Sags nr. 13/9730 Dok. nr /14 Oktober
|
|
- Mathilde Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oktober
2 Forord Formål med Serviceloven At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte. At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Dette katalog skal synliggøre de indsatser, som social- og sundhedshjælpere varetager efter Serviceloven. Kataloget skal ses som et supplement til Varde kommunes kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje i henhold til Lov om social service 83, stk. 1. Overskrifterne i kataloget er hentet fra overskrifterne i omsorgssystemet. Der vil være gråzoner, hvor en indsats ligger tæt op af Sundhedsloven, men hvor der udelukkende er tale om en praktisk indsats. Til en sådan indsats vil der altid være en relateret indsats efter Sundhedsloven, som både kan varetages af en social- og sundhedsassistent eller af en sygeplejerske. Kataloget henvender sig først og fremmest til social- og sundhedshjælpere, men også til lederne i de virksomheder, der varetager indsatser efter Serviceloven. Baggrund På baggrund af den reviderede bekendtgørelse og uddannelsesordning på social- og sundhedsuddannelserne, der trådte i kraft 1. januar 2013, er det besluttet, at social- og sundhedshjælperelever og uddannede social- og sundhedshjælpere, som uddannes og bliver uddannet efter den reviderede bekendtgørelse udelukkende skal varetage indsatser efter Serviceloven. Social- og sundhedshjælpere, som er uddannet efter den tidligere bekendtgørelse, fortsætter som minimum indtil 2018 med at varetage de rammedelegerede sygeplejeindsatser, de har varetaget indtil nu. Der er udarbejdet et katalog over indsatser og kompetencer efter Sundhedsloven, som beskriver de rammedelegerede sygeplejeindsatser, og som også beskriver de sygeplejeindsatser og kompetencer, socialog sundhedsassistenter og sygeplejersker varetager. I lighed med kataloget Delegation og faglige kompetenceprofiler over indsatser og kompetencer efter Sundhedsloven, er der derfor også udarbejdet kataloger over indsatser og kompetencer efter Serviceloven. Social- og sundhedsassistenter varetager indsatser efter såvel Serviceloven som efter Sundhedsloven. Social- og sundhedshjælpere skal: have et grundigt kendskab til både egne og de øvrige samarbejdsparters indsatser og kompetenceområder udvikle sig fagligt i samspil med alle faggrupper på området, så det bliver muligt at opfylde krav, formål, mål for fagområdet samt den enkelte organisation og ikke mindst i forhold til den enkelte borger sikre borgeren den samme kvalitet i indsatserne, uanset hvor denne opholder sig arbejde tværfagligt Samarbejde/relationel koordinering Oktober
3 Samarbejdet om at hjælpe borgeren er en fælles kerneopgave for pleje- og sundhedspersonalet. Det er nødvendigt med viden om egen faglighed for at arbejde tværfagligt. Samarbejdet og relationerne faggrupperne imellem er vigtige faktorer for borgerens oplevelse af det sammenhængende borgerforløb. Det er fundamentet for at sikre og løfte den faglige kvalitet i varetagelsen af indsatserne. Medarbejderne lærer i relationer og er hinandens forudsætninger for at opnå fælles mål/handlinger i varetagelsen af indsatserne. Alle medarbejdere er forpligtede til at indgå i positive samarbejdsrelationer og dermed til at udvikle hinanden. Kataloget skal ikke betragtes som et regelsæt, der afklarer alt. Der vil være situationer og tilfælde, hvor dialog og samarbejde er metoden til at afklare, hvordan borgeren får den mest ansvarlige og kvalificerede hjælp. Begrebsafklaring Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Formålet med beskrivelser af kompetencer Kataloget skal: skabe overblik over social- og sundhedshjælpernes samlede kompetencer, som ældreområdet råder over for at varetage indsatser efter Serviceloven Kompetenceudvikling som sidemandsoplæring Kataloget beskriver, hvilke indsatser en social- og sundhedshjælper forventeligt har kompetence til at varetage efter Serviceloven. Ansvar Det formelle ledelsesmæssige ansvar skal: sikre de rette kompetencer til indsatser efter Serviceloven sikre oplæring og uddannelse sikre den faglige kvalitet sikre, at indsatser varetages på lavest effektive omkostningsniveau sikre, at gældende love bliver overholdt Det faglige ansvar og medansvar skal: sikre, at en indsats bliver løst på baggrund af faglig viden, faglig erfaring og færdigheder i praksis svarede til kompetenceniveau sikre, at social- og sundhedshjælperne kan sige fra over for indsatser, de ikke har kompetence til Oktober
4 Social- og sundhedshjælpere (SSH) En SSH er defineret som en plejeperson, og er ikke autoriseret. Hvad gør og kan en SSH understøtter borgernes hverdagsliv arbejder med omsorgsopgaver, yder pleje og praktisk hjælp som for eksempel sengeredning, personlig pleje/hygiejne, rengøring, indkøb og lignende observerer og genkender symptomer på ændrede trivsels- og sundhedstilstande og kan redegøre for samt dokumentere disse iagttagelser motiverer og aktiverer borgeren med henblik på at udvikle, vedligeholde og bevare dennes ressourcer arbejder ud fra en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet Kodeord for en SSH grundlæggende social- og sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til social- og sundhedshjælperens kompetenceområde forebyggelse og rehabilitering velfærdsteknologi og hjælpemidler kommunikation, samarbejde og videndeling koordinering, planlægning og dokumentation tidlig opsporing Uuddannet personale Som udgangspunkt er al personale formelt uddannet til de indsatser, de skal varetage. Hvis en uuddannet skal varetage praktisk hjælp eller personlig pleje efter Serviceloven, skal der foregå en introduktion/oplæring til indsatserne. Introduktionen/oplæringen skal dokumenteres i skemaet, der findes som bilag. Faktorer, der har betydning for samtlige indsatser i kataloget Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering og hjælp til selvhjælp er et bærende princip i alle indsatser inden for det fysiske, det psykiske og det sociale område også i den kompenserende hjælp. Hverdagsrehabilitering betyder, at borgerne inddrages aktivt i de daglige gøremål, som et målrettet og tidsbestemt samarbejde mellem en borger med nedsat funktionsevne og pleje- og sundhedspersonalet. Ved at tage udgangspunkt i borgerens ressourcer, skal pleje- og sundhedspersonalet støtte borgeren i at gøre så meget, som pågældende magter i dagligdagen. Sundhedsfremme og forebyggelse WHO beskriver sundhedsfremme som den proces, der gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand for at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Sundhedsfremme handler om at fremme og bevare sundheden og tager udgangspunkt i det raske menneske. Målet er livskvalitet. Oktober
5 Forebyggelse tager udgangspunkt i sygdom og målet er den sygdomsfrie krop. Forebyggelse handler om at ændre adfærd, der medfører risiko for sygdom det handler om ændringer af livsstil. KRAM fokuserer på at ændre adfærd, der medfører udvikling eller forværring af kroniske sygdomme, som f.eks. hjerte- og karsygdomme eller KOL. Værktøjer til tidlig opsporing er vigtige i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Borgerens netværk Borgerens netværk er den vigtigste ressource. I opgavevaretagelsen skal pleje- og sundhedspersonalet derfor samarbejde og inddrage et eventuelt netværk efter aftale med borgeren, når det er nødvendigt. Dokumentation Pleje- og sundhedspersonalet er forpligtede til at dokumentere deres faglige observationer, handlinger og effekten af deres arbejde på en etisk og respektfuld måde. Dokumentationen foregår elektronisk, og den enkelte medarbejder skal anvende det elektroniske omsorgssystem. Den danske kvalifikationsramme ift. SSH Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring er en samlet, systematisk og niveaudelt oversigt over offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser, der kan erhverves inden for det danske uddannelsessystem fra folkeskoleniveau til universitetsniveau samt inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Kvalifikationsrammen indeholder otte niveauer. Graderne og uddannelsesbeviserne er indplaceret på et af disse otte niveauer ud fra det læringsudbytte, som uddannelserne giver i form af viden, færdigheder og kompetencer. SSH er indplaceret på niveau 3. Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der skal ses som en helhed, som tilsammen beskriver læringsudbyttet på det enkelte niveau. Herunder er niveaubeskrivelsen for niveau 3. Oktober
6 Viden Færdigheder Kompetencer Skal have viden om basale metoder og normer inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse af egne muligheder for indflydelse på arbejdsmarkedet og i samfundet. Skal kunne udføre praktiske arbejdsopgaver inden for faget/erhvervet. Skal kunne løse faglige problemer. Skal kunne søge og vurdere information med relevans for en praktisk arbejdsopgave indenfor et fag eller et erhverv. Skal kunne tage ansvar for afgrænsede arbejdsprocesser. Skal kunne indgå i tværfagligt samarbejde inden for et erhvervs eller et fags praksis. Skal kunne indgå aktivt i læringssituationer inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal kunne anvende faglig terminologi i kommunikationen med kolleger, medstuderende, brugere og øvrige samarbejdspartnere. Basiskompetence - SSH Værdier, kvalitetsstandarder/serviceniveau Anvender og efterlever Varde kommunes og den konkrete arbejdsplads værdier Anvender og efterlever Varde kommunes serviceniveau og dermed kvalitetsstandarder, som er baseret på Serviceloven, herunder indsigt i BUM-modellen og visitation til indsatser Har kendskab til det politiske system, herunder udvalget for Social og Sundhed Har kendskab til Varde kommunes overordnede personalepolitik Organisation og struktur Anvender samtlige kommunikationsmidler, som f.eks. telefonsystem, IT, omsorgssystem, alarmer og mobiltelefoner ud fra gældende retningslinjer Har indsigt i virksomhedens kultur og normer, f.eks. hvordan man møder borgere og kolleger, hvordan man taler i telefon o.l. Har viden om virksomhedens organisering, herunder ledelsen og deres ansvar, kompetence samt holdninger Har viden om arbejdsmiljø og sikkerhedsorganisationen samt MED-udvalget, herunder APV (borger og virksomhed) Har kendskab til de arbejdsgrupper, der er nedsat; deres sammensætning og formål Har kendskab til virksomhedens beslutningsveje samt viden om personalemøder i afsnittet Har indsigt i egen faggruppes ansvars- og kompetenceområde samt kendskab til ansvars- og kompetenceområder hos de faggrupper der samarbejdes med, herunder kommunikationens betydning for relationsarbejde Har indsigt i virksomhedens døgnrytme Oktober
7 Har indsigt i arbejdstidsplanlægning (tjenestetidsplaner, indkaldelser, bemanding o.s.v. samt diverse regler for bytning af vagter, ferie, o.l.) Har viden om virksomhedens interne arbejdsgange og koordinering af arbejdsgange Har indsigt i og overholder regler om tavsheds- og oplysningspligt samt borgernes selvbestemmelsesret Har kendskab til virksomhedens interne og eksterne uddannelsestilbud og procedure for ansøgning Har kendskab til virksomhedens overordnede udviklingsplaner og indsatsområder Har indsigt i virksomhedens retningslinjer vedrørende brand og genoplivning Har viden om virksomhedens voldspolitik o.l. Anvender de ergonomiske principper for at undgå arbejdsskader Har kendskab til hvordan man anmelder arbejdsskader Har kendskab til virksomhedens økonomi; hvordan den fastlægges og påvirkes Har kendskab til, hvordan strategier og mål for virksomheden påvirker driften Har kendskab til og handler ud fra de givne ressourcer, som f.eks. tid, økonomi, materialer og medarbejdere/kollegaer Er parat til at udvikle og omstille til nye måder at løse opgaver på. Oktober
8 Faglig kompetence - SSH Efterlever Varde kommunes serviceniveau og dermed kvalitetsstandarder, som er baseret på Serviceloven Tager ansvar for de indsatser, man varetager. Reagerer på og videregiver observationer efter aftalte retningslinjer og vejledninger Vurderer den enkelte borgers behov og tager udgangspunkt i borgerens ressourcer ud fra den rehabiliterende tankegang Leverer en kvalitet, der medvirker til, at borgeren føler sig godt tilpas Inddrager borgerens netværk Anvender de hygiejniske retningslinjer, herunder håndvask, så smitteveje afbrydes Kommunikerer sikkert og anerkendende med borgere og pårørende Anvender IT/kommunikationsteknologi som arbejdsredskab sikkert Anvender velfærdsteknologi sikkert og efter gældende retningslinjer Dokumenterer observationer, handlinger, resultater og effekten af indsatserne sikkert og selvstændigt Varetager indsatserne med en flerkulturel tilgang til borgere med forskellig etnisk baggrund Gengiver etiske dilemmaer og medvirker til at løse dem Tager ansvar for at forbedre sundheden i de daglige arbejdsindsatser Vejleder og rådgiver borgerne i kommunale og private/frivillige tilbud Medvirker til kontinuitet og sammenhæng i borgerforløb Medvirker til at sikre et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø Holdninger, etik og adfærd Reflekterer over etiske overvejelser i forhold til de handlinger, der vil passe bedst i en konkret situation Anvender kun magt/magtanvendelse, der hvor det er besluttet jf. Serviceloven om magtanvendelse Skaber, vedligeholder og afslutter en professionel, empatisk kontakt til borgeren Viser respekt og empati for borgeren, herunder også for den enkelte borgers kultur Reflekterer over daglig praksis og tager initiativ til justering i forhold til ny erkendelse Tager ansvar for egen professionelle uddannelse og udvikling, og søger at udvikle egne kompetencer ved deltagelse i efter- og videreuddannelse Ved akutte og kritiske situationer Danner et hurtigt overblik over problemet/situationen samt tilkalder konkret og relevant hjælp Handler bevidst efter givne retningslinjer i akutte og/eller uventede situationer Yder hjælp og bevarer roen, indtil assistance er til stede for derigennem at skabe tryghed hos borgere og kolleger Modtager informationer/anvisninger fra andre og omsætter dem til handling Social kompetence - SSH Samarbejde Samarbejder med imødekommenhed, venlighed, åbenhed, tillid, loyalitet og ser personlige forskelligheder som en ressource Bidrager til et godt psykosocialt arbejdsmiljø ved at være konstruktiv, troværdig, ansvarlig og udøver en etisk adfærd Anvender andres ressourcer og giver støtte til kolleger og øvrige samarbejdspartnere Stiller krav til sig selv og andre Udviser tolerance over for andres mening Giver og modtager konstruktiv feedback Oktober
9 Indgår i demokratiske beslutningsprocesser Relationsdannelse Anerkender andres følelser og reagerer passende på dem Indgår i et netværk af kolleger og samarbejdspartnere og kommunikerer klart, direkte og konstruktivt Personlige færdigheder Besidder almindelig sund fornuft, anerkender andres perspektiv og forstår forskellige adfærdsnormer Integrerer fornuft, følelser og faglig viden, og udviser dette i adfærden over for andre Har vilje til nyskabelse og ser nye løsningsmuligheder. Er i besiddelse af en indre motivation til handling og engagement i udførelsen af indsatserne og andre handlinger. Formidler ideer/visioner og inspirerer andre Oktober
10 Kompetencer i forbindelse med indsatser efter Serviceloven Personlig pleje. Bilag Kvalitetsstandard personlig pleje, dokument Kroppens pleje Pleje betyder vedligeholdelse af funktion, sundhed, social status, velbefindende og udseende. Personlig pleje er således det, der har med én selv at gøre. Det kan både være i forhold til kroppen, dvs. det fysiske, og i forhold til sjæl og ånd, dvs. det psykiske. Når man skal hjælpe andre med personlige ting, vil det altid være forbundet med etik, moral og intimitet, som pleje- og sundhedspersoner skal forholde sig. Indsatser Øvre toilette: Vaske ansigt, overkrop og fødder. Observere huden. Lægge let makeup. Barbere. Frisere. Udføre almindelig hudpleje. Særlig opmærksomhed. Observationer hos borgere med diabetes: Borgere med diabetes har betydelig risiko, for at udvikle fodsår. Derfor er det ekstra vigtigt med dagligt fodeftersyn og daglig fodhygiejne. Se side 15 i Type 2 diabetes, vejledning til frontpersonale eller lommekortene. Tryksår - Brug HUSK: H huden. Observer, hvordan den ser ud. Er der rødme, revner, eksem, er den fugtig og/eller er der smerter? U underlaget. Ligger underlaget rigtigt uden folder mm., der kan give tryksår? S - stillingsskift og vigtigheden af mobilisering så tryksår undgås. K - kosten betyder meget for hudens tilstand. Det er vigtigt, at borgeren får tilstrækkelige væske og ernæring. Hævede ben/venøse ben. Vær opmærksom på symptomer som: Tunge og trætte ben. Oktober
11 Indsatser Særlig opmærksomhed. Usædvanlig varme i benene. Spændthed- nattekramper. Hævede ankler eksem og misfarvet hud. Børste tænder/protese, samt observere mundhulen. Udføre mundpleje. Klippe/rense negle hvor det skønnes ukompliceret. Gode råd til borgere, som kan afhjælpe hævede ben/venøse ben: Venepumpeøvelser. Gåture. Cykling. Svømning. Løbeture. Konsekvenser af dårlig tand- og mundpleje: Lungebetændelse. Dårlig reguleret diabetes. Øget risiko for hjerte- og kar sygdomme. Dårlig spisefunktion med vægttab til følge. Borgere med diabetes, skal have klippet negle hos autoriseret fodterapeut. Husk at rengøre brugsgenstande, tømme skraldespande, postkasse samt rydde op, inden hjemmet forlades. Vigtigt at inddrage borgeren, så borgeren varetager mest muligt af egne funktioner, gerne med støtte. Nedre toilette: Udføre nedre toilette hos borgere med og uden blærekateter og uridom. Udføre almindelig hudpleje. Faglige retningslinjer for nedre toilette mm.. Bilag 1. Nedre toilette: Dokumentnr Bilag 2. Pleje af borger med uridom: Dokumentnr Oktober
12 Indsatser Særlig opmærksomhed. I forbindelse med nedre toilette: Observere huden. Observere urin og afføring. Bad: Vaske hele kroppen, øvre- og nedre toilette, hårvask og hårsætning. Rulle hår op. Hjælp til påklædning: Udføre af- og påklædning. Hjælpe borgeren med hensigtsmæssig påklædning. Påsætte arm- og benproteser. Isætte høreapparat. Påsætte hvide TED strømper og flystrømper. Borgere, der ønsker bad, som har bevilget øvre og nedre toilette, kan vælge at få bad i stedet for de to andre indsatser. Rengøring af kropsbårne hjælpemidler: Rengøre hjælpemidlerne efter anvisningen på hjælpemidlet. Rengøring af hørapparat: Gøre øreprop og slange, dvs. dele, der ikke indeholder elektronik, rene med vand og sæbe. Fjern evt. vanddråber fra øreprop og slange ved at puste den igennem med en engangssprøjte. Udskift slangen, hvis den er blevet stiv, har fået et knæk eller er blevet utæt. Tør forstærkerdelen af med en fugtig klud. Vedr.strømper: Behandlerstrømper og kompressionsstrømper, der visiteres efter 112, vil være iværksat som en indsats (indsats 7) efter Sundhedsloven. SSH uddannet, efter den gamle bekendtgørelse, skal også anvende kataloget over indsatser efter Sundhedsloven. Oktober
13 Indsatser Særlig opmærksomhed. Vask af vådt tøj: Vaske vådt tøj i forbindelse med morgenpleje. Tilbydes undtagelsesvist til de svageste borgere, hvor der ofte forekommer vådt tøj, der ikke kan ligge i flere dage uden at blive vasket inkl. ekstra skift af linned på seng. Ernæring Skabe de rigtige rammer for måltidet, herunder finde ud af, om borgeren vil spise alene eller sammen med andre. Så vidt muligt opfylde borgerens ønsker og behov i forbindelse med et måltid. Maden skal være appetitlig og stimulere så mange sanser som muligt. Energien fra maden skal bruges til, at hjertet kan slå, at vi kan trække vejret, til at producere varme og til, at celler kan forny sig. Energien skal også bruges til alle former for bevægelse og aktivitet. Fra 70 års alderen sker der en ændring i forholdet mellem muskler og fedt. Muskelmassen bliver mindre og fedtmassen stiger. Det betyder, at kroppen har brug for mindre energi. Hvis borgeren er småtspisende, skal kosten indeholde så meget energi som muligt. Det får man i fede produkter. Brød, kartofler, ris og pasta fylder og mætter. Der serveres små portioner fordelt på mange måltider. Anvende de nødvendige (velfærdsteknologiske) hjælpemidler til måltidet. Oktober
14 Oktober
15 Indsatser Mad og drikke: Tilberede/anrette mad, herunder evt. skære maden i stykker. Tilbyde drikkevarer. Hjælpe med at indtage mad og drikkevarer, herunder evt. følge borger til og fra spisebord. Huske borger på indtagelse af medicin. Aftørre og vaske op. Evt. tømme skraldespand. Særlig opmærksomhed Konsekvenser af dårlig ernæringstilstand: Træthed. Depression. Mindre muskelstyrke. Mindre fysisk aktivitetsniveau og funktionsevne. Dårlig appetit. Dårlig hukommelse og indlæring. Nedsat forsvar mod infektioner. Nedsat sårheling. Nedsat funktion af hjerte, lunger og andre livsvigtige organer. Dårlig livskvalitet og livslyst. Observationer i forbindelse med måltidet og ernæringstilstanden: Er ansigtskuløren god? Er arme og ben tynde eller tykke? Passer tøjet? Skal bæltes spændes ind eller ud? Strammer skjorteflippen? Er håndtrykket fast og kraftfuldt eller slapt? Er borgerens fysiske aktivitetsniveau ændret? Fejlsynker borgeren? Er borgeren dehydreret? Hvordan er borgerens vandladningsmønster? Hvordan er borgerens ernæringstilstand, herunder: Vægt Kostsammensætning? Tager borgeren sin medicin. Vedr. medicin: At huske en borger på at indtage medicin, indebærer ikke at man tæller piller eller forholder sig til, hvad der er doseret. Oktober
16 Indsatser Væskeskema: Føre væskeskema. (Sætte drikkevarer ind til borgeren og tage drikkevarer ud. Skrive ned, hvor mange ml., der sættes ind, og hvor mange ml., der tages ud.) Særlig opmærksomhed Hvis ikke borgeren tager den medicin, du skal huske pågældende på, skal SSA eller sygeplejersken informeres. Væskeskema: (Dokumentnr ) iværksættes altid af en sygeplejerske eller af en SSA som en indsats efter Sundhedsloven og vil altid blive fulgt op af en sygeplejerske eller af en SSA på fastlagte tidspunkter og som en indsats efter Sundhedsloven. Obs at såfremt det er SSH der dagligt giver væsken, er SSA eller sygeplejerske forpligtet til at vurdere borgerens indtag efter aftale dog minimum en gang ugentlig. Det er tillige SSA eller sygeplejerske, der derefter lægger den videre plan for væskebehandlingen. Vigtigt at inddrage borgeren og hjælpe borgeren, så borgeren får redskaber der sikrer optimal kost og væske. Toiletbesøg Fordøjelsen er en proces, der starter i munden og slutter med, at man går på toilettet og udskiller den del af maden, som ikke kan udnyttes (afføring). Hvis der er for lidt fibre i kosten, har tarmene ikke noget at arbejde med, og det kommer til at tage længere tid for maden at komme igennem tarmsystemet. Normal afføring er brunt, blødt, rørformet, er fri for vira, svamp, blod, pus, slim, og parasitter/orme. Afføringens farve bestemmes af koncentrationen af galde samt af, hvor hurtigt fødevarer er om at bevæge sig gennem tarmene. Oktober
17 Nyrerne danner urin, som indeholder affaldsstoffer, der udskilles ved vandladning. Affaldsstofferne stammer fra maden og også fra f.eks. medicin. Urinen er normalt lys, gul, klar og lugtfri den er steril. Når der er ml. urin i blæren, får vi besked fra blæren om at gå på toilettet. Musklerne i bækkenbunden medvirker til, at vi har kontrol over vandladningen. Toiletbesøg omfatter toiletbesøg på badeværelse/toilet, på toiletstol i kolbe eller på bækken, inkl. tømning af disse, herunder tømning af stomipose. Indsatser Toiletbesøg: Minde borgeren om at gå på toilettet og ledsage der ud. Hjælpe med toiletbesøg, herunder sørge for, at borgeren får den nødvendige tid. Skifte ble. Påsætte og skifte uridom. Tømme kateterpose. Tømme stomipose. Skifte stomipose. Særlig opmærksomhed Sygeplejersker udarbejder en faglig beskrivelse for observationer hvad der skal observeres. I forbindelse med indsatsen udskillelse af affaldsstoffer: Sørge for at borgeren får den nødvendige tid. Evt. motivere borgeren til at bevæge sig. Rengøre toilet og rundt om toilettet. Tømme urinpose. Tømme urinkolbe. Tømme bækkenet i en bækkenstol. Ved problemer kontakt kontaktpersonen for inkontinens. Kropsbårne hjælpemidler Oktober
18 Kropsbårne hjælpemidler kan ikke bruges af andre, end den pågældende borger, det er beregnet til. Det er f.eks. brystproteser, støttestrømper, ortopædisk fodtøj og høreapparater. Indsatser Kropsbårne hjælpemidler: Påsætte og aftage arm- og benproteser, høreapparat, o. lign.. Påsætte hvide TED strømper samt flystrømper. Særlig opmærksomhed Behandlerstrømper og kompressionsstrømper, der visiteres efter 112, vil være iværksat som en indsats (indsats 7) efter Sundhedsloven. I forbindelse med kropsbårne hjælpemidler: Rengøre hjælpemidlerne efter anvisningen på hjælpemidlet. SSH, uddannet efter den gamle bekendtgørelse, skal også anvende kataloget over indsatser efter Sundhedsloven. Forflytning En forflytning vil sige, at hjælpe en borger fra én placering/stilling til en anden. Til forflytning anvendes metoder og/eller hjælpemidler, der nedsætter belastningen for personalet. Indsatser Forflytning: Forflytte borger evt. ved hjælp af hjælpemidler Særlig opmærksomhed Motivere borgeren til at bevæge sig, samt til at sidde og ligge hensigtsmæssigt. Motivere til samt vejlede i brugen af evt. hjælpemidler i forbindelse med aktiverende opgaver. Oktober
19 Borgerens egne ressourcer inddrages så vidt muligt, men man må aldrig gå på kompromis med personalets sikkerhed i denne proces. Kompetencer i forbindelse med praktisk hjælp Se bilag = kvalitetsstandarden. Dokument praktisk bistand. Rengøring Rengøring går ud på at fjerne mikroorganismer og deres næringsstoffer samt hindre dem i at formere sig. I støv er der bl.a. husstøvsmider, som nogle borgere kan være allergisk over for. Rengøring medfører, at de fleste borgere oplever velvære. Når man gør rent, skal man vide, hvordan man passer på sig selv og miljøet. Indsatser Særlig opmærksomhed Rengøring: I Varde Kommune foregår rengøring med fiberklude samt aftaler efter rengøring med omtanke Rengøringsmidler skal doseres korrekt, dvs. som det er beskrevet på emballagen. Varde kommunes regler? Handsker? Der rengøres fra rent til urent. Anvend korrekte hjælpemidler og arbejdsstillinger. Vridning af karklud bør ikke være nødvendigt med fiberklude: Oktober
20 Indsatser Særlig opmærksomhed Holde karkluden i begge hænder med håndfladerne vendt opad, så den ligger vandret i hånden. Gribe fat om karkluden, krydse den ene hånd over den anden og vend knoerne opad samtidig med, at kluden stadig er i hænderne. Klemme evt. vand ud af karkluden med fingrene. Holde håndleddene strakte og skuldrene nede. Skifte sengelinned. Lægge alting frem (også evt. stiklagen eller inkontinensunderlag). Rulle det snavsede sengetøj sammen i en pølse for ikke at sprede mikroorganismer. Vaske sengetøj ved 60 0 C typisk 2 4 gange om måneden. Puder, dyner og rullemadrasser bør vaskes et par gange om året (særligt hos allergikere). Aftørre madrasser, der er overtrukket med plastik. Støvsuge madrasser, der ikke er overtrukket med plastik jævnligt. Støvsuge. Støvsuge alle rum i én arbejdsgang. Flyt ikke rundt på møbler, men forsøg at komme rundt alle steder med støvsugeren, som skal være ergonomisk korrekt indstillet. Støvsuge tæpper med luvens retning. Vaske gulve. Overveje hvor meget vand, der er behov for. Anvende det rigtige rengøringsmiddel og dosere efter anvisningen. Dosere rengøringsmidlet skal i spanden, efter at vandet er kommet i, så der ikke dannes skum. Skum er små bobler, der medfører, at væsken ikke er i kontakt med den flade, der skal gøres rent, hvorved rengøringen ikke bliver så effektiv. Aftørre gulve. Oktober
21 Indsatser Særlig opmærksomhed Aftørre køkken. Rydde op, vaske op og fjerne affald. Aftørre borde og snavset inventar. Efterse køleskab for gamle madrester og vaske af med opvaskemiddel. Køleskabet skal være maks. 5 0 C. Aftørre badeværelse. Snavset på badeværelset består af mikroorganismer, kalk og affaldsstoffer fra huden og andre steder på kroppen. Gøre rent fra rent til urent. Wc-rens fordeles langs kanten i toiletkummen, så det kan virke, mens resten af badeværelset gøres rent. Pudse spejle. Gøre håndvask, evt. badekar, hylder, brusekabine o.a. rent. Gøre toilettet rent. Starte med det reneste sted, som er trykknappen til udskylning, dernæst cisternen, toiletlåg ovenpå og på undersiden, toiletsæde ovenpå og på undersiden, toilettet udenpå og kanten på toilettet ned mod kummen. Børste toiletkummen. Aftørre hjælpemidler. Rengøre hjælpemidlerne efter de anvisninger, der fremgår af brugsanvisningen og efter behov. Det er vigtigt, at madrester og andet urent fjernes. Aftørre sove- og opholdsrum. Anvende de principper, der er beskrevet under de øvrige indsatser. Oktober
22 Tøjvask Indsatser Opmærksomhedspunkter Tøjvask: Vaske tøj. Tørre tøj. Sammenlægge tøj. Sortere vasketøjet efter farve og efter hvor mange grader, det kan tåle. Se vaskesymbolet i tøjet. Dosere vaskemiddel efter vandets hårdhedsgrad og vask tøjet. Tørre tøjet (tørretumbler eller tørresnor). Lægge tøjet sammen og på plads. Indkøb Indsatser Indsatser i forbindelse med Indkøb: Hjælpe med indkøb. Skrive indkøbsseddel. Bestille varer. Få varerne leveret/hente varerne. Sætte varer på plads. Bestille varer, inkl. bleer. Opmærksomhedspunkter Medarbejderen skal: Tage højde for, hvad borgeren kan lide. Planlægge indkøbene med borgeren. Vejlede borgeren i sunde kostvaner. Hjælpe borgeren med det sunde alternativ, når dette er muligt. Oktober
23 Oktober
24 Skema til udfyldelse efter endt introduktion til uuddannede afløsere / vikarer Navn på afløser / vikar Er den / dato Blevet introduceret til de praktiske opgaver efter Serviceloven, som pågældende skal varetage som afløser / vikar. Pågældende er foruden praktiske opgaver også introduceret til Dette katalog over opgaver indenfor personlig pleje, ernæring, udskillelse af affaldsstoffer, respiration og cirkulation samt psykosociale forhold. Det generelle introduktionsprogram for alle nye medarbejdere. Undertegnede bekræfter med sin underskrift, at: Pågældende ved, hvorfor opgaverne skal udføres. pågældende ved, hvordan opgaverne skal udføres. pågældende ved, hvad der skal observeres, rapporteres og dokumenteres. pågældende ved, hvornår man henvender sig til social- og sundhedsassistenten eller social- og sundhedshjælperen. Introduktionen er foretaget af, navn SSA / SSH. Der følges op på introduktionen den Informeret om introduktionen: Lederens underskrift Oktober
25 Relevante bilag/dokumentnumre Bilag Dokumentnr. Kompetenceprofiler for SSH, Serviceloven Kompetenceprofiler for SSA, Serviceloven Delegation og faglige kompetenceprofiler for SSH, SSA og sygeplejersker, Sundhedsloven Hygiejniske retningslinjer Kvalitetsstandard personlig pleje Kvalitetsstandarden praktisk hjælp Bilag 1. Nedre toilette Bilag 3. Pleje af borger med uridom Væskeskema Forflytningspolitik Enkel forflytningsplan Skema til kompleks forflytning Risikovurdering ved forflytning med lift Liftkort Faldprocedure APV Pladskrav ved pleje i hjemmet Pladskrav ved bariatri Unge under 18 år , , branchevejledninger Oktober
Forord (OBS forside SSA)
0 Forord (OBS forside SSA) Formål med Serviceloven At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte.
Læs mereKataloget henvender sig først og fremmest til social- og sundheds assistenter, men også til lederne i de virksomheder,
0 Forord Formål med Serviceloven At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte At tilgodese behov,
Læs mereClick her e to ente r te xt. Dokum ent: N eutr al titel «edocadd resscivilc ode» Uddannelsespladser i Aalborg Kommune
Click her e to ente r te xt. Dokum ent: N eutr al titel «edocadd resscivilc ode» Uddannelsespladser i Aalborg Kommune Indhold Forord...3 Formål...4 Mål...4 Målgruppe...4 Egnethed i forhold til projektet...4
Læs mereGodskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereAnsøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever
Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever For udfyldelse af skemaet se Vejledning til ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever.
Læs mereGodskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs merePersonlige opgaver. Kvalitetsstandard
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Personlige opgaver Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 83 og 95 Visitation Alle borgere kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs Visitation, der har bevillingskompetencen.
Læs merePraktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:
Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig
Læs mereARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Læs mereBedømmelseskriterier trin 1 Indhold
Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny
Faaborg-Midtfyn Kommune Personlig pleje Ydelseskatalog 2015 ny 1 Ydelseskataloget beskriver, hvad en borger kan modtage hjælp til jævnfør Faaborg Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard. Ydelserne kombineres
Læs merePraktikmål og eksempler på Læringsaktiviteter SSH Praktik 1 og Praktik 2
Praktikmål og eksempler på Læringsaktiviteter SSH Praktik 1 og Praktik 2 Ved afslutning af Praktik 1: Målene skal være opnået på begynder eller rutineret niveau. Ved afslutning af Praktik 2: Alle målene
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen
Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udfyldes af praktikvejleder hver gang eleven midtvejs- og
Læs mereHjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.
Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn:
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereVEJEN KOMMUNE INFORMERER
Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold
Læs mereIndholdsfortegnelse side
Ydelseskatalog Personlig og praktisk hjælp for borgere i eget hjem 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse side Forord... 3 Praktisk hjælp til borgeren Rengøring... 4-5 Tøjvask... 5 Indkøb... 5 Personlig hjælp
Læs mereBilag - Praktikmål trin 1
Bilag - Praktikmål trin 1 Vejledning vedr. praktikmål Overordnet set, er alle praktikmål i spil i de tre praktikperioder. I forbindelse med bedømmelsen, anvendes taksonomi fra hhv. karakterskala og præstationsstandarder.
Læs mereHjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,
Læs mereSocial og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.
1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139
Læs mereNy Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017
Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning
Læs mereBilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse
Læs merePraktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2
Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temadage i praktik 1 & 2 Formål: Dagene bidrager til at eleverne udvikler sig fagligt og personligt i løbet af praktikperioderne Temadag 1: Mødet med
Læs mereUddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende
Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende skoleperioder er under udarbejdelse medio foråret 2017 3. Læringsaktiviteter:
Læs mereLÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog
LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk
Læs mereOdder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004
Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service
Læs mereJammerbugt Kommune. Opgaver for ikke-sundhedsfaglig uddannet medarbejder
Jammerbugt Kommune Sundhed og Senior Opgaver for ikke-sundhedsfaglig uddannet medarbejder Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 08.07.2019 Revideres senest: 08.07.2022
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH-uddannelsen 1. skoleperiode 1 Mål for 1. (og 2.) Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereVEJEN KOMMUNE INFORMERER
Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet
Læs mere3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb
3. praktik Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Avanceret
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre
Læs mereIngen Lette begrænsninger begrænsning
Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Vedligeholde/kompensere 2.1.1 Rengøring Indsats med henblik på at sikre/udføre rengøringsopgaver i borgerens hjem. Lovgrundlag Lov om Social
Læs mereSocial og sundhedsuddannelsen. Skoleperiode 1 5 uger
Social og sundhedsuddannelsen Skoleperiode 1 5 uger Læringsaktivitet 1: Social og sundhedsassistentens faglighed i mødet med borgernes hverdagsliv. Kompetencemål 1. skoleperiode: 1. Eleven kan selvstændigt
Læs mereKvalitetsstandard for støtte til personlig pleje
Kvalitetsstandard for støtte til personlig pleje Denne kvalitetsstandard beskriver det serviceniveau, der gælder, når du bevilliges støtte til personlig pleje i Lejre Kommune. Kvalitetsstandarden er gældende
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedsuddannelse En uddannelse blev til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse Erhvervsuddannelsen til social-
Læs mereMorsø Kommune Social og Sundhed KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE
Morsø Kommune Social og Sundhed KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE Revideret april 2015 Hvad er hjælpens lovgrundlag? Lov om Social Service 83 og 83 a Hvilken hjælp er omfattet? Hjælp til personlig
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedshjælperuddannelse Ny uddannelse Social og sundhedsuddannelse En uddannelse bliver til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse
Læs merePlejebolig Kvalitetsstandard 2009
Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Du kan blive visiteret til en plejebolig, hvis du på grund af en væsentlig nedsat funktionsevne har brug for hjælp og støtte hele døgnet. Hvad er formålet? Formålet med
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereErhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :
Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mere1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereNyt indhold i LUP for trin 1
Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:
Læs mereVejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper
Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper Vejledende praktikerklæring udstedet af praktikvejlederen og den praktikansvarlige
Læs mereYdelseskatalog for hjemmeplejen. Lov om Social Service 83
skatalog for hjemmeplejen Lov om Social Service 83 Indledning og formål skatalog er et arbejdsredskab for visitatorer i Jammerbugt Kommune. Kataloget synliggør det gældende serviceniveau. Det vil sige,
Læs mereForord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3
HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...
Læs merePersonlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83
Ydelsestype (1) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven
Læs mereværdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.
Mine mål med tema 1: Social- og sundhedshjælperenss rolle og arbejdsområde 1. praktikperiode Fokusområde Hvad har jeg nået Egne noter Introduktion har vist min uddannelsesplan til min leder / praktikvejleder
Læs merePlejebolig Kvalitetsstandard 2015
Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig, der tilgodeser dit behov for pleje
Læs merePlejebolig Kvalitetsstandard 2017
Plejebolig Kvalitetsstandard 2017 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,
Læs mereIndhold Forord Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne har til formål
Indhold 1.0 Lovgrundlag...2 2.0 Formål...2 3.0 Hvordan søges om Personlig hjælp og pleje?...2 3.1 Sagsbehandlingstid og iværksættelse...2 3.2 Klageadgang...2 4.0 Målgruppe - Hvem kan modtage Personlig
Læs mereSocial- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag
Social- og sundhedshjælperuddannelsen Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag Gældende for hold startet efter 1. januar 2017 Indhold 1. KOMPETENCEMÅL...
Læs mereIndledning: Fælles sprog definition af funktionsniveauer... 4
Ydelseskatalog 1 Indledning:... 3 Fælles sprog definition af funktionsniveauer... 4 Personlig hjælp og pleje:... 4 Morgenpleje/bad:... 5 Støttestrømper:... 5 Morgenmad:... 5 Middagsmad:... 6 Aftensmad...
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring for SSA
Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs merePersonlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83
Personlig pleje Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse
Læs mereFagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs merePlejebolig Kvalitetsstandard 2016
Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag
Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereSkole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød
Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød Skoleforløbets
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre Formålet med hjælpen Hvem kan få hjælp? Der er to formål med hjælpen: - at du får den
Læs merePraktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage
Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Praktik 1 & 2 Intro- og temadage Formål: Dagene bidrager til at eleverne udvikler sig fagligt og personligt i løbet af praktikperioderne Introdag: At
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Formålet med hjælpen Der er to formål med hjælpen: - at du får den nødvendige hjælp
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereLæringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb
Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...
Læs mereKvalitetsstandard for ydelser på plejecentre
Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Formålet med hjælpen Der er to formål med hjælpen: - at du får den nødvendige hjælp og støtte til daglige gøremål og aktiviteter. - at hjælpen medvirker til,
Læs mereKvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet
Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen
Læs mereKvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje
Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold Forord...3 1.0 Lovgrundlag...4 2.0 Formål...4 3.0 Hvordan søges om Personlig hjælp og pleje?...4 3.1 Sagsbehandlingstid
Læs mereTemaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skoleforløbets opbygning fordelt på temaer, valgfag og valgfri uddannelsesspecifikke
Læs merePersonlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard
Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden
Læs mereGældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.
Gældende fra marts 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 8 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Social - og sundhedssektoren I alt
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereKvalitetsstandarder for ældreområdet Samsø Kommune. Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp
Kvalitetsstandarder for ældreområdet Samsø Kommune Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp 1. Udvikle/fastholde...2 1.1 Hverdagens aktiviteter...2 1.1.4 Måltider, mad og drikke...4 1.1.4.1
Læs merePraktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018
Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Hvad er praktisk hjælp: Praktisk hjælp er hjælp eller vejledning til rengøring, tøjvask, indkøb og skift af sengetøj. Hjælpen gives som hjælp til selvhjælp, og skal
Læs mereInspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune
Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.
Læs mereKvalitetsstandard for støtte på plejecentrene
Social og Sundhed Hjælpemidler og Visitation August 2018 Kvalitetsstandard for støtte på plejecentrene Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan forvente at få af Ballerup Kommune, når
Læs mereKkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder
Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde
Læs merePraktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.
Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven
Læs mereIndsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp
Klippekort Målgruppe Målgruppen er de svageste ældre, der i forvejen modtager daglig hjælp til personlig pleje. Følgende kriterier skal være opfyldt: Borgeren kan ikke selv dække behovet for aktivitet/samvær
Læs mereOpgave i notesbogen om resurser og krav i uddannelsen. Opgave i notesbogen om resurser og krav hos et andet menneske
Sosu Trin 1 - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Omsorg og egenomsorg Side 15 Sand/falsk-opgave 1.1 Side 21 Side 21 Opgave i notesbogen om resurser og krav i uddannelsen Opgave i notesbogen om
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig 2015 Indledning Plejeboliger i Fredensborg Kommune er særligt indrettede boliger med sygeplejefaglig og plejefaglig døgnbemanding.
Læs mereLedelsens værktøjskasse
1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete
Læs mereBallerup Kommunes kvalitetsstandard for støtte på plejecentrene
Ballerup Kommunes kvalitetsstandard for støtte på plejecentrene Redigeret november 2015 Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan forvente at få af Ballerup Kommune, når du bliver visiteret
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
Læs merePersonlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard
Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs merePraktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktikken
Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Praktik 1 & 2 Intro- og temadage Formål: At skabe et struktureret og sammenhængende praktikforløb for social- og sundhedshjælperelever og praktikvejledere
Læs mereKommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp på plejecentre
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine
Læs mereGuide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger
Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1. 1. Rammer
Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Kvalitetsstandarden revideres
Læs mereIndsatskatalog 2014 Personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem
Indsatskatalog 2014 Personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem Index Indledning 2 Indsats 1: Faglig funktionsvurdering 5 Indsats 1: Anretning og tilberedning af mad og drikke 6 Indsats 1: Indtagelse
Læs merePERSONLIG OG PRAKTISK STØTTE PÅ ÆLDRE- OG HANDICAPOMRÅDET
Kvalitetsstandard for PERSONLIG OG PRAKTISK STØTTE PÅ ÆLDRE- OG HANDICAPOMRÅDET Gældende fra maj 2014 Hvis du har brug for støtte til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne
Læs mereSocial- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling
Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller
Læs mere