PET eller PET/CT har ingen plads i primær diagnostik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PET eller PET/CT har ingen plads i primær diagnostik."

Transkript

1 1.Diagnostik og stadieinddeling 1.1 Klinisk præsentation Størstedelen af patienterne hyppigst en yngre voksen - præsenterer sig med en diffus forstørrelse af testiklen eller en knudret tumor, eventuelt ledsaget af tyngdefornemmelse, lokalt ubehag eller ømhed, mens smerter er mere sjældne. Infektioner i form af epididymit eller orkit er hyppigere end testiscancer, og derfor behandles mange af patienterne ofte i første omgang med antibiotika. Smerter vil være et fremtrædende symptom ved disse tilstande. Hvis palpationsfundet er udtalt tumorsuspekt henvises patienten til urologisk afdeling i henhold til pakkeforløb for kræft i testikel ( og der udføres klinisk undersøgelse og UL- scanning af testes. Ved infektionsmistanke behandles patienten med antibiotisk behandling og revurderes efter 3 uger. Hvis man på dette tidspunkt ikke kan udelukke testis cancer henvises patienten til urologisk afdeling til diagnostik som anført ved primær mistanke om testiscancer. Ved gynækomasti hos yngre mænd bør man altid overveje en HCG producerende germinalcelle tumor. Hos patienter mistænkt for cancer testis foretages der, måling af tumormarkører i serum og efterfølgende radikal inguinal orkiektomi. Alle patienter i Danmark får i samme seance som orkiektomien foretaget biopsi fra den kontralaterale testis med henblik på undersøgelse for germinalcelleneoplasi in situ (GCNIS), tidligere kendt som carcinoma in situ (CIS). Inden orkiektomi skal patienten tilbydes/henvises til sæddeponering. Retroperitoneale primære tumorer præsenterer sig ofte med rygsmerter eller en abdominal udfyldning. Patienter med primære tumorer i mediastinum kan have symptomer i form af åndenød, brystsmerter eller vena cava superior syndrom. Ved fund af midtlinjetumorer uden kendt udgangspunkt hos mænd under 50 år, bør man altid udrede patienten for en ekstragonadal germinativ tumor og er der blot berettiget mistanke om denne diagnose, bør patienten behandles som havende en sådan. Alle patienter med ekstragonadale germinative tumorer bør have foretaget bilaterale testisbiopsier inden yderligere behandling. Ved mediastinal tumor eller retroperitoneal tumor er primær billeddiagnostik: CT scanning af thorax og abdomen og efterfølgende UL scanning af testis. MR/CT skanning af cerebrum foretages hos patienter i dårlig prognosegruppe til afklaring om der er hjernemetastaser. PET eller PET/CT har ingen plads i primær diagnostik. Referencer: 1. Schmoll H-J, Souchon R, Krege S et al. European consensus on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the European Germ Cell Cancer Consensus Group (EGCCCG). Ann Oncol 2004;15: Krege S, Beyer J, Souchon R, et al. European consensus conference on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the second meeting of the European Germ Cell Cancer Consensus group (EGCCCG): part I. Eur Urol 2008;53: Krege S, Beyer J, Souchon R, et al. European consensus conference on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the second meeting of the European GermCell Cancer Consensus group (EGCCCG): part II. Eur Urol 2008;53: Beyer J, Albers P, Altena R et al. Maintaining success, reducing burden, focusing on survivorship: highlights from the third European consensus conference on diagnosis and tretment of germ-cell cancer. Ann Oncol. 2013; 24: Huddart RA, O'Doherty MJ, Padhani A et al. 18 fluorodeoxyglucose positron emission tomography in the prediction of relapse in patients with high-risk, clinical stage I nonseminomatous germ cell tumors: preliminary report of MRC Trial TE22 - the NCRI Testis Tumour Clinical Study Group. J Clin Oncol 2007;25: De Wit M, Brenner W, Hartmann M et al. [18F]-FDG-PET in clinical stage I/II nonseminomatous germ cell tumours: results of the German multicentre trial. Ann Oncol. 2008;19:

