Click her e to ente r te xt. Dokum ent: N eutr al titel «edocadd resscivilc ode» Uddannelsespladser i Aalborg Kommune

Transkript

1 Click her e to ente r te xt. Dokum ent: N eutr al titel «edocadd resscivilc ode» Uddannelsespladser i Aalborg Kommune

2 Indhold Forord...3 Formål...4 Mål...4 Målgruppe...4 Egnethed i forhold til projektet...4 Frafald...5 Planlægning og ansvar...5 Ansættelsesforhold...5 Økonomi...5 Forløb...6 Opgaver...6 Uddannelse under praktikforløbet...6 Forlængelse af praktikforløb...7 Ved optagelse som elev på SOSU uddannelsen...7 Vurdering...8 Bilag 1 Opgaver i praksis...9 Bilag 2 Grafisk oversigt over forløb Kolofon: Troels Borup Andersen, Team planlægning udvikling uddannelse 19. maj / /18

3 Forord Efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft til at løse kommunale sundhedsfaglige opgaver inden for plejeområdet vil i fremtiden være stigende. Kommunerne vil i de kommende år opleve flere ældre som en konsekvens af den demografiske udvikling og deraf stigende efterspørgsel på de kommunale ydelser inden for ældre og sundhedsområdet. For de borger som bliver udskrevet efter en indlæggelse oplever kommunerne en stigende kompleksitet i sygdomsbilledet bl.a. grundet flere behandlingstilbud og tidligere udskrivelser fra hospitalerne. Dette billede forventes at tiltage når Aalborg Universitetshospital står færdig i 2020, hvor antallet af sengepladser bliver reduceret. Dette sammenholdt med, at der i dag er en dalende interesse fra unge i folkeskolens afgangsklasser, som er interesseret i at tage en erhvervsuddannelse gør, at der vil være stor efterspørgsel på ledige, som endnu ikke er afklaret på deres erhvervsmæssige interesser og muligheder. Yderligere opleves der et frafald på ca % SOSU uddannelserne, hvoraf 19% fravælger uddannelse pga. økonomi. Hvis denne frafalds procent kan reduceres ved at eleverne er mere afklarede og forberedte inden uddannelsesstart, vil det mødekomme noget af efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft på social og sundhedsområdet. Jobcenter Aalborg, FOA Aalborg og Aalborg Kommune har derfor indledt et samarbejde, som har til hensigt at styrke lediges motivation, interesse og muligheder for at komme i uddannelse inden for sundhedsområdet og dermed imødekomme nogle af de svære udfordringer som arbejdsmarkedet og arbejdsgiverne forventes at stå overfor inden for en årrække. Samarbejdet omhandler oprettelse af Uddannelsespladser på Aalborg Kommunes plejecentre. Uddannelsespladser er praktikpladser der tilbydes ledige i en periode på ca. 3 måneder. I deres praktikperiode vil de ledige modtage vejledning, uddannelse og afslutningsvis en vurdering af deres praktikvejleder, som skal gøre den ledige afklaret på, om social og sundhedsområdet skal være deres erhvervsmæssige fremtid. Jobcenter Aalborg FOA Aalborg Aalborg Kommune 3/18

4 Click her e to ente r te xt. Dokum ent: N eutr al titel «edocadd resscivilc ode» Formål Det primære formål med uddannelsespladserne er, at den ledige skal blive afklaret på sin interesse og muligheder for at arbejde inden for social og sundhedsområdet Yderligere skal praktikperioden bidrage til, at gøre den ledige egnet til at blive optaget på SOSU uddannelsen gennem forskellige uddannelses- og kursus aktiviteter. Sekundært vil oprettelse af uddannelsespladser have til formål, at Ældre og Sundhedsafdelingen bevarer og styrker rekrutteringsgrundlaget til social- og sundhedsuddannelserne. Mål Projektet har stor fokus på at ledige bliver afklaret om deres fremtidige jobmuligheder og efterfølgende søger ind på en sundhedsuddannelse. Yderligere har Ældre og Sundhedsafdelingen interesse i at have tilstrækkelige kvalificerede ansøgere til SOSU uddannelserne og dermed sikre kontinuitet og styrkelse af den faglige udvikling på plejecentrene Målene er på den baggrund at: - 40 ledige deltager i projektet årligt - 90% af deltagerne gennemfører deres praktikforløb - Der forventes et lavere frafald fra SOSU hjælper uddannelsen end der ses på ordinære forløb. Målgruppe Målgruppen er ledige, som er bosiddende i Aalborg Kommune. Det forventes, at ca ledige vil kunne tilbydes en uddannelsesplads 3 gange om året Egnethed i forhold til projektet Optagelse på en uddannelsesplads kræver engagement, motivation og vedholdenhed fra alle involverede parter, det vil sige den ledige, sagsbehandleren og arbejdsgiverne. Lige så vigtigt det er at finde de rigtige praktikanter, lige så vigtigt er det at arbejdspladserne tager godt imod de nye praktikanter og praktikanterne lever op til de forventninger som der stilles til dem. Til at finde de rigtige praktikanter er der følgende kriterier som skal være opfyldt: 1. EMMA kriterier - Egnethed til optagelse - Mobilitet (geografisk mobilitet) - Faglig mobilitet (eleven skal kunne vejledes til andet) - Aktiv søgende på praktikplads.dk 2. Karakterkrav - Den ledige skal have 2 i mindst 2 af følgende 3 fag; dansk, matematik og naturfag 3. Ren straffeattest 4. Praktikanterne har opholdstilladelse

