Kursusmateriale for. havne- og lokalstyrmænd. i Københavns Roklub

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kursusmateriale for. havne- og lokalstyrmænd. i Københavns Roklub"

Transkript

1 Kursusmateriale for havne- og lokalstyrmænd i Københavns Roklub Senest revideret 20. marts 2014 af Tora Jorn

2 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 2 af 33 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Den gode roer i KR Styrmandsretten Tildeling Ansvar Søvejsregler Grundregler Vigeregler Manøvresignaler Lyssignaler Farvandsafmærkninger Sikker roning Sikkerhed til søs Manøvrering Roning i åbent vand Vinterroning Dykkere i farvandet Bådhåndtering Roning i Københavns Havn Bilag Bilag: Kommandoer Bilag: Bådens opbygning Bilag: Tovværkslære Bilag: Løfteregler Bilag: Få mere information... 33

3 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 3 af 33 2 Den gode roer i KR Uanset hvilke ro-rettigheder man erhvervet sig, har man altid ansvar for at være en god KR roer, og det glade budskab må man gerne udbrede. En god roer passer på klubben, materiellet og medroerne. Da alt i KR er baseret på frivilligt arbejde, bør man hjælpe til, uanset om det er madlavning, vinterklargøring af både, instruktionsweekender, festarrangering eller hvad det kunne være. En tommelfingerregel er, at man ved hver 6 spisning bør hjælpe med at lave maden, og man mindst bør deltage i 2 bådklargøringer om vinteren. Opdager man noget, der ikke er optimalt eller decideret sikkerhedsmæssig risiko, som folk der f.eks. bruger redningsveste til hynder, bør man handle. Vi er en stor klub med en masse arrangementer, og en presset økonomi, så ting der bringer penge i KRs kasse, bør man støtte op om. 3 Styrmandsretten Alle roere, som får tildelt en styrmandsret, må lede en robåd med mandskab på spændende og forskelligartede roture. Men det er vigtigt at være klar over, at man med styrmandsretten også påtager sig ansvar og pligter. I dette kursusmateriale vil de dele af styrmandens ansvar og pligter, som er nødvendig viden for en havnestyrmand i Københavns Roklub blive gennemgået. I Københavns Roklub er styrmandsretten opdelt i fire kategorier: mini-havnestyrmand havnestyrmand lokalstyrmand langtursstyrmand. De hænger sammen med retten til at lede en robåd med mandskab i afgrænsede rofarvande: Københavns Havn, lokalfarvandet omkring Københavns Havn samt langtursfarvandet. I kapronings-øjemed kan der tildeles en særlig mini-styrmandsret til træningsture mellem Slusen og Langebro. Mini-havnestyrmand Mini-havnestyrmandsretten kan tildeles roere, som har et særligt robehov fx træning i forbindelse med SPP kaproning. Som mini-havnestyrmand må du lede en robåd på træningsture i farvandet mellem Slusen og Langebro inkl. Tømmergraven og Frederiksholmsløbet (500-meter-løbet). Mini-havnestyrmænd må ikke have roere med i båden, som har roet mindre end 100 km. Krav og kvalifikationer for at blive mini-havnestyrmand: du skal have roet mindst 100 km du skal have godt kendskab til mini-havnestyrmandsområdet tilfredsstillende og godkendt deltagelse på mini-havnestyrmandsteorikursus du skal i praksis have vist, at du kan lægge en robåd til. Centrale områder, du skal have kendskab til: styrmandens ansvar og pligter grundliggende søvejs- og vigeregler, tillægning rofarvandets beskaffenhed og afmærkninger bådhåndtering.

4 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 4 af 33 Kontaktperson og ansvarlig for tildeling af mini-havnestyrmandsretten (2012): Kenny Andersen Havnestyrmand Som havnestyrmand må du lede en robåd inden for Københavns Havn, dvs. roning mellem Slusen og Kronløbet. Væsentlige havneområder er: Trekroner, Frihavnen, Langelinie Lystbådehavn, Holmen, Frederiksholms og Christianshavns kanaler, Teglværkshavnen (Nokia) og Slusen. Krav og kvalifikationer for at blive havnestyrmand: Du har været medlem af KR i 1 år, og du skal som minimum have 200 ro-kilometer i Københavns Havn bag dig fordelt over en periode på mindst 3 måneder. Tilfredsstillende og godkendt deltagelse på havnestyrmandsteorikursus samt bestået teoriprøve. Du har været igennem mindst 2 praktiske prøver /instruktionsture med en instruktør i hele Københavns havn, hvor du har ageret styrmand, og hvor alle væsentlige dele af havnen er blevet gennemgået. Sørg for at bede instruktøren om tilbagemelding under og efter turen, så du har noget at arbejde med. Vigtigt at få indøvet tillægning til mole/anløbsbro i KR. De praktiske prøver skal gennemføres sammen med og godkendes af en af KR s roinstruktører. Kender kommandoerne og udviser god ro-adfærd. Centrale emner til de teoretisk og praktiske prøver: Styrmandsretten, herunder styrmandens ansvar og pligter Sikkerhed til søs Søvejsregler Manøvrering og bådhåndtering Københavns Havn, herunder rofarvandet og særlige afmærkninger. Tilfredsstillende ro adfærd Instruktører udpeges af KRs motionschef og er orienteret om forløbet vdr. instruktionsture. Nye medlemmer fra andre klubber med langtursstyrmandsrettighed skal læse havnestyrmandsmaterialet og ud på en tur i havnen med erfarne roer med henblik på at lære havnen at kende. Det er især kendskabet til de lavvandede områder, som er vigtige. Kontaktpersoner og ansvarlige for tildeling af havnestyrmandsretten: Tora Jorn, Vibeke Skousen, Aase Johansen og Ole Højstrøm. Lokalstyrmand Som lokalstyrmand må du lede en robåd på ture i Københavns Roklubs lokalfarvand. Vores lokale også kaldet det daglige rofarvand dækker hele Københavns Havn samt ture mod: Nord: Fra Lynetteløbet og op til Tårbæk v. Lyngby Dame Roklub Øst: Fra Lynetteløbet og sydpå ud til Dragør Roklub Syd: Gennem slusen og ud til Kalvebod Bro (motorvejsbroen mellem Sjælland og Amager) Væsentlige områder i lokalfarvandet, som du skal kende er: Svanemøllehavnen, området ved Hellerup Havn, Skovshoved Havn, området ud for Knud Rasmussen, Tårbæk v. Lyngby Dame Roklub, Margretheholms Havn, Prøvestenen, Amager Strandpark, Kastrup Gl. Lystbådehavn, området ved Dragør Roklub, Hvidovre Havn og området ud til Kalvebod Bro. Krav og kvalifikationer for at blive lokalstyrmand: du skal være tildelt havnestyrmandsretten

5 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 5 af 33 du skal som minimum have været medlem af KR i 12 måneder du skal have mindst 500 ro-kilometer bag dig, og heraf mindst 150 ro-kilometer i Københavns Roklubs lokalfarvand. du skal have gennemgået alle væsentlige dele af lokalfarvandet på praktiske roture sammen med langtursstyrmænd eller erfarne lokalstyrmænd, som efterfølgende skal sige god for, at du kender til områderne. du skal bestå en teoretisk lokalstyrmandsprøve, hvor der er særlig fokus på de dele af havnestyrmandsteorien, der har særlig relevans roning i åbent farvand, herunder sikkerhed, vejrforhold, søvejsregler, manøvrering mv. Der er ikke mere teoretisk undervisning i lokalstyrmandsret end dette materiale indeholder. Lokalstyrmandsretten er betingelse for deltagelse i DfFRs Langtursstyrmandskursus. Kontaktpersoner og ansvarlige for tildeling af lokalstyrmandsretten: Tora Jorn og Vibeke Skousen Langtursstyrmand Som langtursstyrmand må du lede en robåd i alle verdens farvande. Krav og kvalifikationer for at blive langtursstyrmand: du skal være tildelt lokalstyrmandsretten du skal have deltaget i flere langture og weekendture du skal som minimum have arrangeret en langtur du skal indstilles til at måtte deltage i DfFRs langtursstyrmandskursus af KR Langtursrochefen du skal have bestået et langtursstyrmandskursus afholdt efter DfFRs retningslinjer. Kontaktperson: Langtursrochef Ole Højstrøm. 3.1 Tildeling Mini-havnestyrmandsretten, havnestyrmandsretten og lokalstyrmandsretten kan tildeles de medlemmer af KR, som de respektive kontaktpersoner vurderer lever op til de nødvendige krav og kvalifikationer, herunder at de består både de praktiske og de teoretiske prøver. Det er KR s bestyrelse, som tildeler langtursstyrmandsretten efter indstilling fra Langtursrochefen. 3.2 Ansvar Styrmanden er over for KR s bestyrelse ansvarlig for, at roningen foregår i god ro og orden efter gældende roreglement og søfartslove. En styrmand på en robåd har retsligt det samme ansvar, som kaptajnen på en færge. Det påhviler bl.a. styrmanden før roturen at: afstemme mandskabets forventninger til turen sikre sig, at alle roerne er kvalificerede til at ro den aftalte tur. Nye roere skal som minimum have deltaget på et rokursus. skrive både ud, dvs. roturen altid bliver indført i roprotokollen før turen. Derved overtager styrmanden ansvaret for båd og mandskab være orienteret om aktuelle vejrforhold være fortrolig med søvejsregler og styreteknik bådene benyttes i den rækkefølge, der er angivet fx. kan kaproningsbåde være reserverede kende reglerne for farvandet (evt. medbringe søkort). der ikke medtages passager o. lign (gælder bla børn og hunde). En robåd er til roere.