2 8. Gilligan T et al American Society of Clinical Oncology Clinical practice Guidelines on the Uses of tumor markers in adult males with germ cell tumors. J Clin Oncol 2010;28: Risikofaktorer Kontralateral testis cancer Manglende decensus/kryptorkisme Dårlig sædkvalitet Arvelighed: Testis cancer hos førstegrads slægtninge, specielt hos brødre og/eller sønner. Brødre eller sønner af testiscancerpatienter har en øget risiko for samme sygdom. Ifølge et stort Nordisk studie (Kharazmi 2015), estimeres risikoen for testiscancer hos brødre som fire-dobbelt i forhold til baggrundspopulationen, mens risikoen hos sønner er fordoblet. Hvis der er to eller flere tilfælde af testis cancer i familien, estimeres livstids risiko hos øvrige familiemedlemmer som ca % Genetiske risikofaktorer (disponerende genpolymorfier) Der er en meget høj estimeret arvelighed af testis cancer idet man mener at genetiske komponenter har betydning hos ca. 45% af patienterne. Der er aktuelt ikke identificeret stærke onkogene højrisiko loci. Det er foreneligt med, at testiscancer er en polygenetisk sygdom og der er forskellige disponerende genpolymorfier, nogle af dem udbredte i lande med høj testiscancer prevalens. Flere Genome-wide associationsstudier (GWAS) har bekræftet dette og indtil slutningen af 2016, er der tilsammen identificeret 25 polymorfier som giver en signifikant øger testis cancer risiko (SNP er) og der forventes flere i igangværende meta-analyser. Blandt de vigtigste og mest udbredte hos den hvide befolkning af disponerende loci kan nævnes flere gener som er involveret i tidlig udvikling af gonader og germinalceller (KITLG, DMRT1, DAZL, HPGDS) samt faktorer involveret i centrosom funktion og DNA-repair (CENPE, PMF1) (Litchfield 2016). Referencer: 1. Schmoll H-J, Souchon R, Krege S et al. European consensus on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the European Germ Cell Cancer Consensus Group (EGCCCG). Ann Oncol 2004;15: Krege S, Beyer J, Souchon R, et al. European consensus conference on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the second meeting of the European Germ Cell Cancer Consensus group (EGCCCG): part I. Eur Urol 2008;53: Krege S, Beyer J, Souchon R, et al. European consensus conference on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the second meeting of the European GermCell Cancer Consensus group (EGCCCG): part II. Eur Urol 2008;53: Beyer J, Albers P, Altena R et al. Maintaining success, reducing burden, focusing on survivorship: highlights from the third European consensus conference on diagnosis and treatment of germ-cell cancer. Ann Oncol. 2013; 24: Greene MH, Kratz CP, Mai PL, Mueller C, Peters JA, Bratslavsky G, 1 Ling A, 2 Choyke PM, 3 Premkumar A, 2 JBracci J, 4 Watkins RJ, 4 McMaster ML, 5 and Korde LA. Familial testicular germ cell tumors in adults: 2010 summary of genetic risk factors and clinical phenotype. Endocr Relat Cancer. 2010; 17: R109 R121. Supplerende referencer vedr. arverlige faktorer: 6. Kharazmi E, Hemminki K, Pukkala E, Sundquist K, Tryggvadottir L, Tretli S, Olsen JH, Fallah M. Cancer Risk in Relatives of Testicular Cancer Patients by Histology Type and Age at Diagnosis: A Joint Study from Five Nordic Countries. Eur Urol Aug;68(2): Litchfield K, Levy M, Huddart RA, Shipley J, Turnbull C. The genomic landscape of testicular germ cell tumours: from susceptibility to treatment. Nat Rev Urol Jul;13(7): Wang Z, McGlynn KA, Rajpert-De Meyts E, Bishop DT, Chung C, Dalgaard MD, Greene MH, Gupta R, Grotmol T, Haugen TB, Karlsson R, Litchfield K, Mitra N, Nielsen K, Pyle LC, Schwartz SM, Thorsson V, Vardhanabhuti S, Wiklund F, Turnbull C, Chanock SJ, Kanetsky PA, Nathanson KL for the Testicular Cancer Consortium. Meta-analysis of five genome-wide association studies identifies multiple new loci associated with testicular germ cell tumor. Nat Genet in press 2

