Kursusmateriale for havne- og lokalstyrmænd i Københavns Roklub

Transkript

1 Kursusmateriale for havne- og lokalstyrmænd i Københavns Roklub Senest revideret maj 2017

2 Indholdsfortegnelse 1Den gode roer i KR...4 2Styrmandsretten Styrmandsgrader Mini-havnestyrmand Havnestyrmand Lokalstyrmand Langtursstyrmand Tildeling Ansvar...7 3Sikker roning Sikkerhed til søs Manøvrering Roning i åbent vand Vinterroning Dykkere i farvandet Svømmere i farvandet Farer fra oven Bådhåndtering Søvejsregler Grundregler Vigeregler Manøvresignaler Lyssignaler Farvandsafmærkninger Roning i Københavns Havn og vort daglige rofarvand Lokalområde nord Skovshoved til Taarbæk Svanemøllebugten, Tuborg Havn, Hellerup Havn Nordhavn Lokalområde øst Prøvestenen Dragør Københavns Havn Yderhavnen og Søndre Frihavn Inderhavnen Sydhavnen Lokalområde syd Kalvebodløbet...24

3 5.5Brosignaler Andre besejlingssignaler Bilag 1: Oversigtskort Bilag 2: Kommandoer Bilag 3: Bådens opbygning Bilag 4: Løfteteknik Bilag 5: Få mere information...33

4 1 Den gode roer i KR Uanset hvilke styrmandsrettigheder, man har erhvervet sig, har man altid ansvar for at være en god KR-roer. En god roer passer på klubben, materiellet og medroerne. Det kan være noget så banalt som at slukke lyset, når man er den sidste, lukke porte, døre og vinduer, så der ikke kommer ubudne gæster, o.s.v. Da alt i KR er baseret på frivilligt arbejde, bør man hjælpe til, uanset om det er vinterklargøring af både, rengøring og vedligeholdelse af klubhusene, instruktionsweekender, kaninlangture, festarrangering, madlavning eller hvad det kunne være. Opdager man noget, der ikke er optimalt eller en decideret sikkerhedsmæssig risiko, som folk der f.eks. bruger redningsveste til hynder, bør man handle. Vi er en stor klub med en masse arrangementer, men også med en lidt presset økonomi, så man bør støtte op om aktiviteter, der bringer penge i KRs kasse. En tommelfingerregel er, at man mindst bør deltage i to bådklargøringer om vinteren. Hvis man deltager i den traditionsrige fællesspisning om torsdagen, bør man ca. hver sjette gang hjælpe til med madlavningen. 2 Styrmandsretten Alle roere, som får tildelt en styrmandsret, må lede en robåd med mandskab på spændende og forskelligartede roture. Men det er vigtigt at være klar over, at man med styrmandsretten også påtager sig ansvar og pligter. At være styrmand i en robåd svarer til at være kaptajn på et skib. Det er styrmanden (kaptajnen), der har det overordnede og endelige ansvar for medroernes (personalets) sikkerhed, for materiellet og for overholdelse af gældende love og regler. At være styrmand i en robåd har altså ikke noget at gøre med, hvem der i et givet øjeblik sidder på styrmandssædet og rent fysisk styrer båden. Alle i båden skal hjælpe til med fx at holde balance og holde udkig efter andre fartøjer, bøjer og andre forhindringer, men det er styrmanden, der har det endelige ansvar. I dette kursusmateriale vil de dele af styrmandens ansvar og pligter, som er nødvendig viden for en havne- og lokalstyrmand i Københavns Roklub, blive gennemgået. 2.1 Styrmandsgrader I Københavns Roklub er styrmandsretten opdelt i fire kategorier: Mini-havnestyrmand Havnestyrmand Lokalstyrmand Langtursstyrmand. Disse kategorier hænger sammen med retten til at lede en robåd med mandskab i forskellige afgrænsede ro-farvande: Københavns Havn, lokalfarvandet omkring Københavns Havn samt langtursfarvandet. I kapronings-øjemed kan der tildeles en særlig mini-havnestyrmandsret til træningsture mellem Slusen og Langebro Mini-havnestyrmand Mini-havnestyrmandsretten kan tildeles roere, som har et særligt ro-behov fx træning i forbindelse med SPP-kaproning. Som mini-havnestyrmand må du lede en robåd på træningsture i farvandet mellem Slusen og Langebro inkl. Tømmergraven, Frederiksholmsløbet, Teglværksløbet, Teglværkshavnen ( Nokiabroen ) og Fordgraven. Mini-havnestyrmænd må ikke have roere med i båden, som har roet mindre end 100 km. Krav og kvalifikationer for at blive mini-havnestyrmand: Du skal have roet mindst 100 km.

5 Du skal have godt kendskab til mini-havnestyrmandsområdet. Tilfredsstillende og godkendt deltagelse på mini-havnestyrmandsteorikursus. Du skal i praksis have vist, at du kan lægge en robåd til. Centrale områder, du skal have kendskab til: Styrmandens ansvar og pligter. Grundlæggende søvejs- og vigeregler. Tillægning. Rofarvandets beskaffenhed og afmærkninger. Bådhåndtering. Kontaktperson og ansvarlig for tildeling af mini-havnestyrmandsretten er Kenny Andersen Havnestyrmand Som havnestyrmand må du lede en robåd inden for Københavns Havn, d.v.s. mellem slusen/stigbordene i syd og Kronløbet i nord. Væsentlige havneområder er: Trekroner, Søndre Frihavn, Langelinie Lystbådehavn, Holmen, kanalerne omkring Slotsholmen, Christianshavns Kanal, Frederiksholmsløbet, Teglværksløbet, Teglværkshavnen ( Nokia -broen) og området ved slusen og stigbordene. Der er dog områder i havnen, som er forbudt for robåde: Nyhavn. Det med gule specialafmærkninger afmærkede område ud for Langelinie (terrorsikringsområde). Kronløbet (dvs. hovedløbet fra selve Kronløbet ned til området ud for Langelinie; forbeholdt erhvervssejlads). Mellembassinet (forbeholdt erhvervssejlads). Kanalen gennem Redmolen og Kronløbsbassinet (toldområde). Orientbassinet. Lynettehavnen (forbeholdt erhvervssejlads). Flådens Leje (forbeholdt forsvaret). Wilders Kanal. Du skal også være opmærksom på, at du som styrmand på en KR-båd kun må ro i én retning gennem følgende kanaler: Kanalerne omkring Slotsholmen fra syd mod nord. Christianshavns Kanal fra nord mod syd. Roning til og fra Søndre Frihavn skal foregå via Pramrenden mellem havnens hovedløb lige nord for Langelinie Lystbådehavn (lige syd for isbjørnen) og Østbassinet. Mellembassinet skal passeres langs en linje fra nordspidsen af Langelinie til spidsen af Marmormolen. Det er ikke tilladt at passere Mellembassinet, når besejlingssignalet på bølgebryderen ved Amerikakaj (lidt nord for Midtermolen) er tændt (tre røde, blinkende lys lodret over hinanden). Kanalen gennem Redmolen og Kronløbsbassinet er pt. forbudt område (toldområde), men forventes åbnet for fritidssejlads i den nærmeste fremtid. Krav og kvalifikationer for at blive havnestyrmand: Du har været medlem af KR i mindst ét år, og du skal som minimum have 200 ro-kilometer i Københavns Havn bag dig, fordelt over en periode på mindst tre måneder. Kender kommandoerne og udviser god roer-adfærd. Du har været igennem mindst to praktiske prøver/instruktionsture med en instruktør i hele Københavns havn, hvor du har ageret styrmand, og hvor alle væsentlige dele af havnen er gennemgået. Det er vigtigt, at du gentagne gange og under forskellige vejrforhold har indøvet

6 tillægning til mole/anløbsbro ved KR og andre relevante steder i havnen. De praktiske prøver skal gennemføres sammen med og godkendes af en af KR s roinstruktører. Tilfredsstillende og godkendt deltagelse på havnestyrmandsteorikursus, herunder bestået teoriprøve. Centrale emner til den teoretisk og de praktiske prøver: Styrmandsretten, herunder styrmandens ansvar og pligter. Sikkerhed til søs. Søvejsregler. Manøvrering og bådhåndtering. Københavns Havn, herunder rofarvandet og særlige afmærkninger. Tilfredsstillende roer-adfærd. Instruktører udpeges af KRs motionsrochef og er orienteret om forløbet vedr. instruktionsture. Nye medlemmer fra andre klubber med langtursstyrmandsrettighed skal læse havnestyrmandsmaterialet og ud på en tur i havnen med en erfaren roer med henblik på at lære havnen at kende. Det er især kendskabet til de lavvandede områder, som er vigtigt. Kontaktpersoner og ansvarlige for tildeling af havnestyrmandsretten (2017): Knud Henrik Strømming Lokalstyrmand Som lokalstyrmand må du lede en robåd på ture i Københavns Roklubs daglige rofarvand. Vores daglige rofarvand dækker hele Københavns Havn samt ture mod: Nord: Fra Lynetteløbet og op til Kronløbet på ydersiden af Trekroner samt fra indsejlingen til Fiskerihavnen (Svanemøllebugtens nordøstlige hjørne) og til Tårbæk v. Lyngby Dame Roklub. Bemærk at strækningen fra Kronløbet rundt om Nordhavn til indløbet til Fiskerihavnen ikke er omfattet af lokalstyrmandsområdet, men kræver langtursstyrmandsret. Øst: Fra Lynetteløbet og sydpå til Dragør Roklub. Syd: Gennem slusen og ud til Kalvebodbroen/Skrædderholmen/Sorterendebroen (motorvejsbroen mellem Sjælland og Amager). Væsentlige områder i lokalfarvandet, som du skal kende, er: Svanemøllehavnen, området ved Hellerup Havn, Skovshoved Havn, området ud for Knud Rasmussen-statuen, Tårbæk v. Lyngby Dame Roklub, Margretheholms Havn, Prøvestenen og Røret, Amager Strandpark, Kastrup Gl. Lystbådehavn, området ved Dragør Roklub, slusen, Kalvebodløbet, Hvidovre Havn og området ud til Skrædderholm. Bemærk at lokalstyrmandsområdet kun omfatter de kystnære områder. Middelgrundsfortet, Flakfortet og Saltholm, eksempelvis, er ikke omfattet. Krav og kvalifikationer for at blive lokalstyrmand: Du skal være tildelt havnestyrmandsretten. Du skal som minimum have været medlem af KR i 12 måneder. Du skal have mindst 500 ro-kilometer bag dig og heraf mindst 150 ro-kilometer i Københavns Roklubs lokalfarvand udenfor havnen. Du skal have gennemgået alle væsentlige dele af lokalfarvandet på praktiske roture sammen med langtursstyrmænd eller erfarne lokalstyrmænd, som efterfølgende skal sige god for, at du kender til områderne. Du skal bestå en teoretisk lokalstyrmandsprøve, hvor der er særligt fokus på de dele af havnestyrmandsteorien, der har særlig relevans for roning i åbent farvand, herunder sikkerhed, vejrforhold, søvejsregler, manøvrering mv.

7 Der er ikke yderligere teoretisk undervisning i lokalstyrmandsretten, end dette materiale indeholder. Lokalstyrmandsretten er betingelse for deltagelse i DfFRs Langtursstyrmandskursus. Kontaktpersoner og ansvarlige for tildeling af lokalstyrmandsretten (2017): Knud Henrik Strømming Langtursstyrmand Som langtursstyrmand må du lede en robåd i alle verdens farvande. Krav og kvalifikationer for at blive langtursstyrmand: Du skal være tildelt lokalstyrmandsretten. Du skal have deltaget i flere langture og weekendture. Du skal som minimum have arrangeret én langtur. Du skal indstilles til at måtte deltage i DfFRs langtursstyrmandskursus af KRs langtursrochef. Du skal have bestået et langtursstyrmandskursus afholdt efter DfFRs retningslinjer. Kontaktperson (2017): Langtursrochef Bodil Krüger. 2.2 Tildeling Mini-havnestyrmandsretten tildeles af den nævnte kontaktperson. Havnestyrmandsretten og lokalstyrmandsretten tildeles af motionsrochefen efter indstilling fra de respektive kontaktpersoner, når disse vurderer, at medlemmet lever op til de nødvendige krav og kvalifikationer, herunder at de består både de praktiske og de teoretiske prøver. Det er KR s bestyrelse, som tildeler langtursstyrmandsretten efter indstilling fra langtursrochefen. At være styrmand i en robåd medfører bl.a. ansvar for at holde udkig ved hjælp af syn og hørelse (faktisk et krav i søvejsreglerne). Det er derfor et krav, at du har disse sanser i behold, og en vurdering heraf indgår i de praktiske prøver. KRs bestyrelse har ikke fastsat egentlige aldersgrænser for tildeling af styrmandsret eller stillet krav om syns- eller høreprøve, men har pointeret, at en vurdering heraf skal indgå i de praktiske prøver. KRs bestyrelse kan efter en konkret vurdering fratage medlemmer styrmandsretten, hvis det ikke længere anses for forsvarligt. 2.3 Ansvar Styrmanden er over for KR s bestyrelse ansvarlig for, at roningen foregår i god ro og orden efter gældende roreglement og søfartslove. En styrmand på en robåd har retsligt det samme ansvar, som kaptajnen på et skib. Det påhviler bl.a. styrmanden før roturen at: Afstemme mandskabets forventninger til turen. Sikre sig, at alle roerne er kvalificerede til at ro den aftalte tur. Nye roere skal som minimum have deltaget på et instruktionskursus. Skrive båden ud, dvs. at roturen altid bliver indført i roprotokollen (Rokort) før turen. Derved overtager styrmanden ansvaret for båd og mandskab. Være orienteret om aktuelle vejrforhold. Være fortrolig med søvejsregler og styreteknik. Bådene benyttes i den rækkefølge, der er angivet fx. kan visse både være reserveret til kaproning. Kende reglerne for farvandet (evt. medbringe søkort). Der ikke medtages passagerer o.l. (gælder bl.a. børn og hunde). En robåd er til roere. Der indenfor havneområdet altid medbringes:

8 o Redningsveste (svømmeveste), der passer til mandskabet o Øsekar o Stander o To fendere o Bådshage. Ved aften/natteroning skal medbringes lanterne med hvidt lys, der er synligt hele vejen rundt. Der udenfor havneområdet yderligere medbringes: o Redningsveste (ikke svømmeveste) o Langtursflag o Mobiltelefon (med strøm) Medbringe redningsveste, hvis vandet er under 10 C. Vand, solskærm, ekstra tøj og snacks kan betragtes som sikkerhedsudstyr. Det er ikke nemt at ro, hvis en roer bliver træt, går sukkerkold eller får solstik. Det påhviler bl.a. styrmanden under roturen at: Være opmærksom på, hvor erfarne alle medroere er og lede turen ud fra den svageste roers formåen, d.v.s. også afslutte turen tidligere, hvis det skulle blive nødvendigt. Være i stand til at give de rigtige kommandoer på de rigtige tidspunkter. Sikre sig, at der ikke hersker tvivl om hvem, der er turens leder. Tage hensyn til havnens trafik såvel lyst- som erhvervssejlads. Være opmærksom på vind og vejr. Sørge for at stemningen i båden er god eller i hvert fald acceptabel. Dys en evt. hektisk stemning ned, hvis det skulle være sådan. Råben og kritik i pressede situationer har faktisk aldrig en god virkning og sikkerheden bliver heller ikke bedre af det. Tag snakken efter turen. Det påhviler bl.a. styrmanden efter roturen at: Båden rengøres (saltvand, eventuel olie og andet snavs vaskes af) og sættes på plads i bådhallen. Båden skrives hjem, dvs. roturen indskrives i roprotokollen (Rokort) som afsluttet. Alle defekter og mangler skrives ind i skaderapport/ankeprotokollen (Rokort). Afrunde turen. Dette er vigtigt! Spørg dine medroere, hvad de syntes om turen, og om der var situationer eller oplevelser, som de vil dele deres mening om, har de spørgsmål til teknik eller havneregler? Det er alfa og omega, at vi skilles efter en tur med en god fornemmelse, også selvom den har været hård. Kritik eller utilfredshed, der får lov at ulme, vokser hurtigt ud af proportioner. I det hele taget, sørg for at give ros, kritik, tips og tricks, hvis du synes, du har noget fornuftigt at byde på. Takt og tone i bådhallen De gode ro-oplevelser kommer også af velholdte både og materiel. Vi er alle med til at sikre, at materiellet holdes i orden, og at der er orden i bådhallen. Det er enkelt, for hver ting har sin plads, og man skal bare lægge tingene tilbage på plads efter endt rotur. Husk, at der kun er andre roere, som dig selv, til at rydde op, hvis du ikke lige har fået lagt tingene ordentligt på plads efter dig. 4-årers både skal sættes på bredere bådvogne, der er beregnet til disse (GKR, Langebro, Marriott). Vognene er markeret med to striber grøn tape ved bådvognens baghjul. Aage har sin helt egen bådvogn, markeret med både rød og grøn tape. Har du været ude i en 2-årers, skal du altid løfte den op på en hylde, hvis der er ledige hylder. Følgende både skal som hovedregel placeres på hylde: Ernst, Dumex, Hammergården, Djævleøen, Peberholm og Supermarco3, fordi de vejer mindst. Svømme- og redningsveste hænges op på bøjler efter brug. Fendere og øsekar placeres i de dertil indrettede kurve. Karklude hænges til tørre. Standere, flag og lanterner sættes i de dertil beregnede holdere.

9 3 Sikker roning 3.1 Sikkerhed til søs I kritiske situationer er det af afgørende betydning, at styrmanden er i stand til at give klare og tydelige kommandoer. Især i 4-årers både er det væsentligt, at styrmanden kan råbe alle op. Det er altid styrmandens ansvar, at båden manøvreres korrekt. Med grundig forberedelse og ved at holde hovedet koldt, kan mange uheld heldigvis forebygges. Der er tre primære sikkerhedsforanstaltninger, som styrmanden skal mestre og håndhæve: Alle skal kunne svømme mindst 300 meter. Redningsveste skal altid være klar til brug (man må ikke sidde på dem og aldrig bruge dem som fendere), og alle skal kunne iføre sig en redningsvest i vandet. Alle skal kunne svømme mellem to årer. Langt de fleste ro-ulykker sker på éndagsture i eget lokalfarvand. Derfor er det vigtigt som styrmand altid at: Have grundlæggende kendskab til det farvand, I ror i. Være bevidst om egne og medroernes fysiske og psykiske begrænsninger. Være i stand til at vurdere vind, strøm og bølger korrekt (hold dig i land i tilfælde af tåge, tordenvejr og kraftig vind). Vide at bådens udstyr er i orden (husk at medbringe pumpe, hvis båden tager vand ind). Hvis uheldet er ude Bevar roen og bring situationen under kontrol. Styrmanden har ansvaret og derfor også kommandoen. Tag HURTIGST MULIGT redningsveste på. En person, der opholder sig i koldt vand, er udsat for en meget stor afkøling og vil derfor hurtigt få svært ved at tage redningsvest på. Alarmering: ring og meld søulykke. Det har ofte været diskuteret, om man skal prøve at svømme i land eller blive ved båden i tilfælde af bordfyldning, kæntring eller kollision med et andet skib. De fleste fordele taler for at blive ved båden, f.eks. er båd og mandskab mere synlige samlet end hver for sig. Desuden kan robåden bruges som redningsplanke, og hvis båden kan vendes, og bølgerne ikke er for høje, så kan den tømmes for vand, og I kan ro ind til land. Svømning mellem årerne Hvis båden er helt smadret og/eller synker, svømmes mellem årerne. Vælger du, at I skal svømme i land, er det meget vigtigt, at det gøres i samlet flok, og alle skal have redningsveste på. Svømningen bør ske med en åre under hver arm og med den svageste roer i midten. Svøm altid i retning af den kyst, I har størst chance for at nå. I tilfælde af bordfyldning Bevar roen. Tag redningsveste på. Tøm båden for vand (brug øsekar, pumpe, svamp eller luger). Alle skal op i båden igen, så snart den kan bære, den svageste først. Kravl op i båden to og to, en fra hver side. Styrmanden til sidst, mens de andre holder balancen med årerne. Hold båden op mod søen. Søg straks mod land. Underret myndigheder, KR og pårørende. I tilfælde af kæntring Få samling på alle roere, bevar roen. Tag redningsveste på.

10 Bind årerne fast til båden med fanglinerne. Båden vendes: o En person i hver ende (to personer i en 4-årers) og en person på midten o På kommando træder roerne i hver ende kraftigt vande og løfter båden op, mens personen på midten lægger sig ind over båden og trækker den rundt. Tøm båden for vand (brug øsekar, pumpe, svamp eller luger) Alle skal op i båden igen, så snart den kan bære. Kravl op i båden to og to, en fra hver side. Styrmanden til sidst, mens de andre holder balancen med årerne. Hold båden op mod søen. Søg straks mod land. Underret myndigheder, KR og pårørende. I tilfælde af kollision med undersøiske forhindringer Tag redningsveste på. Kommander mandskabet i vandet. Få båden fri. Om bord i båden igen, og undersøg skaden. Reparer skaden, hvis det er muligt, før turen fortsættes (gaffa-tape kan klare rigtigt meget). I tilfælde af kollision med andre skibe Spark væk fra skibet. Undgå skibets skrue(r). Bevar roen. Find noget vraggods og brug det til at flyde med. Søg sammen og afvent hjælp. Vær opmærksom på, at fanglinerne aldrig fastgøres i båden, så de er nemt tilgængelige i tilfælde af kæntring uanset turens længde og formål. Svømmeveste og redningsveste En svømmevest skal kunne holde en person flydende. En redningsvest skal kunne holde en person flydende og holde åndedrætsorganerne fri af vandet. Det er styrmandens ansvar, at svømme- og redningsveste er intakte, at de er store nok til alle roere i båden, at spænderne er i yderste position, at alle roere ved, hvordan man tager vestene på og at de ligger frit i båden. Kæntrings-/entringsøvelse Det er trygt at have prøvet at svømme mellem årer, tage en redningsvest på i vand og vende en båd, til den dag, hvor det evt. måtte blive nødvendigt, og hvor situationen kan være mere kaotisk, vandet koldere og vinden kraftigere. Det er sværere at tage en redningsvest på i vandet, end man lige tror p.g.a. vestens opdrift. I KR vil der typisk blive arrangeret en kæntrings-/entringsøvelse én gang om året, men det står enhver KR-roer frit for at arrangere en kæntringsøvelse. Helt enkelt kan man hoppe i Tømmergraven en dag og prøve at tage en vest på i vandet. Hvis det skal være lidt mere realistisk, hvor man også skal forsøge at vende og entre en båd, kræver det lidt mere forberedelse. I så fald er det en god idé at fjerne alle unødvendige løsdele fra båden, som evt. kunne gå tabt. Alternativt kan man ro ud og træne i lagunen ved Amager Strandpark. Turen kræver mindst en deltagende lokalstyrmand, som skal være ansvarlig for turen.

11 En kæntringsøvelse skal meldes i god tid til SOK, det lokale politi, evt. livreddere (f.eks. på Amager Strand), og de skal orienteres igen, når øvelsen er vel overstået. Der kan være folk på land, som tror det er et rigtigt uheld, og som melder ulykken til politiet eller SOK. 3.2 Manøvrering Det er styrmandens ansvar, at manøvreringen af båden sker på en hensigtsmæssig måde. Det er vigtigt, at styrmanden kan bevare overblikket over bådens bevægelser, både når han/hun sidder på styrmandssædet og ved hvilken som helst åre. Årerne er det vigtigste manøvreredskab Kursændringer foretages ved at anvende årerne med mere eller mindre kraft i én side ad gangen (fx let roning). Kursskifte ved hjælp af årerne er hurtigere, nemmere og mere behageligt for roerne end brug af roret. Roret bruges til mindre kursændringer. Der bør kun styres, når årerne er ude af vandet, og roret bør ikke drejes mere end 45 grader, da styreeffekten ellers mistes. Hvis der er behov for større kursændringer tages årerne til hjælp. I høj bølgegang kan bådens agterende med ror blive løftet op af vandet således, at årerne er det eneste manøvreredskab, der virker. Alle styrmænd skal både kunne udføre og forklare kursændringer med såvel ror som åre (se kommandoer i bilag 2). Styring i bølger Ved styring i bølger er den generelle regel, at man skal bevare så meget vand under båden som muligt, d.v.s. at båden skal lægges skråt i bølgerne. Jo højere sø, desto mindre vinkel på bølgerne, så båden kan følge bølgebevægelsen uden hverken at ride på bølgetoppene eller falde ned mellem bølgerne. Man kan ofte med fordel lade båden falde af på bølgerne ved lige inden de rammer at bruge roret til at dreje båden mere parallelt med bølgerne. Når båden drejer, viger den af for slaget fra bølgen, og ved hurtigt at rette båden op i vinkel igen, får man mest vand under båd og årer. Ved skift i båden skal man altid styre op imod bølgerne. Tyngdepunktet skal holdes lavt. 3.3 Roning i åbent vand Ved roning i farvandet uden for havnen gælder der selvfølgelig de samme regler, som ved roning i havnen. Derudover skal du være opmærksom på, at du kommer ud i åbent vand, hvor der skal tages større hensyn til vind og vejr. Ved roning i åbent vand langs kysten og ved krydsning af bugter o.l. spiller vinden en væsentlig større rolle, end den gør i den relativt beskyttede havn. Før en lokaltur uden for havnen skal du derfor være klar over, hvor meget det blæser, og hvorfra vinden kommer. Især vinden er noget, du som styrmand skal være opmærksom på. Ved en middelvindstyrke på 7-8 m/s vil der være enkelte hvide skumtoppe på havet. Ved denne styrke og derover kan fortsat roning være forbundet med fare, og det vil derfor være klogt at gå i land eller blive på land, hvis I ikke er kommet af sted endnu. Men det er i høj grad en vurderingssag, hvor kraftig vinden må være, for at det er forsvarligt at gå på vandet. I nedenstående tabel kan du se en beskrivelse af de forskellige vindstyrker:

12 Beaufort Vindhastighed Knob Betegnelse Vindens virkninger (m/s) På havet 0 0-0,2 < 1 Stille Vandoverfladen spejlblank Næsten 1 0,3-1,5 1-3 Små krusninger stille 2 1,6-3,3 3 3,4-5,4 4 5,5-7,9 5 8,0-10,7 6 10,8-13,8 7 13,9-17,1 8 17,2-20,7 9 20,8-24, ,5-28,4 28,5-32,6 12 > 32,7 På land Ingen. Vimpler og løv rører sig svagt. Vimpler løftes. Flag rører 4-6 Svag vind Korte småbølger på sig. Vimpler strækkes. Flag 7-10 Let vind Enkelte hvide skumtoppe løftes. Lange bølger, hyppige Flag strækkes. Grene Jævn vind skumtoppe bevæger sig. Tykke grene bevæger sig Frisk vind Overalt hvide skumtoppe Støv fyger. Blæsten hviner i Hård vind Store bølger, skumsprøjt ledninger. Det er trættende at gå Bølgerne tårner sig op, Stiv kuling toppene brydes, skumstriber mod vinden Hård kuling og -sprøjt overalt Besværligt at gå i det fri. Stormende Høje bølger, Vinden rusker i træer og kuling toppene brækker huse Storm Brådsøer. Havet næsten hvidt Stærk stormoveralt frådende skum Der opstår skader på huse og i naturen. Luften fyldt med skum og > 63 Orkan sprøjt Om det er ansvarligt at gå på vandet, kommer også an på, hvad det er for en kyst, du ror ved. Er der en høj kystlinje langs ruten og er der fralandsvind, kan du godt fortsætte, selvom det blæser en del. Dog skal du være opmærksom på (f.eks. v.h.a. søkort), at der nu også er læ hele vejen. Hvis det omvendt er pålandsvind, skal det ikke blæse ret meget, før du ikke kan gå ud. Fralandsvind Ved fralandsvind bør du ro så tæt på kysten som bundforholdene tillader. Risikoen for at blive blæst på grund er lille, og du har kort ind til kysten, hvis du bliver nødt til at bjærge båd og besætning i land. Pålandsvind Ved pålandsvind kan du ro i en vis afstand fra kysten dog ikke længere end at du hurtigt kan bjærge jer i land. Risikoen for at blive blæst på grund er større, men til gengæld kan du ved hjælp af vinden lettere få båden til land. Tordenvejr Som styrmand skal du være opmærksom på tordenvejr. Det er ikke så meget selve tordenen, men de meget kraftige tordenbyger, som trækker voldsomme og uberegnelige faldvinde med sig ned fra skyerne. Disse vinde er kraftige, kommer med stor hastighed og springer uberegneligt, når de rammer vandoverfladen. De første varsler vil som regel være, at vinden lægger sig helt, store skyer kommer hastigt nærmere, det tordner i det fjerne, regnen begynder og man kan se faldvinde ruske op i havets overflade. Da skal du straks søge land og om muligt gå i land. Et lyn, der slår ned i nærheden af en robåd, kan følge vandets overflade og ramme båd og roere med fatale følger. Tåge Man må ikke ro ud i tåget vejr man skal altid kunne se kysten. I DFfR s langtursstyrmandsmateriale står der: Kommer man ud for kraftig tåge på vandet, gælder det om at finde sin position på søkortet og bruge kompasset til at finde land. Ved man præcis, hvor man er, kan man godt ro videre tæt inde under land, hvis forholdene tillader det. Ved mindste tvivl, søg land straks.

13 En GPS-navigator kan i sådanne tilfælde være et vigtigt hjælpemiddel hvis man forstår at bruge den(!). 3.4 Vinterroning Hvis du vil ro i vintersæsonen, skal du være opmærksom på KR's vinterreglement og følgende retningslinjer: Rofarvandet er havnen. Vinterroning udenfor havnen er ikke tilladt. Tag orange redningsveste med på alle ture. Svømmeveste er ikke nok. Årsagen er, at vestene kan vende en bevidstløs roer i vandet det kan en svømmevest ikke. Man kan hurtigt miste bevidstheden i det kolde vand. Ingen roning, hvor der er is - heller ikke selvom det kun er et tyndt lag. Benyt kun både, der er frigivet til vinterroning. De fleste af bådene vedligeholdes hen over vinteren, men der vil løbende blive holdt et antal både fri til vinterroning. Liste med både, der kan benyttes til vinterroning, sættes op ved pulten i bådhallen. Tjek bådene særligt grundigt før afgang. Bundpropper, split til fodspark, remme og andet grej har været afmonteret i forbindelse med klargøring. Det sker hver vinter og forår, at både kommer af sted uden alt nødvendigt udstyr. Sikkerhed. Det farlige ved vinterroning er naturligvis, at det kolde vand bevirker, at man hurtigt mister bevidstheden, hvis man er så uheldig at falde i vandet. Der er størst risiko for at falde i vandet ved skift. Derfor skal du kun deltage, hvis du er god til at skifte i båden, for vi skifter ofte (6-8 min) for at undgå at fryse på styrmandssædet. Vi ror kun helt tæt på land. Derfor er turen til Trekroner f.eks. ikke en vintertur - men det er rundt om Holmen og kanalerne. Det er klogt at ro med oppustelig redningsvest. 3.5 Dykkere i farvandet Når der er dykkere i farvandet, skal fartøjer passere med særlig forsigtighed. Til højre ser du det internationalt anerkendte dykkerflag. Vær opmærksom på, at selv om det handler om deres egen sikkerhed, så sjusker mange dykkere groft med opsætningen af dykkerflag ofte sætter de slet ikke dykkerflag op, eller det sættes op, så det nærmest er umuligt at se eller flaget kan være så gammelt og beskidt, at det vanskeligt kan genkendes. Hold derfor også øje med andre tegn på, at der kan være dykkere i vandet. Der findes ikke faste regler for, hvor stor afstand skibe skal holde til dykkerskibet/flaget, idet det vil være individuelt fra skib til skib, hvor specielt skibets størrelse, fremdriftsform og fart har betydning. Søfartsstyrelsen anbefaler, at dykkere, der befinder sig tæt på overfladen, ikke fjerner sig længere end 30 m fra signalflaget, og at forbipasserende fartøjer overholder en sikkerhedsafstand på mindst 50 m til fartøjer og overfladebøjer med dykkerflag. Når dykkerne ikke har båd med, vil dykkerflaget ofte være placeret på stranden, suppleret med en eller flere store flag-bøjer i vandet og selvfølgelig en håndholdt overfladebøje hos hvert makkerpar. Vær opmærksom på, at der er en fast dykkerbane ud for Amager Strandpark. 3.6 Svømmere i farvandet De senere år er det blevet meget populært at svømme i havnen, selv om det faktisk generelt er forbudt. Det er kun tilladt at svømme i de afmærkede havnebade/svømmezoner. By og Havn har åbnet op for, at der kan etableres afgrænsede svømmeområder andre steder i havnen end de tre velkendte havnebade. P.t. er der kun etableret et mindre svømmeområder ud for Islands Brygge samt et ved Refshaleøen. Ikke desto mindre er der rigtigt mange, der tager sig en forfriskende dukkert i

14 havnen, og som roer skal du være særdeles opmærksom på svømmere de kan være utroligt svære at se. Hærens Dykkerskole bruger undertiden området bag Holmen (Erdkehlgraven) til dykker-/svømmeøvelser I lagunen bag Amager Strandpark er der også en del åbentvandssvømmere, der svømmer ganske langt fra land. En del svømmer med de såkaldte havtasker (en oppustelig taske, der flyder over og bag svømmeren), som gør svømmeren meget mere synlig, men du skal på ingen måde regne med, at alle svømmere bruger havtaske. 3.7 Farer fra oven Det er forbudt at springe ud fra broerne, alligevel er der fra tid til anden nogen, der gør det. Hold godt øje med personer på broerne, der måske er på vej til at springe ud. Endelig skal du være opmærksom på ikke at få en bungyjumper i hovedet ud for Refshaleøen. 3.8 Bådhåndtering Den grundlæggende opbygning af en inrigger fremgår af bilag 3. Der kan forekomme variationer mellem forskellige bådtyper f.eks. træ- og glasfiberbåde, men den grundlæggende opbygning af bådene er ens. En robåd må kun løftes i sidelangremmen eller for og agter ved løft under kølen. Pas på ryggen, når båden løftes (se løfteregler, bilag 4). Det er en god ide at varme op, før I går ud. Der sker flest skader på robåde, når båden skal lægges til. Det er derfor vigtigt, at styrmanden og alle medroere er ekstra forsigtige i denne situation. Før tillægningen påbegyndes, skal styrmanden sikre sig, at alle i båden er klar over, hvad der skal foregå. Repetér om nødvendigt de relevante kommandoer, inden tillægningen påbegyndes, hvis du har nye eller uerfarne roere med i båden. Tillægning på strand Når man går ud og ind fra en kyststrækning/strand, bør man holde stævnen mod kysten således, at roret holdes mod åbent vand. Ved landgang på åben strand er roerne klar til at gå i vandet. Båden roes vinkelret på kysten ganske langsomt ind, idet dybden hele tiden pejles. Når der er ca. 1/2 meter vand udfor 1'er- og 2'er- pladsen, træder nr. 1 og nr. 2 samtidigt forsigtigt ud af båden hver til sin side og trækker om fornødent båden videre frem, indtil nr. 3 og nr. 4 på samme måde kan træde ud. Båden må ikke gå på grund. Årene tages ud af svirvlerne og lægges i båden. Mens én roer hele tiden bliver ude ved båden, tømmes båden for al bagage, hvorefter den løftes op på sædvanlig måde og bæres på land. Læg ikke årer, veste mv. i sandet, da sand ikke hører hjemme i robåde. Når stranden forlades, sættes båden forsigtigt ud, vendes, så den ligger parallelt med kysten, lastes med bagage, årer og roere, hvorpå båden vendes vinkelret på kysten, roret sættes på og styrmanden skubber båden ud, mens han entrer den. 1'er- og 2'er-roerne holder balancen. Sand og træbåde er ikke gode venner, da sandet kan slibe lakken af. Pas på med at trække båden igennem sandet. Båden tages op Hvis båden tages op af vandet og lægges på fast grund, skal båden understøttes under begge skotter. Den må aldrig støtte på midten, da den så trækker skævt. Det er af samme grund, at bådvogne og bådhylder er indrettet med støtte under skotterne. Særligt om transport af både op og ned ad KRs rampe

15 Transport af robåde op og ned ad KRs rampe foregår altid på bådvogn. Hold altid fast i både robådens og bådvognens line under transporten. Sæt først roret på, når båden er i vandet, ligesom roret skal tages af, før båden kommer op af vandet og over på bådvognen. Vær ekstra forsigtig, når klubbens rampe er våd den kan blive enormt glat! Når du har lagt til ved KR og fået båden op på bådvognen, er det særligt vigtigt, at båden (specielt bagenden) placeres rigtigt på bådvognen, når den trækkes op. Tillægning ved kaj/ponton Båden styres ind i en vinkel på 30-45º med en hastighed afpasset til vind og strømforhold. Gå aldrig direkte ind til en kaj (heller ikke, når du lægger til ved KR). Det er vigtigt at have styrefart for at kunne manøvrere båden. Ved tillægning ved kaj skal du huske at lægge åren langs i den side, der vender ind mod bolværket/pontonen. Læg altid årerne ind i båden eller tag dem op på kajen/pontonen, når I forlader båden. Det er vigtigt at fortøje båden forsvarligt, og ved at kunne nogle få knob og stik, kan du klare mange situationer. Fanglinerne bindes modsat hinanden enten begge ind mod midten af båden eller begge væk fra midten af båden. Husk altid fender, hvis I skal lægge til. 4 Søvejsregler 4.1 Grundregler De internationale søvejsregler dikterer, hvordan trafikanterne på farvandene skal forholde sig til hinanden. De har ét eneste formål: At undgå kollisioner og andre farer til søs. Søvejsreglerne gælder for alle skibe og både lige fra de største fragtskibe, havnebusserne og til den mindste jolle, kajakker og robåde. De internationale søvejsregler fastsættes af International Maritime Organisation (IMO). Herudover kan nationale og lokale myndigheder (d.v.s. Søfartsstyrelsen og f.eks. By & Havn) fastsætte lokale bestemmelser, som dog skal ligge så tæt som muligt på de internationale bestemmelser. Som styrmand har du ansvaret for, at søvejsreglerne bliver overholdt, så båden ikke kolliderer med andre fartøjer, og mandskabet kommer til skade. Som styrmand skal du holde udkig. Du skal bruge øjne, ører og alle hjælpemidler til at holde dig orienteret om den omgivende trafik for at undgå sammenstød. Du skal også holde udkig, når du ikke selv sidder på styrmandssædet. Du skal altid holde en sikker fart og ikke ro hurtigere, end at du altid kan nå at reagere og undgå sammenstød. Hvad der er sikker fart afhænger bl.a. af: Trafiktætheden, herunder de andre fartøjers størrelse, fart og kurs. Farvandets/kanalens bredde. Vind og strømforhold. For at undgå sammenstød har du to muligheder: Sænke eller forøge farten. Ændre kurs (den, der kan gå af vejen, skal gå af vejen). Det er meget vigtigt at holde en klar kurs og undgå slingrekurs og pludselige kursskift. Brug altid din sunde fornuft og anvend alle søvejsregler i overensstemmelse med godt sømandsskab.

16 Regel 2 - ansvarsreglen Søvejsreglerne, der er udgivet på foranledning af Søfartsstyrelsen, er at betragte som havets færdselsregler. Den vigtigste af disse er regel 2, også kaldet ansvarsreglen. Den lyder som følger: a. Intet i disse regler skal frigøre noget skib, dets reder, fører eller mandskab, for følgerne af nogen forsømmelse med at overholde disse regler eller for forsømmelse af nogen forsigtighedsregel, som almindeligt sømandsskab eller tilfældets særegne omstændigheder måtte tilsige. b. Ved fortolkningen og overholdelsen af disse regler skal der tages behørigt hensyn til alle farer ved sejladsen og for sammenstød samt til enhver særlig omstændighed - herunder de pågældende skibes begrænsede manøvremuligheder - der måtte gøre en afvigelse fra disse regler nødvendig for at undgå overhængende fare. Forklaring: Det er ikke muligt at lave regler, der tager højde for enhver tænkelig situation. Man kan altså ikke sige sig fri for ansvar under henvisning til, at: Sådan står der i reglerne! Det, man især skal lægge mærke til i regel 2, er udtrykket almindeligt sømandsskab. Det betyder, at man skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå enhver fare, også selvom der ikke er nogen bestemt regel at henvise til. I visse tilfælde kan det endda være nødvendigt at handle på tværs af reglerne for at afværge en overhængende fare. 4.2 Vigeregler Som hovedregel gælder: Den stærkere part viger for den svagere part. Den stærkere er defineret på den måde, at den part, der nemmest kan manøvrere, viger for den svagere/mindre manøvredygtige part. Stærkt forenklet kan vigereglerne opsummeres således: Generelt viger man for trafik fra styrbord. Som grundregel viger man ved at dreje mod styrbord. Den båd, der har vigepligt, skal klart og tydeligt markere, at båden har forstået sin vigepligt. Den båd, der ikke skal vige, skal holde hastighed og kurs. Den båd, der overhaler, går af vejen for den, der overhales. Hold kurs og fart, når du bliver overhalet. Lystsejlads viger for erhvervssejlads, d.v.s. robåde viger for fartøjer, der har søen som arbejdsplads (fragtskibe, havnebusserne, havnerundfartsbådene, fiskefartøjer, anlægs- og uddybningsfartøjer mm.). Robåde må ikke vanskeliggøre passage for et maskindrevet skib, der følger en f a s t trafikrute. Det gælder især for havnebusser, havnerundfarter og færger. Maskindrevne skibe skal vige for sejlskibe. I Københavns Havn skal den, der kommer fra en sidekanal (f.eks. Christianshavns Kanal), vige for fartøjer i havnens hovedløb. Robåde er ikke direkte nævnt i vigereglerne, men hovedprincippet er, at den stærkeste viger for den svageste, så derfor: Alle (både motordrevne- og sejlførende skibe samt surfere) skal vige for robåde men regn ikke med, at de gør det! Det er ligesom at cykle: Det er livsvigtigt at give tegn og vise, hvor du er på vej hen! Hvis du overhaler, trækker du ud og her er det vigtigt, at den cyklist, som overhales, holder kursen. På samme måde når du i robåden møder en stærkere modpart: Du kan holde på din ret, men i en robåd er du altid den svageste trafikant.

17 I Søfartsstyrelsens hæfte om Søvejsreglerne står der: Fartøjer under roning er ikke direkte omtalt i vigereglerne. Grunden hertil er nok, at begrebet tilfældets særegne omstændigheder for ofte vil spille ind, hvor en robåd møder et andet fartøj. Når vigereglernes hovedprincip om, at den stærkeste viger for den svagere anvendes på robåde, betyder det, at alle i overensstemmelse med godt sømandskab skal gå af vejen for robåde. Robåde bør dog i egen interesse så vidt muligt holde sig uden for sejlruter og løb, hvor andre fartøjer sejler. Når sejlskibe og robåde mødes på vandet, vil der omvendt være en række tilfælde, hvor man med rette kan sige, at forholdet ændres, så et sejlskib bliver den svagere part, f.eks. i vindstille eller i meget svag vind, hvor sejlskibets manøvremuligheder er meget dårligere end robådens. Eller i havne og smalle passager, hvor sejlbådens muligheder for at vige kan være meget begrænsede p.g.a. pladsen. Der er også fortsat en del mindre sejlbåde, som ikke har motor. Omvendt må en sejlbåd med motor forventes at anvende denne. Men grundlæggende er det vigtigt for føreren af et sejlskib at iagttage, at sejlskibet anses for den stærke part i forhold til fartøjer under roning, og således normalt har vigepligten. 4.3 Manøvresignaler Alle større skibe benytter manøvresignaler: En kort tone: Skibet drejer til styrbord. To korte toner: Skibet drejer til bagbord Tre korte toner: Skibets maskine går bak Fem korte toner: Jeg forstår ikke din hensigt En lang tone: Opmærksomhed fx i krumme løb, hvor et modgående skib måske ikke kan ses. Bemærk at det kan være vanskeligt at skelne mellem en kort tone og en lang tone, da man ikke har noget sammenligningsgrundlag. For robåde, som ikke benytter disse manøvresignaler, gælder det, at intentionen med en manøvre skal gøres så klar og tydelig som muligt. Hvis du som styrmand i en robåd finder det absolut nødvendigt at give signal, kan fløjten på en redningsvest anvendes Lyssignaler Alle større både skal fra solnedgang til solopgang føre lys. Robåde skal efter mørkets frembrud føre et permanent hvidt lys (lanterne), der er synligt hele vejen rundt. Robåde skal ikke føre røde og grønne sidelanterner. 4.4 Farvandsafmærkninger Der er tre typer af farvandsafmærkninger, som er vigtige for os: Sideafmærkninger, specialafmærkninger og kompasafmærkninger. Figurerne i toppen af disse afmærkningsbøjer er forskellige for nemmere at kunne skelnes under vanskelige lysforhold. Sideafmærkninger Bruges til at angive, hvor sejlrenden er, d.v.s. hvor der er dybt nok for større skibe. Hvis du ikke kender det farvand, du ror i, vil det også for en robåd være hensigtsmæssigt at følge afmærkningerne.

18 Sideafmærkningerne viser hhv. styrbords- og bagbordsside af sejlrenden i forhold til sejlretningen. I alle danske farvande er sejlretningen defineret som indadgående fra Nordsøen mod Østersøen og i fjorde og havne som indadgående, se illustrationen til højre. For Københavns Havn vil det sige, at sejlretningen går fra Kronløbet mod Slusen. Bemærk at 'sejlretningen' udelukkende er en konvention, der fastlægger afmærkningen af sejlrender m.v. 'Sejlretningen' har intet at gøre med i hvilken retning, I ror i en konkret situation. Styrbordsafmærkninger er grønne og kegleformede (trekantet profil) og angiver sejlrendens styrbords side. Hvis I ror i sejlrenden i samme retning som sejlretningen, vil I altså have styrbordsbøjerne til styrbord. Bagbordsafmærkninger er røde og cylindriske (firkantet profil) og angiver sejlrendens styrbords side. Hvis I ror i sejlrenden i samme retning som sejlretningen, vil I altså have bagbordsbøjerne til bagbord. Bøjer, der både er røde og grønne, indikerer, at sejlrenden deler sig. Der findes f.eks. en nord for Sluseholmen, hvor sejlrenden deler sig i henholdsvis Sluseløbet (ruten mod slusen) og Teglværksløbet (ruten mod Teglværkshavnen, Fordgraven og Nokia-broen ). Specialafmærkninger er altid gule og har i toppen form som et kryds. De benyttes til at angive specielle genstande eller områder, fx. lossepladser, gammelt træværk mv. Undertiden omkranser fire specialafmærkninger et sted, man ikke skal krydse ind over, f.eks. et anlægsområde eller anden form for forbudsområde. Kompasafmærkninger bruges til at afmærke lavvandede områder, grunde, rev eller andre hindringer. Man kan imidlertid ikke regne med, at alle lavvandede områder er afmærkede(!). I den udstrækning, der er udlagt kompasafmærkninger, vil disse være placeret i de respektive kompasretninger i forhold til det lavvandede område, altså en nordbøje i nordenden, en sydbøje i sydenden o.s.v. I mange tilfælde går det afmærkede området helt ind til land. En nordbøje, for eksempel, kan altså afmærke et lavvandet område fra nordbøjen og mod syd til en sydbøje eller mod syd til land. Hvis du ikke kender de lokale forhold og derfor ikke ved, om der er tilstrækkelig vanddybde, er det klogt at styre uden om det afmærkede område d.v.s. gå nord om en nordbøje, syd om en sydbøje o.s.v., men det er ikke et krav. For at kunne læse en kompasbøje er man altså nødt til at kende retningen mod verdenshjørnerne. Heldigvis er det nemt i Københavns havn, hvor Nordhavn er mod nord, og Sydhavn...godt gættet.

19 5 Roning i Københavns Havn og vort daglige rofarvand I dette afsnit gennemgås de særlige forhold, der gælder i de forskellige dele af vort daglige rofarvand. Denne gennemgang skal ses i sammenhæng med den teoretiske og praktiske undervisning. Der bliver meget ofte flyttet rundt på eller oprettet nye forbudsområder i forbindelse med diverse anlægsaktiviteter. Du kan orientere dig om de aktuelt gældende, særlige forhold i de såkaldte Efterretninger for søfarende, der findes på Søfartsstyrelsens website, Lokalområde nord Skovshoved til Taarbæk Særlige forhold Sten ud for Knud Rasmussen-statuen

20 5.1.2 Svanemøllebugten, Tuborg Havn, Hellerup Havn Særlige forhold Robådsbroen i Svanemøllehavnen

21 5.1.3 Nordhavn Københavns Nordhavn er blevet udvidet, bl.a. med en ny krydstogtkaj (Oceankajen). Det betyder, at vi skal en længere vej og vi længere ud, når vi skal nordpå. KR s bestyrelse har besluttet, at det kræver langtursstyrmandsret at ro rundt om Nordhavnsområdet. Den viste rute er den af Søfartsstyrelsen såkaldte anbefalede fritidssejlerrute. Men da dette område ligger uden for lokalstyrmandsområdet, gennemgås det ikke her. 5.2 Lokalområde øst Prøvestenen Særlige forhold: Prøvestenshavnen Urent vand og lavvandede områder ud for Prøvestenens nordvestlige hjørne Markeringer ud for H/F Prøvestenen Røret Sten og urent vand umiddelbart syd for Røret

22 5.2.2 Dragør Særlige forhold: Sten nord for Dragør 5.3 Københavns Havn En række områder i Københavns Havn har status af såkaldt ISPS-område (International Ship and Port Facility Security code) og og er som sådant forbudt område for fritidsfartøjer. Det er primært de områder, der benyttes til erhverv. Herudover er der nogle områder, hvor det vil være stærkt uhensigtsmæssigt for den øvrige færdsel, hvis vi ror dér med vore lange årer strittende langt ud til siderne. Vær opmærksom på, at der også kommer erhvervsfartøjer i andre dele af havnen, selv i Sydhavnen som ellers generelt er meget fredelig f.eks. til H.C. Ørstedsværket, MAN Diesel & Turbo i Frederiksholmsløbet m.v. Robåde skal så vidt muligt holde sig uden for sejlrenden, når erhvervsfartøjer er i nærheden. Havnerundfartsbådene og havnebusserne er for så vidt også erhvervssejlads, og de sejler desværre tit i de samme områder som os. Havnen er en byggeplads Der er mange steder i havnen byggepladser, og det betyder, at der mange steder skal udvises skærpet opmærksomhed. F.eks. bliver der lige nu (2017) bygget en stibro lige nord for Langebro, og der er nye afmærkninger i havnen.

23 5.3.1 Yderhavnen og Søndre Frihavn Du må ikke ro ud gennem Kronløbet, men skal altid bruge Lynetteløbet for at komme ud og ind af havnen. Langs Langeliniekajen er der etableret et forbudsområde fra Lystbådehavnen til Kronløbet. Området er markeret med gule bøjer 200 m fra kajen. Området er forbeholdt erhvervsfartøjer og er forbudt område for fritidsfartøjer. Det er tilladt at ro ind i Søndre Frihavns Østbassin under broerne ved Isbjørnen, men du skal ro samme vej ud igen altså tilbage gennem Pramrenden. Som bekendt er der generelt højrefærdsel på vandet. Undtagelsen er roning fra Kronløbet og sydpå til Nordre Toldbod. Her må robåde for indadgående gerne ro i bagbords side, d.v.s. langs Refshaleøen. Styrmanden skal på denne strækning være ekstra opmærksom på, at I ror i den forkerte side. Andre særlige forhold: Lynettehavnen Besejlingssignal på molen ud for Amerikakaj Bungyjump-kranen på Refshaleøen Vandflyveren til Aarhus Inderhavnen Vi må i almindelighed ikke ro gennem Flådens Leje (det militære område ud for Holmen), hvor der er udlagt en flydespærring i områdets sydlige ende på grund af søværnets dykkerskole. Dog må vi gerne ro gennem Flådens Leje, når flydespærringen ikke er lagt ud. Nyhavn betragtes som forbudt område, da der er mange havnerundsfartsbåde og meget smalt. Ligeledes betragtes Wilders Kanal som forbudt område. Vær opmærksom på, at visse kanaler er ensrettede, enten i kraft af egentlig regulering eller som kutyme: Kanalerne omkring Slotsholmen, fra Bryghusbroen til Højbro, er ensrettede fra syd mod nord. Desværre er det ikke alle, der overholder dette. Christianshavns Kanal er ensrettet fra nord mod syd. Dette gælder ikke for sejlbåde i den nordlige del af kanalen og for fiskerbådene i den sydlige del. Du skal derfor være forsigtig ved hjørnerne. Du skal ligeledes være opmærksom på udlejningsbådene, da de sjældent har særligt meget styr på, hvad de foretager sig.

24 Ved passage under Stormbroen skal du passe på havnerundfarter, der har vanskeligt ved at komme om hjørnet. Tillægning ved havnerundfartens landingspladser kan ske uden problemer, når det blå flag ikke er oppe. Andre særlige forhold: Agnete og Havmanden Broen over Takkelloftgraven (Orlogsvæftvej-Galionsvej) Urent vand i sydøstsiden af Laboratoriegraven Sydhavnen Der dannes ofte meget kraftige strømhvirvler ved stigbordene. Hold god afstand for ikke at blive fanget i disse hvirvler. Andre særlige forhold: Slusen og stigbordene Anlægsområde ud for Enghave Brygge og Teglholmen samt i Frederiksholmsløbet Lavvandet område i østsiden af Fordgraven Lavvandet område ved indsejlingen til kanalen langs Thad Jones Vej. Lavvandet område nord for Metropolis Anlægsområde ud for Teglholmen Lavvandet område nord og syd for Bryggebroen 5.4 Lokalområde syd Kalvebodløbet Særlige forhold: Sejlrender til Hvidovre Havn Stokke nord for Skrædderholmen

25 5.5 Brosignaler Gennem de sidste par år er der bygget et antal nye broer i København og der kommer stadig flere til. I modsætning til de gamle broer, Langebro og Knippelsbro, er flere af de nye broer meget smalle, og det er derfor i stigende grad blevet vigtigt at kende signalerne, der regulerer trafikken i forbindelse med åbning af broerne. Signalerne på broerne består af et antal røde lamper, som, når de er tændt, enten blinker eller lyser med et fast lys. Når brosignalerne er tændt, regulerer de trafikken gennem sejlrenden under broen. Brosignalerne gælder således ikke trafik gennem broernes sidefag. Overordnet gælder, at: Blinkende lys: regulering træder snart i kraft. Fast lysende lys: regulering er i kraft. Slukkede lys: ingen regulering, almindelige søvejsregler gælder. Brosignalerne kan bestod af ét, to eller tre lys eller en kombination af to + tre lys. Betydningen af antallet af lys er som følger: 1 lys: Gennemsejling forbudt 2 lys: Gennemsejling fra nord mod syd tilladt, gennemsejling fra syd mod nord forbudt. 3 lys: Gennemsejling fra syd mod nord tilladt, gennemsejling fra nord mod syd forbudt. Endelig er der disse kombinationssignaler: faste lys: Gennemsejling tilladt i begge retninger på eget ansvar. 2 faste + 3 blinkende lys: Fartøjer nordfra kan passere, hvorefter fartøjer sydfra kan passere. 3 faste + 2 blinkende lys: Fartøjer sydfra kan passere, hvorefter fartøjer nordfra kan passere Andre besejlingssignaler Udover de ovennævnte brosignaler findes der to steder i havnen såkaldte besejlingssignaler, på bølgebryderen ud for Amerikakaj og på Redmolen. Disse besejlingssignaler består af tre røde, blinkende lamper lodret over hinanden. Vær opmærksom på, at sollys ofte kan give genskin i lamperne, så man tror, at de lyser med et fast lys. Men hvis signalerne er tændt, blinker de. Når besejlingssignalet på bølgebryderen ud for Amerikakaj er tændt, må fritidsfartøjer ikke passere mellembassinet. Du må altså ikke krydse over fra spidsen af Langelinie til spidsen af Marmormolen. Besejlingssignalet på Redmolen regulerer fritidssejladsen tværs over Kronløbet, mellem den nordligste gule specialafmærkningsbøje (mellem Langelinies nordende og Trekroner) og Søndre Frihavn. Men da vi som robåde skal ro gennem Pramrenden for at komme ind til og ud af Søndre Frihavn, er dette besejlingssignal ikke relevant for os.

26 6 Bilag 1: Oversigtskort

27