1 Formål. 2 Aftalens omfang

Transkript

1 2. Udkast til samarbejdsaftale mellem Jammerbugt Kommune, Vandforsyningen Brovst og omegn og Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen om etablering af en ny grundvandbeskyttende fredskov ved Brovst 1 Formål Formålet er at øge grundvandsbeskyttelsen i indsatsområdet Brovst/Tingskoven i indvindingsoplandet til Vandforsyningen Brovst og omegn, ved at etablere fredskoven "navn". Herved sikres det, at der også i fremtiden kan indvindes ikke forurenet grundvand til drikkevand og samtidig etableres en offentlig, bynær og rekreativ skov. 2 Aftalens omfang Parterne i aftalen: Vandforsyningen Brovst og omegn (herefter benævnt Vandforsyningen), CVR nr Jammerbugt Kommune (herefter benævnt Kommunen), CVR nr Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen (herefter benævnt Naturstyrelsen), CVR nr /. Projektområdet omfatter ca. 52 ha i indvindingsoplandet til Vandforsyningens kildepladser nordvest og nordøst for Brovst. Om muligt etableres en arealmæssig sammenhæng mellem de to skovområder senere. Arealer, som erhverves i projektområdet tilplantes så de følger skovlovens regler for fredskove. Projektområdet fremgår af kortet i vedlagte bilag A. I første omgang afsættes midler til erhvervelse af ca. 52 ha. Naturstyrelsen indgår i aftalen under forudsætning af bevilling til statslig skovrejsning på finansloven. Bevillinger på finansloven gives for et år ad gangen, dvs. bortfalder bevillingerne, så kan Naturstyrelsen ikke opfylde sin del af aftalen. Endvidere afhænger udmøntningen af midlerne, af de politiske udmeldte kriterier. På nuværende tidspunkt er det et politisk kriterium for anvendelse af bevillingen til statslig skovrejsning, at vandværker og kommuner skal medfinansiere min. med 50 % af jordkøbene. Medfinansieringen i dette projekt er 50 % og fastsat under hensyn til de deltagende vandværkers størrelse. 3 Forventede effekter af projektet Projektområdet er knyttet til Indsatsområdet for grundvandsbeskyttelse i område Tingskov/Brovst jf. kortet i bilag A. Projektområdet er vandindvindingsområde for 1

2 Vandforsyning Brovst og omegns vandboringer, og grundvands-ressourcen er den vigtigste grundvandsressource for Vandforsyningen. Der indvindes vand fra området til både boliger og industri. I alt ca m 3. vand pr. år. Kommunen vedtog den??? miljømål for grundvandet i Tingskov/Brovst-området. Kommunen har ansvaret for at gennemfører tiltag til opfyldelse af miljømålene. Miljømålene vil blive indarbejdet i den indsatsplan for området, der er under udarbejdelse. Der skal gennemføres konkrete tiltag i området for at nå det fastsatte miljømål om at nedbringe nitratudvaskningen, og Vandforsyningen skal medvirke hertil. Et af de mulige tiltag er skovrejsning i området, jævnfør denne samarbejdsaftale. Kommunen betragter aftalen som et miljømål i forhold til vandsektorloven. Kommenterede [DSV1]: Behandles af kommunalbestyrelsen i januar/februar 18 Projektområdet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, og der er således tale om et grundvandsmagasin, som er sårbart overfor påvirkninger fra overfladen. Det nitratfølsomme indvindingsområde er udpeget som et område, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god vandkvalitet i forhold til nitrat. Det vurderes meget vanskeligt at skulle finde erstatning for den eksisterende indvinding, såfremt denne ressource skulle blive forurenet. Det er derfor væsentligt for Vandforsyningen at beskytte ressourcen mod forurening og derved sikre tidligere og fremtidige investeringer. Skovrejsning med især løvtræ er en effektiv måde til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Kvaliteten af grundvand fra skov- og naturområder vil som udgangspunkt altid være bedre end grundvand dannet under arealer, hvor der er intensiv brug af arealer, eksempelvis landbrug og byer. Forskning indikerer endvidere, at kvantiteten af grundvand der dannes under løvskov og naturområder sandsynligvis ikke er mindre end under marker i omdrift. Det skyldes, at grundvandsdannelsen i Danmark helt primært sker i vinterhalvåret, hvor løvtræerne står bladløse og hverken optager vand fra jorden eller opfanger regn i kronetaget. Omvendt sker der i vinterhalvåret pga. dræning en betydelig afledning af overskudsnedbør fra landbrugsarealer i omdrift til vandløb og søer. Ifølge Vandforsyningsloven er det muligt for vandforsyningsselskaber at bidrage økonomisk til tiltag, der sikrer grundvandet ( 52a). Ved skovrejsning som skitseret i dette projekt opnås et forbud mod brugen af gødning og miljøfremmede stoffer, og da offentlig ejet skov er fredskov, jf. skovloven, er der i princippet tale om en varig beskyttelse af grundvandet. 4 Kommuneplanlægning o.lign. I kommuneplanen er der indenfor projektområdet udlagt arealer til: Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomt indvindingsområde Indsatsområde med hensyn til nitrat Skovrejsningsområde Landzone 2