6 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 6 af 33 der indenfor havneområdet altid medbringes: (1) svømmeveste, der passer til mandskabet, (2) øsekar, (3) stander, (4) to fendere og (5) bådshage. Ved aften/natteroning skal medbringes (6) lygte med hvidt lys, der er synligt 360 grader. der udenfor havneområdet yderligere medbringes: (7) orange redningsveste (erstatter svømmeveste), (8) langtursflag og (9) mobiltelefon medbringe redningsveste, hvis vandet er under 10 C. vand, solskærm og snacks kan betragtes som sikkerhedsudstyr. Det er ikke nemt at ro, hvis en roer bliver træt, går sukkerkold eller får solstik. Det påhviler bl.a. styrmanden under roturen at: være opmærksom på, hvor erfarne alle medroere er og lede turen ud fra den svageste roers formåen, dvs også afslutte turen tidligere, hvis det skulle blive nødvendigt. være i stand til at give de rigtige kommandoer på de rigtige tidspunkter sikre sig, at der ikke hersker tvivl om hvem, der er turens leder tage hensyn til havnens trafik både lyst og erhverv. være opmærksom på vind og vejr sørge for at stemningen i båden er god eller i hvert fald acceptabel. Dys den hektiske stemning ned, hvis det skulle være sådan. Råben og kritik i pressede situationer har faktisk aldrig en god virkning. Og sikkerheden bliver heller ikke bedre af det. Tag snakken efter turen. Det påhviler bl.a. styrmanden efter roturen at: båden rengøres (saltvand, olie og alger vaskes af) og sætte på rette plads i bådhallen båden skrives ind, dvs. roturen indskrives i roprotokollen. alle defekter og mangler skrives ind i skaderapport/ankeprotokollen. afrunde turen. Dette er vigtigt! Spørg dine medroere, hvad de har syntes om turen, og om der var situationer eller oplevelser, som de vil dele deres mening om, har de spørgsmål til teknik eller havneregler? Det er alfa og omega, at vi skilles efter en tur med en god fornemmelse, også selvom den har været hård. Ting der får lov at ulme vokser hurtigt ud af proportioner. I det hele taget sørg for at give ros, kritik, tips og tricks, hvis du synes, du har noget fornuftigt at byde på. Takt og tone i bådhallen De gode ro-oplevelser kommer også af velholdte både og materiel. Vi er alle med til at sikre, at det holdes i orden i bådhallen. Det er enkelt, for hver ting har sin plads, og man skal bare lægge tingene tilbage på plads efter endt rotur. Husk, at der kun er andre roere, som dig selv til at rydde op, hvis du ikke lige får lagt tingene ordentligt på plads efter dig. Hver-ting-sin-plads 4-årers både skal sættes på bredere bådvogne, der er tilegnet dem (GKR, Langebro, Marriott). Vognene er markeret med 2 striber grønt tape ved bådvognens baghjul. Aage har sin helt egen bådvogn. Har du været ude i en 2-årers, skal du altid løfte den op på en hylde, hvis der er ledige hylder. Følgende både skal hovedsageligt placeres på hylde: Ernst, Dumex, Hammergården, Djævleøen, Peberholm og Supermarco3, fordi de vejer mindst. Svømme og redningsvestene hænges op på bøjler efter brug. Fendere og øsekar placeres i de dertil indrettede kasser. Karklude hænges op til tørre. Standere, flag og lygter stilles i de særlige holdere.

7 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 7 af 33 4 Søvejsregler 4.1 Grundregler De internationale søvejsregler dikterer, hvordan trafikanterne på farvandene skal forholde sig til hinanden. De har et formål: At undgå sammenstød til søs. De gælder for alle skibe og både - lige fra den store coaster, HT-bussen og færgen og til den lille jolle, kajakken og robåden. Som styrmand har du ansvaret for, at søvejsreglerne bliver overholdt, så båden ikke støder sammen med andre fartøjer, og mandskabet kommer til skade. Som styrmand skal du holde udkig. Du skal bruge øjne, ører og alle hjælpemidler til at holde dig orienteret om den omgivende søtrafik for at undgå sammenstød. Du skal altid holde en sikker fart og ikke ro hurtigere end, at du altid kan nå at reagere og undgå sammenstød. Hvad der er sikker fart afhænger bl.a. af trafiktætheden, herunder de andre fartøjers størrelse, fart og kurs farvandets/ kanalens bredde vind og strømforhold For at undgå sammenstød har du to muligheder; sænke eller hæve farten ændre kurs (den, der kan gå af vejen, skal gå af vejen). Det er meget vigtigt at holde en klar kurs ud og undgå slingrekurs og pludselige kursskift. Brug altid din sunde fornuft og anvend alle søvejsregler i overensstemmelse med godt sømandsskab : Regel 2 - ansvarsreglen. Søvejsreglerne, der er udgivet på foranledning af Søfartsstyrelsen, er at betragte som havets færdselsregler. Den vigtigste af disse er regel 2, også kaldet ansvarsreglen. Den lyder som følger: a. Intet i disse regler skal frigøre noget skib, dets reder, fører eller mandskab, for følgerne af nogen forsømmelse med at overholde disse regler eller for forsømmelse af nogen forsigtighedsregel, som almindeligt sømandsskab eller tilfældets særegne omstændigheder måtte tilsige. b. Ved fortolkningen og overholdelsen af disse regler skal der tages behørigt hensyn til alle farer ved sejladsen og for sammenstød samt til enhver særlig omstændighed - herunder de pågældende skibes begrænsede manøvremuligheder - der måtte gøre en afvigelse fra disse regler nødvendig for at undgå overhængende fare. Forklaring: Det er ikke muligt at lave regler, der tager højde for enhver tænkelig situation. Man kan altså ikke sige sig fri for ansvar under henvisning til, at: Sådan står der i reglerne! Det man især skal lægge mærke til i regel 2, er udtrykket almindeligt sømandsskab. Det betyder, at man skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå enhver fare, også selvom der ikke er nogen bestemt regel at henvise til. I visse tilfælde kan det endda være nødvendigt at handle på tværs af reglerne for at afværge en overhængende fare. 4.2 Vigeregler Som hovedregel gælder: Den stærkere viger for den svagere Den stærkere er defineret på den måde, at den, der nemmest manøvrerer, viger for den svagere.

8 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 8 af 33 som grundregel viger man ved at dreje mod styrbord den båd, der har vigepligt, skal klart og tydeligt markere, at båden har forstået sin vigepligt den båd, der IKKE skal vige, skal klart og tydeligt holde hastighed og kurs. den båd, der overhaler, går af vejen for den, der overhales. Hold kurs og fart når du bliver overhalet lyst viger for erhverv, dvs. roere viger for fartøjer, der har søen som arbejdsplads (Fiskefartøjer, anlægs- og uddybningsfartøjer mm.) robåde må ikke vanskeliggøre passage for et maskindrevet skib, der følger en trafikrute. Det gælder især for havnebusser, havnerundfarter og færger maskindrevne skibe skal vige for sejlskibe. Robåde er ikke direkte nævnt i vigereglerne, men hovedprincippet er, at den stærkeste viger for den svageste så derfor: Alle (både motordrevne- og sejlførende skibe samt surfere) skal vige for robåde, men regn ikke med det! Det er ligesom at cykle: Det er livsvigtigt at give tegn og vise, hvor du er på vej hen! Hvis du overhaler, trækker du ud og her er det vigtigt at den cyklist, som overhales, holder kursen. På samme måde når du i robåden møder en stærkere: Du kan holde på din ret, men som roer er du altid den svageste trafikant. I Søfartsstyrelsens hæfte om Søvejsreglerne står der: Fartøjer under roning er ikke direkte omtalt i vigereglerne. Grunden hertil er nok, at begrebet tilfældets særegne omstændigheder for ofte vil spille ind, hvor en robåd møder et andet fartøj. Når vigereglernes hovedprincip om, at den stærkeste viger for den svagere anvendes på robåde, betyder det, at alle i overensstemmelse med godt sømandskab skal gå af vejen for robåde. Robåde bør dog i egen interesse så vidt muligt holde sig uden for sejlruter og løb, hvor andre skibe sejler. For når sejlskibe og robåde mødes på vandet, vil der omvendt være en række tilfælde, hvor man med rette kan sige, at forholdet ændres, så at sejlskibet bliver den svagere part. For eksempel i vindstille eller i meget svag vind, hvor sejlskibets manøvremuligheder er meget dårligere end robådens. Eller i havne og smalle passager, hvor sejlbådens muligheder for at vige kan være meget begrænsede pga. pladsen. Der er også fortsat en del mindre sejlbåde, som ikke har en motor. Omvendt må en sejlbåd med motor forventes at anvende denne, når forholdene for manøvrering i en havn er begrænset, eller der er tale om større. Men grundlæggende er det vigtigt for føreren af et sejlskib at iagttage, at sejlskibet anses for den stærke part i forhold til fartøjer under roning, og således normalt har vigepligten. I figurerne er vist, hvordan vigereglerne er til søs. Pilen betyder vindens retning. Bagbord viger for styrbord. Gælder sejlbåde. Luv viger for læ

9 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 9 af 33 Motor viger for sejl Indhentende skib viger altid Modgående viger til styrbord Vigepligt for skib om styrbord 4.3 Manøvresignaler Alle større skibe benytter manøvresignaler, som vist nedenfor: En kort tone: Skibet drejer til styrbord To korte toner: Skibet drejer til bagbord Tre korte toner: Skibets maskine går bak Fem korte toner: Jeg forstår ikke din hensigt En lang tone: Opmærksomhed fx i krumme løb, hvor et modgående skib ikke vil kunne ses. For robåde, som ikke benytter disse manøvresignaler, gælder det, at intentionen med en manøvre skal gøres så klar og tydelig som muligt Lyssignaler Alle større både skal fra solnedgang til solopgang føre lys. I hele KRs lokalfarvand skal robåde efter mørkets frembrud føre et permanent hvidt lys, der er synligt 360º, dvs hele vejen rundt. Bemærk: Når lysene på broerne (Langebro og Knippelsbro) er tændt (broklapperne er oppe), betyder det, at et skib skal til at passere. Mens lysene er tændt, må man ikke ro under broen. Dette gælder dog ikke sidefagene på Langebro. Der er ligeledes tilladt at ro gennem Bryggebroens sidefag, når broen er svinget til side, og et skib er ved at passere.

10 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 10 af Farvandsafmærkninger Der er tre typer af farvandsafmærkninger, som er vigtige for os: Sideafmærkninger, specialafmærkninger og kompasafmærkninger. Figurerne i toppen er forskellige for at kunne ses i mørke. Sideafmærkninger Bruges til at angive, hvor sejlrenden er. Dvs. hvor der er dybt nok for større skibe at passere. Hvis du ikke kender det farvand, du ror i, vil det også for en robåd være hensigtsmæssigt at følge afmærkningerne. Sideafmærkningerne viser hhv. styrbords- og bagbordsside af sejlrenden i forhold til sejlretningen. I alle danske farvande er sejlretningen defineret som Nord-/Syd-gående og i fjorde og havne som indadgående. For Københavns Havn vil dette sige, at sejlretningen går fra Kronløbet mod Slusen. Danmarkskort, der viser sejlretningen for indgående skibe ses herunder:

11 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 11 af 33 Styrbordsafmærkninger er grønne og kegleformede (trekantede) og skal altid holdes på styrbords side (når man bevæger sig med sejlretningen): Bagbordsafmærkninger er røde og cylindriske (firkantede) og skal altid holdes på bagbords side (når man bevæger sig med sejlretningen): Specialafmærkninger er altid gule og har form som et X. De benyttes til at angive specielle genstande eller områder, fx. Lossepladser, gammelt træværk mv. Ofte indkranser 4 special afmærkninger et sted, man ikke skal krydse ind over ved feks lavt vandsområde:

12 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 12 af 33 Kompasafmærkninger bruges til at afmærke grunde, rev eller andre hindringer og viser, på hvilken side et mærke skal passeres. Dvs. at man fx skal gå Nord om en Nordbøje: For at kunne læse en kompasbøje er man altså nødt til at kende placeringen af verdenshjørnerne. Heldigvis er det nemt i Københavns havn, hvor Nordhavn er mod nord, og Sydhavn...godt gættet.

13 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 13 af 33 5 Sikker roning 5.1 Sikkerhed til søs I kritiske situationer er det af afgørende betydning, at styrmanden er i stand til at give klare og tydelige kommandoer. Især i 4-årers både er det væsentligt, at styrmanden kan råbe alle op. Det er altid styrmandens ansvar, at båden manøvres korrekt. Med grundig forberedelse og ved at holde hovedet koldt, kan mange uheld heldigvis forebygges. Der er 3 primære sikkerhedsforanstaltninger, som styrmanden skal mestre og håndhæve: alle skal kunne svømme mindst 300 meter redningsveste skal altid være klar til brug (man må ikke sidde på dem og aldrig bruge dem som fendere), og alle skal kunne iføre sig en redningsvest i vandet. alle skal kunne svømme mellem to årer. Langt de fleste roulykker sker på endagsture i eget lokalfarvand. Derfor er det vigtigt, som styrmand altid at: have grundlæggende kendskab til det farvand, I ror i være bevidst om egen og medroernes fysiske og psykiske begrænsninger være i stand til at vurdere vind, strøm og bølger korrekt (hold dig i land i tilfælde af tæt tåge, tordenvejr og kraftig vindstyrke) vide at bådens udstyr er i orden (husk at medbringe pumpe hvis båden tager vand ind). Hvis uheldet er ude bevar roen og bring situationen under kontrol. Styrmanden har ansvaret og derfor også kommandoen. tag HURTIGST MULIGT redningsveste på. En person, der opholder sig i vand, er udsat for en meget stor afkøling. alarmering: Ring 112 og sig søulykke. Det har ofte været diskuteret, om man skal prøve at svømme i land eller blive ved båden i tilfælde af bordfyldning, kæntring eller kollision med et andet skib. De fleste fordele taler for at blive ved båden: fx er båd og mandskab mest synlige samlet end hver for sig. Desuden kan robåden bruges som redningsplanke, og hvis båden kan vendes, og bølgerne ikke er for høje, så kan den tømmes for vand, og I kan ro ind til land. Svømning mellem årerne Hvis båden ligger smadret og/eller synker, svømmes mellem årerne. Vælger du at svømme i land, er det meget vigtigt, at det gøres i samlet flok, og alle skal have redningsveste på. Svømningen bør ske med en åre under hver arm og med den svageste roer i midten. Svøm altid i retning af den kyst, I har størst chance for at nå. I tilfælde af bordfyldning Bevar roen Tag redningsveste på Tøm båden for vand (brug øsekar, pumpe, svamp eller luger) Alle skal op i båden igen, så snart den kan bære. Svageste først. Kravl op i båden to og to, en fra hver side. Styrmanden til sidst, mens de andre holder balancen med årerne Hold båden op mod søen Søg straks mod land Underret myndigheder, KR og pårørende.

14 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 14 af 33 I tilfælde af kæntring Få samling på alle roere, bevar roen Tag redningsveste på Bind årerne til fanglinerne Båden vendes: En person i hver ende (to personer i en 4-årers) og en person på midten På kommando træder roerne i hver ende kraftigt vande og løfter båden op, mens personen på midten lægger sig ind over båden og trækker den rundt. Tøm båden for vand (brug øsekar, pumpe, svamp eller luger) Alle skal op i båden igen, så snart den kan bære. Kravl op i båden to og to, en fra hver side. Styrmanden til sidst, mens de andre holder balancen med årerne Hold båden op mod søen Søg straks mod land Underret myndigheder, KR og pårørende. I tilfælde af kollision med undersøiske forhindringer Tag redningsveste på Kommander mandskabet i vandet Få båden fri Om bord i båden igen, og undersøg skaden Reparer skaden før turen fortsættes (hvis muligt). I tilfælde af kollision med andre skibe Spark væk fra skibet Undgå skibets skruer Bevar roen Find noget vraggods og brug det til at flyde med Søg sammen og afvent hjælp. Svømmeveste vs. redningsveste En svømmevest skal kunne holde en person flydende. En redningsvest skal kunne holde en person flydende og holde åndedrætsorganerne fri af vandet. Det er styrmandens ansvar, at svømme- og redningsveste er intakte, at de er store nok til alle roere i båden, at spænderne er i yderste position, at alle roere ved, hvordan man tager vestene på og at de ligger frit i båden. Vær opmærksom på, at fanglinerne aldrig fastgøres i båden, så de er nemt tilgængelige i tilfælde af kæntring. Uanset turens længde og formål. Kæntringsøvelse Det står enhver KR roer frit for at arrangere en kæntringsøvelse. Det smarteste er at ro ud og træne i lagunen ved Amager Strandpark. Turen kræver mindst en deltagende lokalstyrmand, som skal være ansvarlig for turen. Kæntringsøvelsen skal meldes i god tid til SOK, lokal politi, livredderne på Amager Strand, og de skal orienteres igen, når øvelsen er veloverstået. Der kan være folk på land, som tror det er et rigtigt uheld, og som melder ulykken til politiet. Det er trygt at have prøvet at svømme mellem årer, tage en redningsvest på i vand og vende en båd, til den dag, hvor det evt. måtte blive nødvendigt, og hvor situationen kan være mere kaotisk, vandet koldere og vinden kraftigere. Alternativt kan man hoppe i Tømmergraven en dag og prøve at tage en vest på i vandet. Det er sværere, end man lige tror pga. vestens opdrift.

15 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 15 af Manøvrering Det er styrmandens opgave, at manøvreringen af båden sker på en hensigtsmæssig måde. Det er vigtigt, at styrmanden kan bevare overblikket over bådens bevægelser, både når han/hun sidder på styrmandssædet og ved hvilken som helst åre. Årerne er det vigtigste manøvreredskab Kursændringer foretages ved at anvende årerne med mere eller mindre kraft i en side ad gangen (fx let roning). Kursskifte ved hjælp af årerne er hurtigere, nemmere og mere behageligt for roerne end brug af roret. Roret bruges til mindre kursændringer. Der bør kun styres, når årerne er ude af vandet, og roret bør ikke drejes mere end 45 grader, da styreeffekten ellers mistes. Hvis der er behov for større kursændringer tages årerne til hjælp. I høj bølgegang kan bådens agterende med ror blive løftet op af vandet således, at årerne er det eneste manøvreredskab, der virker. Alle styrmænd skal både kunne udføre og forklare kursændringer med såvel ror som åre (se kommandoer i bilag 1). Styring i bølger Ved styring i bølger er den generelle regel, at man skal bevare så meget vand under båden som muligt, dvs. at båden skal lægges skråt i bølgerne. Jo højere sø, desto mindre vinkel på bølgerne, så båden kan følge bølgebevægelsen uden hverken at ride på bølgetoppene eller falde ned mellem bølgerne (se figur). Man kan ofte med fordel lade båden falde af på bølgerne ved lige inden den rammer at bruge roret til at dreje båden mere parallelt med bølgerne. Når båden drejer, viger den af for slaget fra bølgen, og ved hurtigt at rette båden op i vinkel igen, får man mest vand under båd og årer. Ved skift i båden skal man altid styre op imod bølgerne. Tyngdepunktet skal holdes lavt.

16 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 16 af 33 Styring i bølger

17 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 17 af Roning i åbent vand Ved roning i farvandet uden for havnen gælder der selvfølgelig de samme regler, som ved roning i havnen. Derudover skal du være opmærksom på, at du kommer ud i åbent vand, hvor der skal tages større hensyn til vind og vejr. Ved roning i åbent vand langs kysten og ved krydsning af bugter o. lign. spiller vinden en væsentlig større rolle, end den gør i den relativt beskyttede havn. Før en lokaltur uden for havnen skal du derfor være klar over, hvor meget det blæser, og hvorfra vinden kommer. Det er en kendsgerning, at vinden er noget, du som styrmand skal være opmærksom på. Ved en vindstyrke på 7-8 m/s vil der være enkelte hvide skumtoppe på havet. Ved denne styrke og derover kan fortsat roning være forbundet med fare, og det vil derfor være klogt at gå i land eller blive på land, hvis du ikke er kommet af sted endnu. Men det er i høj grad en vurderingssag, hvor kraftig vinden må være for at det er forsvarligt at gå på vandet. I nedenstående tabel kan du se en beskrivelse af de forskellige vindstyrker: Beaufort Meter pr. sek. Knob (sm/t) Vindstyrke i ord angivelse Vindens virkninger På havet På land 0 0 0,2 < 1 Stille Vandoverfladen spejlblank Ingen ,3 1,5 1 3 Næsten Vimpler og løv rører Små krusninger stille sig svagt. 0,1 2 1,6 3,3 4 6 Svag vind Korte småbølger Vimpler løftes. Flag rører på sig. 0,2 3 3,4 5, Let vind Enkelte hvide Vimpler strækkes. skumtoppe Flag løftes. 0,6 4 5,5 7, Jævn vind Lange bølger, hyppige Flag strækkes. skumtoppe Grene bevæger sig. 1,0 5 8,0 Overalt hvide Tykke grene bevæger Frisk vind 10,7 skumtoppe sig. Støv fyger. 2,0 6 10,8 Blæsten hviner i Hård vind Store bølger, skumsprøjt 13,8 ledninger. 3,0 7 13,9 Bølgerne tårner sig op, Det er trættende at Stiv kuling 17,1 toppene brydes, gå mod vinden. 4,0 8 17,2 skumstriber og -sprøjt Besværligt at gå i det Hård kuling 20,7 overalt fri. 5,5 9 20,8 Stormende Høje bølger, toppene Vinden rusker i træer ,4 kuling brækker og huse. 7, ,5 Brådsøer. Havet næsten Storm 28,4 hvidt 9, ,5 Der opstår skader på Stærk storm Overalt frådende skum 32,6 huse og i naturen. 12,5 12 > 32,7 > 63 Orkan Luften fyldt med skum og sprøjt 14,0 Omtr. Bølgehøjde i meter på åbent hav Om det er ansvarligt at gå på vandet kommer også an på, hvad der er for en kyst, du ror ved. Er der en høj kystlinje langs ruten og vinden er en fralandsvind, kan du godt fortsætte, selvom det blæser en del. Dog skal du være opmærksom på (ved hjælp af søkortet), at der nu også er læ hele vejen. Modsat hvis det er pålandsvind, skal det ikke blæse ret meget, før du ikke kan gå ud.

18 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 18 af 33 Fralandsvind Ved fralandsvind bør du ro så tæt på kysten som bundforholdene tillader. Risikoen for at blive blæst på grund er lille, og du har kort ind til kysten, hvis du bliver nødt til at bjærge båd og besætning i land. Pålandsvind Ved pålandsvind kan du ro i en vis afstand fra kysten dog ikke længere end at du hurtigt kan bjærge jer i land. Risikoen for blive blæst på grund er større, men til gengæld kan du ved hjælp af vinden lettere få båden til land. Tordenvejr Som styrmand skal du være opmærksom på tordenvejr. Det er ikke så meget selve tordenen, men de meget kraftige tordenbyger, som trækker voldsomme og uberegnelige faldvinde med sig ned fra skyerne. Disse vinde er kraftige, kommer med stor hastighed og springer uberegneligt, når de rammer vandoverfladen. De første varsler vil som regel være, at vinden lægger sig helt, store skyer kommer hastigt nærmere, det tordner i det fjerne, regnen begynder og man kan se faldvinde ruske op i havets overflade. Da skal du straks søge land og om muligt gå i land. Tåge Man må ikke ro ud i tåget vejr - man skal altid kunne se kysten. I DFfR s langtursstyrmandsmateriale står der: Kommer man ud for kraftig tåge på vandet, gælder det om at finde sin position på søkortet og bruge kompasset til at finde land. Ved man præcis hvor man er, kan man godt ro videre tæt inde under land, hvis forholdene tillader det. Ved mindste tvivl, søg land straks. 5.4 Vinterroning Hvis du vil ro i vintersæsonen, skal du være opmærksom på KR's vinterreglement og følgende retningslinier: Rofarvandet er havnen. Vinterroning udenfor havnen er ikke tilladt.

19 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 19 af 33 Tag orange redningsveste med på alle ture. Svømmeveste er ikke nok. Årsagen er, at vestene kan vende en bevidstløs roer i vandet - Det kan en svømmevest ikke. Man kan hurtigt miste bevidstheden i det kolde vand. Ingen roning hvor der er is - heller ikke selvom det kun er et tyndt lag. Benyt kun både der er frigivet til vinterroning. De fleste af bådene vedligeholdes hen over vinteren, men der vil løbende blive holdt et antal både fri til vinterroning. Dette gælder særligt efter første bådklargøringsdag finder sted. Liste med både, der kan benyttes til vinterroning sættes op ved computeren i bådhallen. Tjek bådene særligt godt før afgang. Bundpropper, split til fodspark og andet grej har været afmonteret i forbindelse med klargøring. Det sker hver vinter, at både kommer af sted uden alt nødvendigt udstyr. Sikkerhed. Det farlige ved vinterroning er naturligvis, at det kolde vand bevirker, at man hurtigt mister bevidstheden, hvis man er så uheldig at falde i. Der er størst risiko for at falde i vandet ved skift. Derfor skal du kun deltage, hvis du er god til at skifte i båden, for vi skifter ofte (6-8 min) for at undgå at fryse på styrmandssædet. Vi ror kun helt tæt på land. Derfor er turen til Trekroner f.eks. ikke en vintertur - men det er rundt om Holmen og kanalerne. Det er klogt at ro med oppustelig redningsvest. Da KR ikke har ret mange af den slags, anbefales det at anskaffe sig sin egen. 5.5 Dykkere i farvandet Når der er dykkere i farvandet, skal skibe passere med særlig forsigtighed. På næste side ser du det internationalt anerkendte dykkerflag. Signalflag A (International standard) Der findes ikke faste regler for, hvor stor afstand skibe skal holde til dykkerskibet/flaget, idet det vil være individuelt fra skib til skib, hvor specielt skibets størrelse, fremdrift og fart har betydning. Søfartsstyrelsen anbefaler, at dykkere, der befinder sig tæt på overfladen, ikke fjerner sig længere end 30 meter fra signalflaget, og at forbipasserende fartøjer overholder en sikkerhedsafstand på mindst 50 meter til fartøjer og overfladebøjer med dykkerflag. Når dykkerne ikke har båd med, vil dykkerflaget ofte være placeret på stranden, suppleret med en eller flere store flag-bøjer i vandet og selvfølgelig en håndholdt overfladebøje hos hvert makkerpar. Vær opmærksom på, at der er en fast dykkerbane ud for Amager Strandpark. 5.6 Bådhåndtering Den grundlæggende opbygning af en inrigger fremgår af Bilag 2. Der kan forekomme variationer mellem forskellige bådtyper fx træ- og plastbåde, men den grundlæggende opbygning af bådene er ens. En robåd må kun løftes i sidelangremmen eller for og agter ved løft under kølen. Pas på ryggen, når båden løftes (se løfteregler, bilag 4). Det er en god ide at varme op, før I går ud.

20 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 20 af 33 Det er, når båden skal lægges til, at der sker flest skader på robåde. Det er derfor vigtigt, at styrmanden er ekstra forsigtig i den situation. Før tillægningen påbegyndes, skal styrmanden sikre sig, at alle i båden er klar over, hvad der skal foregå. Repetér om nødvendigt de relevante kommandoer, inden tillægningen påbegyndes, hvis du har nye eller uerfarne roere med i båden. Tillægning på strand Når man går ud og ind fra en kyststrækning/ strand, bør man holde stævnen mod kysten således, at roret holdes mod åbent vand. Ved landgang på åben strand er roerne klar til at gå i vandet. Båden roes vinkelret på kysten ganske langsomt ind, idet dybden hele tiden pejles. Når der er ca. 1/2 meter vand udfor 1er- og 2er-pladsen, træder nr. 1 og nr. 2 samtidig forsigtigt ud af båden - hver til sin side - og trækker om fornødent båden videre frem, indtil nr. 3 og nr. 4 på samme måde kan træde ud. Båden må ikke gå på grund. Årene tages ud af svirvlerne og lægges i båden. Mens én roer hele tiden bliver ude ved båden, tømmes båden for al bagage, hvorefter den løftes op på sædvanlig måde og bæres på land. Læg ikke årer, veste mv. i sandet, da sand hører ikke hjemme i robåde. Når stranden forlades, sættes båden forsigtigt ud, vendes, så den ligger parallelt med kysten, lastes med bagage, årer og roere, hvorpå båden vendes vinkelret på kysten, roret sættes på og styrmanden skubber båden ud, mens han entrer den. 1er og 2er roerne holder balancen. Sand og træbåde er ikke gode venner, da sandet kan slibe lakken af. Pas på med at trække båden igennem sandet. Båden tages op Hvis båden tages op af vandet og lægges på fast grund, skal båden understøttes under begge skotter. Den må aldrig støtte på midten, da den så trækker skævt. Det er af samme grund, at bådvogne og bådhylder er indrettet med støtte under skotterne. Særligt om transport af båd op og ned af KR s rampe Transport af robåde op og ned af KR s rampe foregår altid på bådvogn. Hold altid fast i både robådens og bådvognens line under transporten. Sæt først roret på, når båden er i vandet, ligesom roret skal tages af før båden kommer op af vandet og over på bådvognen. Vær ekstra forsigtig, når Tømmergravens rampe er våd. Når du har lagt til ved KR og fået båden op på bådvognen er det særlig vigtigt, at båden (specielt bagenden) placeres rigtigt på bådvognen, når den trækkes op. Tillægning ved kaj/ponton Båden styres ind i en vinkel på 30-45º med en hastighed afpasset til vind og strømforhold. Gå aldrig direkte ind til en kaj (heller ikke, når du lægger til ved KR). Det er vigtigt at have styrefart for at kunne manøvrere båden. Ved tillæg ved kaj skal du huske at lægge åren langs i den side, der vender ind mod bolværket. Læg altid årerne ind i båden (eller tag dem op på kajen/pontonen), når I forlader båden.

21 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 21 af 33 Tillægning ved kaj er illustreret på næste side. Det er vigtigt at fortøje båden forsvarligt og ved at kunne nogle få knob og stik, kan du klare mange situationer. Fanglinerne bindes modsat hinanden enten begge ind mod båden eller begge væk fra båden. Husk altid fender, hvis I skal lægge til. Tillægning ved kaj

22 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 22 af Roning i Københavns Havn København Havn er opdelt i en erhvervshavn (security area) og en havn for fritidsfartøjer. Du må ikke ro de steder, der er udlagt som erhvervshavn. Der kommer erhvervsfartøjer ind i Sydhavnen - fx kul til Ørstedsværket og skrot-skibe -, og roere skal så vidt muligt holde sige uden for sejlrenden. Turbådene og HT-busserne er erhvervssejlads, men sejler desværre tit samme steder som robåde. Ved roning i havnen er der generelt højrefærdsel. Undtagelsen er roning fra Toldkajen og ud til Kronløbet. Her må robåde for udadgående gerne ro i venstre side. Styrmanden skal på denne strækning være ekstra opmærksom på, at der ros i den forkerte side. Du må ikke ro i det militære område ud for Holmen, hvor der også er lavet en permanent afspærring på grund af dykkere. Nyhavn er også forbudt område, ligesom du ikke må ro langs Langeliniekajen, hvor der er etableret en spærring med gule bøjer 200 meter fra kajen og ud ad Kronløbet. Det er tilladt at ro ind i Østbassinet under broen ved Isbjørnen, men du skal ro samme vej ud igen - altså tilbage under broen. Du må ikke ro ud gennem Kronløbet, men skal altid bruge Lynetteløbet for at komme ud og ind af havnen. Være opmærksom på, at kanalerne er ensrettede: Frederiksholms Kanal er ensrettet fra syd mod nord. Desværre er det ikke alle, der overholder dette. Ved passage under Stormbroen skal du passe på havnerundfarter, der bakker. Christianshavns Kanal er ensrettet fra Nord mod Syd. Dette gælder ikke for sejlbåde i den nordlige del af kanalen og for fiskerbådene i den sydlige del. Du skal derfor være forsigtig ved hjørnerne. Du skal ligeledes være opmærksom på udlejningsbådene, da de sjældent har særligt meget styr på, hvad de foretager sig. Tillægning ved havne-rundfartens landingsplads kan ske uden problemer, når det blå flag ikke er oppe. Lige nu: Havnen er en byggeplads Der er i mange steder i havnen byggepladser, og det betyder, at der mange steder skal udvises skærpet opmærksomhed. F.eks. bliver der bygget en bro fra Nyhavn/Havnegade til Christianshavn, og der er nye afmærkninger i havnen. Nordhavns-udvidelsen Københavns Nordhavn bliver udvidet, bl.a. med en ny krydstogskaj. Alt det jord og byggeaffald, der de kommende år bliver gravet op i forbindelse med metro udvidelsen, bliver læsset i havnen. Det betyder, at når vi skal ro nordpå, vil det være en længere vej, og vi skal længere ud. Der er i KR på opslagstavlen nogle billeder, der viser lidt af bygge-pladsen, og hvordan der er banket plader ned i havbunden. KR bestyrelsen har besluttet, at vi godt må ro nordpå indenfor rammerne af lokal-styrmandsretten, men at alle skal være ekstra opmærksomme, for vi er langt fra kysten. Så tænk lige over turen nordpå en ekstra gang og tjek altid vejrudsigten.

23 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 23 af 33 Oversigtskort Københavns havn Københavns Havn er meget trafikeret og du møder både erhvervssejlads, HT-busser, kanalrundfarter, kajakker, sejlbåde, speedbåde, u-både (!), andre robåde mm. På en varm sommeraften kan trafikken i havnen være meget tæt, og her er det vigtigt, at du som styrmand er særlig opmærksom på den forskelligartede trafik, du møder undervejs og somme tider fra de mest uventede sider.

24 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 24 af 33

25 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 25 af 33

26 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 26 af 33 Lavvandsområde v. Bryggebro og indløb til Tømmergraven Lavvandsområde ved indsejling til Nokiahavn

27 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 27 af 33 6 Bilag 6.1 Bilag: Kommandoer I en robåd med flere roere manøvrerer man ved hjælp af korte kommandoer. Når man styrer en robåd, forholder man sig til fartretningen (fremdrift) af båden i vandet. Forrest er spidsen og bagerst agter. Højre side i fartretningen er styrbord (grøn) og venstre side er bagbord (rød). Roeren, der sidder i spidsen (= som kommer først over mål) kaldes etter, næste roer toer osv. I en inrigger sidder styrmand altid i agter overfor 2 eren eller 4 eren. Styrmanden holder udsyn med trafikken, manøvrerer og giver kommandoer til roerne. Det er altid roeren med det højeste nummer, der bestemmer takten og rytmen i en båd. Denne roer kaldes stroken og de andre roere i båden skal altid følge denne. Løft af båd Minimum en mand i hver ende af båden tager godt fat om båden. Tænk på at bære med benene ikke med ryggen. Klar fatte løft og sæt Ombordstigning og omvendt fra borde 1 og 2 om bord Roerne sætter samtidig først den ene fod i båden og bagefter den anden (3 og 4 om bord) do. Balance Når roerne er kommet på vandet, kontrolleres bådens balance. Roerne sidder i velroet-stilling og trykker håndtaget ned mod rælingen. Styrmanden flytter sig på sædet, indtil der er sidelæns balance. Når båden er i sidelæns balance, sætter roerne sig i afviklingen med åren ind mod maven, åren naturligt hvilende i vandet. Det sted, hvor åren rammer kroppen, kaldes mærket. For hvert åretag skal åren ramme (udfor) mærket i afviklingen. Ro og skod (=bak) Til roning klar Ro væk Til skodning klar spids (modsat roning) Skod væk Roerne sidder klar fremme i indsatsen med åren over vandet (i outrigger i vandet) og årebladet lodret. Åretaget begyndes Roerne sidder med strakte ben og årebladet lodret med krumning mod Roerne skubber åren frem (årebladet bagud), så båden bakker. Acceleration, brems og stop Småt roning Langsom roning. Åren føres gennem vandet med nedsat kraft i taget. Det er vel Åren på vandet Stop rotaget øjeblikkeligt. Åren lægges ind til maven og holdes over vandet (i outrigger på vandet). Åren lægges på vandet for at give balance eller bremse let. Når båden er i fart, ligger årebladet fladt på vandet.

28 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 28 af 33 Sæt i Sæt hårdt i Forhindringer Se til åren Kvart åren Åren langs Åren ud Bådens fart bremses. Åren pressen ned i vandet. Åren drejes, så bladet kommer til at stå lodret i vandet med den hule side vendt mod bevægelsesretningen (som til skodning). Hver roer holder øje med egen åre. Måske skal åren kvartes /lægges langs. Åren trækkes ind, og der roes med korte årer. Åren lægges langs bådens side mens roeren læner sig tilbage. Åren holdes over vandet indtil forhindringen (broen) er passeret. Åren lægges ud til rotag. Dreje båden under roning Drejning om styrbord: Styrbord: småt roning Styrbord: det er vel Styrbord: fald ind Styrbord: lige træk Langsom roning i styrbord Styrbord stopper rotaget Styrbord falder ind i bagbords rytme Der trækkes lige hårdt i begge sider Vende båden på stedet Vending om styrbord: Styrbord til skodning klar, bagbord til roning klar skod ro skod ro (skiftevis skodde og ro) Hilsen Vel roet rejs åren - lad falde

29 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 29 af Bilag: Bådens opbygning

30 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 30 af Bilag: Tovværkslære Dobbelt halvstik og pælestik

31 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 31 af 33 Råbåndsknob, flagknob og dobbelt flagknob

32 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 32 af Bilag: Løfteregler Gå tæt til byrden (undgå vridning af rygsøjlen) God balance (bred gangstående stilling) Fat byrden over knæhøjde (hvis muligt) Fordel byrden ligeligt på begge arme (en bærepose i hver hånd) Bedøm vægten ved at rokke med byrden Udnyt kropsvægten ved at sætte overkroppen i bevægelse bagud opad Når byrden sættes; Hold ryggen rank (svajet) og bøj først i knæene Hovedregel: Gå tæt ind til byrden løft med svajet lænd udnyt de store muskler i hofteled og ben.

33 Københavns Roklub Havnestyrmandskursus Side 33 af Bilag: Få mere information Tekst og illustrationer er bl.a. udarbejdet på baggrund af materiale, som er tilgængeligt på nedenstående websites. Her kan du finde yderligere information om roning, Københavns Havn og de i materialet behandlede emner: Søsportens Sikkerhedsråd Trygfonden Københavns Havn (By og Havn) Dansk Forening for Rosport Særlig relevante dokumenter: Broer KBH havn By og havn dybder og broer i KBH havn DFFR kapitel 3 inrigger materiel (fra deres langtursstyrmandskursus) Havnereglement for CPH port Velkommen til KBH havn retningslinier for lystbåde Trygsejlads sejlvejledning Og diverse foldere fra søsportens sikkerhedsråd, værd at vide om: Lov og ret på vandet Kulde og beklædning Mand over bord Redningsveste Vejr og bølger

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling.

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Hvad enhver roer bør vide

Hvad enhver roer bør vide Hvad enhver roer bør vide 1 af 13 Behandling af rosportsmateriel, manøvrering m.m. Denne vejledning for roere og styrmænd i Fredericia Roklub, som er skrevet af Danske Studenters Roklub DSR og derefter

Læs mere

Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer

Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer Stiftet den 21. Marts 1904 Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer VRK tryk april 2013 Lidt om os selv... Vordingborg

Læs mere

Materiel Anders Bressendorff HR Styrmandskursus Materiel 2013 1

Materiel Anders Bressendorff HR Styrmandskursus Materiel 2013 1 Materiel 1 Styrmandens materielansvar Styrmanden har ansvaret for at kontrollere og godkende materiellet inden turens påbegyndelse at båden er i fuld sødygtig stand under hele turen Husk styrmanden har

Læs mere

www.nordborg-roklub.dk KANIN MANUAL

www.nordborg-roklub.dk KANIN MANUAL KANIN MANUAL Denne manual indeholder lidt om de forskellige ting, man skal vide som roer. Du kan læse om roklubben, bådene, ro kommandoer, sikkerhed, dagligt ro-farvand og hvad der ellers er godt at vide.

Læs mere

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2 Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Kursusmateriale for havne- og lokalstyrmænd i Københavns Roklub

Kursusmateriale for havne- og lokalstyrmænd i Københavns Roklub Kursusmateriale for havne- og lokalstyrmænd i Københavns Roklub Senest revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse 1 Den gode roer i KR... 13 2 Styrmandsretten... 13 2.1 Styrmandsgrader... 13 2.1.1 Mini-havnestyrmand...

Læs mere

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund.

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund. Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund. Kolding Dame- Roklub Gl. Strandvej 3, 6000 Kolding Reglement: 1 Sæson Sæsonen

Læs mere

ROREGLEMENT. Roklubben Furesø s daglige rofarvand er Furesø, Vejlesø, Farum Sø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

ROREGLEMENT. Roklubben Furesø s daglige rofarvand er Furesø, Vejlesø, Farum Sø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø. ROREGLEMENT Roklubben Furesø Medlem af Dansk Forening for Rosport Under Dansk Idræts Forbund Vedtaget af bestyrelsen den 24 november 2014, gældende fra vintersæsonens start i 2015 Afsnit A. Roning i dagligt

Læs mere

Hvad enhver roer bør vide

Hvad enhver roer bør vide Hvad enhver roer bør vide Danske Studenters Roklub, april 2005 1 Formål. Denne vejledning for roere og styrmænd i DSR er udarbejdet med det formål at præcisere forhold af sikkerhedsmæssig karakter i relation

Læs mere

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde Godkendt af bestyrelsen den 20. juni 2012 Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde Rovagten leder den daglige roning og træffer de nødvendige dispositioner med hensyn til benyttelse af materiellet,

Læs mere

Vejledning i kæntringsøvelse

Vejledning i kæntringsøvelse Vejledning i kæntringsøvelse Denne vejledning er lavet ud fra de erfaringer, jeg har fra Rungsted Roklub og de steder, jeg har været med til at gennemføre en kæntringsøvelse suppleret med den viden jeg

Læs mere

Korttursstyrmandsmappen - Nyborg

Korttursstyrmandsmappen - Nyborg 2017 Korttursstyrmandsmappen - Nyborg Roklub Nyborg Roklub 01-01-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Styrmandens ansvar og forpligtigelser 2 40 min Styreteknik (med kommandoer) 3 Fortøjning 5 20 min Kommandoer 7

Læs mere

Outriggerret. Outriggerkursets overordnede indhold:

Outriggerret. Outriggerkursets overordnede indhold: Outriggerret Forudsætninger: Aflagt 300 meter svømmeprøve indenfor de sidste 2 år Kan ro 2000 meter i ergometer på 10 minutter for herre og 11 minutter for damer. Omfang: Ved træning 1-2 gange/uge må det

Læs mere

Du må ikke anvende romateriel, som du ikke er fortrolig med og har fået instruktion i.

Du må ikke anvende romateriel, som du ikke er fortrolig med og har fået instruktion i. Roreglement Dagligt rofarvand Dagligt rofarvand er Tissø. Roning skal foregå fra 100 til 300 m fra søbredden. Den enkeltes ansvar Du har som roer i et fartøj medansvar for sejladsen og sikkerheden. Du

Læs mere

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB Side 1 af 9 Ro reglement for Kalundborg Roklub Opdateret af bestyrelsen 28. marts 2015 Indhold: 1. Generelt 2. Dagligt rofarvand 3. Sikkerhed 4. Benyttelse af klubbens udstyr

Læs mere

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT Roreglementet gælder for alle medlemmer og for alle bådtyper, undtagen kajakker. Kajakker har et særskilt reglement. Ved tilfælde af kæntring, og hvor båden efterlades, ring 114 og til en fra Nyborg Roklubs

Læs mere

Reglement for Danske Studenters Roklub 2007

Reglement for Danske Studenters Roklub 2007 Reglement for Danske Studenters Roklub 2007 1. Generelt DSR er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og Dansk Kano og Kajak Forbund. Al færden i forbindelse med roning skal foregå på en for klubben,

Læs mere

HOLTE ROKLUB. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk. Roning i Inrigger

HOLTE ROKLUB. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk. Roning i Inrigger HOLTE ROKLUB Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk Roning i Inrigger Revideret april 2008 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 BÅDTYPER... 4 2.1 INRIGGER... 4 2.2 GIG...

Læs mere

ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB

ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB Indhold: Dagligt farvand og langture for Ishøj Roklub Opnåelse af rettigheder i Ishøj Roklub DFfR's langtursreglement Revideret september 2008 ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB

Læs mere

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk Niveaubeskrivelse

Læs mere

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse Tur/konkurrencekajak

Læs mere

Roreglement for Hellerup Roklub

Roreglement for Hellerup Roklub gældende roning i inrigger og outrigger både. Rosæson 1 Rosæsonen, hvis nøjagtige længde fastlægges af bestyrelsen, går maximalt fra ultimo marts til og med oktober. Styrmandsvagten 2 Ved rosæsonens begyndelse

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling

Sikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling Sikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling A: Sikkerhedsbestemmelser for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling 1 Formål og gyldighed Sikkerhedsbestemmelserne skal

Læs mere

ROREGLEMENT. 22. juli 2015. Thorsminde Coastal Roklub. Skolegade 25, Thorsminde 6990 Ulfborg. Stiftet 2015. Medlem af DFfR under DIF og FISA.

ROREGLEMENT. 22. juli 2015. Thorsminde Coastal Roklub. Skolegade 25, Thorsminde 6990 Ulfborg. Stiftet 2015. Medlem af DFfR under DIF og FISA. ROREGLEMENT 22. juli 2015 Thorsminde Coastal Roklub Skolegade 25, Thorsminde 6990 Ulfborg Stiftet 2015 Medlem af DFfR under DIF og FISA Generelt 1. Den daglige roning foregår under ledelse af bestyrelsen.

Læs mere

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT.

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT. HVIDOVRE ROKLUB Medlem af DFfR under DIF Roreglement og Vinter roreglement Hvidovre Roklub Vedtaget på medlemsmøde den 16. september 2014. ROREGLEMENT. Reglementet for Hvidovre Roklubs roaktiviteter. Dette

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser

Sikkerhedsbestemmelser for Kajakklubben Krogen vedtaget af bestyrelsen 2015-06-01. Bestemmelserne gælder i overensstemmelse med DKF s sikkerhedsbestemmelser både for klubbernes medlemmer og deres gæster og gælder for al roning

Læs mere

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde Generelt KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde Korsør Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DFfR vedtagne regler

Læs mere

Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN

Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN Dette reglement er gældende for alle kajakbrugere, der måtte ønske at benytte Norrportens kajakker. Enhver der ønsker at ro kajak skal gøre

Læs mere

Kajakuddannelse i Hellerup Roklub

Kajakuddannelse i Hellerup Roklub Kajakuddannelse i Hellerup Roklub Indhold 1. Kajakroer-status... 2 2. Aspirant - Roning... 2 3. Frigivelseskrav for aspiranter... 2 4. Kajakroere frigivet i anden kajakklub eller kursusudbyder... 2 5.

Læs mere

Thisted Ro- og Kajakklub Reglement og sikkerhedsbestemmelser marts 2015

Thisted Ro- og Kajakklub Reglement og sikkerhedsbestemmelser marts 2015 1: Formål og gyldighed Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker roning i Thisted Ro- og Kajakklub Disse sikkerhedsbestemmelser supplerer DKF s sikkerhedsbestemmelser og Dansk Forening

Læs mere

Kajakreglement for Hellerup Roklub

Kajakreglement for Hellerup Roklub Kajakreglement for Hellerup Roklub Indhold 1. Adgang til kajakroning... 2 2. Kajakstatus... 2 3. Kajaksæsoner... 2 4. Dagligt kajakområde... 2 5. Sommer-ro-område... 2 Turkajak... 2 Havkajak... 2 6. Unge

Læs mere

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015. Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2. 8000 Århus C. Stiftet 1886

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015. Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2. 8000 Århus C. Stiftet 1886 ROREGLEMENT Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015 Aarhus Roklub Hjortholmsvej 2 8000 Århus C Stiftet 1886 Medlem af DFfR under DIF og FISA GENERELT 1 1. Medlemmerne er pligtige til at rette

Læs mere

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse EPP 2 (tur/konkurrencekajak)

Læs mere

Roreglement for Herning Roklub

Roreglement for Herning Roklub 1. Generelt Herning Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR). Al færden i forbindelse med roning skal foregå på en for klubben og rosporten værdig måde. Nærværende reglement fastsætter, sammen

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser

Sikkerhedsbestemmelser for Kajakklubben Krogen vedtaget af bestyrelsen 2015-06-01. Bestemmelserne gælder i overensstemmelse med DKF s sikkerhedsbestemmelser både for klubbernes medlemmer og deres gæster og gælder for al roning

Læs mere

HOBRO ROKLUB. Klubbesøg 14. april 2015

HOBRO ROKLUB. Klubbesøg 14. april 2015 HOBRO ROKLUB Klubbesøg 14. april 2015 HVEM ER JEG? KAN MAN BLIVE FOR GAMMEL TIL AT RO? Hvad er jeres eget bud? I har rederansvaret = I definerer svaret på spørgsmålet DFfR s holdning = JA. Det kan man

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere

Korttursreglement. Sidst revideret 2010. Skelskør Roklub

Korttursreglement. Sidst revideret 2010. Skelskør Roklub Korttursreglement Sidst revideret 2010 Skelskør Roklub Korttursreglement 1. Formål m.v. 1. Nærværende reglement gælder for den daglige roning i Skelskør Roklub. 2. Det daglige rofarvand dækker Skælskør

Læs mere

ROKLUBBEN STEVNS RO-REGLEMENT

ROKLUBBEN STEVNS RO-REGLEMENT Side 1 af 5 1. Klubbens Hjemsted og Farver. Klubbens hjemsted er Stevns, DK. Klubbens farver er Rød og Hvid. Klubpåklædningen afhænger af aktivitet og vejrlig. Samlet gælder at reglement for påklædningen

Læs mere

Instruktør Kapitel 8.5

Instruktør Kapitel 8.5 Paddlefloatredning Denne redningsteknik er beregnet på at roeren selv skal kunne komme op i kajakken efter at være kæntret og have foretaget wet exit. Teknikken diskuteres ofte i litteraturen som sidste

Læs mere

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år.

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år. Om EPP3 Niveauet Niveauet sigter på sikker roning på havet i vindstyrker på op til 5-8 m/s. [note 1]. Fokus er lagt på udvikling af roerens evne til at vurdere forholdene, håndtere problemer der opstår,

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT.

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT. HVIDOVRE ROKLUB Medlem af DFfR under DIF Roreglement og Vinter roreglement Hvidovre Roklub Medlemsmøde d. 6. November 1997 (rettes til Medlemsmøde 16. september 2014) ROREGLEMENT. Reglementet for Hvidovre

Læs mere

SØNDERBORG ROKLUB. WWW.SONDERBORG-ROKLUB.DK FOR

SØNDERBORG ROKLUB. WWW.SONDERBORG-ROKLUB.DK FOR SØNDERBORG ROKLUB. WWW.SONDERBORG-ROKLUB.DK HUSKE-SEDDEL FOR KANINER På de følgende sider kan du læse lidt om roning - og roklubben. Du kan opfriske kommandoerne, læse lidt om materiellet (hvad er det

Læs mere

Skelskør Roklub Kajak Reglement.

Skelskør Roklub Kajak Reglement. Skelskør Roklub Kajak Reglement. 1. Formål og gyldighed. 1Al kajakroning i Skelskør Roklubs regi følger de sikkerhedsbestemmelser, der er udarbejdet Dansk Kano og Kajak Forbund. 2Dette reglement, som er

Læs mere

TEORI for kajakroere på styrmandskursus.

TEORI for kajakroere på styrmandskursus. TEORI for kajakroere på styrmandskursus. Ansvar og reglement, roområde Styreteknik Materiel Knob Organisation-DKF Der skelnes ikke mellem tur og havkajak i undervisningen Roklubbens kajak roområde. Definitioner

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser for Kajakklubben Strømmen Middelfart

Sikkerhedsbestemmelser for Kajakklubben Strømmen Middelfart Sidst revideret Maj 2015 Sikkerhedsbestemmelser for Kajakklubben Strømmen Middelfart 1. Formål og gyldighed Formålet med sikkerhedsbestemmelserne er at fremme sikker kajakroning i Kajakklubben Strømmen.

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser.

Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. side 1 af 5 Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. Udarbejdet: 1. august 2015 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Hvidovre Kommunale

Læs mere

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre Ansvar og vagthold Det er føreren, der har ansvar for, at der bliver holdt behørig bro-, maskinog radiovagt. Vagten er førerens stedfortræder. Der skal altid holdes behørig bro- og maskinvagt, når skibet

Læs mere

Gør dette. Eksperimenter med

Gør dette. Eksperimenter med Version 2010 Kom ned i kajakken. Du må gerne få hjælp. Hold balancen i kajakken uden at holde fast i noget. Se om du samtidig kan holde en bold eller pagaj. Ro fremad. At styre kajakken. At ro fremad i

Læs mere

Politik og retningslinjer for ro- og andre rettigheder.

Politik og retningslinjer for ro- og andre rettigheder. Politik og retningslinjer for ro- og andre rettigheder. Opdateret af bestyrelsen 14.04.2015 Roretten. Frigivelse som roer sker efter tilfredsstillende gennemført rouddannelse, i henhold til uddannelseskort,

Læs mere

Lynæs Qajaq s sikkerhedsbestemmelser for kajakroning.

Lynæs Qajaq s sikkerhedsbestemmelser for kajakroning. Lynæs Qajaq s sikkerhedsbestemmelser for kajakroning. 1 Fysisk form/helbred. Alle nye medlemmer skal orienteres om risikoen ved at ro kajak, hvis man har en sygdom, der kan medføre lammelse eller bevidsthedstab.

Læs mere

Politik og retningslinjer for ro- og andre rettigheder. Opdateret af bestyrelsen

Politik og retningslinjer for ro- og andre rettigheder. Opdateret af bestyrelsen Politik og retningslinjer for ro- og andre rettigheder. Opdateret af bestyrelsen 03.03.2014 Roretten. Frigivelse som roer sker efter tilfredsstillende gennemført rouddannelse, i henhold til uddannelseskort,

Læs mere

Revideret efter 1. ekstraord. gen. fors. 11. marts 2015. Reglement for HADSUND ROKLUB. Roning En livsstil.

Revideret efter 1. ekstraord. gen. fors. 11. marts 2015. Reglement for HADSUND ROKLUB. Roning En livsstil. Revideret efter 1. ekstraord. gen. fors. 11. marts 2015. Reglement for HADSUND ROKLUB Roning En livsstil. 1 Gældende reglement Klubreglement. 1. Medlemmerne er pligtige til at rette sig efter enhver bestemmelse

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

God sommer! Respekt for vand!

God sommer! Respekt for vand! Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

EPP 3 (Havkajak) Havkajak Fortsætter

EPP 3 (Havkajak) Havkajak Fortsætter Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 3 (Havkajak) Havkajak Fortsætter Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 - www.europaddlepass.dk På www.europaddlepass.dk

Læs mere

Nykøbing Falster Roklub - Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning

Nykøbing Falster Roklub - Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning Nykøbing Falster Roklub - Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning Udgave November 2015 - Udkast til medlemmerne 1 Formål og gyldighed Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker kajakroning

Læs mere

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen De 7 kanoregler for kanosejlads i FDF Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 7 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur. Uddannelsen: Turkanoinstruktør

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken

Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken EPP 1 (Tur/Kap) Tur- og Kapkajak Introduktion Målet med dette kursus er at introducere kursisterne til kano- og kajaksporten, og skabe gode oplevelser i sikre rammer. Der arbejdes med grundlæggende manøvrering

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående

EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 - www.europaddlepass.dk På www.europaddlepass.dk

Læs mere

Velkommen til Horsens Kajakklub

Velkommen til Horsens Kajakklub Velkommen til Horsens Kajakklub Vi stiller trænere og materiel til rådighed og forventer så af dig, at du har lysten og viljen til: At lære at ro kajak At du efter endt træning deltager i den sociale del

Læs mere

Sikkerhed mit eller klubbens ansvar? Inspirationsseminar Dansk Forening for Rosport

Sikkerhed mit eller klubbens ansvar? Inspirationsseminar Dansk Forening for Rosport Sikkerhed mit eller klubbens ansvar? Inspirationsseminar 19.11.2016 Dansk Forening for Rosport Hvem er jeg? Anna Karina Gravad - Aktiv roer gennem 29 år - Aktiv sejler - Udviklingskonsulent Hvilke love,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 7. november 2016 07:58 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

Din guide til paddle-surfing

Din guide til paddle-surfing Din guide til paddle-surfing Stand up-paddlesurfing er den nyeste trend og hurtigst voksende sport i surfverdenen. Man kan sejle på en å, i kanalerne i København eller bare mod solnedgangen og nyde roen

Læs mere

Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen.

Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Sikkerhedsregler Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Egne færdigheder kajakteknisk. Udstyr, kajak,

Læs mere

Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016

Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016 Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Enhver roer er klubbens repræsentant, hvad enten den pågældende opholder sig i eller udenfor klubben. Rovagt: Enhver

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3.

Sikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3. Sikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3. Kursus Sikkerhedsbestemmelser: 1.1 Alle aktive medlemmer skal orienteres

Læs mere

Billeder fra sidste års roskole

Billeder fra sidste års roskole Billeder fra sidste års roskole NYBORG ROKLUB WWW.NYBORG-ROKLUB.DK VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER På de følgende sider kan du læse om roning og klubben. Du kan læse vores reglementer for roning, lære kommandoer

Læs mere

Aarhus Roklub ROREGLEMENT. Revideret af bestyrelsen sidste gang d Aarhus Roklub. Hjortholmsvej Århus C.

Aarhus Roklub ROREGLEMENT. Revideret af bestyrelsen sidste gang d Aarhus Roklub. Hjortholmsvej Århus C. Aarhus Roklub ROREGLEMENT Revideret af bestyrelsen sidste gang d. 07.04.2014 Aarhus Roklub Hjortholmsvej 2 8000 Århus C Stiftet 1886 Medlem af DFfR under DIF og FISA GENERELT 1 1. Medlemmerne er pligtige

Læs mere

Esbjerg Roklubs RO- & SIKKERHEDSREGLEMENT for in og out riggede både

Esbjerg Roklubs RO- & SIKKERHEDSREGLEMENT for in og out riggede både Esbjerg Roklubs RO- & SIKKERHEDSREGLEMENT for in og out riggede både Indholdsfortegnelse: side Generelle regler 2 Svømmefærdigheder og lign - dispensation 2 Bådenes anvendelsesområder 3 Korttursstyrmand

Læs mere

Roregl ement. 1.3 Dagligt rofarvand er Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Kanalen, Furesøen, Vejlesø og Sundet fra Rungsted til Svanemøllen/Kalkbrænderihavnen.

Roregl ement. 1.3 Dagligt rofarvand er Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Kanalen, Furesøen, Vejlesø og Sundet fra Rungsted til Svanemøllen/Kalkbrænderihavnen. Roregl ement 1. Daglig roning 1.1 Aktive medlemmer, som inden for de seneste 2 år har bevist at kunne svømme 300 m., kan deltage i klubbens daglige roning. For unge under 18 år efterprøves svømmefærdigheden

Læs mere

Kære Kanin. Hellerup Roklub - Kaninhåndbog 2

Kære Kanin. Hellerup Roklub - Kaninhåndbog 2 Opdateret 30. marts 2015 Kære Kanin Velkommen til Hellerup Roklub. Vores eget billede i Hellerup Roklub er, at vi står for god romotion på vandet, kombineret med naturoplevelser og rart socialt samvær.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

Bådlauget Halvtolv. Husorden for Bolværkerne (revideret april 2015)

Bådlauget Halvtolv. Husorden for Bolværkerne (revideret april 2015) Bådlauget Halvtolv Husorden for Bolværkerne (revideret april 2015) Indhold 0 Skal læses... 3 1 Alment om Bolværkerne... 4 1.1 Dybdeforhold... 4 1.2 Besejlingsforhold... 4 1.3 Placering af strøm- og vandudtag...

Læs mere

I henhold til Sundby Kajakklubs love indkaldes der hermed til. Sundby Kajakklubs ordinære generalforsamling forår 2015

I henhold til Sundby Kajakklubs love indkaldes der hermed til. Sundby Kajakklubs ordinære generalforsamling forår 2015 I henhold til Sundby Kajakklubs love indkaldes der hermed til Sundby Kajakklubs ordinære generalforsamling forår 2015 som afholdes i klubben tirsdag d. 24. marts 2015 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

Prøvekrav for speedbådsprøven

Prøvekrav for speedbådsprøven Prøvekrav for speedbådsprøven Teori Forskellige typer af både og fordele og ulemper ved de forskellige skrogformer i forhold til sødygtighed. Muligheder for placering af besætning. Forskellige former for

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker Generelt Korsør Roklub er medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DKF vedtagne regler og

Læs mere

REGLEMENT FOR ROSKILDE ROKLUB

REGLEMENT FOR ROSKILDE ROKLUB Afsnit 1 Roområde, rotidspunkter REGLEMENT FOR ROSKILDE ROKLUB 1: Dette reglement er gældende for medlemmer af Roskilde Roklub, og er udfærdiget med bemyndigelse i vedtægter for Roskilde Roklub 20. Reglementet

Læs mere

Deltagerkvalifikationer

Deltagerkvalifikationer Deltagerkvalifikationer 1. stk. 1 Skanderborg Roklubs Reglement (Senest revideret af bestyrelsen 26. juni 2014) a) Kun medlemmer, der er i besiddelse af fornøden svømmefærdighed, har adgang til deltagelse

Læs mere

Reglement for Danske Studenters Roklub 2012

Reglement for Danske Studenters Roklub 2012 Reglement for Danske Studenters Roklub 2012 1. Generelt DSR er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og Dansk Kano og Kajak Forbund. Al færden i forbindelse med roning skal foregå på en for klubben,

Læs mere

REGLEMENT FOR EGÅ ROSPORT

REGLEMENT FOR EGÅ ROSPORT REGLEMENT FOR EGÅ ROSPORT 1. Rodragt Klubbens officielle rodragt består af rød bluse og sorte shorts samt evt. sort træningsdragt. Bluse og træningsdragt bør være forsynet med klubbens stander og navn.

Læs mere

1 Formål og gyldighed 2 Generelle bestemmelser for sikkerhed ved roning

1 Formål og gyldighed 2 Generelle bestemmelser for sikkerhed ved roning 1 Formål og gyldighed 2 Generelle bestemmelser for sikkerhed ved roning Bestemmelserne gælder for roning i Hobro Ro- og Kajakklubs kajakker, og for roning i private kajakker i klubsammenhæng. Bestemmelsernes

Læs mere

Reglement for Nakskov Roklub

Reglement for Nakskov Roklub Reglement for 1 Klubhuset Klubhuset er bygget af medlemmerne. Derfor har alle medlemmer pligt til at værne om det. Tobaksrygning er ikke tilladt i klubhuset. Værkstedet kan benyttes af alle aktive medlemmer.

Læs mere

ÅREBLADET. Morgenroning 9. sep. 2015. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Madaften Løvfaldstur på Gudenåen Aktivitetskalender

ÅREBLADET. Morgenroning 9. sep. 2015. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Madaften Løvfaldstur på Gudenåen Aktivitetskalender ÅREBLADET Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 9 Sept. 2015 34. årgang Morgenroning 9. sep. 2015 Læs inde i bladet... Figur 1 Figur 2 Figur 3 Formandens hjørne Madaften Løvfaldstur på Gudenåen Aktivitetskalender

Læs mere