Vores fremtid, vores ansvar

Transkript

1 Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar Det 6 miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab Europa-Kommissionen

2 Bemærk Hverken Europa-Kommissionen eller enkeltpersoner, der optræder på Kommissionens vegne, kan gøres ansvarlige for den anvendelse der måtte blive gjort af denne publikation eller for eventuelle fejl som, trods omhyggelig forberedelse og gennemgang, måtte forekomme. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2001 ISBN X De Europæiske Fællesskaber, 2001 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Printed in Belgium

3 Det 6 miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab 3 Vores fremtid, vores ansvar Europa-Kommissionen har her i det første år af det 21. århundrede vedtaget et forslag til en ny handlingsplan for miljøet for de kommende fem-ti år. Der er tale om et vidtspændende program, og i denne brochure opridser vi programmets fire prioriterede miljømålsætninger og nogle af foranstaltningerne til at nå disse målsætninger, sammen med forslag om nye veje til at tage miljøudfordringerne op. Miljøet i Europa - hvilke problemer står vi overfor? Hvilken slags miljø vil vi leve i? Hvilken slags miljø ønsker vi at lade gå i arv til vores børn og børnebørn? Dette er udgangspunktet for det nye miljøhandlingsprogram: Miljø 2010: vores fremtid, vores ansvar, som Kommissionen har forelagt medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Vi mener alle sammen, at den luft vi indånder, det vand, vi drikker, og den mad, vi spiser, skal være fri for forurening. Vi vil gerne undgå den trussel og den usikkerhed, som klimaændringerne medfører. Og den livskvalitet, vi ønsker for os selv nu og for vores børn i fremtiden, er kun mulig med et rent og sundt miljø. Vores ønske om at beskytte jorden er både en kilde til udfordringer og nye muligheder. Hvis vi øger effektiviteten og udnytter naturressourcerne bedre, kan vi bryde den vanlige kobling mellem økonomisk vækst og skader på miljøet. Vi kan på én gang både blive grønnere og samtidig øge vores velstand. Mange i Europa er efterhånden blevet klar over, at vi må handle nu for at beskytte jorden og bruge vores naturressourcer mere fornuftigt og effektivt. Vi må gribe de muligheder, der byder sig for nyskabelser, som kan forbedre vores miljø og økonomi. Vi begynder så småt i højere grad at tage ansvaret for vores egen adfærd og den belastning, den betyder for miljøet. Både enkeltpersoner, familier, virksomheder og miljøsammenslutninger gør nu en indsats for at genanvende affald, spare energi, købe grønne produkter og beskytte det åbne land. Vi har gjort fremskridt i de sidste tredive år. Siden 1970 erne har EU skabt et netværk af regler for at beskytte miljøet. EU s politik har f.eks. ført til en støt forbedring i luftens og vandets kvalitet. Der er imidlertid stadig enormt meget at gøre. Presset på miljøet bliver stadig større. Vi skal håndtere klimaændringerne, jorderosionen i det åbne land, voksende affaldsmængder og kemikalier, som ender i vores fødevarer og i luften og vandet. For at komme videre i den rigtige retning må vi sætte miljøet i centrum for alle de sektorpolitiske beslutninger, vi træffer: fra transport til energi, fra industri til landbrug.

