Grundlaget for Neuro-rehabilitering

Transkript

1 Grundlaget for Neuro-rehabilitering Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD Case 3 - Motivation Læs XXXXs sygehistorie i case 2 XXXX udtrykker, at hun har stor glæde af at træne. XXXXs humør løfter sig og hun taler højere, griner og bevæger sig frit. XXXX har tidligere trænet i fitness og gået ture. XXXX kan ikke motivere sig selv, skal sættes i gang. Vi har nu lavet et tiltag, hvor XXXXs træning med personale er sat op. XXXX har dog tit modstand på og har undgåelses adfærd. Siger f.eks. Jeg har haft så meget i dag + Jeg trænede også i går. Hvis XXXX selv skal gå en tur, så bliver den kortere Diskuter i gruppen --- Hvad ønsker XXXX i forhold til fysisk træning? Hvad motiverer XXXX til træning? Ligger træningen på et hensigtsmæssigt tidspunkt i forhold XXXXs vanskeligheder 05/12/

2 Fundamentet for indlæring 3 Hjernens fundament Computeren Hjernen har ca. 125 milliarder celler også kaldet neuroner Hver af disse celler forbinder sig med op til andre neuroner Der findes mange specialiserede neuroner Neuroner kan forbinde sig med hinanden over store afstande i hjernen og kroppen Kommunikation mellem neuroner sker både via elektriske og kemiske signaler 4 2

3 Hjernen forvalter: Homeostasis (temperatur, søvn, føde) Kognitive evner (fx. tale, hukommelse, opmærksomhed, planlægning etc.) Sanserne (alle 14) Motorik/bevægelser Repræsentationer af verden Følelser Jeget Illustration lånt fra 5 Fundamentet - Nervebaner 6 3

4 Hjernen og kroppen Hjernen (altså os) oplever verden gennem kroppen Hjernen danner sine egne interne repræsentationer af verden Hjernen danner regler ud fra oplevede sammenhænge også selvom de er falske Sansernes signaler omsættes til en virkelighed for os baseret på disse repræsentationer og regler Virkeligheden for den enkelte er derfor et resultat af fortolkede stimuli Fortolkninger kan ændres ved at ændre på repræsentationerne gennem træning 7 Hvad kan trænes? Bevægelse Bevidsthed, personlighed, problemløsning Sanseindtryk fra kroppen Talecenter Hørecenter Synscenter Hukommelse og indlæring Koordination af bevægelse og funktion 8 4

5 Plasticitet 9 Hjernens Plasticitet Den fantastiske biologiske proces Før troede man at hjernen var en statisk størrelse Nu ved vi at: Hjernen er først færdigudviklet i tyverne Hjernen kan danne nye hjerneceller (neuroner) hele livet Hjernen ændrer og tilpasser sig hele livet til ændringer i adfærd Træning kan påvirke hjernen i positiv retning helt op i 80-års alderen 10 27/02/2014 5

6 Hjernens plasticitet - Tilpasning Hjernen tilpasser sig HELE TIDEN Genetisk udvikling (developmental plasticity) Individets erfaringer/oplevelser (experience-based) Gennem organiseret træning (uddannelse) Gennem påvirkning fra den kultur og det miljø vi lever i Gennem brug af færdigheder Hvorfor? Optimere overlevelsesmulighederne Optimere energiforbruget Reducere belastningen af opmærksomheden 11 Grundlaget for forandring og optræning Erfaringsbaseret plasticitet er hjernens evne til at styrke eller svække aktivitet i det neurale fundament Lee WCA, Huang H, Feng G, Sanes JR, Brown EN, et al. (2006) Dynamic Remodeling of Dendritic Arbors in GABAergic Interneurons of Adult Visual Cortex. PLoS Biol 4(2): e

7 Plasticitet - neurogenese Der dannes nye neuroner i hippocampus Stamceller Ca 700 pr dag Nye neuroner har forhøjet plasticitet i en periode Kun ringe alderspåvirkning (Spalding et al, Dynamics of hippocampal neurogenesis in adult humans. Eriksson et al, Neurogenesis in the adult human hippocampus) (Neurogenese: // 13 Hvornår kan man observere plasticitet hos voksne? Taxichauffører i London - forandringer i hukommelsen Violinister udvidet område afsat til fingerspids motorik Medfødt blindhed område afsat til synsbehandling anvendes til lydbehandling Ved hjerneskade funktion forbedres gennem træning/brug Ved helt almindelig træning og indlæring Fantomsmerter 14 7

8 Forskel i aktivering af korteks Medfødt blinde Fuldsynede med bind for øjnene Plastisk effekt af træning 16 (Juenger et al, Cortical Neuromodulation by Constraint-Induced Movement Therapy in Congenital Hemiparesis: An fmri Study) 8

9 Plastisk effekt af træning B A C A. Kortikal map før blodprop B. Kortikal map efter skade, ingen træning, ingen constraint C. Kortikal map efter skade med træning og constraint 17 Hjernens Plasticitet Neurobiologi De neurobiologiske processer i hjernen har muligheden for at: rekruttere omkringliggende områder tæt på skadet funktion rekruttere områder i modsat hjernehalvdel (homologe områder) producere og modne neuroner (neurogenese) udvikle nye synapser (styrke eksisterende forbindelser) udrydde neuroner og synapser, der ikke fungerer ordentligt 18 9

10 Principperne for erfaringsbaseret plasticitet 1. Brug en funktion/evne eller den sløves Manglende anvendelse af funktion kan medføre funktionel degradering 2. Brug en evne og den forbedres Målrettet funktionel træning kan medføre forbedring af specifik funktion 3. Repetition har stor betydning for indlæring aktivering af plasticitet kræver en passende mængde gentagelser 4. Intensitet i træningen har stor betydning aktivering af plasticitet kræver en passende intensitet (længde+frekvens) 5. Fremdrift i træning skal tilpasses den enkelte Træningen skal hele tiden foregå, på kanten af det man magter (Uddrag fra Kleim&Jones, Principles of experience-dependent neural plasticity: Implications for rehabilitation after brain damage Journal of Speech, Language and Hearing Research 51(1);225) 19 Hjernens Plasticitet Bagsiden af medaljen 20 Plasticitet forekommer også, når vi ikke ønsker det Neurogenese forbundet med epilepsi efter hjerneskade Learned non-use Dårlige vaner Kompenserende adfærd Tinitus Det er ikke en fornuftstyrret proces 10

11 Case 8 Constraint Induced Language Therapy HH er en ung fyr, som har virkelig store indlærings- og hukommelsesvanskeligheder og nedsat initiering af samtale. Han har også svær dysartri og kommunikerer primært via skrift i en taleapp (Predictable), selvom han kan sige korte sætninger. Han husker næsten intet fra vores træninger, men viser tegn på at kunne overindlære at sige bestemte sætninger i konkret kontekst. Nu har jeg lavet vores træning om til at være sen eftermiddag i dagligstuen sammen med andre beboere, som han har et ønske om at kommunikere med det kan være, at vi spiller et spil sammen allesammen, taler om dagens hændelser eller går en tur sammen. Men det er svært for ham at fastholde, at han skal sige noget, når han sidder der med dem måske kan han ikke huske, at det var planen, og måske kan han ikke finde på noget eller finde på at komme i gang med en samtale. Det ender på den måde alligevel ofte i et helt unaturligt setup, hvor jeg hele tiden faciliterer, igangsætter, stiller krav om enten verbal eller skriftlig kommunikation osv. Diskuter i gruppen: Hvilke ønsker har HH? Hvilke kognitive vanskeligheder har HH? Kan HH s adfærd forklares på baggrund af hans kognitive vanskeligheder? Hvad kan audiologopæden gøre for at skabe gode rammer for en naturlig samtale? 05/12/ SLUT 22 11