Plejeplan for Dybdal Skov ved Daugbjerg Kalkgruber

Transkript

1 Plejeplan for Dybdal Skov ved Daugbjerg Kalkgruber

2 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Administrative oplysninger Fredningskendelsen Tilsyns- og plejemyndighed Ejendomsforhold Naturbeskyttelsesloven Skovloven Områdebeskrivelse Landskab og geologi Kulturpåvirkning og kulturhistoriske spor Biologiske værdier Plejetiltag... 9 Artsfund... Plejekort Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde 8a Delområde 8b Bilag Bilag Forsidefoto (Lennarth Skov Espersen): Gammel vindblæst og mosklædt avnbøg i den centrale del af Dybdal Skov ved Daugbjerg Kalkgruber. Billede 1-4: Henriette Bjerregaard Øvrige billeder: HabitatVision 2

4 1. Baggrund Ifølge lovgivningen har kommunerne pligt til at søge fredningernes formål gennemført, blandt andet ved at udføre den nødvendige pleje af de privatejede fredede arealer. En hensigtsmæssig pleje eller drift kræver et indgående kendskab til de værdier, man ønsker at bevare eller fremme det være sig geologiske landskabelige, biologiske og/eller kulturhistoriske værdier mv. Det primære formål med denne plejeplan er at kaste et bedre lys over disse værdier og dermed forbedre Viborg Kommunes grundlag for at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af det fredede areal i terræn. Plejeplanen dækker således ikke de underjordiske gruber, men kun arealerne i terræn. Formålet er således også at informere ejerne om, hvilke initiativer til pleje, som kommunen som plejemyndighed kan forventes at tage. Med udgangspunkt i en gennemgang af de biologiske fredningsværdier i området er der i plejeplanen opstillet målsætninger for delområder samt retningslinjer for, hvordan arealet Dybdal Skov omkring Daugbjerg Kalkgruber bør forvaltes. Til grund for planen ligger Naturklagenævnets kendelse af 18. december De plejetiltag, denne plejeplan foreskriver, søges iværksat efter aftale med eller i samarbejde med ejerne. Hvis der opstår uenighed mellem lodsejer og plejemyndighed om plejens udførelse, kan sagen forelægges Fredningsnævnet til afgørelse. Plejeplanen er langsigtet og kan tages op til revision, hvis de beskrevne foranstaltninger skønnes at være utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige i forhold til de opstillede målsætninger, eller hvis målsætninger for arealet ønskes ændret. 3

5 2. Administrative oplysninger 2.1. Fredningskendelsen Det meste af Dybdal Skov omkring Daugbjerg Kalkgruber blev fredet i 1951 med revision af fredningen i Området omfatter et areal på ca. 12,8 ha (se kort side 10). Der fremgår blandt andet følgende af fredningsbestemmelserne fra 2003 (samt flere bestemmelser om de underjordiske gruber): Der må ikke opføres nye bygninger eller opstilles midlertidige anlæg. Den eksisterende kioskbygning kan vedligeholdes og må anvendes til kiosk- og formidlingsvirksomhed. Der må ikke opsættes skilte inden for det fredede område, bortset fra skilte som angiver publikums vej til gruberne. Udformningen af disse skilte skal godkendes af fredningsnævnet. Der må ikke foretages terrænændringer eller anden bearbejdning af jordoverfladen. Hugst af træ må kun foretages til ejernes private brug og i overensstemmelse med plejeplanen. Renafdrift samt anvendelse af sprøjte- og gødningsmidler må ikke finde sted. Stier vedligeholdes som hidtil. I fredningskendelserne nævnes flere særlige plantearter fx lyng-star, bægerbregne, hjortetunge, skjoldbregne, opret kobjælde, eng-havre, lav tidsel, vild hør, knoldet mjødurt og kransbørste. Desuden nævnes flere arter af dagsommerfugle fx eng-blåfugl, ensian-blåfugl, brun pletvinge, mark-perlemorsommerfugl og perlemor-randøje Tilsyns- og plejemyndighed Viborg Kommune, Teknik & Miljø, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg. Tlf.: Ejendomsforhold Størsteparten af det fredede område tilhører matr. nr. 6g Daugbjerg By, Daugbjerg. I det sydøstlige hjørne er flg. matrikler helt eller delvist også en del af fredningen: matr. nr. 9p, 14m, 14r, 13g og 6u Daugbjerg By, Daugbjerg. Alle arealer ligger i Viborg Kommune Naturbeskyttelsesloven Hele det fredede område ved Daugbjerg Kalkgruber er Natura 2000 område, idet det ligger inden for habitatområde nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber. Området er blandt andet udpeget på grund af forekomst af damflagermus (som overvintrer i gruberne), der står på EU's habitatdirektivs bilag II over dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning. Der er ikke på nuværende tidpunkt registreret beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens 3) eller kortlagt lysåbne N2000 naturtyper inden for det fredede område. 4

6 2.5. Skovloven Dybdal Skov er fredskov, der er markeret sammenhængende skov/krat i området på Videnskabernes Selskabs kort fra Ifølge en ændring af skovloven i 1996 er der indført en bestemmelse om, at egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989, skal bevares. Stort set hele det fredede område er kortlagt som N2000 skovnaturtypen stilkege-krat med lidt bøg på kalkbund i mosaik. Sikring af N2000 skovnaturtyperne stemmer fint overens med fredningsbestemmelserne, så der er fin synergi mellem de 2 områdeudpegninger. 3. Områdebeskrivelse 3.1. Landskab og geologi Kalken fra Danien (65,5 til 61,7 millioner år siden) ligger på Daugbjerg-Mønsted-egnen tæt under jordoverfladen. Den er i forbindelse med bevægelser i saltlag i dybgrunden kaldet salthorste blevet skudt op i de øverste moræneaflejringer. Udformningen af istidslandskabet antages på denne egn at være sket under indflydelse af salthorsten. Dybdal er en markant V-formet smeltevandsdal opstået som en sidedal til Jordbro ådal. I bunden af dalen er terrænet stærkt kuperet og overalt præget af den kalkudvinding, der har fundet sted igennem århundreder. Dels er der gravet kalk i åbne brud, hvori der efterfølgende er deponeret store mængder kalk- og flintaffald, og dels er der som følge af kalkudvinding i gruber opstået dybe, kegleformede jordfaldshuller, hvor der er sket sammenstyrtninger af grubegangene. De øvre jordlag er løse, kalkrige og homogent finsandede, og ph er på en enkelt lokalitet ved gruberne målt til 7,8 7,9. Jorden er her fattig på organisk materiale og humuslaget tyndt. Jordbunden langs dalens sider og i den østlige ende af fredningen er derimod relativt uforstyrret. Kalken er her dækket af lag af morænesand af vekslende tykkelse, og jordbunden er næringsfattig og sur. Mellem P-pladsen og grubenedgangen, hvor picnic-området i dag ligger, var der tidligere et vandhul, som sandsynligvis var en gammel kalkgrav (vist på kortet fra 1916 og kan svagt ses på luftfoto fra 1965). Dette er blevet fyldt op i den efterfølgende periode, men det er ikke undersøgt, hvornår opfyldningen er sket Kulturpåvirkning og kulturhistoriske spor Kalkbrydning og kalkbrænding Gruberne er et interessant vidnesbyrd om råstofindvinding i en før-industrialiseret tid, hvor et nærområdes naturressourcer havde afgørende betydning for udformningen af den levevis, der kendetegnede en region. Forekomsterne af blegekridt nord for landsbyen Daugbjerg blev allerede i meget gammel tid udnyttet. På egnen foregik gravningen mange steder i åbne brud, men i Daugbjerg Kalkgruber brød man endvidere kalken i et net af flere hundrede meter lange og snævre gange kaldet kover ført vandret ind i kalklagene fra Dybdal. 5

7 Det meste af kalken blev brændt i ovne, hvor der blev fyret med lyng og brænde. Den brændte kalk blev anvendt som bindemiddel i mørtel, der blev brugt til byggeri blandt andet kirkebyggeri. Grubernes alder kendes ikke, men en del af dem menes at stamme fra middelalderen og skulle dermed være over 1000 år gamle. Daugbjerg Kalkgruber var ifølge overleveringerne Jens Langknivs tilholdssted i 1500-tallet. Den tidligste skriftlige oplysning om kalkindvinding i Daugbjerg er fra 1587, hvor Frederik den 2. bestiller kalk i Daugbjerg til ombygning af Skanderborg Slot. I perioden fra ca blev udvindingen intensiveret, og i første halvdel af 1800-tallet blev der indført ny teknik med store brøndskakter, hejseværker til de nederste gange og større ovne til kalkbrænding. Mønsted-Daugbjerg var her i en årrække landets største leverandør af brændt kalk. Mens udvindingen i Mønsted blev industrialiseret i slutningen af 1800-tallet, ophørte minedriften i Daugbjerg, og grubernes tilstedeværelse blev efterhånden helt glemt. De blev genopdaget ved en tilfældighed i 1922 og har siden fået stadig større betydning som turistmål. Til trods for ombygning af indgangen og fjernelse af løst materiale fra bunden af de gange, der er tilgængelige for publikum, ligger gruberne hen i næsten samme tilstand, som da grubedriften blev opgivet. Gruberne er derfor af stor kulturhistorisk interesse som eksempel på førindustriel minedrift. Kalkudvindingen har sat sig spor i form af de omfattende grubeanlæg, jordfaldshuller samt ophobninger af kalkaffald og flint. Herudover er der et net af transportveje, der har været brugt til at transportere kalken ud af området. Foruden den øst-vest-gående hovedvej, ses disse som hulveje (billede 1), der fører op over dalskrænterne mod syd og nord, og de var stadig aftegnet på kortet som markveje. Billede 1: Gammel hulvej i den nordlige del af skoven. Græsning I første halvdel af 1600-tallet gik svin på olden i Dybdal Skov, dette er omtalt i en kilde fra Denne udnyttelse er dog ophørt i takt med at de største træer oldentræerne er blevet fældet, og husdyrene har forhindret foryngelsen. Som i de fleste skove i Danmark har der formodentlig været græssende husdyr i egekrattet i tiden før skovindfredningen, som med den første skovlov trådte i kraft i Græsning med kreaturer menes dog at være fortsat helt op til omkring år 1900, og dyrene har gjort, at trævæksten er blevet holdt nede, så krattet har fremstået som en bevoksning af egepur og ene. 6

8 Skovdrift Historiske oplysninger om, at egekrat ved Daugbjerg blev stævnet før udskiftningen (sidst i 1700-tallet), gælder også for Dybdal Skov, hvilket bevidnes af forekomsten af en del flerstammede egetræer i området (billede 2). Det nuværende krat menes at være rester af en mere eller mindre borthugget skov. Udnyttelsen af træ til brænde i kalkovnene op til midt i tallet har formentlig været omfattende, og har været med til at holde krattet lysåbent. Billede 2: Flerstammet eg tegn på stævningsdrift. Fra minedriftens ophør til fredningen i midten af 1900-tallet har skovdriften formentlig begrænset sig til plukhugst af det bedste gavntræ samt hugst til ejernes eget forbrug af brændsel. Fredningen fra 1951 indebar, at der ikke måtte plantes nåletræer, og at der kun kunne skoves til eget brug. Skoven har derfor været underlagt en meget ekstensiv drift og har dermed en meget "naturnær" karakter. I dag er der indgået aftale om at udlægge en mindre del af skovarealet i den vestligste ende af fredningsområdet som urørt skov, så naturskovs-karakteren fastholdes. Fortidsminder Inden for fredningen ligger to gravhøje, Ørnhøj i den nordøstlige del og en unavngiven høj i den sydvestlige del. Diger langs fredningens sydlige grænse formodes at være fra skovindfredningens tid i Turisme Gruberne er mod entré åbne for offentligheden i sommerperioden. Vest for grubeindgangen ligger en kiosk med et læskur for de besøgende. I gruberne er der informationstavler om grubernes historie mv. Der er anlagt en natursti rundt i fredningen. Den følger hovedvejen i bunden af dalen ud til et lille hedeareal og Ørnhøj i øst og tilbage i skovens nordlige del. Desuden findes en sti, som fører fra Daugbjerg Kalkgruber op til Mønsted Kalkgruber Biologiske værdier 7

9 Daugbjerg blev af Fredningsstyrelsen i 1984 udpeget som en særlig lokalitet inden for det nationale, geologiske interesseområde. Sammen med Mønsted Kalkgruber rummer Daugbjerg Kalkgruber enestående overvintringsmuligheder for en række arter af flagermus. Daugbjerg er også internationalt af væsentlig betydning for bestanden af forskellige arter af flagermus, særligt den truede damflagermus, da man i hele Vesteuropa kun kender to ret små, men tilsyneladende stabile bestande af denne art. Kalkgruberne byder på optimale betingelser for flagermusenes vinterdvale, det vil sige konstante lave temperaturer, høj luftfugtighed, meget ringe træk i gangene og sikkerhed mod efterstræbelse. I det følgende gennemgås vigtige træk af naturværdierne i Dybdal Skov. Hovedvægten er lagt på de værdier, der vurderes at have betydning for den anbefalede naturpleje/drift af de overjordiske arealer. Skoven generelt Stævning, hugst og kreaturgræsning holdt tidligere krattet lysåbent, men i løbet af de sidste 100 år er tilgroningen taget til, også i kalkbrudsområdet i den centrale del af dalen. Det første, der falder en i øjnene ved gennemvandring af Dybdal Skov, er den artsrige og udbredte bregneflora. Skovbunden dækkes flere steder af forskellige bregnearter, herunder almindelig mangeløv, smalbladet mangeløv, bredbladet mangeløv og fjerbregne. Også mere fåtallige arter som dun-bregne, tredelt egebregne og skør bægerbregne ses flere steder i skoven. Skoven huser desuden tre meget sjældne bregnearter, nemlig almindelig skjoldbregne (billede 3), håret skjoldbregne og hjortetunge (billede 4). Hjortetunge er rødlistevurderet som sårbar (VU) og findes kun ganske få steder i Danmark. Almindelig skjoldbregne er rødlistevurderet som truet (EN) og kendes ligeledes kun fra enkelte fund i landet. Håret skjoldbregne er ikke rødlistevurderet, men vurderes på landsplan at være endnu mere fåtallig end almindelig skjoldbregne. Billede 3: Et af få eksemplarer af Skjoldbregne. Billede 4: Hjortetunge på skrænt ved kioskområdet. Det næste, der slår en, er det omfattende mosdække i skovbunden, særligt i de mere lysåbne dele af skoven. Her ses f.eks. stribet næbmos (Eurhynchium striatum), stor kransemos (Rhytidiadelphus triquetrus), brunfiltet stjernemos (Mnium hornum) og på de stejle steder ses også rademos (Fissidens). 8

10 I en stor del af området ses en skovstruktur, som afslører en naturnær skov, der ikke er påvirket af traditionel skovdrift. Det kan f.eks. ses ved pletvis forekomst af dødt ved i store dimensioner både stående og liggende. Derudover ses i store dele en speciel træarts-sammensætning med betydeligt indslag af træarter som avnbøg, selje-pil, bævreasp og skov-elm med naturlig regeneration. Endvidere er en stor del af den værdifulde biologiske mangfoldighed tilknyttet skovnaturen f.eks. med forekomst af indikatorarterne almindelig fladmos (Neckera complanata), køllemos (Zygodon) og de to arter af stammemos (Isothecium). Det kan derfor konkluderes, at området er af national og til dels international botanisk vigtighed. Kun et fåtal af de i fredningskendelsen nævnte særlige plantearter tilknyttet lysåben natur blev observeret ved gennemgang i 2015, og langt de fleste arter tilknyttet lysåbne naturtyper formodes at være forsvundet som følge af mangeårig tilgroning. 4. Plejetiltag I det følgende præsenteres beskrivelser af hvert delområde samt plejetiltag til sikring af områdernes biologiske, geologiske og kulturhistoriske værdier. Målsætningerne med plejetiltagene angives for hvert delområde. Delområderne er angivet på nedenstående kort, som også viser særlige artsfund. Der arbejdes med følgende delområder: 1. Egeskov på dalskrænter 2. Lysåben skov på kalkbund 3. Hede 4. Lysåbent krat 5. Eng/brakareal 6. Picnicområde 7. Lysåbent egekrat 8a. Gravhøj 8b. Gravhøj Ørnhøj Generelt for alle delområder gælder, at nåletræer skal fældes og stammerne blive liggende til naturlig nedbrydning. Toppene fra træerne skal så vidt muligt fjernes fra skoven for at mindske næringstilførslen. 9

11 Artsfund 10

12 Plejekort 11

13 4.1. Delområde 1 Området er beliggende på et højere plateau end delområde 2. Der fremgår et par mindre unummererede områder i sydkanten af fredningsområdet. De omtalte områder er undersøgt og skiller sig ikke væsentligt ud fra delområde 1. Det vil således være samme plejetiltag for disse områder. Der er tale om en mosaik af forskellige naturtyper, herunder habitatnaturtyperne 9190 (stilkegeskov og krat på mager sur bund) og 9150 (bøgeskov på kalkbund) og skoven har tydeligvis lang skovkontinuitet. Stilk-eg dominerer, men partier domineres også af bøg (særligt i den nordlige del og længst mod vest). Spredt i hele området ses avnbøg i forskellige dimensioner, og den forekommer at have naturlig regeneration. Derudover ses sejle-pil, bævreasp og almindelig hyld spredt i hele området. Skovbundsvegetationen er flere steder typisk for skovnaturtyper på morbund med arter som fx pille-star, blåbær, bølget bunke og almindelig engelsød. Den dominerende skovbundsvegetation er imidlertid liljekonval og almindelig gedeblad, men også forskellige arter af mangeløv præger skovbunden, særligt almindelig og bredbladet mangeløv. I andre dele ses store forekomster af skovsyre og der findes flere gammelskovsindikatorer fx sanikel, liljekonval, smalbladet mangeløv, håret frytle, almindelig gedeblad m.fl. Skoven belastes i nogen grad af kvælstof fra de omgivende marker i omdrift, hvilket blandt andet erkendes ved massiv dominans af hindbær i skovkanterne. Selvom området har væsentlig mindre topografisk variation end delområde 2, hvor der ses en meget varieret skovvegetation, er vegetationen varieret som følge af en mosaikpræget jordbund - der kan stå blåbær og sanikel med få meters mellemrum, hvilket vidner om pletvise overfladiske kalkforekomster. Målsætning: At øge skovens præg af urørthed, at forbedre skovklimaet ved at reducere mængden af udtørrende træk gennem skoven, at øge mængden af dødt ved i større dimensioner og at reducere belastningen med luftbåren kvælstof fra omgivende marker. Langsigtet biologisk målsætning: Genindvandring af almindelig lungelav (Lobaria pulmonaria), som er kendt fra Dybdal Skov tilbage i 1970 erne. Plejetiltag: Delområdet bør primært bevares som urørt skov, og der bør hverken foretages plukhugst, tynding eller rydning i skoven, bortset fra nåletræer (se herunder). Herved sikres en tættere bevoksning, der vil resultere i bedre mikroklimatiske fugtighedsforhold og desuden vil fungere som en buffer imod udefrakommende næringspåvirkning. Der findes spredte nåletræer i området (rødgran, almindelig ædelgran og lidt lærk). Især almindelig ædelgran ser ud til at regenerere sig fint i området. Nåletræer bør fjernes fra området, dog bør der for træer med en stammediameter på 20 cm eller derover efterlades stammen til gavn for den biologiske mangfoldighed tilknyttet dødt ved. Toppen søges så vidt muligt fjernet fra skoven ligesom mindre nåletræer bør fjernes helt. En mindre del i den østlige ende anbefales hegnet og afgræsset (se under delområde 3 samt plejekort side 11). Som en ekstra beskyttelse af et gunstigt skovmikroklima kan anbefales, at der plantes et meter bredt læhegn uden for eksisterende skovkant især mod nord. Naturligvis med 12

14 hjemmehørende træarter, som ikke har markante spredningstendenser og gerne med indblanding af stedsegrønne arter som skov-fyr, taks, efeu og ene. Disse stedsegrønne arter vil kunne beskytte kerneområdet bedre i vinterperioden mod utilsigtet luftforurening fra omgivelserne Delområde 2 Delområdet udgøres af en noget lysåben blandskov på kalkholdig kuperet jordbund med gamle jordfaldshuller (ifølge ejer 15 stk.). Bøg og stilk-eg dominerer kanterne, mens avnbøg dominerer dele i centrum, og avnbøgen regenererer tilsyneladende fint med både små og mellemstore individer hist og her. Der findes habitatnatur af typerne 9130 (bøgeskov på muldbund), 9150 (bøgeskov på kalkbund) og 9190 (stilkegeskov og krat på mager sur bund). Derudover ses den sjældne skovnaturtype avnbøgeskov (Carpinion betuli). Skoven er artsrig på vedplanter, og udover ovennævnte ses arter som fx selje-pil, almindelig hyld, bævreasp, dun-birk, skov-æble, engriflet hvidtjørn, kvalkved, almindelig hæg, skov-elm, mirabel, fugle-kirsebær m.v. I skovbunden ses meget af mosserne stor kransemos (Rhytidiadelphus triquetrus) og stribet næbmos (Eurhynchium striatum), men ellers er det bregner, der tegner sig for hovedparten af skovbundsvegetationen (hovedsageligt almindelig mangeløv, smalbladet mangeløv, bredbladet mangeløv og fjerbregne). Området er ekstraordinært artsrigt på bregner, og huser mange af Danmarks arter, herunder også de fåtallige tredelt egebregne (Gymnocarpium dryopteris), dunbregne (Phegopteris connectilis), bægerbregne (Cystopteris fragilis) og de meget sjældne hjortetunge (Asplenium scolopendrium), almindelig skjoldbregne (Polystichum aculeatum) og håret skjoldbregne (Polystichum braunii). Der findes en del dødt ved i skovbunden, og flere af stammerne er dækket med epifytter. Artsrigdommen af såvel bregner som mosser, heriblandt også epifytterne, må tilskrives de mange mikroklimaer, som skabes dels af det kuperede terræn, dels af dødt ved og dels af de afvekslende jordbundsforhold med kalkbund i mosaik med sur bund. Hjortetunge: Bestandene trives tilsyneladende godt og har ekspanderet betragteligt de senere år. Der blev registreret 5 adskilte populationer (fra venstre mod højre på artskortet side 10): 1. Ved caféen findes et område på ca. 8 m 2 med estimeret 9 individer, et område på ca. 8 m 2 med estimeret 6 individer samt 2 individer inden for ca. 0,25 m 2. (UTM: , ) 2. Mindst 11 individer indenfor 3m 2 (UTM: , ). 3. En stor population med mindst 40 individer inden for ca. 18 m 2. Planterne er pakket godt ind i almindelig mangeløv, men er tilsyneladende i trivsel, da der ses megen foryngelse (UTM: , ). Billede 5: Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) trives i området. 13

15 4. 3 individer blandt brombær (UTM: , ). 5. Et enkelt individ i et jordfaldshul (UTM: , ). Skjoldbregne: Tæt på caféen (UTM: , ) findes 3 individer af almindelig skjoldbregne, som tilsyneladende trives; det tredje individ er ungt og arten regenererer således. Der blev desuden observeret 2 individer af almindelig skjoldbregne samt 1 individ af håret skjoldbregne i et jordfaldshul længere mod øst (UTM: , ). Dette jordfaldshul er noget tilgroet i yngre vedplanter, og bregnerne vurderes at trives mindre godt her. Jordfaldshullet er faktisk beliggende i delområde 1, men er medtaget her for at lette overskueligheden. Billede 6: Den nationalt meget sjældne almindelig skjoldbregne (Polystichum aculeatum) i sin pragt. Syd for caféen. Bakke-star: Der blev observeret flere værdifulde arter i delområde 2, blandt andet bægerbregne, fruebær, vellugtende agermåne m.v., men bakke-star fremhæves her, da de andre findes hist og her i store dele af Dybdal Skov, mens bakke-star tilsyneladende er mere fåtallig i området. Den blev observeret et par meter nord for caféen (UTM: , ), hvor den er hårdt trængt af mirabel og andre unge vedplanter. Den blev desuden observeret i den vestlige del af delområde 2 i de mest lysåbne partier (UTM: , ). Mosser: Der blev registreret 61 arter af mosser i dalbunden fra den offentlige P-plads og frem til indgangen til gruben. Arterne fremgår af bilag 2. Her ses også angivelse af hyppighed, jf. 14

16 Andersen, A.G. et al Den danske mosflora. I. Bladmosser og Damsholt, K. Den danske Mosflora. II. Levermosser, ikke udgivet. Af de 61 arter, som blev registreret ved besigtigelsen 19. november 2014, var de 43 kendt fra tidligere. Der var 9 arter, som tidligere er registreret fra området, som ikke blev genfundet. Der er dog rimelig sandsynlighed for, at de stadig findes i området, da området næppe har ændret karakter i væsentlig grad inden for de sidste 10 år. Det skal endvidere bemærkes, at der blandt de 9 arter, som ikke blev genfundet, ikke er særligt truede eller sjældne arter. Flere værdifulde mosser blev observeret på jorden, blandt andet Thuidium philibertii (spidsbladet bregnemos), Brachythecium glareosum (kalk-kortkapsel) og Ctenidium molluscum (kalkblødmos). Arterne er tilknyttet blottet kalkbund, og det samme er flere af de andre jordboende arter fra området, herunder Microbryum floerkeanum (dværg-småmos). Billede 7: Habitat med blandt andet Microbryum-arter (småmos) og Brachythecium glareosum (kalkkortkapsel). Det er i netop dette område, at det påtænkes at foretage afskrab af jordoverfladen. Blandt de nye arter fra stedet er Microbryum curvicolle (bøjet småmos), Mnium stellare (indigo stjernemos) og Campylophyllum calcareum (kalk-guldstjernemos) særligt værd at bemærke. Det er især disse mosarter tilknyttet lysåben kalkbund i kombination med den artsrige bregneflora som gør, at området er af international vigtighed. Af epifytiske mosser bør nævnes fund af Neckera complanata (almindelig fladmos), Homalothecium sericeum (krybende silkemos), Isothecium myurum (stor stammemos) og Zygodon conoideus (tand-køllemos). Alle 15

17 registreres i det nationale skovovervågnings-program (NOVANA) og indikerer lang skovkontinuitet med værdifuldt skovklima. Målsætning: Ved planlægningen af naturindgreb bør der fokuseres på dalbunden langs vejen, som på luftfotos fra 1945 og 1954 fremgår at være væsentlig mere lysåben, end det er tilfældet i dag. Et lignende landskab bør være et mål for naturplejen. Målsætningen er desuden at øge individantallet af såvel almindelig skjoldbregne som håret skjoldbregne og bakke-star og dermed øge arternes overlevelseschance. At øge mængden af dødt ved og sikre et gunstigt mikroklima. Der bør desuden ryddes op hist og her i smågrene og kvas, samt skabes mere forstyrrelse med blottet kalk for at give mere plads til blandt andet pionérarter af mosser. Plejetiltag: Delområdet bør for størstedelen bevares som urørt skov. Mosfloraen i dalbunden er meget værdifuld og af international betydning, idet der findes 2 arter, som er rødlistet i vores nabolande, og en enkelt kandidat (Microbryum floerkeanum) til den nye europæiske rødliste for mosser. I dansk perspektiv er lokaliteten selvsagt også helt i top, da den på trods af sin begrænsede størrelse har en meget artsrig flora og flere sjældnemeget sjældne kalkspecialister. Det karakteristiske for de mest specialiserede arter (Microbryum-arterne) er, at det er få millimeter store pionérarter, der til stadighed skal have blotlagt kalkrig jord. Jorden skal være stabil og ikke udsat for erosion. Det er derfor vigtigt, at der findes en grad af dynamik, så store mosser og/eller karplanter ikke udkonkurrerer de små specialister. For at skabe ovennævnte forhold og for at genstarte successionen skal der foretages nænsomme skrab 3-4 steder langs nordsiden af vejen, hvor også ung opvækst af vedplanter fjernes (fx unge hyld og poppel). Skrabene bør være 2 meter brede målt fra vejkant mod skoven og 3-4 meter lange, og de første skrab placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt for maskinføreren. Efter 5-8 år gentages skrabene i forlængelse af de gamle skrab, hvorved de tilknyttede arter kan sprede sig hertil. Derudover anbefales skrab to specifikke steder i delområde 6 (se under delområde 6). Ved afskrabene fjernes vegetationen og de øverst 1-2 cm jord, hvilket vil forbedre pionérarternes levevilkår. Inden for 3 år ryddes op i dalbunden nær vejen på den nordlige side af vejen (se plejekort side 11), hvor dødt ved i større dimensioner (med diameter over 10 cm) bevares, mens småtræer, buske og tyndere stammer/grene på det døde ved søges fjernet. Optrækning af vedplanterne kan evt. benyttes, da det vil medvirke til at give den ønskede blottede jord. I dag kan man se, at det netop er der, hvor der er væltet eller skovet træer, hvor der skabes det nødvendige rum til den mest værdifulde del af mosfloraen. Formålet med oprydningen er at fjerne de store mængder af opvækst og kvas, der findes i området på nuværende tidspunkt, og som skygger meget til skade for den ellers værdifulde vegetation, herunder også de sjældnere mosser. Desuden tilføres en del næring til skovbunden, hvilket begunstiger trivielle arter som fx almindelig hundegræs og almindelig kvik på bekostning af værdifulde arter. Ved oprydningen skånes store træer af hensyn til mosser, laver og andet liv. I det østligste jordfaldshul med de 2 individer af almindelig skjoldbregne og det ene individ af håret skjoldbregne foretages der en meget nænsom manuel rydning af opvækst af hvidtjørn 16

18 samt unge skov-elm (UTM: , ). Ved hjortetunge 4 gives arterne også mere lys ved nænsom rydning af buske. Det lille område med ædelgran og rødgran (UTM: , ) fældes. Stammerne kan efterlades til naturlig nedbrydning. Toppene og evt. større grene søges fjernet fra skoven for at mindske næringstilførslen. Nåletræer fældes på tilsvarende vis i hele fredningsområdet. Efter nærmere aftale med ejerne ryddes en skråning nord for stien (UTM: , se desuden plejekort side 11) for at skabe mere lys til de nærtstående jordfaldshuller og for at skabe en lysåben sydvendt skråning i skoven. Herved skabes nye levesteder/habitater, som ikke findes andre steder i skoven. Dette vil på sigt kunne øge skovens diversitet og muliggøre genindvandring eller genspiring af nogle af delområdets tidligere kendte overdrevsarter (fx opret kobjælde, eng-havre, hedelyng, krat-fladbælg og bugtet kløver) samt forbedre områdets egnethed for mange dagsommerfugle. Der er tidligere registreret fx brun pletvinge, dukatsommerfugl og eng-blåfugl i skoven, som alle vil nyde godt af en sådan rydning. Skråningen vil desuden fungere som spredningskorridor mellem overdrevet/heden i delområde 3 og det lysåbne areal ved picnicområdet (delområde 6) med de tilstødende lysåbne dele af delområde 2. Det ryddede delareal søges afgræsset sammen med delområde 3, 7, 8a og dele af område 1 og 2 (se under delområde 3 samt plejekort side 11). Alternativt holdes den etablerede lysning åben ved årlig rydning af genvækst fra vedplanter. Billede 8: Der blev blot fundet 1 individ af håret skjoldbregne (Polystichum braunii) i skoven. Billede 9: Bægerbregne (Cystopteris fragilis) er ret almindelig i skoven. 17

19 4.3. Delområde 3 Området er tidligere beskyttet hede, og der findes stadig overdrevsarter i området. Det fremgår af luftfotos, at området var helt lysåbent i 1999, og man kan endda se de enkelte enebær og hedelyng. Det meste af arealet fremstår nu som tæt egekrat med mange majestætiske, døde eller døende enebær (3x3 m store). Der blev ikke fundet dværgbuske som fx hedelyng eller revling, der kan retfærdiggøre en kategorisering som 3-hede efter naturbeskyttelsesloven. I kanten af området mod delområde 7 blev der dog registreret enkelte og meget undertrykte blåbær. I den lille tilbageværende lysåbne del mod øst blev fundet flere værdifulde overdrevsarter som fx eng-havre, mark-krageklo, vellugtende guldaks, vellugtende agermåne, krat-fladbælg, sandstar og almindelig kællingetand. Dette lysåbne areal udgør kun knap m 2, så størrelseskriteriet for at være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som overdrev er ikke opfyldt. Føromtalte overdrevsarter er alle pressede af tilgroning og står som enkelte undertrykte individer. Længst mod nordøst, tættest på marken, er vegetationen påvirket af næringsstoffer og domineres af almindelig hundegræs og med massiv opvækst af hindbær. Målsætning: At genskabe den lysåbne hede/overdrevsnatur, hvis afgræsning findes muligt, samt mindske næringspåvirkningen fra tilstødende marker. Plejetiltag: Området ryddes for vedplanter, hegnes og afgræsses med får eller kreaturer, hvis dette findes muligt. Der bør etableres en læbeplantning i kanten af fredningsområdet for at begrænse næringsstofpåvirkningen fra markerne. Det anbefales at samgræsse området med delområde 7, 8b og dele af område 1 og 2 (se plejekort side 11). Hvis afgræsning ikke findes muligt, bør området overgå til ege-/blandskov med samme pleje som delområde 1. Billede 10: Majestætisk men død ene vidner om tidligere lysåben hedenatur. 18

20 4.4. Delområde 4 Den østlige del udgøres af ret ungt og meget tæt krat af mirabel, hyld og få ældre bævreasp. Jordbunden er plan og gold under krattet mange steder, da krattet skygger kraftig. Bunden er dog flere steder domineret af de meget almindelige mosser Brachythecium rutabulum (almindelig kortkapsel) og Eurhynchium striatum (stribet næbmos). Den vestlige del er bevokset med eg, bøg og avnbøg - omkring 50 år gamle og med en DBH (Diameter i BrystHøjde) på cm. Bundvegetationen udgøres mest af almindelig mangeløv, almindelig gedeblad og mosserne Rhytidiadelphus triquetrus (stor kransemos) og Eurhynchium striatum (stribet næbmos). Langs skovvejen er vegetationen noget præget af nitrofile arter som stor nælde og hindbær. Der ligger flere steder en del kvas, og naturværdierne er generelt meget begrænsede i området. Målsætning: At øge mængden af dødt ved og dermed skabe plads til flere arter af vedboende mosser, laver, svampe og insekter. Plejetiltag: Området bør henligge urørt. De største og næsten eneste naturværdier er allerede på nuværende tidspunkt tilknyttet levende og dødt ved. Billede 11: Det tætte og mørke krat skygger kraftigt og levner ikke meget plads til bundvegetation. 19

21 4.5. Delområde 5 Området består af tidligere agerjord og er stadigvæk stærkt præget heraf. Vegetationen indikerer påvirkning af næringsstoffer og domineres af almindelig kvik, brombær og stor nælde. Arealet er uden større naturværdi. Dog forventes der ved kontinuerlig slet eller afgræsning at kunne skabes en værdifuld skoveng, omend dette har meget lange udsigter. Målsætning: Området lades urørt til naturlig tilgroning og dermed naturlig skovrejsning. Alternativt at reducere mængden af næring i jorden og genskabe en naturlig næringsfattig skoveng. Plejetiltag: Området lades urørt til naturlig tilgroning, der med tiden vil blive til egentlig skov og derved skabe læ for de store bøgestammer (DBH = cm) syd for engen og hele kerneområdet. Øget læ vil forbedre skovmiljøet, hvilket vil begunstige fx laver/mosser i hele området. Der ses i dag meget få laver/mosser på de store bøge mod P-pladsen, hvilket formodentlig skyldes en blanding af kraftig vindeksponering og næringsbelastning. Alternativt plejeforslag: Kontinuerlig afgræsning og/eller høslæt med fjernelse af biomasse. Fjernelse af biomasse ved høslæt anbefales, da det er mest effektivt i forhold til fjernelse af næringsstoffer. Billede 12: Delområde 5 er en gammel kultureng med meget beskedne naturværdier. 20

22 4.6. Delområde 6 Et picnicområde under kraftig tilgroning i almindelig hyld, avnbøg, bævreasp og selje-pil. Området er domineret af kraftige græsser som fx almindelig hundegræs og almindelig kvik. På en af de store hyld blev der fundet Homalothecium sericeum (krybende silkemos) og på den store gamle selje-pil blev der fundet Isothecium myurum (stor stammemos). Begge arter anvendes som indikatorer i det nationale skovovervågnings-program (NOVANA). At de største naturværdier i området er tilknyttet vedplanter i et lysåbent picnic-område kan undre. Forklaringen skal dog nok findes i højt næringsstofniveau. Det tyder altså på, at den tilbagevendende slåning er ugunstig eller i hvert fald ikke er gunstig for områdets naturværdier. En anden forklaring kan være, at området tilsyneladende i starten af 1980 erne er blevet jordbearbejdet (vurderet ud fra luftfotos), og at denne behandling stadig præger vegetationssammensætningen. Målsætning: At lade hovedparten af området ligge urørt og forbedre mos-pionérarternes levevilkår i den østlige del af delområdet ved at foretage to skrab. Det kan overvejes at flytte picnic-området til P-pladsen. Plejetiltag: For at genstarte successionen anbefales det, at der foretages skrab af 2 x 4 m to specifikke steder (UTM: , ; , se desuden plejekort side 11). Ved afskrabene fjernes vegetationen og de øverst 1-2 cm jord. Efter 5-8 år gentages skrabene i forlængelse af de gamle skrab, hvorved de tilknyttede arter kan sprede sig hertil. Det kan overvejes at fjerne borde-bænke-sættet og erstatte det med et nyt, som placeres ved P- pladsen i stedet. Her findes også toiletfaciliteter, som hører sig til et rekreativt picnic-område. Billede 13: Picnic-område med gammelt borde-bænke-sæt. 21

23 4.7. Delområde 7 Lysåbent egekrat af habitatnaturtypen 9190 med spredte døde og døende enebær, der vidner om, at skoven tidligere har været mere åben. Bunden er stærkt domineret af hindbær, men rummer dog også en del almindelig gedeblad, der slynger sig op ad egestammerne. Området minder såvel topografisk som botanisk meget om delområde 1, og det foreslås at give de to områder samme pleje. Målsætning: At få området til at fremstå som lysåbent egekrat og reducere mængden af hindbær i skovbunden. Plejetiltag: Etablere afgræsning (hvis muligt) i hele området sammen med delområde 3, 8b og dele af delområde 1 og 2 (se plejekort side 11). Inden eventuel afgræsningen ryddes nogle af de største delarealer med hindbær, hvilket vil fremme effekten af afgræsningen. Afgræsning vil, over en årrække, reducere mængden af hindbær betragteligt til gavn for den øvrige skovbundsflora, som vil blive mere forskelligartet. Samgræsning med delområde 3 vil desuden redde den tilbageværende overdrevsvegetation mod nordøst. Billede 14: Halv-lysåbent egekrat. Bundvegetationen præges af hindbær og gedeblad. 22

24 4.8. Delområde 8a Rundhøj fra oldtiden i sydvest af fredningsområdet. (UTM , ). Gamle egetræer vokser på højen med risiko for, at rødderne trænger langt ned i højen og beskadiger fortidsmindet. De fleste egetræer har stammediameter på ca. 40 cm, enkelte på ca. 30 cm, og flere mindre bøgetræer samt en mindre avnbøg. Af øvrig vegetation på gravhøjens overflade ses arter som skovsyre, liljekonval, mose-bunke, håret frytle, stor fladstjerne, almindelig mangeløv, stor konval, almindelig gedeblad, almindelig hundegræs, engriflet hvidtjørn, almindelig hvene og mosset Hypnum cupressiforme. Målsætning: At friholde gravhøjen for vedplanter, så rødder ikke ødelægger den vigtige kulturarv. Plejetiltag: Træerne på gravhøjen fældes og efterlades i skovbunden omkring højen. Herved skånes gravhøjen for røddernes indtrængen, og der skabes nye levesteder i form af mere dødt ved i skovbunden. Billede 15: Gamle egetræer på gravhøjen med risiko for, at rødderne trænger langt ned og beskadiger vigtig kulturarv. 23

25 4.9. Delområde 8b Rundhøj fra oldtiden i øst Ørnhøj. (UTM , ). Et par gamle stubbe på højoverfladen vidner om tidligere pleje i form af fældning, og højen er da også forholdsvis lysåben trods sin placering i skoven. Der vokser en enkelt større eg på højen, og ellers domineres vegetationen kraftigt af hindbær. Derudover ses lidt almindelig gedeblad, bredbladet mangeløv, almindelig engelsød samt mosset Brachythecium rutabulum. Der ses enkelte blåbær på den ene højside. Målsætning: At friholde gravhøjen for vedplanter, så rødder ikke ødelægger vigtig kulturarv. Plejetiltag: Træerne på gravhøjen fældes og efterlades i skovbunden omkring højen. Herved skånes gravhøjen for røddernes indtrængen, og der skabes nye levesteder i form af mere dødt ved i skovbunden. Delområdet søges afgræsset sammen med delområde 3, 7 og dele af område 1 og 2 (se plejekort side 11). Afgræsning vil forhindre uhensigtsmæssig tilgroning af gravhøjen fremover og vil medvirke til opretholdelse af en lysåben gravhøj til gavn for områdets botaniske overdrevsarter og arter af dagsommerfugle. Billede 16: Ørnhøj er tæt bevokset med hindbær. 24

26 Bilag 1. Arter fundet ved besigtigelserne i 2014 fordelt på de 9 delområder. Videnskabeligt navn Dansk navn Delområde a Abies alba Almindelig ædelgran x x - - Acer campestre Navr x - - Acer platanoides Spids-løn x - - Acer pseudoplatanus Ahorn - x Achillea millefolium Almindelig røllike - - x Aegopodium podagraria Skvalderkål x - x Agrimonia procera Vellugtende agermåne x - x x Agrostis capillaris Almindelig hvene x - x x - x - x - Agrostis gigantea Stortoppet hvene x x x Agrostis stolonifera Kryb-hvene - x Amblystegium serpens Almindelig krybmos x x x x - - Anemone nemorosa Hvid anemone - x Anthoxanthum odoratum Vellugtende gulaks - - x Anthriscus sylvestris Vild kørvel - - x Arrhenatherum elatius Draphavre - - x Artemisia vulgaris Grå-bynke - - x Asplenium scolopendrium Hjortetunge - x Athyrium filix-femina Fjerbregne x x - x Atrichum undulatum Bølget katrinemos x x x x - - x - - Aulacomnium androgynum Kugle-filtmos x Avenula pratensis Eng-havre - - x Betula pendula Vorte-birk x Brachythecium rutabulum Almindelig kortkapsel x x x x x x x x x Brachythecium salebrosum Skov kortkapsel - x Bryum capillare Hårspidset bryum x Bryum flaccidum Bark-bryum - x - x Calamagrostis arundinacea Skov rørhvene - x Calliergonella cuspidata Spids spydmos x Calluna vulgaris Hedelyng x Carex arenaria Sand-star - - x Carex flacca Blågrøn star - x x Carex montana Bakke-star - x Carex pilulifera Pille-star x - x x - - Carpinus betulus Avnbøg x x - x - x x x - Cirriphyllum piliferum Almindelig penselmos - x - x - x Cirsium arvense Ager-tidsel - x Cirsium palustre Kær-tidsel x Convallaria majalis Liljekonval x x x x x - Corylus avellana Hassel x - - Cotoneaster species Dværgmispelslægten - x b 25

27 Crataegus laevigata Almindelig hvidtjørn x x Crataegus monogyna Éngriflet hvidtjørn x x - x - x x x - Ctenidium molluscum Kalk-blødmos - x Cystopteris fragilis Bægerbregne x x Dactylis glomerata Hundegræs, alm-/skov- x x x x x x x x - Deschampsia cespitosa Mose-bunke x x - x x x - x - Deschampsia flexuosa Bølget bunke x x x x - - Dicranella heteromalla Almindelig fløjlsmos x Dicranoweisia cirrata Almindelig krøltuemos x - - Dicranum montanum Tæt tyndvinge x Dicranum scoparium Almindelig kløvtand - x x x - - x - - Dryopteris carthusiana Smalbladet mangeløv x x x Dryopteris dilatata Bredbladet mangeløv x - - x - - x - x Dryopteris filix-mas Almindelig mangeløv x x x x x x x x - Elymus repens Almindelig kvik - x x x x x Epilobium angustifolium Gederams - x - - x Epilobium hirsutum Lådden dueurt - x - x Epilobium montanum Glat dueurt - x - - x x x - - Epilobium obscurum Ris-dueurt x Equisetum arvense Ager-padderok - x Equisetum pratense Lund-padderok - x Eurhynchium schleicheri Vredet vortetand - x Eurhynchium striatum Stribet næbmos x x - x - x Fagus sylvatica Bøg x x x x x x x x - Festuca gigantea Kæmpe-svingel - x Festuca rubra Rød svingel - - x x x x x - - Fissidens taxifolius Taksbladet rademos - x Fomes fomentarius Tøndersvamp x x Fragaria vesca Skov-jordbær x x x - - x x - - Frangula alnus Tørst x x x x - - x - - Fraxinus excelsior Ask x - - Frullania dilatata Mat bronzemos x x Galeopsis bifida Skov-hanekro x Galeopsis species Hanekroslægten x - x Galium aparine Burre-snerre x x Galium verum Gul snerre - - x Ganoderma lipsiense Flad lakporesvamp - x - x Geranium robertianum Stinkende storkenæb - x x x x x x - - Geum urbanum Feber-nellikerod x x - x - x x - - Glechoma hederacea Korsknap x x Gymnocarpium dryopteris Tredelt egebregne x x Hieracium sp. Høgeurtslægten x - - Holcus lanatus Fløjlsgræs x Holcus mollis Krybende hestegræs x - x Homalothecium sericeum Krybende silkemos - x x Hylocomium splendens Almindelig etagemos - - x x

28 Hypnum cupressiforme Almindelig cypresmos x x x x - x x x - Isothecium alopecuroides Stor stammemos x x - x - x x - - Isothecium myosuroides Slank stammemos x x Jasione montana Blåmunke x - x Juncus effusus Lyse-siv x Juniperus communis Ene x x x x - - Kindbergia praelonga Forskelligbladet vortetand x x x x - - x - - Lapsana communis Haremad x x - x - - x - - Larix species Lærkeslægten x Lathyrus linifolius Krat-fladbælg - - x x - - Lonicera periclymenum Almindelig gedeblad x x x x - x x x x Lophocolea bidentata Sylspidset kamsvøb x - - Lophocolea heterophylla Forskelligbladet kamsvøb x Lotus corniculatus Almindelig kællingetand - - x Luzula pilosa Håret frytle x x x x - Maianthemum bifolium Majblomst x x - - Malus sylvestris Skov-æble - x Metzgeria furcata Almindelig gaffelløv x x - x Milium effusum Miliegræs x x Mnium hornum Brunfiltet stjernemos x x - - Mycelis muralis Skovsalat x x - - Neckera complanata Almindelig fladmos - x Ononis repens Mark krageklo - - x Orthotrichum affine Almindelig furehætte x - x - - x x - - Oxalis acetosella Skovsyre x x x x - Pellia epiphylla Enbo ribbeløv - x Phegopteris connectilis Dunet egebregne - x Picea abies Rød-gran x x - - Pimpinella saxifraga Almindelig pimpinelle - - x Plagiomnium affine Fælled-krybstjerne x - x x - - x - - Plagiomnium undulatum Bølget krybstjerne - x x x - x x - - Plagiothecium cavifolium Hulbladet tæppemos x x x - - Plantago lanceolata Lancet-vejbred - - x Plantago major Glat vejbred x Poa annua Enårig rapgræs - x x x - - x - - Poa nemoralis Lund-rapgræs x x Poa pratensis Eng-rapgræs coll. x - x Poa trivialis Almindelig rapgræs x x - - x x x - - Polygonatum multiflorum Stor konval x x x - Polypodium vulgare Almindelig engelsød x x x - x Polystichum aculeatum Almindelig skjoldbregne - x Polytrichum piliferum Hårspidset jomfruhår x Populus sp. Poppelslægten - x x - - Populus tremula Bævreasp x x x x x x x - - Prunus avium Fugle-kirsebær x - - x - - x - - Prunus cerasifera Mirabel x x x x - x x

29 Prunus padus Almindelig hæg x x - x x Prunus serotina Glansbladet hæg x x - - Prunus spinosa Slåen x Quercus petraea Vinter-eg x Quercus robur Almindelig eg x - x x x - x x x Radula complanata Almindelig spartelmos - x x x - - Ranunculus acris Bidende ranunkel - x x - - x Ranunculus repens Lav ranunkel - x - x - x Rhizomnium punctatum Almindelig bredblad - x Rhytidiadelphus loreus Ulvefod-kransemos - - x Rhytidiadelphus squarrosus Plæne-kransemos - - x - - x x - - Rhytidiadelphus triquetrus Stor kransemos x x - x - x x - - Ribes spicatum Vild ribs x x - x - - x - - Ribes uva-crispa Stikkelsbær - x - x - - x - - Riccardia sp. Ribbeløs - x Rosa canina Hunde-rose x Rosa dumalis Blågrøn rose - x Rubus idaeus Hindbær x - x x x x x - x Rubus infestus Klotornet brombær - x Rubus saxatilis Fruebær - x x x - - Rubus sect- Rubus Brombær coll. x - x - x - x - - Rumex acetosa Almindelig syre - - x Rumex acetosella Rødknæ x Rumex obtusifolius Butbladet skræppe x Salix caprea Selje-pil x x - x - x Salix cinerea Grå-pil x Sambucus nigra Almindelig hyld x x x x - x x - - Sanicula europaea Sanikel x Sanionia uncinata Stribet krogblad - x Scleropodium purum Hulbladet fedtmos x x x x - - Scrophularia nodosa Knoldet brunrod - x x Silene vulgaris Blæresmælde - - x Sonchus arvensis Ager-svinemælk - x x Sorbus aucuparia Almindelig røn x x x x - - x - - Stellaria holostea Stor fladstjerne x x x x - - x x - Stellaria media Almindelig fuglegræs x - - Taraxacum ruderalia agg. Fandens mælkebøtte x x x x x x x - - Thuidium tamariscinum Pryd-bregnemos - x Trifolium repens Hvid-kløver - - x Ulmus glabra Skov-elm x x x - - x x - - Ulota crispa Kruset låddenhætte x x x x - - Urtica dioica Stor nælde x x - x x x x - - Vaccinium myrtillus Blåbær x x - x Veronica chamaedrys Tveskægget ærenpris - x x x Veronica montana Bjerg-ærenpris x - - Viburnum opulus Kvalkved x x x

30 Vicia cracca Muse-vikke - x x Vicia sepium Gærde-vikke x x Viola reichenbachiana Skov-viol x Viola riviniana Krat-viol - x Zygodon conoideus Tand-køllemos x x - x - - x

31 Bilag 2. Arter af mos fundet i dalbunden fra den offentlige P-plads og frem til indgangen til gruben. Bemærk at artslisten således dækker dele af både delområde 2, 4 og 6. Arter med fed er fundet på besigtigelsen i Resten er registreret af andre bryologer ved tidligere lejligheder. Der er i alt fundet 70 mosarter i dalområdet. Videnskabeligt navn Hyppighed efter Den danske mosflora Amblystegium serpens meget almindelig Atrichum undulatum meget almindelig Barbula convoluta almindelig Barbula unguiculata meget almindelig Brachytheciastrum velutinum almindelig Brachythecium glareosum meget sjælden Brachythecium rutabulum meget almindelig Bryoerythrophyllum recurvirostre almindelig Bryum capillare meget almindelig. Bryum moravicum hist og her. Bryum rubens almindelig Calliergonella cuspidata almindelig Campothecium lutescens almindelig Campyliadelphus chrysophyllum hist og her. Campylophyllum calcareum hist og her. Cirriphyllum piliferum almindelig Cratoneuron filicinum almindelig Ctenidium molluscum sjælden Dicranella heteromalla meget almindelig. Dicranella varia almindelig Dicranum scoparium meget almindelig. Didymodon fallax meget almindelig. Encalypta streptocarpa hist og her. Eurhynchium striatum almindelig Fissidens bryoides almindelig Fissidens dubius meget almindelig. Fissidens taxifolius almindelig Frullania dilatata almindelig Frullania tamarisci temmelig almindelig Homalothecium sericeum almindelig Hylocomnium serpens almindelig Hypnum cupressiforme meget almindelig. Isothecium alopercuroides almindelig Isothecium myosuroides almindelig Kindbergia praelonga meget almindelig. Lophocolea bidentata almindelig Metzgeria fructiculosa hist og her. 30