Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Januar 2016 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 6. semester bachelor MedIS forår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Projektarbejdet på dette semester skal sikre at studenterne opnår det højeste niveau i form af bachelorprojektet, hvor akademiske kompetencer inden for læring, samarbejde og projektstyring skal være opnået. I Hjerte, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene II modulet skal de studerende vise, at de kan bygge oven på den viden, de har opnået om disse organsystemer i tidligere semestre. Det betyder, at faget kommer meget tæt på internmedicin og skal forberede de studerende på arbejdet på en klinisk afdeling. Cases er derfor medicinsk komplekse, og de studerende skal kunne både deres farmakologi, fysiologi og anatomi for at kunne klare undervisningen. Undervisning i kliniske øvelser, klinik ophold og forelæsninger understøtter dette. Der bliver lagt vægt på forståelsen af den farmakologiske behandling af hjertet, respirationsorganerne, nyrerne, der ikke behandlingsmæssigt kan betragtes som individuelle organer, men at behandlingen af det ene system påvirker de andre. Sammen med modulet forsøgsdesign og metoder giver dette semester de studerende så megen medicinsk og statistisk viden, at de kritisk kan ekstrahere kliniske data fra journaler og har mulighed for at analysere disse. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Studerende kan tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk. Semesteret består af: Bachelor projektet (6.2), der udgør 15 ECTS. Der tilstræbes en gruppe størrelse på ca. 4 personer Undervisningen på Hjerte, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene II modulet (6.1), besår af: Forelæsninger, Cases, Studiesalsøvelser, Kliniske øvelser og Klinikophold. Modulet er på 10 ECTS Forsøgsdesign og metoder, Modulet er på 5 ECTS. Undervisningen bliver givet som Forelæsninger, og studiesalsøvelser Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Svend Birkelund, sbirkelund@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Dorthe Skree, dsk@hst.aau.dk, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.

2 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Hjertet, respirationsorganerne, nyrer/urinveje II / Heart, Respiration and Kidney/Urinary System II 10 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS, 6. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Svend Birkelund, sbirkelund@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Undervisningen gives på dansk (med undtagelse af 6 forelæsninger og en studiesalsøvelse at få cases). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Fysiologi og patofysiologi Hjerte Gøre rede for ventriklernes funktion ved hjerte fejl Kunne beskrive de hyppigste rytmeforstyrrelser og identificere dem på et EKG Kende til associationen mellem hypertyreose og supraventrikulær arytmi Forklare de cirkulatoriske konsekvenser af læsioner i hjerteklapper Respirationsorganerne Beskrive patologi, patogenese, almindelige sygdomstegn og behandlingsmuligheder ved lunge kræft Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese ved tuberkulose Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese af pneumonier Gøre rede for patologi og patogenese af luftvejsobstruktioner Nyrerne og urinvejene Redegøre for miktionens fysiologi Beskrive patogenesen og de patologiske forhold ved glomerulonefritis Gøre rede for patogenese af nyresten Gøre rede for patofysiologi af akut og kronisk nyreinsufficiens Gøre rede for årsager og behandling af inkontinens Forklare de patofysiologiske betydninger af kræft i de fraførende urinveje Gøre rede for ætiologi og patogenese ved urinvejsinfektioner Farmakologi Gøre rede for principperne i brugen af behandling ved myokardieinfarkt Forklare kausalitet og konsekvens af hypertension og farmakologisk behandling Side 2 af 16

3 Gøre rede for brugen af farmaka til bronko dilatation og behandling af inflammation i luftvejene Gøre rede for den antimikrobielle behandling af tuberkulose Forklare virkningen af diuretika Forklare nyrens rolle i elimination af lægemidler og toksiner Gøre rede for nyrens sårbarhed for toksiner Epidemiologi og folkesundhed Gøre rede for epidemiologi af koronararteriesygdom Gøre rede for epidemiologi af lungekræft Gøre rede for global epidemiologi af tuberkulose Forklare de miljømæssige faktorer i respirationssygdomme Færdigheder Den studerende opnår disse færdigheder: Analysere lunge- og hjerte sygdomme i relation til de anatomiske forhold Udføre en grundig undersøgelse af de respiratoriske og kardiovaskulære systemer hos normale patienter Fortolke almindelige symptomer ved hjerte og lungesygdomme Genkende større abnormiteter hos hjerte og lungesyge patienter Analysere sammenhænge mellem hjertets ledningssystem og arytmier Analysere effekten af sygdom på nyrens funktion i opretholdelse af elektrolytbalance, væskeregulering og ph regulering i forhold til kroppens funktion Kende til de anatomiske forholds disponerende forhold for udvikling af urinvejsinfektioner hos kvinder Vurdere betydning af negative og positive testresultater i klinisk regi Kommunikere med patienter om deres behov og problemer Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i hjertet, respirationsvejene, nyrerne og urinvejene Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hjerte, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene II, behøver ikke have sammenhæng til bachelorprojektet, da dette kan skrives inden for alle de fag, der er blevet undervist i på bacheloren og har derfor sammenhæng med hele fagindholdet på bacheloren. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Kursuset udbydes kun for 6. semester af Medicin og MedIS. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. For at deltage i modulet skal man have haft undervisningen i 5. semester af Medicin eller MedIS på Aalborg Universitet eller tilsvarende kompetencer. Side 3 af 16

4 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Forelæsninger: 30 stk. á 45 minutter Cases: 6 case gange á 4 timer Studiesalsøvelser: 19 timer Kliniske øvelser: 6 stk., 14 timer Klinikophold: 2 dage, 4 timer Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsninger Symptomer og kliniske fund ved hjertesygdomme (KK) Undersøgelse af hjertesygdomme (KK) Studiesalsøvelse Studiesalsøvelser - Hjerte (OO) Atheroma (UB) Hypertension (PR) 2 Cases Hjerte Gøre rede for ventriklernes funktion ved hjerte fejl Kunne beskrive de hyppigste rytmeforstyrrelser og identificere dem på et EKG Kende til associationen mellem hypertyreose og supraventrikulær arytmi Forklare de cirkulatoriske konsekvenser af læsioner i hjerteklapper Undersøgelse af Hjertesygdomme og Symptomer og kliniske fund ved hjertesygdomme Genkende strukturer i thorax der kan være smertepåvirket og smertekarakteristika Påvirkning af åndedrættet ved hjertesygdomme Udvikling af perifert ødem Signifikans af bradykardi, tachykardi og arytmier Forhøjet centralt vene tryk og mislyde Vurdering af ventrikel dilatation og hypertrofi Sammenhæng mellem patologiske forandringer og mislyde fra hjertet Antiarytmisk lægemiddel () Klassifikation af antiarrytmika i forhold til påvirkning af aktionspotentiale Farmakologisk kontrol af hjertets rytme, angina, arytmier: Lignocain, betablokkere, nondihydropyridine, Cakanal blokkere, K-kanal aktivator, amiodarone, lidocaine Tidsforbrug 2 timer F 6 timer S 3 timer S 3 timer F 8 timer C Atheroma Patologi og patogenese af karokklusioner Virchows triade Følgevirkninger af tromber og okklusioner Mikroskopiske og makroskopiske forandringer Diagnostisk værdi af hjerteenzymer Koronar syndromer Gør rede for risikofaktorer Side 4 af 16

5 for udvikling af aterosclerose Hyperkolesterolæmi Antikoagulanter og deres anvendelse i hjertesygdom (OO) og Farmakologi af ischemisk hjerte sygdom (OO) Antihypertensive lægemidler (OO) Betablokkere, alfablokkere, Ca-kanal blokkere Diuretika; loop-diuretika, K-besparende, thiazider Nitrater og vasodilatation ACE-inhibitor og effekt på nyren Perorale antikoagulantia ved hjertesvigt Gør rede for farmakologisk behandling af blodtrykket Antihypertensive lægemidler (OO) og Farmakologi af hjertesvigt og Hypertension patofysiologi () Betablokkere, alfablokkere, Ca-kanal blokkere Diuretika; loop-diuretika, K-besparende, thiazider Nitrater og vasodilatation ACE-inhibitor og effekt på nyren Perorale antikoagulantia ved hjertesvigt Side 5 af 16

6 Gør rede for farmakologisk behandling af blodtrykket Lungesygdomme, primært patologisk anatomi (UB) Luftvejsinfektioner (SB) Luftvejsinfektioner (SB) studiesalsøvelse Symptomer fra respirationsvejene (JH) Symptomer fra respirationsvejene (JH) Studiesalsøvelse Respirationsorganerne Beskrive patologi, patogenese, almindelige sygdomstegn og behandlingsmuligheder ved lunge kræft Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese ved tuberkulose Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese af pneumonier Gøre rede for patologi og patogenese af luftvejsobstruktioner Mikrobiologi af pneumoni og tuberkulose TB som globalt fænomen, specielt I forhold til HIV og uligheder I sundhed Beskriv immunsystemets reaktion på en primær tuberkulose infektion og post infektion I forhold til hypersensitivitet Gør rede for type IV reaktion i diagnose og præventation af TB Gør rede for TB s kliniske manifestationer 2 timer F 1 time S 2 timer F 2 timer S 1 time S 8 timer C Astma (JH) Astma (JH) Studiesalsøvelse Gør rede for den særlige bakteriologi af TB, herunder resistens og behandling Cases 2 Gør rede for den sociale dimension i kontrol og behandling af TB Gør rede for sammenhængen mellem respiratoriske sygdomme og symptomer som dyspnø, hoste, ekspektorat, hæmoptysis og stingsmerter. Definer opportunistisk patogen, kommensale mikroorganismer og deres normale koloniserings steder i forhold til respirationssygdomme og diagnostik. Beskriv de mest almindelige forsvarsmekanismer I respirations systemet (review). Identificer de mest almindelige mikroorganismer i akut bronkitis og pneumoni Beskriv patologien af pneumoni Side 6 af 16

7 Beskriv forskellen på nosokomielle og samfundserhvervede pneumonier Beskriv forskellen på lobare- og bronkopneumonier, de almindelige organismer, klinik, ætiologi og patologi. Luftvejenes patologi Beskriv almindelige patofysiologiske processer ved lungekonsolidering, pleura empyem, luftvejsobstruktioner, pneumothorax, fibrose og kollaps i forbindelse med sygdomsprocesser. Gør rede for bronkitis Gør rede for patologi ved lungecancere og patoanatomi Opsummer cellulære og molekylære processer i udvikling af cancere og gør rede for betydning af cancerudvikling, herunder småcellet og ikke-små cellet cancer Have viden om kemoterapi, strålebehandling og kirurgiske muligheder og begrænsninger ved lungecancere Gør rede for symptomer, alm. kliniske fund og typiske differentialdiagnoser som pneumoni og tuberkulose Luftvejs obstruktioner: Have viden om hyperreaktivitet i bronkier, herunder immunologi Gøre rede for patofysiologi af astma Gøre rede for akut astma og klinisk inddeling af astma Side 7 af 16

8 Kunne beskrive miljømæssige aspekter og allergener Kunne sammenligne symptomer ved forskellige typer af luftvejsobstruktioner Gøre rede for patologi af ektasi, emfysem, cystisk fibrose og bronkitis Gøre rede for kronisk obstruktiv lungesygdom og påvirkning af hjertet Gøre rede for fysiologi ved type I og II respirationsforstyrrelse Opsummere lungernes og nyrernes rolle i den samlede syrebase homeostase Fysiologi af obstruktiv og restriktive lungesygdomme Have viden om lungefibroser Sammenligning af fysiologiske parametre ved obstruktiv og restriktiv lungesygdom Metoder til undersøgelse og diagnostik af obstruktive og restriktive lungesygdomme, fortolkning af spirometri og peakflow Beregning af kritiske parametre Forelæsninger Urologi (ELK) Urinvejsinfektioner (SB) Urinvejsinfektioner studiesal (SB) Nyrernes vandtransport (SN) Nyre patofysiologi Nyrerne og urinvejene Redegøre for miktionens fysiologi Beskrive patogenesen og de patologiske forhold ved glomerulonefritis Gøre rede for patogenese af nyresten Gøre rede for patofysiologi af akut og kronisk nyreinsufficiens Gøre rede for årsager og behandling af inkontinens Forklare de patofysiologiske betydninger af kræft i de fraførende urinveje Den nyresyge patient Gør rede for almindelige symptomer ved nyresygdomme Kunne beregne clearance og andre parametre for nyrefunktion Gøre rede for anvendelsen af dialyse ved behandling af akutte og kroniske tilstande 2 timer F 1 time S 3 timer F 3 timer S 2 timer F 2 timer S 8 timer C Side 8 af 16

