Mål og Indholdsbeskrivelse

Transkript

1 Mål og Indholdsbeskrivelse 2012 Gennem skoleåret 2011/12 har personalet i Haren SFO - Bedsted Skole arbejdet med udarbejdelsen af dette dokument. Vi håber, det kan synliggøre vores pædagogiske arbejde.

2 Indholdsfortegnelse MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR HAREN... 2 Baggrund... 2 Indledning... 2 Revision... 2 Offentliggørelse/Godkendelse... 2 LEGEN... 3 Den spontane frie leg:... 3 Den voksenstartede/styrede leg/aktivitet:... 4 SAMARBEJDE MELLEM LÆRKEREDEN OG BEDSTED SFO/SKOLE... 7 SUNDHEDSPROFIL... 8 LEKTIESTØTTE FORÆLDRESAMARBEJDE BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Følelsesmæssige eller omsorgsmæssige særlige behov Udviklingsmæssige særlige behov EVALUERING

3 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR HAREN Baggrund Folketinget vedtog den 26. maj 2008 at indføre Mål- og indholdsbeskrivelser i landets skolefritidsordninger. Citat fra Lov om Folkeskolen: I paragraf 40 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. 3, stk. 4, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne.«baggrunden for beslutningen er, at give borgerne indblik i kommunens prioriteringer og serviceniveau i skolefritidsordningerne, samt at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelse af folkeskolens formål. Undervisningsministeren fastsætter regler om kravet til indholdet. Thisted Byråd/Børne- og familieforvaltningen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for kommunens skolefritidsordninger. Den 1. august 2009 blev bekendtgørelsen om krav til indholdet i mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger vedtaget i folketinget. Indledning En projektgruppe bestående af koordinationsudvalget for SFO-området og en konsulent fra Pædagogisk Udvikling udarbejdede et oplæg, som blev præsenteret og kommenteret på et internat for SFO-ledere og souschefer. Dokumentet blev efterfølgende rettet til. Et underudvalg bestående af SFO-, dagtilbuds- og indskolingsrepræsentanter udarbejdede afsnittet omkring overgange. Afsnittet blev mere detaljeret end de øvrige afsnit, da der var flere aktører i spil. Med udgangspunkt i denne overordnede Mål- og indholdsbeskrivelse udarbejder alle kommunens SFO er lokale Mål- og indholdsbeskrivelser med hensyntagen til den lokale børnegruppe og de lokale forhold. SFO erne konkretiserer indholdet af det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i den overordnede beskrivelse. Den lokale Skolebestyrelse godkender mål- og indholdsbeskrivelsen. Skolefritidsordningerne er en del af skolernes virksomhed og dermed omfattet af folkeskolelovens formålsparagraf, som derfor danner rammen om det pædagogiske arbejde i SFO-erne, jævnfør Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 1. august 2009 vedrørende Fælles Mål. Revision Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse er ikke tænkt som et stationært værktøj, men som et dynamisk udviklingsarbejde, som justeres løbende. Den evalueres og revideres minimum hvert tredje år. Offentliggørelse/Godkendelse Skolebestyrelsen på den lokale skole godkender Mål- og indholdsbeskrivelsen, og den lægges på skolens/sfo ens hjemmeside. 2