4 4 Det 6 miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab Hvad består EU s indsats i? Vi må kort sagt stile mod et samfund, hvor biler ikke forurener luften, hvor affald kan genanvendes eller bortskaffes på betryggende vis, og hvor energiproduktion ikke medfører klimaændringer. Vi må sørge for, at vores børn ikke udsættes for farlige kemikalier gennem deres legetøj eller maden. Og vi må sørge for, at landskaberne og de vilde dyr og planter ikke trues af stadig flere bygge- og anlægsprojekter. De miljøudfordringer, vi står overfor i det første årti af det nye årtusinde, er globale de respekterer ikke landegrænserne. Miljøødelæggelser i andre lande vil påvirke vores fælles miljø og hermed også vores livskvalitet. Nogle vil fremhæve, at vi bruger mere end vores rimelige andel af de globale ressourcer, men samtidig har EU imidlertid været toneangivende i en række vigtige internationale aftaler om beskyttelse af miljøet. Dette er ikke kun et problem, der angår politikerne og industrien det angår os alle sammen. Vi kan ikke løse miljøproblemerne, som f.eks. klimaændringerne, alene. Der er brug for en samordnet international indsats. Vi har alle en rolle at spille som privatpersoner, arbejdsgivere eller arbejdstagere, regeringer, forbrugere og forældre det er Vores fremtid, vores ansvar. Det sjette miljøhandlingsprogram er fokuseret på en række områder, hvor der kræves en ekstra indsats, og hvor nye europæiske initiativer vil gøre en forskel. Programmet opstiller en række målsætninger for de næste ti år og tiden derefter. Nøglen til vores velfærd på lang sigt, både i Europa og andre steder i verden, er bæredygtig udvikling. Dvs. at vi må finde ud af, hvordan vi kan forbedre vores livskvalitet uden at skade miljøet, de kommende generationer og befolkningen i både de rige lande og i udviklingslandene. Vi må især tilskynde virksomhederne til at gå videre i den rigtige retning, både frivilligt og gennem lovgivning. Hvis industrien fokuserer stærkere på miljøet, vil det både føre til bedre effektivitet og produktivitet. Det voksende marked for grønne varer vil åbne vejen for nyskabelser og flere jobmuligheder, og de europæiske virksomheder vil nyde godt af dette voksende marked. Med det sjette miljøhandlingsprogram ønsker vi at støtte denne udvikling. Der er fire områder, hvor der er brug for en fornyet indsats, nemlig: Håndtering af klimaændringerne Beskyttelse af naturen og de vilde dyr og planter Løsning af miljø- og sundhedsproblemer Beskyttelse af naturressourcerne og håndtering af affaldet Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar drejer sig ikke kun om at beskytte miljøet nu og for fremtiden. Det drejer sig også om at forbedre vores alle sammens livskvalitet.

5 Det 6 miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab 5 Hvordan kan vi håndtere klimaændringerne? Der er efterhånden klare tegn på, at klimaændringerne er en realitet. Menneskelige aktiviteter medvirker til, at temperaturerne stiger globalt. I de sidste hundrede år er gennemsnitstemperaturerne i Europa steget med ca. 0,8 C og vil formentlig fortsat stige med mellem 1 og 6 C frem til Konsekvenserne af disse klimaændringer har kun været alt for åbenbare de seneste voldsomme oversvømmelser og storme kan tages som et tegn på, hvad vi kan vente os. 5% af verdens befolkning lever i EU, men vi tegner os for ca. 15% af de globale drivhusgasser. Vejtransport og elfremstilling er de væsentligste kilder til drivhusgasser, som medfører temperaturstigninger og dermed klimaændringer: kuldioxid (CO 2 ), methan og nitrogenoxid såvel som de såkaldte fluorerede gasser. Europa må tage føringen i nedskæringen af udledningerne. Dette betyder, at vi først må opfylde det mål, der blev vedtaget i Kyoto (Japan), nemlig en nedskæring af udledningerne med 8% frem til i forhold til 1990-niveauet. Vi må tage vores transportpolitik op til revision, hvis vi skal undgå den voldsomme stigning i udledningerne, der forventes som følge af mere bil- og lufttrafik i de kommende ti år. Vores energisystemer må vi også ændre, f.eks. kan vind- og solenergi spille en større rolle. infrastrukturer, så de kan modstå ekstreme vejrforhold. Vi må forbedre vores sundheds- og beredskabstjenester, da der er risiko for, at mave-tarmsygdomme og andre sygdomme vil blive mere almindelige. Vores mål er at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, der ikke medfører menneskeskabte ændringer i jordens klima. På kort og lidt længere sigt stiler vi mod at skære af udledningen af drivhusgasser ned med 8% frem til i forhold til 1990-niveauet (som vedtaget i Kyoto). På lang sigt må vi nedskære de globale udledninger endnu mere, nemlig med omkring 20-40% frem til 2020 i forhold til 1990-niveauet. I dette program erkendes det for første gang, at vi må tage fat på det langsigtede mål, som Det Internationale Klimapanel har opstillet, nemlig en nedskæring i udledningerne på 70%. For at opfylde disse mål vil vi: Nå frem til en international aftale om Kyoto-protokollen og føre denne aftale ud i livet; Opstille målsætninger for nedskæring af udledningen af drivhusgasser i de vigtigste erhvervssektorer; Opstille en plan for handel med drivhusgaskvoter i EU inden udgangen af 2005; Fremme anvendelsen af vedvarende energikilder, f.eks. vind- og solenergi; Hjælpe medlemsstaterne med at ruste sig til følgerne af klimaændringerne. Vi kan alle sammen bidrage: vi kan gøre mere for at beskytte jordbunden og skovene, der fungerer som dræn, der absorberer kuldioxid fra luften, og virksomhederne må stile efter mindst 1% årlig stigning i deres energieffektivitet. Men selv om det lykkes os at nedskære udledningerne, vil vi alligevel ikke kunne undgå klimaændringerne helt. Vi må tilpasse vores

6 6 Det 6 miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab Beskyttelse af naturen og de vilde dyr og planter At beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed er ikke kun økologernes og fuglekikkernes domæne. Vi må sørge for, at økosystemerne, som giver os luft, mad og vand, fortsat fungerer. Vi må mindske risikoen for oversvømmelser og derfor sørge for, at skovområder ikke går tabt, og at landbrugsjorden ikke bruges forkert. Naturen trues på mange fronter, fra sur regn og udslip af kemikalier til overudnyttelse af fiskebestandene og ødelæggelse af det åbne land. I EU er 38% af fuglearterne og 45% af sommerfuglearterne truede. I Nord- og Vesteuropa er 60% af vådområderne gået tabt. 2/3 af vores træer lider under forureningen, og nogle steder i Sydeuropa er der begyndende ørkendannelse som følge af jorderosion. Vi må handle nu for at bevare disse uerstattelige naturressourcer, inden det er for sent. Jord er en værdifuld naturressource, og dannelsen heraf tager flere tusinde år. Til trods herfor kan jordarealer gå tabt fra den ene dag til den anden som følge af bygge- og anlægsprojekter eller, mere gradvist, som følge af jorderosion. Indtil nu har beskyttelse af jordbunden ikke været et vigtigt punkt på EU s dagsorden, men det må ændres i betragtning af den belastning, forurening og erosion udsætter jorden udsætter for. Vores liv afhænger af sunde natursystemer, og vi ønsker, at vores børn skal vokse op med sans for naturens skønhed. Vi har ansvaret for at bevare denne naturressource, både for vores egen skyld og for de kommende generationer. Vores mål er derfor: at beskytte og om nødvendigt genoprette natursystemernes struktur og funktioner; at standse tabet af biodiversitet både i EU og globalt; at beskytte jorden mod erosion og forurening. For at nå disse mål vil vi: Beskytte vores mest værdifulde levesteder ved at udvide EU s Natura 2000-program; Indføre handlingsplaner til beskyttelse af biodiversiteten; Opstille en strategi til beskyttelse af havmiljøet; Sørge for, at bæredygtig skovforvaltning kommer til at spille en vigtigere rolle i de nationale og regionale skovbrugsprogrammer; Indføre foranstaltninger til at beskytte og genoprette landskaber; Opstille en strategi for jordbeskyttelse; Samordne medlemsstaternes beredskabsindsats ved ulykker og naturkatastrofer. Vi må passe bedre på havene omkring os og undgå overfiskning og beskadigelse af havbunden, og vi må beskytte havet mod olie- og kemikalieforurening. Skovene er en vigtig naturressource, som vi må passe bedre på. Vi har allerede indført programmer, som skal finansiere miljøvenlige landbrugsmetoder og beskytte de naturlige levesteder. Med Natura planen er der ved at blive skabt et net af beskyttede områder, som nu allerede dækker 12% af EU s territorium.

7 Det 6 miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab 7 En indsats for miljø og sundhed Vi er efterhånden blevet klar over, at miljøforurening er årsag til en lang række sundhedsproblemer, fra allergier og sterilitet til kræft og for tidlig død. På trods af forbedringerne i luftkvaliteten i EU får stadig flere børn astma. Vi lider også under voksende støjgener. Vi bekymrer os for vores sundhed og hermed mener vi ikke kun fravær af sygdom, men også fysisk, mental og social velfærd. Forholdet mellem sundhed og miljø er ofte kompliceret, og vi må søge at få større indsigt i dette forhold. EU s rolle må være at kortlægge farerne og opstille normer navnlig for at beskytte sårbare befolkningsgrupper, som f.eks. børn og ældre. Dette betyder, at forsigtigheds- og forebyggelsesprincippet må sættes i højsædet. Der anvendes for tiden ca menneskeskabte kemikalier. Selv om EU allerede har strenge love om anvendelsen af kemikalier, har vi kun meget begrænset viden om mange af de sundhedsrisici, de indebærer. Samtidig giver kemikalierne os en lang række fordele på bl.a. det medicinske og industrielle område. Så vi har brug for en pålidelig metode til at vurdere og mindske de sundhedsskadelige virkninger af kemikalierne og forvalte brugen af dem. Både vores badevand langs kysterne, vores drikkevand og den luft, vi indånder, er renere end tidligere. Men alligevel skaber forureningen fortsat sundhedsproblemer, navnlig i byerne. EU må sørge for, at de gældende love håndhæves, og vores vandressourcer må udnyttes på en bæredygtig måde. Støj påvirker sundheden og livskvaliteten for mindst 1/4 af EU s befolkning. Støj forværrer vores stress, forstyrrer vores søvn og kan øge risikoen for hjertelidelser. Et nyt direktiv vil forpligte myndighederne til at udforme støjkort og fastsætte støjmålsætninger i forbindelse med deres planlægningsaktiviteter. Vores mål er at nå frem til en miljøkvalitet, hvor mængden af menneskeskabte forureningsstoffer ikke medfører nogen væsentlig belastning af eller risiko for sundheden. For at nå dette mål vil vi: Forbedre vores indsigt i relationerne mellem miljøforurening og sundhed, på grundlag af bedre forskning; Foretage en kritisk gennemgang af sundhedsnormerne for at tage hensyn til de mest sårbare befolkningsgrupper; Mindske risikoen ved anvendelse af pesticider; Opstille en ny strategi for luftforurening; Ændre vores system til kontrol med risikoen ved kemikalier. De pesticider, der anvendes i landbruget, kræver særlig opmærksomhed, navnlig for at forhindre, at de forurener grundvandet, som er kilde til ca. 95% af vores drikkevand. Vi må anvende pesticiderne på en ansvarlig måde og i mængder og koncentrationer, der mindsker sundhedsrisikoen.

8 8 Det 6 miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab Naturressourcer og affald Vi er i færd med at udtømme klodens vedvarende ressourcer, f.eks. vand, luft, træ og fisk, som følge af befolkningsvæksten og den økonomiske udvikling. Samtidig er vi med anvendelsen af de ikke-vedvarende ressourcer, som f.eks. metaller og mineraler, i færd med at ændre miljøet for altid. Efterhånden som det europæiske samfund er blevet rigere, har vi produceret mere affald, og dette har igen lagt beslag på værdifulde arealer og forurenet luften og jordbunden. Affaldet indeholder ofte materialer, der er knaphed på, og som vil kunne genvindes og genanvendes. Vi må derfor opstille en strategi for bevaring af vores naturressourcer, og vi må sørge for, at økonomisk vækst ikke er ensbetydende med vækst i affaldsmængderne. EU må sætte fokus på, hvordan vi kan fremstille varer og yde tjenester med anvendelse af færre ressourcer, og hvordan vi kan forhindre affald. Vi kan nå langt ved at oplyse forbrugerne, yde støtte til forskning i og teknologisk udvikling af nye produkter, opstille gode eksempler for virksomhederne og, måske, hæve afgifterne på anvendelse af naturressourcerne. Vores affaldshåndteringsstrategi går ud på at prioritere affaldsforebyggelse, derefter genvinding, genanvendelse og forbrænding og og kun som en sidste udvej deponering på losseplads. Målet er at mindske mængden af affald, der føres til endelig bortskaffelse, med omkring 20% i forhold til mængden i og med ca. 50% frem til For at nå dette mål vil vi: Kortlægge de farlige stoffer og gøre producenterne ansvarlige for at indsamle, behandle og genanvende deres affaldsprodukter; Anspore forbrugerne til at vælge produkter og tjenesteydelser, som skaber mindre affald; Udforme og fremme en EU-strategi for genanvendelse af affald, med opstilling af mål og overvågning af medlemsstaternes fremskridt hen imod disse mål; Fremme afsætningsmarkeder for genvundne materialer; Udvikle særlige tiltag som led i en strategi for integreret produktpolitik, der kan åbne vejen for grønnere produkter og processer. Et eksempel herpå er intelligent produktdesign, som går ud på at mindske produkternes miljøbelastning fra vugge til grav. En ny tilgang Vi har brug for nye kreative strategier for at føre alle disse miljøforbedringer ud i livet, med inddragelse af alle de berørte parter. Samtidig kan vi gennem forskellige styringsmidler og foranstaltninger påvirke virksomhedernes, forbrugernes og planlæggernes beslutninger i en mere miljøvenlig retning. Da det ikke er nok at tale om de problemer, der skal løses, må vi også se på, hvordan vi kan løse dem. Miljø 2010: Vores fremtid vores ansvar foreslår fem strategier til at nå dette mål: 1. Håndhævelse af lovgivningen EU-lovgivningen spiller fortsat en vigtig rolle for opfyldelsen af vores miljømålsætninger. Regeringerne i medlemsstaterne har pligt til at gennemføre denne lovgivning. Gør de ikke det, er det til skade for miljøet, og Kommissionen vil henvise sådanne tilfælde til Den Europæiske Domstol.

9 Det 6 miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab 9 Lovgivning er stadig en lang og besværlig proces, og der kan gå mange år, før den munder ud i konkrete resultater. Processen kan fremskyndes med andre metoder. Åbenhed og let adgang til oplysninger bidrager til, at befolkningen lægger pres på myndighederne for at handle hurtigt, og sætter efternølerne i forlegenhed ved at vise, at de ikke lever op til deres forpligtelser til at sikre vores fremtid. Vi vil derfor: Holde øje med, hvordan de europæiske love føres ud i livet, og opstille en resultatliste, der holdes løbende ajour; Føre en berømme/berygte-politik ( name, shame and fame ) ved at offentliggøre medlemsstaternes såvel gode som dårlige resultater. 2. Sætte miljøet i centrum, når der træffes politiske beslutninger På politisk plan bør miljøhensynene inddrages tidligt i udviklingsprocessen på alle områder, lige fra landbrug til økonomi. Dette fremgår klart af Amsterdam-traktaten. Europa-Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at placere miljøet centralt i de initiativer, den selv tager. For at kunne gøre dette har vi brug for mere viden om og bedre forskning i årsagerne til miljøproblemerne og samspillet mellem disse. Det er også nødvendigt, at vi kan måle de fremskridt, vi gør. Ved hjælp af indikatorer og konkrete mål vil vi selv og offentligheden bedre kunne vurdere de fremskridt, der gøres. Sådanne indikatorer og mål vil også hurtigt vise os, om vores politik er effektiv nok. Det Europæiske Miljøagentur vil bistå os med dette arbejde. Vi vil: Udarbejde og offentliggøre regelmæssige rapporter om miljøindikatorer, der belyser vores fremskridt hen imod et bedre miljø; Se nærmere på, hvordan vi indsamler og indberetter miljøoplysninger, så vi kan danne os et mere fuldstændigt billede af miljøtilstanden i Europa. 3. Samarbejde med markedet EU stiler mod en situation, hvor miljøpleje er lige så vigtig for virksomhederne som kundepleje. De store erhvervssektorer, som f.eks. industri og transport, har været ansvarlige for betydelige miljøskader. Vi må ændre kursen, og det kan ikke gøres uden industriens deltagelse. Grøn vækst kan give de europæiske virksomheder betydelige udviklingsmuligheder, der kan virke som en spore til øget konkurrenceevne, fortjeneste og beskæftigelse. EU har forpligtet sig til at samarbejde med virksomhederne om at søge nye veje, så de kan mindske deres negative belastning af miljøet og blive mere miljøvenlige. Der er allerede taget flere EU-initiativer til at anspore virksomhederne til at forbedre deres grønne image. Virksomhederne har brug for incitamenter og belønninger, såvel som truslen om sanktioner for at sætte deres præstationer i vejret. Offentlige indkøb tegner sig for ca. 14% af EU-markedet. Skoler, biblioteker og ministerier vil blive opfordret til at købe grønne produkter. Også finanssektoren kan tilskynde til grønne aktiviteter gennem sin udlåns- og investeringspolitik og fremme grønnere regnskaber. Endelig må vi sikre, at de, der volder miljøet skade, gøres ansvarlige for deres handlinger, og at yderligere skader undgås. Princippet om, at forureneren betaler, betyder, at det finansielle ansvar og andre former for ansvar påhviler forureneren.