5 Frafald At omgås ældre mennesker og bidrage til den personlige hjælp og pleje kan for nogle være ganske anderledes end man har forestillet sig. Hvorfor tre måneders praktik kan virke svær at overskue. Såfremt en praktikant ikke gennemfører sit forløb skal praktikvejlederen tage kontakt til praktikantens sagsbehandler for at afklare det videre forløb. Praktikanten har mulighed for i samråd med sin sagsbehandler at afbryde praktikken Planlægning og ansvar Jobcenteret har myndighedsansvaret og en tovholderfunktion for praktikanterne. Dvs. at Jobcenteret skal orienteres såfremt der sker ændringer i det planlagte forløb eller der er behov for andre eller flere tiltag omkring praktikanten. Følgende er en oversigt over ansvarsfordelingen. - Jobcenteret har ansvaret for at udvælge ledige som vurderes egnede ud fra ovenstående kriterier. - Jobcenteret gennemfører en FVU-test af de ledige som ikke har de formelle kvalifikationer i dansk, matematik dvs. karakteren 2 - Jobcenteret planlægger i hvilket forløb og supplerende uddannelse praktikanten evt. skal deltage i. - Plejeboligfunktionen har ansvaret for at stille praktikpladser til rådighed 3 gange årligt - Praktikvejlederne modtager en oversigt over praktikanter, og hvilke undervisningsforløb de skal deltage i, således at praktikperioden kan planlægges for den enkelte. - Praktikvejlederne har ansvaret for at vejlede praktikanterne i samme omfang som de vejleder andre elever og afslutningsvis vurdere praktikanternes egnethed som kommende SOSU-elever Ansættelsesforhold Praktikanterne modtager forskellige individuelle ydelser under deres praktik. Hvorfor lederne skal være opmærksomme på hvilke opgaver der følger med ved ansættelser. - Deltagere, der er i virksomhedspraktik får under forløbet deres individuelle ydelse. Lederen har ingen opgaver i forbindelse hermed - Deltagere, der ansættes i løntilskud, skal have løn. Lederen sørger for ansættelsesbrev og oprettelse til løn. Indberetter sygdom og ferie ligesom ved alle ordinært ansætte. Lønudgiften afholdes af en central pulje administreret af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Økonomi Jobcenteret afholder udgifterne til praktikanternes individuelle ydelser som de er berettiget til. Yderligere afholder Jobcenteret udgifterne til - 3 dages kursus Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet (fagkode: 42834) på SOSU Nord - Forflytningskursus afholdt af ÆH - Efter behov undervisning på VUC Plejeboligfunktionen afholder udgifter til: - Beklædning - Lønudgift til praktikvejleder (Oftest vil praktikvejlederne allerede have elever, hvorfor der reelt ikke er nogen ekstra lønudgift) 5/18