3 1.3 Obligatoriske undersøgelser Palpation af testikler og måling af tumormarkører i blodet (alfa-føtoprotein (AFP), human choriogonadotropin (ß-HCG) og lactatdehydrogenase (LDH). Ved ultralyd af testikler skal der anvendes > 7.5 MHz transducer. Ved mistænkt malignitet er kirurgisk eksploration obligatorisk. Hos patienter med livstruende metastatisk sygdom og forhøjelse af AFP eller HCG, kan orkiektomi udskydes til efter kemoterapi er opstartet eller afsluttet. Det er hos disse patienter usikkert hvornår der skal foretages kontralateral biopsi, aktuelt gøres det 1-2 år efter afsluttet kemoterapi. 1.4 Behandling af primær tumor Orkiektomi Som hovedregel skal orkiektomi foretages inden anden behandling. Det kirurgiske indgreb skal foretages hurtigst muligt, dog med hensyntagen til at patienten skal nå at sæddeponere inden det kirurgiske indgreb. Svar på tumormarkører bør foreligge inden det kirurgiske indgreb og hos patienter med forhøjede værdier skal nye blodprøver tages indenfor 7 dage efter det kirurgiske indgreb for at afklare med hvilken hastighed tumormarkørerne halveres (halveringstid: AFP <7, ß-HCG <3 dage). Ved normal CT scanning måles tumormarkører ugentligt indtil normalisering eller stigning. Radikal orkiektomi foretages gennem en inguinal adgang. Den tumoromdannede testikel fjernes sammen med sædleder på niveau med den interne inguinale ring. Hos patienter med negative tumormarkører og en lille eller muligvis benign tumor, skal der foretages frysemikroskopi inden definitiv orkiektomi mhp evt. organbevarende kirurgi Information til patient: Mundtlig og skriftlig information. Lokalt skriftligt informationsmateriale eller patientinformation fra Kræftens Bekæmpelse ( Referencer: 1. Schmoll H-J, Souchon R, Krege S et al. European consensus on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the European Germ Cell Cancer Consensus Group (EGCCCG). Ann Oncol 2004;15: Krege S, Beyer J, Souchon R, et al. European consensus conference on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the second meeting of the European Germ Cell Cancer Consensus group (EGCCCG): part I. Eur Urol 2008;53: Krege S, Beyer J, Souchon R, et al. European consensus conference on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the second meeting of the European GermCell Cancer Consensus group (EGCCCG): part II. Eur Urol 2008;53: Beyer J, Albers P, Altena R et al. Maintaining success, reducing burden, focusing on survivorship: highlights from the third European consensus conference on diagnosis and tretment of germ-cell cancer. Ann Oncol. 2013; 24: Biopsi fra kontralaterale testis Baggrund for biopsi Germinalcelleneoplasi in situ (GCNIS) defineres som en præmalign, ikke invasiv forandring i testiklen. Hos patienter med GCNIS er risikoen for udvikling af en invasiv tumor 70% efter 7 år. Det formodes, at alle med GCNIS med tiden vil udvikle testiscancer, men undersøgelsen blev afbrudt efter de 7 år og resten med GCNIS (CIS) blev behandlet fremfor at få afklaret spontanforløbet fuldstændigt. 5%-8% af patienter med testis cancer har GCNIS i den kontralaterale testikel. Diagnosen stilles bedst ved hjælp af en åben kirurgisk biopsi. Alle patienter skal tilbydes kontralateral biopsi samtidig med orkiektomi. Biopsien skal, når der ikke er tale om 3

4 fertilitetsudredningsbiopsi, fikseres i formalin eller Stieve s opløsning. På Rigshospitalet anvendes specielt GR -fiksativ (fra afdeling for vækst og reproduktion (afd. GR)). Bouins fiksativ kan anvendes ved fertilitsudredningsbiopsier. En enkelt biopsi er tilstrækkelig. For patienter med testis volumen <10 ml og en alder <25 år er risikoen for GCNIS i den kontralaterale testis >25%. Biopsi uden GCNIS fra kontralaterale testis udelukker ikke udvikling af testiscancer i den pågældende testikel på et senere tidspunkt, idet GCNIS kan forekomme lokaliseret til få tubuli hos enkelte patienter og dermed ikke blive påvist ved biopsi. Risikoen for udvikling af en metakron cancer i en gruppe danske patienter screenet for GCNIS var 1.9% mod 3.1% i en ikke screenet gruppe. Yderligere undersøgelser pågår i DK mhp fremover at definere hvilken patientgruppe der skal have foretaget biopsi fra kontralaterale testikel ( ). 4

5 Internationalt er der ikke konsensus om at tage biopsi fra kontralaterale testis, idet der ikke er enighed om, hvor meget det gavner den enkelte patient, ligesom der kan være komplikationer til biopsitagningen. De fleste retningslinjer (guidelines) anbefaler dog at tage biopsi hos patienter med øget risiko, f. ex. mænd med mindst to følgende risikofaktorer: kryptorkisme, en lille testis (<12 ml), infertilitet med testisatrofi, mikrolithiasis. Der er 3 muligheder for behandling hos patienter der har fået konstateret GCNIS i kontralaterale testikel: orkiektomi, strålebehandling og observation. Både orkiektomi og strålebehandling sikrer radikal behandling af GCNIS og begge vil betyde at patienten bliver steril. Intervallet fra GCNIS stadiet til udvikling af invasiv tumor kan være lang. Patienter der ønsker børn, som har bevaret spermatogenese, kan følges med ultralydskontroller af testiklen i en periode inden radikal behandling. Hvis strålebehandling vælges, anvendes en dosis på 16 Gy (enkelt dosis 2 Gy, 5 fraktioner pr. uge). Efter strålebehandling skal testosteronniveauet måles med jævne mellemrum, idet strålebehandling kan påvirke Leydigcelle funktionen. Patienter med lavt testosteronniveau og kliniske tegn på androgen mangel skal tilbydes hormonsubstitution. Minimum 20% af patienter behandlet med 16 Gy vil have behov for androgen substitution. Tidligere har man behandlet GCNIS med 20 Gy (enkelt dosis 2 Gy, 5 fraktioner per uge) og omkring 70% af disse patienter fik behov for androgen substitution.. 5