9 (PR) Studiesalsøvelser - nyre (PR) Studiesalsøvelser (TB)(PR) Nyresygdomme og uræmi (TB) 2 cases Gøre rede for ætiologi og patogenese ved urinvejsinfektioner Diskutere patientens situation ved kronisk nyresygdom og dialyse Følger af anatomiske abnormaliteter Blodtrykket og nyren Nyrens rolle i blodtryks regulering Beskriv indvirkning af ændringer i blodtrykket og angiotensin på nyrens autoregulering og GFR Gør rede for nyrens rolle i syre-base regulering Effekt af karforsnævringer i nyren Nyresvigt Årsager til nyresygdomme Gør rede for patologi og patogenese af glomerulus nefrit Behandlingsmuligheder ved glomerulusnefrit Gør rede for akut og kronisk patologi Patogenese af nefrotisk syndrom og akut nefritis Nyrens rolle i farmakologi Sammenhæng mellem farmaka og renal udskillelse ved elimination Toxikologiske effekter og særlige forhold ved nyren Diuretikas farmakodynamik og farmakokinetik Miktionen Pontine, cerebrale og sakrale miktions centre Parasympatisk feedback Fordeling af receptorer i blæren og blærehalsen Side 9 af 16

10 for parasympatiske og sympatiske nerver Miktionsrefleksen og kontrol Fortolkning af cystometri Fyldnings og tømningssymptomer Urinvejspatologi Prostata cancer,; genetiske faktorer, anatomi, symptomer, udredning og medicinsk og kirurgisk behandling Blærecancer; klassifikation og behandling Renalcellecarcinom, nyretumor; regional spredning Inkontinens og urinretention Gør rede for fysiologiske mekanismer og anatomiske forhold ved stressinkontinens og urgeinkontinens Myogene, neurogene og obstruktive forstyrrelser Anatomiske forhold ved urinretention, medfødte misdannelser Nyresten; calculus renis, ureteris, vesicae urinariae Behandlingsregimer ved inkontinens Psykosociale forhold ved inkontinens Forelæsninger Pensummålene er dækket i forelæsninger, se venligst ovenfor Farmakologi af luftvejene (OO) Farmakologi af ischemisk hjerte Disse læringsmål er gennemgås for hver emneblokkene Farmakologi Gøre rede for principperne i brugen af behandling ved myokardieinfarkt Forklare kausalitet og konsekvens af hypertension og farmakologisk be- Sekundære læringsmål se ovenfor Side 10 af 16

11 sygdom (OO) Antihypertensive lægemidler (OO) Farmakologi af hjertesvigt (OO) Farmakologi af diuretika (OO) handling Gøre rede for brugen af farmaka til bronko dilatation og behandling af inflammation i luftvejene Gøre rede for den antimikrobielle behandling af tuberkulose Forklare virkningen af diuretika Forklare nyrens rolle i elimination af lægemidler og toksiner Gøre rede for nyrens sårbarhed for toksiner Pensummålene er dækket i forelæsninger, se venligst ovenfor Beslutningssystemer (JS) Epidemiologi af hjertesygdomme (CT) Eksistentielle og åndelige udfordringer i den palliative indsats (OR) Palliation (OR) Epidemiologi og folkesundhed Gøre rede for epidemiologi af koronararteriesygdom Gøre rede for epidemiologi af lungekræft Gøre rede for global epidemiologi af tuberkulose Forklare de miljømæssige faktorer i respirationssygdomme Kliniske øvelser Klinik ophold Færdigheder Den studerende opnår disse færdigheder: Analysere lunge- og hjerte sygdomme i relation til de anatomiske forhold Udføre en grundig undersøgelse af de respiratoriske og kardiovaskulære systemer hos normale patienter Fortolke almindelige symptomer ved hjerte og lungesygdomme Genkende større abnormiteter hos hjerte og lungesyge patienter Analysere sammenhænge mellem hjertets ledningssystem og arytmier Analysere effekten af sygdom på nyrens funktion i opretholdelse af elektrolytbalance, væskeregulering og ph regulering i forhold til kroppens funktion Kende til de anatomiske forholds disponerende for- 7 timer KØ 7 timer KØ 3 timer KO 3 timer KO Side 11 af 16

12 hold for udvikling af urinvejsinfektioner hos kvinder Vurdere betydning af negative og positive testresultater i klinisk regi Kommunikere med patienter om deres behov og problemer Timer i alt 91 timer *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 12 af 16

13 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Forsøgsdesign og metoder / Research Design and Methodology 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, MedIS, 6. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Carsten Dahl Mørch, cdahl@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: At opnå viden og færdigheder inden for statistisk analyse og forsøgsdesign Viden Kunne gøre rede for metoder til udvikling af forsøgsdesign i laboratorier samt klinisk funderede forsøg Gøre rede for kontrol af bias i forsøgsdesign Forklare forskel på parametrisk og non-parametrisk analyse Gøre rede for metanalyse Gøre rede for power i statistiske tests Færdigheder Kunne anvende programmer til statistisk analyse Kunne udføre almindelige parametriske og non-parametriske analyser og test, herunder ANOVA, Lineær regression, Kruskal-Wallis og Mann-Whitney Kunne udføre powerberegninger Kompetencer Den studerende vil kunne udføre og vælge de relevante statistiske metoder i dataanalyse Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Dette modul er af stor betydning for at kunne udføre et klinisk bachelor projekt med kliniske data, samt generet til statistisk analyse i projektarbejde Side 13 af 16

14 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. 24 forelæsninger og 20 timers studiesalsøvelser, forberedelse og eksamen i alt 75 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS studerende på 6. semester af bachelor. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. De studerende skal have gennemført 5. semester af bachelor MedIS. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsninger Viden Kunne gøre rede for metoder til udvikling af forsøgsdesign i laboratorier samt klinisk funderede forsøg Gøre rede for kontrol af bias i forsøgsdesign Forklare forskel på parametrisk og non-parametrisk analyse Gøre rede for metanalyse Gøre rede for power i statistiske tests Tidsforbrug 22 Studiesalsøvelser Færdigheder Kunne anvende programmer til statistisk analyse Kunne udføre almindelige parametriske og non-parametriske analyser og test, herunder ANO- VA, Lineær regression, Kruskal- Wallis og Mann-Whitney Kunne udføre powerberegninger 20 *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 14 af 16

15 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Bachelorprojekt / Bachelor Project 15 ECTS projektmodul Placering Bachelor, MedIS, 6. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Svend Birkelund, sbirkelund@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Den studerende vælger selv emne relateret til den forgangne undervisning. Derudover skal den studerende: Viden Kunne redegøre for projektets problemstillinger Kunne opstille en videnskabelig hypotese Redegøre for relevant medicinsk viden i relation til projektet Færdigheder Samarbejde og styre projekter ved løsning af komplekse problemstillinger Vurdere resultater og hypoteser i videnskabelig original litteratur Fremlægge og formidle komplekse resultater og problemstillinger Kompetencer Efter bestået bachelor projekt kan man selvstændigt styre og arbejde med medicinsk akademisk forskning på et introducerende niveau Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Man kan lave bachelor projektet inden for alle de fag, man har haft på bacheloren, og det betyder, at der er sammenhæng til hele uddannelsen, men ikke specielt til semestret. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Det forventes at det eksperimentale/dataindsamling udgøre halvdelen af arbejdet, og rapportskrivning den an- Side 15 af 16

16 den halvdel. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere i bachelor projektet er MedIS eller Medicin studerende på 6. semester af bacheloruddannelsen. Det er også muligt at deltage, hvis man er på 6. semester bachelor af andre molekylær/biomedicinske uddannelser. Det er dog en forudsætning, at disse uddannelser godkender en gruppeeksamen. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Gennemført 5. semester af bachelor i Medicin eller MedIS på Aalborg Universitet, eller tilsvarende molekylær/biomedicinske uddannelse. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Vejleder kan være alle adjunkter, lektorer eller professorer ansat ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet (Institut for Medicin og Sundhedsteknologi eller Klinisk Institut). Hvis vejleder er fra en anden institution (Hospital, fakultet, industri eller udlandet), skal der være én intern vejleder fra fakultet. Dog undtaget hvis bachelor-eksamen bliver taget ved et andet universitet (f.eks. et Erasmus ophold). Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 16 af 16