EU and Turkey - Obstacles on the road to Turkish admission to the EU

Transkript

1 ABSTRACT EU and Turkey - Obstacles on the road to Turkish admission to the EU The purpose of the assignment is to stress out the obstacles of Turkish admission to the European Union. The assignment is divided into three parts. The first part is a discussion about Turkey's progress in fulfilling the Copenhagen Criteria as one of the fundamental requirements for admission in the European Union. Next part concerns the so-called Cyprus-problem, which is one of the main obstacles for the admission. The third part is a discussion of some member states' positions on the issue of Turkish membership and the Turkish people's opinion on an EU-membership. Regarding the obstacles Turkey still needs to fulfil the formal requirements, namely The Copenhagen Criterias, because these are still some of the challenges for Turkey, especially the human rights. In addition, there are internally in the EU some countries which are strongly against Turkish membership, such as Germany and France. This means that there are also some informal requirements and barriers which prevents Turkish membership. As a part of the method - there is a brief introduction of three theories: neorealism, neoliberalism and neofunctionalism. The member states use to have a neoliberalist approach on EUenlargement. In question of Turkish admission to the EU some of the member states tend to have a neorealist approach, meaning that they are thinking mostly of their own interests and not the interests of the EU. CHARACTERS: Side 1 af 31

2 INDLEDNING 3 Opgavens struktur 4 Teori 5 HISTORISK OVERBLIK 7 Ansøgningen og Ankara-aftalen 7 Tyrkiet som et kandidatland 9 DET KURDISKE PROBLEM 10 KØBENHAVNERKRITERIERNE 11 De politiske kriterier 12 De økonomiske kriterier 14 De administrative kriterier 15 EU s absorberingskapacitet 16 CYPERN-PROBLEMET 16 HOLDNINGER I EU TIL TYRKISK MEDLEMSSKAB 18 Særlige vilkår for Tyrkiet 20 Privilegeret partnerskab 21 EU-befolkningens holdning 22 Ligger Tyrkiet i Europa? 23 HOLDNINGER I TYRKIET TIL ET EU-MEDLEMSKAB 24 HVORDAN SER FREMTIDEN UD? 25 KONKLUSION 26 BIBLIOGRAFI 28 Side 2 af 31

3 INDLEDNING Som resten af verden, befinder EU sig i øjeblikket i en økonomisk krise, hvor væksten falder og der er behov for en revurdering af fremtidsplaner hvis EU-samarbejdet fortsat skal fungere. Samtidig befinder EU sig også i en identitetskrise, hvor unionen skal tage stilling til i hvilken retning den skal bevæge sig og hvordan. Disse spørgsmål og en lang række andre, danner grundlag for en diskussion omkring et fuldt tyrkisk medlemskab i EU. Tyrkiet er et land med ca. 75 millioner mennesker 1, heraf ca. 14 mio. kurdere, arabere, armeniere og andre mindretal. 2 Landet grænser op med i alt otte lande: Bulgarien mod nordvest, Grækenland mod vest, Georgien mod nordøst, Armenien, Aserbajdsjan og Iran mod øst, samt Irak og Syrien mod sydøst. Middelhavet og Cypern ligger mod syd, det Ægæiske Hav og Ægæiske Øer ligger mod vest, mens Sortehavet ligger mod nord. Marmarahavet og den Tyrkiske Stræde adskiller Anatolien og Thrakien og generelt opfattes denne adskillelse som en grænse mellem Asien og Europa. Derfor anses Tyrkiet for at være et transkontinentalt land og på grund af sin geografiske placering - er den tyrkiske kultur en blanding af østlige og vestlige traditioner. Samtidig har Tyrkiet på grund af sin placering i det euroasiske område, samt en historisk, kulturel og økonomisk indflydelse mellem Europa, Centralasien, Rusland og Mellemøsten - opnået en strategisk betydning. 3 Selvom landet både kulturelt og historisk skiller sig en del fra de europæiske lande, ser nogle EU-lande alligevel mange muligheder med et tyrkisk medlemskab. Først og fremmest er landet mere europæisk end dets nabolande i Mellemøsten og derfor kan Tyrkiet - både politisk men også økonomisk - bruges som "en bro" til den mellemøstlige verden. 4 Samtidig kan et tyrkisk medlemskab i EU være med til at mindske skellene mellem den vestlige og den muslimske verden. Derudover er Tyrkiet et land med et stort marked og befolkningstal og derfor ser EU store samarbejdsmuligheder. Optagelsesforhandlingerne mellem Tyrkiet og den Europæiske Union har været i gang siden 2005 og dog ikke uden problemer og heller ikke med store fremskridt i forhold til medlemskabet Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Side 3 af 31

4 Tyrkiets medlemskab er stadig et aktuelt emne og Tyrkiet anses for at være et specielt kandidatland af flere årsager. En af årsagerne er eksempelvis, at Tyrkiet har ansøgt om kandidatstatus siden 1963 og har først fået det i Dette har gjort Tyrkiet til det land, som har ventet længst på at få kandidatstatus og forhandlingerne har snart været i gang 48 år. EU-landene har med arbejdet op til Østudvidelsen formuleret de såkaldte Københavnerkriterier, som skulle opfyldes af ansøgerlandet før landet kunne optages i EU. I Tyrkiets tilfælde er situationen markant anderledes. Her er det fra EU s side ikke blot et spørgsmål om opfyldelsen af de formelle krav, men også medlemslandenes egne interesser i et fuldt tyrkisk medlemskab i EU. Nogle af de største EU-lande argumenterer for, at Tyrkiets fulde medlemskab i EU ville overbebyrde EU både politisk, økonomisk og socialt, samt true den europæiske integration. Dette har også i løbet af de sidste år medført en stigende skepsis og dalende interesse for EUmedlemskabet blandt den tyrkiske befolkning. Det store spørgsmål er så, om Tyrkiet bliver medlem af EU eller om det vil fortsætte med at være en privilegeret partner for det europæiske fællesskab der i dag bestå af i alt 27 lande. I denne opgave vil der blive undersøgt, hvilke vanskeligheder der knytter sig til Tyrkiets optagelse i EU og ud fra det vil der bliver undersøgt, hvorvidt Tyrkiet overhovedet har en reel chance for at blive optaget i det store fællesskab. Følgende problemformulering er udarbejdet og vil ligge til grund for denne undersøgelse: - Hvilke vanskeligheder knytter sig til Tyrkiets medlemskab af EU? Med andre ord - vil jeg i denne opgave beskæftige mig med de barrierer der er på Tyrkiets vej mod et fuldt EU-medlemskab. Opgavens struktur For at skabe et overblik over den kontekst som EU agerer ud fra vil jeg i den første del af opgaven give et historisk overblik over de mange års forhandlinger mellem Tyrkiet og EU. Denne periode strækker sig helt fra 1959 da Tyrkiet sendte sin første ansøgning til i dag. Side 4 af 31

5 Herefter vil jeg give et indblik i, hvad der ligger til grund for det såkaldte kurdiske problem i Tyrkiet, som er en af de væsentligste forhindringer på vejen mod EU. Dette afsnit vil derfor også skabe en forståelse for det efterfølgende afsnit om opfyldelsen af Københavnerkriterierne, hvor Kommissionen påpeger kravene for opnåelsen af EU-medlemskabet, hvori det kurdiske problem spiller en væsentlig rolle. Derefter vil jeg redegøre for Københavnerkriterierne og med udgangspunkt i den nyeste fremskridtsrapport fra vil jeg også analysere Tyrkiets nuværende tilstand i forhold til kravene. Her har jeg taget udgangspunkt i de mest relevante barrierer der er nævnt i rapporten. Cypern-problemet spiller stadig en væsentlig rolle i optagelsesforhandlingerne. Derfor vil jeg i det efterfølgende afsnit se på, hvad der ligger til grund for denne konflikt, men også, hvad der er blevet gjort for at den bliver løst. Dernæst vil jeg analysere EU's egentlige holdning for et tyrkisk medlemskab, da den er forskellig blandt EU-landene og knap så positiv blandt EU-befolkningen. Herunder vil jeg bl.a. analysere de politiske hindringer Tyrkiet står overfor, samt det alternativ om privilegeret partnerskab, som ofte nævnes i forbindelse med et tyrkisk medlemskab. I forlængelse til det, vil jeg også kigge på tyrkernes holdning til EU-medlemskabet, da denne af flere årsager - har været dalende i løbet af de seneste år. I den sidste del af opgaven vil jeg skrive om, hvordan fremtiden for tyrkisk optagelsesproces højest sandsynligt vil se ud, hvorefter jeg til sidst i opgaven - vil konkludere på baggrund af hele rapporten. Teori Da EU ikke er en stat men en union, bliver man - ved anvendelse af international relationsteori - nødt til at adskille sig fra almindelig politisk integrationsteori. De mest anvendte teorier er neorealisme og neoliberalisme og er begge rationelle teorier, som har rødder i deres forgængere, nemlig realismen og liberalismen. Dog er der en afgørende forskel på teorierne hvad angår Side 5 af 31

6 internationalt samarbejde, institutioner, magt og sikkerhed. De kan betegnes som mellemstatslige teorier, da de er med til at beskrive staternes positioneringer i internationale organisationer. Neorealismen har svært ved at forklare EU, da denne teori ser en verden, hvor der konstant eksisterer anarki blandt staterne og derfor er det nødvendigt gennem en oprustning at sikre statens suverænitet. 5 Neoliberalisternes tankegang er, at staten ikke er den eneste aktør på den internationale politiske scene, men at der derimod eksisterer andre vigtige aktører og institutioner på det nationale, subnationale, multinationale, men også transnationale niveau og som er med til at sætte dagsordenen i international politik. Det er statens opgave at sikre individets rettigheder og dette kan gøres via alliancer og samarbejde mellem eksempelvis forskellige lande. 6 Derfor ser neoliberalisterne positivt på EU-samarbejdet, da dette kan være med til at øge væksten og nedbryde barrierer, så EU-samarbejdet kan fungere. I neoliberalismen eksisterer anarki ikke og derfor anses krige ikke som et middel for konfliktløsninger, dvs., neoliberalismen er ikke baseret på militær magt. Det er derimod det politiske og økonomiske samarbejde der vægter højest, da det er med til at gøre landene afhængige af hinanden og dermed ønsker de ikke at føre krige eller være i konflikt med hinanden. Generelt er neoliberalister betydeligt mere positive overfor mellemstatsligt samarbejde og accepterer supranationale institutioner, såsom eksempelvis EUkommissionen eller EU-parlamentet. Samtidig erkender denne teori dog, at samarbejdet ikke altid kan foregå uden komplikationer, men tror på, at stater vil "samle" suverænitet hvis institutionerne er stærke nok og hvis de er med til at øge mulighederne og sikre landenes internationale interesser. 7 Dette gør, at den neoliberalistiske teori har nemmere ved at forklare den europæiske integration og udenrigspolitik end neorealismen. Neoliberalismen har gennem tiden udvidet det europæiske samarbejde markant, hvor den ene politik har medført en anden og dette har skabt neofunktionalismen. Neofunktionalismen er en deskriptiv teori om den europæiske integration og dens hovedforklaring er, at den europæiske 5 System?highlight=neorealisme? 6 Rittberger, V. (2004). "Approaches to the Study of Foreign Policy Derived from International Relation Theories" s Baylis, J., & Smith, S. (2005): The Globalization of World Politics. s. 214 Side 6 af 31

7 integrationsproces ligger i det såkaldte spill-over mekanisme. Det betyder, at integrationen på ét område medfører integration på et andet område. Spill-over mekanismen kan inddeles i tre kategorier: funktionel-, politisk- og institutionel spill-over. 8 I EU-sammenhæng er hensigten at EU langsomt skal blive til et stort organ via netop spill-over effekten. F.eks. startede EU med en kul og stål union og i dag anses unionen for at være en global økonomisk aktør. Hvis det i fremtiden lykkes for EU at oprette en fælles sikkerheds- og udenrigspolitik, så vil EU blive væsentlig aktør på den globale politiske scene. HISTORISK OVERBLIK I det følgende vil der blive givet et historisk overblik over de mange års forhandlinger mellem Tyrkiet og EU. Forhandlingsprocessen har været lang, men jeg har i det følgende kun udvalgt de væsentligste begivenheder i optagelsesforhandlingerne mellem Tyrkiet og EU. Ansøgningen og Ankara-aftalen Som nævnt i indledningen, er Tyrkiet det land som indtil videre har haft den længste vej mod EU. Allerede i 1959 sendte Tyrkiet en ansøgning til det daværende EF og først i 1963 blev Tyrkiet associeret til EF med det såkaldte Ankara-aftale, hvor perspektivet om et fuldt medlemskab kun blev nævnt indirekte. I 1970 udvidede parterne Ankara-aftalen ved at tilføje en plan for afskaffelsen af handelsbarrierer mellem Tyrkiet og EF. 9 I perioden fra ville man fra EF s side inddrage såvel Grækenland som Tyrkiet på samme tid, da man så disse to landes skæbner som forbundne, ikke mindst sikkerhedspolitisk. Derfor foreslog EF-kommissionen, at Tyrkiet søgte om medlemskab sammen med Grækenland, men den daværende tyrkiske udenrigsminister Bülent Ecevit afviste betingelserne for et mere omfattende samarbejde med EU. Officielt begrundede Ecevit det med, at betingelserne var utilfredsstillende, men i realiteten var han grundlæggende negativt indstillet for det europæiske samarbejde. Dermed blev forholdet mellem EF og Tyrkiet i de kommende år stærkt belastet. Det skyldtes bl.a. også perioden fra , hvor Ankaraaftalen blev suspenderet pga. et militærkup i Tyrkiet, samt vedtagelsen af en meget restriktiv Uffe Østergaard (2006) "Tyrkiet i EU? EU's identitet, værdier og grænser" s. 3 Side 7 af 31

8 forfatning i Tyrkiet i Men relationen blev genetableret igen ved valget i I 1987 søgte Tyrkiet om medlemskab af EF, men blev afvist. En af begrundelserne var, at Kommissionen principielt afviste at indlede optagelsesforhandlinger med noget land før 1993, da EU-landene skulle have mulighed for at tilpasse sig Det Indre Marked som netop var oprettet. En anden begrundelse var Tyrkiets makroøkonomiske problemer, som ville have gjort det svært for Tyrkiet at indordne sig i EU s økonomi. Derudover var der også en del mangler i forhold til respekt for menneskerettigheder og mindretal, som EU ikke kunne acceptere. 12 Og i 1989 anerkendte Kommissionen, at Tyrkiet egnede sig til optagelsesansøgningen, men afviste at gå videre med den pga. økonomiske og politiske problemer i Tyrkiet, herunder menneskerettigheder. I 1995 gik parterne ind i den sidste fase af Ankara-aftalen, dvs. oprettelsen af en toldunion mellem Tyrkiet og EU. Dog var Grækenland ikke med på det og det får konsekvenser for aftalen. I 1997 besluttede EU at indlede optagelsesforhandlinger med fem østeuropæiske lande, samt Cypern, men ikke Tyrkiet, hvilket igen skyldtes problemer med menneskerettigheder i landet. 13 I stedet blev Tyrkiet omtalt som et ansøgerland på lige fod med alle de andre lande, der havde sendt en ansøgning om medlemskab i EU. Dette vakte stor vrede blandt den tyrkiske befolkning og presse, fordi de øvrige tolv ansøgerlande nu formelt var anerkendt som kandidatlande, mens Tyrkiet med det længste medlemsperspektiv var afsvækket til blot stadig at være et ansøgerland. Man så det som en slags diskrimination fra EU s side. Herefter boykottede Tyrkiet den politiske dialog med EU og i de efterfølgende halvandet år, var forholdet mellem parterne køligt. Denne afvisning fra EU førte ikke til opblomstring af radikal islam, som ofte nævnes som en sandsynlig konsekvens hvis Tyrkiet ikke bliver optaget i det europæiske fællesskab. Derimod skete der en betydelig stigning i landets nationalistiske partier på både venstre- og højrefløjen. Ved valget i 1999 fik det venstreorienterede, nationalistiske parti, DSP, 22,2 % af stemmerne og det yderst højreorienterede parti MHP 18 %, hvilket var deres bedste valg nogensinde J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s Uffe Østergaard (2006) "Tyrkiet i EU? EU's identitet, værdier og grænser" s J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s Uffe Østergaard (2006) "Tyrkiet i EU? EU's identitet, værdier og grænser" s J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s Side 8 af 31

9 Tyrkiet som et kandidatland På et EU-topmøde i Helsinki i 1999 fik Tyrkiet kandidatstatus, men dog uden en dato for starten på optagelsesforhandlingerne, da landet først skulle gennemføre en lang række reformer ikke mindst på det politiske område. De færreste i EU havde nok regnet med at det ville kunne lade sig gøre, men en imponerende reformproces blev sat i gang og fik ekstra fart på ved regeringsskiftet i I 2002 skete der regeringsskift i Tyrkiet og det islamiske AK-parti vandt parlamentsvalget. Recep Tayyip Erdogan blev ministerpræsident og et af hans største politiske mål var en opnåelse af EUmedlemskabet. Til et topmøde i København samme år, håbede Tyrkiet på at få en fast dato for optagelsesforhandlingerne, men det fik de ikke, da beslutningen blev udskudt. Herefter gik den tyrkiske regeringsleder Recep Tayyopp Erdogan i gang med at gennemføre en lang række politiske og økonomiske reformer og i perioden fra blev der i alt gennemført ni reformpakker. 16 Denne periode kaldes også for Tyrkiets stille revolution og er karakteriseret ved mange bestræbelser og interne splid i tyrkisk politik for at tilfredsstile EU s forventninger. I denne periode reducerede man militærets rolle væsentligt og tog hul på en lang række tabuer, såsom ytringsfrihed og dødsstraf. 17 I oktober 2004 opfordrede Kommissionen, at EU indledte optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet og i december 2004, besluttede EU's stats- og regeringschefer at påbegynde optagelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober Men dette ville ske kun hvis Tyrkiet underskriver en protokol om toldunionen med EU, så den kommer til at omfatte alle EU s daværende 25 medlemslande, herunder også Cypern. Netop dette var et problem for Tyrkiet, fordi der hermed lægges op til en indirekte anerkendelse af den græsk-cypriotiske regering. 18 Samme år underskrev Tyrkiet Ankara Protokollen, som var med til at udvide Toldunionen fra 15 med de nyeste 10 medlemslande og derfor har Tyrkiet indirekte anerkendt Cypern. Dermed har landet også forpligtet sig til ikke at diskriminere den cypriotiske befolkning og virksomheder. Men 15 Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Uffe Østergaard (2006) "Tyrkiet i EU? EU's identitet, værdier og grænser" s J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s. 261 Side 9 af 31

10 Tyrkiets forbud for cypriotiske fly og skibe er derfor i strid med denne aftale og noget som EUkommissionen stadig kritiserer Tyrkiet for i fremskridtsrapporten fra I fremskridtsrapporten fra 2006 roser den daværende udvidelseskommissær Tyrkiets demokratiske fremgang. Samtidig kritiserer han også Tyrkiets spændte forhold til Cypern og kræver, at Tyrkiet åbner sine havne og lufthavne for cypriotiske fartøjer. Eftersom at EU s krav i den efterfølgende periode ikke efterleves nedfryses dele af optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. 19 Siden er der ikke sket særlig store forandringer i forhandlingerne, men dette vil blive gennemgået nærmere i et af de kommende afsnit om opfyldelsen af Københavnerkriterierne. DET KURDISKE PROBLEM For at skabe en bedre forståelse for de ting Kommissionen fremhæver i Fremskridtsrapporten i forhold til Tyrkiets overholdelse af menneskerettighederne vil jeg i det følgende give et indblik i, hvad der ligger til grund for det såkaldte kurdiske problem. Dog kan menneskerettighedsproblemerne i Tyrkiet ikke reduceres blot til det kurdiske spørgsmål, men netop en løsning på dette problem er afgørende for Tyrkiets vej mod EU. Problemerne omkring ytringsfriheden, tortur og lign. er også i høj grad forbundet med problematikken omkring den kurdiske befolkning i Tyrkiet. 20 Kun hvis man gå helt tilbage til de grundlæggende byggesten i den tyrkiske nationalopfattelse, kan man forstå det kurdiske problem. Siden overgangen til republikken i 1923 har kun tre befolkningsgrupper været anerkendt som minoriteter. Disse er de tre ikke-muslimske religiøse minoriteter, nemlig: græsk-ortodokse kristne, armeniere, samt jøder. Men hverken de romersk katolske kristne, alevier 21 eller kurdere ansås som minoriteter og kurderne er indtil for få år siden i officielle sammenhænge blevet omtalt som bjergtyrkere med en tyrkisk dialekt Erik Boel (2009) EU og naboerne s J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s En særlig shia-muslimsk gruppering 22 Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Side 10 af 31

11 I den tyrkiske forfatning fra 1982 sloges der fast, at Tyrkiet med dets territorium og nation er udelelig og op igennem 1980 erne og 1990 erne blev der slået hårdt ned på alt der truede denne enhedsideologi. Dette medførte bl.a. et forbud om brugen af det kurdiske sprog og staten straffede hårdt alle dem der omtalte kurderne som en særlig etnisk gruppe. I denne periode blev tusindvis af journalister, samfundsdebattører, kunstnere og lign. retsforfulgt, fordi de på en eller anden måde udfordrede enhedsideologien fra forfatningen. Op mod mennesker blev myrdet i krigen, der udbrød mellem de kurdiske separatister i PKK 23, der ønskede en selvstændig kurdisk stat, og tyrkiske regeringsstyrker. 24 Tyrkiets store ønske om et EU-medlemskab har ændret statens kurs i forhold til den kurdiske befolkning. EU stiller nemlig krav til sine kandidatlande om at de skal overholde visse menneskerettigheder i forhold til deres minoritetsgrupper. Under pres fra EU har Tyrkiet gennem de seneste år vedtaget en lang række love, som har forbedret kurdernes vilkår i Tyrkiet. Blandt andre ting, er det nu tilladt at etablere kurdiske radio- og tv-stationer, samt drive private skoler på kurdisk. 25 Dog mangler Tyrkiet stadig at gøre mere på området omkring menneskerettighederne. Dette vil blive gennemgået nærmere i det følgende afsnit om Københavnerkriterierne. KØBENHAVNERKRITERIERNE Siden 1998 har EU-Kommissionen overvåget og rapporteret om Tyrkiets udvikling mod det Europæiske fællesskab. I disse såkaldte fremskridtsrapporter har Kommissionen både rost og kritiseret Tyrkiet for forskellige tiltag eller manglen på samme. I denne opgave vil Københavnerkriterierne blive beskrevet og med udgangspunkt i fremskridtsrapporten fra 2010 vil der blive kigget på Tyrkiets opfyldelse af de omtalte Københavnerkriterier. Fremskridtsrapporten indeholder en meget omfattende analyse af Tyrkiets tiltag, men i opgaven er kun de mest centrale tiltag og kommentarer i forhold til Københavnerkriterierne udvalgt. 23 Partîya Karkerên Kurdistan (på dansk: Kurdistans Arbejderparti) 24 Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Side 11 af 31

12 Til et topmøde i København i 1993, vedtog det Europæiske Råd en række kriterier, som de kommende ansøgerlande skal leve op til for at opnå medlemskab af EU. De kendes som Københavnerkriterierne og kan opdeles i tre typer: de politiske, økonomiske og de administrative. EU lægger stor vægt på, at disse kriterier ikke kun opfyldes lovmæssigt, men skal også gennemføres i praksis. 26 De politiske kriterier Det politiske kriterium går i hovedtræk ud på, at landet skal have opbygget et stabilt demokrati, en retsstat, samt udvise respekt for menneskerettigheder og mindretal. 27 Kommissionen konkluderer, at Tyrkiet i tilstrækkelig grad opfylder de politiske kriterier, da de seneste forfatningsreformer har skabt fremskridt på en række områder, såsom retsvæsnet og de grundlæggende rettigheder. 28 Af rapporten fremgår det, at de juridiske rammer der sikrer kvindernes rettigheder i Tyrkiet er på plads, men skal også anvendes i praksis, hvilket er en af de afgørende udfordringer for Tyrkiet. Æresdrab, samt tvangsægteskaber nævnes som stadig alvorlige problemer. Samtidig fremgår det af rapporten, at en betydelig indsats i forhold til ytrings- og religionsfrihed stadig er nødvendig. 29 Kommissionen påpeger også en fremgang i overholdelsen af internationale menneskerettigheder i form af en positiv tendens på forebyggelsen af tortur og mishandling. Men den tyrkiske lovgivning har ikke i tilstrækkelig grad sikret ytringsfriheden i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og der påpeges på et højt antal sager indledt mod eksempelvis journalister Uffe Østergaard (2006) "Tyrkiet i EU? EU's identitet, værdier og grænser" s Uffe Østergaard (2006) "Tyrkiet i EU? EU's identitet, værdier og grænser" s Fremskridtsrapportens konklusioner s Fremskridtsrapport s Fremskridtsrapport s. 78 Side 12 af 31

13 I rapporten kritiseres Tyrkiet også for at bruge den omstridte paragraf , der gør det strafbart at nedgøre den tyrkiske stat og dens institutioner herunder militæret eller tyrkiskheden. 32 Denne bliver ofte omtalt i forbindelse med det armenske folkedrab under Første Verdenskrig, hvor den daværende nationalistiske tyrkiske regering besluttede at tvangsforflytte den armenske befolkning på ca. 2 millioner armeniere. Herudover afvæbnede og myrdede den osmanniske hær ca armenske soldater og dræbte tusindvis af intellektuelle og gejstlige. Herefter blev civilbefolkningen drevet på flugt og udryddet. Tyrkiet fastholder, at der ikke var tale om et folkemord, men at det af militærstrategiske årsager var nødvendigt at forflytte armenierne, da de havde svigtet tyrkerne ved at alliere sig med Rusland. I dag bor der under armeniere i Tyrkiet og de har ikke noget politisk magt. Men i forbindelse med EU-forhandlingerne, har de tyrkiske armeniere fået nye chancer. Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy har flere gange foreslået, at Tyrkiets medlemskab af EU skal afhænge af Tyrkiets anerkendelse af folkedrabet på armenierne. 33 Tyrkiet er siden i Kommissionens rapporter blevet opfordret til at afskaffe paragraf 301, men den har fået lov til at blive næsten uændret ved straffelovsreformen i Af fremskridtsrapporten fra 2010 fremgår det også, at en retlig ramme i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention er endnu ikke fastlagt, således at alle ikkemuslimske trossamfund og kurder-grupper kan fungere uden unødige begrænsninger, såsom uddannelse. 35 Korruption er stadig meget udbredt i Tyrkiet og dermed også en væsentlig hæmning i processen mod optagelsen. Ifølge rapporten er der gjort fremskridt i forhold til udviklingen af en omfattende antikorruption strategi og handlingsplan. 36 Men korruption er stadig udbredt i mange områder i Tyrkiet og kræver derfor yderligere tiltag for at blive afskaffet Fremskridtsrapport s Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Fremskridtsrapport s Fremskridtsrapport s Fremskridtsrapport s. 16 Side 13 af 31

14 Desuden påpeger Kommissionen også, at der skal ske en styrkelse af dialogen om anti-terrorisme mellem Tyrkiet og EU. En bølge af angreb udført af PKK kostede mange menneskeliv og PKK defineres af EU som en terrororganisation, men er samtidig også et stort problem for Tyrkiet. 38 Kommissionen kritiserer Tyrkiets forhold til Cypern. Tyrkiet har ikke opfyldt sine forpligtelser opfordret fra EU i 2005, 2006 og 2009 og har heller ikke fjernet alle hindringer for den frie bevægelighed af varer til Cypern. 39 Med andre ord er der ikke blevet gjort noget fremskridt i retning af en normalisering af de bilaterale forbindelser med Cypern. Dette emne om såkaldt Cypern-problem vil uddybes i en af de nærmeste afsnit. EU's vurdering er, at Tyrkiet i nogen grad opfylder de politiske kriterier og at de seneste forfatningsreformer har skabt fremskridt på en række områder, såsom retsvæsnet og de grundlæggende rettigheder. Generelt kritiseres Tyrkiet mest for den ikke tilstrækkelige indsats for overholdelsen af mindretallets rettigheder, især kurdernes, samt den manglende anvendelse af de vedtagne love om menneskerettigheder i praksis og i overensstemmelse med europæiske standarder. Med andre ord gør myndighederne ikke nok for at øge ytringsfriheden, da der stadig er eksempler på anvendelse af paragraf 301. De økonomiske kriterier For at opfylde det økonomiske kriterium, skal landet etablere en markedsøkonomi, samt være i stand til at modstå konkurrencepresset i EU. 40 Kommissionen vurderer, at Tyrkiet i dag er en fungerende markedsøkonomi og hvis det bliver ved med at implementere det omfattende strukturelle reformprogram, burde den være i stand til at klare konkurrencepresset og markedsløfterne i EU på mellemlang sigt. 41 Der er en række problemstillinger i forbindelse med bl.a. sort arbejde og høj arbejdsløshed blandt kvinder og der 38 Fremskridtsrapport s Fremskridtsrapportens konklusioner s Uffe Østergaard (2006) "Tyrkiet i EU? EU's identitet, værdier og grænser" s Fremskridtsrapportens konklusioner s. 4 Side 14 af 31

15 kræves også en generel politisk ramme til bekæmpelse af fattigdommen. 42 Generelt skal Tyrkiet også koncentrere sig om de fire friheder, hvor der iflg. fremskridtsrapporten er gjort ingen eller meget få fremskridt og Tyrkiet skal leve op til alle kravene i Det Indre Marked. 43 Udover disse er der generelt ikke nogen økonomiske problemer, som påpeges af Kommissionen. Grunden til det må være, at Tyrkiet praktiserer en form for usynlig protektionisme, da nogle af de fire friheder ikke fungerer som de skal. Derfor klarer landet sig godt igennem finanskrisen og dets økonomi lider ikke på samme måde som de EU-landenes, som også er omfattet af Det Indre Marked. De administrative kriterier Administrativt skal ansøgerlandet gennemføre og leve op til EU's samlede regelsæt - acquis communautaire, samt tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union. Her påpeger Kommissionen vigtigheden af, at Tyrkiet fuldt ud gennemfører Toldunionen og fjerner en lang række barrierer for EU produkter, hvilket er endnu et bevis for, at nogle bevægeligheder ikke fungerer som de burde. Desuden nævnes det flere gange, at Tyrkiets administrative kapacitet skal øges på flere områder og deriblandt til håndtering af acquis communitaire. 44 Den største grund til uenighed imellem EU og Tyrkiet er hverken islam eller militæret, men derimod det kurdiske spørgsmål og menneskerettighederne, hvilket også fremgår af rapporten. Det er indlysende, at spørgsmålet om menneskerettighederne og behandlingen af den kurdiske del af befolkningen er et af hovedproblemerne på Tyrkiets vej til EU. 45 Udover en række indrømmelser om fremskridt, indeholder rapporten også ofte sætninger som Hvis Tyrkiet bliver ved eller kritik af, at lovgivningen ikke anvendes i praksis. Dette viser mistillid til Tyrkiet fra EU s side og måske også en dalende eller endda manglende vilje til medlemskabet fra den tyrkiske regering. Dette emne vil blive behandlet i et af de følgende afsnit omkring Tyrkiets holdning til EU-medlemskab. 42 Fremskridtsrapportens konklusioner s Fremskridtsrapportens konklusioner s Fremskridtsrapportens konklusioner s J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s. 150 Side 15 af 31

16 Københavnerkriterierne er udarbejdet i forbindelse til udvidelserne i Central- og Østeuropa, hvor man ikke har tænkt på Tyrkiet. Derfor er situationen med Tyrkiet anderledes og landet skal ikke længere blot opfylde kravene for at opnå medlemskab, men derimod handler det også i stor grad om EU-landenes egne interesser i Tyrkiets medlemskab, samt EU-institutionernes vilje. Dette er med til at vanskeliggøre Tyrkiets forhandlinger om medlemskabet meget i forhold til de andre lande som også har fået et kandidatstatus og er under optagelsesforhandlingerne med EU, da disse lande ikke møder så stor modstand og krav. EU s absorberingskapacitet Gennem de sidste fem årtier har EU haft vokseværk, hvor antallet af medlemmer er steget fra seks i 1957 til 27 i For at hjælpe landene på vej mod EU, har man - som nævnt før - i 1993 formuleret Københavnerkriterierne. Disse er en række krav som sikrer minimumsstandarder for de juridiske, politiske og økonomiske aspekter i EU-samarbejdet. Kriterierne er en reel betingelse for EU-medlemskabet, men dog ingen garanti for optagelse. Det er nemlig EU selv der bestemmer hvorvidt, samt hvornår et land kan optages og dette kaldes for absorberingskapacitet. 46 Dette er det fjerde og ofte oversete kriterium der omhandler EU's absorptionskapacitet eller integrationskapacitet. Dette kriterium er også udarbejdet sammen med de andre Københavnerkriterier i 1993 og henviser til EU's evne til at optage nye medlemmer "(...) uden derved at sætte tempoet i den europæiske integration over styr ligeledes er af stor betydning og bør indgå i overvejelserne i såvel EU's som kandidatlandenes almindelige interesse". 47 Med andre ord, er det ikke kun det pågældende ansøgerland der skal være klar til medlemskabet, men også EU skal være parat til at indlemme det nye land i medlemskredsen. CYPERN-PROBLEMET Efter den tyrkiske invasion af Cypern i 1974, blev der dannet en selvstændig tyrkisk-cypriotisk administration i den nordlige del af Cypern. I 1983 udråbte denne administration Den Tyrkiske Republik Nordcypern (TRNC), som siden kun har opnået Tyrkiets anerkendelse. Den selvudråbte Side 16 af 31

17 stat dækker de 38 % af Cypern og 18 % af den samlede befolkning, som tyrkiske soldater har holdt besat siden Resten af øen er beboet af den græsk-talende del af befolkningen. 48 Og netop Cypern har altid været et særligt problem under optagelsesforhandlingerne mellem Tyrkiet og EU. Dette kom især til udtryk efter at den græsk-cypriotiske del kom med i EU i 2004 og kunne derfor blokere for optagelsesforhandlingerne ved flere lejligheder. I 2004 fremlagde den daværende FN's generalsekretær Kofi Annan en fredsplan for Cypern. Denne gik ud på en oprettelse af en føderation på Cypern med to delstater, som skulle have udstrakt selvstyre. Afstemninger blev afholdt d. 24. april 2004 i både den sydlige og nordlige del af Cypern. Resultatet af folkeafstemningen blev, at der i den nordlige/tyrkiske del af Cypern var et klart flertal på 65 % for planen, hvorimod hele 75 % af den græsk-cypriotiske del stemte nej til FN's plan. Samme år optog EU Cypern som medlemsland, selvom det ikke lykkedes at gennemføre en genforening og Cypern er således fortsat delt. Ud fra dette eksempel kan man se, hvorledes Tyrkiet med tiden har accepteret at ikke kun EU, men også FN blander sig i Cypern-problemet, hvor Tyrkiet tidligere havde set det som et bilateralt problem, der skulle løses imellem de to parter. 49 Derfor kan man konstatere, at Tyrkiet på nogle punkter har ændret forholdet til Cypern i den positive retning. Dog er der også stadig eksempler på det modsatte, såsom den manglende overensstemmelse med EU-regler i forhold til Cypern, hvilket i slutningen af 2006 resulterede i en indefrysning af tiltrædelsesforhandlinger imellem Tyrkiet og EU. 50 Et andet og meget omdiskuteret problem er også, at Tyrkiet fortsat nægter at åbne sine havne og lufthavne for fartøjer fra Cypern. Som nævnt før i forbindelse med opfyldelse af den politiske del af Københavnerkriterierne, har Tyrkiets forhold til Cypern ikke ændret sig markant nok. Ifølge Kommissionen mangler Tyrkiet stadigvæk at lave om på en lang række forbehold overfor Cypern, såsom fjernelse af adskillige barrierer og på den måde forbedre det bilaterale forhold med Cypern J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s Gisela Müller-Brandeck-Bocquet (2007) Turkey's full EU membership - still a realistic perspective s. 114 Side 17 af 31

18 HOLDNINGER I EU TIL TYRKISK MEDLEMSSKAB Blandt EU's 27 lande er der i øjeblikket delte meninger om, hvorvidt Tyrkiet bør tilsluttes fællesskabet eller ej. Eftersom at der kræves enstemmighed i forbindelse med udvidelser af EU, tyder det på, at medlemskabet bliver svær at opnå. I øjeblikket befinder EU sig i en økonomisk krise, hvor retningen om EU's fælles fremtid ikke er så indlysende. Der hersker en stor uenighed blandt de 27 EU lande om, hvorvidt EU skal integreres i dybden og/eller i bredden. En af EU's stærkeste politiske instrumenter har altid været netop udvidelserne - dvs. integrationen i bredden, men dette er man ikke enstemmigt for når det gælder Tyrkiet. Der har altid været nogen blandt EU-landene som har været for og imod et fuldt tyrkisk medlemskab og holdningerne hang generelt sammen med regeringsmagten i de pågældende lande. Et godt eksempel er Tyskland, hvor den tidligere kansler Schröder har været en stærk støtte for tyrkisk medlemskab. Det samme gælder landets tidligere udenrigsminister Joschka Fischer, der så tyrkisk medlemskab som et strategisk træk i forhold til EU s relationer med Mellemøsten. I hans øjne ville EU med et moderne og muslimsk Tyrkiet som medlem, give både Tyrkiet og EU en helt anden legitimitet i Mellemøsten end de ville have haft hver for sig. 51 I dag er Tysklands syn på medlemskabet helt anderledes, da landets nuværende kansler Angela Merkel ligesom Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ikke bakker op om et fuldt tyrkisk medlemskab. Der er flere forskellige årsager dertil og en af dem er, at man frygter for, at tyrkiske immigranter vil overtage jobs og at de to landes indflydelse i EU vil mindskes efter tyrkisk optagelse. Tyrkiets gode forhold til USA spiller også en rolle først og fremmest for Frankrig, da man frygter, at Tyrkiet vil blive USA s trojanske hest. Samtidig er Frankrig bange for, at Tyrkiet med sit store indbyggertal og dermed store indflydelse i EU kan gøre EU endnu mere pro-amerikansk. 52 Den græske regering bruger også nogle af sine største udenrigspolitiske udfordringer, såsom de bilaterale afgrænsningsproblemer i Ægæerhavet, samt en løsning af Cyperns status til at argumentere imod et tyrkisk medlemskab. En af de største fortalere for tyrkisk medlemskab er Storbritannien, som generelt er positiv for integrationen i bredden. Storbritannien ser Tyrkiet som et stort land, der vil bidrage til en større 51 J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s. 274 Side 18 af 31

19 politisk stabilitet i EU, fordi landet har godt økonomiske potentiale, men også en stigende indflydelse i Mellemøsten. 53 Andet eksempel er Belgien, hvis opbakning formentlig skyldes, at tyrkerne her er langt bedre integreret end i de andre EU-lande. 54 Hvis man tager udgangspunkt i den største udvidelse indtil nu - Østudvidelsen - gik EU på kompromis på en lang række områder og var også villig til at reformere sine institutioner og dermed forberede sig til udvidelsen. Men dette er ikke tilfældet med Tyrkiet - tværtimod. I Tyrkiets tilfælde har man indtil videre ikke været så villig til at reformere og forberede sig på Tyrkiets medlemskab, men har derimod kun efterspurgt flere krav fra Tyrkiet i snart 48 år. Desuden var der blandt landene i Østudvidelsen, lande som økonomisk set var mindre klar til EU end Tyrkiet er i dag, men som man fra EU's side ikke anså som betydeligt. Derfor kan der konstateres, at EU's vilje og tilgang til udvidelse er markant anderledes med Tyrkiet, sammenlignet med tidligere udvidelser. Som nævnt før, har man i 1993 udover Københavnerkriterierne også vedtaget et fjerde kriterium, der omhandler EU s absorptionsevne til at optage nye medlemmer. Dette kriterium har ikke været brugt i forhandlingerne med de andre kandidatlande, hvorimod den ofte er blevet brugt i forbindelse med et tyrkisk medlemskab. Dette kan også være en af måderne på, hvordan Tyrkiet kan blive afvist også den dag landet opfylder samtlige krav for optagelsen. Holdninger til et fuldt tyrkisk medlemskab i EU, skelnes på forskellige niveauer. Øverst ligger EU s generelle holdning, dvs. det samlede holdning. Dernæst er der medlemsstaternes forskellige holdninger, som spænder alt fra intet, privilegeret og fuldt tyrkisk medlemskab. Dog kan det være problematisk at udtale sig om medlemsstaternes holdninger, da disse er ret ustabile, fordi regeringsmagterne og dermed holdningerne skifter. Til sidst ligger befolkningernes holdninger, som nok er de mest stabile og svært foranderlige i spørgsmålet om tyrkisk medlemskab. Selvom Tyrkiet har opnået en kandidatstatus, er der stadig meget forskellige meninger om, hvorvidt landet skal optages fuldt ud. Dette kan i sidste ende betyde, at selvom Tyrkiet opfylder J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s. 274 Side 19 af 31

20 samtlige krav, er der sandsynlighed for, at landet aldrig bliver optaget som medlem af den Europæiske Union. Særlige vilkår for Tyrkiet Udover det omtalte fjerde kriterium er der også andre eksempler på, hvordan EU har behandlet Tyrkiets ansøgning anderledes i forhold til de andre landes. Ved flere lejligheder har stats- og regeringscheferne fra EU lovet, at Tyrkiets ansøgning vil blive behandlet på samme måde som alle andre ansøgerlandenes. 55 Dog har det med tiden vist sig, at dette ikke er tilfældet. Først og fremmest har processen taget meget længere tid end det plejer. Derudover har holdningerne til Tyrkiets optagelse været meget forskellige blandt EU-landene i forhold til hvad de plejer at være når der er tale om kommende medlemmer. Officielt skal Tyrkiet ligesom andre kandidatlande - leve op til en række økonomiske, politiske og menneskeretlige krav - de såkaldte Københavnerkriterier, som blev udarbejdet af Det Europæiske Råd til et topmøde i København i Samtidig har EU-landene denne gang sikret sig, at de kan bremse processen undervejs, hvis de bliver utilfredse med Tyrkiets indsats for opnåelsen af medlemskabet. 56 Inden forhandlingerne overhovedet gik i gang, blev der lagt op til, at hvis Tyrkiet en dag skulle blive medlem, bliver det underlagt specielle ordninger og undtagelser. Eksempelvis skal Tyrkiet ikke regne med at blive omfattet af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed og landbrugsstøtte på samme vilkår som de andre EU-medlemslande. 57 Tyrkiet har også fået særbehandling i forhold til landbrugsstøtten og strukturfonde. Udsigten til et tyrkisk medlemskab, har fået nogle EU-politikere til at kræve, at støtteordningerne enten skal omlægges eller at Tyrkiet ikke får fuld adgang til støtten. Beregninger foretaget i 2007 viser, at hvis Tyrkiet blev optaget i EU på det tidspunkt - ville det koste 20 mia. euro, svarende til 0,20 % af EU s daværende budget eller 4 euro om måneden pr. EU-borger. Heraf ville de 1,3 mia. euro bestå i landbrugsstøtte, mens ca. 10 mia. ville være regionalstøtte. Ved Østudvidelsen i maj 2004 blev 55 Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Uffe Østergaard (2006) "Tyrkiet i EU? EU's identitet, værdier og grænser" s Uffe Østergaard (2006) "Tyrkiet i EU? EU's identitet, værdier og grænser" s. 5 Side 20 af 31

21 der indført særlige ordninger som medførte, at de nye lande kun gradvist får adgang til landbrugsstøtte og strukturfonden på samme vilkår som de andre EU-medlemslande. 58 Så Tyrkiet skal ikke regne med at blive omfattet af de samme regler for landbrugs- og støtteordninger på samme vilkår som andre EU-lande. På den måde har man helt fra starten af diskrimineret Tyrkiets eventuelle medlemskab i forhold til de andre landes. Dette viser også en indirekte modvilje til Tyrkiets tilslutning til det europæiske fællesskab. Privilegeret partnerskab Da optagelsesforhandlingerne for alvor gik i gang i 2005, begyndte blandt andre den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy at argumentere for, at Tyrkiet blot skulle have et privilegeret partnerskab, frem for et fuldt medlemskab af EU. Allerede i dag kan man argumentere for, at Tyrkiet har et privilegeret partnerskab med unionen, da landet har en toldunionsaftale med EU. Men Frankrigs og Tysklands holdninger har stadig ikke forandret sig. Angela Merkel og Nicholas Sarkozy mener ikke, at Tyrkiet skal have et fuldt medlemskab, fordi dette kan være med til at mindske EU's operationelle effektivitet og at EU burde stoppe med at lave tomme løfter til Tyrkiet. De to statsoverhoveder er derimod tilhængere af et såkaldt "privilegeret partnerskab" som et alternativ til at regulere forholdet mellem Tyrkiet og EU. 59 Eftersom at Tyskland og Frankrig er to af de største medlemsstater i EU - har de en stor indflydelse og magt, hvilket uden tvivl vil påvirke de andre lande også i spørgsmålet om tyrkisk medlemskab. Og så længe Tyskland og Frankrig ikke har interesse i et tyrkisk medlemskab, er det svært urealistisk. En af hovedårsagerne til Tysklands og Frankrigs skepticisme omkring tyrkisk medlemskab er stemmevægtigheden i parlamentets beslutningsprocesser. Dette betyder, at hvis Tyrkiet blev medlem, så ville det tyrkiske indflydelse på beslutningsprocesserne i EU-parlamentet være større 58 Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Side 21 af 31

22 end Tysklands, da Tyrkiet også er et stort land indbyggermæssigt og stemmerne er groft sagt inddelt efter indbyggertal. Især Frankrig påpeger, at tyrkisk medlemskab ville vanskeliggøre EU s integration i dybden, hvilket er åbenlyst. Med et så stort land som Tyrkiet, vil samarbejdet blive udvidet både geografisk og institutionelt. Sarkozy har udtalt sig om, at: Jo flere vi er, jo mindre integrerede er vi. Jo mindre integrerede, jo svagere er vi. 60 Men ser man tilbage på de udvidelser der har fundet sted indtil videre har integrationen i dybden netop fundet sted efter udvidelserne, da integrationen var absolut nødvendig for at få samarbejdet til at fungere. 61 EU-befolkningens holdning Der har altid i mange EU-lande eksisteret en folkelig modvilje og skepsis mod et tyrkisk medlemskab af EU. En måling fra foråret 2007 viser, at et flertal af borgerne i de 27 EU-lande er imod, at Tyrkiet bliver medlem af det Europæiske Union. Kun 39 % af EU-befolkningen er for et tyrkisk medlemskab. 62 Og EU-politikerne tager tilsyneladende signalerne fra EU-borgerne alvorligt. Dette har eksempelvis resulteret i, at de franske og østrigske statsoverhoveder allerede for længe siden har lovet folkeafstemninger om Tyrkiet. Det kan være farligt at holde folkeafstemning om et andet lands befolkning, da det kan være med til at skabe en hadsk retorik, som ikke hører med til de moderne samfund. På denne måde vil bare ét land have magt til at blokere for noget som de resterende lande er med på, hvilket heller ikke er helt retfærdigt. Derfor vil det bedste løsning være, at hvis Tyrkiet opfylder alle kravene og afslutter forhandlingerne med succes, at der så bliver holdt en fælles EU-folkeafstemning. Det er nemlig hverken Frankrig, Østrig eller Tyskland, Tyrkiet søger at blive optaget i, men i EU. 63 Til et topmøde i Bruxelles i december 2006, blev der af EU s regerings- og statsledere understreget, at der ved kommende udvidelser skal tages hensyn til EU-befolkningens holdninger og opfattelser. Dette betyder, at EU er villig til at absorbere nye medlemslande, heriblandt Tyrkiet, men kravene skal opfyldes helt, hvis et land vil opnå medlemskabet. Og selv hvis landet opfylder 60 J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s J.M. Sørensen & Erik Boel (2005) Tyrkiet på vej gennem EU s nåleøje s Side 22 af 31

23 alle kravene til punkt og prikke kan det ende med, at EU nægter medlemskab, fordi EU-politikere og befolkningen ikke føler sig klar til at tage imod endnu et land. 64 Ligger Tyrkiet i Europa? I Europa eksisterer der en almindeligt udbredt fornemmelse af, at Tyrkiet rent geografisk er placeret uden for Europa. Men mange europæere opfatter Bosporus-strædet som grænsen mellem Europa og Asien og der er tilsyneladende tale om en klar grænse. Besøger man området, indser man, at det er den samme kultur man møder på begge sider af de to stræder (Bosporus og Dardanellerne). Istanbul har sin hovedsæde på den europæiske del ved det Gyldne Horn og spreder sig på begge sider af strædet. Derfor kan man sige, at Tyrkiet både geografisk men også kulturelt - hører til Europa lige så meget eller lidt, som det hører hjemme i Asien. 65 Men argumentet om Tyrkiets geografiske placering uden for Europa - er ofte brugt i diskussionen om, hvorvidt Tyrkiet skal være med i EU eller ej, både blandt EU-politikere, men også EUbefolkningen. Et af eksemplerne er Nicolas Dupont-Aignan, medlem af det borgerlige franske UMP-parti, der før det franske afstemning om EU-traktaten udtalte følgende: Tyrkiet ligger jo ikke i Europa. Så skal vi vel også have Marokko med. Og Tunesien. De lande ligger meget tættere på os. Men det er alle lande, som har en helt anden økonomisk situation, og desuden forsvinder ideen om en europæisk union. 66 For mange tyrkere er det svært at forstå, at europæerne kan afvise Tyrkiet med et argument om, at Tyrkiet ikke ligger i Europa og der er flere årsager til det. Den første er, at europæernes definition af Europa ikke stemmer overens med tyrkernes, fordi både det osmanniske og det byzantinske rige var europæiske magter og geografisk dækkede deres territorier hele det nuværende Tyrkiet. Samtidig er nutidens tyrkiske befolkning opdraget i et skolesystem, hvor nationalprojektets raison d etre har været den europæiske civilisation. Derudover handler EU-medlemskabet om selve arven fra projekt Tyrkiet, som blev startet af 64 Malene F. Grøndahl (2007) Tyrkiet en del af Europa? s Uffe Østergaard (2006) "Tyrkiet i EU? EU's identitet, værdier og grænser" s n+det+er+alle+lande,+som+har+en+helt+anden+%c3%b8konomisk+situation,+og+desuden+forsvinder+ideen+om+en+europ%c3% A6isk+union.%E2%80%9D&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESiZnKZc2IA1dllDJXA-uxzDcNPYOl469eAXSAnvszn9Q7prtU0A- VT3Fdp5ULtEXRb3egtFpseEdEqyXqJ4FogzupufGpG9YVaRjm8iQxFRxnyZvpJXBLw9DqVVDhnj-1NWfAJx&sig=AHIEtbS0q3LXUPa5q- ZRql5rSb2NKqQ9Vg Side 23 af 31