6 Patienter der er behandlet med kemoterapi pga dissemineret sygdom, skal efter dennes afslutning også tilbydes radikal behandling i form af stråleterapi, hvis der er GCNIS i den kontralaterale testis. Data viser at kemoterapi nedsætter men ikke fuldstændig fjerner risikoen for senere udvikling af metakron cancer. Opfølgning Patienten følges med ultralyd af testiklen årligt i 10 år. Risikoen for at udvikle invasiv testikel cancer efter strålebehandling for GCNIS er < 0,5%.. Referencer: 1. Albers P, Albrecht W, Algaba F, Bokemeyer C, Cohn-Cedermark G, Fizazi K, Horwich A, Laguna MP, Nicolai N, Oldenburg J; European Association of Urology. Guidelines on Testicular Cancer: 2015 Update. Eur Urol. 2015; 68(6): Rud CN, Daugaard G, Rajpert-De Meyts E, Skakkebæk NE, Jørgensen N. Testis Volume and Age Predict Risk of Contralateral Carcinoma-in-situ in Testicular Cancer Patients. J Urol Dec;190(6): M.G. Gundgaard, J. Lauritsen, K. Almstrup, M.S. Mortensen, B.G. Toft, E. Rajpert - De Meyts, NE Skakkebæk, M. Rorth, H. von der Maase, M. Agerbæk, N.V. Holm, K.K. Andersen, S.O. Dalton, C. Johansen 2 G. Daugaard. Screening for contralateral carcinoma in situ testis in patients with testicular cancer: a population based study. DaTeCa 03 study. Ann Oncol Apr;26(4): Beyer J, Albers P, Altena R et al. Maintaining success, reducing burden, focusing on survivorship: highlights from the third European consensus conference on diagnosis and tretment of germ-cell cancer. Ann Oncol. 2013; 24: Dieckmann KP, Heinemann V, Frey U, Pichlmeier U; German Testicular Cancer Study Group. How harmful is contralateral testicular biopsy? an analysis of serial imaging studies and a prospective evaluation of surgical complications. Eur Urol 2005;48: Dieckmann et al. Testicular biopsy for early cancer detection objectives, technique and controversies. Int J Andrology 2011; 34: 27-e13 7. Christensen TB 1, Daugaard G, Geertsen PF, von der Maase H. Effect of chemotherapy on carcinoma in situ of the testis. Ann Oncol. 1998; 9: Petersen PM, Giwercman A, Daugaard G, Rørth M, Petersen JH, Skakkeaek NE, Hansen SW, von der Maase H. Effect of graded testicular doses of radiotherapy in patients treated for carcinoma-in-situ in the testis. J Clin Oncol. 2002; 20: Bang AK, Petersen JH, Petersen PM, Andersson AM, Daugaard G, Jørgensen N. Testosterone production is better preserved after 16 than 20 Gray irradiation treatment against testicular carcinoma in situ cells. Int J Radiat Oncol Biol Phys. 2009; 75: Mortensen MS, Gundgaard MG, Daugaard G. Treatment options for carcinoma in situ testis. Int J Andrology 2011; e32-e Patoanatomisk undersøgelse Patoanatomisk undersøgelse af biopsi Efter fiksering, paraffinindstøbes biopsien og der skæres 4 my tykke snit som farves med hhv. HE, PAS og to forskellige markører for GCNIS. Blandt GCNIS markører er de mest robuste D2-40 (podoplanin), OCT3/4 (pluripotens-relateret transkription faktor) som er udtrykt i kerner, samt PLAP Valg af markører afhænger af biopsiens fiksering idet PLAP-antistoffer kan virke suboptimal på Bouin, mens OCT3/4 virker dårligt på Stieve/GR-fikseret væv Patoanatomisk undersøgelse af orkiektomi (germinalcelle tumorer), incl. klassifikation og stadieinddeling. Klassifikation af maligne germinalcelletumorer i testis >15 år Histologisk klassifikation foretages i overensstemmelse med WHO s seneste anbefalinger ( WHO Classification of Tumours of the Urinary System and Male Genital Organs 2016 ), (Fig.1). 6

7 Figur 1 (Histopathology Volume 70, Issue 3, pages , 14 DEC 2016 DOI: /his Maligne germinalcelletumorer hos voksne er udviklet fra GCNIS og inddeles overordnet i rent seminom germinalcelletumor (SGCT) og non-seminom germinalcelletumor (NSGCT). NSGCT kan ses med en enkelt tumorkomponent, men oftest med to eller flere tumorkomponenter som en blandet germinalcelletumor (med eller uden samtidig seminom-komponent). Maligne germinalcelletumorer kan i nogle tilfælde også ses primært ekstragonadalt med lokalisation sv.t. midlinje i hjernen og anteriore mediastinum. Der kan også ses primær debut i retroperitoneum, men det er omdiskuteret hvorvidt der i disse tilfælde er tale om metastaser eller om betingelserne for en primær ekstragonadal tumor er til stede retroperitonealt. Hvorvidt der er tale om primær tumor eller metastase i retroperitoneum har dog ingen behandlingsmæssig konsekvens. I sjældne tilfælde kan en testistumor hele op med ardannelse uden resttumor, men med eventuel tilstedeværelse af GCNIS i omgivende testisvæv. En sådan ardannelse betegnes et fibrøst ar og i patologibesvarelse kan det såfremt nogle af kriterierne er opfyldt, anføres, at det kan dreje sig om en regredieret germinalcelletumor. 7