6 Forløb Praktikanterne vil indgå i plejehjemmenes opgaver og rutiner på samme måde som andre elever. Dog vil der være en tættere tilknytning til deres vejleder, da praktikanterne ikke har de samme forudsætninger som ordinære SOSU-elever. Praktikanterne vil ofte skulle indgå i en gruppe med SOSU-elever hvor de vil opleve undervisning og vejledning fra både plejehjemmets uddannelsesvejleder, men også fra de øvrige elever, således der vil være elev til elev undervisning. Denne undervisning vil være superviseret af uddannelsesvejlederen. Efter introduktion til arbejdspladsen vil praktikanten indgå i opgaver og husets rytme og rutiner på samme måde som husets øvrige elever og medarbejdere. Praktikanterne vil i deres forløb skulle deltage i 1 weekendvagt og 2 aftenvagter i løbet af deres 3 måneders forløb. Dette med henblik på at opleve et mere nuanceret billede af arbejdet som SOSU medarbejdere og for at få en oplevelse af ændringer i opgaverne. Opgaver Praktikanterne vil i samarbejde med en faglært kollega skulle deltage i og udføre opgaver som er tilknyttet funktionen som SOSU hjælper. Praktikanterne vil opleve, at deres arbejdsopgaver ikke er helt sammenlignelige, da. praktikanterne har forskellige forudsætninger for deres opgaver. Det tilstræbes, at praktikanterne i afslutningen af deres 3 måneders praktik udfører flere af opgaverne selvstændigt Opgaverne er tæt knyttet på opgaver og emner som SOSU hjælpere i dag varetager. - Personlig pleje - Ernæring - Toiletbesøg - Rengøring - Forflytning - Tøjvask - Indkøb Uddannelse under praktikforløbet For at kunne blive optaget som elev på SOSU-hjælper uddannelsen skal praktikanterne have karakteren 2 i fagene, dansk, matematik og naturfag. Såfremt praktikanterne ikke har de fornødne kvalifikationer i et af de tre skal de følge et tilrettelagt forløb på VUC i praktikperioden. Har praktikanten brug for yderligere opkvalificeres skal det foregå forud for deltagelse i projektet. Praktikanterne vil inden for den første uge modtage kursus i forflytning. Et forløb på ca. 1 dag som er obligatorisk for alle medarbejdere. Praktikanterne har forskellige baggrunde og forskellige erfaringer med at modtage og udtrykke sig verbalt og nonverbalt. For at styrke de kommunikative kompetencer skal praktikanterne deltage i kurset: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet (fagkode: 42834) på SOSU Nord 6/18

7 Forlængelse af praktikforløb Efter at praktikanterne har indsendt deres ansøgning om optagelse på SOSU-hjælper uddannelsen, kan plejecentrene ansøge om forlængelse af praktikperioden ved jobcenteret indtil at praktikanten starter på uddannelse. Ved optagelse som elev på SOSU uddannelsen Når en praktikant har gennemført sin uddannelsespraktik og blevet optaget på SOSU hjælperuddannelsen, vil vedkommende blive optaget som ordinær elev og blive tilbudt ordinær elevløn. Såfremt praktikanten med sit praktikforløb, tidligere erfaringer og sin alder kvalificerer sig til voksenelevløn vil vedkommende blive tilbudt dette. I skrivende stund er der en drøftelse om anvendelse af voksenlærligeordningen mellem Ældre og Sundhed og FOA. Der afventes en udmelding af disse drøftelser. 7/18

8 Click her e to ente r te xt. Dokum ent: N eutr al titel «edocadd resscivilc ode» Vurdering Efter endt forløb vil kursisterne blive vurderet og anbefalet af deres vejledere. Kursisterne kan blive anbefalet: Egnet, måske egnet eller ikke egnet Mødet med mennesker Du skal kunne rumme og acceptere menneskers forskellighed. Du skal kunne bruge viden omkring kommunikation, så alle bliver set, hørt og forstået. Du skal forstå, hvorfor det er vigtigt, at løse uvenskab og konflikter. Du skal have forståelse for, at din personlige fremtræden har indflydelse på mødet med andre mennesker. Kommentarer: På vej Klar Ansvarlig for udvikling af kompetencer: Du skal kunne give udtryk for egne holdninger og meninger. Du skal opsøge hjælp og vejledning, når det er nødvendigt. Du skal udvise motivation. Du skal være mødestabil. Du skal være nærværende og aktivt deltagende. Du skal udvise ansvarlighed og hjælpsomhed overfor de stillede opgaver Kommentarer: På vej Klar Den professionelle rolle Du skal overholde tavshedspligten. Du skal forstå din professionelle rolle i mødet med andre mennesker. Kommentarer: På vej Klar Arbejdsmiljø: Du kan være en del af de arbejdsopgaver din profession udfører i samfundet. Du får kendskab til hvorfor et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for vores sundhed og trivsel. Du skal kunne bruge din krop rigtigt og forebygge arbejdsskader. Du skal forstå, at måden arbejdsstedet er indrettet på og måden vi udfører arbejdet på, har betydning for vores arbejdsglæde Kommentarer: På vej Klar Mødestabil Hvor mange dage har du været fraværende fra din arbejdsplads? Uddannelse og kurser skal ikke medregnes. Kommentarer: Dage på arbejde Fravær

