HEDEBOSTIEN. - fra fjord til bugt

Transkript

1 HEDEBOSTIEN - fra fjord til bugt Landskabsværkstedet 2009

2

3 FORORD Den frihed som vi savner Bag byens mur og tag På åben mark vi favner En solglad junidag. (Johannes Jørgensen, 1892) Vi vil ud. Vi vil ud i naturen. Vi vil ud og bevæge os. Vi vil ud og bevæges. Vi vil indånde den rene luft, dyppe os i det klare vand, dufte til en blomst, plukke bellis og viol, høre lærkens sang, se den gamle eg svaje blidt i vinden, opleve græssende kvæg på mark og eng vi vil ud. Vi danskere benytter os i stigende grad af skoven, heden, mosen, klitten, stranden, parken som led i vores fritidsaktiviteter. På motionssiden har løbeturen og den raske travetur i udbredelse overhalet de traditionelle idrætsaktiviteter som fodbold, gymnastik og håndbold, der alle finder sted i standardiserede rammer, på den friserede fodboldplæne eller hallens stribede parketgulv i lysstofrørenes kolde skær. Nye udendørs aktiviteter har i stigende grad meldt sig over de senere år: golf, naturfitness, adventure, klatring, mountainbike, stavgang, kitesurfing, for at nævne nogle stykker. I weekenderne tager vi cyklen eller benytter os af udbuddet af naturvejlederarrangementer, der er eksploderet over det sidste årti. Samme tendens gælder i ferien, hvor naturen og det grønne spiller en stadig stigende rolle. Der reklameres med muligheden for grøn ferie, cykelferie og vandreferie med vægt på økologi, bæredygtighed og oplevelserne i den storslåede natur, for bare at nævne et par af tilbudene for grøn og aktiv ferie i Danmark. Udeskoler, skovbørnehaver, skolen-i-skoven og naturskoler vidner om, at natur- og friluftsliv også fylder i institutions- og skoleverdenen. Samtidig med denne udvikling sker der på mange andre punkter et skred væk fra naturen og et aktivt udeliv. Vi transporterer os længere i bil, hvor den største del af de kørte kilometer knytter sig til kørsel i fritiden. Samtidigt udgør spillekonsoller, computere og kabel-tv en tillokkende fritidsmulighed, som ikke eksisterede for få årtier siden. Fysisk aktivitet fylder også mindre i arbejdslivet, hvor manuelt arbejde afløses af stillesiddende arbejde foran computeren. Tendensen i retning af manglende fysisk aktivitet udgør et væsentlig problem for folkesundheden, og udfordringen med at vende denne udvikling spiller en stadig vigtigere rolle i den sundheds- og samfundspolitiske diskurs. I lyset af dette skisma mellem de to modsatrettede tendenser, er det naturligvis helt essentielt, at der skabes attraktive rammer for friluftsaktiviteter. Tilgængelighed er et helt centralt begreb i den forbindelse. Mulighederne skal så at sige være lige udenfor døren, hvis det skal være attraktivt at tage cyklen på arbejde eller gå på opdagelse i naturen efter skoletid. Og i weekenden kan lokale stier bundet sammen med en god fortælling, gøre den lidt længere tur til fods eller på cykel uimodståelig. Hedebostien skal skabe nye sammenhænge, forbindelser og oplevelser. Ikke KUN fordi det er vigtigt for folkesundheden. Men også fordi de stemninger, vi oplever ved at bevæge os i naturen, forløser energi og livsglæde i de fleste af os. Naturen har det med at skubbe til legebarnet og lommefilosoffen i os. Og i forhold til andre oplevelsesrum f.eks. i byen, fornemmer vi et skær af oprindelighed ved naturen, eller det derude, som vi godt kan lide. Det er gennem leg og færdsel i naturen, at vi også føler kroppens egen natur - muligheder og begrænsninger - i mødet med landskabets terræn, vegetation, vind og vejr. Det fremmer vores forståelse for natur, miljø, klima og de kulturhistoriske rødder, som er så væsentlig en del af det danske landskab. Men vi vil dog først og fremmest projektet, fordi danskerne vil det... Vi vil ud! Hedebostien fra fjord til bugt skitserer således mulighederne for en ny sti mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt. Det er tænkt som et idéprojekt, der skal være udgangspunkt for en videre proces, hvor stiens forudsætninger, muligheder og begrænsninger diskuteres på tværs af myndigheder, befolkning og lodsejere. Projektets analyser, registreringer, idéforslag, økonomiske kalkulationer mv. skal således bidrage til en konstruktiv lokal dialog og kvalificere processen frem mod realiseringen af Hedebostien og nye oplevelser langs den. Det har endvidere været en del af arbejdets målsætning at bidrage med idéudvikling for den rekreative anvendelse af landskabet i vores byers nærhed og for udvikling af nye, attraktive oplevelsesrum i landskabet. Det er derfor håbet, at idéprojektet bringer nye ideer i spil blandt borgere i lokalområdet og fører til realisering af Hedebostien men også, at projektet bidrager til en fortsat udvikling af de rekreative muligheder i det danske landskab i almindelighed. Idéprojektet er iværksat af Solrød, Greve og Roskilde kommuner, med udgangspunkt i et samarbejde mellem et bredt spektrum af lokale aktører og med finansiel støtte fra Nordea-fonden. Arbejdet er udført af Landskabsværkstedet i samarbejde med Helga Henriksen (Solrød kommune), Lise Rørbæk Barsøe (Greve Kommune) og Nora Salling (Roskilde Kommune). Endvidere har Gramstrup Aps ydet input vedrørende grafisk design mv. Illustrationer er, hvor andet ikke er anført, udarbejdet af Landskabsværkstedet. Fotos er taget af Landskabsværkstedet eller er frit tilgængelige referencefotos fra internettet. Projektmappen er beregnet til print i farve eller læsning i digital skærmversion, således at informationer på kort og fotos fremstår mest illustrative. Print foretages i liggende A3 eller A4 format, og dobbeltsidet udskrift giver bedst samspil mellem tekst og kort. Landskabsværkstedet takker for de konstruktive bidrag fra kommunerne og øvrige lokale aktører. Hermed god læselyst og held og lykke med den videre proces. København, december

4 MODEL TILLØB AFSÆT I LUFTEN LANDING VIDERE 2

5 INDHOLD FORORD INDHOLD RESUMÉ 5 Idéprojektet kort fortalt TILLØB 7 Vision og målsætning 9 Det lokale initiativ 9 Multifunktionel anvendelse 9 Livskvalitet og sundhed AFSÆT 11 Eksisterende oplevelsesværdier 13 Kulturarvslandskabet 15 Aktivitets- og bevægelseslandskabet 17 Oplevelses- og oplysningslandskabet I LUFTEN 19 Forslag til etablering af stien 27 Forslag til fokusområder 36 Forslag til formidling og aktivitet LANDING Læsevejledning Hæftet er opbygget i fem dele. Som et længdespring opdelt i faser frem mod en mulig realisering af Hedebostien: Den første del repræsenterer et tilløb. Her gives en vision for projektet samt en beskrivelse af, hvad det er for generelle og konkrete tendenser, denne vision er vokset ud af. Den anden del udgør et afsæt. Her gives de forudsætninger og potentialer, der ligger til grund for selve projektets idéforslag. I den tredje del kommer projektet i luften. Her gives et konkret forslag til stiens linjeføring og anlæg samt inspiration og idéer til fokusområder langs ruten, hvor særlige oplevelsesmuligheder understøttes og udvikles. Der præsenteres også forslag til formidling langs stien. Den fjerde del er en landing. Den er en teknisk værktøjskasse til brug for stiens anlæg, indhold og formidling. Den indeholder endvidere budgetudkast for realisering af Hedebostien. Den femte del viser videre. For det første skitseres hvilke naturhensyn der skal tages højde for. For det andet redegøres for mulige konflikter i forbindelse med etablering. Endelig gives forslag til borgerinddragelse, og hvordan den videre proces kan forløbe. 40 Tekniske beskrivelser og retningslinjer 42 Overslag for økonomi og budget VIDERE 47 Beskyttelsesinteresser 49 Konsekvensvurdering 51 Borgerinddragelse og videre proces 57 Litteraturliste 3

6 ROSKILDE KOMMUNE GREVE KOMMUNE SOLRØD KOMMUNE HEDEBOSTIEN FRA FJORD TIL BUGT m

7 RESUMÉ Idéprojektet kort fortalt Hedebostien skaber en ny rekreativ sammenhæng fra Roskilde Fjord til Køge Bugt og bidrager til at realisere Fingerplan 2007 visionerne om en 4. regional grøn ring. Hedebostien er et attraktivt tilbud for lokale brugere, men også til weekendens eller feriens besøgende fra både nær og fjern. Stien har således værdi både i forbindelse med dagsturen og udflugten, men også som ramme for daglig motion og cykelpendling. Hedebostien er ikke blot et slutprodukt, men er også starten på en videre proces. Stiprojektet er nemlig katalysator for en fortløbende dialog og udvikling af de rekreative muligheder på egnen. Der foreslås således en række fokusområder, hvor nogle kan iværksættes med anlægget af selve stien, mens andre har et længere tidsperspektiv, ligesom nye idéer og forslag løbende spirer frem. Ideer til fokusområder omfatter bl.a. Naturbyggeren Spejdermekka ved Vindinge, Idrættens Landskab ved Tune Hallerne, På opdagelse i militærlandskabet ved Karlstrup Nyskov, Grønt Pitstop ved Køge Bugt Motorvejen og Naturcyklen omkring Karlstrup og Engstrup moser. Etableringsudgifterne for det samlede anlæg af stien med faciliteter, belysning og formidlingskomponenter anslås til 13,8 millioner kroner. Dette afhænger dog af den videre proces, projektering og lignende, samt til- og fravalg af de foreslåede komponenter. Dertil kommer udgifter til at gennemføre eventuelle projekter for de foreslåede fokusområder. Der stilles forslag til processen for den videre borgerinddragelse. Den skal først og fremmest omfatte lodsejerdialog om selve stianlægget. Dernæst skal den engagere lokale grupper, der videreudvikler og sætter forslag til fokusområderne til debat. Målet er, at lokale grupper og ildsjæle sammen med kommunerne, institutioner, virksomheder, fonde mv. vil arbejde videre med idéprojektet, så der drypvist realiseres lokale partnerskaber og nye idéer langs stien og på hele egnen. Hvad angår Hedebostien, så omfatter den bl.a. anlæg af ca. 5½ km ny grussti til cyklende og gående samt ca. 8 km ny ridespor. Desuden trafiksikres ca. 2 km eksisterende vej ved afstribning til cykelbane og nyanlæg af asfalteret cykelsti. Sammen med allerede eksisterende stier og veje udgør Hedebostiens samlede længde i alt 21 km, svarende til en halvmaraton. En del af ruten får LED-lys i belægningen. Dels for at trafiksikre strækninger, hvor stien bruges til daglig transport, dels for at udvide brugsmulighederne i den mørke tid af året. Der foreslås desuden anlæg af en 2 km lysløjpe samt en række servicefaciliteter, motions- og legemuligheder, opholdssteder og lejrpladser. Samtidig formidles stien og de mange oplevelsesmuligheder gennem både mere traditionelle virkemidler, i form af informationstavler og foldere, men også ved hjælp af internet og nye mobilteknologier. Naturmobilen viser således nye veje for formidling af landskabets natur- og kulturværdier. 5

8 TILLØB Fra fjord til bugt Sammenhæng Forbindelser Oplevelser 6

9 TILLØB Vision og målsætning Projektets vision er, at skabe sammenhæng mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt, både fysisk og mentalt. Visionen er samtidig, at udvikle nye forbindelsesmuligheder mellem eksisterende stier og mindre bysamfund langs Hedebostiens kommende forløb og forstærke eksisterende oplevelses- og fortællemuligheder til gavn og glæde for befolkningen langs den nye sti. Stien skal således generere nye, vigtige sammenhænge, forbindelser og oplevelsesmuligheder for et stort befolkningsopland mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt. Dette gælder ikke mindst Roskilde by og det befolkningstunge bybælte langs Køge Bugt, men også for alle småbyerne langs med stiens forløb og i tilknytning til dens mange forgreninger. Samtidig vil stien også være attraktiv i forbindelse med kommunernes fremtidige turisme og weekendens friluftsliv for borgere i hele Hovedstadsområdet. Derudover vil den vil også påvirke bosætning og erhvervsliv positivt. Hedebostien skal først og fremmest skabe bedre sammenhæng mellem Fjord og Bugt. Metoden er, at kombinere eksisterende småveje og stier i området, med anlæg af nye stier, hvor sammenhæng enten mangler eller kan forbedres. Stien skal være for cyklister, motionsløbere, vandrere og på nogle stræk også for ridende. Hedebostien går desuden gennem en oplevelsesrig egn med mange forskelligartede muligheder. Flere af dem ligger isolerede og er dårligt tilgængelige. Den nye sammenhæng skal derfor også række ud til og aktivere disse områder med en række nye forbindelser, der går på tværs af stiforløbet. Hedebostien skal gennem disse forgreninger således ikke bare udgøre en overordnet sammenhæng fra fjord til bugt. Den skal også skabe bedre forbindelsesmuligheder for lokale rundture og åbne op for de mange lokale oplevelsesværdier fra de mere kendte som Hedeland til de mere usynlige eller glemte, som f.eks. Tunestillingen. lige så vigtig del af stiens vision. Formidling af stiens mangfoldige natur- og kulturhistorie, spor og andre fortællinger, skal derfor understøtte stiens sammenhæng, forbindelser og oplevelsesværdier, samt give stien sin egen identitet. Landskabets natur- og kulturværdier skal både kunne opleves og sanses. Her handler det ikke kun om formidling til hoved og fornuft, men i ligeså høj grad om at skabe motivation for en kropslig oplevelse i landskabet, som f.eks. Knud Hjortøs litterære beskrivelse af essensen i cyklistens rejse gennem landskabet (se boksen). Menneskekroppen er nemlig selv natur! et faktum, der lyder som en selvfølgelighed, men som i det moderne samfund i høj grad er overskygget af fremmedgjorthed overfor landskabet og naturen. Vi lever ikke i naturen længere, og vi lever ikke i pagt med naturen mere. Vi er ofte bedre til at skelne og benævne forskellige bilmærker, mobiltelefoner, computerteknologier, varemærker, end landskabets og skovens træer og buske, blomster, insekter, smådyr. I stedet for den alt omgivende ramme er naturen efterhånden blevet et panorama eller skønbillede, man passivt passerer forbi undervejs på bilturen. Med stien skal der skabes nye muligheder for, i et aktivt og udfordrende møde med terræn, vegetation, vind, vejr og lys, at opnå nye erkendelser om både landskab og natur, samt om menneskets krop og natur. Det fremmer muligheden for et bedre liv, øget sundhed, motion, natur- og kulturformidling.... Hver gang han foer gennem en landsby eller forbi en stor have, blev det helt stille, han indhylledes i en sød varme, men friskheden ventede på den anden side. Månen stod over vejen og flyttede sig fra trætop til træ top. De stævnede popler så ud, som om de steg op af grøften, og de kom svævende hen imod ham med en rytmeløs gang, som spøgelser Foran ham bugter sig landevejen som en snog, der flygter; den blir borte ved landsbyen, men langt fremme, oppe på møllebakken, under en vinkel på fem og fyrretyve grader, toner en stump vej frem og ser fristende ud... ()... så kommer byen, og der ender landevejen op mod et havegærde med en klynge syrenbuske, det ser ud, som om han ikke kan komme længere. Men han sætter kraft på, og det hjælper, syrenbuskene hummer sig til siden, landevejen skubber sig og lægger sig til rette, som om den var levende, og se: nu gav den et spjæt; der gik hul på udsigten, en lang bane ligger udstrakt foran ham. Den gammeldags bugtede landevej er uforudsigelig, så der må ændres fart og retning, en sten i vejen afbryder fra tid til anden den jævne fart, bakkerne yder snart modstand og giver snart fart i modsætning til de moderne gennemskårne landevejes lange seje stræk, og huse og træer står lige ud til vejen, så det mærkes, at man passerer forbi. Vejen giver her nogle tilsvarende oplevelsesmuligheder for cyklisten, som den ubefæstede fodsti gør det for den spadserende: Den smyger sig gennem landskabet uden andet anlæg end et par trædesten, eller et gangbræt over en bæk, her må vandreren følge underlaget og tilpasse sine skridt snart korte, snart lange så gangen bliver som bækkens strøm over den ujævne flodseng. Hjortø beskriver også, hvordan cykelturen gennem oplevelsen af kroppens natur gennem den voldsomme fysiske aktivitet kombineret med de mange sanseindtryk fra den omgivende natur giver en bred og grundig fornemmelse af tilværelsens simpelhed. og kalder den sjæl til live, der ikke har ladet sig vække gennem lange studier: snart tænkte han på slet ingenting, han var i ekstase mens han vandt den ene mil efter den anden ud af sin lydige maskine. Han følte sit sjæleliv strakt ud i en ret linje. Nu da han kørte her, hvor han aldrig havde været før, havde han en mægtig, hemmelighedsfuld fornemmelse af at drage ind i noget gammelkendt. Den indre natur spejler den ydre og gør den genkendelig, trods det, at den er ny for iagttageren. (Citaterne er fra Knud Hjortøs Støv og Stjærner, Der henvises til Idrætten i Landskabet, som er udarbejdet af Landskabsværk stedet i samarbejde med DGI, 2002) Hedebostien skal kort sagt sætte rammerne for at flere kommer ud i landskabet, men også mærker landskabet. Den fysiske sammenhæng gør det ikke alene. Mental sammenhæng er en 7

10 TILLØB Dagstur Hedebostien udgør rammen for en sammenhængende cykel- eller vandretur gennem landskabet, med rige muligheder for pauser eller stop undervejs. Det kan være familien på dagstur i weekenden eller som led i en længere cykelferie. Eller måske en gruppe stavgængere fra Køge, der vandrer den 21 km lange halvmaraton og tager toget tilbage fra Roskilde. Udflugt Hedebostien kan være udgangspunktet for udflugten. Det kan eksempelvis være grupper af personer eller en familie, der tager cykler, bil eller bus ud til et de mange oplevelsesområder. Her går de en tur eller benytter sig af faciliteter og formidling på stedet og nyder måske en medbragt madkurv eller hyldeblomstsaft ved gårdbutikken. Motion Hedebostien kan være ramme for dagligdagens eller weekendens motion. Eksempelvis tager motionisten en løbetur på selve stien kombineret med øvelser på en naturmotionsplads. En gruppe unge cykler til til kysten for at bade eller måske er stien ramme om en Hedebohalvmaraton. Transport Hedebostien har primært rekreativt sigte, men det udelukker bestemt ikke at stien kan medvirke til at gøre det attraktivt for flere at anvende cyklen som led i daglig transport. En trafiksikker og smuk rute kan indgå i en trafikpolitisk strategi med henblik på at få folk til at tage cyklen til arbejdet, skolen, stationen osv. Stien har således også et klart miljøog sundhedsperspektiv. 8

11 TILLØB Det lokale initiativ En stiforbindelse fra fjord til bugt har været diskuteret gennem en årrække, og muligheden har på forskellig vis indgået i plandokumenter i de involverede kommuner. Med Regionplan 2005 pegede Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) på udlæg af en 4. grøn ring. Det betød at det rekreative Hedeland skulle forbindes ned mod Karlslunde, Karlstrup, Trylleskoven og Køge Bugt. Solrød, Greve og Roskilde kommuner indledte et mere konkret samarbejde om en mulig sti, og i de nye kommuneplaner 2009 er en mulig placering af Hedebostien formelt blevet indføjet i planlægningen. Der blev taget initiativ til at danne et partnerskab mellem de tre kommuner og Mosede Forts Venner, I/S Hedeland, Friluftsrådets Roskildekreds, DN s tre lokalafdelinger, Greve Museum og Skovog Naturstyrelsen Østsjælland med henblik på at søge midler afsat til netop sådanne partnerskaber. Der viste sig imidlertid en række praktiske problemer omkring dannelse af et partnerskab bestående af flere kommuner. Kommunerne fik i stedet midler fra Nordea-fonden til at udarbejde et idéprojekt som grundlag for en videre dialog og proces frem mod etablering af en sti. Multifunktionel anvendelse Hedebostien er først og fremmest tænkt som en mulighed for at cykle og vandre fra fjord til bugt. Desuden er der udtrykt lokale ønsker om at åbne op for ridning langs dele af stækningen. Stien skal endvidere rumme andre interesser og herunder give nye muligheder for motion og fysisk aktivitet langs stiforløbet. Samtidig skal natur- som kulturoplevelser kunne formidles på visionær og fremadrettet vis. Stiens beskaffenhed skal desuden gøre færdsel mulig for brugere i forskellige aldersgrupper med forskellige forudsætninger. Herunder skal hensynet til handikappede overvejes. Hedebostien skal som helhed appellere bredt, både hvad angår forskellige transportformer, målgrupper og oplevelsestyper. Oplevelsesmulighederne differentieres langs stiforløbet, så forskellige strækninger undervejs gives en særlig profil i forhold til de potentialer strækningen rummer. Den brede appel er alene et udtryk for ønsket om, at stien skal være attraktiv for flest mulige brugere og brugsmåder: Hedebostien skal med et moderne udtryk være multifunktionel. Idéprojektet har derfor taget udgangspunkt i, at Hedebostien skal understøtte fire basale indfaldsvinkler til anvendelse, nemlig brug til dagstur, udflugt, motion og transport, se forklaringerne på modsatte side. Livskvalitet og sundhed Danskernes rammes i stigende grad af velfærdssygdomme, der knytter sig til inaktivitet samtidig med, at danskerne aldrig har dyrket så megen motion som netop i disse år (Pilgaard 2008: Kjøller m.fl. 2007). Men træning et par gange om ugen kan ikke hamle op med, at vi danskere er blevet mere inaktive i løbet af vores hverdag. Det drejer sig ud fra den betragtning om, at få gjort fysisk aktivitet attraktiv ikke bare som led i motion, men integreret i en lang række gøremål, der både knytter sig til arbejdsliv og fritid. Det er en af baggrundene for at arbejde med de fire nævnte indfaldsvinkler: Hedebostien skal være attraktiv for weekendens friluftsliv og rekreation i forbindelse med både dagsture og udflugter, der skal gøre det attraktivt for pendlere at tage cyklen på arbejde eller til stationerne langs med ruten, og skolebørn skal trygt kunne cykle til og fra skole. Desuden skal stien naturligvis rumme tilbud for dagligdagens motions- og gåture. Forskning har over de sidste årtier rettet stadigt mere opmærksomhed mod, at grønne områder har en særlig vigtig rolle i forhold til sundhed og livskvalitet i bred forstand. Bl.a. indenfor miljø-psykologien har man påvist de positive effekter mere direkte gennem en række af videnskabelige undersøgelser, se f.eks. opsamling af Holm og Tvedt (1998) eller hos Hansen, A. B. (2005). De grønne områders indflydelse på motion er også blevet understreget, f.eks. af Friluftsrådet (2003), Hansen og Nielsen (2005) og i Folkesundhedsrapporten 2007 (Kjøller m.fl., 2007). Der ser ud til at være flere former for positive relationer mellem brug af natur og sundhed. På det psykologiske plan handler det bl.a. om positive oplevelser, erkendelse af samhørighed med naturen, fred, ro og oplevelser i modsætningen til den travle og hektiske hverdag i byen og på arbejdet og glæde over fugleliv, farven på træerne, udsigten til søen osv. På det sociale plan giver naturen rammer for samvær med andre mennesker, familien og kollegerne. På det fysiske plan spiller let adgang til naturen og grønne områder ind ved at skabe rum for f.eks. en løbetur, en cykeltur, fodbold, stavgang, vandretur, leg eller havearbejde (Kjøller m.fl. 2007). Der er med andre ord mange gode grunde til at også se Hedebostiens grønne perspektiver i forbindelse med kommunernes forbyggende indsats inden for sundhedsområdet. Samtidigt er det dog vigtigt, at fokusere på at Hedebostien skal skabe muligheder for livsglæde og leg og ikke blot blive et spørgsmål om sur og forpligtende sundhedsmotion. 9

12 KULTURARVSLANDSKABET AKTIVITETS- OG BEVÆGELSESLANDSKABET OPLEVELSES- OG OPLYSNINGSLANDSKABET m

13 AFSÆT Eksisterende oplevelsesværdier De eksisterende oplevelsesværdier i området udgør en vigtig begrundelse og et afsæt for i det hele taget at anlægge en sti mellem Roskilde og Køge Bugt. Stien skaber således en sammenhæng mellem den række oplevelser, hvoraf en lang række præsenteres i dette kapitel. Udvalget bygger på bl.a. turfoldere, friluftskort, kommunale registreringer, planlægning, feltbesigtigelser og input fra involverede parter i projektet. Oplevelserne er beskrevet på 3 forskellige opslag for hvert delområde, som det fremgår af kortet på venstre side. Hvert af disse delområder har nogle overordnede karakteristika: Det første delområde rummer strækningen fra Roskilde Fjord gennem Roskilde by og videre gennem Vindinge by ud til, hvor det store rekreative område, Hedeland, begynder. Området er især kendetegnet ved de unikke kulturhistoriske oplevelsesmuligheder, der findes i Roskilde Vi kalder det kulturarvslandskabet. Her opleves historiens vingesus, bl.a. gennem et af Danmarks få formelle bidrag til UNESCO-verdenskulturarv, nemlig Roskilde Domkirke. Desuden byder området på middelalderbykerne, handelsliv, Byparken, Folkeparken, Roskilde Museum, Museet for Samtidskunst og Vikingeskibsmuseet. Den mere moderne kulturarv tager over efterhånden som man bevæger sig væk fra bycentrum og ad ruten mod Vindinge. Her er store dele af landskabet så at sige nulstillet af den gennemgribende råstofindvinding. Området er udpeget som del af en Grøn Ring rundt om Roskilde, og det skal reetableres til bynært rekreativt aktivitetsområde. Det næste delområde er ligeledes præget af nyere tids landskabning. Det gælder især Hedeland, der er et 15 km 2 stort område, som gradsvist opkøbes af et tværkommunalt interessentskab, og som med tiden konverteres til rekreativt område i takt med at råstofgravningen ophører. Her er fokus på at skabe rum for et meget bredt spektrum af friluftsaktiviteter fra meget støjende til mere stille og naturprægede sysler. Også den sydlige del står overfor store landskabelige forandringer. Det drejer sig om en planlagt plantning af ny statsskov på et ca. 240 hektar stort areal, som bl.a. skal være til gavn for friluftslivet i området. Hedebostien vil fungere som direkte adgang til de mange nye aktivitets- og bevægelsesmuligheder. Samlet set karakteriserer vi delområdet aktivitets- og bevægelsesland-skabet. Det sidste delområde byder på en variation af både natur- og kulturhistoriske fortællinger. Fra den helt gamle geohistorie med dannelsen af de millioner år gamle kalkprofiler i Karlstrup Kalkbrud til landskabsdannelsen siden istiden med afsnøring af fjordarmen og landhævning, som har skabt fascinerende sammenhæng mellem barrierekysten med klit, hede og skov og de bagvedliggende moser. Naturværdier finder man også i de nyere skove herunder Firemileskoven, Karlstrup Nyskov og ved de reetablerede vandhuller og lavbundsområder, der kommer til at ligge bevaret i den fremtidige Tune Skov. Der er i området en række fortidsminder og andre kulturhistoriske værdier, bl.a. Karlstrup Kirke og rester fra stormandsgård. Endvidere fortælles nyere kulturhistorie med Tunestillingens bevarede militære anlæg i det åbne land og Mosede Fort. I lyset af de mange fortællinger karakteriserer vi området som oplevelses- og oplysningslandskabet. På de følgende opslag beskrives oplevelsesværdierne i Kulturarvslandskabet, Aktivitets- og bevægelseslandskabet og Oplevelses- og oplysningslandskabet mere detaljeret. De vigtigste oplevelses- aktivitets - og bevægelsesmuligheder er beskrevet med tekst og billeder, og kortene viser lokaliseringen af en liste af forskellige elementer, som stien kan bringes i samspil med. Der sondres mellem forskellige oplevelsesværdier henholdsvis præget af natur, kultur, aktivitet og bevægelse. Det skal imidlertid tages med et gran salt, da der ofte vil være et sammenfald mellem kategorierne, og fordi oplevelsen altid vil være en subjektiv oplevelse for den enkelte besøgende. Den vil bl.a. afhænge af, hvad denne person søger og sanser i den konkrete situation. Eksempelvis kan en besøgende den ene dag være på naturoplevelse med barnebarnet og den anden på en rask gang motionsstavgang. Ligesom sidstnævnte ikke udelukker naturoplevelser, så inkluderer førstnævnte sandsynligvis masser af bevægelse osv. Folkeparken, Hedeland og Karlstrup Mose 11

14 1 1 ROSKILDE TREKRONER ROSKILDE 8 ROSKILDE ROSKILDE KULTURARVSLANDSKABET m 8 VINDINGE

15 AFSÆT Veje Kultur Kulturarvslandskabet Hedebostien Vej Motorvej Jernbane Nationale cykelrute Trafiksti Rekreativ sti 1. Vikingeskibsmuseet 2. Museumsøen 3. Lystbådehavnen 4. Sct. Hansområdet 5. Model af Roskilde by 6. Fundament fra Sct. Hans Kirke 7. Roskilde Domkirke 8. Roskilde Museum 9. Museet for samtidskunst 10. Vindinge centrum og kirke Natur Vikingeskibsmuseet og havneområdet Stien har sit udspring eller mål, alt efter bevægelsesretning, ved Roskilde Fjord, helt konkret ved Museumsøen og Vikingeskibsmuseet. Her er rige muligheder for at opleve de originale vikingeskibe i museets udstilling og få et mere levende indblik i vikingetiden ved de arbejdende værksteder eller med en sejltur i et af museets skibe. Ved museet og havneområdet er der gode rasteog servicefaciliteter i kombination med adgangen til og udsigten over fjorden. Der er endvidere fine parkeringsmuligheder. Områder Regional sti/rute By Kulturcentrum By Åbent grønt fx marker Hedeland Skov Mose/eng Sø/vandløb Servicefunktioner Parkering Toilet Mad/drikke Indkøb Ishus 1. Roskilde Fjord 2. Byparken 3. Folkeparken 4. Gråbrødre Kirkegård 5. Parkstrøg / Kolonihaver 6. Den grønne ring 7. Stålmosen 8. Hedeland Bevægelse 1. Fjordstien 2. Roskildebadet 3. Boldbaner 4. Kommende aktivitetsområde 5. Spejderområde Spisehytte Busstoppested Togstation Vandrehjem Cykelservice Roskilde Fjord - Fjordstien Fjordstien er en rekreativ cykel- og vandresti langs Roskilde Fjord og Isefjorden. Stien bliver i sin endelige udførelse ca. 275 km. lang, hvoraf ca. 200 km er realiseret. Stien følger eksisterende vejforløb, mark- og skovveje, og der er lagt vægt på fjordnærhed og trafiksikkerhed. Seks foldere beskriver ruten og seværdigheder undervejs. Følger man Fjordstien mod vest er der ganske kort til området omkring Sct. Hans Hospital og Boserup skov. Området ved Sankt Hans Hospital er fredet for at sikre de landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier, og arealerne plejes ved afgræsning med får. Der er tale om et meget varieret rekreativt område med fine udsigter over havnen og fjorden. Byparken og Domkirken Hedebostien går først gennem Byparken. Her finder man et netværk af rekreative stier, bl.a. en såkaldt hjertesti, pavillon med udskænkning, legeplads, offentligt toilet mv. Men det er ikke mindst udsigten over fjorden og til Roskilde Domkirken, der imponerer. Stiruten fører således op forbi Domkirken og et fredet markstykke, hvor fundamenterne til den tidligere Sct. Hans kirke findes. Her er udsigten over fjorden fantastisk, og fra stien er der kun få skridt til selve Domkirken. Den er udpeget på UNESCOs liste over verdenskulturarv, og domkirken og dens omgivelser udgør også en central attraktion langs ruten. Roskilde Domkirke Roskildes ældre bykerne Foruden Domkirken byder den ældre middelalderbykerne også på en række andre oplevelsesmuligheder i tilknytning til stien. Således følger stien bl.a. handelsgaden gennem den ældre bydel omkring Domkirken med rige muligheder for ophold, caféliv osv. Her er en afstikker oplagt, f.eks. som led i en cykelferie eller en dagstur. Oplevelse af bykernens middelalderstruktur er i sig selv et interessant kulturmiljø, der også rummer et bredt udbud af service og handel. Herudover er der bl.a. Museet for Samtidskunst og Roskilde Museum. Roskilde Station udgør et oplagt transportknudepunkt og adgangsvej for hovedstadsområdets befolkning, der let kan tage tog, medbringende cykel. Der er kun kort afstand fra stationen til Hedebostiens forløb. Ud ad byen den grønne ring Stien fører ud af Roskilde til Vindinge by, der er en stor parcelhusbebyggelse omkring en ældre landsbykerne. Omkring Vindinge er en stor del af landskabet under råstofgravning, og området er udpeget som del af den Grønne Ring i Roskilde Kommunes kommuneplan. Området rummer også naturkvaliteter, bl.a. Stålmosen, hvor der både lever spids- og butsnudet frø. Deres sagte kvækken kan høres i begyndelse af april. 13

16 REERSLEV VINDINGE STÆRKENDE TUNE ROSKILDE LUFTHAVN 14 AKTIVITETS- OG BEVÆGELSESLANDSKABET m

17 AFSÆT Veje Områder Hedebostien Vej Motorvej Jernbane Nationale cykelrute Trafiksti Rekreativ sti Regional sti/rute By Kulturcentrum By Åbent grønt fx marker Hedeland Skov Mose/eng Sø/vandløb Kultur 11. Kara (Tunestilling) 12. Tune centrum og kirke Natur 9. Vindinge Langsø 10. Udsigtspunkt Maglehøj 11. Vinterrasser 12. Udsigtspunkt Hvilshøj 13. Udsigtspunkt Baldershøj 14. Tune Skov (planlagt) 15. Reetablerede søer og eng Bevægelse 6. Naturlegeplads 7. Knallertbane 8. Ridebane 9. Golfbane 10. Motocrossbane 11. Gokartbane 12. Tune Hallerne Aktivitets- og bevægelseslandskabet Hedeland Hedeland er et ca. 15 km 2 stort natur- og fritidsområde. Størstedelen af Hedeland er tidligere grus- og lerindvindingsområde, som nu er omdannet til et spændende natur- og fritidsområde med skove, søer, bakker, dale og kanaler med en rig flora og fauna. Der er en bred vifte af fritidsanlæg i området; skibakke, veteranbane, ridecenter, fiskesø, golfbane, gocartbane, amfiteater mm. Hedeland har et net af grusstier, hvor offentligheden må færdes til fods og på cykel. Der er tillige et udbygget system af ridestier. Der graves stadig grus i randområdet af Hedeland, og disse arealer skal efterhånden indgå i fritidsområdet. Hedeland I/S opkøber og driver arealerne. Interessentskabet ejes af Roskilde, Høje Taastrup og Greve kommuner. Nyt aktivitetsområde I/S Hedeland har planlagt at indrette et ca. 8 ha stort aktivitetsområde for børn og voksne. Der etableres gynger, svævebane, klatreslot, sheltere, grusplads med småbørnslegeplads, græsareal til boldspil, spisehytte, borde, bænke mm. Hedebostien løber tæt forbi dette planlagte område. Aktivitetslandskabet bliver et attraktivt udflugtsmål for børnefamilier med god mulighed for at få motion og frisk luft på en sjov måde. Tune by Tune er den største bymæssige bebyggelse, som Hedebostien løber igennem, når man altså ser bort fra Roskilde og bybåndet langs Køge Bugt. Tune rummer ligesom Vindinge en gammel bykerne, hvor der bl.a. ligger et fredet tingsted. Men ellers er det udstrakte parcelhusområder, der præger byen. Der er en stor skole, institution, idrætshal med cafeteria og sportsbaner, i den nordlige del af byen. Stien løber gennem dette område. Tune Skov Syd for Tune er den nye Tune skov planlagt. Skoven bliver omkring 240 ha og skal både beskytte drikkevandsinteresserne i området og fungere som et rekreativt område til gavn for befolkningens friluftsliv og sundhed. Herudover skal naturværdierne i området sikres og forbedres, og de landskabelige og kulturhistoriske interesser skal samtidigt sikres bedst muligt (se også kortet på side 16). Servicefunktioner Parkering Toilet Mad/drikke Indkøb Ishus Spisehytte Busstoppested Togstation Vandrehjem Cykelservice Vinmarker og udsigter Hedeland er ikke bare aktiviteter. De mange søer og vidtstrakte områder, hvor naturen i høj grad passer sig selv udgør en vigtig og anderledes attraktion. Der er en række udsigtspunkter, hvor man kan se vidt omkring ud over det menneskeskabte landskab og videre. Der er også anlagt områder med forskellige typer vegetation, herunder blomsterfrømarker og vinmarker på sydvendte skråninger ovenfor en langstrakt sø. Man føler sig nærmest hensat til vinmarker i sydtyskland på skråningerne langs floderne Mosel eller Rhinen. Vindinge Langsø i Hedeland 15

18 15 14 GREVE KARLSLUNDE HASTRUP KARLSLUNDE STRAND KARLSTRUP OPLEVELSES- OG OPLYSNINGSLANDSKABET m SOLRØD

19 AFSÆT Veje Områder Hedebostien Vej Motorvej Jernbane Nationale cykelrute Trafiksti Rekreativ sti Regional sti/rute By Kulturcentrum By Åbent grønt fx marker Hedeland Skov Mose/eng Sø/vandløb Servicefunktioner Parkering Toilet Mad/drikke Indkøb Ishus Kultur 13. Skelhule 14. Skelgalleri 15. Vendalshule 16. Justitsrådshule 17. Justitsrådsgalleri III med skyttegrav 18. Karlstrup Kirke og Stormandsgård 19. Købmandsgård 20. Korporalskroen 21. Mosede Fort Natur 14. Tune Skov (planlagt) 15. Reetablerede søer og eng 16. Karlstrup Nyskov 17. Firemileskoven 18. Karlstrup Kalkbrud 19. Karlstrup Mose (fredet) 20. KBH s Kommunes skov (fredet) 21. Trylleskoven (fredet) 22. Karlstrup Strand Bevægelse 13. Skydebane 14. Karlstrup Golfbane Spisehytte Busstoppested Togstation Vandrehjem Cykelservice Oplevelses- og oplysningslandskabet Hedebosletten, Tunestillingen og Karlstrup Nyskov Syd for Tune Skov fører stien gennem et intensivt opdyrket landbrugsland. Her oplever man det karakteristiske skovløse agrare landskab, som har givet navn til egnen: Hedeboegnen, med hede forstået som stor åben skovløs slette. I landskabet findes rester af Tunestillingen, der under 1. Verdenskrig var Danmark største militære anlæg. Den bestod af et system af skyttegrave, pigtrådshegn og gallerier, der engang lå som en jernring fra Roskilde by til Mosede Fort ved Køge Bugt. Reminiscenser fra dette enorme anlæg kan stadig opleves i landskabet, særligt i området omkring den lille Karlstrup Nyskov. Karlstrup Nyskov er en lille rekreativ skov med fine lysninger, stier og skovveje. Det er et meget kuperet område som følge af tidligere råstofindvinding. Der findes en naturbørnehave (Solrød kommunes) med 2 større naturlegeområder og gode legemuligheder i den kuperede, blandede nåle- og løvskov. Legeområderne er alment tilgængelige og meget anvendt af lokale og institutioner. Syd for Karlstrup Nyskov ligger også Karlstrup Kirke og Stormandsgård, Karlstrup Golfbane, Karlstrup Landsby og ikke mindst det fascinerende Karlstrup Kalkbrud, hvor man føres 65 mio. år tilbage i landskabshistorien. Engstrøg, Møllebækken og Korporalskroen Stien krydser en national cykelrute øst for Karlstrup Nyskov. Her er et meget fint og intimt, husdyrafgræsset engstrøg langs med bækken, der rinder ud i Karlstrup Møllebæk. Karlslunde Idrætshal ejer skydebanen, der er placeret i slugt en syd for engstrøget. Mod øst krydses hovedlandevejen ved Korporalskroen. Her er der foruden den eksisterende kro, i sommerhalvåret også et ishus og et købmandsmuseum. Møllebækken løber under en granitbro fra 1700-tallet, og på østsiden af hovedlandevejen ligger Firemileskoven, der blev plantet i begyndelsen af 1980 erne. Skoven rummer et fint stisystem, herunder også for ridende. Karlstrup og Engstrup moser Moserne udgør tilsammen et ca. 123 ha. stort, fredet naturområde. Området har gennemgået en dynamisk udvikling siden istiden. Landhævning og barrierekystdannelsen forvandlede fjorden til moseområde og i dag er de dele, som ikke blev beslaglagt af by og infrastruktur fredet. Moserne fremstår med småsøer, tilgroede tørvegrave, kratskov af gråpil og rørsumpe, samt afgræssede enge med et meget varieret plante- og fugleliv. Her går bl.a. heste og kødkvæg. Ansvaret for afgræsningen varetages bl.a. af græsningslaug, som er etableret af Skov- og Naturstyrelsen, der ejer en del af området. Mosen er matrikuleret i mange smalle moselodder, hvor nogle tilhører private ejendomme. Der er en del stier, som anvendes rekreativt. Det forventes fra offentlig side, at de retlinjede vandløb gennem mosen skal genslynges for at leve op til vandkvalitetsmålsætningerne og EU s Vandrammedirektiv. Kommuneskovens hemmeligheder Mellem Karlstrup og Engstrup moser og Trylleskoven ligger et blandet nåle- og løvskovsområde med en større lysning. Området er ejet af Københavns Kommune og var tænkt som et område for koloni og udflugter. Området er fredet og henligger uden nogen form for pleje. Det udgør efterhånden et frodigt og underfundigt vildnis af væltede træer, brombær, hindbær mv. og stier, der er ret ufremkommelige. På opfordring fra DN har Solrød kommune for år siden ryddet stierne, men siden er de mange steder groet til igen. Slid på visse stier vidner dog om nogen lokal anvendelse af skovområdet. Planen for omlægning af vandsystemet kommer sandsynligvis til at omfatte et nyt slynget vandløb gennem kommuneskoven. Trylleskoven med lyngbakker og kysten Trylleskoven er et fredet område med meget varieret natur, gammel fyrretræsplantage, lyngbakker, strandoverdrev og en børnevenlig strand. Det marine forland Jernen blev dannet ved aflejring af sand. Skoven blev plantet kort før år Karakteristisk for skoven er de krogede fyrretræer, formet af vejr og vind. Man mener, at de krogede fyrretræer har virket så fortryllende, ja næsten troldagtige på de omkringboende, at de har givet den navnet Trylleskoven. Der er adgang til området fra Karlstrup Strandvej (Gl. Køge Landevej), hvor arealerne vest for strandvejen anvendes til parkeringsplads. Man kan færdes til fods i hele området. 17

20 Roskilde Fjord Vindinge Strækninger hvor der etableres: Tune Hedebostien Grussti Ny cykelbane/cykelsti - ny asfalt Markering af cykelbane på eksisterende asfalt Ridesti Led-lys FORSLAG TIL NYE STIER, ANLÆG OG BELYSNING Køge Bugt

21 I LUFTEN Forslag til etablering af stien Hedebostien snor sig 21 km gennem landskabet fra fjord til bugt. Den skaber en ny sammenhæng mellem en variation af forbindelser og muligheder for oplevelser nogle eksisterende og nogle nye, eller i hvert fald fortalt og formidlet på en ny måde. Det samme gælder selve stien nogle dele eksisterer i dag, mens andre strækninger kræver nyanlæg eller forbedringer. I de følgende tre afsnit bringes forslagene i luften. Det drejer sig først om etablering af selve stien den nye rekreative rygrad gennem Hedeboegnen. Dernæst foreslås udvikling af nye oplevelsesmuligheder langs stiens forløb, i de såkaldte fokusområder for særlige oplevelsesmuligheder. Hvor den sammenhængende sti nødvendigvis skal etableres, er forslagene til fokusområder noget, der kan etableres gradvist og i tilpassede former i forhold til den videre dialog. Det sidste afsnit stiller forslag til formidlingen af oplevelsesmulighederne. Et minimum af disse forslag til formidling skal gennemføres for at stien bliver anvendelig, eksempelvis afmærkning af ruten og informationstavler. I dette første afsnit beskrives forslag til etablering af selve stien. Dette omfatter forslag til placering af stien og gennemgang af delstrækninger mht. krævede nyanlæg, se oversigten på modsatte side. Stien er opdelt i mindre stykker, der beskrives mht. belægning ligesom der gives forslag til støttefaciliteter langs ruten. Disse specifikationer af forslagene for strækningerne fremgår i tabellerne på de følgende sider, ligesom placeringen fremgår af kort. Der stilles også forslag til etablering af særlige anlæg og udstyr langs stien herunder belysning og servicefaciliteter. En del af disse forslag skal koordineres med gennemførelsen af projekter i fokusområderne. Nogle forslag kan udgå, hvis et større anlæg i et af fokusområderne tilvejebringer samme muligheder. Derfor er der heller ikke foreslået konkret placering af mange af de særlige anlæg og udstyr. Hensyn til forskellige brugergrupper Hele stiforløbet skal kunne anvendes til både gang, løb og cykel. Markering af stiforløbet både langs ruten og på kort skal klart indikere, hvornår andre former for færdsel er henholdsvis tilladt og ikke tilladt. Der er strækninger, hvor ridning tilgodeses med udlæg af separat ridespor. Igennem områder som den nye Tune Skov og Karlstrup og Engstrup Moser samt enkelte andre områder bør ridespor og gang/cykelstien ikke nødvendigvis følge helt samme forløb. De bør dog tangere hinanden på nogle stræk, fordi det også er en oplevelse for eksempelvis børn at møde heste og ridende på turen. Langs skel og småveje bliver ruten af praktiske årsager generelt sammenfaldende men i separate spor. Hensynet til ridning er prioriteret i den sydlige del, idet den nordlige del er rigt forsynet med ridemuligheder i Hedeland. I selve Roskilde by er ridestier ikke realistiske eller hensigtsmæssige. Mod syd er der derimod behov for nye rideforbindelser, herunder sørge for sikker adgang med hest til den nye Tune Skov. I Firemileskoven bliver nuværende muligheder reducerede som følge af det nu vedtagede højhastighedsjernbanespor. Også af den grund er perspektiv i at sikre en ny sammenhæng hen til den fremtidige Tune Skov for ridende. På sigt bør der laves en sikker ridevej udenom Tune, der vil binde Hedeland sammen med den sydlige del. Men dette kræver nærmere planlægning, som ikke er inkluderet i idéprojektet. Stien er som udgangspunkt ikke anlagt, så den tager specielle handikaphensyn, men den gennemgående belægning vil være egnet til eksempelvis kørsel med rullestol. Ved detailprojektering af anlæg bør der tages hensyn til dansk standard (DS-105 og eksempelsamlingen DS-105-2), ligesom kortinformation klart bør signalere beliggenheden af eventuelle strækninger, som er svært tilgængelige for brugere med forskellige former for handikap, og eventuelt foreslå alternative ruter. Principper for anlæg af service og faciliteter langs ruten Der er foreslået anlæg af service langs stien, men det bør imidlertid være et vigtigt princip at anvende de faciliteter, der allerede er. Herunder kan eksempelvis nævnes eksisterende toiletter ved kirker, museer, kroer mv. Nye anlæg bør ift. lokalisering indarbejde minimum følgende hensyn: De nye faciliteter skal bidrage mest muligt i forhold til at supplere allerede eksisterende faciliteter og service i eksisterende besøgsområder langs ruten. Faciliteterne kan eventuelt knyttes til steder, hvor de kan skabe synergi i forhold til initiativer taget af lokale aktører. Eksempelvis kan man vælge at placere offentligt toilet eller p-plads i forbindelse med en lokal landmand, der vil lave gårdbutik, Bed & Breakfast eller primitiv teltslagningsplads. Den efterfølgende borgerinddragelsesproces vil forhåbentlig åbne op for den slags muligheder for at skabe synergi omkring placeringen af supplerende faciliteter langs stien. Forslag til særlige anlæg og udstyr Belysning: Som udgangspunkt bør Hedebostien have belysning på strækninger, hvor funktionen som transportvej er vigtig, samt hvor stien kan fungere som lysløjpe til hverdagens motion. Langs andre strækninger må beslutningen bero på en nærmere afvejning af hensyn. Der er foreslået LED-lys på en strækning gennem Vindinge og som markering af ruteforløb gennem Hedeland til Tune samt anlæg af 2 km lysløjpe med solcelledrevede lyspullerter. Strækningen med LED-lys ses på kortet til venstre, mens placeringen af lysløjpen kræver nærmere planlægning og koordinering. Opholdssteder og service: Der skal anlægges udsigtsbænke/ siddesteder, naturlegeplads/fitness, lejrmuligheder, fugletårn, badebro ved Trylleskoven og toilet, evt. ved Korporalskroen. Endvidere foreslås et drivhus, et grønt pauserum til ophold og spisningen ved Tunehallerne (Slowgarden). Disse elementer er budgetlagte, men beslutning om anlæg og placering skal som nævnt koordineres med fokusområderne. Informationstavler og stiafmærkninger er også anlæg, der skal placeres langs ruten. De er nærmere beskrevet under formiling. 19

22 ! ROSKILDE FJORD ROSKILDE TREKRONER! 0! 1 2! 3! 4! 5 ROSKILDE CENTRUM! 6 8! 7!! 9 ROSKILDE 10! DEN GRØNNE RING 11! 12! ROSKILDE 13! 14! 15! 17 16!! HEDELAND KULTURARVSLANDSKABET DEN GRØNNE RING HEDELAND m VINDINGE 18! 19! 20! 21!

23 I LUFTEN Station Stien Bemærkninger Kommune Nr. m fra 0 Stedbeskrivelse Tiltag på stationen m Beskrivelse af strækning 0 0 Forbindelse med Fjordstien P-plads ved Vikingeskibsmuseet Rundkørsel og indgang til Byparken Tiltag for etablering af sti Infotavle med kort og af mærkning af startpunkt 0 ingen Intet Roskilde Infotavle med kort 255 Over p-plads Intet Roskilde Tydelig markering så man fanger den rigtige sti i byparken hen mod Tuttesti 93 Eksisterende cykelsti gennem rundkørsel Intet Der skal foretages skiltning og vejtekniske foranstaltninger ved stiudmunding og krydsninger for at stien kan godkendes til færdsel for både gående og cyklende Tuttesti, nord Intet 52 Eksisterende gangsti Intet Se station 2 Roskilde Tuttesti, syd/skolegade Intet 425 Eksisterende gangsti Intet Se station 2 Roskilde Skolegade/ Domkirkepladsen Infotavle med kort. Placering koordineres med øvrig formidling på pladsen Stændertorvet/Algade Intet 294 Over Domkirkepladsen og Stændertorvet Algade/Københavnsvej, ved baneviadukt Københavnsvej/ Ny Østergade Ny Østergade/ Vindingevej Vindingevej/ Østergade Vindingevej/ Øster Ringvej Vindingevej/ Gennemkørsel til Lillevangsvej Vindingevej/ Øde Hastrup Vej Tingvej/Øde Hastrup- Vej/Lillevangsvej 174 På Skolegade Intet Roskilde Intet Intet 698 På Algade Intet. Cykling på den del af Algade der er handelsstrøg Roskilde er i dag tilladt. Intet 134 Eksisterende cykelsti Intet Roskilde Intet 57 Eksisterende cykelbane Intet Foranstaltning ift krydning af Ny Østergade for sydgående færdsel kan dog overvejes. Roskilde Intet 288 På Vindingevej Intet Strækning er i dag unden cykelbane/sti. Trafiksikring ved cykelbane/cykelsti bør overvejes, men kan afvente prioriteringer i kommunens generelle stiplanlægning. Intet. Afmærkning af ruten koordineres med national cykelrute Nordgående og Sydgående trafik skilles fra station 12 til 14. Eks. gennemkørsel formaliseres/ udbedres for nordgående ved station Cykelbane/sti langs Vindingevej 832 Cykelbane/sti langs Vindingevej Intet 482 Cykelsti langs Vindingevej (sydgående kun) Nordgående og Sydgående trafik skilles fra station 12 til Sydgående på Øde Hastrup Vej. Nordgående ad Lillevangsvej til station 12 Intet Gennemkørsel til Lillevangsvej formaliseres ved anlæg af ca. 15 m lang og 2 m bred grussti. Intet Etablering af 1½ m bred cykelbane på sydsiden af Øde Hastrupvej, ca. 100 m. Ingen foranstaltninger på Lillevangsvej. Fra station 13 til 39 foreslås LED-lys i belægning, der dels sikrer pendlervejen dels leder brugere gennem området i mørke. Ruten har funktion for både daglig cykelpendling fra Vindinge og som rekreativ sti. Det er ekstra argument for sikring af cyklister. Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Vindinge "bygrænse" på NØ-side af vejen Intet 288 Langs Tingvej Der markeres tydeligt 1m cykelbane på SV vejside og anlægges ny cykelsti på NØ-side af Tingvej Tingvej/Ved Kirken Intet 492 Langs Tingvej Der laves 1 m cykelbane ved afmærkning på eksistrende vej (begge sider) og hastighedsnedsættelse til 30 kmt (i dag 40 kmt) ad Tingvejen i byområdet Kirken/ Stærkendevej Stærkendevej ved Spejderhytten Stærkendevej/ Kvistbjergvej Kvistbjergvej, bom ved Hedeland Ruten har funktion for både daglig cykelpendling fra Vindinge og som rekreativ sti. Det er ekstra argument for sikring af cyklister. Ruten har funktion for både daglig cykelpendling fra Vindinge og som rekreativ sti. Det er ekstra argument for sikring af cyklister. Laves evt. stræk med hævet vejbane/ bump, som det eksisterende Ved Kirken. Fortorv og cykelbane kan evt. integreres. Intet 153 Ad vej Ved Kirken Trafikdæmpning fortsætter med hastighed på 30 kmt. Der er eksisterende hævet vejbane både station 16 og 17. Yderligere anlæg ikke nødvendigt. Pausested/mødested for Vindinge ved vandhul bør etableres. Markering adgangsvej til Naturbyggeren, jf. forslag til fokusområder. Infotavle om Hedeland og Hedebostien for henholdsvis syd- og nordgående færdsel (kan evt. placeres ved station 20) Evt. flytning af tiltag ved station 19 hertil. 254 Ad den grusbelagte Kvistbjergvej 683 Langs Stærkendevej Intet Legeplads ved rækkehuse renoveres, kan fungere som naturligt stop. Evt. markering af cykelbane på vejen eller separat cykelsti efter nærmere vurdering ift. sikker transportvej til spejderplads og ny legeplads/hedeland. (NB. LED-lys foreslået). 315 Ad Stærkendevej Intet Evt. markering af cykelbane på vejen eller separat cykelsti efter nærmere vurdering ift. sikker transportvej til legeplads/hedeland. (NB. LED-lys foreslået). Intet Vindinge Langsø (nord) Intet 283 Eksisterende sti Intet Der etableres evt. en mere "rough" rute direkte mellem station 20 og 21 som supplement til sløjfe af eksisterende stier. Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde 21