8 Germinalcelletumorer som ikke er relateret til GCNIS ses typisk hos børn og er ikke omfattet af nærværende retningslinier, dog med undtagelse af den nyligt beskrevne benigne tumortype teratom, præpubertal type. Det er foreslået, at disse benigne teratomer hos voksne har været til stede uerkendt siden barndommen. Tumorerne kan i teorien også ses i ekstragonadale lokalisationer (som hos børn) og er at betragte som benigne. De vil typisk have karakter af epidermoid cyste eller dermoid cyste, men enkelte tilsyneladende benigne testikulære teratomer med andre elementer er beskrevet. For at stille diagnosen Teratom, præpubertal type hos voksne kræves meget snævre kriterier med fravær af følgende: cytologisk atypi, GCNIS, signifikant tubulær atrofi/tubulær sklerose (kun meget smal bræmme med trykatrofi kan ses), fibrøst ar, nedat spermatogenese, mikrolithiasis og amplifikation af kromosom 12p/i12p. Amplifikation af kromosom 12p (incl. isokromosom 12p) ses i op mod 85 % af germinalcelletumorer udgået fra GCNIS og derimod ikke i tumorer som ikke er udgået fra GCNIS. En normal 12p/i12p støtter således at der kan være tale om teratom, præpubertal type, men udelukker dog ikke, at der kan være tale om et vanligt postpubertalt teratom. FISH-undersøgelse for 12p/i12p er indkørt på Rigshospitalet, som kan være behjælpelig med undersøgelsen. Under alle omstændigheder er der dog stadig betydelig usikkerhed når det ikke drejer sig om oplagte epidermoidcyster eller dermoidcyster og på baggrund heraf vil vi i de tilfælde anbefale at diagnosen teratom anvendes med information om, at det er overvejet om der er tale om et teratom, præpubertal type, men at det ikke kan kommes nærmere. I den aktuelle WHO-klassifikation har det tidligere benævnte spermatocytisk seminom ændret navn til spermatocytisk tumor. Denne tumor er ikke udviklet fra GCNIS og betragtes som benign. I nogle få tilfælde af spermatocytisk tumor kan ses malignitet i form af sarkomkomponent, men denne tumor er ikke omfattet af disse guidelines. TNM klassifikation: Patoanatomisk TNM fremgår af kodevejledningen (link herunder) Patoanatomisk undersøgelse makroskopi Patoanatomisk undersøgelse og udskæring af orkiektomi præparat med tumor foretages i henhold til internationale anbefalinger. Operationspræparatet modtages helst frisk og ufikseret på patologiafdelingen, så der kan tages stilling til evt. udtagning af testisvæv og tumorvæv i den nationale cancerbiobank (DCB). På nogle hospitaler anvendes perioperativt frysesnit på væv fra tumor med henblik på bekræftelse af diagnosen (malign germinalcelletumor) og dermed sikker indikation for orkiektomi og kontralateral biopsi. Når testis modtages frisk inspiceres tunica vaginalis mht. evt. tumorinvolvering, hvilket dog ses yderst sjældent. Testis flækkes med et inkomplet sagittalt snit gående mod rete testis og epididymis. Der kan med fordel lægges yderligere sagittale fikseringssnit. Skema til makroskopisk undersøgelse kan med fordel anvendes (skema 1 samt vejledning til skema 1). Efter fiksering afskæres snit fra funikelresektionsranden før selve testis og tumor udskæres for at undgå utilsigtet tilblanding af tumorceller til dette snit. Oftest er parietale blad af tunica vaginalis gennemskåret perioperativt eller i forbindelse med udtagning af væv til DCB og krænget ind mod bløddelsvævet ved hilus og derfor vanskelig af identificere. Såfremt der er indvækst/gennemvækst hertil vil dette dog erkendes perioperativt og ved modtagelse på patologiafdelingen, idet parietale blad af tunica vaginalis vil være fastsiddende sv.t. område med indvækst/gennemvækst. Funikelmål, testis- og tumorstørrelse måles, ved tumor multifokalitet måles hver fokus for sig, men 8

9 alle medregnes i samlet største tumormål. Tumors udseende beskrives og ved multifokalitet om det varierer mellem foci. Fotos kan med fordel anvendes. Fra tumor tages snit, der repræsenterer væv af makroskopisk forskelligt udseende inklusiv væv fra områder med nekrose og blødning, mindst 2 snit pr. tumorcentimeter, storsnit kan anbefales og snit skal inkludere tumorrelation til mediastinum testis med rete testis samt peritestikulært væv (hilært væv regnes med), til omgivende testisvæv, til tunica albuginea og i tilfælde af indvækst til parietale tunica vaginalis, til epididymis og til funiklen ved øvre testispol (hvor funiklen definitionsmæssigt begynder) (ref. Gray s anatomy). Endelig tages 1-2 snit fra ikke-tumorinfiltreret testisvæv. Vævssnittene paraffinindstøbes efter formalinfiksering af tilstrækkelig varighed, skæres i standardsnittykkelse og rutinefarves med HE (hæmatoxylin-eosin). Patoanatomisk undersøgelse mikroskopi og immunhistokemi Skema til mikroskopisk beskrivelse kan med fordel anvendes (skema 2 samt vejledning til skema 2). Patologirapporten skal indeholde oplysninger om tumorstørrelse, ved evt. multifokalitet, medregnes alle foci i samlet største tumormål, tumorklassifikation med angivelse af de tilstedeværende komponenter incl. procentuelle mængdeforhold tumors relation til rete testis (indvækst i rete testis kræver tumorinfiltration omkring retestrukturer, pagetoid spredning af GCNIS regnes ikke for tumorindvækst, men bør rapporteres), peritestikulært væv (hilus regnes med), epididymis, tunica albuginea/tunica vaginalis, funikel og kar. forandringer i testisvævet i øvrigt inklusiv evt. GCNIS. Immunhistokemiske undersøgelser kan foretages med henblik på differentialdiagnostiske overvejelser vedrørende tumorklassifikation og til påvisning af evt. karinvasion. De hyppigst anvendte tumormarkører er AFP (alfa-føteprotein), HCG (beta-humant choriongonadotropin), glypican 3, D2-40 (podoplanin), CD117, PLAP, CD30, OCT3/4 og SALL4, hvor de to sidstnævnte også er meget nyttige i diagnostisk af ekstragonadale germinalcelletumorer og metastaseudredning. Til påvisning af karinvasion kan anvendes endotelcellemarkørerne CD31 og D2-40 (podoplanin). Patoanatomisk undersøgelse af resttumor i retroperitoneum ved kirurgi (makroskopi og mikroskopi) Vævet fikseres i formalin og ved udskæring tages stilling til antal lymfeknuder med og uden tumor, mål af største tumorinfiltrerede lymfeknude, resektionsforhold, tilstedeværelse af vitalt tumorvæv (herunder teratom) og nekrose Der vil typisk være fedtvæv mod overfladen, men i nogle tilfælde tumorvæv helt ud i fladen som i sådanne tilfælde med fordel kan tuschmarkeres. Udtagning skal foregå med henblik på at belyse ovennævnte og i nogle tilfælde vil det kræve at alt vævet indstøbes. Mikroskopisk undersøgelse med henblik på resektionsforhold, antal lymfeknuder (+/- malignitet), +/- vital tumor, tumortype (ved teratom +/- somatisk malignitet) og evt. nekrose. Desuden hvis muligt angivelse af pn-stadium. SNOMED kodning Kodning bør følge kodevejledningen i patobank (brug link herunder) 9

10 Referencer 5. Rajpert-De Meyts E, Nielsen JE, Skakkebæk NE, Almstrup K. Diagnostic markers for germ cell neoplasms: from placental-like alkaline phosphatase to micro-rnas. Folia Histochem Cytobiol 2015; 53(3): doi: /FHC.a Schmoll H-J, Souchon R, Krege S et al. European consensus on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the European Germ Cell Cancer Consensus Group (EGCCCG). Ann Oncol 2004;15: Krege S, Beyer J, Souchon R, et al. European consensus conference on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the second meeting of the European Germ Cell Cancer Consensus group (EGCCCG): part I. Eur Urol 2008;53: Krege S, Beyer J, Souchon R, et al. European consensus conference on diagnosis and treatment of germ cell cancer: a report of the second meeting of the European GermCell Cancer Consensus group (EGCCCG): part II. Eur Urol 2008;53: WHO Classification of Tumours of the Urinary System and Male Genital Organs 2016 Williamson SR, Delahunt B, Magi- Galluzzi C et al. The World Health Organization 2016 classification of testicular germ cell tumours: a review and update from the International Society of Urological Pathology Testis Consultation Panel. Histopathology Mar;70(4): Oosterhuis JW, Stoop H, Honecker F, Looijenga LH. Why human extragonadal germ cell tumours occur in the midline of the body: old concepts, new perspectives. Kendall TJ, Featherstone JM, Mead GM, Hayes MC, Theaker JM. Case series: adult testicular dermoid tumours-mature teratoma or pre-pubertal teratoma? Int J Androl Aug;30(4):256-63; discussion Kendall TJ, Featherstone JM, Mead GM, Hayes MC, Theaker JM. Case series: adult testicular dermoid tumours-mature teratoma or pre-pubertal teratoma? Int Urol Nephrol 2006;38(3-4): HuiHui Ye, Ulbright TM. Difficult Differential Diagnoses in Testicular Pathology. Arch Pathol Lab Med, 2012;136: Zhang C, Berney DM, Hirsch MS, Cheng L, Ulbright T. Evidence Supportin the Existence of Bening Teratomas of the Postpubertal Testis. A Clinical,Histopathologic, and Molecular Genetic Analysis of 25 Cases. Am J Surg Pathol. 2013;37: Oosterhuis JW, Stoop JA, Rijlaarsdam MA, Biermann K, Smit VTHBM, Hersmus R, Looijenge LHJ. Pediatric germ cell tumors presenting beyond childhood? Andrology, 2015;3: Særlige grupper Voksne mænd med adrenogenitalt syndrom (AGS), er en sjælden patientgruppe, som meget ofte har store testistumorer. De er oftest er bilaterale. Knuderne kaldes i international litteratur Testicular Adrenal Rest Tumours (TART) og repræsenter formentlig hyperplastisk binyrelignende væv. Disse knuder/tumorer skal ikke behandles med orkiektomi, men intensivering af den medicinske substitutionsterapi af deres binyreinsufficiens. I tvivlstilfælde foretages altid frysemikroskopi inden evt. orkiektomi. 10

