Hvad enhver roer bør vide

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad enhver roer bør vide"

Transkript

1 Hvad enhver roer bør vide Danske Studenters Roklub, april

2 Formål. Denne vejledning for roere og styrmænd i DSR er udarbejdet med det formål at præcisere forhold af sikkerhedsmæssig karakter i relation til både roere og materiel, således at alle aktive medlemmer af DSR kan dyrke rosporten uden at skade hverken hinanden eller materiellet på utilsigtet vis. Vejledningen skal ses som et supplement til DSR s reglement og øvrige bestemmelser fra Københavns Havn samt søfartsregler. Disse er typisk angivet ved at anvende formuleringen skal til forskel fra de vejledende anbefalinger, hvor formuleringen bør anvendes. Indholdsfortegnelse Behandling af rosportsmateriel, manøvrering m.m...2 Indholdsfortegnelse Valg af båd Bådens bemanding Styrmandens hverv Klargøring af båd Båden sættes ud Kommandoer og manøvrer Kommandoens opbygning Der gås i båden Der gås fra anlægsstedet Roning og Skodning Komandoen Fald ind Båden standses Båden vendes Roning/Skodning med kvart åre Skift i båden Tillægninger Båden forlades Båden bliver ved anlægsplads Båden tages op Landgang på åben strand Båden lægges op Materiellets aflevering Roning i høj sø Hvis båden fyldes eller kæntrer Almindelige sikkerhedsregler Færdselsregler på søen Lidt om dagligt rofarvand Specielt om Københavns Havn Natteroning Vinterroning

3 1.Valg af båd Reglerne for hvilke både, der må benyttes til en tur, fastlægges af bestyrelsen og fremgår af opslag i bådhallen. Rovagten kan dog for hver enkelt tur træffe ændrede bestemmelser herom f.eks. i forbindelse med reservationer. Ved roning på tidspunkter uden for rovagtsordningen, er det styrmandens ansvar at tage hensyn til evt. reservations- og reparationsskiltning. 2. Bådens bemanding Ingen båd må gå ud, med mindre den er fuldt bemandet. Mindst én af mandskabet skal have styrmandsret. Det er forbudt at medtage passagerer. 3. Styrmandens hverv Roere med almindelig styrmandsret har ret til at føre en robåd indenfor DSR's daglige rofarvand. Dette strækker sig fra Sletten i nord, langs kysten til Mosede/Dragør i syd. Vejen syd om Amager går gennem slusen i Københavns Havn. Styrmanden fører kommandoen og har ansvaret for hele turen, som regnes fra det øjeblik, båden tages fra sin plads i bådhallen, til den atter er sat på plads. Styrmanden kan, lige meget hvor han sidder i båden, om nødvendigt tage kommandoen. I både uden styrmandsplads fungerer den, der ror på 1-pladsen, som aktuel styrmand, uden at dette dog fratager den ansvarlige styrmand for ansvar. Den ansvarlige styrmand har pligt til at sikre sig, at mandskabet er i besiddelse af de i reglementet krævede rettigheder, såfremt der ikke er tale om instruktionsture. Styrmanden har det fulde ansvar for mandskab og materiel, hvilket omfatter at reglementet og andre gældende bestemmelser overholdes at indgive langtursansøgning såfremt båden lægges op over natten indenfor dagligt rofarvand. at turen forløber på en forsvarlig og på en for roklubben og rosporten værdig måde at båden ikke kommer længere fra land, end at mandskabet kan bjærge sig selv og båden i land at båden med tilbehør behandles korrekt og med omhu at båden efter turen tømmes fuldstændigt for vand og rengøres efter gældende regler at skader og mangler på materiellet forsøges repareret eller, hvis det ikke kan lade sig gøre, indføres i reparationsprotokollen at bådens tilbehør bevares i uskadt stand og efter turen anbringes på deres rette plads. Såfremt nogen af turens deltagere skulle undlade at følge styrmandens påbud, skal denne indberette det til bestyrelsen. Skulle nogen af roerne mene, at styrmandens påbud er uretfærdigt eller urigtigt, må de ikke undlade at følge dette, men kan efter turen klage til bestyrelsen. Styrmanden skal altid, så vidt muligt, rette sig efter et ønske fra blot én af roerne om at søge havn, gå tættere på kysten eller lignende, således at ingen roere føler sig utrygge. Selvom det ikke er pligtigt, skal styrmanden respektere ethvert ønske fra roerne om at medbringe redningsveste. Fremsættes et sådant ønske, skal redningsveste medbringes til hele mandskabet. Det er styrmandens pligt at sikre sig, at alle roere er bekendt med anvendelsen af klubbens redningsveste. 4. Klargøring af båd Før turen kontrolleres det, at årerne er i orden, og årelæderet på træårer skal smøres ganske ubetydeligt. 3

4 Årerne bæres enkeltvis ud til pontonen, hvor de lægges for enden med årebladet ud over kanten. Under ud- og indbæring skal åren bæres med bladet fremad for at undgå at beskadige bladet ved stød eller lignende. Båden tages fra sin plads, og styrmanden sørger for, at ror, stander, bådshage, øsekar og eventuelt flag og redningsveste bliver anbragt i båden. Styrmanden kontrollerer, om rorlinen og fanglinen er i forsvarlig stand, og sætter bundpropperne i. Roerne efterser, om sæder, spændholter og bundbrædder er i orden. Til en båd må der under ingen omstændigheder benyttes andet inventar - herunder årer - end det til båden hørende. Mangler noget af en båds inventar, og kan det ikke skaffes til veje, må båden ikke benyttes. Findes en båd i snavset eller uordentlig stand, med manglende inventar eller med vand i, skal dette straks rapporteres i roprotokollen. Såfremt båden findes med eller der opstår en væsentlig skade, skal styrmanden rapportere det i reparationsprotokollen, og båden markeres med et reparationsskilt. Er der ikke forud for turen afgivet sådan rapport, hæfter styrmanden for bådens mangelfulde tilstand. Overtages en båd med tilbehør, inden den er sat på plads, af et nyt hold, hæfter styrmanden for dette for bådens stand. Inden turens begyndelse sikrer styrmanden, at mandskabet er skrevet ind i roprotokollen, samt at afgangstidspunkt og turens bestemmelsessted er anført. 5. Båden sættes ud Båden køres på bådevognen ned ad slæbestedet og så langt ud i vandet som muligt. Styrmanden løfter båden i stævnen og sætter den i vandet. Kølen må ikke berøre vognens gjorde under udsætningen. Styrmanden placerer ror, stander og evt. flag. Roerne anbringer årerne. Normalt er det ikke nødvendigt at fortøje båden. Det er tidskrævende og er kun nødvendigt, hvis ikke styrmanden eller en af roerne hele tiden har mulighed for at være ved båden og holde den ind til pontonen, indtil den er klargjort. Brug ikke unødig tid ved pontonen, hvis andre venter! 6. Kommandoer og manøvrer 6.1 Kommandoens opbygning En kommando-række er opdelt i tre dele: 1) Hvem kommandoen henvender sig til 2) Hvad kommandoen går ud på 3) Iværksættelse af kommandoen For eksempel: Bagbord... til roning klar... ro væk" Siges der intet under punkt 1, er det underforstået, at kommandoen gælder alle roerne. Alle kommandoer skal afgives klart, tydeligt og roligt, således at styrmanden sikrer sig, at alle roerne er parate til at udføre den givne kommando. For hurtig og sjusket kommandogivning medfører forvirring og mindsker styrmandens muligheder for at styre båden. 6.2 Der gåes i båden Når årerne er anbragt i svirvlerne, stiller roerne sig ved kanten af pontonen ud for deres pladser med front mod styrmanden, der holder båden ind til pontonen. 4

5 Styrmanden kommanderer nu : "Ét og to klar til at gå om bord" Roerne sætter forsigtigt foden nærmest båden på trædepladen, midterlangremmen eller bundbrættet. Samtidigt fattes med en hånd i hver side af båden for at holde balancen; kroppens vægt holdes på pontonen. På kommandoen: "(Ét og to) om bord" sættes den anden fod ned i båden, samtidig med at roerne sætter sig på sædet. Fødderne anbringes i spændholtet. Er der flere roere, kommanderes de derefter om bord på samme måde to og to. Styrmanden overvåger, at alt er i orden, og går selv om bord. 6.3 Der gås fra anlægsstedet Ligger båden så den kan komme fri ved enten at gå for eller agter, kommanderes: "Vi går agter/for" Styrmanden og de roere, der sidder nærmest anlægsstedet, trækker derefter båden ud langs anlægsstedet med hænder eller bådshage. Den sidste, der rører anlægsstedet, sætter fra, således at båden kommer helt fri. Hvis båden ikke på den måde kan komme ud, kommanderes: "Sæt fra" Man sætter fra med bådshage og årer, idet åreskafterne, der vender mod anlægsstedet, benyttes til at skubbe fra med. Årebladet må aldrig bruges til at skubbe fra med. Styrmanden hjælper selv med at sætte agterenden fri med bådshagen. 6.4 Roning og Skodning Roning starter med kommandoen: Til roning klar Roerne kører frem i fremstrækket og vender årebladet lodret. Derefter kommanderes: "Ro (væk)" Roningen påbegyndes og fortsættes, indtil den afbrydes af en anden kommando. Tilsvarende kommanderes der til skodning med følgende kommandoer: "Til skodning klar... skod (væk)" En manøvre (roning, skodning eller lignende) ophører ved kommandoen: "Det er vel (evt. vel roet, velskoddet,... )" Denne kommando bør falde i det øjeblik, åren forlader vandet. Åren bringes i en stilling vinkelret ud for båden med årebladet over vandet i skivet (vandret) stilling. Det er vel stillingen er ikke en hvilestilling. Ønsker styrmanden at tildele roerne et hvil, kommanderes: "Åren på vandet" Årebladet lægges ned på vandet, og roeren kan nu gøre sig det bekvemt, indtil styrmanden afbryder hvilet med Det er vel -kommandoen. 6.5 Komandoen Fald ind 5

6 Kommandoen Fald ind bruges i situationer, hvor båden er i fart, og en eller flere roer efter en det er vel skal til at ro med i samme rytme, som øvrige. Dette er f.eks. tilfældet, når både vendes ved at den ene side af både roer, mens den anden ikke roer og afventer kommando. Når båden er ved at være vent kommanderes til roerne, der ikke roer, først: Klar til at falde ind efterfulgt af kommandoen: Fald ind Roerne, der falder ind, roer med i samme rytme, som de roer, der allerede roede. 6.6 Båden standses Skal båden standses kommanderes: "Det er vel... Sæt i" Roerne sænker bladet i vandet i skivet tilstand, således at bladet kommer cirka 10 cm. under vandoverfladen, og arme og ben strækkes for at kunne modstå trykket. Kommandoen Sæt i tager farten af båden. Skal båden standses helt kommanderes derefter: "Sæt hårdt i" Roerne drejer årebladet til lodret stilling med hulheden i bevægelsesretningen. Hvis båden bevæger sig fremad, sættes hårdt i med årebladet vendt som i skoddetaget, og hvis båden bevæger sig baglæns, sættes hårdt i med årebladet som i rotaget. Arme og ben beholdes helt strakte under hele bevægelsen for at modstå det ofte voldsomme tryk. Er ordren Sæt hårdt i givet, fordi der er fare for at tørne mod et bolværk, andre både eller lignende, kommanderes nu: "Skod (væk) eller Ro (væk)" alt efter bådens bevægelsesretning. Skodde/Ro-taget foretages straks uden at løfte bladet ud af vandet, da åren jo står, som den skal. Disse kommandoer afblæses med Det er vel 6.7 Båden vendes Der kan vendes på flere måder: 1) Styrmanden kan lade roerne i den ene side ro/skodde, mens roerne i den anden side sidder i Det er vel -stilling eller sætter i. 2) Er båden i fart, kan styrmanden lade roerne i den ene side sætte i og senere hårdt i, evt. mens den anden side fortsætter roningen/skodningen. 3) De to sider kan ro og skodde i modsat takt, dette sker efter kommandoen: "Bagbord til skodning klar - styrbord skal ro i modsat takt" Efter denne kommando gør roerne i bagbords side klar til skodning. Roerne i styrbords side følger med tilbage på skinnerne og holder årene på samme måde som de andre, dog i skivet stilling. Derefter kommanderes: "Skod (væk)" Skoddetaget fuldføres af roerne i bagbords side samtidigt med, at roerne i styrbords side kører med frem på skinnerne. Når skoddetaget er fuldført, er roerne i styrbords side klar til roning og gennemfører deres rotag, mens roerne i bagbords side kører med tilbage på skinnerne til skodning klar. 6

7 Hvis båden skal vendes styrbord over, startes med skodning i styrbord, og bagbord følger med rotaget. Ro- og skoddetagene må aldrig foretages samtidigt. Skodningen og roningen i modsat takt fortsætter, indtil styrmanden kommanderer: "Det er vel" 6.8 Roning/Skodning med kvart åre Hvis en passage er så smal, at der ikke er plads til årerne, kommanderes: "Kvart åren" Roerne trækker derpå åren indenbords således, at den udenbords åre bliver noget kortere; hænderne flyttes tilsvarende, således at roerne har en hånd på hver side af årelæderet. Roningen fortsættes. Hvis båden ikke er i bevægelse før en smal passage kommanderes: "Til roning med kvart åre klar Ro (væk) "(Til skodning med kvart åre klar skod (væk) Roning/skodning med kvart åre afbrydes med kommandoen Det er vel. Når åren atter skal ud i fuld længde, kommanderes: "Åren ud" 6.9 Skift i båden Skal roerne skifte plads i båden, gøres det i reglen på den måde, at 1 eren kommer op som styrmand, mens den, der sidder på styrmandspladsen, overtager tagåren, og de andre roere hver især flytter én plads frem i båden. In- og halvout-riggede både er forholdsvis stabile fartøjer. Man kan bevæge sig rundt i båden, når det blot gøres med forsigtighed. Den sikreste måde at skifte på er, at styrmanden kommanderer: "Åren på vandet" Derefter skifter roerne plads en ad gangen ved at skræve over åreskafterne. Der må kun trædes på de dertil egnede steder i båden. Når en roer forlader sin åre, sørger den nærmestsiddende for, at den stadig holdes på vandet. Hvis vandet er stille, kan der skiftes nemmere og hurtigere ved, at styrmanden kommanderer: "Åren langs" Roerne fører da åreskaftet forbi kroppen, som lænes tilbage. Dermed kommer åren til at ligge langs båden med årebladet mod styrmandspladsen (agter). Når åren ligger på denne måde, mister båden en del stabilitet, hvorfor roerne skal holde kroppens tyngdepunkt så lavt som muligt, når de bevæger sig i båden. Skifter man med årerne langs, skal roerne, så snart de er på deres nye plads, lægge årerne vinkelret på båden igen. Alle i båden, bortset fra den, der aktuelt bevæger sig til en anden plads, hjælper til med at holde balancen i forbindelse med skift i båden Tillægninger Ved tillægninger er det oftest mest hensigtsmæssigt, at båden ikke har alt for meget fart på. Dette opnås ved kommandoen: "Til småt roning klar.. Ro (væk) eller blot "Småt roning" 7

8 Ved denne kommando ror roerne videre som før, dog nu med knap så meget tryk på årerne, når de føres igennem vandet. Når der igen skal trækkes normalt kommanderes: "Normalt træk" eller, hvis der kun har været roet småt i den ene side: "Lige træk" Ved tillægning ved ponton, hvor denne ikke er højere end bådens svirvler, benyttes kommandoen: "Åren tværs" Åren trækkes da ind i båden, således at den ikke rammer genstande på pontonen. Hvis styrmanden har opdaget drivtømmer eller en anden forhindring, som åren måske vil kunne berøre, kommanderes: "Se til åren" Roerne afgør derefter selv, hvorvidt åren skal trækkes lidt ind, tværs eller evt. langs. Ved tillægning ved højt bolværk eller andre særlige anlægspladser kan man normalt bruge kommandoen: "Åren langs" Ved denne kommando lægges årerne ind langs båden med årebladet fremefter og løftet op af vandet. Denne kommando er specielt hensigtsmæssig i både, hvor svirvlerne har havelåger. Årerne bringes ud igen med kommandoen: "Åren ud" Hvorefter roerne lægger åren på plads og går i Det er vel -stilling. Ved tillægning ved højt bolværk eller andre særlige anlægspladser, hvor pladsforholdene ikke tillader, at åren forbliver i svirvlerne, samt ved honnørafgivelse eller hilsen, kommanderes i god tid: "(Klar til at rejse åren..) Rejs åren" Åren rejses ved, at hver roer trækker sin åre ind i båden griber med den udvendige hånd på den anden side af årelæderet med et undergreb og løfter åren op i lodret stilling ved hjælp af begge hænder. Åreskaftet anbringes på bundbrættet så tæt på kølen som muligt. Derpå rettes årene ind og vendes, således at den hule side vender mod styrmanden (agter). Åren holdes med den indvendige hånd øverst i højde med skulderen og den anden hånd nederst ud for benene. Når årerne skal på plads igen, kommanderes: "Lad falde" Hver roer lægger forsigtigt åren ned på rælingen mellem svirvlen og styrmanden (agten for svirvlen), retter svirvlen ind og lægger roligt åren på plads. Forsøges åren lagt direkte ned i svirvlen, uden først at have hvilet på rælingen, kan den blive unødigt ridset. Når åren er på plads, sætter roerne sig i Det er vel -stillingen. Outriggede både er så smalle, at man ikke må rejse årer i disse. Ved honnørafgivelse og hilsen i sådanne både benyttes Det er vel -stillingen, og der ses lige ud Båden forlades Styrmanden er den første, der går i land. Mens styrmanden holder båden ind til anlægsstedet, kommanderes: "Ét og to klar til at gå fra borde" Disse rejser sig roligt, mens de støtter sig til bådens rælinger. Foden nærmest pontonen sættes på pontonen, idet kroppens vægt dog stadig holdes i båden. På kommandoen: "(Ét og to) Fra borde 8

9 fører roerne vægten ind på pontonen og følger selv umiddelbart efter, uden at skubbe båden væk. Er der flere roere, kommanderes de fra båden på tilsvarende måde to og to. 7. Båden bliver ved anlægsplads Skal båden blive liggende i vandet, mens mandskabet er i land, skal årerne placeres forsvarligt, helst i båden, og båden skal fortøjes. Dette gøres ved, at fanglinerne bindes modsat hinanden - enten begge ind mod båden eller begge væk fra båden, og med så meget slæk, at dønninger kan afbødes. Roret bindes, så det vender væk fra bolværket, eller tages helt af. Eventuelle fendere fastgøres på en måde, så de ikke kan glide til siden eller op i båden. 8. Båden tages op Skal båden tages op, tages først årerne ud af svirvlerne og placeres et forsvarligt sted. Dernæst tømmes båden for bagage. Ror, stander og eventuelt flag tages af og lægges i båden. Er der meget vand i båden, må den lænses med øse eller svamp, før den tages op, da den ellers let bliver ødelagt af tyngden af vandet. Er der bådevogne, vælges en vogn, der passer til bådens størrelse. Er der slæbested, køres vognen så langt ned ad dette som muligt. En af roerne tager fat i stævnen og løfter forsigtigt båden op på vognen, som derefter trækkes op på bådepladsen. Skal båden bæres i land, gøres det ved at styrmanden løfter i bådens stævn og trækker båden op. Så snart mandskabet kan få fat i sidelangremmene, hjælper de til ved at følge bådens bevægelse og flytte hænderne langs sidelangremmene, indtil de har fat så tæt på styrmandspladsen som muligt, idet bådens vægt er koncentreret der. Skal båden tages op på en flåde, ponton, bro eller lignende, må den først lægges i retning vinkelret udfra den kant, den skal tages op over. 9. Landgang på åben strand Ved landgang på åben strand trækker roerne - i tilfælde af høj sø tillige styrmanden - i god tid forud i bare ben. Båden ros vinkelret på kysten ganske langsomt ind, idet dybden hele tiden pejles. Når der i stille vejr - er ca. 1/2 meter vand udfor 1- og 2-pladsen, træder nr. 1 og nr. 2 samtidig forsigtigt ud af båden, hver til sin side, og trækker om fornødent båden videre frem, indtil nr. 3 og nr. 4 på samme måde kan træde ud. I tilfælde af sø må hele mandskabet, selv om det skulle blive vådt fra øverst til nederst, ud af båden i så god tid, at der ikke er spor af fare for, at den skal støde imod bunden. Mens én roer hele tiden bliver ude ved båden, bringes årerne på land, og båden tømmes for al bagage, hvorefter den løftes op på sædvanlig måde og bæres på land. Når stranden forlades, sættes båden forsigtigt ud, vendes, så den ligger parallelt med kysten, lastes med bagage, årer og roere, hvorpå styrmanden vender båden, til vinkelret på kysten, sætter roret på og skubber båden ud, mens han entre den. Der er landgangsmuligheder på strandene ved Hellerup Havn, Charlottenlund, Bellevue, Skodsborg, Vedbæk Havn og Rungsted Havn, samt ved Amager Strand og Køge Strandpark. Når man går inden for de afmærkede bade-/svømmeområder, skal man holde udgik efter badegæster. Langdistancesvømmere ligger ofte helt ude ved bøjerne og kan være svære at få øje på. 9

10 10. Båden lægges op På langture eller på grund af høj sø, havari, tåge eller lignende - kan det være nødvendigt at lægge båden op for en periode. Kan dette ikke ske i en anden roklub, må båden så vidt muligt anbringes på privat grund eller andet ikke almindeligt tilgængeligt sted. Kan båden ikke komme i hus, lægges den med bunden opad på to korte lægter, brædder eller lignende, der klodses op, så svirvlerne er fri af jorden. Alt løst inventar bindes sammen og lægges under båden eller tages med hjem. Afhængigt af forholdene kan båden fortøjes for og agter, så en eventuel indtrædende storm ikke kan blæse båden bort. Bundpropperne tages i forvaring, og årerne bringes så vidt muligt i hus. Når båden er lagt på land, ligger den for holdets ansvar og risiko, og holdet må gøre alt muligt for at sikre båden. Hvis den er lagt op af ekstraordinære grunde (havari, uvejr eller lignende), må holdet sørge for snarest at skaffe den hjem - eventuelt efter samråd med bestyrelsen. En udførlig redegørelse for oplægning og grunden hertil skal straks afgives til bestyrelsen eller andre i klubben, som kan anføre i roprotokollen, at båden ikke er i bådehallen pga. oplægning. Undladelse heraf medfører erstatningsansvar ved eventuel eftersøgning. 11. Materiellets aflevering Bundpropperne tages ud og lægges på deres pladser i båden ved siden af styrmandssædet. Styrmanden sørger for, at stander og flag mm. lægges på plads, og at turens længde og sluttidspunkt anføres i roprotokollen. Mandskabet renser og aftørrer båden og årerne i henhold til klubbens regler. Såfremt der på en tur opstår eller opdages nogen skade på båd, årer eller andet inventar, skal styrmanden straks efter turen afgive rapport til reparationsprotokollen med detaljeret angivelse af omstændighederne, hvorunder samt hvorledes skaden skete. Er skaden af større betydning, skal styrmanden endvidere straks efter landgang søge materialforvalteren, rovagten eller rochefen og afgive mundtlig eller skriftlig forklaring, så de kan sørge for, at båden eventuelt ikke benyttes. Skader på materiellet, der ikke skyldes slid, ælde eller anden uforsætlig hændelse, erstattes af den, der forvolder den. Havarier hæfter den for, som er årsag hertil. Såfremt det er sandsynligt, at en på turen opstået skade kan udvikle sig videre eller medføre anden skade, skal båden hurtigt søge land, hvor en midlertidig reparation kan foretages, hvis det er muligt. Ellers må båden lægges op. Når båden skal på plads i bådehallen, skal den stilles samme sted, som den blev taget. Skal båden løftes på plads, gøres det på den måde, at styrmanden sammen med halvdelen af mandskabet tager agterenden og de resterende tager stævnen. Styrmanden kommanderer "Fatte... Løft... Sæt" Der gribes under båden, og båden sættes forsigtigt på plads. 12. Roning i høj sø Der må ikke ros ud i så høj sø, at der kan være fare for båden eller mandskab. Skulle det blæse op undervejs, skal båden snarest søge land - om muligt havn. Under sådanne forhold må der være urokkelig ro og disciplin. I høj sø går båden bedst, når den ligger i en skrå retning op imod søen. Jo højere denne er, desto mindre vinkel med bølgerne bør båden lægges i - varierende imellem 10' og 45' - således at den så vidt muligt kan følge bølgebevægelsen uden at komme til at ride på bølgetoppene eller hugge i søen. 10

11 I almindelighed kommer der 2 til 3 høje bølger lige efter hinanden. For at disse ikke skal slå for hårdt imod båden eller give for meget vand ind, lader man, lige inden de rammer, båden falde lidt af - drejer den mere parallelt med bølgerne -ved hjælp af roret. Ved bådens drejning er det ligesom den viger tilbage for slaget, og dette derved mildnes, men båden må straks efter rettes op igen, f.eks. ved et par raske tag i læsiden. Når søen er så høj, at båden må gå omtrent parallelt med bølgerne, er det nødvendigt at lade den læ ræling ligge så lavt som muligt, men lige før bølgetoppen passeres, må båden rettes op med begge rælinger i samme højde, da der ellers tages vand ind om læ. Disse manøvrer udføres ved, at mandskabet lægger kroppen mere eller mindre over i læsiden. Styrmanden må stadig holde roerne ajour med, når der kommer en særlig høj bølge, og må i det hele taget stadig instruere mandskabet. Ved den beskrevne fremgangsmåde kan båden kun føres i de to retninger under en forholdsvis bestemt vinkel op imod bølgerne, og da målet vel er nogenlunde givet, vil det derfor i almindelighed blive nødvendigt at krydse sig frem. Det kan lade sig gøre at ro med søen, altså at få bølgerne ind bagfra, men båden styrer da meget dårligt, og en bordsø kan på et øjeblik dreje båden 1/4 omdrejning, hvis båden ikke ligger nøjagtig i retning vinkelret på bølgerne. Da roret desuden ofte kommer til at ligge over vandet netop i det kritiske øjeblik for styringen, må roerne stadig af sig selv af al kraft hjælpe styrmanden med at holde nøjagtig kurs. Hvis det bliver nødvendigt at vende båden, må det ske med stor forsigtighed, og styrmanden må vælge et øjeblik, hvor der er forholdsvis ro til at give kommandoen, hvorpå vendingen foretages så hurtigt som muligt, og idet styrmanden stadig varskor for de særligt høje søer, som han eventuelt tillige må lade båden falde af for. 13. Hvis båden fyldes eller kæntrer Hvis båden bordfyldes: 1. Bevar roen 2. Tag redningsveste på 3. Tøm båden for vand. Mandskab op i den, når den kan bære 4. Hold båden op mod søen 5. Søg straks mod land 6. Undersøg hvad der mangler af udstyr 7. Underret myndighederne Hvis båden kæntrer: 1. Saml mandskabet, og bevar roen 2. Tag redningsveste på 3. Bind årene til fanglinerne 4. Vend båden 5. Tøm båden for vand, mandskab op i den, når den kan bære 6. Hold båden op mod søen 7. Søg straks mod land 8. Undersøg hvad der mangler af udstyr 9. Underret myndighederne (ovenstående er lånt fra DFfR's korttursstyrmandsmappe) 14. Almindelige sikkerhedsregler På turen og ved landgang skal der vises al mulig forsigtighed, idet bl.a. vind og sø tages i betragtning. Båden må ikke føres ind på så lavt vand, at der er fare for, at den tager grunden, og navnlig må båden holdes borte fra steder, hvor der kan tænkes at være sten, pæle, el.lign. i nærheden af vandoverfladen. Styrmanden må stadig holde udkig efter drivende genstande. Der må ikke gås så tæt forbi nogen genstand, at der er fare for, at båd eller årer kan støde imod. I tilfælde af at der under turen opstår så stærk tåge, at orientering kan blive vanskelig, skal der straks søges land; dette må ikke slippes af syne, og der må gås meget langsomt og forsigtigt frem. 11

12 Hvis der bliver høj sø, så der kan være fare for, at båden fyldes med vand, må der straks søges land - om muligt nærmeste havn. 15. Færdselsregler på søen De internationale søvejsregler er søens færdselsregler. Søvejsreglerne omfatter alle typer fartøjer, herunder robåde. Det er derfor nødvendigt, at styrmanden har indgående kendskab til de vigtigste af disse. Søvejsreglerne indeholder bl.a. regler om vigepligt, dvs. regler om, hvilke typer af fartøjer, der skal gå af vejen for andre. Robåde er ikke direkte omtalt i søvejsreglernes vigeregler. Grunden hertil er, at begrebet "tilfældets særegne omstændigheder" for ofte spiller ind, hvor en robåd møder et andet fartøj. Vigereglernes hovedprincip er, at den stærke viger for den svagere. Anvendes dette princip på robåde, betyder det, at skibe for motor og sejlskibe skal gå af vejen for robåde med de modifikationer, som følger nedenfor: Vores robåde er så hurtige og manøvreringsdygtige i forhold til traditionelle robåde, at der kan opstå farlige situationer, fordi andre fartøjer undervurderer vores fart. DSR har derfor vedtaget at uddanne klubbens styrmænd med henblik på, at disse i god tid skal kunne forudse en mulig farlig situations opståen, således at en sådan søges afværget gennem manøvrering på et tidligt tidspunkt. Ved tilrettelæggelse af disse manøvre bør det sikres, at sejlskibe passeres på læsiden (den side, hvor storsejlet føres), således at sejlskibet frit kan dreje til luvart (løbe op i vinden). Det hører til godt sømandskab i god tid tydeligt at markere, hvilken kurs man vil holde, således at andre fartøjer kan manøvrere herefter. Såfremt situationen imidlertid opstår, hvor der er en nærliggende fare for kollision, må det haves for øje, at andre fartøjer, herunder sejlskibe, vil tilrettelægge deres manøvre med henblik på, at disse fartøjer skal vige, dvs., at disse fartøjer påregner, at robåden holder sig til oprindelige fart og kurs. Herudover kan der stadig forekomme situationer, hvor der er brug for vigeregler. En robåd, der overhaler en anden båd, der er i bevægelse, skal uanset hvilken type fartøj, der er tale om, gå af vejen. En robåd, der stævner mod en anden båd, skal holde til højre. Er to både på skærende kurs, så der er fare for kollision, skal den båd, der har den anden til sin højre side, vige. Robåde skal i egen interesse holde sig uden for sejlruter og løb. Såfremt passering alligevel er nødvendig, skal det ske på en måde, så det er er til mindst gene for den øvrige trafik. Passage af et løb skal således ske vinkelret på løbet og må kun ske, hvis andre fartøjer ikke skal holde tilbage eller ændre kurs. I snævre farvande - som kanaler, havneløb og lignende - skal båden manøvreres i højre side. Ved gennemsejling under broer med flere gennemsejlingsåbninger skal båden tilsvarende passere åbningen til højre for midten i gennemsejlingsretningen. I denne forbindelse skal det indskærpes, at styrmanden holder sin robåd godt klar af et motordrevent skibs skruevand, ligesom det skal undgås at komme i vejen for et skib, der er ved at gå fra eller til kaj. En uventet manøvre med skruen kan ellers bringe ens båd i en farlig situation. De vigtigste lydsignaler til kommunikation af forestående manøvrering, som bruges af skibe i sigte af hinanden, er som følger: 1 kort stød: Jeg går styrbord (højre) om 2 korte stød: Jeg går bagbord (venstre) om 3 korte stød: Jeg slår bak 5 korte stød: Hvad er det, du vil? 1 langt stød: Advarsel, her kommer jeg! 12

13 16. Lidt om dagligt rofarvand. Dagligt rofarvand strækker sig fra Sletten i nord, Dragør mod syd-øst, Mosede i syd, samt kystnært. Den sydlige del af Amager er ikke en del af dagligt rofarvand. Man skal være særligt opmærksom på sten og stenrrev følgende steder: ved statuen af Knud Rasmussen, i bugten umiddelbart nord for Dragør, udenfor sejlrenden i østhavnen samt efter Rungsted Havn og i Nivåbugten.. Generelt skal der roes udenfor badebøjerne ved Charlottenlund og Bellevue m.m. - sker det alligevel, grundet særlige sikkerhedsmæssige omstændigheder, skal det foregå med nedsat fart og skærpet opmærksomhed. Ved tillægning skal der roes vinkelret ind til stranden. Der henstilles til, at der roes forbi Skovshoved Havn udenom bananen. Kun hvis hensigten er at gå ind i havnen, roes der indenom bananen. Ligeledes roes med skærpet opmærksomhed forbi stenbananerne ved Tuborg Havn og Skodsborg Derudover skal man være opmærksom på et overdækket beton kloakudløb ca. 50 m. nord for Hellerup Strand. Ud for Knud Rasmussen er der ofte dykkere. 13

14 Vær opmærksom på pågående opfyldning Amager Strandpark. Hold afstand og pas på badende. Øst for Fisketorvet og Teglholmen er der meget lavt vand midt i havneløbet. Det anbefales enten at følge sejlrenden på Amagersiden eller at holde sig tæt mod Fisketorvet. Pas på badende! En mere detaljeret beskrivelse findes i Roernes Farvand. Der står et eksemplar i slyngelstuen. 17. Specielt om Københavns Havn. Adgang til Københavns Havn skal ske via Lynetteløbet. Der roes langs opfyldningen til Skudeløbet således at Kronløbet krydses med den kortest mulige afstand. Det er forbudt at krydse Kronløbet i outrigget materiel samt gig med en dunk som styrmand. Generelt bør de generelle søfartsregler overholdes ifm. roning i Københavns Havn og det anbefales at udvise sund fornuft ved undtagelsesvis fravigelse fra disse. For eksempel bør afmærkning af større anlægsarbejder respekteres og en eventuel alternativ rute planlægges i god tid se rutekort. Københavns Havn kan på særlige tidspunkter være særdeles trafikeret og der bør altid roes med skærpet opmærksomhed i havnen. Der er adgang forbudt til Trekroner, Nyholmen og den inderste del af Kalkbrænderihavnen. Derudover er store dele af havnen nord for Isbjørnen, samt dele af området ved Benzinøen spærret for robåde. For detaljerede oplysninger henvises til kort ophængt i bådhallen samt til Reglementet for Københavns Havn, der kan findes på - se sejlinfo. Det frarådes at ro ind i Nyhavn, især på tidspunkter, hvor Kanalrundfarterne stadig er i rute. Vælger man alligevel at ro ind i Nyhavn, må båden ikke lades uden opsyn. Frederiksholms kanal er ensrettet, således at man skal ro højre om, dvs. ind ved Bryghusbroen og ud ved Chr. IV's bro. Ensretningen skal respekteres, men bemærk at den kun gælder robåde Det anbefales at holde samme omløbsretning som (de fleste) turbåde gennem Christianshavns Kanal og bag Holmen. Dvs., at man ror ind Christianshavns Kanal fra nord og det anbefales at ro ind bag Holmen fra syd. I den lille kanal bag Arsenaløen ligger der træer, cykler og lign. under vandoverfladen. Det er tilladt at lægge til ved B&W s gamle hovedkontor i Christianshavns Kanal, men undgå at benytte beboernes borde og bænke. Der er et generelt forbud mod at gå i land både på selve Holmen og på græsskråningerne mod øst. Man kan dog som regel få lov til at lægge til ved plænen ved Rytmisk Musikkonsavatorium i den nordligedel og ved kajakklubben i den sydlige del af Holmen. Pas på slæbestedet ved kajakklubben, da der går en stålskinne ud i vandet. Derudover er det muligt at lægge til på siden af Kanalrundfartens kilometer -bro. Tillægning ved havnerundfartens tillægningspladser bør kun ske, hvis man øjeblikkeligt kan fjerne båden i tilfælde af, at en af rundfartens båd dukker op. Generelt er det en meget dårlig idé at benytte disse tillægningspladser. Vær opmærksom på Havnebusserne især ved afgang fra deres stoppesteder. Her er bussernes skruevand særlig kraftigt. Ved slusen i bunden af havnen er det ikke tilladt at færdes mellem bropillerne, hvor strømmen dels kan være meget stærk, dels kan nogle af portene synes åbne, men reelt kun være delsvist åbne. Der er skiltet med Livsfare. Om sommeren har slusens officielle åbningstider de senere år været: mandag til torsdag kl og igen fra kl fredag kl og igen fra kl 17 19, lørdag/søndag kl 8 10 og igen fra kl Yderligere oplysning kan fås på Sluselaugets hjemmeside: 14

15 Er det nødvendigt at måtte lægge båden op i havnen, må dette kun ske i roklubberne i Københavns Havn. I lystbådehavnen ved Langelinie kan havnefogeden, der gerne også er tilstede om aftenen og i weekenderne, hjælpe med at få låst båden inde. Længere inde i havnen ligger roklubberne ARK og SAS på Islands Brygge og KR ved Tømmergraven i Sydhavnen. 18. Natteroning Roning efter mørkets frembrud må kun ske, når der i agterstavnen føres klart lys, der er synligt horisonten rundt fra en afstand af mindst 2 sømil.. Der bør generelt roes med skærpet opmærksomhed og nedsat fart særlig ved roning bag Holmen og i ind/udsejlingen af Lynetteløbet. 19. Vinterroning Roning i perioden fra standerstrygning til standerhejsning må kun finde sted i tidsrummet fra en halv time efter solopgang til en halv time før solnedgang. Roerne skal medbringe en godkendt redningsvest i perioden hvor scullerskiltet er lukket. Hvorvidt vestene skal bæres, afgøres af styrmanden under hensyntagen til roernes alder, erfaring og ikke mindst vejrforholdene. Klubbens træ-materiel må ikke anvendes, når der er is på vandet. 15

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Hvad enhver roer bør vide

Hvad enhver roer bør vide Hvad enhver roer bør vide 1 af 13 Behandling af rosportsmateriel, manøvrering m.m. Denne vejledning for roere og styrmænd i Fredericia Roklub, som er skrevet af Danske Studenters Roklub DSR og derefter

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Reglement for Danske Studenters Roklub 2007

Reglement for Danske Studenters Roklub 2007 Reglement for Danske Studenters Roklub 2007 1. Generelt DSR er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og Dansk Kano og Kajak Forbund. Al færden i forbindelse med roning skal foregå på en for klubben,

Læs mere

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015. Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2. 8000 Århus C. Stiftet 1886

ROREGLEMENT. Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015. Aarhus Roklub. Hjortholmsvej 2. 8000 Århus C. Stiftet 1886 ROREGLEMENT Redigeret af bestyrelsen sidste gang d. 14.04. 2015 Aarhus Roklub Hjortholmsvej 2 8000 Århus C Stiftet 1886 Medlem af DFfR under DIF og FISA GENERELT 1 1. Medlemmerne er pligtige til at rette

Læs mere

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker Generelt Korsør Roklub er medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DKF vedtagne regler og

Læs mere

Reglementer for Nordborg Roklub

Reglementer for Nordborg Roklub Reglementer for Nordborg Roklub revideret august 2015 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 5 Side 6 Side 6 Side 6 Side 7 Side 7 Side 7 Side 8 Side 14 Roningen Materiellet Korttursstyrmandsret

Læs mere

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT Roreglementet gælder for alle medlemmer og for alle bådtyper, undtagen kajakker. Kajakker har et særskilt reglement. Ved tilfælde af kæntring, og hvor båden efterlades, ring 114 og til en fra Nyborg Roklubs

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling.

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016

Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016 Risskov Roklubs klubreglement Gældende fra 1. april 2016 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Enhver roer er klubbens repræsentant, hvad enten den pågældende opholder sig i eller udenfor klubben. Rovagt: Enhver

Læs mere

Skelskør Roklub Kajak Reglement.

Skelskør Roklub Kajak Reglement. Skelskør Roklub Kajak Reglement. 1. Formål og gyldighed. 1Al kajakroning i Skelskør Roklubs regi følger de sikkerhedsbestemmelser, der er udarbejdet Dansk Kano og Kajak Forbund. 2Dette reglement, som er

Læs mere

Thisted Ro- og Kajakklub Reglement og sikkerhedsbestemmelser marts 2015

Thisted Ro- og Kajakklub Reglement og sikkerhedsbestemmelser marts 2015 1: Formål og gyldighed Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker roning i Thisted Ro- og Kajakklub Disse sikkerhedsbestemmelser supplerer DKF s sikkerhedsbestemmelser og Dansk Forening

Læs mere

Roreglement for Herning Roklub

Roreglement for Herning Roklub 1. Generelt Herning Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR). Al færden i forbindelse med roning skal foregå på en for klubben og rosporten værdig måde. Nærværende reglement fastsætter, sammen

Læs mere

Nykøbing Falster Roklub - Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning

Nykøbing Falster Roklub - Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning Nykøbing Falster Roklub - Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning Udgave November 2015 - Udkast til medlemmerne 1 Formål og gyldighed Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker kajakroning

Læs mere

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund.

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund. Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni 1922. Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund. Kolding Dame- Roklub Gl. Strandvej 3, 6000 Kolding Reglement: 1 Sæson Sæsonen

Læs mere

ÅREBLADET. Morgenroning 9. sep. 2015. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Madaften Løvfaldstur på Gudenåen Aktivitetskalender

ÅREBLADET. Morgenroning 9. sep. 2015. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Madaften Løvfaldstur på Gudenåen Aktivitetskalender ÅREBLADET Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 9 Sept. 2015 34. årgang Morgenroning 9. sep. 2015 Læs inde i bladet... Figur 1 Figur 2 Figur 3 Formandens hjørne Madaften Løvfaldstur på Gudenåen Aktivitetskalender

Læs mere

Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer

Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer Stiftet den 21. Marts 1904 Velkommen til VORDINGBORG RO- OG KAJAKKLUB Lidt om Vordingborg ro-og kajakklub Program for roskole Oversigt over rokommandoer VRK tryk april 2013 Lidt om os selv... Vordingborg

Læs mere

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker Godkendt af bestyrelsen den 20. juni 2012 Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker Kajakreglement Dette reglement er gældende for de af Strib Ro- og Kajakklubs medlemmer, der måtte ønske

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: Maj 2013 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af fartøjer

Læs mere

Roning er tilladt fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang. Roning udenfor dette tidsrum er natroning.

Roning er tilladt fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang. Roning udenfor dette tidsrum er natroning. oklubs RO Formål Nyborg Roklubs kajakreglement har til formål at udstikke rammer, der tilgodeser både sikkerhed og trivsel i klubben. Det er ønsket at give medlemmerne de optimale muligheder, så de på

Læs mere

ROREGLEMENT. Roklubben Furesø s daglige rofarvand er Furesø, Vejlesø, Farum Sø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

ROREGLEMENT. Roklubben Furesø s daglige rofarvand er Furesø, Vejlesø, Farum Sø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø. ROREGLEMENT Roklubben Furesø Medlem af Dansk Forening for Rosport Under Dansk Idræts Forbund Vedtaget af bestyrelsen den 24 november 2014, gældende fra vintersæsonens start i 2015 Afsnit A. Roning i dagligt

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde Godkendt af bestyrelsen den 20. juni 2012 Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde Rovagten leder den daglige roning og træffer de nødvendige dispositioner med hensyn til benyttelse af materiellet,

Læs mere

Roreglement for Hellerup Roklub

Roreglement for Hellerup Roklub gældende roning i inrigger og outrigger både. Rosæson 1 Rosæsonen, hvis nøjagtige længde fastlægges af bestyrelsen, går maximalt fra ultimo marts til og med oktober. Styrmandsvagten 2 Ved rosæsonens begyndelse

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB

ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB Indhold: Dagligt farvand og langture for Ishøj Roklub Opnåelse af rettigheder i Ishøj Roklub DFfR's langtursreglement Revideret september 2008 ROREGLEMENT FOR ISHØJ ROKLUB

Læs mere

Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen.

Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Sikkerhedsregler Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Egne færdigheder kajakteknisk. Udstyr, kajak,

Læs mere

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge

Læs mere

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT.

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT. HVIDOVRE ROKLUB Medlem af DFfR under DIF Roreglement og Vinter roreglement Hvidovre Roklub Vedtaget på medlemsmøde den 16. september 2014. ROREGLEMENT. Reglementet for Hvidovre Roklubs roaktiviteter. Dette

Læs mere

Øvelser i Begynderklassen.

Øvelser i Begynderklassen. Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal

Læs mere

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år.

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år. Om EPP3 Niveauet Niveauet sigter på sikker roning på havet i vindstyrker på op til 5-8 m/s. [note 1]. Fokus er lagt på udvikling af roerens evne til at vurdere forholdene, håndtere problemer der opstår,

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesvejledning

Rally Lydighed Øvelsesvejledning Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser. Den 20. februar 2014

Sikkerhedsbestemmelser. Den 20. februar 2014 Sikkerhedsbestemmelser Den 20. februar 2014 Quick guide Erfaringsniveau, rettigheder og forudsætninger Rettigheder: lodret kolonne til venstre Niveauer: øverste vandrette celle Forudsætninger: I grå felter

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

Velkommen til Ry Roklub! Med dette lille hæfte vil vi gerne byde nye medlemmer velkommen og fortælle lidt om mulighederne i Ry Roklub.

Velkommen til Ry Roklub! Med dette lille hæfte vil vi gerne byde nye medlemmer velkommen og fortælle lidt om mulighederne i Ry Roklub. Velkommen til Velkommen til Ry Roklub! Med dette lille hæfte vil vi gerne byde nye medlemmer velkommen og fortælle lidt om mulighederne i Ry Roklub. Hvad er Ry Roklub? Ry Roklub blev stiftet i 1948 og

Læs mere

Retningslinier for instruktion for inrigger- og kajakroere. Revideret og godkendt på bestyrelsesmøde den 7. april 2011

Retningslinier for instruktion for inrigger- og kajakroere. Revideret og godkendt på bestyrelsesmøde den 7. april 2011 Retningslinier for instruktion for inrigger- og kajakroere. Revideret og godkendt på bestyrelsesmøde den 7. april 2011 Hver kanin betaler et instruktionsgebyr. For kajakkaniner er det 500 kr. For inriggerkaniner

Læs mere

HOLTE ROKLUB. Roning i Kajak. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk 2004 SP, LM, NKA

HOLTE ROKLUB. Roning i Kajak. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk 2004 SP, LM, NKA HOLTE ROKLUB Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf. 4542 4232 www.holte-roklub.dk Roning i Kajak 2004 SP, LM, NKA Indholdsfortegnelse 1 KAJAK ROREGLEMENT... 3 1.1 D AGLIGE RO - OMRÅDER :... 3 1.2 R ONINGEN...

Læs mere

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB Side 1 af 9 Ro reglement for Kalundborg Roklub Opdateret af bestyrelsen 28. marts 2015 Indhold: 1. Generelt 2. Dagligt rofarvand 3. Sikkerhed 4. Benyttelse af klubbens udstyr

Læs mere

Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub

Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen. Kravene, der senere skal aflægges prøve i, bygger på EPP 2, men

Læs mere

Hellerup Dameroklub Kaninhåndbog

Hellerup Dameroklub Kaninhåndbog Hellerup Dameroklub Kaninhåndbog Hellerup Dameroklub Strandparksvej 42 2900 Hellerup www.hdr.dk Opdateret december 2013 Kære kanin, Hjertelig velkommen til Hellerup Dameroklub. For at hjælpe dig godt i

Læs mere

Du må ikke anvende romateriel, som du ikke er fortrolig med og har fået instruktion i.

Du må ikke anvende romateriel, som du ikke er fortrolig med og har fået instruktion i. Roreglement Dagligt rofarvand Dagligt rofarvand er Tissø. Roning skal foregå fra 100 til 300 m fra søbredden. Den enkeltes ansvar Du har som roer i et fartøj medansvar for sejladsen og sikkerheden. Du

Læs mere

Makkerredning eller T- redning

Makkerredning eller T- redning Makkerredning eller T- redning En af grundpillerne for sikkerheden er at kunne udføre en overbevisende makkerredning på omkring et minut. Nogle lærer bedst ved at prøve i praksis, og andre vil have gavn

Læs mere

Kære Kanin. Hellerup Roklub - Kaninhåndbog 2

Kære Kanin. Hellerup Roklub - Kaninhåndbog 2 Opdateret 9. april 2013 Kære Kanin Velkommen til Hellerup Roklub. Vores eget billede i Hellerup Roklub er, at vi står for god romotion på vandet, kombineret med naturoplevelser og rart socialt samvær.

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

BEGYNDERPRØVER ABC. DanskeSportshunde.dk BEGYNDERPRØVE B, AB OG ABC

BEGYNDERPRØVER ABC. DanskeSportshunde.dk BEGYNDERPRØVE B, AB OG ABC DanskeSportshunde.dk BEGYNDERPRØVER ABC BEGYNDERPRØVE B, AB OG ABC I programmet er kun ABC prøven beskrevet. Begynderprøve B skal udføres og bedømmes som beskrevet i Begynderprøve ABC gruppe B. Begynderprøve

Læs mere

Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN

Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN Dette reglement er gældende for alle kajakbrugere, der måtte ønske at benytte Norrportens kajakker. Enhver der ønsker at ro kajak skal gøre

Læs mere

Korttursreglement. Sidst revideret 2010. Skelskør Roklub

Korttursreglement. Sidst revideret 2010. Skelskør Roklub Korttursreglement Sidst revideret 2010 Skelskør Roklub Korttursreglement 1. Formål m.v. 1. Nærværende reglement gælder for den daglige roning i Skelskør Roklub. 2. Det daglige rofarvand dækker Skælskør

Læs mere

Materiel Anders Bressendorff HR Styrmandskursus Materiel 2013 1

Materiel Anders Bressendorff HR Styrmandskursus Materiel 2013 1 Materiel 1 Styrmandens materielansvar Styrmanden har ansvaret for at kontrollere og godkende materiellet inden turens påbegyndelse at båden er i fuld sødygtig stand under hele turen Husk styrmanden har

Læs mere

Revideret efter 1. ekstraord. gen. fors. 11. marts 2015. Reglement for HADSUND ROKLUB. Roning En livsstil.

Revideret efter 1. ekstraord. gen. fors. 11. marts 2015. Reglement for HADSUND ROKLUB. Roning En livsstil. Revideret efter 1. ekstraord. gen. fors. 11. marts 2015. Reglement for HADSUND ROKLUB Roning En livsstil. 1 Gældende reglement Klubreglement. 1. Medlemmerne er pligtige til at rette sig efter enhver bestemmelse

Læs mere

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 KAJAK på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifikation

Læs mere

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2 Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod

Læs mere

Kajakreglement for Hellerup Roklub

Kajakreglement for Hellerup Roklub Kajakreglement for Hellerup Roklub Indhold 1. Adgang til kajakroning... 2 2. Kajakstatus... 2 3. Kajaksæsoner... 2 4. Dagligt kajakområde... 2 5. Sommer-ro-område... 2 Turkajak... 2 Havkajak... 2 6. Unge

Læs mere

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender ÅREBLADET Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 11 Nov. 2015 34. årgang Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender Faaborg Roklub, tlf. 62 61 07 71, www.faaborg-roklub.dk

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser for Rungsted Kajakklub (roreglement)

Sikkerhedsbestemmelser for Rungsted Kajakklub (roreglement) Sikkerhedsbestemmelser for Rungsted Kajakklub (roreglement) 1. Indledning Af klubbens vision fremgår, at Rungsted Kajakklub skal give mulighed for at dyrke sikker kajakroning. Sikkerhedsbestemmelserne

Læs mere

Regler og anbefalinger

Regler og anbefalinger Kano og kajakklubben Nord Regler og anbefalinger Vedtaget på klubbens ekstraordinære generalforsamling 10. maj 2012 Regler og Anbefalinger for Nords medlemmer, vedtaget 2012 Side 1 af 9 0. Indledning I

Læs mere

Outriggerret. Outriggerkursets overordnede indhold:

Outriggerret. Outriggerkursets overordnede indhold: Outriggerret Forudsætninger: Aflagt 300 meter svømmeprøve indenfor de sidste 2 år Kan ro 2000 meter i ergometer på 10 minutter for herre og 11 minutter for damer. Omfang: Ved træning 1-2 gange/uge må det

Læs mere

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Du har fået indsat et kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du

Læs mere

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT.

HVIDOVRE ROKLUB. Medlem af DFfR under DIF. Roreglement. Vinter roreglement ROREGLEMENT. HVIDOVRE ROKLUB Medlem af DFfR under DIF Roreglement og Vinter roreglement Hvidovre Roklub Medlemsmøde d. 6. November 1997 (rettes til Medlemsmøde 16. september 2014) ROREGLEMENT. Reglementet for Hvidovre

Læs mere

ROKLUBBEN STEVNS RO-REGLEMENT

ROKLUBBEN STEVNS RO-REGLEMENT Side 1 af 5 1. Klubbens Hjemsted og Farver. Klubbens hjemsted er Stevns, DK. Klubbens farver er Rød og Hvid. Klubpåklædningen afhænger af aktivitet og vejrlig. Samlet gælder at reglement for påklædningen

Læs mere

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING B-KLASSEN B-Klassen

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING B-KLASSEN B-Klassen DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING B-KLASSEN B-KLASSEN 1. Fri ved fod 10 x 2 = 20 2. Stå 10 x 1 = 10 3. Sid 10 x 1 = 10 4. Dæk 10 x 1 = 10 5. Apport 10 x 1,5 = 15 6. Spring 10 x 1,5 = 15 7. Fremadsendelse

Læs mere

Vinterunderholdning 2

Vinterunderholdning 2 Vinterunderholdning 2 Sune Thorsteinsson Dec 2011 Repetetion af Sidste gang Lidt mere om Sejlet og finnen Sammensætning Hvordan sejler man i forhold til vinden? Vi skal kigge på følgende begreber: Vindretning

Læs mere

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual GUMMIBÅD FISHMAN Instruktions manual Vigtige sikkerhedsretningslinjer for brug af gummibåden. Læs og forstå disse retningslinjer, før båden tages i brug. ISO 6185-1 Båd Type I/II Båden er konstrueret til

Læs mere

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde Generelt KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde Korsør Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DFfR vedtagne regler

Læs mere

Både kaproning - og motionsroning...

Både kaproning - og motionsroning... Både kaproning - og motionsroning... Et godt tilbud til alle roere om at komme i form! Til ungdomsroere, seniorroere, ældreroere, kaniner, nye, gamle og eliteroere! 10 km motions-kaproning ca. hver anden

Læs mere

Rally Lydighed Oversigt 2014

Rally Lydighed Oversigt 2014 Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Nr. Skilt 1 2 3* 4* 5* 6* 7* 8* 9 10 11 Øvelse Begynderklassen Start. Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i

Læs mere

60+ - EN STÆRK ALDER

60+ - EN STÆRK ALDER 60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.

Læs mere

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse Tur/konkurrencekajak

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Reglement for Rørvig Sejlklub (RØS). I dette reglement gives bestemmelser for

Reglement for Rørvig Sejlklub (RØS). I dette reglement gives bestemmelser for Marts 2015 Reglement for Rørvig Sejlklub (RØS). Dette reglement gælder for alle aktiviteter i Rørvig Sejlklub. Visse af bestemmelserne gælder efter deres indhold dog kun for juniormedlemmer af Rørvig Sejlklub,

Læs mere

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Kanindåbsfest Fællestur til Helnæs Aktivitetskalender

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Kanindåbsfest Fællestur til Helnæs Aktivitetskalender ÅREBLADET Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 7 juli 2014 33. årgang Bjørnø Læs inde i bladet... Formandens hjørne Kanindåbsfest Fællestur til Helnæs Aktivitetskalender Faaborg Roklub, tlf. 62 61 07 71,

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3.

Sikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3. Sikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3. Kursus Sikkerhedsbestemmelser: 1.1 Alle aktive medlemmer skal orienteres

Læs mere

Vind mellem 4 og 8 m/sekundet og bølger. Oppakning som til tur eller vægt svarende til det (20 30 kg).

Vind mellem 4 og 8 m/sekundet og bølger. Oppakning som til tur eller vægt svarende til det (20 30 kg). Havkajakinstruktør Arbejdspapir og uddybning til vejledende retningslinier Revideret 18 maj 2004 Gramattisk rettet 21 sep 2004 Kendt farvand: Sommerhalvåret: Aspiranten skal være bekendt med områdets specielle

Læs mere

IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V)

IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V) IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V) Prøven består af 3 grupper A sporarbejde 100 point B lydighedsarbejde 100 point C forsvarsarbejde 100 point 300 point Almindelige bestemmelser: IPO-V er udarbejdet af

Læs mere

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

Reglement for Danske Studenters Roklub 2012

Reglement for Danske Studenters Roklub 2012 Reglement for Danske Studenters Roklub 2012 1. Generelt DSR er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og Dansk Kano og Kajak Forbund. Al færden i forbindelse med roning skal foregå på en for klubben,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

2. Hovedbestyrelsens beretning Herunder Ordens- og Amatørudvalgets beretning Udvalgsformændene ganske kort

2. Hovedbestyrelsens beretning Herunder Ordens- og Amatørudvalgets beretning Udvalgsformændene ganske kort Dansk Forening for Rosport www.roning.dk 26. februar 2016 DFfR s ordinær generalforsamling den 12. marts 2016 Endelig Dagsorden 1. Valg af dirigent og referent 2. Hovedbestyrelsens beretning Herunder Ordens-

Læs mere

FÆRDSELSPRØVEBESKRIVELSE

FÆRDSELSPRØVEBESKRIVELSE DanskeSportshunde.dk FÆRDSELSPRØVEBESKRIVELSE FÆRDSELSPRØVE Færdselsprøven består af to dele, en lydighedsdel Del A og en praktisk færdselsdel Del B. Ved starten af hver del, skal HF melde sig til dommeren

Læs mere

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab.

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Hvis man ror i tidsrummet mellem standerstrygning i 31. oktober og til standerhejsning i 1. april, skal man overholde en række bestemmelser. I det tidsrum

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

Træning til patienter med nyt hofteled

Træning til patienter med nyt hofteled Træning til patienter med nyt hofteled Før operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund

Læs mere

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-Klassen

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-Klassen DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-KLASSEN 1. Lineføring 10 x 2 = 20 2.Stå 10 x 1,5 = 15 3.Sid 10 x 1,5 = 15 4.Dæk 10 x 1,5 = 15 5.Apport 10 x 2 = 20 6.Spring 10 x 1,5 = 15 7.Rundering 10 x

Læs mere

Kør sikkert I KCK. Kørsel i felt Tegngivning Køreregler

Kør sikkert I KCK. Kørsel i felt Tegngivning Køreregler Kør sikkert I KCK Kørsel i felt Tegngivning Køreregler Færdselsetiske retningslinier Lovlydig 1. Jeg er en lovlydig cykelrytter, som kender og efterlever Færselsloven 2. Jeg er særlig hjemme i Færselslovens

Læs mere

REGLEMENT FOR EGÅ ROSPORT

REGLEMENT FOR EGÅ ROSPORT REGLEMENT FOR EGÅ ROSPORT 1. Rodragt Klubbens officielle rodragt består af rød bluse og sorte shorts samt evt. sort træningsdragt. Bluse og træningsdragt bør være forsynet med klubbens stander og navn.

Læs mere

Indbydelse til & Reglement for Jysk Maraton 2014

Indbydelse til & Reglement for Jysk Maraton 2014 Indbydelse til & Reglement for Jysk Maraton 2014 DISTANCE & RUTE (1/1 maraton, 42.195 sømil - 78.145 meter, ½ maraton, 39.075 meter). Start Aarhus Lystbådehavn, fra en lige linje ud i havnebassinet fra

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar

Læs mere

Aarhus Roklub ROREGLEMENT. Revideret af bestyrelsen sidste gang d Aarhus Roklub. Hjortholmsvej Århus C.

Aarhus Roklub ROREGLEMENT. Revideret af bestyrelsen sidste gang d Aarhus Roklub. Hjortholmsvej Århus C. Aarhus Roklub ROREGLEMENT Revideret af bestyrelsen sidste gang d. 07.04.2014 Aarhus Roklub Hjortholmsvej 2 8000 Århus C Stiftet 1886 Medlem af DFfR under DIF og FISA GENERELT 1 1. Medlemmerne er pligtige

Læs mere

Korsør Sejlklubs Juniorafdeling

Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Information til nye sejlere og forældre i Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Korsør Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Vejledning for fanebærere

Vejledning for fanebærere Vejledning for fanebærere og ceremoniel 1. Opstilling til parade Faneløjtnant og fanebærer med tildækket fane træder an på paradens højre fløj. Fanen tages ved fod. Inden fanen afdækkes kommanderes:»paraden

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 0 1 Indholdsfortegnelse. Brugsanvisning side 2 Brugervejledning side 3 Tilpasning af cyklen side 4 Din første tur side 4 Justering af sæde side 5 Justering af sædehøjde side 6 Indstilling af ryglæn side

Læs mere

Vedtægter & reglementer

Vedtægter & reglementer Vedtægter & reglementer Sidst revideret 2010 Skelskør Ro og Kajakklub Vedtægter Side 3 Vedtægter er redigeret efter afholdt generalforsamling d. 27/2 2009. Korttursreglement Side 10 Korttursreglement er

Læs mere

Velkommen til BKC. Kajakkursus 2015. Rundholtsvej 93 2300 København S. www.bryggenskajakclub.dk

Velkommen til BKC. Kajakkursus 2015. Rundholtsvej 93 2300 København S. www.bryggenskajakclub.dk Velkommen til BKC Kajakkursus 2015 Rundholtsvej 93 2300 København S www.bryggenskajakclub.dk Forord Det er herligt at ro kajak, det har mange erfaret. I en kajak får man god motion og man kan få en lang

Læs mere

1 Formål og gyldighed 2 Generelle bestemmelser for sikkerhed ved roning

1 Formål og gyldighed 2 Generelle bestemmelser for sikkerhed ved roning 1 Formål og gyldighed 2 Generelle bestemmelser for sikkerhed ved roning Bestemmelserne gælder for roning i Hobro Ro- og Kajakklubs kajakker, og for roning i private kajakker i klubsammenhæng. Bestemmelsernes

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du

Læs mere