9 Bilag 1 Opgaver i praksis Personlig pleje. Kroppens pleje Pleje betyder vedligeholdelse af funktion, sundhed, social status, velbefindende og udseende. Personlig pleje er således det, der har med én selv at gøre. Det kan både være i forhold til kroppen, dvs. det fysiske, og i forhold til sjæl og ånd, dvs. det psykiske. Når man skal hjælpe andre med personlige ting, vil det altid være forbundet med etik, moral og intimitet, som pleje- og sundhedspersoner skal forholde sig. Øvre toilette: Vaske ansigt, overkrop og fødder. Observere huden. Lægge let makeup. Barbere. Frisere. Udføre almindelig hudpleje. Særlig opmærksomhed. Tryksår - Brug HUSK: H huden. Observer, hvordan den ser ud. Er der rødme, revner, eksem, er den fugtig og/eller er der smerter? U underlaget. Ligger underlaget rigtigt uden folder mm., der kan give tryksår? S - stillingsskift og vigtigheden af mobilisering så tryksår undgås. K - kosten betyder meget for hudens tilstand. Det er vigtigt, at borgeren får tilstrækkelige væske og ernæring. Hævede ben. Vær opmærksom på symptomer som: Tunge og trætte ben. Usædvanlig varme i benene. Spændthed- nattekramper. Hævede ankler eksem og misfarvet hud. Gode råd til borgere, som kan afhjælpe hævede ben: Venepumpeøvelser. Gåture. Cykling. Svømning. Løbeture. 9/18

10 Særlig opmærksomhed. Konsekvenser af dårlig tand- og mundpleje: Børste tænder/protese, samt observere mundhulen. Udføre mundpleje. Lungebetændelse. Dårlig reguleret diabetes. Øget risiko for hjerte- og kar sygdomme. Dårlig spisefunktion med vægttab til følge. Klippe/rense negle hvor det skønnes ukompliceret. Borgere med diabetes, skal have klippet negle hos autoriseret fodterapeut. Husk at rengøre brugsgenstande, tømme skraldespande, postkasse samt rydde op, inden hjemmet forlades. Vigtigt at inddrage borgeren, så borgeren varetager mest muligt af egne funktioner, gerne med støtte. Nedre toilette: Udføre nedre toilette hos borger. Udføre almindelig hudpleje. Hygiejniske principper. I forbindelse med nedre toilette: Observere huden. Observere urin og afføring. Bad: Vaske hele kroppen, øvre- og nedre toilette, hårvask og hårsætning. Rulle hår op. Hjælp til påklædning: Udføre af- og påklædning. Hjælpe borgeren med hensigtsmæssig påklædning. Påsætte arm- og benproteser. Rengøring af kropsbårne hjælpemidler: Rengøre hjælpemidlerne efter anvisningen på hjælpemidlet. 10/18

11 Særlig opmærksomhed. Isætte høreapparat. Rengøring af høreapparat: Gøre øreprop og slange, dvs. dele, der ikke indeholder elektronik, rene med vand og sæbe. Fjern evt. vanddråber fra øreprop og slange ved at puste den igennem med en engangssprøjte. Udskift slangen, hvis den er blevet stiv, har fået et knæk eller er blevet utæt. Tør forstærkerdelen af med en fugtig klud. Vask af vådt tøj: Vaske vådt tøj i forbindelse med morgenpleje. 11/18

12 Ernæring Skabe de rigtige rammer for måltidet, herunder finde ud af, om borgeren vil spise alene eller sammen med andre. Så vidt muligt opfylde borgerens ønsker og behov i forbindelse med et måltid. Maden skal være appetitlig og stimulere så mange sanser som muligt. Energien fra maden skal bruges til, at hjertet kan slå, at vi kan trække vejret, til at producere varme og til, at celler kan forny sig. Energien skal også bruges til alle former for bevægelse og aktivitet. Fra 70 års alderen sker der en ændring i forholdet mellem muskler og fedt. Muskelmassen bliver mindre og fedtmassen stiger. Det betyder, at kroppen har brug for mindre energi. Hvis borgeren er småtspisende, skal kosten indeholde så meget energi som muligt. Det får man i fede produkter. Brød, kartofler, ris og pasta fylder og mætter. Der serveres små portioner fordelt på mange måltider. Anvende de nødvendige (velfærdsteknologiske) hjælpemidler til måltidet. Mad og drikke: Tilberede/anrette mad, herunder evt. skære maden i stykker. Tilbyde drikkevarer. Hjælpe med at indtage mad og drikkevarer, herunder evt. følge borger til og fra spisebord. Aftørre og vaske op. Evt. tømme skraldespand. Væskeskema: Føre væskeskema. (Sætte drikkevarer ind til borgeren og tage drikkevarer ud. Skrive ned, hvor mange ml., der sættes ind, og hvor mange ml., der tages ud.) Særlig opmærksomhed Konsekvenser af dårlig ernæringstilstand: Træthed. Depression. Mindre muskelstyrke. Mindre fysisk aktivitetsniveau og funktionsevne. Dårlig appetit. Dårlig hukommelse og indlæring. Nedsat forsvar mod infektioner. Nedsat sårheling. Nedsat funktion af hjerte, lunger og andre livsvigtige organer. Dårlig livskvalitet og livslyst. Observationer i forbindelse med måltidet og ernæringstilstanden: Er ansigtskuløren god? Er arme og ben tynde eller tykke? Passer tøjet? Skal bæltes spændes ind eller ud? Strammer skjorteflippen? Er håndtrykket fast og kraftfuldt eller slapt? Er borgerens fysiske aktivitetsniveau ændret? 12/18

13 Særlig opmærksomhed Fejlsynker borgeren? Er borgeren dehydreret? Hvordan er borgerens vandladningsmønster? Hvordan er borgerens ernæringstilstand, herunder: Vægt Kostsammensætning? 13/18

14 Toiletbesøg Fordøjelsen er en proces, der starter i munden og slutter med, at man går på toilettet og udskiller den del af maden, som ikke kan udnyttes (afføring). Hvis der er for lidt fibre i kosten, har tarmene ikke noget at arbejde med, og det kommer til at tage længere tid for maden at komme igennem tarmsystemet. Normal afføring er brunt, blødt, rørformet, er fri for vira, svamp, blod, pus, slim, og parasitter/orme. Afføringens farve bestemmes af koncentrationen af galde samt af, hvor hurtigt fødevarer er om at bevæge sig gennem tarmene. Nyrerne danner urin, som indeholder affaldsstoffer, der udskilles ved vandladning. Affaldsstofferne stammer fra maden og også fra f.eks. medicin. Urinen er normalt lys, gul, klar og lugtfri den er steril. Når der er ml. urin i blæren, får vi besked fra blæren om at gå på toilettet. Musklerne i bækkenbunden medvirker til, at vi har kontrol over vandladningen. Toiletbesøg omfatter toiletbesøg på badeværelse/toilet, på toiletstol i kolbe eller på bækken, inkl. tømning af disse, herunder tømning af stomipose. Toiletbesøg: Minde borgeren om at gå på toilettet og ledsage borgeren til toilettet. Hjælpe med toiletbesøg, herunder sørge for, at borgeren får den nødvendige tid. Skifte ble. Særlig opmærksomhed I forbindelse med indsatsen udskillelse af affaldsstoffer: Sørge for at borgeren får den nødvendige tid. Evt. motivere borgeren til at bevæge sig. Rengøre toilet og rundt om toilettet. Tømme urinkolbe. Tømme bækkenet i en bækkenstol. Ved problemer kontakt kontaktpersonen for inkontinens. 14/18

15 Forflytning En forflytning vil sige, at hjælpe en borger fra én placering/stilling til en anden. Til forflytning anvendes metoder og/eller hjælpemidler, der nedsætter belastningen for personalet. Forflytning: Forflytte borger evt. ved hjælp af hjælpemidler Særlig opmærksomhed Motivere borgeren til at bevæge sig, samt til at sidde og ligge hensigtsmæssigt. Motivere til samt vejlede i brugen af evt. hjælpemidler i forbindelse med aktiverende opgaver. Borgerens egne ressourcer inddrages så vidt muligt, men man må aldrig gå på kompromis med personalets sikkerhed i denne proces. Rengøring Særlig opmærksomhed Rengøring: Rengøringsmidler skal doseres korrekt, dvs. som det er beskrevet på emballagen. Anvend korrekte hjælpemidler og arbejdsstillinger. Skifte sengelinned. Lægge alting frem (også evt. stiklagen eller inkontinensunderlag). Rulle det snavsede sengetøj sammen i en pølse for ikke at sprede mikroorganismer. Vaske sengetøj ved 60 0 C typisk 2 4 gange om måneden. Puder, dyner og rullemadrasser bør vaskes et par gange om året (særligt hos allergikere). Aftørre madrasser, der er overtrukket med plastik. Støvsuge madrasser, der ikke er overtrukket med plastik jævnligt. Støvsuge. Støvsuge alle rum i én arbejdsgang. Flyt ikke rundt på møbler, men forsøg 15/18

16 Særlig opmærksomhed at komme rundt alle steder med støvsugeren, som skal være ergonomisk korrekt indstillet. Støvsuge tæpper med luvens retning. Vaske gulve. Overveje hvor meget vand, der er behov for. Anvende det rigtige rengøringsmiddel og dosere efter anvisningen. Dosere rengøringsmidlet i spanden, efter at vandet er kommet i, så der ikke dannes skum. Skum er små bobler, der medfører, at væsken ikke er i kontakt med den flade, der skal gøres rent, hvorved rengøringen ikke bliver så effektiv. Aftørre gulve. Aftørre køkken. Rydde op, vaske op og fjerne affald. Aftørre borde og snavset inventar. Efterse køleskab for gamle madrester og vaske af med opvaskemiddel. Køleskabet skal være maks. 5 0 C. Aftørre badeværelse. Snavset på badeværelset består af mikroorganismer, kalk og affaldsstoffer fra huden og andre steder på kroppen. Gøre rent fra rent til urent. Wc-rens fordeles langs kanten i toiletkummen, så det kan virke, mens resten af badeværelset gøres rent. Pudse spejle. Gøre håndvask, evt. badekar, hylder, brusekabine o.a. rent. Gøre toilettet rent. Starte med det reneste sted, som er trykknappen til udskylning, dernæst cisternen, toiletlåg ovenpå og på undersiden, toiletsæde ovenpå og på undersiden, toilettet udenpå og kanten på toilettet ned mod kummen. Børste toiletkummen. Aftørre hjælpemidler. Rengøre hjælpemidlerne efter de anvisninger, der fremgår af brugsanvisningen og efter behov. Det er vigtigt, at madrester og andet urent fjernes. Aftørre sove- og opholdsrum. Anvende de principper, der er beskrevet under de øvrige indsatser. 16/18

17 Tøjvask Opmærksomhedspunkter Tøjvask: Vaske tøj. Tørre tøj. Sammenlægge tøj. Sortere vasketøjet efter farve og efter hvor mange grader, det kan tåle. Se vaskesymbolet i tøjet. Dosere vaskemiddel efter vandets hårdhedsgrad og vask tøjet. Tørre tøjet (tørretumbler eller tørresnor). Lægge tøjet sammen og på plads. Indkøb i forbindelse med Indkøb: Hjælpe med indkøb. Skrive indkøbsseddel. Bestille varer. Få varerne leveret/hente varerne. Sætte varer på plads. Bestille varer, inkl. bleer. Opmærksomhedspunkter Medarbejderen skal: Tage højde for, hvad borgeren kan lide. Planlægge indkøbene med borgeren. Vejlede borgeren i sunde kostvaner. Hjælpe borgeren med det sunde alternativ, når dette er muligt. 17/18

18 Bilag 2 Grafisk oversigt over forløb Jobcenter VUC ÆS ÆS VUC SOSU Nord ÆS ÆS Jobcenter SOSU Nord Praktikanter udvælges Praktik start FVU test af aktuelle deltagere Evt. skoleforløb i dansk matematik naturfag Forflytnings kursus Evt. Supplerende uddannelse i dansk matematik naturfag 3 dages kursus Anerkende kommunikation i omsorgsarbejdet Praktik slut Slut vurdering Ansøgningsfrist til SOSU hjælper uddannelsen Individuel vurdering af forlængelse af praktik Start uddannelse Løbende vejledning Udarbejdelse af uddannelses plan 18/18