4 LEGEN Legen den spontane, selvopfundne leg/aktivitet - er sammen med den voksenstartede/styrede leg/aktivitet stedet, hvor børn lærer og udvikler kompetencer samtidig med, at de har det sjovt. Derfor vægter vi den højt og har gjort ekstra meget ud af vores arbejde med dette emne. I oplægget fra forvaltningen står der følgende indledning under afsnittet Legen : SFO er et fritidstilbud, hvor leg er en særlig vigtig aktivitet. Legen kan være spontant valgt af børnene, og den kan være en voksenstyret aktivitet. Den lokale mål- og indholdsbeskrivelse redegør for vægtningen mellem den spontane og den planlagte leg. De planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i Folkeskolens formålsparagraf. Mål- og indholdsbeskrivelsen redegør for indholdet og sammenhængen med aktiviteter i skoledelen. Børn har brug for tid uden voksne, hvor de leger med kammerater, uden at de voksne blander sig. Spontane lege, hvor børnene selv sætter rammerne, laver regler, løser konflikter og udvikler legen, fremmer barnets muligheder for at udvikle sociale kompetencer. Den spontane leg er principielt uden tidsgrænser og uden motiv, men der er en idé med legen. Den udvikler barnets måde at tænke på, dets sprog, fantasi, kreativitet, barnets følelser og sociale indstilling. Børnene definerer selv de demokratiske spilleregler i legen. Voksne, der observerer fra sidelinjen, får en unik mulighed for at iagttage samspillet mellem børnene, ligesom de får øje på deres forskellige kompetencer. Iagttagelser kan skabe ideer til den voksenstyrede leg. Når vi bruger begrebet leg, tænker vi både den frie spontane leg, som opstår blandt børnene uden voksenindblanding, og vi tænker også på den voksenstartede/styrede leg eller aktivitet. Det kan fx være aktiviteter på værkstederne, i gymnastiksalen eller på legepladsen. Den spontane frie leg: I Bedsted SFO vægter vi den frie leg meget højt. Børn mellem 5 og 12 år, har brug for at kunne lege uden voksenindblanding. Den spontane leg opstår, når børnene oplever et frirum, hvor mulighederne er mange. Denne form for leg er med til at dyrke barnets fantasi og kreativitet. Barnet lærer at indgå i demokratiske forhandlinger, når det selv er med til at skabe rammer og regler for den fælles leg. Ligeledes kan der skabes nye relationer på tværs af aldre, grupper og klasser. Dette medvirker til at træne barnets sociale kompetencer. For at et barn kan trives, må det indgå i sociale fællesskaber. Kan det ikke dét, må barnet have støtte fra en voksen til at tage kontakt og til at kumme forstå reglerne for samvær med kammeraterne. Voksenstøtte kan ligeledes være nødvendig i konfliktsituationer. Ikke fordi den voksne skal løse konflikterne for børnene, men den voksne skal medvirke til at børnene selv lærer at løse konflikterne på en hensynsfuld måde. I den frie leg må vi også have fokus på, at barnets motoriske færdigheder trænes. Det kan ske, når vi går på legepladsen, i skoven, gymnastiksalen eller i hallen. Disse steder kan der være voksenstyrede aktiviteter, men også lege, der opstår i børnenes fantasi. Vi må være opmærksomme på at følge barnets interesser og tale med barnet om dem og undersøge dem. Barnets nysgerrighed må gerne udfordres! I samtalen med barnet kan vi stimulere barnets sprogfærdigheder ved at hjælpe med at sætte ord på dets tanker og følelser. 3

5 Gennem observation af børn i leg får vi indblik i barnets udvikling og gruppens sociale kompetencer. Dette giver grobund for en mere målrettet pædagogisk indsats. Derfor må vi fokusere på følgende områder: Frirum steder hvor børn selv kan opdigte lege uden voksenindblanding. Sammen opfinder børnene lege, forhandler sig frem til regler, roller og rammer for legen og lærer at give plads til andre, men også argumentere for sin egen sag. Skabe inspiration til de kreative og fantasifulde lege. Dette kan bl.a. ske ved hjælp af kreativt legetøj (Lego ol.), klæd-ud-tøj, spændende materialer på værkstedet osv. Vi holder store børnemøder og mindre gruppemøder med børnene for at inddrage dem i demokratiske beslutningsprocesser. Være opmærksomme på, at alle børn har en legekammerat. Undres sammen med barnet, og udforske barnets nysgerrighed. Huske ikke at løse konflikterne for barnet, men hjælpe det med at tilegne sig egne værktøjer til konfliktløsning. Give gode oplevelser til børnene, når vi leger fysiske lege eller laver sport. Være lydhør overfor barnets interesser, udfordre den naturlige nysgerrighed og hjælpe barnet med at tilegne sig kompetencer til selv at kunne søge viden, fx ved brug af internettet eller biblioteket. Være en flue på væggen og observere det enkelte barn eller gruppens samspil. Den voksenstartede/styrede leg/aktivitet: I oplægget fra forvaltningen står der: De planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i Folkeskolens formålsparagraf. Må- og indholdsbeskrivelsen redegør for indholdet og sammenhængen med aktiviteter i skoledelen. Derfor må vi nødvendigvis kigge på Folkeskolens formålsparagraf: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog 20, stk. 3, 44 og 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. 4

6 Altså må vi forholde os til begreberne: Fantasi Tillid til egne muligheder Forholde sig til omverdenen og handle i den Lyst til læring Dansk kultur og historie og forståelse for andre lande og kulturer Menneskets samspil med naturen Fremme den enkeltes alsidige udvikling Oplevelser, fordybelse og virkelyst Medansvar, rettigheder og pligter i et frit og demokratisk samfund Vi skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Sammenhæng med skoledelen Nogle af punkterne falder meget naturligt ind i SFO ens virke, andre vil kræve en større indsats at få implementeret. Derfor kan vi i perioder arbejde med temaer. Når vi arbejder med et tema, må vi sætte os nogle pædagogiske mål og efterfølgende evaluere, for at kunne gøre det lige så godt eller bedre næste gang. Vi må lære af vores succeser, men lige så meget af vores fiaskoer. Her kan forskellige evalueringsmodeller bruges, fx SMTTE. Den voksenstyrede leg skal bruges pædagogisk. Når vi sætter rammerne for samværet, kan vi skabe rammer, som lokker børnene ud på usikker grund. Det kan være, at vi ønsker at bryde mønstre hos barnet eller udvide dets horisont i forhold til legekammerater eller aktiviteter i SFO. I de voksenstyrede aktiviteter er der ligeledes mulighed for observation og refleksion over det enkelte barns kompetencer og udviklingspotentialer. Der er ligeledes mulighed for længerevarende projekter, hvor der bliver tid til fordybelse. Den voksenstyrede leg kan også bruges som inspiration til kreativitet. Fx kan børnene præsenteres for kreative materialer, for derefter selv at skabe ting af materialet. Børnene kan også inspireres af hinanden. De ældste børn, kan i mange tilfælde lære/inspirere de yngste børn. Gennem den voksenstyrede leg/aktivitet, skal vi være opmærksomme på muligheder for at styrke den sproglige og motoriske udvikling hos barnet. Ligeledes kan børn med særlige behov have brug for mere voksenstyrede aktiviteter, hvor der kan indgå forskellige former for læring eller kompetencetræning. 5

7 Vi kan bruge følgende figur til at anskueliggøre forskellen på Den spontane frie leg og Den voksenstartede/styrede leg/aktivitet Den spontane frie leg: Frirum og leg uden voksne Demokrati Konfliktløsning Forhandling Selv lave regler og rammer Lege på tværs af klasser Egen tilegnelse af kompetencer Fællesskaber Skabe relationer Eksperimentere og undersøge Voksenstøtte Trivsel Sprogudvikling Fantasi og kreativitet Bevægelse og motorisk træning Spontanitet Den voksenstartede/styrede leg/aktivitet: Udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf Sammenhæng med aktiviteter i skolen Voksenstartet/styret Indordne sig i et fællesskab Ikke bestemme, men medindflydelse Fungere i tvungne relationer Udfylde rammer for legen/aktiviteten Lege og akt. i samarbejde med skolen Videreførelse af pædagogiske læreplaner fra børnehaverne Tage hensyn til børn med særlige behov Læring Træning og udfordring af sproglige, sociale og motoriske kompetencer Inspiration til selvstændige lege og aktiviteter. Udvide børnenes horisont ved at inspirere, demonstrere, starte fantasier og skabe nysgerrighed Systematisk Evaluering (SMTTE) 6

8 SAMARBEJDE MELLEM LÆRKEREDEN OG BEDSTED SFO/SKOLE For at sikre positive overgange i børnenes skifte mellem børnehave, SFO og skole, forgår der et samarbejde mellem Lærkereden, Bedsted Skole og Haren SFO. Samarbejdet består af flere tiltag: De kommende Mini-SFO børn er på besøg 3 gange i løbet af marts måned. Ligeledes inviteres de med til arrangementer på skolen og i SFO. Desuden kan vi besøge hinanden. Det er aftalt, at man ringer i forvejen og aftaler tid af hensyn til børn og personale. Inden børnene starter i Haren, har personale fra børnehave, SFO og børnehaveklassepædagogen holdt overdragelsesmøde, så alle relevante informationer følger barnet. Det drejer sig bl.a. om evt. udviklingsmæssige udfordringer, familiære forhold osv. Ligeledes vil de kommende primærpædagoger komme på besøg i Lærkereden, og de vil observere børnene i deres vante miljø. For at samarbejdet kan blive optimalt, må vi have nogle forventninger til hinanden: Lærkereden: Vurderer i samarbejde med forældrene, om det enkelte barn er parat til at starte i Mini-SFO. Giver skriftlige udtalelser vedrørende børn med særlige udfordringer. Dette er ønskeligt, da den samme information kan nå alle medarbejdere i SFO/skole og udtalelserne skal bruges, hvis der skal søges støttetimer til barnet. Omtaler Mini-SFO som starten på Bedsted skole, men IKKE starten i skole. Nogle børn og forældre er usikre på, om de skal starte i skole d. 1. april. SFO Haren: Indkalder sammen med skolen kommende forældre til informationsmøde i SFO. Bruger informationerne fra overdragelsesmødet med Lærkereden i det fremadrettede arbejde med de nye børn. Skaber en solid start på Bedsted Skole, hvor der lægges vægt på tryghed og kendskab til de nye rammer og voksne. Involverer børnenes fremtidige lærere i processen, når børnene deles op i de tre grupper, som skal indgå i den aldersintegrerede indskoling. Skolen: Ser Mini-SFO som starten på børnenes tid på Bedsted Skole, men ikke som starten af deres skolegang. Afsætter timer, så børnehaveklassepædagogen kan deltage et par dage om ugen i Mini- SFO og dermed blive et kendt ansigt, inden børnene starter i skolen/mini-skolen. Sørger for, at børnehaveklassepædagogen kan deltage i nødvendige overleveringsmøder. 7

9 SUNDHEDSPROFIL I oplægget fra forvaltningen står der følgende indledning under afsnittet Sundhed i betydningen kost og bevægelse: Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse redegør for hvilke sundhedsmæssige tiltag SFO en tilbyder, og hvordan vi skaber sammenhæng med arbejdet i Indskolingen. SFO en redegør for i hvilket omfang, den samarbejder med det lokale foreningsliv. Bemærkninger: Forskningsbaseret viden peger på, at fysisk aktivitet og sund kost har en positiv effekt på vores almene velbefindende og dermed vores trivsel. Forskningen peger desuden på, at bevægelse i mere end en halv time per dag fremmer børns intellektuelle indlæring, koncentrationsevne og selvtillid. SFO en skal have fokus på kost og kostens betydning. Thisted Kommune tilbyder alle børn i SFO et sundt morgen- og eftermiddagsmåltid, som tager udgangspunkt i den overordnede kommunale kostpolitik. Hverdagen i skolen indbyder ofte ikke til fysisk aktivitet, hvilket gør det endnu vigtigere, at fysisk aktivitet og udfoldelse vægtes højt i SFO en. Det gælder, når talen går på at forebygge gennem fysisk aktivitet, og når det gælder om at styrke sociale kompetencer og ansvarsfølelse som følge af de rammer og regler, som naturligt kommer i spil gennem fysisk leg og organiserede sports/idrætsudøvelser. I Bedsted SFO er vi opmærksomme på Sundhed blandt børnene. I forvejen har vi nogle rammer, der giver rig mulighed for fysiske aktiviteter. Vi forsøger at tilbyde mindst én voksenstyret fysisk aktivitet hver dag. Det kan være lige fra fodbold og fangelege til mooncarrace og rundbold. Kun fantasien sætter grænser. Desuden har vi vores musik-rum, hvor der bliver danset hver dag. Ligeledes opstår der spontane lege blandt børnene, hvor de uden at tænke over det, får sig rørt. I sommerhalvåret er vi så meget som muligt ude i den friske luft. Om vinteren bruger vi hallen og gymnastiksalen. Vi forsøger til efteråret (2012) at etablere et samarbejde med lokale idrætsforeninger, så alle børnene i en periode kommer til prøve forskellige idrætsgrene og tilhørende aktiviteter. I vores madordning lægger vi vægt på, at vi spiser en sund og varieret kost. Om morgenen tilbyder vi flere forskellige slags morgenmad. Om eftermiddagen serveres der en lille ret og frugt i indbydende udskæringer. Vi får ikke saftevand eller juice til maden - kun vand. 8

10 Der skal dog engang imellem være plads til lidt sødt. Hvis et barn i Mini-SFO har fødselsdag, kan forældrene komme med kage. Ved specielle lejligheder, som f.eks. vores julefrokost eller SFO-fest, får vi en lidt tungere menu. Der kan også være enkelte varme dage, hvor en is eller lignende kan finde sin plads. I ferierne kan der også være variationer. I sommerhalvåret spiser vi udenfor i den friske luft. I vinterhalvåret spiser vi enten i aldersopdelte grupper, eller vi laver café. Det er vigtigt, at der er god tid til at spise, og at det bliver en hyggestund. Ligeledes skal børnene selv hjælpe med at lave mad på enkelte dage i skoleferierne. Vi handler ind og tilbereder maden sammen. Når børnene starter i Mini-SFO, får de kun lov at handle i boden om fredagen, hvor vi forsøger at vejlede dem til at købe sund og nærende kost. Der er ligeledes tilbud om skolemælksordning. Vi voksne er rollemodeller for børnene. Derfor er vi opmærksomme på vore spisevaner, når der er børn til stede. 9

11 LEKTIESTØTTE I oplægget fra forvaltningen står der følgende indledning under afsnittet Lektiestøtte : SFO en kan tilbyde Lektiestøtte. Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse beskriver de overordnede retningslinjer og niveauet for lektiestøtte. Der tages hensyn til SFO ens fysiske og personalemæssige muligheder for at udføre opgaven. Lektiestøtte bliver tilbudt på forældreniveau, hvor allerede erhvervede kompetencer bliver trænet. Lektiestøtte bør være et tilbud ud fra perspektiverne: Uden motivation ingen læring Barnets læring i legen og i de sociale relationer er væsentlig i SFO en Lektiestøtten kan gives af: En medarbejder fra SFO En folkeskolelærer En undervisningsassistent En tredjeperson, som har de nødvendige forudsætninger Lektiestøtten tilbydes i samråd med skole og forældre. I vores (personalets) diskussioner vedr. lektiestøtte i SFO kom vi frem til, at vi skulle spørge de relevante forældre og lærere. Der kom i alt otte tilbagemeldinger fra forældresiden. Der var ikke et entydigt ønske fra forældrene. Nogle ville ikke bruge ordningen, andre syntes ikke, det måtte fylde ret meget i hverdagen, og andre syntes, det ville være en god idé. Alle var dog enige om, at ordningen skulle være frivillig for barnet. Forældrenes holdning skal ses i lyset af, at børnene i vores aldersintegrerede indskoling kun sjældent har lektier for. De spurgte lærere fra indskolingen og tredje klasse syntes, det kunne være en god idé med lektiestøtte i SFO. På et personalemøde diskuteredes tilbagemeldingerne. Vi blev enige om en form, som byder på følgende: Vi låner Mini-skole lokalet om eftermiddagen. Der laves et stillerum i lokalet, hvor der KUN må foregå stille(siddende) aktiviteter. Der er en voksen i lokalet til at hjælpe med lektier og opretholde roen/et tåleligt støjniveau. Børnene har mulighed for at arbejde med indskolingens arbejde selv materialer. Stillerummet skal være åbent så meget som muligt, mindst to-tre dage ugentligt. Der kan kun være et begrænset antal børn i rummet, så der kan opretholdes ro/et tåleligt støjniveau, der ikke forstyrrer de, der laver lektier. Det er frivilligt for det enkelte barn at bruge rummet. Derfor er det også forældrenes ansvar, at barnet får lavet lektier. 10

12 FORÆLDRESAMARBEJDE Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse redegør for, hvordan SFO en og skoledelen sikrer, at skole-hjemsamarbejdet giver mulighed for, at forældrene får indsigt i barnets faglige og trivselsmæssige situation. I Haren, Bedsted Skoles SFO, tilbyder vi forældresamtaler ved afslutningen af Mini-SFO. Derudover tilbyder vi muligheden for, at både vi og forældrene altid kan indkalde til en samtale efter behov, eller vi kan deltage ved skolens forældresamtaler. Da vi prioriterer den åbne dialog og den daglige kontakt meget højt, vil der sjældent være ukendte faktorer til sådan en samtale. Vi snakker med mange forældre hver dag i hente/bringe situationen. Hvis det er forældre, som ikke kommer i huset, ringer vi til dem. Man kan ligeledes ringe til os, hvis behovet opstår. Derudover bruger vi Forældre-Intra til informationer, tilmeldinger, billeder osv. Får vi informationer om et barn, sørger vi for, at informationerne bliver givet videre til de relevante lærere. Ligeledes sørger lærerne for, at informationer også går tilbage til SFO. Vi har nogle traditioner, hvor vi inviterer forældrene i SFO en. Fx vores årlige Halloweenmorgenkaffe eller emneuge. Vi har ikke noget forældreråd i SFO, da behovet eller ønsket om et sådant ikke eksisterer. 11

13 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I Bedsted SFO har vi flere børn med særlige behov, det være sig lige fra børn med følelsesmæssige eller omsorgsmæssige særlige behov til børn med udviklingsmæssige særlige behov. Derfor er følgende afsnit todelt. I oplægget fra forvaltningen står der følgende: Med udgangspunkt i Thisted Kommunes vedtagne retningslinjer omkring sårbare børn redegør den lokale mål- og indholdsbeskrivelse for, hvordan der drages omsorg for børn og familier med særlige behov. Følelsesmæssige eller omsorgsmæssige særlige behov Børn, som pga. familiemæssige årsager vurderes til at trænge til ekstra omsorg og støtte, hører til i denne kategori. Denne gruppe børn reagerer oftest anerledes i visse situationer. Derfor må vi støtte dem i at tilegne sig handlemønstre, som ikke går ud over hverken dem selv eller andre. Tit har disse børn brug for social træning, hvor de lærer positiv kontakt til andre børn. I særlige tilfælde søges der støttetimer til et barn eller en gruppe børn. Nogle gange drejer det sig også om at blive set og hørt af en voksen og modtage kærlig omsorg. Fælles for børnenes situation er, at forældresamarbejdet er en meget vigtig faktor til at forbedre dets vilkår. Udviklingsmæssige særlige behov I denne kategori tænker vi mest Bedsted Klassens elever. Der er et stort behov for, at der efter endt skoledag er et sted, hvor børnene kan trække sig tilbage, finde roen og lade op, så de bedre kan håndtere og overskue resten af dagen. Det forsøger vi at imødekomme, så børnene får den bedst mulige dag i SFO. Satellitten har nogle gode lokaler på indskolingsgangen. Strukturen er tilrettelagt således, at vi bedre kan tilgodese det enkelte barns behov og ønsker, under mere rolige og overskuelige forhold. Et barn fra Satellitten kan altid vælge at gå i den store SFO og han/hun kan også invitere en ven med ned i Satellitten. I Satellitten kan der også tilknyttes et barn fra en almindelig klasse. Hvis det er svært at navigere i den store børneflok og overskue de frie rammer i SFO, kan der i samarbejde med forældrene aftales, at barnet i en kortere eller længere periode tilknyttes Satellitten. 12

14 EVALUERING For at vi kan holde fast i vores målsætning og forbedre den, skal den revideres og evalueres mindst hvert tredje år. Vi tænker dog, at den som helhed evalueres hvert år, men de enkelte punkter evalueres løbende efter behov. Denne Mål- og Indholdsbeskrivelse for Bedsted Skoles SFO Haren er godkendt den 12. juni 2012 af skolebestyrelsen v/ Bedsted Skole. 13