11 Skema 1 - Patoanatomisk undersøgelse - Orkiektomi Makroskopisk beskrivelse 1 Nedfrosset tumorvæv ja nej Nedfrosset normalt testisvæv ja nej 2 Længden af funiklen mm 3 Størrelsen af testis x x mm 4 Tumors lokalisation og størrelse (ved evt. multifokalitet måles hver fokus for sig, men alle medregnes i samlet største tumormål) 5 Tumors snitflade: 6 Testisvæv udenfor tumor: 7 Tumors relation til (rete testis, peritestikulært væv (hilus regnes med), epididymis, tunica albuginea/vaginalis, funikel og scrotum): Udtagning af snit 8 Funikelresektionsranden og tværsnit af funiklen ved testis øvre pol (yderligere snit afhængig af tumorlokalisation). 9 rete testis peritestikulært væv (hilus regnes med) epididymis Tumors relation til tunica albuginea/vaginalis funikel scrotum 10 Tumor 11 Testisvæv uden for tumor 12 Andet 11

12 Vejledning til skema 1 - Patoanatomisk undersøgelse - Orkiektomi Skema 1 (makroskopisk beskrivelse) Add. 5. Beskrivelse af heterogenitet, farve, konsistens (fast, solid, cystisk, geltinøst), blødning, nekrose, cystedannelse, brusk- og knogledannelse etc. Add. 8. Funiklen begynder definitionsmæssigt ved testis øvre pol. Add 10. Generelt mindst 1-2 snit pr cm. Der skal tages snit fra alle områder med forskelligt udseende tumorvæv. Rigeligt fra områder med nekrose og blødning for ikke at overse evt. koriokarcinom. Mange snit fra seminom da vigtigt at udelukke non-seminom komponent. 12

13 Skema 2 - Patoanatomisk undersøgelse - Orkiektomi Mikroskopisk beskrivelse 1 Histologisk tumortype (WHO malign germinalcelletumor ) Seminom Embryonalt carcinom Blommesækstumor Teratom Teratom med somatisk malignitet Koriokarcinom Anden trofoblastær tumor 2 Andet (ex. andre tumorer, fokal fibrose) Procentuelt - % Evt. immunhistokemi 3 Maximale tumordiameter mm (ved evt. multifokalitet, medregnes alle foci i samlet største tumormål) Ja Nej 4 Karinvasion påvist (ved ja specificer tumortype) 5 Rete testis stroma invasion 6 Rete testis pagetoid vækst 7 Invasion i peritestikulært væv (hilus regnes med) 8 Direkte invasion i funiklen 9 Invasion i epididymis 10 Gennemvækst af tunica albuginea /invasion i tunica vaginalis 11 Invasion i scrotum 12 Tilstedeværelse af germinallecelle neoplasi in situ (GCNIS) 13 Funikelresektionsrand fri 14 Beskrivelse af det omgivende testisvæv 15 ptnm 13

14 Vejledning til skema 2 Patoanatomisk undersøgelse - Orkiektomi Skema 2 (mikroskopisk beskrivelse) Add. 4. Er der tvivl om lymfovaskulær invasion angives dette, som ingen karinvasion påvist. Angiv hvilken tumorkomponent, der ses i karret. Vaskulær invasion kan ses i testis men ses oftest i periferien af tumor og ikke centralt i tumor og ses hyppigt i tunica albuginea. Ses endvidere i funiklen. Undgå så vidt muligt at kode karinvasion kan ikke vurderes. Add. 5 og 6. Ved infiltrativ vækst i rete testis kodes ex. rete testis, højre - seminom, direkte spredning. Ved pagetoid vækst kodes ex. rete testis, højre germinalcelle neoplasi in situ. 14

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

DMCG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danske Testis Cancer Gruppe (DaTeCa)

DMCG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danske Testis Cancer Gruppe (DaTeCa) DMCG Årsberetning 2015 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danske Testis Cancer Gruppe (DaTeCa) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer...