3 Af områdeplanen for Brovst fremgår: "Der skal fokus på at fremme skovrejsning i den nord- og vestlige del af byen omkring vandværk m.v." samt " Der skal desuden arbejdes på at etablere stier og grønne kiler i og omkring byen". Kommenterede [DSV2]: Kan evt. præciseres af Jammerbugt Kommune Aftalen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og aftalen vil derfor snarest blive miljøvurderet (SMV) af kommunen i medfør af 4. Skovrejsning er også omfattet af VVM-reglerne, og Naturstyrelsen gennemfører derfor en VVM-screening i forbindelse med den første erhvervelse i projektområdet. 5 Økonomi Projektet gennemføres ved, at Naturstyrelsen erhverver arealer inden for projektområdet, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealer. Kommunen og Vandforsyningen medfinansierer projektet med, hvad der sammenlagt svarer til 50 % af omkostningen til erhvervelse af jord../. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af "navn" Skov at komme til at koste ca. 10 mio. kr. over de næste Y år. Af de ca. 10 mio. kr. forventes ca. 7.8 mio. kr. at gå til køb af arealer. Arealkøb medfinansierer Kommunen med?? % af prisen for arealkøb, mens Vandforsyningen betaler, hvad der svarer til?? % af arealprisen for, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration på arealet vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (se bilag C). Øvrige omkostninger er Vandværket uvedkommende. Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være varigt beskyttet. Vandværkets del af finansieringen af arealopkøbene kan ikke overstige? mio. kr. Kommunens del af finansieringen af arealopkøbene kan som udgangspunkt ikke overstige? mio. kr. og hertil kommer et beløb på? mio. kr. til publikumsanlæg. Restbeløbet vedr. køb af arealer betaler Naturstyrelsen, ligesom styrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Yderligere detaljer fremgår af bilag B samt 6. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationen. Forsyningssekretariatet har i 2015 godkendt miljømålet om skovrejsning, der betyder at Vandforsyningen i 2018 må bruge? mio. kr. til skovrejsning inden for prisloftet. Naturstyrelsen tager dog forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Vandværket tager forbehold for, at bestyrelsen godkender betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. 6 Afbetalings- og opsparings ordning Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV i finanslov 2016, mulighed for at fungere som bank indenfor visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Kommenterede [DSV3]: Vandværrket forventer ikke at gøre brug af denne ordning. Kommenterede [ANDRS4]: Erfaringen viser at det er godt nok at have den med hvis vandværket eller kommunen af en eller anden grund alligevel ønsker at udnytte muligheden. 3

4 Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til etablering af nye statsskove. En kommune kan således aftale at afbetale deres bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Det vil sige, erhverver Naturstyrelsen et areal til 2x kr. som en kommune skal medfinansiere 50 % af, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på x kroner i 10 år. Dvs. x/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter så en bankkonto, hvor kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Bankkontoen navngives med projektnavnet. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser, f.eks. hvis en kommune indbetaler x/5 kr. til en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommunen betale sin andel på x kr. med det samme, når den store centrale ejendom i projektområdet kommer til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene på bankkontoen til kommunen eller Foreningen Vandsamarbejdet. Eventuelle renter i forbindelse med opsparingsordningen tilfalder de respektive indbetalere. 7 Gennemførelse af projektet a) Vandværket har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3 og 4 besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde. Vandforsyningen får på alle erhvervede arealer som indgår i skovprojektet tinglyst en deklaration med Vandforsyningen som påtaleberettigede om ingen brug af gødning eller pesticider samt oplag på arealerne. Servituttens tekst vedlægges som bilag C. Se også 13. Omkostninger til udfærdigelse og tinglysning af deklarationen beregnes som x % af erhvervelsesprisen af det pågældende areal og betales af Vandforsyningen. Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Vandværket til ethvert køb af arealer. Vandværket underretter Naturstyrelsen, såfremt de bliver opmærksomme på evt. erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet. b) Kommunen har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3 og 4 besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde: Kommunen afholder?? % af udgifterne til erhvervelse af arealerne. Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Kommunen forud for ethvert køb af arealer. Byrådet betragter projektet som et miljømål for Vandværket i forhold til Indsatsplan for grundvand zzzzzzzzzzzz jf. vandsektorloven. Udgiften til enhver erhvervelse fordeles - med mindre andet aftales, se 7 - ud fra den nævnte procentsats. Kommenterede [ANDRS5]: Også meget vigtigt. Det er Vigtigt at kommunen har sat projektet som et miljømål i deres indsatsplan. Ellers har vandforsyningen svært ved at få godkendt deres deltagelse af Forsyningssekretariatet.. 4

5 Hvis Kommunen ønsker en hurtigere etablering af stier, ridestier, shelters og lignende faciliteter for skovgæsterne, end Naturstyrelsen har ressourcer til, kan der optages forhandlinger mellem Naturstyrelsen og Kommunen om, at Kommunen bidrager til etablering og vedligeholdelse af faciliteterne. c) Naturstyrelsen har, på baggrund af det nævnte i 3 og 4, besluttet at medvirke til projektet på nedenstående måde: Naturstyrelsen erhverver arealer på vilkår af, at Kommunen efterfølgende refunderer den aftalte del af erhvervelsesprisen jf. 6b og på vilkår af, at Vandforsyningen efterfølgende betaler for udfærdigelse og tinglysning af deklaration om ingen brug af pesticider og gødning, jf. 6a. Naturstyrelsen står for det praktisk administrative arbejde i forbindelse med indgåelse af handler, herunder forhandlinger med lodsejerne, udarbejdelse af skøde, tinglysning, opkrævning af refusion etc. Naturstyrelsen får ejerskabet til arealerne. Udgifterne til berigtigelse af Naturstyrelsens erhvervelse af arealer, samt gennemførelse af de i den forbindelse nødvendige matrikulære ændringer, afholdes af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen etablerer skov og natur på projektarealerne, samt sørger for publikumsfaciliteter såsom stier, veje, borde, bænke o.lign. og står for den fremtidige drift. Jf. 8 søges dog indgået partnerskaber om anlæg af faciliteter, ligesom der kan træffes aftaler med Kommunen eller frivillige om mindre driftsopgaver. Naturstyrelsens erhvervelse af arealer kan ifølge statens regler kun ske ved SKATs godkendelse af priserne. Erhvervelserne gennemføres i den takt relevante ejendomme kommer til salg i projektområdet, og i det omfang parterne har midler til rådighed til gennemførsel af projektet jf. 5. I overensstemmelse med 60, stk. 2 i Naturbeskyttelsesloven, kan der ikke eksproprieres til skovrejsning under naturforvaltningsbevillingen. 8 Andre finansieringskilder Parterne er enige om, at der skal gøres en indsats for at give andre mulighed for at medfinansiere anlæg og faciliteter i projektet. Det kan være lokale virksomheder, energiselskaber, naboer, fonde, rideskoler o.a. Det aftales i hvert enkelt tilfælde, hvordan medfinansiering bedst tilføres projektet, og evt. aflaster de tre parters forpligtigelser i projektet. 9 Salg af arealer m.v. I det omfang Naturstyrelsen frasælger arealer og evt. bygninger, som Kommunen har finansieret erhvervelsen af f.eks. i forbindelse med køb af ejendomme, hvor en del af arealet ligger uden for projektområdet så tilbageføres provenuet til projektet med henblik på realisering af dette. Udgangspunktet er dog, at arealer beliggende udenfor projektområdet betales alene af 5

6 Naturstyrelsen. Først hvis dette areal magelægges med et areal inden i projektområdet, medfinansierer Kommunen erhvervelsen Når projektet er færdigt, så kræver salg af arealer fra projektområdet - som Kommunen har medfinansieret - en afklaring af provenuets anvendelse mellem parterne. Som udgangspunkt vil provenuet skulle anvendes i projektet. De opkøbte arealer skal pålægges en tinglyst deklaration om, at adgangen skal følge reglerne i naturbeskyttelsesloven om adgang til offentligt ejede skove, som de er gældende i Dette for at sikre uhindret offentlig adgang til fredsskovsarealerne, hvis de senere ønskes frasolgt. Kommunen har forkøbsret til skoven, hvis Naturstyrelsen på et tidspunkt beslutter at sælge skoven jf. bilag E. 10 Byggelinjer "Navn" Skov bliver en ny statsskov, som - når den er plantet - vil afkaste en byggelinje på 300 meter jf. naturbeskyttelseslovens 17, hvor der gælder et forbud mod placering af bebyggelse. Undtaget herfor er kun forsvarsanlæg, havneanlæg, driftsbygninger til landbrug, skovbrug og fiskeri. På strækninger, hvor der allerede findes væsentlig lovlig bebyggelse (dvs. en sammenhængende bebyggelse) nærmere skoven end 300, gælder forbuddet kun mellem bebyggelsen og skoven, jf. 17. Kommenterede [DSV6]: Borgere involveres i navngivning på off. møde. Parterne er enige om, at kommunen i overensstemmelse med fast praksis ansøger Miljøstyrelsen om at træffe afgørelse om at reducere skovbyggelinjen til ca. 40 meter, hvor skoven kommer til at ligge op til byen. 11 Inddragelse af offentligheden Skovrejsningsprojektet er omfattet af Bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Dvs. alle lodsejere i projektområdet skal orienteres om aftalen, og der skal annonceres i lokalpressen om aftalen. Frivillige organisationer og offentlige myndigheder med interesser i projektet orienteres også. Der anmodes om evt. bemærkninger til aftalen inden en frist på mindst 8 uger. Der afholdes minimum ét offentligt møde om projektet. Ovenstående kan gennemføres som led i VVM-screeningen. Naturstyrelsen gennemfører sammen med Kommunen en borgerinddragelsesproces i forbindelse med planlægningen af den nye skov. Repræsentanter fra relevante interesseorganisationer, lodsejere, beboerforeninger, kommunen og andre, med interesse i projektet inviteres til at deltage. 12 Nye kildepladser, adgangsveje m.v. På de arealer, hvor Vandforsyningen har betalt for pålæggelse af deklarationen om forbud mod brug af gødskning og pesticider, får Vandforsyningen mulighed for at etablere nye kildepladser med tilhørende adgangsveje, foretage de nødvendige forudgående hydrologiske undersøgelser 6

7 samt placere indvindingsboringer og råvandsledninger i nødvendigt omfang. Der skal tinglyses en deklaration, vedrørende de pågældende anlæg, jf. bilag F. I de konkrete tilfælde forudsætter det dog, at der foreligger de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning, herunder skovloven og vandforsyningsloven. Vandværket kan opretholde eksisterende undersøgelsesboringer og forsyningsledninger samt vejadgang hertil indenfor projektområdet. Det er mellem Naturstyrelsen og Vandforsyningen aftalt, at det ulovbestemte gæsteprincip fraviges for ovennævnte typer af anlæg, hvor Naturstyrelsens ændring af anvendelsen af ejendommen medfører udgifter til f.eks. flytning af en ledning. Kommenterede [ANDRS7]: Denne sætning arbejder vi lidt på i jura og nat ur. Uden tvivl vil vi fravige gæsteprincippet. Men omfanget er ikke helt på plads. 13 Driften Etablering og drift af skov- og naturarealer skal i al fremtid udføres på en måde, som er skånsom overfor miljøet for at sikre en kvalitetsmæssig acceptabel og uforurenet grundvandsdannelse. Efter erhvervelse af arealerne må der ikke udbringes, håndteres eller opbevares nogen former for pesticider eller gødning på arealerne eller ved bygninger, indkørsler og gårdspladser, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam, hvilket tinglyses på ejendommen (bilag C). Generelt gælder, at Naturstyrelsens strategier for naturnær skovdrift, naturpleje, driftsplanlægning, skovrejsning o.a. skal følges (kan findes på Arealer erhvervet til projektet skal hurtigst muligt ophøre med anvendelse som landbrugsjord i omdrift (kornmarker o.lign.). Arealerne kan dog kortvarigt fortsat være i omdrift, f.eks. hvis sælger har betinget sig retten til fortsat at drive arealerne på konventionel vis i en kortere årrække eller indtil der er udarbejdet en plan for området og projektet er VVM-screenet. Hvis Naturstyrelsen selv driver arealerne som omdriftsarealer indtil planen er endelig, vil dyrkningen ske uden pesticider og med begrænset gødskning. I projektarealet kan der i mindre omfang blive etableret en række naturarealer med vedvarende græs, som vil blive søgt bortforpagtet til ekstensiv sommergræsning. Dette kræver ikke særskilt godkendelse af Vandforsyningen. Vintergræsning og intensiv græsningsdrift samt husdyrhold, f.eks. i forbindelse med etablering af en rideskole, kræver derimod godkendelse af Vandforsyningen. Alle fremtidige indtægter fra driften af arealerne tilfalder Naturstyrelsen herunder også evt. fremtidige indtægter fra den CO2-binding der sker på arealet. 14 Information Ved udarbejdelse af informationsmateriale og lignende til brug for skovens gæster skal Naturstyrelsen informere om projektets grundvandsbeskyttende formål, og parternes navne og logoer skal fremgå af skilte, pjecer mv. 7

8 15 Ansvar Eventuelt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af arealerne, skovrejsning, naturgenopretning og drift af området påhviler Naturstyrelsen, og er de øvrige parter uvedkommende. 16 Ikrafttræden, ophør og genforhandling af byrdefordeling Aftalen træder i kraft ved underskrift af alle parter og løber i 3 år, eller indtil parterne er enige om, at formålet med aftalen er udtømt. De erhvervede arealer skal vedblive med at være skov og natur efter aftalens udløb. Aftalen kan af hver af parterne opsiges med ½ års varsel. For Jammerbugt Kommune, den For Naturstyrelsen, den For Vandforsyningen for Brovst og Omegn, den Vedlagt: Bilag A: Oversigtskort over "navn" Skov projektområdet Bilag B: Projekteret økonomi 8

9 Bilag C: Servitut om ingen brug af gødning og pesticider o.a. Bilag D: Kort beskrivelse af forventet indretning af projektområdet Bilag E: Deklaration vedrørende forkøbsret Bilag F: Deklaration om (beskrivelse af det pågældende ledningsanlæg, boring m.v.) 9

10 BILAG A Kommenterede [ANDRS8]: Som udgagnspunkt bør lodsejer navne ikke fremgå af denne aftale. Normalt vil vi ikke planlægge for anden mands jord. Men jeg husker du har sagt at i næsten har aftalerne på plads med lodsejerne og derfor er det muligvis ok. Ellers vil jeg nøjes med et koret der viser projektafgrænsningen.. Fig. 1. Oversigtskort over " navn" Skov ved Brovst 10

11 BILAG B Projekteret økonomi Nedenfor er opstillet et overslag over skønnet økonomi til erhvervelse af jord og etablering af skov i projektet pr Der er taget udgangspunkt i, at erhvervelse gennemføres i 2017 og etablering sker i Tilbud om erhvervelse og jordprisen pr. hektar de største usikkerhedsfaktorer, der vil kunne ændre på omkostningsniveauet. Overslag budget for 52 ha skovrejsning Arealerhvervelse Omkostninger til erhvervelser Skovtilplantning, renholdelse, stier, veje og faciliter *Forudsætninger. Der er tale om skønnede beløb: - Erhvervelsen og gennemføres i Jorden erhverves uden bygninger. - Forventet gennemsnitlig arealpris kr./ha. Den faktiske pris kendes først når Skat har godkendt prisen, kr. - Naturstyrelsens omkostning til erhvervelse (tinglysningsafgift, servitutter, mv.) kr. - Naturstyrelsens udgift til etablering af skov, åbne arealer, skovveje og faciliteter kr. (52 ha á kr./ha) - Kommunes eller andre partneres udgift til publikumsfaciliteter??? kr. - Der er ikke medtaget et beløb til uforudsete udgifter. - Vandværket medfinansierer?? % af jordprisen og op til x mio. kr. i alt i Kommunen medfinansierer?? % af jordprisen og op til x mio. kr. i alt i Naturstyrelsen medfinansierer 50 % af jordprisen og op til x mio.kr. i alt i Kommenterede [DSV9]: Kan evt. blive lavere. 11

12 BILAG C Matr. Nr. Anmelder:.. Deklaration Den til enhver tid værende ejer af det på vedhæftede rids angivne areal matr. nr..... ejerlav.. erklærer herved at være pligtig at anvende de arealer, der er markeret på vedhæftede rids, med skyldig hensyntagen til grundvandsdannelsen og -beskyttelsen. Heraf følger, at der ikke må udbringes, håndteres eller opbevares pesticider eller gødning, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam. Undtaget herfra er indendørs bekæmpelse og forebyggelse af skadedyr, fluer, myrer, svampeangreb og lignende samt opstilling af rottekasser udenfor bygninger. Med hensyn til de på ejendommen hvilende pantehæftelser, servitutter og andre byrder henvises til Brovst og Omengs Vandforsyning eller denne repræsentant, har ret til efter forudgående varsel at føre tilsyn med henblik på at kontrollere, at denne deklaration overholdes. Påtaleberettiget er Jammerbugt Kommune. For Naturstyrelsen Den. 12

13 BILAG D Forventet indretning af "Navn" Skov ved Brovst 1. Formål Formålet med skovrejsningen er, at øge grundvandsbeskyttelsen i indsatsområdet Tingskoven/Brovst i indvindingsoplandet til Brovst og Omegns Vandforsyning, ved at etablere fredskoven navn" Skov. Herved sikres det, at der også i fremtiden kan indvindes uforurenet grundvand til drikkevand og samtidig etableres en offentlig, bynær og rekreativ skov. Projektområdet omfatter ca. 52 ha og ligger nordøst og nordvest for Brovst by. Projektgrænsen er vist med rød streg. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet og dermed drikkevands-interesserne. Naturværdierne og de rekreative værdier i området skal forbedres, og skoven skal også producere gavntræ. De landskabelige og kulturhistoriske interesser i området skal samtidigt sikres bedst muligt. "Navn" Skov etableres af Naturstyrelsen, i samarbejde med Jammerbugt Kommune og Brovst og Omegns Vandforsyning. Naturstyrelsen bliver ejer af området og har ansvaret for områdets etablering og drift. 13

14 2. Træartsvalg og skovopbygning Træartsvalget og skovopbygningen vil blive tilpasset de lokale forhold. Når Naturstyrelsens har erhvervet arealerne gennemføres en forundersøgelse for bl.a. af få afklaret områdets landskabelige, naturmæssig og skovdriftsmæssige potentialer. Herefter gennemføres der en planlægning, hvor kommunens borgere også har mulighed for at komme med ønsker til indretning af skoven. Herefter fastlægges den endelig plan for skoven. Skoven vil blive anlagt med hovedvægt på løvtræ, primært eg og bøg, men også birk, avnbøg, fuglekirsebær, rødel, lind og ær vil blive plantet. Ved projektets ydergrænser vil der blive plantet brede skovbryn med brug af mange forskellige oprindelige danske træer og buske, bl.a. tjørn, slåen, kvalkved, hyld, abild, hassel og dunet gedeblad. Der kan i begrænset omfang også blive plantet nåletræ i skoven, f.eks. som mindre bevoksninger eller som spredt indblanding i løvskoven. Nåletræerne vil både som indblanding og i mindre bevoksninger have rekreativ, biologisk og landskabelig værdi. Det gælder især i vinterhalvåret, hvor de vil give læ og skjul i en ellers gennemsigtig skov. En mindre del af området vil blive til åbne naturarealer/lysninger for at skabe og/eller opretholde de landskabelige, rekreative og biologiske værdier. Lysningerne vil typisk blive etableret omkring vådområder og udsigtspunkter og oftest bestå af vedvarende græsarealer, der enten græsses ekstensivt eller slås en gang om året. Hvor skoven grænser umiddelbart op til boligarealer kan udlægges brede skovbryn, ubevoksede arealer eller udsigtskiler. 3. Friluftsfaciliteter og naturgenopretning Beboerne skal gives nem adgang til den nye bynære skov. Der skal derfor etableres et godt stinet i området. Mængden og omfang af friluftsfaciliteter i skoven planlægges bl.a. ud fra indkomne ønsker i borgerinddragelse og de økonomiske muligheder. F.eks. vil der kunne også etableres bål- eller grillpladser, som samlingssted. Etablering af friluftsfaciliteter vil ofte ske i et samarbejde med kommunen og interessenter, der ønsker faciliteten. Der vil blive friholdt arealer fra plantning til skovgæsternes brug, f.eks. hvis der er gode udsigter som ønskes bevaret. I det omfang der kan genskabes tidligere vådområder ved f.eks. frilægning af rørlagte vandløb og ødelæggelse af eksisterende dræn i vandlidende tørvejorder, vil det så vidt muligt blive gjort, såfremt det ikke får negative konsekvenser for områder uden for projektområdet. Driften af arealer, som udlægges til vedvarende græsarealer vil ske uden brug af gødning. 4. Borgerinddragelse For at få gode ideer og ønsker til den nye skov og for at sikre lokal indflydelse, opsamling og brug af lokal viden i planlægningen, vil der i samarbejde med kommunen blive afholdt

15 offentlige møder, hvor borger og interesseorganisationer opfordres til at komme med forslag og ønsker til indretningen af skoven. Møderne vil blive annonceret i lokalavisen og der vil blive sendt direkte invitation til en række interessenter fra f.eks. DN, Friluftsrådet, DIF, spejdere, det lokale museum, m.v. efter nærmere aftale med kommunen. Ooo000ooO 15

16 Bilag E Deklaration vedr. forkøbsret (Eksemplet er vist som deklaration på et areal ejet af Naturstyrelsen) Matr.nr. Anmelder: Deklaration Efter aftale mellem Naturstyrelsen og Jammerbugt Kommune pålægger Naturstyrelsen hermed ejendommen matr.nr., sogn, af areal m 2 /ha forkøbsret for Jammerbugt Kommune. Forkøbsretten respekterer private rettigheder, der måtte være tinglyst før tinglysning af forkøbsretten. Forkøbsretten gælder ved enhver afhændelse af ejendommen eller en del af denne. Forkøbsretten indfries ved erlæggelse af samme købesum, som kan opnås ved salg til tredjemand. Som dokumentation for købesummen fremlægges vurderingsudtalelse fra SKAT, der max. er 2 måneder gammel. SKATs vurdering fremsendes sammen med et udkast til købsaftale. Er der ikke senest på 2 måneders dagen for Jammerbugt Kommunes modtagelse af udkast til købsaftale og vurdering fra SKAT afgivet meddelelse til Naturstyrelsen om at udnytte forkøbsretten, kan denne ikke gøres gældende. Med hensyn til de på ejendommen hvilende pantehæftelser, servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen. Påtaleretten i henhold til denne deklaration tilkommer Jammerbugt Kommune. For Naturstyrelsen Den Godkendt i.h.t. lov om planlægning 42. Lokalplan ikke påkrævet 16

17 BILAG F Matr.nr. X <landsejerlav> Anmelder: <Firmanavn> <Adresse> <Postnummer> Deklaration om [beskrivelse af det pågældende ledningsanlæg, boring m.v. ] 1. Indledning 1.1 Naturstyrelsen (herefter Grundejeren ) er ejer af ejendommen matr.nr. [- nr. og ejerlav - udfyldes], beliggende [adresse - udfyldes] (herefter Ejendommen ). 1.2 Vandforsyningen for Brovst og Omegn (herefter Ledningsejeren ) er ejer af [beskrivelse af det pågældende ledningsanlæg - udfyldes] (herefter Ledningen ), der er etableret på Ejendommen, som vist på bilag 1(Tinglysningsrids) 1.3 Ledningsejeren har ret til uden betaling af vederlag herfor at have Ledningen liggende på Ejendommen og til at anvende Ledningen på de nedenfor nævnte betingelser, hvilket tiltrædes af Ledningsejeren for sig selv og eventuelle efterfølgende ejere af Ledningen og af Grundejeren for sig selv og eventuelle efterfølgende ejere af Ejendommen. 2. Anvendelse 2.1 Grundejeren er indforstået med, at Ledningen fungerer som [beskrivelse af, hvad Ledningen gør/hvilket formål tjener den - udfyldes]. 3. Drift, vedligeholdelse, reparation og udskiftning 3.1 Ledningsejeren er ansvarlig for enhver form for drift, vedligeholdelse og reparation af Ledningen. 3.2 Ledningsejeren har til enhver tid ret til at efterse Ledningen i forbindelse med drift, vedligeholdelse og reparation af Ledningen. 3.3 Ledningsejeren har til enhver tid ret til at udskifte Ledningen, dog under forudsætning af forudgående orientering til Grundejeren. 4. Ændringer og fjernelse 4.1 Fysiske ændringer af Ledningen og ændringer i anvendelsen af Ledningen må ikke foretages uden skriftlig tilladelse fra Grundejeren. 4.2 Hvis Ledningen tages ud af drift, er Ledningsejeren forpligtet til at fjerne Ledningen fra Ejendommen uden videre efter anmodning herom fra Grundejeren. 5. Gæsteprincippet 17

18 5.1. Det er mellem Grundejeren og Ledningsejeren aftalt, at det ulovbestemte gæsteprincip er fraveget fuldt ud for Ledningen. Det er således Grundejeren, der afholder samtlige udgifter forbundet med ethvert form for ledningsarbejde i forhold til Ledningen, herunder flytning eller ændring af Ledningen, der er nødvendiggjort af en ændring af Grundejerens anvendelse af Ejendommen. Fravigelsen af gæsteprincippet er tidsubegrænset. Fravigelsen er begrundet i, at Ledningsejeren har finansieret 50 % af arealopkøbet i forbindelse med skovrejsningsprojektet, jf. samarbejdsaftale af (indsæt dato). 6. Ansvar 6.1 Ledningsejeren er erstatningsansvarlig for enhver skade, der er forårsaget af Ledningen, arbejder på Ledningen, eller i forbindelse med etablering, drift, vedligeholdelse, reparation og udskiftning af Ledningen. 6.2 Ved uenighed mellem Grundejeren og Ledningsejeren om erstatningens størrelse fastsættes erstatningsbeløbet ved domstolene, medmindre parterne kan blive enige om at få spørgsmålet afgjort ved voldgift. 7. Dækning af udgifter og tinglysningsafgift 7.1 Ledningsejeren afholder samtlige udgifter forbundet med Ledningen, herunder udgifter i forbindelse med Ledningens etablering, drift, vedligeholdelse, reparation, udskiftning, fjernelse og arbejder på Ledningen. 7.2 Afgiften til tinglysning af nærværende servitut på Ejendommen afholdes af Ledningsejeren. 8. Deklarationsstridige forhold 8.1 Hvis Ledningsejeren ikke overholder sine forpligtelser efter nærværende deklaration, kan Grundejeren pålægge Ledningsejeren at bringe den retsstridige tilstand til ophør straks eller inden for en af Grundejeren fastsat frist. Sker dette ikke, kan Grundejeren udføre de nødvendige foranstaltninger for Ledningsejerens regning. 9. Overdragelse 9.1 Hvis Ledningsejeren overdrager Ledningen til tredjemand, har Ledningsejeren pligt til skriftligt at give Grundejeren besked herom. 10. Påtaleret og tinglysning 10.1 Påtaleretten i medfør af nærværende deklaration tilkommer Ledningsejeren Ved overdragelse af Ledningen til tredjemand kan Ledningsejeren ikke uden samtykke fra Grundejeren tinglyse påtegning på nærværende deklaration om skift af påtaleretten Nærværende deklaration begæres tinglyst servitutstiftende og med respekt af de på Ejendommen tidligere tinglyste servitutter og pantehæftelser, hvorom der henvises til Ejendommens blad i tingbogen. 18