Hvad enhver roer bør vide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad enhver roer bør vide"

Transkript

1 Hvad enhver roer bør vide 1 af 13

2 Behandling af rosportsmateriel, manøvrering m.m. Denne vejledning for roere og styrmænd i Fredericia Roklub, som er skrevet af Danske Studenters Roklub DSR og derefter ændret efter forholdene i vores klub, er udarbejdet med det formål at bevare romateriellet i den bedst mulige stand, således at alle aktive medlemmer kan få den størst mulige glæde og udbytte af deres medlemskab. Indholdsfortegnelse Behandling af rosportsmateriel, manøvrering m.m...2 Indholdsfortegnelse Valg af båd Bådens bemanding Styrmandens hverv Klargøring af båd Båden sættes ud Kommandoer og manøvrer Kommandoens opbygning Der gås i båden Der gås fra anlægsstedet Roning og Skodning Komandoen Fald ind Båden standses Båden vendes Roning/Skodning med kvart åre Skift i båden Tillægninger Båden forlades Båden bliver ved anlægsplads Båden tages op Landgang på åben strand Båden lægges op Materiellets aflevering Roning i høj sø Hvis båden fyldes eller kæntrer Almindelige sikkerhedsregler Færdselsregler på søen af 13

3 1.Valg af båd Reglerne for hvilke både, der må benyttes til en tur, fastlægges af bestyrelsen og kan fremgå af opslag i bådhallen. Rochefen kan dog for hver enkelt tur træffe ændrede bestemmelser herom f.eks. i forbindelse med reservationer. Ved roning på tidspunkter hvor rochefen ikke er tilstede, er det styrmandens ansvar at tage hensyn til evt. reservations- og reparationsskiltning. 2. Bådens bemanding Ingen båd må gå ud, med mindre den er fuldt bemandet. Mindst én af mandskabet skal have styrmandsret. Det er forbudt at medtage passagerer. 3. Styrmandens hverv Roere med almindelig styrmandsret har ret til at føre en robåd indenfor Fredericia Roklub s daglige rofarvand. Dette strækker sig fra Treldenæs i nord, langs kysten til sommerhuset i syd. Styrmanden fører kommandoen og har ansvaret for hele turen, som regnes fra det øjeblik, båden tages fra sin plads i bådhallen, til den atter er sat på plads. Styrmanden kan, lige meget hvor han sidder i båden, om nødvendigt tage kommandoen. I både uden styrmandsplads fungerer den, der ror på 1-pladsen, som aktuel styrmand, uden at dette dog fratager den ansvarlige styrmand for ansvar. Den ansvarlige styrmand har pligt til at sikre sig, at mandskabet er i besiddelse af de i reglementet krævede rettigheder, såfremt der ikke er tale om instruktionsture. Styrmanden har det fulde ansvar for mandskab og materiel, hvilket omfatter: at reglementet og andre gældende bestemmelser overholdes at turen forløber på en forsvarlig og på en for roklubben og rosporten værdig måde at båden ikke kommer længere fra land, end at mandskabet kan bjærge sig selv og båden i land at båden med tilbehør behandles korrekt og med omhu at båden efter turen tømmes fuldstændigt for vand og rengøres efter gældende regler at skader og mangler på materiellet forsøges repareret eller, hvis det ikke kan lade sig gøre, indføres i reparationsprotokollen. at bådens tilbehør bevares i uskadt stand og efter turen anbringes på deres rette plads. Såfremt nogen af turens deltagere skulle undlade at følge styrmandens påbud, skal denne indberette det til bestyrelsen. Skulle nogen af roerne mene, at styrmandens påbud er uretfærdigt eller urigtigt, må de ikke undlade at følge dette, men kan efter turen klage til bestyrelsen. Styrmanden skal altid, så vidt muligt, rette sig efter et ønske fra blot én af roerne om at søge havn, gå tættere på kysten eller lignende, således at ingen roere føler sig utrygge. Selvom det ikke er pligtigt, skal styrmanden respektere ethvert ønske fra roerne om at medbringe redningsveste. Fremsættes et sådant ønske, skal redningsveste medbringes til hele mandskabet. Det er styrmandens pligt at sikre sig, at alle roere er bekendt med anvendelsen af klubbens redningsveste. 3 af 13

4 4. Klargøring af båd Før turen kontrolleres det, at årerne er i orden, og årelæderet på træårer skal smøres ganske ubetydeligt. Årerne bæres enkeltvis ud til pontonen, hvor de lægges for enden med årebladet ud over kanten. Under ud- og indbæring skal åren bæres med bladet fremad for at undgå at beskadige bladet ved stød eller lignende. Båden tages fra sin plads, og styrmanden sørger for, at ror, stander, bådshage, øsekar og eventuelt flag og redningsveste bliver anbragt i båden. Styrmanden kontrollerer, om rorlinen og fanglinen er i forsvarlig stand, og sætter bundpropperne i. Roerne efterser, om sæder, spændholter og bundbrædder er i orden. Til en båd må der under ingen omstændigheder benyttes andet inventar - herunder årer - end det til båden hørende. Mangler noget af en båds inventar, og kan det ikke skaffes til veje, må båden ikke benyttes. Findes en båd i snavset eller uordentlig stand, med manglende inventar eller med vand i, skal dette straks rapporteres i roprotokollen. Såfremt båden findes med eller der opstår en væsentlig skade, skal styrmanden rapportere det i reparationsprotokollen, og båden markeres med et reparationsskilt. Er der ikke forud for turen afgivet sådan rapport, hæfter styrmanden for bådens mangelfulde tilstand. Overtages en båd med tilbehør, inden den er sat på plads, af et nyt hold, hæfter styrmanden for dette hold for bådens stand. Inden turens begyndelse sikrer styrmanden, at mandskabet er skrevet ind i roprotokollen, samt at afgangstidspunkt og turens bestemmelsessted er anført. 5. Båden sættes ud Båden køres på bådevognen til slæbestedet og så langt ud i vandet som muligt. Styrmanden løfter båden i stævnen og sætter den i vandet. Kølen må ikke berøre vognens gjorde under udsætningen. Styrmanden placerer ror, stander og evt. flag. Roerne anbringer årerne. Normalt er det ikke nødvendigt at fortøje båden. Det er tidskrævende og er kun nødvendigt, hvis ikke styrmanden eller en af roerne hele tiden har mulighed for at være ved båden og holde den ind til broen, indtil den er klargjort. Brug ikke unødig tid ved broen, hvis andre venter! 6.1 Kommandoens opbygning En kommando-række er opdelt i tre dele: 1) Hvem kommandoen henvender sig til 2) Hvad kommandoen går ud på 3) Iværksættelse af kommandoen For eksempel: Bagbord... til roning klar... ro væk" 6. Kommandoer og manøvrer Siges der intet under punkt 1, er det underforstået, at kommandoen gælder alle roerne. Alle kommandoer skal afgives klart, tydeligt og roligt, således at styrmanden sikrer sig, at alle roerne er parate til at udføre den givne kommando. For hurtig og sjusket kommandogivning medfører forvirring og mindsker styrmandens muligheder for at styre båden. 4 af 13

5 6.2 Der gås i båden Når årerne er anbragt i svirvlerne, stiller roerne sig ved kanten af pontonen ud for deres pladser med front mod styrmanden, der holder båden ind til pontonen. Styrmanden kommanderer nu : "Ét og to klar til at gå om bord" Roerne sætter forsigtigt foden nærmest båden på trædepladen, midterlangremmen eller bundbrættet. Samtidigt fattes med en hånd i hver side af båden for at holde balancen; kroppens vægt holdes på broen. På kommandoen: "(Ét og to) om bord" sættes den anden fod ned i båden, samtidig med at roerne sætter sig på sædet. Fødderne anbringes i spændholtet. Er der flere roere, kommanderes de derefter om bord på samme måde to og to. Styrmanden overvåger, at alt er i orden, og går selv om bord. 6.3 Der gås fra anlægsstedet Ligger båden så den kan komme fri ved enten at gå for eller agter, kommanderes: "Vi går agter/for" Styrmanden og de roere, der sidder nærmest anlægsstedet, trækker derefter båden ud langs anlægsstedet med hænder eller bådshage. Den sidste, der rører anlægsstedet, sætter fra, således at båden kommer helt fri. Hvis båden ikke på den måde kan komme ud, kommanderes: "Sæt fra" Man sætter fra med bådshage og årer, idet åreskafterne, der vender mod anlægsstedet, benyttes til at skubbe fra med. Årebladet må aldrig bruges til at skubbe fra med. Styrmanden hjælper selv med at sætte agterenden fri med bådshagen. 6.4 Roning og Skodning Roning starter med kommandoen: Til roning klar Roerne kører frem i fremstrækket og vender årebladet lodret. Derefter kommanderes: "Ro (væk)" Roningen påbegyndes og fortsættes, indtil den afbrydes af en anden kommando. Tilsvarende kommanderes der til skodning med følgende kommandoer: "Til skodning klar... skod (væk)" 5 af 13

6 En manøvre (roning, skodning eller lignende) ophører ved kommandoen: "Det er vel (evt. vel roet, velskoddet,... )" Denne kommando bør falde i det øjeblik, åren forlader vandet. Åren bringes i en stilling vinkelret ud for båden med årebladet over vandet i skivet (vandret) stilling. Det er vel stillingen er ikke en hvilestilling. Ønsker styrmanden at tildele roerne et hvil, kommanderes: "Åren på vandet" Årebladet lægges ned på vandet, og roeren kan nu gøre sig det bekvemt, indtil styrmanden afbryder hvilet med Det er vel -kommandoen. 6.5 Komandoen Fald ind Kommandoen Fald ind bruges i situationer, hvor båden er i fart, og en eller flere roer efter en det er vel skal til at ro med i samme rytme, som øvrige. Dette er f.eks. tilfældet, når både vendes ved at den ene side af både roer, mens den anden ikke roer og afventer kommando. Når båden er ved at være vent kommanderes til roerne, der ikke roer, først: Klar til at falde ind efterfulgt af kommandoen: Fald ind Roerne, der falder ind, roer med i samme rytme, som de roer, der allerede roede. 6.6 Båden standses Skal båden standses kommanderes: "Det er vel... Sæt i" Roerne sænker bladet i vandet i skivet tilstand, således at bladet kommer cirka 10 cm. under vandoverfladen, og arme og ben strækkes for at kunne modstå trykket. Kommandoen Sæt i tager farten af båden. Skal båden standses helt kommanderes derefter: "Sæt hårdt i" Roerne drejer årebladet til lodret stilling med hulheden i bevægelsesretningen. Hvis båden bevæger sig fremad, sættes hårdt i med årebladet vendt som i skoddetaget, og hvis båden bevæger sig baglæns, sættes hårdt i med årebladet som i rotaget. Arme og ben beholdes helt strakte under hele bevægelsen for at modstå det ofte voldsomme tryk. Er ordren Sæt hårdt i givet, fordi der er fare for at tørne mod et bolværk, andre både eller lignende, kommanderes nu: "Skod (væk) eller Ro (væk)" alt efter bådens bevægelsesretning. Skodde/Ro-taget foretages straks uden at løfte bladet ud af vandet, da åren jo står, som den skal. Disse kommandoer afblæses med Det er vel 6 af 13

7 6.7 Båden vendes Der kan vendes på flere måder: 1) Styrmanden kan lade roerne i den ene side ro/skodde, mens roerne i den anden side sidder i Det er vel -stilling eller sætter i. 2) Er båden i fart, kan styrmanden lade roerne i den ene side sætte i og senere hårdt i, evt. mens den anden side fortsætter roningen/skodningen. 3) De to sider kan ro og skodde i modsat takt, dette sker efter kommandoen: "Bagbord til skodning klar - styrbord skal ro i modsat takt" Efter denne kommando gør roerne i bagbords side klar til skodning. Roerne i styrbords side følger med tilbage på skinnerne og holder årene på samme måde som de andre, dog i skivet stilling. Derefter kommanderes: "Skod (væk)" Skoddetaget fuldføres af roerne i bagbords side samtidigt med, at roerne i styrbords side kører med frem på skinnerne. Når skoddetaget er fuldført, er roerne i styrbords side klar til roning og gennemfører deres rotag, mens roerne i bagbords side kører med tilbage på skinnerne til skodning klar. Hvis båden skal vendes styrbord over, startes med skodning i styrbord, og bagbord følger med rotaget. Ro- og skoddetagene må aldrig foretages samtidigt. Skodningen og roningen i modsat takt fortsætter, indtil styrmanden kommanderer: "Det er vel" 6.8 Roning/Skodning med kvart åre Hvis en passage er så smal, at der ikke er plads til årerne, kommanderes: "Kvart åren" Roerne trækker derpå åren indenbords således, at den udenbords åre bliver noget kortere; hænderne flyttes tilsvarende, således at roerne har en hånd på hver side af årelæderet. Roningen fortsættes. Hvis båden ikke er i bevægelse før en smal passage kommanderes: "Til roning med kvart åre klar Ro (væk) "(Til skodning med kvart åre klar skod (væk) Roning/skodning med kvart åre afbrydes med kommandoen Det er vel. Når åren atter skal ud i fuld længde, kommanderes: "Åren ud" 6.9 Skift i båden Skal roerne skifte plads i båden, gøres det i reglen på den måde, at styrmanden går frem i båden, mens roerne holder åreskaftet bag ryggen med årebladene på vandet for at holde balancen, og stiller sig bag 1 erns plads, når styrmanden er på plads, går mandskabet tilbage i båden. Styrmanden overtager 1 erns plads, 1 ern sætter sig på tagårens plads og tagåren sætter sig på styrmandspladsen. Du vil sikker komme ud for, at skiftet kan foregå omvendt i andre klubber, 1 ern kommer op som styrmand, mens den, der sidder på styrmandspladsen, overtager tagåren og de andre roere hver især flytter én plads frem i båden. In- og halvout-riggede både er forholdsvis stabile fartøjer. Man kan bevæge sig rundt i båden, når det blot gøres med forsigtighed. 7 af 13

8 Den sikreste måde at skifte på er, at styrmanden kommanderer: "Åren på vandet" Derefter skifter roerne plads ved at skræve over åreskafterne. Der må kun trædes på de dertil egnede steder i båden. Når en roer forlader sin åre, sørger den nærmest siddende for, at den stadig holdes på vandet. Hvis vandet er stille, kan der skiftes nemmere og hurtigere ved, at styrmanden kommanderer: "Åren langs" Roerne fører da åreskaftet forbi kroppen, som lænes tilbage. Dermed kommer åren til at ligge langs båden med årebladet mod styrmandspladsen (agter). Når åren ligger på denne måde, mister båden en del stabilitet, hvorfor roerne skal holde kroppens tyngdepunkt så lavt som muligt, når de bevæger sig i båden. Skifter man med årerne langs, skal roerne, så snart de er på deres nye plads, lægge årerne vinkelret på båden igen. Alle i båden, bortset fra den, der aktuelt bevæger sig til en anden plads, hjælper til med at holde balancen i forbindelse med skift i båden Tillægninger Ved tillægninger er det oftest mest hensigtsmæssigt, at båden ikke har alt for meget fart på. Dette opnås ved kommandoen: "Til småt roning klar.. Ro (væk) eller blot "Småt roning" Ved denne kommando ror roerne videre som før, dog nu med knap så meget tryk på årerne, når de føres igennem vandet. Når der igen skal trækkes normalt kommanderes: "Normalt træk" eller, hvis der kun har været roet småt i den ene side: "Lige træk" Ved tillægning ved broen, hvor denne ikke er højere end bådens svirvler, benyttes kommandoen: "Åren tværs" Åren trækkes da ind i båden, således at den ikke rammer genstande på broen. Hvis styrmanden har opdaget drivtømmer eller en anden forhindring, som åren måske vil kunne berøre, kommanderes: "Se til åren" Roerne afgør derefter selv, hvorvidt åren skal trækkes lidt ind, tværs eller evt. langs. Ved tillægning ved højt bolværk eller andre særlige anlægspladser kan man normalt bruge kommandoen: "Åren langs" Ved denne kommando lægges årerne ind langs båden med årebladet fremefter og løftet op af vandet. Denne kommando er specielt hensigtsmæssig i både, hvor svirvlerne har havelåger. 8 af 13

9 Årerne bringes ud igen med kommandoen: "Åren ud" Hvorefter roerne lægger åren på plads og går i Det er vel -stilling. Ved tillægning ved højt bolværk eller andre særlige anlægspladser, hvor pladsforholdene ikke tillader, at åren forbliver i svirvlerne, samt ved honnørafgivelse eller hilsen, kommanderes i god tid: "(Klar til at rejse åren..) Rejs åren" Åren rejses ved, at hver roer trækker sin åre ind i båden griber med den udvendige hånd på den anden side af årelæderet med et undergreb og løfter åren op i lodret stilling ved hjælp af begge hænder. Åreskaftet anbringes på bundbrættet så tæt på kølen som muligt. Derpå rettes årene ind og vendes, således at den hule side vender mod styrmanden (agter). Åren holdes med den indvendige hånd øverst i højde med skulderen og den anden hånd nederst ud for benene. Når årerne skal på plads igen, kommanderes: "Lad falde" Hver roer lægger forsigtigt åren ned på rælingen mellem svirvlen og styrmanden (agten for svirvlen), retter svirvlen ind og lægger roligt åren på plads. Forsøges åren lagt direkte ned i svirvlen, uden først at have hvilet på rælingen, kan den blive unødigt ridset. Når åren er på plads, sætter roerne sig i Det er vel -stillingen. Outriggede både er så smalle, at man ikke må rejse årer i disse. Ved honnørafgivelse og hilsen i sådanne både benyttes Det er vel -stillingen, og der ses lige ud Båden forlades Styrmanden er den første, der går i land. Mens styrmanden holder båden ind til anlægsstedet, kommanderes: "Ét og to klar til at gå fra borde" Disse rejser sig roligt, mens de støtter sig til bådens rælinger. Foden nærmest pontonen sættes på pontonen, idet kroppens vægt dog stadig holdes i båden. På kommandoen: "(Ét og to) Fra borde fører roerne vægten ind på broen og følger selv umiddelbart efter, uden at skubbe båden væk. Er der flere roere, kommanderes de fra båden på tilsvarende måde to og to. 7. Båden bliver ved anlægsplads Skal båden blive liggende i vandet, mens mandskabet er i land, skal årerne placeres forsvarligt, helst i båden, og båden skal fortøjes. Dette gøres ved, at fanglinerne bindes modsat hinanden - enten begge ind mod båden eller begge væk fra båden, og med så meget slæk, at dønninger kan afbødes. Roret bindes, så det vender væk fra bolværket, eller tages helt af. Eventuelle fendere fastgøres på en måde, så de ikke kan glide til siden eller op i båden. 8. Båden tages op Skal båden tages op, tages først årerne ud af svirvlerne og placeres et forsvarligt sted. Dernæst tømmes båden for bagage. Ror, stander og eventuelt flag tages af og lægges i båden. Er der meget vand i båden, må den lænses med øse eller svamp, før den tages op, da den ellers let bliver ødelagt af tyngden af vandet. 9 af 13

10 Er der bådevogne, vælges en vogn, der passer til bådens størrelse. Er der slæbested, køres vognen så langt ned ad dette som muligt. En af roerne tager fat i stævnen og løfter forsigtigt båden op på vognen, som derefter trækkes op på bådepladsen. Skal båden bæres i land, gøres det ved at styrmanden løfter i bådens stævn og trækker båden op. Så snart mandskabet kan få fat i sidelangremmene, hjælper de til ved at følge bådens bevægelse og flytte hænderne langs sidelangremmene, indtil de har fat så tæt på styrmandspladsen som muligt, idet bådens vægt er koncentreret der. Skal båden tages op på en flåde, ponton, bro eller lignende, må den først lægges i retning vinkelret udfra den kant, den skal tages op over. 9. Landgang på åben strand Ved landgang på åben strand trækker roerne - i tilfælde af høj sø tillige styrmanden - i god tid forud i bare ben. Båden ros vinkelret på kysten ganske langsomt ind, idet dybden hele tiden pejles. Når der i stille vejr - er ca. 1/2 meter vand udfor 1- og 2-pladsen, træder nr. 1 og nr. 2 samtidig forsigtigt ud af båden, hver til sin side, og trækker om fornødent båden videre frem, indtil nr. 3 og nr. 4 på samme måde kan træde ud. I tilfælde af sø må hele mandskabet, selv om det skulle blive vådt fra øverst til nederst, ud af båden i så god tid, at der ikke er spor af fare for, at den skal støde imod bunden. Mens én roer hele tiden bliver ude ved båden, bringes årerne på land, og båden tømmes for al bagage, hvorefter den løftes op på sædvanlig måde og bæres på land. Når stranden forlades, sættes båden forsigtigt ud, vendes, så den ligger parallelt med kysten, lastes med bagage, årer og roere, hvorpå styrmanden vender båden, til vinkelret på kysten, sætter roret på og skubber båden ud, mens han entre den. Der er landgangsmuligheder på strandene langs hele kysten langs hele bæltet, men udgå private områder. Når man går inden for bade-/svømmeområder, skal man holde udgik efter badegæster. Langdistancesvømmere ligger ofte langt ude og kan være svære at få øje på. 10. Båden lægges op På langture eller på grund af høj sø, havari, tåge eller lignende - kan det være nødvendigt at lægge båden op for en periode. Kan dette ikke ske i en anden roklub, må båden så vidt muligt anbringes på privat grund eller andet ikke almindeligt tilgængeligt sted. Kan båden ikke komme i hus, lægges den med bunden opad på to korte lægter, brædder eller lignende, der klodses op, så svirvlerne er fri af jorden. Alt løst inventar bindes sammen og lægges under båden eller tages med hjem. Afhængigt af forholdene kan båden fortøjes for og agter, så en eventuel indtrædende storm ikke kan blæse båden bort. Bundpropperne tages i forvaring, og årerne bringes så vidt muligt i hus. Når båden er lagt på land, ligger den for holdets ansvar og risiko, og holdet må gøre alt muligt for at sikre båden. Hvis den er lagt op af ekstraordinære grunde (havari, uvejr eller lignende), må holdet sørge for snarest at skaffe den hjem - eventuelt efter samråd med bestyrelsen. En udførlig redegørelse for oplægning og grunden hertil skal straks afgives til bestyrelsen eller andre i klubben, som kan anføre i roprotokollen, at båden ikke er i bådehallen pga. oplægning. Undladelse heraf medfører erstatningsansvar ved eventuel eftersøgning. 11. Materiellets aflevering Bundpropperne tages ud og lægges på deres pladser i båden ved siden af styrmandssædet. Styrmanden sørger for, at stander og flag mm. lægges på plads, og at turens længde og sluttidspunkt anføres i roprotokollen. Mandskabet renser og aftørrer båden og årerne i henhold til klubbens regler. Såfremt der på en tur opstår eller opdages nogen skade på båd, årer eller andet inventar, skal styrmanden straks efter turen afgive rapport til reparationsprotokollen med detaljeret angivelse af 10 af 13

11 omstændighederne, hvorunder samt hvorledes skaden skete. Er skaden af større betydning, skal styrmanden endvidere straks efter landgang søge materialforvalteren eller rochefen og afgive mundtlig eller skriftlig forklaring, så de kan sørge for, at båden eventuelt ikke benyttes. Skader på materiellet, der ikke skyldes slid, ælde eller anden uforsætlig hændelse, erstattes af den, der forvolder den. Havarier hæfter den for, som er årsag hertil. Såfremt det er sandsynligt, at en på turen opstået skade kan udvikle sig videre eller medføre anden skade, skal båden hurtigt søge land, hvor en midlertidig reparation kan foretages, hvis det er muligt. Ellers må båden lægges op. Når båden skal på plads i bådehallen, skal den stilles samme sted, som den blev taget. Skal båden løftes på plads, gøres det på den måde, at styrmanden sammen med halvdelen af mandskabet tager agterenden og de resterende tager stævnen. Styrmanden kommanderer "Fatte... Løft... Sæt" Der gribes under båden, og båden sættes forsigtigt på plads. 12. Roning i høj sø Der må ikke ros ud i så høj sø, at der kan være fare for båden eller mandskab. Skulle det blæse op undervejs, skal båden snarest søge land - om muligt havn. Under sådanne forhold må der være urokkelig ro og disciplin. I høj sø går båden bedst, når den ligger i en skrå retning op imod søen. Jo højere denne er, desto mindre vinkel med bølgerne bør båden lægges i - varierende imellem 10' og 45' - således at den så vidt muligt kan følge bølgebevægelsen uden at komme til at ride på bølgetoppene eller hugge i søen. I almindelighed kommer der 2 til 3 høje bølger lige efter hinanden. For at disse ikke skal slå for hårdt imod båden eller give for meget vand ind, lader man, lige inden de rammer, båden falde lidt af drejer den mere parallelt med bølgerne -ved hjælp af roret. Ved bådens drejning er det ligesom den viger tilbage for slaget, og dette derved mildnes, men båden må straks efter rettes op igen, f.eks. ved et par raske tag i læsiden. Når søen er så høj, at båden må gå omtrent parallelt med bølgerne, er det nødvendigt at lade den læ ræling ligge så lavt som muligt, men lige før bølgetoppen passeres, må båden rettes op med begge rælinger i samme højde, da der ellers tages vand ind om læ. Disse manøvrer udføres ved, at mandskabet lægger kroppen mere eller mindre over i læsiden. Styrmanden må stadig holde roerne ajour med, når der kommer en særlig høj bølge, og må i det hele taget stadig instruere mandskabet. Ved den beskrevne fremgangsmåde kan båden kun føres i de to retninger under en forholdsvis bestemt vinkel op imod bølgerne, og da målet vel er nogenlunde givet, vil det derfor i almindelighed blive nødvendigt at krydse sig frem. Det kan lade sig gøre at ro med søen, altså at få bølgerne ind bagfra, men båden styrer da meget dårligt, og en bordsø kan på et øjeblik dreje båden 1/4 omdrejning, hvis båden ikke ligger nøjagtig i retning vinkelret på bølgerne. Da roret desuden ofte kommer til at ligge over vandet netop i det kritiske øjeblik for styringen, må roerne stadig af sig selv af al kraft hjælpe styrmanden med at holde nøjagtig kurs. Hvis det bliver nødvendigt at vende båden, må det ske med stor forsigtighed, og styrmanden må vælge et øjeblik, hvor der er forholdsvis ro til at give kommandoen, hvorpå vendingen foretages så hurtigt som muligt, og idet styrmanden stadig varskor for de særligt høje søer, som han eventuelt tillige må lade båden falde af for. 11 af 13

12 13. Hvis båden fyldes eller kæntrer Hvis båden bordfyldes: Hvis båden kæntrer: 1. Bevar roen 1. Saml mandskabet, og bevar roen 2. Tag redningsveste på 2. Tag redningsveste på 3. Tøm båden for vand. Mandskab op i den, 3. Bind årene til fanglinerne når den kan bære 4. Vend båden 4. Hold båden op mod søen 5. Tøm båden for vand, mandskab op i den, når 5. Søg straks mod land den kan bære 6. Undersøg hvad der mangler af udstyr 6. Hold båden op mod søen 7. Underret myndighederne 7. Søg straks mod land 8. Undersøg hvad der mangler af udstyr 9. Underret myndighederne 14. Almindelige sikkerhedsregler (ovenstående er lånt fra DFfR's korttursstyrmandsmappe) På turen og ved landgang skal der vises al mulig forsigtighed, idet bl.a. vind og sø tages i betragtning. Båden må ikke føres ind på så lavt vand, at der er fare for, at den tager grunden, og navnlig må båden holdes borte fra steder, hvor der kan tænkes at være sten, pæle, el.lign. i nærheden af vandoverfladen. Styrmanden må stadig holde udkig efter drivende genstande. Der må ikke gås så tæt forbi nogen genstand, at der er fare for, at båd eller årer kan støde imod. I tilfælde af at der under turen opstår så stærk tåge, at orientering kan blive vanskelig, skal der straks søges land; dette må ikke slippes af syne, og der må gås meget langsomt og forsigtigt frem. Hvis der bliver høj sø, så der kan være fare for, at båden fyldes med vand, må der straks søges land om muligt nærmeste havn. 15. Færdselsregler på søen De internationale søvejsregler er søens færdselsregler. Søvejsreglerne omfatter alle typer fartøjer, herunder robåde. Det er derfor nødvendigt, at styrmanden har indgående kendskab til de vigtigste af disse. Søvejsreglerne indeholder bl.a. regler om vigepligt, dvs. regler om, hvilke typer af fartøjer, der skal gå af vejen for andre. Robåde er ikke direkte omtalt i søvejsreglernes vigeregler. Grunden hertil er, at begrebet "tilfældets særegne omstændigheder" for ofte spiller ind, hvor en robåd møder et andet fartøj. Vigereglernes hovedprincip er, at den stærke viger for den svagere. Anvendes dette princip på robåde, betyder det, at skibe for motor og sejlskibe skal gå af vejen for robåde med de modifikationer, som følger nedenfor: Vores robåde er så hurtige og manøvreringsdygtige i forhold til traditionelle robåde, at der kan opstå farlige situationer, fordi andre fartøjer undervurderer vores fart. Fredericia Roklub har derfor vedtaget at uddanne klubbens styrmænd med henblik på, at disse i god tid skal kunne forudse en mulig farlig situations opståen, således at en sådan søges afværget gennem manøvrering på et tidligt tidspunkt. Ved tilrettelæggelse af disse manøvre bør det sikres, at sejlskibe passeres på læsiden (den side, hvor storsejlet føres), således at sejlskibet frit kan dreje til luvart (løbe op i vinden). Det hører til godt sømandskab i god tid tydeligt at markere, hvilken kurs man vil holde, således at andre fartøjer kan manøvrere herefter. Såfremt situationen imidlertid opstår, hvor der er en nærliggende fare for kollision, må det haves for øje, at andre fartøjer, herunder sejlskibe, vil tilrettelægge deres manøvre med henblik på, at disse fartøjer skal vige, dvs., at disse fartøjer påregner, at robåden holder sig til oprindelige fart og kurs. Herudover kan der stadig forekomme situationer, hvor der er brug for vigeregler. En robåd, der overhaler en anden båd, der er i bevægelse, skal uanset hvilken type fartøj, der er tale om, gå af vejen. En robåd, der stævner mod en anden båd, skal holde til højre. Er to både på skærende kurs, så der er fare for kollision, skal den båd, der har den anden til sin højre side, vige. 12 af 13

13 Robåde skal i egen interesse holde sig uden for sejlruter og løb. Såfremt passering alligevel er nødvendig, skal det ske på en måde, så det er er til mindst gene for den øvrige trafik. Passage af et løb skal således ske vinkelret på løbet og må kun ske, hvis andre fartøjer ikke skal holde tilbage eller ændre kurs. I snævre farvande - som kanaler, havneløb og lignende - skal båden manøvreres i højre side. Ved gennemsejling under broer med flere gennemsejlingsåbninger skal båden tilsvarende passere åbningen til højre for midten i gennemsejlingsretningen. I denne forbindelse skal det indskærpes, at styrmanden holder sin robåd godt klar af et motordrevent skibs skruevand, ligesom det skal undgås at komme i vejen for et skib, der er ved at gå fra eller til kaj. En uventet manøvre med skruen kan ellers bringe ens båd i en farlig situation. 13 af 13

Hvad enhver roer bør vide

Hvad enhver roer bør vide Hvad enhver roer bør vide Danske Studenters Roklub, april 2005 1 Formål. Denne vejledning for roere og styrmænd i DSR er udarbejdet med det formål at præcisere forhold af sikkerhedsmæssig karakter i relation

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling.

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer

Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer Stiftet den 21. Marts 1904 Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer VRK tryk april 2013 Lidt om os selv... Vordingborg

Læs mere

Materiel Anders Bressendorff HR Styrmandskursus Materiel 2013 1

Materiel Anders Bressendorff HR Styrmandskursus Materiel 2013 1 Materiel 1 Styrmandens materielansvar Styrmanden har ansvaret for at kontrollere og godkende materiellet inden turens påbegyndelse at båden er i fuld sødygtig stand under hele turen Husk styrmanden har

Læs mere

HOLTE ROKLUB. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk. Roning i Inrigger

HOLTE ROKLUB. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk. Roning i Inrigger HOLTE ROKLUB Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk Roning i Inrigger Revideret april 2008 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 BÅDTYPER... 4 2.1 INRIGGER... 4 2.2 GIG...

Læs mere

Vejledning i kæntringsøvelse

Vejledning i kæntringsøvelse Vejledning i kæntringsøvelse Denne vejledning er lavet ud fra de erfaringer, jeg har fra Rungsted Roklub og de steder, jeg har været med til at gennemføre en kæntringsøvelse suppleret med den viden jeg

Læs mere

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse Tur/konkurrencekajak

Læs mere

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015. Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2. 8000 Århus C. Stiftet 1886

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015. Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2. 8000 Århus C. Stiftet 1886 ROREGLEMENT Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015 Aarhus Roklub Hjortholmsvej 2 8000 Århus C Stiftet 1886 Medlem af DFfR under DIF og FISA GENERELT 1 1. Medlemmerne er pligtige til at rette

Læs mere

Outriggerret. Outriggerkursets overordnede indhold:

Outriggerret. Outriggerkursets overordnede indhold: Outriggerret Forudsætninger: Aflagt 300 meter svømmeprøve indenfor de sidste 2 år Kan ro 2000 meter i ergometer på 10 minutter for herre og 11 minutter for damer. Omfang: Ved træning 1-2 gange/uge må det

Læs mere

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund.

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund. Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund. Kolding Dame- Roklub Gl. Strandvej 3, 6000 Kolding Reglement: 1 Sæson Sæsonen

Læs mere

www.nordborg-roklub.dk KANIN MANUAL

www.nordborg-roklub.dk KANIN MANUAL KANIN MANUAL Denne manual indeholder lidt om de forskellige ting, man skal vide som roer. Du kan læse om roklubben, bådene, ro kommandoer, sikkerhed, dagligt ro-farvand og hvad der ellers er godt at vide.

Læs mere

Reglement for Danske Studenters Roklub 2007

Reglement for Danske Studenters Roklub 2007 Reglement for Danske Studenters Roklub 2007 1. Generelt DSR er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og Dansk Kano og Kajak Forbund. Al færden i forbindelse med roning skal foregå på en for klubben,

Læs mere

ROREGLEMENT. Roklubben Furesø s daglige rofarvand er Furesø, Vejlesø, Farum Sø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

ROREGLEMENT. Roklubben Furesø s daglige rofarvand er Furesø, Vejlesø, Farum Sø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø. ROREGLEMENT Roklubben Furesø Medlem af Dansk Forening for Rosport Under Dansk Idræts Forbund Vedtaget af bestyrelsen den 24 november 2014, gældende fra vintersæsonens start i 2015 Afsnit A. Roning i dagligt

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3.

Sikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3. Sikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3. Kursus Sikkerhedsbestemmelser: 1.1 Alle aktive medlemmer skal orienteres

Læs mere

Roreglement for Herning Roklub

Roreglement for Herning Roklub 1. Generelt Herning Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR). Al færden i forbindelse med roning skal foregå på en for klubben og rosporten værdig måde. Nærværende reglement fastsætter, sammen

Læs mere

Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN

Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN Dette reglement er gældende for alle kajakbrugere, der måtte ønske at benytte Norrportens kajakker. Enhver der ønsker at ro kajak skal gøre

Læs mere

Korttursreglement. Sidst revideret 2010. Skelskør Roklub

Korttursreglement. Sidst revideret 2010. Skelskør Roklub Korttursreglement Sidst revideret 2010 Skelskør Roklub Korttursreglement 1. Formål m.v. 1. Nærværende reglement gælder for den daglige roning i Skelskør Roklub. 2. Det daglige rofarvand dækker Skælskør

Læs mere

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde Godkendt af bestyrelsen den 20. juni 2012 Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde Rovagten leder den daglige roning og træffer de nødvendige dispositioner med hensyn til benyttelse af materiellet,

Læs mere

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT.

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT. HVIDOVRE ROKLUB Medlem af DFfR under DIF Roreglement og Vinter roreglement Hvidovre Roklub Vedtaget på medlemsmøde den 16. september 2014. ROREGLEMENT. Reglementet for Hvidovre Roklubs roaktiviteter. Dette

Læs mere

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde Generelt KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde Korsør Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DFfR vedtagne regler

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB

ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB Indhold: Dagligt farvand og langture for Ishøj Roklub Opnåelse af rettigheder i Ishøj Roklub DFfR's langtursreglement Revideret september 2008 ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB

Læs mere

Roreglement for Hellerup Roklub

Roreglement for Hellerup Roklub gældende roning i inrigger og outrigger både. Rosæson 1 Rosæsonen, hvis nøjagtige længde fastlægges af bestyrelsen, går maximalt fra ultimo marts til og med oktober. Styrmandsvagten 2 Ved rosæsonens begyndelse

Læs mere

Aarhus Roklub ROREGLEMENT. Revideret af bestyrelsen sidste gang d Aarhus Roklub. Hjortholmsvej Århus C.

Aarhus Roklub ROREGLEMENT. Revideret af bestyrelsen sidste gang d Aarhus Roklub. Hjortholmsvej Århus C. Aarhus Roklub ROREGLEMENT Revideret af bestyrelsen sidste gang d. 07.04.2014 Aarhus Roklub Hjortholmsvej 2 8000 Århus C Stiftet 1886 Medlem af DFfR under DIF og FISA GENERELT 1 1. Medlemmerne er pligtige

Læs mere

Kajakuddannelse i Hellerup Roklub

Kajakuddannelse i Hellerup Roklub Kajakuddannelse i Hellerup Roklub Indhold 1. Kajakroer-status... 2 2. Aspirant - Roning... 2 3. Frigivelseskrav for aspiranter... 2 4. Kajakroere frigivet i anden kajakklub eller kursusudbyder... 2 5.

Læs mere

Reglementer for Nordborg Roklub

Reglementer for Nordborg Roklub Reglementer for Nordborg Roklub revideret august 2015 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 5 Side 6 Side 6 Side 6 Side 7 Side 7 Side 7 Side 8 Side 14 Roningen Materiellet Korttursstyrmandsret

Læs mere

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk Niveaubeskrivelse

Læs mere

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker Generelt Korsør Roklub er medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DKF vedtagne regler og

Læs mere

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT.

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT. HVIDOVRE ROKLUB Medlem af DFfR under DIF Roreglement og Vinter roreglement Hvidovre Roklub Medlemsmøde d. 6. November 1997 (rettes til Medlemsmøde 16. september 2014) ROREGLEMENT. Reglementet for Hvidovre

Læs mere

Du må ikke anvende romateriel, som du ikke er fortrolig med og har fået instruktion i.

Du må ikke anvende romateriel, som du ikke er fortrolig med og har fået instruktion i. Roreglement Dagligt rofarvand Dagligt rofarvand er Tissø. Roning skal foregå fra 100 til 300 m fra søbredden. Den enkeltes ansvar Du har som roer i et fartøj medansvar for sejladsen og sikkerheden. Du

Læs mere

Deltagerkvalifikationer

Deltagerkvalifikationer Deltagerkvalifikationer 1. stk. 1 Skanderborg Roklubs Reglement (Senest revideret af bestyrelsen 26. juni 2014) a) Kun medlemmer, der er i besiddelse af fornøden svømmefærdighed, har adgang til deltagelse

Læs mere

SØNDERBORG ROKLUB. WWW.SONDERBORG-ROKLUB.DK FOR

SØNDERBORG ROKLUB. WWW.SONDERBORG-ROKLUB.DK FOR SØNDERBORG ROKLUB. WWW.SONDERBORG-ROKLUB.DK HUSKE-SEDDEL FOR KANINER På de følgende sider kan du læse lidt om roning - og roklubben. Du kan opfriske kommandoerne, læse lidt om materiellet (hvad er det

Læs mere

Korttursstyrmandsmappen - Nyborg

Korttursstyrmandsmappen - Nyborg 2017 Korttursstyrmandsmappen - Nyborg Roklub Nyborg Roklub 01-01-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Styrmandens ansvar og forpligtigelser 2 40 min Styreteknik (med kommandoer) 3 Fortøjning 5 20 min Kommandoer 7

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

REGLEMENT FOR EGÅ ROSPORT

REGLEMENT FOR EGÅ ROSPORT REGLEMENT FOR EGÅ ROSPORT 1. Rodragt Klubbens officielle rodragt består af rød bluse og sorte shorts samt evt. sort træningsdragt. Bluse og træningsdragt bør være forsynet med klubbens stander og navn.

Læs mere

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år.

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år. Om EPP3 Niveauet Niveauet sigter på sikker roning på havet i vindstyrker på op til 5-8 m/s. [note 1]. Fokus er lagt på udvikling af roerens evne til at vurdere forholdene, håndtere problemer der opstår,

Læs mere

ROKLUBBEN STEVNS RO-REGLEMENT

ROKLUBBEN STEVNS RO-REGLEMENT Side 1 af 5 1. Klubbens Hjemsted og Farver. Klubbens hjemsted er Stevns, DK. Klubbens farver er Rød og Hvid. Klubpåklædningen afhænger af aktivitet og vejrlig. Samlet gælder at reglement for påklædningen

Læs mere

Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016

Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016 Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Enhver roer er klubbens repræsentant, hvad enten den pågældende opholder sig i eller udenfor klubben. Rovagt: Enhver

Læs mere

Nykøbing F. Roklub. Reglement Nykøbing F. Roklub

Nykøbing F. Roklub. Reglement Nykøbing F. Roklub Reglement Nykøbing F. Roklub 1. Hvem må ro Kun aktive medlemmer af klubben må benytte materiellet uden særlig tilladelse fra bestyrelsen. Roere fra andre klubber kan dog af bestyrelsen få tilladelse til

Læs mere

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse EPP 2 (tur/konkurrencekajak)

Læs mere

Revideret efter 1. ekstraord. gen. fors. 11. marts 2015. Reglement for HADSUND ROKLUB. Roning En livsstil.

Revideret efter 1. ekstraord. gen. fors. 11. marts 2015. Reglement for HADSUND ROKLUB. Roning En livsstil. Revideret efter 1. ekstraord. gen. fors. 11. marts 2015. Reglement for HADSUND ROKLUB Roning En livsstil. 1 Gældende reglement Klubreglement. 1. Medlemmerne er pligtige til at rette sig efter enhver bestemmelse

Læs mere

Gør dette. Eksperimenter med

Gør dette. Eksperimenter med Version 2010 Kom ned i kajakken. Du må gerne få hjælp. Hold balancen i kajakken uden at holde fast i noget. Se om du samtidig kan holde en bold eller pagaj. Ro fremad. At styre kajakken. At ro fremad i

Læs mere

Kajakreglement for Hellerup Roklub

Kajakreglement for Hellerup Roklub Kajakreglement for Hellerup Roklub Indhold 1. Adgang til kajakroning... 2 2. Kajakstatus... 2 3. Kajaksæsoner... 2 4. Dagligt kajakområde... 2 5. Sommer-ro-område... 2 Turkajak... 2 Havkajak... 2 6. Unge

Læs mere

Skelskør Roklub Kajak Reglement.

Skelskør Roklub Kajak Reglement. Skelskør Roklub Kajak Reglement. 1. Formål og gyldighed. 1Al kajakroning i Skelskør Roklubs regi følger de sikkerhedsbestemmelser, der er udarbejdet Dansk Kano og Kajak Forbund. 2Dette reglement, som er

Læs mere

Aarhus Studenter Roklub

Aarhus Studenter Roklub Aarhus Studenter Roklub Instruktionsmappe til Korttursstyrmandskursus Side2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. STYRMANDENS ANSVAR, PLIGTER OG RETTIGHEDER... 3 3. RIGTIG PÅKLÆDNING... 4 4. KOMMANDOER...

Læs mere

Kursusmateriale for. havne- og lokalstyrmænd. i Københavns Roklub

Kursusmateriale for. havne- og lokalstyrmænd. i Københavns Roklub Kursusmateriale for havne- og lokalstyrmænd i Københavns Roklub Senest revideret 20. marts 2014 af Tora Jorn Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 2 af 33 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT Roreglementet gælder for alle medlemmer og for alle bådtyper, undtagen kajakker. Kajakker har et særskilt reglement. Ved tilfælde af kæntring, og hvor båden efterlades, ring 114 og til en fra Nyborg Roklubs

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Reglement for Nakskov Roklub

Reglement for Nakskov Roklub Reglement for 1 Klubhuset Klubhuset er bygget af medlemmerne. Derfor har alle medlemmer pligt til at værne om det. Tobaksrygning er ikke tilladt i klubhuset. Værkstedet kan benyttes af alle aktive medlemmer.

Læs mere

Instruktør Kapitel 8.5

Instruktør Kapitel 8.5 Paddlefloatredning Denne redningsteknik er beregnet på at roeren selv skal kunne komme op i kajakken efter at være kæntret og have foretaget wet exit. Teknikken diskuteres ofte i litteraturen som sidste

Læs mere

Billeder fra sidste års roskole

Billeder fra sidste års roskole Billeder fra sidste års roskole NYBORG ROKLUB WWW.NYBORG-ROKLUB.DK VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER På de følgende sider kan du læse om roning og klubben. Du kan læse vores reglementer for roning, lære kommandoer

Læs mere

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB Side 1 af 9 Ro reglement for Kalundborg Roklub Opdateret af bestyrelsen 28. marts 2015 Indhold: 1. Generelt 2. Dagligt rofarvand 3. Sikkerhed 4. Benyttelse af klubbens udstyr

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Reglement for Danske Studenters Roklub 2012

Reglement for Danske Studenters Roklub 2012 Reglement for Danske Studenters Roklub 2012 1. Generelt DSR er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og Dansk Kano og Kajak Forbund. Al færden i forbindelse med roning skal foregå på en for klubben,

Læs mere

Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub

Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen. Kravene, der senere skal aflægges prøve i, bygger på EPP 2, men

Læs mere

EPP 1 (Havkajak) Havkajak Introduktion

EPP 1 (Havkajak) Havkajak Introduktion Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 1 (Havkajak) Havkajak Introduktion Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 På www.europaddlepass.dk findes de nyeste og opdaterede

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

Gersø Hage. Klintebjerg. Pumpehuset. Vigelsø. Starten 6 km til OR. Det lige stykke. Stige Ø. Odense Kajakklub. Færge Hans. Fynsværket Biscayen

Gersø Hage. Klintebjerg. Pumpehuset. Vigelsø. Starten 6 km til OR. Det lige stykke. Stige Ø. Odense Kajakklub. Færge Hans. Fynsværket Biscayen HÅNDBOG FOR KANINER 5. udg. marts 2010 Kanin [ka ni n] subst. -en, -er, -erne 1. en lille hare som har forholdsvis korte ører, og som gnaver gange i jorden; holdes som kæledyr og husdyr, mange racer, bl.a.

Læs mere

HÅNDBOG FOR INSTRUKTØRER

HÅNDBOG FOR INSTRUKTØRER HÅNDBOG FOR INSTRUKTØRER 1 Håndbog for Instruktører 4. udgave 2014 Aarhus Studenter Roklub, revideret Januar 2015. Indhold Indhold INDLEDNING... 3 INSTRUKTØR I ASR... 3 INDMELDELSE... 3 INSTRUKTION I ASR...

Læs mere

Velkommen til Ry Roklub! Med dette lille hæfte vil vi gerne byde nye medlemmer velkommen og fortælle lidt om mulighederne i Ry Roklub.

Velkommen til Ry Roklub! Med dette lille hæfte vil vi gerne byde nye medlemmer velkommen og fortælle lidt om mulighederne i Ry Roklub. Velkommen til Velkommen til Ry Roklub! Med dette lille hæfte vil vi gerne byde nye medlemmer velkommen og fortælle lidt om mulighederne i Ry Roklub. Hvad er Ry Roklub? Ry Roklub blev stiftet i 1948 og

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Roregl ement. 1.3 Dagligt rofarvand er Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Kanalen, Furesøen, Vejlesø og Sundet fra Rungsted til Svanemøllen/Kalkbrænderihavnen.

Roregl ement. 1.3 Dagligt rofarvand er Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Kanalen, Furesøen, Vejlesø og Sundet fra Rungsted til Svanemøllen/Kalkbrænderihavnen. Roregl ement 1. Daglig roning 1.1 Aktive medlemmer, som inden for de seneste 2 år har bevist at kunne svømme 300 m., kan deltage i klubbens daglige roning. For unge under 18 år efterprøves svømmefærdigheden

Læs mere

ROREGLEMENT. 22. juli 2015. Thorsminde Coastal Roklub. Skolegade 25, Thorsminde 6990 Ulfborg. Stiftet 2015. Medlem af DFfR under DIF og FISA.

ROREGLEMENT. 22. juli 2015. Thorsminde Coastal Roklub. Skolegade 25, Thorsminde 6990 Ulfborg. Stiftet 2015. Medlem af DFfR under DIF og FISA. ROREGLEMENT 22. juli 2015 Thorsminde Coastal Roklub Skolegade 25, Thorsminde 6990 Ulfborg Stiftet 2015 Medlem af DFfR under DIF og FISA Generelt 1. Den daglige roning foregår under ledelse af bestyrelsen.

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker Godkendt af bestyrelsen den 20. juni 2012 Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker Kajakreglement Dette reglement er gældende for de af Strib Ro- og Kajakklubs medlemmer, der måtte ønske

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: Maj 2013 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af fartøjer

Læs mere

TEORI for kajakroere på styrmandskursus.

TEORI for kajakroere på styrmandskursus. TEORI for kajakroere på styrmandskursus. Ansvar og reglement, roområde Styreteknik Materiel Knob Organisation-DKF Der skelnes ikke mellem tur og havkajak i undervisningen Roklubbens kajak roområde. Definitioner

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

REGLEMENT FOR ROSKILDE ROKLUB

REGLEMENT FOR ROSKILDE ROKLUB Afsnit 1 Roområde, rotidspunkter REGLEMENT FOR ROSKILDE ROKLUB 1: Dette reglement er gældende for medlemmer af Roskilde Roklub, og er udfærdiget med bemyndigelse i vedtægter for Roskilde Roklub 20. Reglementet

Læs mere

MATERIELLET. 3.1 Formål. 3.2 Indledning. At give kursisterne viden om korrekt håndtering af materiellet.

MATERIELLET. 3.1 Formål. 3.2 Indledning. At give kursisterne viden om korrekt håndtering af materiellet. 3.1 Formål MATERIELLET 3.2 Indledning At give kursisterne viden om korrekt håndtering af materiellet. Den vigtigste del af materiellet er naturligvis båden. Styrmanden har ansvaret for, at båden er i fuldt

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Myldretid. Skyggen BALANCE OG KONTROL BALANCE OG KONTROL

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Myldretid. Skyggen BALANCE OG KONTROL BALANCE OG KONTROL Nr.10005 Alder: 7-70 år - Tid: 10 min. Nr.10004 Alder: 5-90 år - Tid: 5 min. Skyggen Bogstav kegler, hvor man så kan øve stavning. Myldretid Gruppeaktivitet, selv om man skal passe Tabeltræning - så man

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

Hellerup Dameroklub Kaninhåndbog

Hellerup Dameroklub Kaninhåndbog Hellerup Dameroklub Kaninhåndbog Hellerup Dameroklub Strandparksvej 42 2900 Hellerup www.hdr.dk Opdateret december 2013 Kære kanin, Hjertelig velkommen til Hellerup Dameroklub. For at hjælpe dig godt i

Læs mere

Føreren gør holdt ca. ½ meter fra skiltet. Hunden sætter sig i udgangsstillingen (ved førerens venstre side). Dette kan

Føreren gør holdt ca. ½ meter fra skiltet. Hunden sætter sig i udgangsstillingen (ved førerens venstre side). Dette kan Rally Lydighed 1. Stop Når hunden har sat sig, kommanderes den til igen at følge med ved dennes venstre side indtil næste øvelse. Skævt-sidninger på under 45 trækker ikke fra. Hvis hunden selv rejser sig

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015 Praktisk sejlads udarbejdet af skoleudvalget 24. februar 2015 Indhold Sikkerhed 3 Forsikringsforhold............................. 3 Søvejsregler................................ 3 Kulde...................................

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Kære Kanin. Hellerup Roklub - Kaninhåndbog 2

Kære Kanin. Hellerup Roklub - Kaninhåndbog 2 Opdateret 9. april 2013 Kære Kanin Velkommen til Hellerup Roklub. Vores eget billede i Hellerup Roklub er, at vi står for god romotion på vandet, kombineret med naturoplevelser og rart socialt samvær.

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V)

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Simulatoren opførte sig realistisk, kom op på 25 grader/min drejehastighed ved anvendelse af 2 PODs med optimal

Læs mere

Kaninhåndbog for Lyngby Roklub

Kaninhåndbog for Lyngby Roklub Indholdsfortegnelse 1 Forord...2 2 Introforløb/Vinterroskole...3 2.1 Frigivet hvad så?... 3 3 Materiellet både og årer...3 3.1 Inrigger... 4 3.2 Outrigger... 5 3.3 Gigbåde... 6 3.4 Årer... 6 3.5 Udstyr...

Læs mere

HÅNDBOG FOR KANINER 2015

HÅNDBOG FOR KANINER 2015 HÅNDBOG FOR KANINER 2015 2 Indholdsfortegnelse Velkommen... 4 Om Aarhus Studenter Roklub... 5 Om roning... 5 Kaninbanken..6 Om det at være roer... 6 Kalender. 7 Frivillighed..8 Hvordan bliver du medlem...

Læs mere

Reglement for Aalborg Roklub

Reglement for Aalborg Roklub Forord Elektronisk afskrift af et udateret reglement. Afskrevet og omformateret d. 22. november 2001 af Tomas Kristensen. Revideret foråret 2006 vedr. område for daglig roning mod vest. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken

Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken EPP 1 (Tur/Kap) Tur- og Kapkajak Introduktion Målet med dette kursus er at introducere kursisterne til kano- og kajaksporten, og skabe gode oplevelser i sikre rammer. Der arbejdes med grundlæggende manøvrering

Læs mere

Din guide til paddle-surfing

Din guide til paddle-surfing Din guide til paddle-surfing Stand up-paddlesurfing er den nyeste trend og hurtigst voksende sport i surfverdenen. Man kan sejle på en å, i kanalerne i København eller bare mod solnedgangen og nyde roen

Læs mere

HOBRO ROKLUB. Klubbesøg 14. april 2015

HOBRO ROKLUB. Klubbesøg 14. april 2015 HOBRO ROKLUB Klubbesøg 14. april 2015 HVEM ER JEG? KAN MAN BLIVE FOR GAMMEL TIL AT RO? Hvad er jeres eget bud? I har rederansvaret = I definerer svaret på spørgsmålet DFfR s holdning = JA. Det kan man

Læs mere

Kære Kanin. Hellerup Roklub - Kaninhåndbog 2

Kære Kanin. Hellerup Roklub - Kaninhåndbog 2 Opdateret 30. marts 2015 Kære Kanin Velkommen til Hellerup Roklub. Vores eget billede i Hellerup Roklub er, at vi står for god romotion på vandet, kombineret med naturoplevelser og rart socialt samvær.

Læs mere