Læs mere

Referenceprogram Testis cancer opdateret 31.12.2010

Referenceprogram Testis cancer opdateret 31.12.2010 Referenceprogram Testis cancer opdateret 31.12.2010 Diagnostik og stadieinddeling Klinisk præsentation Størstedelen af patienterne hyppigst en yngre voksen - præsenterer sig med en diffus forstørrelse

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning Den Uroonkologiske Fællesdatabase Testiscancer Registreringsvejledning Introduktion til Testiscancerdatabasen! Denne registreringsvejledning er ment som en hjælp i registreringsarbejdet. Registreringsvejledningen

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Cervix- og corpuscancer

Cervix- og corpuscancer Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

Kodning af nyrecancer

Kodning af nyrecancer Kodning af nyrecancer Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med nyrecancer overføres fra Landsregister for patologi til nyrecancerdatabasen DaRenCaData, som er en del af den fælles uroonkologiske

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

DaTeCaData. Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe

DaTeCaData. Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaTeCaData Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National Årsrapport 2013-2014 1.januar 2013-31.december 2014 Version 3 Marts 2015 2 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse

Læs mere

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja

Læs mere

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr. Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret

Læs mere

Faglige Opdateringer

Faglige Opdateringer Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller

Læs mere

Dansk Testis Cancer Database (DaTeCa) Dansk Urologisk Cancer Gruppe

Dansk Testis Cancer Database (DaTeCa) Dansk Urologisk Cancer Gruppe Dansk Testis Cancer Database (DaTeCa) Dansk Urologisk Cancer Gruppe National Årsrapport 2016 1.januar 2016-31.december 2016 Version 8 Maj 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens biostatistiske analyser

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER Bronkiebiopsi Anvendelse Tang-biopsi fra bronkieslimhinden er - i kombination med bronkial skyllevæske og bronkial børstebiopsi - blandt de fundamentale undersøgelser,

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

- men er det farligt for mennesker?

- men er det farligt for mennesker? Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Oktober 2017 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Behandling af Testis Cancer

Behandling af Testis Cancer 1 Behandling af Testis Cancer Behandlingsvejledning Oktober 2008 Ansvarlig testis referenceprogram: Overlæge, dr.med. Gedske Daugaard 1. Introduktion... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Forekomst... 4 1.2.1 Ætiologi...

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.

Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater

Læs mere

BEHANDLING AF INVASIVE

BEHANDLING AF INVASIVE BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform

Læs mere

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft? FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave

Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Lisbet Rosenkrantz Hölmich Ansvarlig Lisbet Rosenkrantz Hölmich; udarbejdet december 2017. Rekommandationer Klinisk TNM-klassifikation

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Dansk Testis Cancer Database (DaTeCa) Dansk Urologisk Cancer Gruppe

Dansk Testis Cancer Database (DaTeCa) Dansk Urologisk Cancer Gruppe Dansk Testis Cancer Database (DaTeCa) Dansk Urologisk Cancer Gruppe National Årsrapport 2017 1.januar 2017-31.december 2017 d. 04.07. 2018 Hvorfra udgår rapporten Rapportens biostatistiske analyser og

Læs mere

DaTeCa Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danske Testis Cancer Gruppe (DaTeCa)

DaTeCa Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danske Testis Cancer Gruppe (DaTeCa) DaTeCa Årsberetning 2016 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danske Testis Cancer Gruppe (DaTeCa) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Rapporten

Læs mere

Dansk Testis Cancer Database (DaTeCa) Dansk Urologisk Cancer Gruppe

Dansk Testis Cancer Database (DaTeCa) Dansk Urologisk Cancer Gruppe Dansk Testis Cancer Database (DaTeCa) Dansk Urologisk Cancer Gruppe National Årsrapport 2018 1.januar 2018-31.december 2018 Juni 2019 Hvorfra udgår rapporten Rapportens biostatistiske analyser og de epidemiologiske

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Kodevejledning for vulvacancer

Kodevejledning for vulvacancer Kodevejledning for vulvacancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske diagnoser

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93 Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende

Læs mere

Patoanatomisk undersøgelse af lokalresektater med adenokarcinom

Patoanatomisk undersøgelse af lokalresektater med adenokarcinom Rekommandationer Patologibeskrivelsen af lokalresektater med adenokarcinom bør være synoptisk Diagnosekodning skal ske i henhold til de Nationale retningslinjer Lokalresektater af kolorektalcancer Lokalresektion

Læs mere

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft

CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft Program Billeddiagnostik i pakkeforløbet Tidligere standard Hvad indeholder de nye retningslinjer for pakkeforløbet CT vs konventionelt røntgen

Læs mere

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere