fin kontrast til det åbne landskab. 4. Naturen i Søllerød Naturpark Betydelige arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser for beskyttede naturtyper herunder søer, vandløb, mose, eng og overdrev. Mose er et vedvarende sumpet område, som ofte tidligere har været en sø. Eng er et fugtigt areal, der oftest er bevokset med græs og urter, og som græsses eller slås. Overdrev er arealer, der historisk har været brugt til græsning, fordi de var stenede og uegnede til opdyrkning, hvorved kulturpåvirkningen har været lille. Vedvarende græsning har holdt beplantningen nede, hvorfor overdrevene henligger næsten uændrede fra gammel tid. Engene og overdrevene vidner om områdets tidligere anvendelse som landbrugsland. Naturtyperne mose, eng og overdrev er lysåbne naturtyper som rummer et særligt plante- og dyreliv, med fx orkideer. Den største trussel mod naturtyperne er tilgroning. Derfor skal beplantning slås eller græsses, sidstnævnte gælder dog kun for eng og overdrev. Områdets søer på mere en 100 m 2 og udpegede vandløb, samt en bræmme på 2 m omkring den, er ligeledes beskyttet natur. For flere beskyttede naturtyper gælder at disse trues af næringsstoftilførsel og dræning. Fredningsområdet er ikke omfattet af internationale naturbeskyttelsesområder. Dyre-, padde- eller insektarter omfattet af habitatdirektivets bilag IV samt deres yngle- og opholdssteder er beskyttet. 5. Områdets sårbarhed - som helhed Området er sårbart over for ændring af landskabsstrukturen og de rumdannende beplantninger. Herunder hører også manglende pleje af stier, karaktergivende træer og trægrupper, hegn og diger, søer, moser, afgræssede enge og overdrev, manglende dyrkning af marker, indskrænkning af de åbne naturprægede dele af golfområderne samt ændring af de markante skovbryn og skovområder. Områdets gårde og huse bør ikke udsættes for nedrivning eller manglende vedligeholdelse af bygninger eller til- og ombygninger, der i stil og materialevalg ikke harmonerer med den eksisterende byggestil. Alle byggerier og anlæg uden for den nuværende bevaringsværdige bebyggelsesstruktur bør undgås, så placeringen af gårde og huse fastholdes og det åbne udsyn over åbne arealer bevares. Desuden kan for høje tekniske anlæg, markante enkeltbyggerier o. lign. skæmme området visuelt. Det er væsentligt at bevare områdets herlighedsværdi som et rekreativt og oplevelsesrigt kulturlandskab, der er åbent og tilgængeligt for offentligheden. Væsentligt er det her at fastholde sammenhængen mellem landbrugslandet med de fortsat opdyrkede marker og fåre- og kvægafgræssende områder og de velbevarede gårde og huse, herunder at sikre landskabsstrukturen og de åbne udsigtskiler i området. Området bør fortsat holdes fri for yderligere bebyggelse og bevares som landzoneareal med plads til forskellige former for friluftsliv, herunder golf, ridning, skisport, cykling og vandring. Stier og veje bør fastholdes og oplysningsskilte bør holdes opdateret og i god stand. 6. Planmæssige forhold Størstedelen af fredningsområdet er beliggende i landzone, enkelte ejendomme er beliggende i byzone. Efter Kommuneplan 2009 for Rudersdal Kommune er hovedparten af området udlagt som rekreativt område i kommuneplanens rammedel. I et område udlagt til rekreative formål skal værdifulde landskaber i videst muligt omfang beskyttes og gøres offentligt tilgængelige, ligesom anvendelsen skal fastholdes i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens formål og de konkrete fredningsbestemmelser, der gælder for områderne. Kommuneplanens retningslinjer søger at beskytte og bevare området. Det er konkrete retningslinjer for: Bevaring af området som kulturhistorisk værdifuldt. Fredningsområdet er delvist udpeget som kulturhistorisk miljø.

5 5 Beskyttelse af områdets landskabelige værdier. Området skal friholdes for fx skovrejsning. Beskyttelse af områdets geologiske værdier Beskyttelse af områdets naturmæssige værdier, herunder er området udpeget som spredningskorridor for dyreog planteliv. Organisering og bevaring af området som værdifuldt rekreativt areal Til hvert enkelt af ovenstående temaer, og de områder temaet omfatter, er knyttet et antal retningslinjer, se kommuneplan 2009 for Rudersdal Kommune. Generelt bestemmer disse retningslinjer, at området skal friholdes for ny bebyggelse og udvidelse af eksisterende bebyggelse eller anlæg, der visuelt kan sløre landskabet, at landskabelige og kulturhistoriske helheder skal bevares, at belysning skal begrænses til det nødvendige, at området ikke må tilplantes eller at eksisterende væsentlig beplantning ikke må fjernes, og at ændringer, der forringer områdets biologiske værdi, ikke må foretages. De rekreative områder skal anvendes og udbygges med henblik på at sikre og udvikle områdernes rekreative og naturmæssige værdier som lokale og regionale udflugtsområder. Evt. vej- og stianlæg, teknisk anlæg samt rekreative anlæg skal placeres og udformes under hensyn til landbrugsmæssige og landskabelige interesser. Områdets anvendelser skal foregå i overensstemmelse med de gældende fredningsbestemmelser, de kommuneplanmæssige retningslinjer og den overordnede planlægning for hovedstadsregionen i Fingerplan Bemærkninger til fredningsforslaget: Der er modtaget bemærkninger fra følgende lodsejere: Rudersdal Vand (LB nr. 2), Erik Bang Christensen (LB. nr. 6), Advokatfirma Lassen Ricard v/advokat Peter Lambert på vegne ejeren Kurt Daell, (LB nr. 7), Jan Grøndahl Hansen (LB nr. 9), Søllerød Golfklub (LB nr. 10), Peter Brüel (LB nr. 15), Kjeld og Lisbeth Wyrwik (LB nr. 16), Advokat Kirsten Frijs på vegne ejeren Jan Cilius Nielsen (LB nr.17), samme på vegne ejeren Lars Sejer Christensen (LB nr. 18), Akademisk Skytteforening (LB nr. 19), Nicolaj Duckert (LB nr. 27) tillige på vegne Mac Holding ApS, Karsten Nielsen, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Carsten Beck (LB nr. 20, 24, 25 og 26), Michael Duckert (LB nr. 21, Niels Munk Jensen (LB 40), Kirsten Røhme (LB nr. 44), Advokat Georg Petersen på vegne Søs Barfred vedrørende byggeret, og advokatfirma Rønne & Lundgren v/ advokat Grit Andersen på vegne ejeren Henriette Barfred (LB nr. 45), advokat Robin Philip på vegne ejeren Hanne Homaizi (LB nr. 46), Birgitte Ullbjerg på vegne DD s Spejderhytten Hellerud (LB nr. 50) og tillige på vegne Den selvejende institution Vidnæsdam, Det Danske Spejderkorps, K.F.U.M. Spejderne og Sundkirken Gruppe (LB nr. 12, 47, 48 og 49). HMN Naturgas (LB nr. 51), Per Skjoldager og Anne Mette Jørgensen (LB nr. 60), Advokat Kirsten Frijs på vegne ejeren Erik Olesen (LB nr. 62) og samme på vegne ejeren Jan Tøpholm (LB nr. 63). Der er endvidere modtaget bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Nordsjællands Landboforening. Danmarks Naturfredningsforening, Nordsjællands Landboforening samt lodsejerne Erik Bang Christensen (LB nr. 6), Søllerød Golfklub (LB nr. 10) og Akademisk Skytteforening (LB nr. 19) har ligeledes fremsat bemærkninger til det reviderede fredningsforslag. Der er i det reviderede fredningsforslag foretaget ændringer som følge af nogle af de fremsatte indsigelser, herunder vedrørende opdelingen af arealer i have og park, spørgsmålet om offentlig adgang til private arealer og adgangen til pleje af have- og parkarealer. Der er endvidere foretaget korrektioner af stiforløb. Generelt er det af en del lodsejere gjort gældende, at fredningsforslaget bør afvises fordi

6 6 procedurereglerne ikke er overholdt. Lodsejerne burde således have været partshørt inden fremsættelsen af forslaget. Forslaget bør endvidere afvises som overflødigt, fordi behovet er dækket af de gældende fredninger. Danmarks Naturfredningsforening fremsatte i brev af 31. oktober 2012 bemærkninger, der vedrører det areal, som benyttes af Søllerød Golfklub (LB nr. 10). Det er gjort gældende, at der er sket ulovlig dræning og opfyldning af Vidnæsdam, så der i dag er græsplæne, hvor der tidligere var mose. Der henvistes til en på det tidspunkt verserende dispensationssag for Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende blandt andet ulovlig opfyldning af Vidnæsdam Mose, jf. FRS 20 og 56/2011. Fredningsnævnet opfordres derfor til at sikre, at der sker genopretning af Vidnæsdam, så tilstanden bliver den samme som ved afsigelse af fredningskendelse af 23. oktober Det er endvidere gjort gældende, at der sker en løbende udvidelse af fairways og opstamning af træer m.v., og at der foretages en omfattende ulovlig dræning, som bevirker en forarmning af naturen. Det anbefales, at der i forbindelse med fredningens gennemførelse stilles krav om, at dræning ophører. Der protesteres mod ny bebyggelse og parkeringsanlæg på det ca. 1 ha store område nord for Øverødvej, idet det vil være særdeles indgribende i landskabsbilledet set fra Øverødvej. Endvidere fremsættes der indsigelse mod udvidelse af banearealerne med 1,7 ha, hvis der på arealet skal anlægges en par-3 bane. Den ovennævnte sag (FRS 20 og 56/2011) blev afgjort ved Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 28. januar 2013, som stadfæstede fredningsnævnets afgørelse af 15. marts Ved afgørelsen blev der givet Rudersdal Kommune lovliggørende dispensation til en række allerede udførte foranstaltninger. Vedrørende Vidnæsdam tilpligtedes kommunen at fjerne den jord, som var pålagt nogle nærmere angivne områder. Naturfredningsforeningen kommenterede det reviderede fredningsforslag i brev af 10. juni 2013, hvori blandt andet er anført følgende: Ændringerne i det tidligere fredningsforslag er så omfattende og væsentlige, at der reelt er tale om fremsættelse af et nyt fredningsforslag, som enten bør følge naturbeskyttelseslovens regler for fremsættelse af et nyt fredningsforslag eller afvises af Fredningsnævnet. DN skal her gennemgå enkelte af de vedtagne ændringer. Alene disse ændringer bekræfter efter DN s opfattelse, at der foreligger et nyt fredningsforslag. I. De nu gennemførte ændringer af fredningsforslaget medfører, at fredninger ophæves på store dele af tilstandsfredede natur-/skovarealer, og at arealerne nu udlægges som havearealer. Ændringer af tidligere fredningsforslags bestemmelser vedr. havearealer og parkarealer forslagets 3, pkt. 3 og Tidligere havearealer nu have I arealer. Fredningsbestemmelserne i de fleste af de gældende fredninger i naturparken omfatter ejendommenes arealer helt op til bygningerne. Efter det oprindelige fredningsforslag af blev arealerne omkring bebyggelserne udlagt som haveareal i et omfang omtrentlig svarende til det på fredningstidspunktet værende have- og gårdspladsareal omkring bebyggelserne. For så vidt angår de efter fredningsforslag af udlagte havearealer gjaldt, at forslagets fredningsbestemmelser fandt anvendelse i deres helhed på havearealerne med undtagelse af fredningernes bestemmelser om beplantning ( 5). Bestemmelserne er nu ændret således, at det i have I arealerne er tilladt, (udover at fjerne eksisterende bevoksning af træer, buske, levende hegn og tilplante arealerne) - at opføre ny bebyggelse, faste konstruktioner og anlæg som f.eks. svømmebassiner, hegnsmure på op til 1 meters højde, anlægge terrasser, opsætte faste hegn og midlertidigt at anbringe campingvogne. Det er endvidere tilladt, at foretage terrænændringer, opfyldninger og planeringer, og at etablere orienteringsbelysning samt parkbelysning i 2 meters højde i forbindelse med indkørsler og parkeringsarealer.

7 7 De tidligere udlagte havearealer udvides flere steder væsentligt, jfr. f.eks. havearealerne omkring Østerlide og Højbjerghus. For så vidt angår Højbjerghus udvides havearealet med et tidligere græsningsområde vest for bebyggelsen, der uden tilladelse og i strid med fredningen på ejendommen er inddraget som indhegnet materielgård/oplagsplads for golfklubben. 2. Tidligere udlagte parkarealer - nu have II arealer. De tidligere udlagte parkarealer er efter gældende fredninger tilstandsfredede arealer med det formål at bevare landskabsbilledet hovedsagelig som natur-, skov- og frugtplantagearealer - og med forbud bl.a. mod ændring og fjernelse af bevoksningen. Efter fredningsforslag af var arealerne i overensstemmelse hermed udlagt som arealer, hvor den hidtidige karakter skulle bevares, og hvor arealerne ikke måtte tilplantes og eksisterende bevoksning af træer og buske ikke måtte fjernes, og levende hegn ikke måtte opstammes eller fjernes. Efter de nu ændrede bestemmelser for de tidligere parkarealer, nu have II arealer, ophæves forbuddet mod ændring af bevoksningen, herunder forbuddet mod fjernelse af eksisterende bevoksning, tilplantning af arealerne og fjernelse og opstamning af levende hegn, jf. bestemmelserne i 5 om beplantning. Der fastsættes ikke bestemmelser om bevaring af de enkelte særskilt fredede landskabers karakter. Det udtales blot, at have II- arealer er arealer, der ved et ekstensivt præg, gennem sin beplantning med spredte træer og buske, danner en glidende overgang til de omliggende skov- og naturområder. Der gives endvidere tilladelse til opførelse af mindre anlæg, der ikke medfører væsentlige ændringer af arealernes ekstensive præg. Bestemmelserne er så vage, at de efter DN s opfattelse ikke kan administreres - i hvert fald ikke, hvis man ønsker områdets landskabelige og naturmæssige værdier bevaret. DN kan blot indtil videre konstatere, at tilsynsmyndighederne ikke anser opførelsen af en privat minigolfbane (indsigelse fra lbnr. 18) eller midlertidig opstilling af campingvogne (forslagets 4, 3. sidste afsnit) for at være i strid med bestemmelserne. 3. Konsekvenser af ændringerne. DN skal her gennem 4 eksempler belyse konsekvenserne af ændringerne. 1. Arealet (daværende matr.nr. 5 d og 11 d Øverød), jfr. område 1. på vedlagte kortbilag 1 mellem bebyggelsen Østerlide og søen nord herfor. Arealet var tidligere udlagt som parkareal. Arealet udgør en central del af den sammenhængende markante dalsænkning, der strækker sig omkring søen fra nord til sydøst. Arealet er særskilt fredet med fredningskendelse lyst 1. juni Efter fredningskendelsen fredes ejendommen med det formål, at bevare det skønne og karakteristiske landskabsbillede, som nu findes, og som væsentlig er bestemt af, mark, mindre skovbevoksninger, levende hegn, trægrupper og enkelttræer. Det er derfor forbudt, at anvende arealerne til havebrug, at bebygge arealerne, at opføre skæmmende indretninger, at foretage terrænændringer, at fjerne beplantning og at foretage tæt beplantning. Efter det ændrede forslag udlægges en stor del af matr. nr. 5 d, der er på ca m2, og beliggende mellem søen og Østerlide som haveareal I, hvor der nu tillades bebyggelse og anlæg, herunder terrasseanlæg, lave havemure, faste hegn, svømmebassiner, terrænændringer, opfyldninger og afgravninger. Beplantningsbestemmelserne ophæves. Al bevoksning kan fjernes, og arealerne kan anlægges og tilplantes efter ejerens haveønsker. En del af arealet nord og syd for haveareal I udlægges som haveareal II, hvor de eksisterende fredningsbestemmelser om forbud mod ændring af bevoksningen ligeledes ophæves. Endvidere gives der tilladelse til opførelse af mindre anlæg, der ikke medfører væsentlige ændringer af arealernes ekstensive præg. Gældende fredningsbestemmelserne har været meget restriktivt administreret. Fredningsnævnet har f.eks. den (FRS nr. 1/01) afslået at give dispensation fra fredningen til opførelse af en mindre pavillon på arealet ved søen, da opførelsen ville være i strid med fredningens formål. 2. Arealet (daværende matr. nr. 4c Holte by, Søllerød) beliggende nord for villa bebyggelsen gl. Holte nord (område 2). Arealet er på ca ,- m2, tidligere udlagt som parkareal, nu have II areal. Arealet er tilstandsfredet med fredningskendelse lyst 22. juni 1970, hvorefter bl.a. arealernes nuværende tilstand ikke må forandres, der må ikke udenfor de da til haver udlagte arealer plantes træer og buske undtagen til afløsning af allerede eksisterende bevoksning, og i så fald skal nyplantning have samme karakter, som den hidtidige beplantning. Camping og opstilling af skæmmende indretninger er ikke tilladt. På fredningstidspunktet var ejendommen en ubebygget landbrugsejendom, drevet som frugtplantage. Ejendommen blev i 1970 erhvervet af Søllerød kommune. Ejendommen er fortsat ubebygget og tjener ikke som haveareal for nogen bebyggelse. Kommunen har ikke i kraft af sit ejerskab eller som tilsynsmyndighed vedligeholdt eller foretaget anden pleje af arealerne med henblik på overholdelse af fredningsbestemmelserne. Nu kan kommunen sælge arealet som

8 8 haveareal for en eller flere tilgrænsende bebyggelser med ovennævnte muligheder for ændring og udnyttelse af det ca ,- m2 store areal. Fredningsbestemmelserne har været meget restriktivt administreret, f.eks. har fredningsnævnet den (FRS 15/1998) taget stilling til, om der skulle gives dispensation til fældning af et enkelt fuglekirsebærtræ på ejendommen. Træet skyggede for en vestvendt villagrund. 3. Arealerne ved Betlehem og Akademisk Skytteforening beliggende nord for Høje Sandbjergvej. (matr.nr. 6 g, 6 f, 6 q og 6 es Holte), område 3, tidligere udlagt som parkareal, nu have II areal. Arealerne er tilstandsfredet med Overfredningsnævnets kendelse af , hvorefter arealerne fredes således, at deres karakter med hensyn til beplantning og bebyggelse bevares. På fredningstidspunktet var arealerne store græsarealer med karakteristisk skovbevoksning. Landskabsbilledet er indtil videre bevaret. Det fredede landskabsbillede vil blive fuldstændigt ændret, såfremt området på ca m2 udlægges til private havearealer bl.a. med mulighed for fjernelse/opstamning af den karaktergivende ældre bevoksning af bl.a. skovtræer (f.eks. fjernelse af træerne langs Høje Sandbjergvej) og anlæg af haver med dertil hørende (ikke stedtypisk) havebeplantning. 4. Arealerne omkring Colleruphus (matr. nr. 12 c Øverød By, Søllerød), område 4. Arealet, der er på ca m2, udlægges nu til have II areal. Arealet var tidligere udlagt som parkareal, hvor arealernes hidtidige karakter skulle bevares (skovbevoksning og græsarealer), og hvor der var forbud mod tilplantning, fjernelse af eksisterende træer, buske og opstamning eller fjernelse af levende hegn i overensstemmelse med gældende fredning. Arealet er fredet med fredningskendelse lyst , hvorefter tilstanden på arealerne ikke må forandres, og det er forbudt uden fredningsmyndighedernes tilladelse, at fjerne eller udtynde de på arealerne stående beplantninger af træer, buske og levende hegn. Med udlægget af arealet til have II areal kan den eksisterende bevoksning af bl.a. skovtræer, levende hegn og buske fjernes, og arealet kan tilplantes med f.eks. ikke stedstypisk beplantning. Ændringer af bevoksningen kan fuldstændig ødelægge det fredede skovområde. Her er nævnt fire eksempler, hvor eksisterende fredninger reelt ophæves på tilstandsfredede natur-, skov- og landbrugsarealer, og arealerne udlægges til private have I og II arealer. Tilsvarende forhold gør sig desværre gældende for flere andre af de af fredningen omfattede store tilstandsfredede natur-/og skovarealer (tidligere parkarealer) - som nu søges udlagt og ændret til have I og II arealer. Efter Overfredningsnævnets faste praksis, der er videreført af Naturklagenævnet, kan eksisterende fredninger kun ændres eller ophæves, såfremt tungtvejende samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt, eller såfremt fredningen i realiteten har mistet sin betydning. Praksis herved er særdeles restriktiv. Ophævelse/ændringer af eksisterende fredninger til fordel for private eller offentlige ejerinteresser kan desuden medføre en meget uheldig præcedens virkning. II. Offentlighedens adgang til private arealer begrænses. Efter naturbeskyttelsesloven er udyrkede arealer åbne for færdsel til fods eller ophold, hvis der er lovlig adgang hertil. Efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 24, stk. 5. har kommunalbestyrelsen en ret til i visse tilfælde at give adgang til hegnede udyrkede arealer f.eks. via stenter. Denne ret fraskriver kommunalbestyrelsen for sig og efterfølgende kommunalbestyrelser at benytte således, at der kun kan gives adgang med grundejerens samtykke, jf. 11, sidste afsnit. Endvidere er samme bestemmelse, i strid med bestemmelserne om pleje og genopretning, udformet således, at udførelse af naturgenopretning ligeledes kræver grundejerens samtykke. Tidligere forslags bestemmelser i 10 om offentlighedens adgang til at færdes til fods og til at dyrke vintersport i skove m.v. ophæves, og begrænses til få, specifikke arealer (matrikelnr.) Efter naturbeskyttelsesloven kan fredningsnævnet gennemføre fredninger til varetagelse af de formål, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens 1, herunder at beskytte de landskabelige og kulturhistoriske værdier, og at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Fredningsforslaget her tilvejebringes bl.a. for at begrænse offentlighedens adgang. Forslaget fjerner endvidere den tidligere formålsbestemmelse ( 1, 4. pkt.) hvorefter, fredningen har til formål at muliggøre, at områdets ubebyggede arealer (ekskl. havearealer) i deres helhed kan anvendes som et stort, bynært, rekreativt naturområde, og at området kan drives og fungere i overensstemmelse hermed. Fjernelsen strider mod formålet med det fredningsarbejde, der ligger til grund for skabelsen af Søllerød Naturpark eller den hidtil gennemførte planlægning af området, jfr. bemærkningerne under Fredningsforslagets baggrund (s. 8) og Planmæssige forhold (s. 11) herunder: Ved statens erhvervelse af Rygård ansås Søllerød Naturpark for at være et af Københavnsegnens vigtigste rekreative områder bl.a. på grund af sin landskabelige karakter, og de rekreative

9 9 områder skal anvendes og udbygges med henblik på at sikre områdernes rekreative og naturmæssige værdier som lokale og regionale udflugtsområder. III. Belysning af fredede områder. Forslaget indeholder mulighed etablering af 2 m høj parkbelysning bl.a. langs indkørsler ( 4, næstsidste afsnit). Flere ejendomme i naturparken har meget lange indkørsler, f.eks. indkørslen til Højbjerghus og Rygård, jf. kortbilag 1. Belysning heraf vil blive meget markant og skæmmende i landskabsbilledet. IV. Formålet med fredningsforslaget. Efter DN s opfattelse er hovedformålet med fredningsforslaget: at ændre fredningsbestemmelserne, så der gives permanent tilladelse til bevarelse af de nuværende golfbanearealer - stort set i deres nuværende udformning - og uden stillingtagen til de af golfklubben uden tilladelse udførte ændringer, at give mulighed for udvidelse af golfbanen ved inddragelse af ca m2 fredet areal, at tillade, at der på ca m2 fredet areal kan opføres bebyggelse til brug for golfklubben samt parkeringsanlæg, at tillade, at store fredede natur- og skovarealer udlægges som private havearealer, og at begrænse offentlighedens adgang i naturparken for så vidt angår de private arealer. I 1994 aftalte Miljø- og Energiministeren og Søllerød Kommune at samle de eksisterende fredninger i området. Herefter påbegyndtes en revision og ajourføring af fredningsbestemmelserne med henblik på at få erstattet de 28 tidligere fredninger med én fredning og for at sikre, at området med dets landskabelige og kulturhistoriske værdier kunne bevares som et stort rekreativt naturområde for hovedstadsområdet og drives i overensstemmelse med formålet samt landskabsplejes og naturgenoprettes. Efter forslagets bestemmelser ophæves/ændres væsentlige fredningsbestemmelser for det unikke fredede natur- og kulturområde, som vi samlet kalder Søllerød Naturpark, og som private grundejere, fonde og offentlige myndigheder igennem årene har formået at skabe gennem et stort samlet fredningsarbejde. Bestemmelserne ophæves til fordel for private og offentlige ejeres interesser, og mulighederne for offentlighedens adgang og naturpleje begrænses. Det skal endelig vedr. tilsynsmyndighedernes ønske om at samle de 28 tidligere fredninger i en fredning bemærkes, at vel er der nu formelt én fredning, men der er fastsat særlige bestemmelser i fredningsforslaget for ikke mindre end 17 ejendomme. Andre bemærkninger til det reviderede fredningsforslag Erik Bang Christensen (LB nr. 6) har henholdt sig til de ovennævnte generelle bemærkninger, hvorefter procedurereglerne ikke er overholdt, og fredningsforslaget er overflødigt. Subsidiært har han gjort gældende, at Langkærgård bør udtages af fredningsforslaget. Mere subsidiært påstås samtlige begrænsninger af almindelig landbrugsdrift og dyrehold fjernet fra forslagets 3 om arealanvendelsen tilligemed forbuddet mod etablering af flyve- og landingspladser i 4. En væsentlig del af de begrænsninger, der er indeholdt i 3 og 4 er allerede sikret af gældende og fremtidig miljølovgivning. Vedr. særbestemmelsen i 13 pkt. 1, er det gjort gældende, at samtlige begrænsninger ud over begrænsningerne i den eksisterende fredning bør fjernes fra forslaget. Bestemmelsen om bevaring og vedligeholdelse af den på kortbilag 1 angivne træbevoksning omkring havearealet fjernes og erstattes af de allerede eksisterende begrænsninger. Vedrørende den nævnte træbevoksning har fredningsnævnet yderligere modtaget korrespondance mellem Erik Bang Christensen og Rudersdal Kommune. Heraf fremgår, at kommunen den 31. januar 2013 som tilsynsmyndighed gav tilladelse blandt andet til fældning af 5 nærmere angivne lindetræer omkring Langkærgård som følge af akut risiko for nedfald af større grene og stammedele. Det blev i den forbindelse meddelt Erik Bang Christensen, at det er fredningsnævnet, som i forbindelse med færdigbehandling af fredningssagen skal tage stilling til spørgsmålet om eventuel genplantning af nye træer i stedet for de fældede. Erik Bang Christensen har hertil anført, at de gældende fredningsbestemmelser ikke omfatter beplantningen i og omkring Langkærgårds have, og at de nu fældede Lindetræer, der stod inde i

10 10 haven, derfor ikke var omfattet af fredningen. Subsidiært er det gjort gældende, at der ikke skal ske genplantning. Søllerød Golfklub (LB nr. 10) har den 19. august 2013 indsendt en revideret udgave af bilag A, hvorefter nuværende hul 1,2 og 9 udgår og erstattes med de 3 nye huller på området bag drivingrangen. Dermed får hullerne et nyt forløb, men er i det væsentlige som på tidligere skitser. Tidligere var par 3 hullerne kun markeret med teesteder og greens, hvilket var vanskeligt at finde ud af. Klipningsmæssigt og størrelsesmæssigt er der ingen ændringer. Der er foretaget en omplacering af huller på det areal, der efter fredningsforslaget skal inddrages til golfbaneformål. Akademisk Skytteforening (LB nr. 19) har vedrørende det reviderede fredningsforslag bemærket blandt andet, at den forlængelse, der nu er foretaget af en foreslået nyanlagt sti, således at den løber fra Rude Skov og helt til Toppen på Høje Sandbjerg, er indtegnet, så den følger skellet mellem martikel 6g og naboernes matrikler 14e (tilhørende Forsvaret), 6b (tilhørende Carsten Beck) og 6d (tilhørende Nikolaj Duckert). I skellet ligger imidlertid et gammelt, fredet stendige, som ikke er anført på det oprindelige kortbilag. Den foreslåede sti må derfor have en linjeføring enten nord for stendiget eller syd for stendiget. Hvis stien skal ligge nord for stendiget, vil den hovedsagelig være til gene for foreningens naboer. Hvis stien skal ligge syd for stendiget, vil den være til væsentlig gene for Akademisk Skytteforening. Stien vil løbe gennem den smalle randbeplantning, som har etableret sig ud mod skellet. Den vil på stækningen m øst for matriklens nordvest hjørne løbe på toppen af en bakke med fuld indsigt over den store græsplæne og det 3 beskyttede overdrev, hvor hovedparten af foreningens aktiviteter finder sted, samt videre på strækningen m løbe umiddelbart op til en græsplæne, kaldet håndboldbanen, hvor andre aktiviteter og lejrslagning finder sted. Nordsjællands Landboforening har anført, at et krav om opretholdelse af sædvanlig dyrkningsform i realiteten vil være en begrænsning uden mulighed for nytænkning og udvikling af andre produktionsformer, f.eks. dyrkning af vin, bær og frugt, også med lokal afsætning for øje, jf. fredningsforslagets 3, nr. 1a. Formuleringen af 4 levner ikke mulighed for at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger, jf. planlovens 37. Dette vil være en uønsket begrænsning af råderum for ejerne af ejendommene og vil ikke nødvendigvis være vigtig for fredningen. 8. Forslagsstillernes bemærkninger til klagerne: Rudersdal kommune og Naturstyrelsen har bemærket følgende vedrørende de indsigelser, der er modtaget efter fremsendelse af det reviderede fredningsforslag. Ad Erik Bang Christensen (LB nr. 6): De regulerende bestemmelser i fredningsforslagets 3 vedrørende landbrugsdrift og 4 om forbud mod flyve- og landingspladser ønskes fortsat fastholdt. De regulerede bestemmelser vedrørende landbrugsdrift skal hindre høje og udsigtshæmmende afgrøder, og forbuddet mod etablering af forskellige typer erhvervsmæssige dyrehold skal sikre, at der ikke etableres større driftsanlæg- og bygninger, der vil kunne få en uheldig indvirkning på områdets landskabelige værdier. Bestemmelsen om forbud mod flyve- og landingspladser skal ligesom forbudsbestemmelsen mod forskellige erhvervsmæssige dyrehold sikre landskabet mod forstyrrende anlæg m.m. Derudover vil et sådant anlæg i øvrigt kræve landzonetilladelse.

11 11 Ad Søllerød Golfklub (LB nr. 10): Det er oplyst, at golfklubben er i gang med overvejelser om etablering af en ny greenkeepergård på de fredede arealer syd for deres klubhus. Fredningsforslaget åbner mulighed for dette. Klubbens lejeaftale på oplag af materiel m.m. udløber ved årsskiftet 2014/2015, og man er derfor interesseret i et koordineret forløb mellem fredningsmyndigheden og lokalplanmyndigheden, så man kan være klar med en ny greenkeepergård i løbet af foråret 2015, jf. 12 i fredningsbestemmelserne. Forslagsstillerne har erklæret sig enige i golfklubbens bemærkninger om, at gødskning også skal være tilladt på fairways, greens og tee-steder, men kun i absolut nødvendigt omfang. Ad Akademisk Skytteforening (LB nr. 19): Stiforløbet, der forbinder Rude Skov og udsigtspunktet Høje Sandbjerg, ønskes fastholdt, da den betragtes som en vigtig forbindelse mellem andre stiforløb. En etablering af stien syd for det eksisterende dige vurderes at være mest hensynsfuld i forhold til omgivelser og naboer. En etablering vil selvfølgelig skulle respektere diget. Der er tale om en natursti, der kan anlægges med mest mulig hensyntagen til omgivelserne, herunder til aktiviteterne på skytteforeningens arealer. Ad Nordsjællands Landboforening: Den begrænsning, der er lagt ind i forhold til dyrkningen af landbrugsarealer, skal sikre, at der ikke dyrkes høje og udsigtshæmmende afgrøder. Der er angivet Nogle eksempler på sådanne afgrøder, men det hindrer i princippet ikke nytænkning i forhold til nye typer afgrøder. Disse skal dog vurderes i forhold til deres indvirkning på oplevelsen af det omgivende landskab og udsynet over det. Forbuddet mod frugtplantager skal sikre mod etableringen af store industrielt anlagte plantager. Ad Danmarks Naturfredningsforening: Vedrørende ændringen af bestemmelserne for de tidligere parkarealer, nu havearealer, i to kategorier, bemærkes det, at intentionen er, at gøre det muligt at etablere egentlige haveanlæg i nær tilknytning til de eksisterende boliger inden for fredningsforslaget. At dette er beskrevet som en mulighed ændrer ikke ved det forhold, at det skal ske under hensyntagen til fredningsforslagets øvrige bestemmelser. Det kan overvejes, om sådanne anlæg eventuelt skal godkendes af fredningsnævnet. Vedrørende bemærkningen om, at der også for have II-arealerne er sket en ophævelse af bestemmelsen om forbud mod ændring af bevoksningen, er det anført, at intentionen er, at der kan ske pleje af eksisterende bevoksning uden plejemyndighedens godkendelse. Det har dog ikke været intentionen, at der kan ske fældning/rydning af den beplantning, der, som beskrevet i bestemmelsen, er med til at give have II-arealerne et ekstensivt præg. Naturfredningsforeningen udtrykker bekymring for, at kommunen med forslaget til fredningsbestemmelser vil kunne sælge matr. nr. 4c Holte by, Søllerød, til haveareal for tilgrænsende bebyggelse. Der er tale om et have II-areal, der skal fremstå som en glidende, naturlig overgang til omliggende naturområder, og i henhold til fredningsforslagets 9 må der hverken ske udstykning eller arealoverførsel, bortset fra mindre skelreguleringer. Det ligger således ikke i fredningsforslaget, at der kan ske frastykning/arealoverførsel til brug for egentligt haveareal til nabobebyggelser. Forslagsstillernes øvrige bemærkninger: Naturstyrelsen og kommunen er endvidere blevet gjort opmærksom på, at stimarkeringen ved Høje Sandbjerg Udsigtspunkt kan virke uklar. Hensigten med markeringen er at signalere, at

12 12 stiforbindelsen fra syd fører op til et areal, hvor man kan færdes frit omkring. Herfra vil man hvis der etableres en øst-vestgående sti kunne gå videre ad en sådan sti. Alternativt kan de to stier på kortbilaget forbindes med stimarkering. 9. Fredningsnævnets afgørelse: I fredningssagens behandling har deltaget dommer Bodil Wiingaard (formand), Birthe Aasted (udpeget af Miljøministeren) og Anne-Marie Wivel (udpeget af Rudersdal Kommune). Fredningsnævnets afgørelse er enstemmig. Fredningsnævnet finder, at reglerne i naturbeskyttelsesloven er iagttaget i forbindelse med rejsning af fredningsforslaget, herunder bestemmelserne i 37, stk. 5 og 7, om afholdelse af offentligt møde samt om muligheden for fremsættelse af indsigelser, både under det offentlige møde og skriftligt over for fredningsnævnet. Der findes derfor ikke grundlag for at afvise forslaget som følge af formelle mangler. Fredningsforslaget findes heller ikke at burde afvises som overflødigt på grund af de gældende fredninger. Der er herved især lagt vægt på, at disse i det væsentlige er status quo fredninger, som sikrer områdernes anvendelse til landbrugs- og skovbrugsdrift, men ikke hindrer driftsomlægninger eller inddragelse af græsnings- og parkarealer under almindelig landbrugsdrift. Hovedparten af fredningerne sikrer endvidere ikke offentlighedens adgang ud over bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Der er yderligere lagt vægt på, at fredningerne ikke indeholder bestemmelser om naturpleje og naturgenopretning. Forslagsstillernes efterfølgende ændringer i det oprindelige fredningsforslag findes ikke at være så væsentlige, at de ikke kan rummes inden for formålsbestemmelsen i dette forslag, ligesom de reviderede fredningsbestemmelser på en række punkter er mindre indgribende i forhold til lodsejerne. Herudover er de berørte lodsejere blevet særskilt orienteret om det reviderede forslag. Fredningsnævnet finder således ikke grundlag for at afvise det reviderede fredningsforslag som påstået af Naturfredningsforeningen. Fredningsnævnet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at de 28 gældende fredninger erstattes af én samlet fredning, der er tilpasset de nutidige forhold, og har derfor besluttet at gennemføre fredningen, også for så vidt angår de ca. 53 ha, der ikke tidligere har været fredet. Disse arealer findes således at indgå som en naturlig del af det store rekreative naturområde, som tilsigtes bevaret med fredningen. Nævnet har besluttet at anvende betegnelserne Have og Park som i det oprindelige fredningsforslag og at udvide havearealerne på LB nr. 21 med den lille spids mod sydøst og på LB nr. 46 (Østerlide) med det sydlige område mod skoven, jf. kortbilag 1. Der er samtidig foretaget ændringer i forslagets bestemmelser om anvendelsen af de nævnte områder, herunder hvilken type anlæg der skal godkendes af fredningsnævnet, jf. 3 og 4. Fredningsnævnet har herudover foretaget en række mindre ændringer i de foreslåede fredningsbestemmelser og blandt andet ændret det stiforløb, der er angivet i det reviderede fredningsforslag, jf. nedenfor ad LB nr. 19 og 45.

13 13 Der er herved i et vist omfang taget hensyn til de bemærkninger, som Danmarks Naturfredningsforening har fremsat til det reviderede fredningsforslag. Fredningsnævnet lægger vægt på, at der i en plejeplan fastsættes bestemmelser om, hvordan parkarealernes ekstensive præg bevares, at plejeplanen regulerer lodsejernes mulighed for selv at foretage pleje af eksisterende bevoksning uden tilsynsmyndighedens godkendelse, og at pleje, der indebærer fældning af træer/bevoksning kan ske efter forevisning af plan for tilsynsmyndigheden. Ad Erik Bang Christensen (LB nr. 6): Langkærgård er omfattet af fredningsnævnets kendelse af 7. juni 1968 og Overfredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970 (Søllerød-fredningen) med tillægsafgørelser, jf. nedenfor under 15 nr. 6. Ifølge disse fredningsbestemmelser er det blandt andet forbudt at opføre boder, skure og lignende eller at anbringe ledningsmaster eller skæmmende indretninger, at anvende arealerne til havebrug og gartneribrug, udover det for arealernes private forbrug nødvendige, at anvende arealerne til frugtplantage eller tilplante dem med andre træagtige planter til erhvervsformål, og at fjerne beplantning udover ønskelig udtynding, som skal foretages med bedst mulig landskabskunstnerisk og forstlig bistand efter anvisning af de påtaleberettigede (Fredningsnævnet og Danmarks Naturfredningsforening). Som anført ovenfor har fredningsnævnet fundet det hensigtsmæssigt, at de 28 gældende fredninger erstattes af én samlet fredning, der er tilpasset de nutidige forhold. Der findes ikke anført noget, som kan begrunde, at Langkærgård udtages af det fremsatte fredningsforslag med den virkning, at de eksisterende fredningsbestemmelser fortsat skal være gældende alene for denne ejendom. De gældende fredningsbestemmelser indeholder allerede en række begrænsninger vedrørende arealernes anvendelse, herunder vedrørende indretninger, beplantning og fjernelsen heraf. Fredningsnævnet finder ikke grundlag for i de nye fredningsbestemmelser at fjerne begrænsninger af den nævnte type. Den henvises til 3, 1. a), 4, 4. sidste afsnit i de nedenfor gengivne fredningsbestemmelser. Heller ikke efter den gældende fredning ville ejeren af Langkærgård således have ret til at fjerne træbevoksningen omkring gården uden fredningsnævnets tilladelse. Vedrørende spørgsmålet om genplantning af de 5 træer, som tilsynsmyndigheden i januar 2013 tillod fældet af sikkerhedsmæssige grunde, jf. ovenfor under pkt. 7, finder fredningsnævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge ejeren at genplante disse, idet de tilbageværende træer fortsat danner en ramme omkring havearealet ud for ejendommens bygninger, jf. kortbilag 1 og de som bilag D vedhæftede fotos. Der henvises i øvrigt til 13, nr. 1, i fredningsbestemmelserne (særbestemmelse vedrørende Langkærgård). Ad Søllerød Golfklub (LB nr. 10): Fredningsnævnet finder, at der fortsat skal være mulighed for drive golfklub på de arealer, der hidtil har været anvendt hertil, og at der skal være mulighed for

14 14 udvidelse med de ca m2, der er angivet på kortbilag 1. Dette areal findes også på grundlag af besigtigelsen at indgå som en naturlig del af golfbanearealerne. På det nye golfbaneareal anlægges der 3 nye huller, som fjernes fra par 3 banen, jf. kortbilag A. Det godkendes endvidere ligeledes på grundlag af besigtigelsen - at der efter fredningsnævnets godkendelse af projektet - kan etableres en greenkeepergård på arealet nord for Øverødvej. Nævnet godkender det som bilag C fremlagte ordensreglement, der blandt andet indeholder bestemmelser om golfklubbens ansvar for skade forvoldt ved golfspillets udøvelse og klubbens pligt til at tegne forsikring til dækning af dette ansvar. Reglementet sikrer endvidere offentligheden mulighed for at benytte golfbanearealerne til golfspil mod erlæggelse af spilleafgift. Anvendelsen af golfbanearealerne er nærmere reguleret i 12, hvori der blandt andet henvises til bilag A-C. Ad Akademisk Skytteforening (LB nr. 19): Fredningsnævnet finder, at der efter plejemyndighedens nærmere bestemmelse bør etableres et stiforløb, som forbinder udsigtspunktet Høje Sandbjerg med Rude Skov. En del af stiforløbet etableres syd for det eksisterende dige med respekt af dette og under hensyn til aktiviteterne på skytteforeningens arealer, jf. 8 og kortbilag 4 pkt. A. Ad Nordsjællands Landboforening: Der er ved udfærdigelsen af 4, afsnit 3, taget hensyn til foreningens bemærkninger vedrørende anvendelse af bygninger, som er blevet overflødige i landbrugsdriften. Der vedhæftes kortbilag med angivelse af følgende: 1. Arealanvendelse 2. Matrikel- og ejerlistekort 3. Særbestemmelser 4. Rekreativ udnyttelse Endvidere vedhæftes følgende bilag: Vedr. Golfklubben (LB nr. 10) A. Kortbilag med angivelse af golfbanens anlæg, indretning og beplantning B. Beskrivelse af de ønskede forhold på golfbanen C. Ordensreglement for golfbaneanlægget Vedr. Langkærgård (LB nr. 6) D. Fotos af eksisterende træbevoksning omkring havearealet. Der fastsættes herefter følgende bestemmelser for det ca. 391 ha store areal som vist på fredningskort. Fredningen omfatter de af fredningsforslaget omfattede ejendomme, jf. den vedhæftede matrikelfortegnelse. Fredningsbestemmelser 1. Fredningens formål. Fredningen har til formål:

15 15 at sikre og forbedre sammenhængende åbne landskaber, der dels forbinder søer og skove, dels adskiller bydannelserne indbyrdes, således at den klare afgrænsning mellem bebyggelse og åbent land fastholdes. at bevare og forbedre de naturhistoriske og kulturhistoriske værdier og det karakteristiske landskabsbillede, som væsentlig er bestemt af: - store og ubrudte marker, - overdrevs- og græsningsarealer, - vide udsigter over landskabet, - mindre skovbevoksninger, - søer, - ellemoser, - stendiger, - levende hegn, - trægrupper og enkelttræer, at muliggøre, sikre og regulere offentlighedens ret til færdsel, ophold og rekreativ udnyttelse af dele af områdets arealer, ekskl. private have- og parkarealer, jf. nærmere 10. at muliggøre, at der foretages naturpleje og naturgenopretning. 2. Sikring af Søllerød Naturpark. Fredningsområdet, der omfatter ca. 391 ha og er afgrænset som vist på kortbilagene, skal bevares i dets nuværende tilstand, medmindre en tilstandsændring er tilladt eller fremgår af de følgende bestemmelser. 3. Arealanvendelsen. 1. Landbrugsarealer. a) De på kortbilag nr. 1 viste landbrugsarealer må kun benyttes til almindelig landbrugsdrift. Landbrugsarealerne må dyrkes med sædvanlige afgrøder og periodevis braklægning. Dog må der ikke dyrkes høje, udsigtshæmmende afgrøder som f.eks. majs og energiafgrøder. Endvidere må der på arealerne ikke etableres frugtplantage, gartneri- eller planteskoledrift herunder tilplantning med juletræer, pyntegrønt eller andre træagtige planter. Der må ikke etableres fjerkræ-, hjorte-, strudse-, frilandsgrisefarme eller lign. b) De på kortbilag nr. 1 viste græsningsområder skal opretholdes med vedvarende græs. Arealerne må omlægges med nyt græs for at bevare græsdækket. c) De på kortbilag nr. 1 viste udyrkede arealer må ikke dyrkes. Arealerne kan anvendes til græsning og høslet. 2. Skove. Skove kan drives som hidtil med tynding, hugst og plantning efter en plejeplan, jfr. 11. Renafdrifter, der forudsætter genplantning, må højst være på 0,1 ha. Der må ikke dyrkes pyntegrønt, og i forbindelse med nyplantning må nåletræ alene anvendes som indplantning i løvtræ. 3. Have- og Parkarealer A. Havearealer

16 16 Havearealer er arealer, der ligger i tilknytning til boliger, driftsbygninger eller ejendomme, der benyttes til institution eller fritidsformål. De generelle bestemmelser under 5 om beplantning finder ikke anvendelse på de på kortbilag nr. 1 angivne havearealer. Fredningens øvrige bestemmelser finder anvendelse. B. Parkarealer Parkarealer er arealer, der ved et ekstensivt præg, gennem sin beplantning med spredte træer og buske eller levende hegn, danner en glidende, naturlig overgang til de omliggende skov- og naturområder. Parkarealer ligger primært i tilknytning til havearealer eller er arealer, der anvendes til særlige fritidsformål. Den hidtidige karakter af de på kortbilag 1 angivne parkarealer skal bevares og reguleres i overensstemmelse med en plejeplan, jf Dyrkningsforhold. For de under 1. c) og 2. omhandlede arealer gælder, at gødskning og sprøjtning ikke er tilladt. Med plejemyndighedens tilladelse kan der ske selektiv bekæmpelse af ekspansiv, biotopfremmed vegetation, f.eks. bjørneklo. 5. Søer, moser og vandløb. Udsætning af fisk må kun ske i den på kortbilag nr. 1 angivne Put n Take sø. Der må ikke ske fodring, ligesom der ikke må indrettes egentlig dambrugsdrift. Der må ikke foretages foranstaltninger, der kan sænke vandstanden i vådområderne. Der må ikke udføres rørlægning eller anden ændring af vandløbenes naturlige forløb. Vandløbsrestaurering, hvor grøftning eller andre indgreb har fundet sted, kan dog ske efter nærmere tilladelse fra fredningsnævnet. Fredningen er ikke til hinder for, at rørlagte vandløb retableres som åbne ved naturgenopretning. 6. Golfbanearealer. For de på kortbilag nr. 1 angivne arealer til golfbane gælder alene bestemmelserne under Opførelse og anvendelse af bebyggelse, anlæg, hegn m.m. Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder medhjælper- og aftægtsboliger, skure, boder, jagthytter, pavilloner eller lign. jfr. dog de i 13 nævnte supplerende bestemmelser. Fredningen er ikke til hinder for, at der med fredningsnævnets godkendelse af størrelse, udformning og placering kan opføres de for jordbrugsdriften erhvervsmæssige nødvendige driftsbygninger. Der må dog ikke etableres dambrug, pelsdyrfarme, svinefarme, hundekenneler, hestestutterier, ridehaller eller lign. jfr. dog de i 13 nævnte supplerende bestemmelser. Fredningsnævnet kan meddele dispensation til om- og tilbygninger til eksisterende beboelses- og driftsbygninger, samt til nyopførelse efter brand eller i særlige tilfælde efter nedrivning. Dispensationen kan betinges af krav til bebyggelsens placering og udseende. Eksisterende bebyggelse på landbrugsejendomme må kun anvendes til alm. landbrugsdrift og/eller overholde de i 13 nævnte supplerende bestemmelser for de enkelte ejendomme. Hvis der på en

17 17 landbrugsejendom, findes bygninger, som er blevet overflødige i landbrugsdriften, skal en eventuel ændret anvendelse godkendes af fredningsnævnet. Der må ikke etableres andre faste konstruktioner og anlæg. Eksempelvis må der ikke opføres svømmebassiner, mure, faste hegn. Der må ikke opføres vindmøller, tårne, tankanlæg, transformatorstationer eller master, herunder master for luftledninger, og der må ikke føres luftledninger over arealerne. Solcelleanlæg til enkelt husstande kan etableres efter fredningsnævnets godkendelse. På havearealerne kan opførelse af mindre anlæg, f. eks. terrasser op til 10 x 10 meter og havemure op til 1,20 meter) ske uden fredningsnævnets godkendelse. Fredningen er ikke til hinder for anbringelse af sædvanlige landbrugshegn til kreaturer og heste m.v. I plejeplanen kan der fastsættes bestemmelser om etablering og opretholdelse af stenter eller klaplåger, jf. 11. Eventuelle træhegn skal, såfremt de males, holdes i mørke farver. Fredningen er ikke til hinder for midlertidig anbringelse af skurvogne eller skure, der i kortere perioder er nødvendige for arealernes pleje eller i forbindelse med godkendt byggeri. Plejemyndigheden kan endvidere i forbindelse med græsning meddele tilladelse til anbringelse af nødvendige mindre læskure, udarbejdet efter standardmodel for hele naturparken. Der må ikke etableres flyve- og landingspladser, oplags- og lossepladser, campingpladser, sportsanlæg, herunder skydebaner, motorbaner eller lign. Der må ikke anbringes både, campingvogne, uindregistrerede motorkøretøjer eller lign. Kortvarig opstilling af indregistrerede campingvogne er dog tilladt. Der må ikke etableres lysanlæg. I tilknytning til beboelse eller driftsbygninger må der dog etableres afskærmet nedadrettet parkbelysning (maksimal lyspunkthøjde 100 cm) i forbindelse med indkørsel og parkering indtil en afstand af 30 meter fra bebyggelse. Med undtagelse af orienteringsskilte godkendt af tilsynsmyndighederne er enhver form for skiltning og reklamering forbudt. Opsætning af antenner og paraboler skal godkendes af fredningsnævnet. 5. Beplantning. Arealerne må ikke tilplantes, eksisterende bevoksning af træer, buske må ikke fjernes, og levende hegn må ikke opstammes eller fjernes, medmindre det sker i medfør af plejebestemmelserne under 11 eller i henhold til de særlige bestemmelser for enkelte ejendomme jfr. 12 og 13. Forbuddene gælder endvidere ikke for skove, jfr. bestemmelserne under 3.2. og for de på kortbilag nr. 1 markerede havearealer. Fredningen er ikke til hinder for, at der med plejemyndighedernes godkendelse foretages beplantning, som har til formål at dække bebyggelse og lign. udenfor de fredede arealer. 6. Terrænændringer. Der må ikke foretages terrænændringer eller foretages opfyldning, planering eller afgravning af terrænet udenfor de på kortbilag nr. 1 markerede havearealer. Bestemmelsen er ikke til hinder for nødvendig retablering eller efterbehandling af lossepladsarealet på matr.nr. 7 f Øverød by, Søllerød.

18 18 Terrænændringer skal ligeledes være tilladt, såfremt det sker i forbindelse med naturpleje og naturgenopretning. Endvidere kan Nationalmuseet eller andre videnskabelige institutioner foretage arkæologiske udgravninger og videnskabelige undersøgelser under forudsætning af, at arealerne retableres. 7. Forurening og deponering Forurening af naturen ved oplag, henkastning af affald, opstilling af udrangerede maskiner eller lign. samt skæmmende indretninger må ikke finde sted. 8. Veje, stier m.m. Der må ikke anlægges veje eller stier eller tilstås tredjemand vejrettigheder over arealerne uden fredningsnævnets godkendelse. De af fredningen omfattede veje, stier og opholdsarealer må ikke lukkes, omlægges eller indskrænkes uden fredningsnævnets tilladelse. Fredningen skal ikke være til hinder for, at der efter fredningsnævnets nærmere godkendelse etableres parkeringspladser og opholdsarealer til forbedring af publikumsbetjeningen. Veje og stier i naturparken må ikke belyses udover de af vejmyndigheden tilladte belyste veje, jf. i øvrigt 4, næstsidste afsnit. Der udlægges de på kortbilag 4 angivne stiforbindelser. Plejemyndigheden skal fastlægge og etablere ubefæstede stier om nærmere angivet på samme kortbilag under pkt. A, B og C. Stierne skal etableres af plejemyndigheden inden 2 år efter endelig fredningsafgørelse. 9. Udstykning. Der må ikke foretages udstykning eller arealoverførsel, bortset fra mindre skelreguleringer. 10. Offentlighedens adgang. Kortbilag 4 indeholder en oversigt over den fremtidige rekreative anvendelse af området. Offentligheden har ret til at færdes, herunder til at dyrke vintersport, på de private arealer, der er angivet på kortbilag 3, jf. 13, nr. 16. Vintersport kan endvidere dyrkes på de offentligt ejede arealer, herunder den offentlige del af golfbanearealet, jf. kortbilag 2. For så vidt angår landbrugsarealerne under 3.1.a) har offentligheden dog kun adgang i perioder, hvor de ikke er tilsåede eller bærer afgrøder. Herudover gælder naturbeskyttelseslovens almindelige regler. 11. Naturpleje, naturgenopretning og plejeplaner. Naturstyrelsen er plejemyndighed for Miljøministeriets arealer inden for fredningen, Rudersdal Kommune er plejemyndighed for de øvrige arealer. Plejemyndigheden har ret til efter forudgående drøftelse med og uden udgift for ejerne at udføre naturpleje på private arealer til opfyldelsen af fredningens formål. Der kan som led i plejen f.eks. ske fjernelse af træbevoksning, herunder selvsåninger, afgræsning, høslet eller lign. Der kan også

19 19 foretages beplantning med henblik på at etablere skygge langs vandløb og ved vandhuller. Fredningen er ikke til hinder for, at der foretages oprensning af søer og vandhuller og restaurering af vandløb og vådområder. Det er en forudsætning for udførelsen af foranstaltningerne, at de udføres på baggrund af en plejeplan. I det omfang en plejeplan omfatter såvel statslige som øvrige arealer, udarbejder plejemyndighederne en fælles plejeplan for et naturligt afgrænset område. Plejeplanen sendes til høring hos Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Planen skal redegøre for den naturpleje, som påtænkes udført i højst 15 år. På private arealer kan plejeforanstaltningerne først udføres af plejemyndigheden efter, at der er givet ejer eller bruger mulighed for selv at udføre dem inden for en nærmere angivet frist. Inden for samme frist kan ejer eller bruger fremsætte eventuelle indsigelser mod de varslede plejeforanstaltninger. Såfremt der ikke opnås enighed om disse, foranlediger plejemyndigheden foranstaltningerne forelagt for fredningsnævnet. Fredningen er ikke til hinder for, at der i overensstemmelse med en plejeplan opsættes stenter eller klaplåger eller foretages naturgenopretning til opfyldelse af fredningens formål, jf. tillige 4, afsnit 7. Forslag til plejeplan skal fremlægges senest 2 år efter vedtagelsen af endelig fredningsafgørelse. 12. Golfbanearealerne. Fredningen er ikke til hinder for, at de på kortbilag nr. 1 angivne arealer kan anvendes til golfbane. Hvis denne anvendelse ophører helt eller delvist, må arealerne kun anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i 3, 1. c), og arealerne er omfattet af fredningens øvrige bestemmelser. Der kan inden for Lokalplan 17's område etableres en greenkeepergård. Greenkeepergården kan på baggrund af en helhedsplan for en samlet bebyggelse til brug for administration, klubfaciliteter og drift af golfbanearealerne samt parkeringsanlæg etableres inden for den del af lokalplanens område, som er omfattet af fredningen, og som udgør ca m 2. Etableringen af greenkeepergården forudsætter fredningsnævnets nærmere godkendelse af et konkret projekt. Arealernes karakter af åbent landskab med naturpræg skal fastholdes. Der må således ikke foretages ændringer, der forandrer golfbanearealernes karakter af åbne marker med levende hegn, mindre skovbevoksninger og trægrupper. Stendiger, væsentlig bevoksning, herunder levende hegn, skal bevares. Det tætklippede spilleareal skal begrænses til det i beplantnings- og baneplanen jf. nedenfor angivne, og naturarealerne mellem spillearealerne må højst slås en til to gange om året. Udgangspunktet for golfbanens anlæg, indretning og beplantning er kortbilag A. Plan for golfbanens anlæg, indretning og beplantning med tilhørende nærmere beskrivelse af golfbaneanlægget fremgår af bilag B. Vedligeholdelse og pleje af golfbanearealerne skal ske på baggrund af nærværende bestemmelse samt en af plejemyndighederne i fællesskab udarbejdet plejeplan. Forslag til plejeplan skal fremlægges senest 2 år efter vedtagelsen af endelig fredningsafgørelse. Den sendes til høring hos Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Eksisterende bevoksninger af træer, buske og levende hegn må ikke fjernes, udtyndes eller opstammes, medmindre det er særligt reguleret i plejeplanen.

20 20 Mindre fravigelser som f.eks. udtynding og fjernelse af selvsået beplantning, og fravigelser, hvor landskabsbilledet ikke ændres væsentligt, og hvor der f.eks. ikke forekommer højdemæssige terrænreguleringer, kan tillades af plejemyndighederne. Væsentlige fravigelser fra planen skal godkendes af fredningsnævnet. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse på arealerne. Der må ikke opsættes hegn på eller langs banearealerne. Der kan dog opsættes midlertidige hegn for dyr med henblik på naturpleje af arealerne ved afgræsning. Der må ikke foretages yderligere dræning. Eksisterende dræn og rørføring kan vedligeholdes. Offentligheden har ret til at færdes til fods og til at dyrke vintersport overalt på anlægget bortset fra på afmærkede greens. Der skal udarbejdes et ordensreglement (bilag C), som skal indeholde bestemmelser om spillets afvikling og udøvelsen af den offentlige adgang i forhold dertil. Reglementet skal endvidere indeholde bestemmelser, der skal sikre offentligheden rimelig mulighed for at benytte golfbanearealerne. Reglementet skal godkendes af fredningsnævnet. Mindre væsentlige ændringer kan godkendes af tilsynsmyndighederne. Der må ikke foretages yderligere skiltning eller reklamering end fastsat i ordensreglementet (Bilag C). Brug af motoriserede køretøjer til personbefordring m.v. er kun tilladt i det omfang, det er tilladt i ordensreglementet. Gødskning er tilladt på golfbanearealerne, men kun i absolut nødvendigt omfang og kun på Greens og Tee-steder og fairways. Niveauet for gødskning fastsættes i plejeplanen. Sprøjtning må kun finde sted i henhold til aftale mellem Miljøministeriet og Dansk Golfunion jf. Bekendtgørelse nr. 245 af 28. februar 2013 om anvendelse af plantebeskyttelse på golfbaner med evt. senere ændringer. Mindre terrænændringer, hvor landskabet ikke ændres væsentligt, og hvor der f.eks. ikke forekommer terrænreguleringer på mere end maks. +/- ½ meter kan tillades af plejemyndighederne. 13. Supplerende særlige bestemmelser for de på kortbilag nr. 3 angivne ejendomme. (Fredningens øvrige bestemmelser finder anvendelse på ejendommene i det omfang, de ikke udtrykkeligt er ændret med disse bestemmelser).

21 21 1. Langkærgård. Matr.nr. 2 eh Holte By, Søllerød m.fl. må ikke bebygges med undtagelse af det ca. 1 ha store areal inden for træerne omkring ejendommens bygninger. På dette areal kan der opføres et stuehus på max. 250 m 2 bruttoetageareal samt driftsbygninger med et samlet bruttoetageareal på max. 800 m 2 som nødvendig bebyggelse for ejendommens drift som landbrugsejendom. Bebyggelsens beliggenhed, udformning og ydre fremtræden herunder farver og materialer skal godkendes af fredningsnævnet. Overfredningsnævnet har med afgørelse af 7. juni 1991 meddelt tilladelse til, at der på ejendommen kan opføres bygninger til et hestestutteri/ridecenter efter fredningsnævnets godkendelse af et konkret projekt. Denne ret opretholdes med nærværende fredning. Den på kortbilag 1 angivne træbevoksning omkring havearealet skal bevares og vedligeholdes om nødvendigt med gentilplantning på foranledning af plejemyndigheden, jf. bilag D (fotos optaget i november 2013 af den aktuelle træbevoksning). 2. Matr.nr. 11 a Øverød By, Søllerød, Højbjerghus. Ejeren af ejendommen har med Overfredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970 fået tilladelse til at foretage en udvidelse af et da eksisterende hus med 150 m 2 og til at opføre et beboelseshus på indtil 200 m 2 i skovområdet ved førstnævnte hus under fredningsnævnets censur med hensyn til udseende og placering. En herom anlagt retssag mellem indehaveren af byggeretten og Natur- og Miljøklagenævnet blev endeligt afgjort ved Østre Landsrets dom af 12. november 2013, som fastslog, at byggeretten er forældet. Hvis anvendelsen til golfbane ophører helt eller delvist, kan arealet anvendes i overensstemmelse med 3, 1 a. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser finder endvidere anvendelse. 3. Matr.nr. 1 p Holte By, Gl. Holte, Gl. Holtegård. Ejendommen kan anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplan 90. Den bygning, der i bestemmelserne i i lokalplanen er angivet som ikke bevaringsværdig, må nedrives og genopføres med samme omfang og omtrentlige placering. Bebyggelsens beliggenhed, udformning og ydre fremtræden herunder farver og materialer skal godkendes af fredningsnævnet. Den på kortbilag nr. 1 angivne eksisterende træbevoksning omkring havearealet skal bevares og vedligeholdes om fornødent ved genplantning. 4. Matr.nr. 12 c og del af 5 ct, Colleruphus, matr. Nr. 4 ah og 4 ag, alle Øverød By, Søllerød. Ejendommene må kun anvendes til lejrsport af spejderorganisationer og natur- og friluftsorganisationer med lignende formål og idegrundlag i relation til naturundervisning og naturoplevelse som spejderne. Der kan i forbindelse med disse aktiviteter indrettes bålpladser, opsættes borde og bænke og i kortere perioder foregå teltslagning. 5. Matr.nr. 6 ch Øverød By, Søllerød, kolonihavebebyggelsen, Solpletten. Kolonihaveområdet kan anvendes og bebygges som hidtil. Såfremt anvendelsen til kolonihaver ophører, må området kun anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i 3, 1. a eller b, og området skal retableres som dyrket eller græsningsområde/udyrket areal på grundlag af en plejeplan. 6. Matr.nr. 6 n, 6 as, 6 cf og 6 ee Øverød By, Søllerød, villagrundene mellem Rygård og kolonihavebebyggelsen, Solpletten. Villagrundene kan anvendes og bebygges som hidtil. Såfremt nuværende anvendelse ophører, må

22 22 området kun anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i 3, 1, og området skal retableres som dyrket eller græsningsområde/udyrket areal på grundlag af en plejeplan. Ejendommene pålægges forkøbsret til staten. 7. Matr.nr. 6 g Holte By, Søllerød, Akademisk Skytteforenings ejendom. Nuværende lovlige aktivitetsniveau reguleres på baggrund af kommunens påbud efter miljøbeskyttelseslovens regler. Der må ikke ske udvidelser eller ændringer af aktiviteterne eller de hertil anvendte banearealer uden fredningsnævnets godkendelse. 8. Matr.nr. 6 cd Nærum By, Nærum, vandværket. Med tilladelse fra fredningsnævnet kan der opføres de for driften af vandværket nødvendige tilbygninger, bygværker, underjordiske tankanlæg og nye boringer med tilhørende overbygninger samt foretages de dermed forbundne terrænreguleringer. 9. Del af matr.nr. 6 h Holte By, Søllerød, udsigtspunktet Høje Sandbjerg. Almenheden har ret til at færdes og opholde sig på det på kortbilag nr. 3 og 4 angivne areal. Den smukke udsigt mod øst, nord og syd skal bevares og sikres ved naturpleje og naturgenopretning. Udgifterne hertil og til vedligeholdelse og renholdelse af arealet påhviler Rudersdal Kommune. Evt. hegn opsættes og vedligeholdes af grundejerne. 10. Matr.nr. 4 fr Holte By, Søllerød. Ejeren af ejendommen har med tillægskendelser af og fået tilladelse til opførelse af en familieinstitution og en boldbane på ejendommen. Disse rettigheder ophæves med nærværende fredning. 11. Matr.nr. 1 bæ Holte By, Søllerød. Det på kortbilag nr. 5 angivne areal af matr.nr.1 bæ Holte By, Søllerød skal tilplantes med blandet løvskov efter bestemmelser fastlagt i en plejeplan. 12. Dele af matr.nr.e 6 l, 6 ci, 6 k, 6 ax, 6 q, 6 bn, 6 t, 6 ck, 6 bl, 6 ca, 6 cb, 6 cc, 4 gf, 4 ct, 4 gv og 4 gx Søllerød By, Søllerød. Ejendommene eller dele heraf er omfattet af Overfredningsnævnets afgørelse om fredning af For det af fredningen omfattede ca.1,3 ha store område gælder, at området skal fremtræde som en løvtræbevokset sydlig afgrænsning af Søllerød Naturpark. Området skal holdes bevokset med træarter, der kan danne højstammet skov. De arealer, der er bevokset med nåletræer, skal efter afdrift tilplantes med løvtræer, hovedsagelig bøg eller eg. (Fredningen respekterer bestemmelserne i landvæsenskommissionens kendelse om spildevandsledninger, tinglyst den ). Den øvrige beplantning der findes må kun fjernes efter følgende regler: Bøge- og egetræer skal bevares længst muligt. Fjernelse af beplantning skal ske ved plukhugst, og træer med en brysthøjdediameter på mere end 50 cm må ikke fældes uden forudgående tilladelse fra fredningsnævnet. 13. Matr.nr. 1 b Rude Skov, Birkerød, Vildtfogedhus. Det som landbrugsareal angivne areal på kortbilag 1 kan fortsat tilplantes med juletræer. Såfremt denne anvendelse ophører, gælder bestemmelserne under 3 stk.1. a) for arealet.

23 Matr.nr. 14 e Sandbjerg By, Birkerød. Ejendommen kan anvendes som hidtil til varslingsstation med tilhørende bebyggelse, master og hegn. Såfremt denne anvendelse ophører, må området kun anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i 3, og området skal retableres af ejeren som udyrket areal, naturareal eller park-areal efter en plejeplan. 15. Matr.nr. 6 b,, Sandbjerg By, Birkerød. Retten til at plante frugttræer på matr. nr. 6 b er ikke udnyttet, idet den fredede del af ejendommen er tilplantet med nåletræer. Der kan ikke genplantes med nåletræer. Arealet kan fremover anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i 3 som udyrket areal, naturareal eller park-areal. I den nordlige del af matr. 6 b kan der etableres et levende hegn, der skal bestå af løvfældende træer og buske eller andre stedstypiske arter. Hegn skal forhindre direkte indblik til boligen. 16. Matr.nr. 12b og 12 c Øverød By, Søllerød, og matr. nr. 2 ee Holte By, Søllerød. Offentligheden har ret til at dyrke vintersport på de på kortbilag nr. 4 nærmere angivne arealer af ovennævnte matr.nre., jf. i øvrigt 10. Ejerne skal vederlagsfrit acceptere, at plejemyndigheden etablerer åbninger i evt. hegn efter plejemyndighedernes anvisninger. Der må ikke i sneperioder være dyrehold på de angivne arealer. 17. Ejendommen matr.nr. 2 b, 6 b m.fl. Holte By, Søllerød, Høje Sandbjerggård. Overfredningsnævnet har med kendelse af besluttet at tillade sådanne foranstaltninger, som er nødvendige for ejendommens fortsatte anvendelse til hestepension, herunder byggeri, alt under fredningsnævnets censur med hensyn til placering og ydre fremtræden. Ovennævnte afgørelse opretholdes med fredningen. På ejendommen er registreret et mindre ikke erhvervsmæssigt hestehold. 14. Dispensation. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. 15. Ophævelse af ældre fredninger Følgende tidligere fredningskendelse og deklarationer ophæves for så vidt angår de arealer, der er omfattet af nærværende fredning: 1. (027) Havarthigården Deklaration, lyst (vedr. 6 a, 6 at, 6 cg og 6 fe Øverød By, Søllerød). 2. (028) Højbjerggård Deklaration, lyst (vedr. 7 f Øverød By, Søllerød, 1 bæ Holte, Søllerød og 1 bz Holte By, Gl. Holte). 3. (029) Øverødvej Deklaration, lyst (vedr. 6 ba og 6 cm Øverød By, Søllerød). 4. (030) Søllerød Naturpark Rygård m.m. Deklaration, lyst med tillæg, lyst , og (vedr. 6 at, 6 cq, 6 ff, 7 a, 7 f, 7 g og 7 h Øverød By, Søllerød).

24 24 5. (031) Del af Søllerød Naturpark Deklaration, lyst (vedr. 7 h Øverød By, Søllerød). 6. (032) Søllerød Naturpark Kendelse af, kendelse af , tillægskendelse af , lyst , og tillægskendelse af , lyst , OFR skrivelse af , lyst , fredningsnævnets afgørelse af og OFN s afgørelse af (vedr. 1 bæ, 2a, 2 b, 2 e, 2 m, 2 ag, 2 bt, 2 ee, 2 eh, 2 ei, 2 ek, 2 el, 4 c, 4 at, 4 fr, 4 fv, del af 5 f, 5 g, 5 h, 5 i, del af 6 b, del af 6 h, 6 l og 6 ep Holte By, Søllerød, 6 o, 6 am, 6 at, 6 ck, 7 c, 11a og 11 e Øverød By, Søllerød, 4 a Søllerød By, Søllerød, 1 p, del af 1bo, del af 1 dt, 1 il, 1im, 1 in, del af 1 mq, 1 nh og 6 at Holte By, Gl. Holte). 7. (033) Trepilehuset Deklaration, lyst (vedr. 6 b Søllerød By, Søllerød). 8. (034) Vedbæk-Søllerød - Areal ved grøn sti Servitut, lyst (vedr. 2 ac Holte By, Søllerød og 4 gb Søllerød By, Søllerød). 9. (035) Vedbæk-Søllerød - Areal ved grøn sti Servitut, lyst (vedr. 2 af Holte By, Søllerød). 10. (036) Vedbæk-Søllerød - Areal ved grøn sti Servitut, lyst (vedr. 6 ah og 6 ey Nærum By, Nærum). 11. (037) Naturpark Syd Fredningsafgørelse af , OFN s afgørelse af , lyst (vedr. del af 4 ct, del af 4gf, del af 4gv, del af 4 gx, del af 6 k, del af 6 l, del af 6 q, del af 6 t, del af 6 ax, del af 6 bl, del af 6 bn, del af 6 ca, del af 6 cb, del af 6 cc, del af 6 ci, 6 ck Søllerød By, Søllerød). 12. (038) Areal ved Holte Rideklub Kendelse af , lyst , og tilladelse af (vedr. 3 hø, 3 oq, 3or, 3 t, 59 a og 59 b Holte By, Nærum, 6 fh, 6 fi, 6 ar, 6 as, 6 at, 6 bn og 6 cd Nærum By, Nærum). Aflyses for 3 hø, 3 oq, 3or og 3 t Holte By, Nærum, 6 fh, 6 fi, 6 ar, 6 as, 6 at, 6 bn og 6 cd Nærum By, Nærum 13. (039) Egebækgård Deklaration, lyst (vedr. 3 hø, 3 op, 3 oq, 3 os, 3 ot, 4 a, 4 ac, 60 a, 60 b og 60 c Holte By, Nærum, 6 a, 6 er og 61 Holte By, Gl. Holte). Aflyses for 3 hø, 3 op, 3 oq, 3 os og 3 ot Holte By, Nærum 14. (045) Pindehuggergården Deklaration, lyst og deklaration, lyst (vedr. 9 a og 9 au Øverød By, Søllerød). 15. (046) Østerlide Deklaration, lyst (vedr. 5 d og 11 d Øverød By, Søllerød). 16. (047) Højbjerggård

25 25 Kendelse afsagt den , kendelse af og tillægskendelse af (vedr. 5 a, 5 o, 5 s, 5 cq, 5 cr, 5 cs, 5 ct, 7 f og 7 h Øverød By, Søllerød). 17. (048) Vedbæk-Søllerød - Areal ved grøn sti Servitut, lyst (vedr. 5 s, 5 ct, 7 f og 7 h Øverød By, Søllerød). 18. (049) Vedbæk-Søllerød - Areal ved grøn sti Servitut, lyst (vedr. 7 f, 12 b og 12 f Øverød By, Søllerød). 19. (050) Vedbæk-Søllerød - Areal ved grøn sti - Oksemosen Servitut, lyst (vedr. 7 h Øverød By, Søllerød). 20. (051) Vedbæk-Søllerød - Areal ved grøn sti Servitut, lyst (vedr. 1 cf Holte By, Søllerød og 1 cg Holte By, Gl. Holte). 21. (052) Areal ved Rude Skov Deklaration, lyst og deklaration, lyst (vedr. 3 hc Øverød By, Søllerød). 22. (053) Del af Søllerød Naturpark Deklaration, lyst (vedr. 1 ef og 1 bz Holte By, Gl. Holte). 23. (054) Holtegård Kendelse af aflyses for det af fredningen omfattede område (vedr. matr.nr. 1 a, 1eb, 1 lm og 1 lv Holte By, Gl. Holte og 7 l og 7 n Trørød By, Gl. Holte). Aflyses for 1 lv og 1 mc. 24. (061) Fyrresvinget, Søterrassen Fruens dam Deklaration, lyst (vedr. 4 as, 4 da og 4 db Øverød By, Søllerød). Aflyses for 4 da og 4 db Øverød By, Søllerød. 25. (062) Colleruphus Servitut, lyst (vedr. 5 ct og 12 c Øverød By, Søllerød). 26. (063) Vedbæk-Søllerød - Areal ved grøn sti Servitut, lyst (vedr. 2 ae Holte By, Søllerød). 27. (064) Høje Sandbjerg Kendelse afsagt af Overfredningsnævnet den , lyst og med tillægskendelser af , og (vedr. del af 6 b, 6 f, 6 g, del af 6 h, 6 q, 6 z, 6 es og 6 eq Holte By, Søllerød og 1 r, del af 6 b, del af 6 d, del af 12 a og 14 e Sandbjerg By, Birkerød). 28. (065) Vidnæsdam Kendelse af (vedr.1 bæ og 2 æ Holte By, Søllerød).

26 26 Fortegnelse over matrikelnumre, der er omfattet af fredningen 1p, 1bz, 1cg, 1dl, 1ef, 1il, 1im, 1lv, 1mc, del af 1bo, del af 52 Holte By, Gl. Holte 1bæ, 1cf, 2a, 2b, 2e, 2m, 2æ, 2ø, 4c, 5g, 5h, 5i, 6f, 6g, 6l, 6q, 6z, 2aa, 2ab, 2ac, 2ad, 2ae, 2af, 2ag, 2bt, 2dæ, 2ee, 2eh, 2ei, 2ek, 2el, 2em, 4at, 4fr, 4fv, 6es, 6ep, 6eq, del af 5f, del af 2dæ, del af 6b, del af 6h, 54, 55 Holte By, Søllerød 6ag, 6ah, 6ar, 6as, 6at, 6bn, 6cd, 6ey, 6fh, 6fi, Nærum By, Nærum 4a, 6b, 4ga, 4gb, 6ck, del af 4gf, del af 4gv, del af 4gx, del af 4ct, del af 6k, del af 6l, del af 6q, del af 6t, del af 6ax, del af 6bl, del af 6bn, del af 6ca, del af 6cb, del af 6cc, del af 6ci, Søllerød By, Søllerød 3t, 3hø, 3op, 3oq, 3or, 3os, 3ot Holte By, Nærum 5a, 5d, 5o, 5s, 7c, 7f, 7h, 6n, 6o, 7a, 7g, 9a, 3hc, 5cs, 5cq, 5cr, 5ct, 6am, 6as, 6at, 6az, 6ba, 6cf, 6cg, 6ch, 6ck, 6cm, 6cq, 6ee, 6fe, 6ff, 6fg, 9au, 11a, 11d, 11e, 12b, 12c, 12f, del af 4ag, del af 4ah, del af 4da, del af 4db, Øverød By, Søllerød 1b Rude Skov, Birkerød 1r, 14e, del af 6b, del af 6d, del af 12a, Sandbjerg By, Birkerød

27 N N Høje Høje Sandbjerg Sandbjerg Udsigtspunkt Udsigtspunkt Akademisk Akademisk Skytteforening Skytteforening Vildtfogedhus Vildtfogedhus Colleruphus Colleruphus Vidnæsdam Vidnæsdam Kort og Matrikelstyrelsen Højbjerghus Højbjerghus Kortbilag 1 - Arealanvendelse Signaturforklaring Østerlide Østerlide Fredningsgrænse Pilekæret Pilekæret Rygaard Rygaard Gl. Gl. Holtegård Holtegård Dyrkede arealer / landbrugsarealer Græsningsområder Udyrkede arealer Langkærgård Langkærgård Oksemosen Oksemosen Have Park Skov Golfbane Udvidelse af golfbane Sø Ω Kalvemosen Kalvemosen Ω Put n take (fiskeri) Befæstede veje og stier Langkæret Langkæret Ubefæstede stier Trærække/træbevoksning Attemosegård Attemosegård Attemosen Attemosen Rudersdal Kommune Byplan Revideret december 2013

28 Sandbjerg By, Birkerød N N 4fv 4at 4c 6b 14e 12a 1r 6d 4fr 6h 6g 6ep 6es 6q 6f 6eq 6b 6l Holte By, Gl. Holte 6z 55 5i 2b 2ae 5h 1b 2æ 5f 5g 54 12c 1bæ 52 1bz Holte By, Søllerød 11a Rude Skov, Birkerød 1mc 1dl 12b 5ct Kortbilag 2 - Matrikel- og ejerlistekort 1cf 1cg 11e 1ef 12f 11d 5cs 5d 3hc 4da 1p 5o 5cr 5a 7a Signaturforklaring 1il Fredningsgrænse 2ee 4db 5cq 1im 6s 1lv 2dæ 4ag 9a 1bo Øverød By, Søllerød 5s 4ah 9au Kort og Matrikelstyrelsen 7f 3ot 2eh 2bt 7c 6o 2e 7g Ejerlavsgrænse Holte By, Nærum 7h 3op 1 Ejet af Rudersdal Kommune Nr. 1 og 2 i ejerlisten 4 Ejet af Naturstyrelsen Hovedstaden Nr. 4 i ejerlisten 3os 6am 6as 6n 2a 6az 6ff 6ee 6ch 2ei Holte By, Søllerød 6cf Øvrige ejere Nr. henviser til ejerlisten 6at 2ek 6ba 2el 6cq 2ac 6ck 6cm 6fg 6b 2aa 4ga 3t 2ad 6cg 3oq 3hø 4gb 3or 2ag 6fe 6fh 4a Søllerød By, Søllerød 2em 2ø 6l 2m 6ci 2af 6k 6ey 2ab 6ck 6ax 6q 6cb 4gf 6cc 4gv 4gx 6bn 6t 6bl 4ct 6ca 6cd 6ah 6ag 6ar 6at 6bn 6fi 6as Nærum By, Nærum Rudersdal Kommune Byplan Revideret december 2013

29 N N Kort og Matrikelstyrelsen 2+16 Kortbilag 3 - Særbestemmelser Signaturforklaring Fredningsgrænse 3 Særbestemmelser 16 Særbestemmelser jf Langkærgård Højbjerghus Gl. Holtegård Colleruphus Solpletten Villagrunde mellem Rygaard og Solpletten Akademisk Skytteforening Nærum Vandværk Høje Sandbjerg 4 fr Søllerød 1 bæ Søllerød Område ved Kirkestien Vildtfogedhus 14 e Sandbjerg 6 b Sandbjerg Privatejede arealer hvor der kan dyrkes vintersport Høje Sandbjerggård 12 Rudersdal Kommune Byplan Revideret december 2013

30 N Høje Sandbjerg Udsigtspunkt A B Akademisk Skytteforening Vildtfogedhus Colleruphus Vidnæsdam C Højbjerghus Kortbilag 4 - Rekreativ anvendelse Signaturforklaring Fredningsgrænse Dyrkede arealer / landbrugsarealer Østerlide Rygaard Gl. Holtegård Pilekæret Græsningsområder Udyrkede arealer Have- / parkarealer Oksemosen Langkærgård Ω Skov Golfbane / udvidelse af golfbane Sø / put n take (fiskeri) Arealer hvor der jf. særbestemmelse 13, nr. 9 er offentlig adgang ud over naturbeskyttelseslovens bestemmelser Arealer hvor der jf. særbestemmelser må dyrkes vintersport ud over naturbeskyttelseslovens bestemmelser Kalvemosen Attemosegård Attemosen Ω Langkæret Delområde hvor plejejmyndigheden jf. 8 skal fastlægge og etablere ubefæstede stier Befæstede veje og stier Ubefæstede stier Nye ubefæstede stier Trærække/træbevoksning Offentlig ejede arealer, se desuden kortbilag 2 Rudersdal Kommune Byplan Revideret decedmber 2013

31 N N P-plads Kortbilag A - Golfbanens anlæg, indretning og beplantning 1 m højdekurver Fairway og teested Drænrør Fredskov Rørledning Sø Grøft Sø til vandindvinding Klippede stier Trægrupper Stier Parkering med oplag Mål 1: Revideret:

32 Bilag B Beskrivelse af de ønskede forhold på den eksisterende golfbane beliggende indenfor fredningen af 'Søllerød Naturpark' Golfbanen skal anlægges, indrettes, beplantes og vedligeholdes i overensstemmelse med det til fredningen hørende Bilag A af marts Bilag A er baseret på eksisterende forhold (januar 2012) suppleret med baneudformning fra Landskabsplan fra 2003 udarbejdet af Landskabsarkitekt Inger Ravn med tilretninger af Naturstyrelsen/ Rudersdal Kommune. Mindre fravigelser, hvor landskabet ikke ændres væsentligt, og hvor der f.eks. ikke forekommer terrænreguleringer på mere end maks. +/- ½ meter kan tillades af plejemyndighederne. Når der i forbindelse med den fremtidige udvidelse af golfbanen på 17 ha etableres nye golfhuller, skal der samtidigt nedlægges et tilsvarende antal huller på arealet tættest på Øverødvej. Udvidelsen er angivet med rød skravering på Kortbilag A. Væsentlige fravigelser eller ændringer skal godkendes af Fredningsnævnet. Beplantning mv. Arealerne må ikke tilplantes udover hvad der er angivet i planen. Eksisterende beplantninger af træer, buske og levende hegn må ikke fjernes uden plejemyndighedernes godkendelse. Afklaring af forhold omkring retablering af ryddet skelplantning mellem matr.nr. 7 h Øverød og matr.nr. 2 ee Holte og mellem matr.nr. 1 lv Holte og matr.nr. 2 dæ og 2 ee Holte (jf. Fredningsnævnets afgørelse af 15. marts 2012 ) Afklaring af forhold omkring retablering af beplantning (syrenhegn) på arealerne syd for klubhuset samt tjørnebeplantning på

33 skråningen mod P-pladsen ved klubhuset. (jf. Fredningsnævnets afgørelse af 15. marts 2012 ) Afklaring af forhold omkring søer og vandhuller på matrikel nr. 11a, Øverød By, Søllerød og matrikel nr. 1bz, Holte By, Gl. Holte (jf. Fredningsnævnets afgørelse af 15. marts 2012 ). Terræn Afklaring af forhold omkring stengærde/jordvold mellem matr. nr. 1 lv Holte By, Gl. Holte og 2 dæ og 2 ee Holte By, Søllerød (jf. Fredningsnævnets afgørelse af 17. februar 2012). Afklaring af forhold omkring Vidnæs Dam med hensyn til jordpåfyld og bro over åben grøft ca. 10 meter fra Vidnæs Dam (jf. Fredningsnævnets afgørelse af 28. januar 2013 ) Stier Afklaring af forhold omkring offentlig sti (beliggende på matr. nr. 1bz, 1 bæ og 5 ct) fra p-plads ved Gl. Holtevej til Grøn sti nr. 13 (jf. Fredningsnævnets afgørelse af 15. marts 2012 ) Afklaring af forhold omkring maskinsti langs med den kommunale cykelrute nr. 13 på matr. nr. 5ct, 1bæ og 1bz, (jf. Fredningsnævnets afgørelse af 28. januar 2013 ). Søer og vandhuller Vedrørende oprensning af søer og vandhuller: Mindre omfattende oprensning af plantemateriale udført med håndredskaber vil normalt kunne betragtes som pleje og kræver derfor ikke dispensation. Dette forudsætter, at sådanne indgreb udføres i perioden 15. august 1. marts. Ved mindre omfattende oprensning forstås indgreb som ikke omfatter mere end halvdelen af vandhullet og som udføres med håndredskaber. Oprensning af slam/bundmateriale og brug af maskiner indgår ikke i en mindre omfattende oprensning. Plejen af søerne og de omkringliggende arealer skal indgå i en plejeplan, hvor det vurderes, hvilke indgreb der kan udføres uden en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. 2

34 Indgreb i øvrigt kræver fredningsmyndighedens godkendelse. Ligeledes skal fremtidig pleje være i overensstemmelse med gældende fredning medmindre der foreligger dispensation fra disse. Udslagssteder Teesteder Skiltning ved Tee-steder må kun indeholde oplysninger om hullets nummer, længde, hcp-nøgle og sværhedsgrad (par). Tee-stedsskilte i diskret materiale og nedlægges i plan med jordoverfladen. Markering af Tee-steder skal udføres med markeringsplader i terrænniveau. Der må kun anvendes Tee af træ eller andet forgængeligt materiale. På par-3 banen og træningsbanen må der anbringes grønne udslagsmåtter ved Tee-steder. Klippede græsarealer "Fairways" Det tætklippede spilleareal: "Fairways" skal begrænses til de arealer der angives i Bilag A i den for området gældende fredning. Naturarealerne mellem spillearealerne bør slås højst én til to gange gang om året, hvorefter det afklippede græs fjernes. Intensionen er at arealernes karakter af åbent landskab med naturpræg bevares. Ethvert indgreb i et areal, der i henhold til gældende fredning henligger som fredet græsareal, vurderes at være i strid med fredningen. Mærkninger af banens grænser: "Out of Bounds" og forhindringer: "Hazards" m.v. skal så vidt muligt udføres med markeringsplader i terrænniveau. Plejemyndigheden kan i særlige tilfælde f.eks. ved gennemførelse af af særlige turneringer dispensere herfra. Sandgrave "Bunkers" skal fyldes med sand af mørk farve. Tætklippede Græsarealer "Greens" Markering af "huller" må kun ske ved anbringelse af stænger med nummererede flag eller golfklubbens logo, såfremt flagene ikke bliver større end de eksisterende uden reklamer eller anden markering. 3

35 Bænke, affaldsbeholdere mv. Der må ikke uden Plejemyndighedernes tilladelse opsættes yderligere tilbehør til anlægget, som bænke, boldrensere, affaldsbeholder m.v. eller foretages yderligere befæstelse m.v. af arealerne. Reklamer og skiltning Reklamer af enhver art er ikke tilladt. Dog kan der på Tee-stedskilte anbringes et reklameskilt udformet, som et graveret messingskilt samt at skilte af messing eller andet diskret skilt, uden farve bortset fra sort fyldning af graveringen eller tryk. Skiltet må maksimalt være 6 cm højt og skal placeres langs Tee-stedsskiltets underkant. Det påhviler ejeren at opsætte skilte ved indgangen til golfanlægget til orientering og vejledning af publikum. Rudersdal Kommune, marts

36 Fredningsforslag for Søllerød Naturpark Bilag C Ordensreglement for golfbaneanlægget i Søllerød Naturpark Søllerød Naturpark er en fredet naturpark til glæde for almenheden. For golfbaneanlægget gælder derfor særlige krav og bestemmelser vedrørende drift og vedligeholdelse samt spil på banen. Disse krav og bestemmelser er nærmere præciseret i dette reglement: Anlæg m.v. Golfbanen skal anlægges, indrettes, beplantes og vedligeholdes i overensstemmelse med fredningens beplantnings- og baneplan (Bilag A). Reklamer og skiltning m.m. Reklamer og skiltning af enhver art er ikke tilladt, medmindre det fremgår af beskrivelsen til fredningens beplantnings- og baneplan (Bilag A). Endvidere kan der i forbindelse med afholdelse af særlige arrangementer under arrangementets afholdelse opstilles midlertidige reklameskilte og telte. Tilladelse hertil skal indhentes hos plejemyndigheden i hvert enkelt tilfælde. Brug af højtaleranlæg mv. er kun tilladt i forbindelse med afholdelse af ovennævnte særlige arrangementer. Der må ikke opsættes lysinstallationer o. lign. på banearealerne. Offentlig adgang Offentligheden har ret til at færdes på baneanlæggene. Ved indgange til golfanlægget skal opsættes skilte til orientering og vejledning af publikum. Golfspillerne skal respektere offentlighedens færden på banen og om nødvendigt forholde sig afventende. Offentligheden har adgang til at dyrke vintersport overalt på banerne bortset fra afmærkede greens. Drift og vedligeholdelse I forbindelse med driften og vedligeholdelsen af baneanlæggene er det tilladt at anvende de nødvendige maskiner og at foretage den nødvendige kørsel. Oplag, henkastning af affald, henstilling af udrangerede maskiner eller lign. er ikke tilladt. Spil på banen Golfklubben er ansvarlig for skader, der forvoldes som følge af golfspillet. Golfklubben er forpligtet til at tegne forsikring til dækning af dette ansvar. Motoriserede vogne til personbefordring er ikke tilladt på banen. Bestemmelsen omfatter ikke golftræneren og hans assistenter, chefgartneren ( Greenkeeperen ) og hans personale, klubbens banekontrol samt officials i forbindelse med matcher. Disse må anvende køretøjer i det omfang, det skønnes nødvendigt. Der kan endvidere i særlige tilfælde gives tilladelse til at benytte golfscooter og andre mindre elektriske køretøjer til befordring af spillere med særlige behov herfor. Ejeren skal sikre, at golfspillerne informeres om indholdet af dette reglement.

37 Ret til at spille Enhver, der har gældende DGU medlemskort, har ret til at spille på banen mod betaling af en afgift green-fee til golfklubben. Retten til at spille på arealerne betinges af, at personen har aflagt en såvel teoretisk som praktisk prøve i golfspillet i overensstemmelse med DGU s regler herfor, før der gives tilladelse til spil på banen. Rudersdal, marts 2013

38 Bilag D Fotos af eksisterende træbevoksning omkring haveanlægget ved Langkærgård Fotos optaget 11. november 2013