10 10 Det 6 miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab For at gøre alt dette vil vi: Opfordre flere virksomheder til at vurdere deres miljøpræstationer og hjælpe dem med at forstå EU-reglerne; Indføre belønningsordninger for virksomhedernes miljøpræstationer; Undersøge muligheden for afgifter og andre incitamenter til indkøb af grønnere produkter; Samarbejde med finanssektoren om at opstille kriterier for grønne investeringer. 4. Hjælp til borgerne med at træffe miljøvenlige valg Folk ønsker at have større medbestemmelse i beslutninger, som påvirker miljøet, og det betyder, at de skal have adgang til klare og pålidelige oplysninger. Samtidig kan borgerne gennem de valg, de foretager som forbrugere, medvirke til at få virksomhederne til at være miljøvenlige og udvikle innovative grønne produkter og tjenesteydelser. Dette forudsætter, at folk har adgang til pålidelige oplysninger. Vi vil derfor fremme miljøundervisning og undersøge, hvordan vi kan skabe større opmærksomhed omkring miljøet. Uddannelse er medlemsstaternes ansvar, og de opfordres til at sørge for, at skolernes pensum indeholder miljøemner. Vi vil også: Forbedre borgernes adgang til oplysninger; Hjælpe med at fremstille praktiske værktøjer, som folk kan bruge til at vurdere deres egen eller deres husholdnings miljøpræstationer. 5. Bedre arealanvendelse Den måde, jorden udnyttes på, har voldsomme og varige virkninger for miljøet. Forkerte beslutninger om arealanvendelse kan føre til tab af levesteder, ødelæggelse af landskaber og øget forurening fra trafikken. Navnlig by- og kystområderne er sårbare i denne henseende. Vi vil undersøge, hvordan vi bedst kan hjælpe de lokale myndigheder med at sikre, at miljøet inddrages i deres arealplanlægning. Vi vil: Støtte og fremme den bedste praksis i medlemsstaterne, da det er dem, der er ansvarlige for arealplanlægningen; Udvikle et netsted for arkitekter, planlæggere, byherrer og borgerne, hvor de kan udveksle deres viden om den bedste praksis og dermed fremme bæredygtig byplanlægning. EU vil fortsætte med at fremme god praksis og udveksle idéer til at forbedre befolkningens adgang til miljøoplysninger. Vi vil f.eks. opfordre til, at folk gennem websteder og uddannelsesprogrammer kan hente rådgivning om, hvordan de kan gøre deres levevis grønnere. Myndighederne og de ikke-statslige organisationer kan oplyse folk om, hvad de kan gøre for at beskytte deres lokale miljø, det åbne land og de vilde dyr og planter.

11 Det 6 miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab 11 EU og udvidelsen Når ansøgerandene (fra Central- og Østeuropa, Malta og Cypern) slutter sig til EU i de kommende år, vil de bidrage med 170 millioner flere indbyggere, en forøgelse af arealet med 58% og store områder med uspolerede landskaber. Biodiversiteten i disse lande er endvidere meget righoldig. Tiltrædelsen til EU vil øge deres velstand og vil bidrage til, at udviklingen vil forbedre miljøet generelt. Men også disse lande har miljøproblemer. Og nøglen til at løse disse problemer vil ligge i gennemførelsen af EU s miljølovgivning. EU må også samarbejde med sine nabolande, f.eks. landene ud til Middelhavet, for at øge befolkningens og politikernes opmærksomhed omkring miljøet og fremme foranstaltninger til at beskytte det. På globalt plan vil EU presse på for at der gøres en stærkere international indsats for miljøet. Vi vil derfor: Samarbejde med miljø-ngo er og virksomheder i ansøgerlandene; Udvikle bedømmelsesmetoder for bæredygtighed (i økonomisk, social og miljømæssig henseende) af multilaterale og bilaterale handelsaftaler; Inddrage miljøspørgsmål i alle aspekter af EU s relationer udadtil; Sørge for, at de internationale miljøkonventioner gennemføres. Hvad skal der ske derefter? Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar Det sjette miljøhandlingsprogram er blevet forelagt i to dele: 1. Europa-Kommissionens politiske erklæring (benævnt meddelelse ); 2. Europa-Kommissionens forslag til retsakt, der skal vedtages af EU s miljøministre og Europa-Parlamentet. Størstedelen af programmet består af den politiske erklæring, som nu er Europa-Kommissionens politik på området. Kommissionen er forpligtet til at arbejde hen imod de målsætninger, der er opstillet i denne erklæring, og som kort er gengivet i denne brochure. Lovforslaget skal nu behandles og vedtages formelt ved en fælles beslutning fra Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Herefter vil Kommissionen følge med mere detaljerede forslag til de enkelte foranstaltninger. Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar opstiller de prioriterede indsatsområder for de næste 10 år. Efter fem år vil Kommissionen gøre status over de fremskridt, der er gjort, og om nødvendigt ajourføre programmet for at tage hensyn til nye udviklinger og ny viden. For yderligere oplysninger: Nærmere oplysninger om udviklingen af Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar Det sjette miljøhandlingsprogram, programmets fuldstændige ordlyd, resumé og informationsbrochure kan findes på: eller Browsing på Website

12 14 KH DA-C KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg