Børne- og Ungdomsudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ordinært møde Dato 5. februar 2015 Tid 15:00 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Christina Lykke Eriksen (F) - Formand Pia Karlsen (V) Kristina Lilly Frandsen (V) Mette Hardam (V) Ida Skov (Ø) Brian Kjær (A) Bahram Dehghan (A) Bent H. Pedersen (A) Lars Oldager (DF)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indkaldelse af stedfortræder for medlem af Børne og Ungeudvalget Orientering om sikring af skoleveje v. Jane Olesen, PArk & Vej Belægningsstatistik for dag- og fritidsområdet ultimo december Orientering om godkendelse af ansøgning vedr. pulje til familieorienteret alkoholbehandling Evaluering af efterårets og januars dialogmøder Fastlæggelse af tidspunkt og ramme for forårets dialogmøde i Børne- og Ungdomsudvalgets regi Byrådsseminar Anmodning fra byrådsmedlem Pia Karlsen Anmodning fra byrådsmedlem Pia Karlsen Anmodning fra byrådsmedlem Christina Lykke Eriksen Februar Orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område Beslutning vedrørende ressourcetildeling til undervisning for skoleår Underskrifter: Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 2 af 19

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben Belægningsstatistik for dag- og fritidsområdet ultimo aug /14 Åben Invitation til dialogmøde d. 8. januar 2015 ml. BUU og bestyrelser i Dagtilbud og Dagplejen /14 Åben Dagsorden til dialogmøde /14 Åben Dagsorden til dialogmøde mellem BUU og bestyrelser i fritidstilbud samt bestyrelsen for Ungdomsskolen/10. kl., UU og SSP d. 25. november /15 Åben Model for afvikling af kommende dialogmøder.pdf /14 Åben Byrådsseminar Notat /15 Åben Økonomiske forudsætninger for skoleårets planlægning til BUU Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 3 af 19

4 1. Indkaldelse af stedfortræder for medlem af Børne og Ungeudvalget Sagsfremstilling Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget Christina Lykke Eriksen fra SF har meddelt, at hun på grund af barsel vil være forhindret i, at passe sit hverv som formand fra den 24. februar Orlovsperioden forventes at vare 9 måneder. Åben sag Sagsnr: 14/24238 Forvaltning: LS Sbh: kajm Besl. komp: BUU SF s gruppe har meddelt at, SF s 1. stedfortræder Søren Visti Jensen indtræder i Børne- og Ungdomsudvalget som stedfortræder for Christina Lykke Eriksen. Børne- og Ungdomsudvalgets næstformand Pia Karlsen vil under formandens fravær lede udvalgets møder. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at 1. Søren Visti Jensen indtræder i Børne- og Ungdomsudvalget som almindeligt medlem i Christina Lykke Eriksens fraværsperiode. 2. næstformand Pia Karlsen varetager formand Christina Lykke Eriksens opgaver under formandens fraværsperiode. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. februar 2015 Taget til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 4 af 19

5 2. Orientering om sikring af skoleveje v. Jane Olesen, PArk & Vej Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på møde den 8. januar, at der på næstkommende møde skulle gives en orientering om: Åben sag Sagsnr: 14/15839 Forvaltning: BK Sbh: tibr Besl. komp: BUU Status på de trafikanlægsprojekter til sikring af skolevejene, der er besluttet som følge af Bæredygtigt Børneområde Skolevejsanalyser og trafikpolitik for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune Jane Olesen fra Park og Vej deltager i punktet og giver en status på ovennævnte punkter. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. februar 2015 Taget til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 5 af 19

6 3. Belægningsstatistik for dag- og fritidsområdet ultimo december 2014 Sagsfremstilling Dag- og Fritidsområdets belægningsstatistik pr. ultimo december 2014 er udarbejdet. Forelægges på mødet. Åben sag Sagsnr: 14/1353 Forvaltning: ØKC Sbh: sskr Besl. komp: BUU Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. februar 2015 Taget til efterretning. Bilag Belægningsstatistik for dag- og fritidsområdet ultimo aug 2014 (dok.nr /14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 6 af 19

7 4. Orientering om godkendelse af ansøgning vedr. pulje til familieorienteret alkoholbehandling Sagsfremstilling I forbindelse med finansloven 2014 blev der afsat midler til styrkelse af alkoholbehandlingen i kommunerne. Midlerne er udbudt af Sundhedsstyrelsen som en pulje til familieorienteret alkoholbehandling, og Frederikshavn Kommune har i efteråret 2014 ansøgt om midler fra puljen. Sundhedsstyrelsen har nu givet tilsagn om, at Frederikshavn Kommune er bevilget midler. Åben sag Sagsnr: 14/24097 Forvaltning: CFA Sbh: juat Besl. komp: BUU Formålet med puljen er at styrke kommunernes indsats på alkoholområdet gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling, der har særligt fokus på familieorienteret alkoholbehandling. Projektet vil således være en udvikling af det eksisterende misbrugsbehandlingstilbud gennem kompetenceudvikling af personale og øget koordinering mellem tilbud. Frederikshavn Kommune er bevilget kr. til anvendelse i 2015 og Midlerne er fordelt med kr. til implementeringsstøtte og kr. til kompetenceudvikling af frontpersonale. Der var ansøgt om kr. over to år, da der også var et ønske om at opnormere behandlerressourcen, men dette er ikke bevilget. Projektet vil ikke kræve yderligere finansiering end puljemidlerne. I stedet tænkes de eksisterende tilbud ind på en mere sammenhængende måde, og der tænkes i en tværgående opgaveløsning på tværs af alkoholbehandlingsområdet, familieområdet, arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet. På børneområdet skal den familieorienterede alkoholbehandling ses i sammenhæng med bl.a. børnegrupperne i Sundhedstjenestens regi og det fælles finansierede tilbud i TUBA regi. Midlerne vil blive brugt til et forstærket fokus på opsporing, og skal ses i sammenhæng med bl.a. arbejdet i Familien i Centrum og investeringen i forebyggelse til nedbringelse af antallet af anbringelser. Den umiddelbare vurdering er, at det på sigt vil kunne give et pres på behovet for alkoholbehandling, men den reelle udvikling må følges og fremadrettet indgå i en samlet økonomisk prioritering. På grund af det tværkommunale samarbejde om misbrugsbehandlingen i Behandlingscenter Nordenfjord, er ansøgningen koordineret med Hjørring Kommune. Hvis projektet gennemføres, tænkes der endvidere i en fælles projektorganisering, hvor projektlederne i Hjørring og Frederikshavn Kommune supplerer hinanden. Det er forventningen, at projektet omkring familieorienteret alkoholbehandling vil medføre, at der sker en øget koordinering på tværs af tilbud, hvilket vil medvirke til at Frederikshavn Kommune kan tilbyde en helhedsorienteret og tværfaglig familieorienteret alkoholbehandling. Det vil endvidere medføre, at kommunen får et Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 7 af 19

8 bredere behandlingstilbud, hvor et familieorienteret fokus kommer i spil i flere dele af behandlingen. Udover denne orientering forelægges et dagsordenspunkt for Socialudvalget, som har ansvaret for kommunens alkoholbehandling. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager sagen til orientering. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. februar 2015 Taget til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 8 af 19

9 5. Evaluering af efterårets og januars dialogmøder Sagsfremstilling Der er afholdt dialogmøder med bestyrelserne i efteråret 2014/januar 2015: Åben sag Sagsnr: 14/23288 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: BUU den 6. november Skole og SFO den 25. november 2014 Ungdomsråd og Fritidstilbud den 8. januar Dagtilbud Dialogmøderne evalueres. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget evaluerer dialogmøderne. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. februar 2015 Dialogmøderne er evalueret. Bilag Invitation til dialogmøde d. 8. januar 2015 ml. BUU og bestyrelser i Dagtilbud og Dagplejen (dok.nr /14) Dagsorden til dialogmøde (dok.nr /14) Dagsorden til dialogmøde mellem BUU og bestyrelser i fritidstilbud samt bestyrelsen for Ungdomsskolen/10. kl., UU og SSP d. 25. november 2014 (dok.nr /14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 9 af 19

10 6. Fastlæggelse af tidspunkt og ramme for forårets dialogmøde i Børne- og Ungdomsudvalgets regi Sagsfremstilling Det er tid at fastlægge tidspunkt og ramme for forårets dialogmøde i Børne- og Ungdomsudvalgets regi. I foråret 2012 godkendte Børne- og Ungdomsudvalget en plan for organisering af dialogmøder i udvalgets regi, herunder blev besluttet, at der afholdes et årligt fælles dialogmøde med fokus på de budgetmæssige udfordringer og dilemmaer. Dette dialogmøde er for alle bestyrelsesformænd i skoler og dag- og fritidstilbud og foreslås afviklet i maj/juni. Åben sag Sagsnr: 14/23288 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: BUU Det blev samtidig besluttet, at der afholdes individuelle dialogmøder i efteråret, på hvert af de tre områder: Dagtilbud, skoler og SFO samt ungdomsråd og fritidstilbud. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter tidspunkt og ramme for forårets dialogmøde med bestyrelser i udvalgets regi. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. februar 2015 Forårets møde holdes tirsdag den 21. april kl Bilag Model for afvikling af kommende dialogmøder.pdf (dok.nr.12777/15) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 10 af 19

11 7. Byrådsseminar 2014 Sagsfremstilling Det samlede Byråd deltog den 17. og 18. november 2014 i et seminar, hvor der blev sat politisk fokus på de strategiske muligheder for vækst og udvikling i Frederikshavn Kommune som lokalsamfund. Åben sag Sagsnr: 14/520 Forvaltning: LS Sbh: OLMA Besl. komp: AMU/ BUU/KFU/ PMU/ SOU/SUU/ØU/BR Seminaret indledtes med oplæg fra kommunaldirektør Mikael Jentsch vedrørende Overblik og indsigt i lokalsamfundets situation og vækstmuligheder. Herefter var der oplæg fra havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen og erhvervsdirektør Niels Christensen vedrørende Havneudvidelser: De fremadrettede muligheder. Efterfølgende havde byrådsmedlemmerne gruppearbejde under overskriften Strategisk fokusering på lokalsamfundets muligheder, som blev debatteret ud fra: Arbejdskraft, Uddannelse, Synlighed, Byer og Velfærd. På seminaret blev væsentlige strategiske emner diskuteret, og der blev dermed taget hul på en politikudvikling. I vedhæftede notat fremsendes hermed en opsamling på de politiske drøftelser samt generelle beslutningstemaer, som skal være grundlag for det videre politiske arbejde i byråd, fagudvalg, arbejdsgrupper mv. Indstilling Direktionen indstiller, at fagudvalgene drøfter, hvordan beslutningstemaerne i opsamlingsnotatet kan indgå i de enkelte fagudvalgs fremadrettede arbejde. Beslutning Socialudvalget den 7. januar 2015 Som opfølgning på byrådsseminaret ønsker Socialudvalget at invitere Handicaprådet, Ældrerådet og Sundhedsudvalget til dialogmøde med fokus på de emner, der fremgår under overskriften Velfærd. Herudover ønsker udvalget at sætte fokus på Motion og gode arbejdsstillinger. Fraværende: Helle Madsen. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015 Udsættes til næste møde. Fraværende Ida Skov (Ø) og Kristina Frandsen (V) Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 12. januar 2015 Der indkaldes til temamøde i Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at kvalificere Byrådsseminarets punkter. Afbud fra Jytte Høyrup og Helle Madsen Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 11 af 19

12 Beslutning Teknisk Udvalg den 12. januar 2015 Temaet blev drøftet. Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 13. januar 2015 Temaet blev drøftet. Udvalget var enige om, at kommunikation i højere grad skal indtænkes i kommunens virke. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 14. januar 2015 Drøftet. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. februar 2015 Udvalget har, med udgangspunkt i notatet fra byrådsseminaret, besluttet at arbejde videre med målsætningen om, at 45 procent af en ungdomsårgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse, samt at der arbejdes med følgende overordnede målsætninger: de 4 vækstspor, at gøre skoleeleverne erhvervsuddannelsesparate, et dannelsesaspekt samt at sikre familien en viden om, hvad der findes af erhvervsmuligheder i vores kommune. Bilag Byrådsseminar Notat (dok.nr /14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 12 af 19

13 8. Anmodning fra byrådsmedlem Pia Karlsen Sagsfremstilling Ved møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015, drøftede udvalget, på baggrund af en konkret ansøgning, det principielle i at se på muligheden for at etablere privat pasningsordning for skolebørn i alderen 6-11 år i Frederikshavn Kommune. Åben sag Sagsnr: 14/21372 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: BUU Venstre ønskede at imødekomme den konkrete ansøgning, som udvalget havde modtaget, men et flertal bestående af A, SF og DF besluttede ikke at imødekomme ansøgningen. Vi mener ikke, at Frederikshavn Kommune skal have eneret på pasningstilbud og pointerer, at en sådan ordningen kan etableres uden udgift for Frederikshavn Kommune. De private pasningsordninger, vil i henhold til Dagtilbudsloven, være under kommunalt tilsyn. Ved godkendelse af personer, der ønsker at udføre opgaven, vil der blive lagt vægt på de samme hensyn, som ved godkendelse af private børnepassere og kommunale dagplejere. Venstre er principielt meget positivt indstillet overfor muligheden for etableringen af private pasningstilbud. Forældrene bør kunne vælge et tilbud, der har den nødvendige fleksibilitet i forhold til deres individuelle familiære og jobmæssige behov samt vælge et "anderlededes" tilbud, hvis de skønner, at barnet vil kunne profitere af dette. Af dagspressen har det bl.a. fra A og SF fremgået, at fleksible behov kan løses indenfor de kommunale pasningsordninger og man vil forsøge åbningstiderne tilpasset i de konkrete tilfælde. Venstre ønsker på baggrund heraf fremlagt hvorledes A, SF og DF tænker dette realiseret samt de evt. økonomiske konsekvenser heraf for såvel Frederikshavn Kommune som for forældrene. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 13 af 19

14 9. Anmodning fra byrådsmedlem Pia Karlsen Sagsfremstilling På baggrund af en bekymret henvendelse fra en forælder, ønskes flg. punkt på dagsorden: Åben sag Sagsnr: 15/4277 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: BUU Henvendelsen vedrører ikke kørselsberettigede skolebørn og deres transport til og fra skole efter 1. august Børnene går i dag på Jerup skole og er bosiddende på Tuenvej. Forældrene skal træffe valg om, hvorvidt de ønsker, at deres børn skal tilknyttes Ålbæk eller Strandby skole pr. 1. august, når Jerup skole lukker. (Idet udvalget i overgangsperioden, har ønsket at give forældrene frit skolevalg, hvor der er flere muligheder i et nyt skoledistrikt) Såfremt forældre vælger Strandby skole, som ligger tættest på, er børn fra 7. kl. og op ikke kørselsberettigede. Såfremt de vælger Ålbæk skole, længst væk, er børn fra 7. kl. og op kørselsberettigede. Kultur- og Fritidsudvalget er udvalgs- og budgetmæssig ansvarlig for skolebuskørsel. Jeg mener dog, at vi som Børne- og Ungdomsudvalg er ansvarlig for at børn og deres forældre kan føle sig trygge, når de skal transportere sig til og fra skole - (i den forbindelse her på cykel). Der er foretaget en trafiksikkerhedsvurdering af Tuen som flg.: Trafiksikkerhedsvurdering Politiet har efter ønske fra Frederikshavn Kommune vurderet skolevejene fra det nuværende skoledistrikt Jerup: Krydsning af Skagensvej vurderes som trafikfarligt for 0. kl. til og med 6.kl. Vejen kan krydses i tunellen ved Elling rundkørsel. Hvis der cykles fra Jerup Skole og til Strandby skole er der ingen hindringer eller konfliktpunkter der er cykelsti hele vejen og krydsning ved helleanlæg i Jerup og rundkørsel ved Elling rundkørslen Kvisselvej og Tuenvej vurderes som trafikfarlig for 0. kl. til og med 6.kl., idet vejene på steder er snoede og smalle, hvilket gør, at børnene vil blive presset og kan nogle steder ikke komme fri af bilerne. At en vej er trafikfarlig for en aldersgruppe, betyder eventuelle bosatte elever i aldersgruppen er kørselsberettiget. Politiet har vurderet at vejene ikke er trafikfarlige for 7. klasse og op. Kommunen skal sørge for transport til dit barn, hvis barnet går på distriktsskolen og skolevejen til distriktsskolen overstiger nedenstående afstande, eller at vejen er vurderet trafikfarlig klasse: mere end 2,5 km til skole Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 14 af 19

15 4.-6. klasse: mere end 6 km til skole klasse: mere end 7 km til skole 10. klasse: mere end 9 km til skole Myndighederne har som det fremgår ovenfor, vurderet vejen trafikfarlig for børn fra 0. kl til og med 6. kl. (da der på ruten er flere smalle og snoede veje, hvor der er risiko for, at børnene kan blive presset og nogle steder ikke kan komme fri af bilerne). Vejene skønnes sikker for børn fra 7. kl og op. I den forbindelse ønskes oplyst: Antal skolebørn der bor på Tuenvej, som i dag går på Jerup skole - samt deres alder? Planlagt skolebuskørsel - første afgang til skole og sidste afgang fra skole - for de kørselsberettigede børn til/fra Strandby skole til Tuenvej. Tænker, der kan være flere steder i kommunen dette problem kan opstå, hvorfor jeg foreslår en principiel drøftelse i udvalget, suppleret af forvaltningen ift. hvordan denne problemstilling håndteres lignende steder i kommunen. Med henblik på at give forældre og børn en mulighed for snarlig afklaring i forhold til skolevalg, anmodes udvalget på baggrund af drøftelse om stillingstagen til ovenstående bekymring. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 15 af 19

16 10. Anmodning fra byrådsmedlem Christina Lykke Eriksen Sagsfremstilling På baggrund af mange henvendelser gennem længere tid ønskes en orientering eller en status på hvordan samarbejdet mellem Ejendomscentret, som udøver, og Børne- og Ungdomsudvalgets områder (skoler og institutioner) opleves. Hvordan er det pt. beskrevne serviceniveau i forhold til Ejendomscentrets ydelser? Åben sag Sagsnr: 15/4531 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: BUU Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. februar 2015 På baggrund af den politiske drøftelse i udvalget, anmoder udvalget om at Økonomiudvalget igangsætter den planlagte undersøgelse af ejendomscentret snarest muligt. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 16 af 19

17 11. Februar Orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område Sagsfremstilling Diverse information/orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område, herunder Åben sag Sagsnr: 13/25358 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: BUU orientering om status på lederkabale på skolerne Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. februar 2015 Taget til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 17 af 19

18 12. Beslutning vedrørende ressourcetildeling til undervisning for skoleår Sagsfremstilling Ressourcetildelingen til undervisning for skoleåret 2015/2016 i Frederikshavn Kommune er beregnet efter retningslinjerne i folkeskolereformen samt Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning af 8. januar 2015 vedr. ændring af principper for tildeling af ressourcer (fra klassetildeling til elevtildeling). Åben sag Sagsnr: 14/24024 Forvaltning: ØKC Sbh: sskr Besl. komp: BUU Skolernes ressourcetildeling til undervisning vedrører primært timer til normalundervisning, holddeling og specialundervisning. Herudover er der indarbejdet ressourcer til ledelse, aldersreduktion og inklusion herunder særlig støtte. Skoleåret 2015/2016 er beregnet ud fra elever i normalklasser, 105 elever i Verdensklasser (modtagelsesklasser) og 323 elever i specialklasser. I forhold til det nuværende skoleår er det en stigning på 26 elever i normalklasserne, 39 elever flere i Verdensklasser og et fald på 10 specialklasseelever. Stigningen i antallet af elever dækker over, at der i skoleåret 2015/16 implementeres rullende skolestart på alle kommunens folkeskoler. I dette opstartsår begynder 1½ årgang i børnehaveklasse. Det er kun i dette første år, at dette vil være gældende. Budgetrammen for 2015 (indregnet med 5/12 deles effekt) og 2016 (indregnet med 7/12 deles effekt) indeholder en samlet besparelse på 13,5 mio. kr., hvilket medfører et fald på 28 stillinger. Der er indregnet reduktionskrav for den demografiske udvikling på 3,3 mio. kr. i skoleårets planlægning med 5/12-deles virkning i 2015 og 7/12-deles virkning i Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter ressourcetildeling til undervisning i Frederikshavn Kommune for skoleåret 2015/2015. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 5. februar 2015 Indstillingen godkendes. Bilag Økonomiske forudsætninger for skoleårets planlægning til BUU (dok.nr.16785/15) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 18 af 19

19 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Christina Lykke Eriksen Pia Karlsen Kristina Lilly Frandsen Mette Hardam Ida Skov Brian Kjær Bahram Dehghan Bent H. Pedersen Lars Oldager Børne- og Ungdomsudvalget - Referat februar 2015 Side 19 af 19

20 Bilag: 3.1. Belægningsstatistik for dag- og fritidsområdet ultimo aug 2014 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

21 Antal børn pr. institution 2010 Dagplejepladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Kommunal Dagpleje Privat Pasning Vuggestuerpladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Vuggestuen Regnbuen Vuggestuen Storkereden Børnehuset Pilekvisten Børnenes hus Lærkereden Børnehuset Spiren Børnehuset "Hånbæk" Bødkergården Sæbygård Børnegården Total Børnehaverpladser Frederikshavn Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Abildgård børnehave Børnehaven Bølgen Børnehaven Humlebien Børnehaven Spiloppen Røde Kors børnehave Børnehaven Stjernen Børnehaven Børnebakken Børnehaven Tangloppen Landbørnehaven Børnehaven Øster Dahl Børnehaven Børnetoften Børnehuset Bangsbo Børnehuset Pilekvisten Børnenes hus Lærkereden Børnehuset Spiren Børnehuset Hånbæk Samlet Fr.-havn

22 Skagen Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Børnehaven Mattisborgen ,9 Børnehaven Kløvermark ,6 Trindelvej Børnehave ,3 Børnehaven Fyrrekrat ,2 Børnehave Søstjernen ,5 Total Skagen Sæby Børnehaven Stationsvej ,7 Børnehaven Brolæggervej ,8 Børnehaven Violvej ,3 Børnehaven Bispevang ,0 Børnehaven Sæbygaardvej ,0 St. Toftelund ,5 Total Sæby Opland Mariehønen ,8 Børnehaven Havblik ,1 Strandby Børnehave ,3 Andedammen ,0 Børnehuset Troldehøj ,3 Kernehuset ,3 Aalbæk Børnehave ,9 Thorshøj Børnehus ,2 Bødkergården ,1 Dybvad Børnehave ,0 Voerså Børnehave ,1 Hørby Børnehus ,8 Total opland Total alle børnehaver Børneklubspladser Mælkebøtten D.K.V

23 Fritidshjemspladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Hørby Børnehus - Fritidshjem St. Toftelund Andedammens Fritidshjem Bødkergården - Fritidshjem Thorshøj Børnehus - Fritidshjem Total Klubpladser Hørby Børnehus - Klubben St. Toftelund Andedammens Fritidsklub Thorshøj Børnehus - Klubben Bødkergården - Klubben Total Specialgruppepladser Bødkergårdens specialgruppe Abildgårds specialgruppe Tangloppen obs gruppe Total Dagtilbud Vuggestue Børnehavebørn SFO Børn passes i Fr.-havn Børn passes i en anden kom Det store antal SFO børn der passes i en anden Kommune skyldes mange børn i familiepleje og special institutioner.

24 Center for Dag- og Fritidstilbud dok Antal børn pr. institution 2011 gennemsnit Dagplejepladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Kommunal Dagpleje Privat Pasning Vuggestuerpladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. gennem snit Fyrtårnet Vuggestuen Regnbuen Trindelvej vuggestue Frederikshavn I Vuggestuen Storkereden Frederikshavn II Børnehuset Pilekvisten Børnehuset "Hånbæk" Frederikshavn IV Børnehus Lærkereden Frederikshavn V Børnehuset Spiren Sæby I Børnehuset Sæbygårdvej Sæby II Børnegården Østervrå Bødkergården Total

25 Center for Dag- og Fritidstilbud dok Børnehaverpladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. gennem snit Fyrtårnet 0 Børnehaven Mattisborgen Trindelvej Børnehave Børnehaven Fyrrekrat Børnehaven Kløvermark edlagt som institution pr. 31/3, børnene flyttet til ny institution Pilekratt 40 Børnehave Søstjernen edlagt som institution pr. 31/3, børnene flyttet til ny institution Pilekratt 39 Pilekrattet Total Fyrtårnet Frederikshavn by Frederikshavn I Børnebakken Børnetoften Frederikshavn II Pilekvisten Børnehuset Hånbæk Frederikshavn III Øster Dahl Landbørnehaven Frederikshavn IV Bølgen Børnehuset Bangsbo Lærkereden Frederikshavn IV Abildgård børnehave Spiloppen Stjernen Tangloppen Børnehuset Spiren Frederikshavn selvejende Røde Kors bhv Humlebien Total Frederikshavn by

26 Center for Dag- og Fritidstilbud dok Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. gennem snit Sæby by Sæby I Børnehaven Stationsvej Børnehaven Sæbygaard St. Toftelund Sæby II Børnehaven Brolæggervej Børnegården Børnehaven Violvej Sæby selvejende Bispevang Børnehave Total Sæby Opland Opland nord Mariehøne Havblik Strandby BH Andedammen Frederikshavn III Troldehøj Sæby I Dybvad Bh Hørby Bh Østervrå Bødkergården Opland selvejende, pulje og samdrift Voerså Bh Kernehuset Thorshøj Bh Aalbæk Bh Total opland Total alle børnehaver Børneklubspladser Mælkebøtten D.K.V Nedlagt pr. 28/

27 Center for Dag- og Fritidstilbud dok Fritidshjemspladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. gennem snit Hørby Børnehus - Fritidshjem St. Toftelund Ophørt pr. 31/ Andedammens Fritidshjem Bødkergården - Fritidshjem Thorshøj Børnehus - Fritidshjem Total Klubpladser Hørby Børnehus - Klubben St. Toftelund Ophørt pr. 31/ Andedammens Fritidsklub Thorshøj Børnehus - Klubben Bødkergården - Klubben Total Specialgruppepladser Bødkergårdens specialgruppe Abildgårds specialgruppe Tangloppen obs gruppe Total

28 Center for Dag- og Fritidstilbud januar 2013 Antal børn pr. institution 2012 Dagplejepladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Kommunal Dagpleje Privat Pasning Total Vuggestuerpladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Fyrtårnet Vuggestuen Regnbuen Trindelvej vuggestue Frederikshavn I Vuggestuen Storkereden Frederikshavn II Børnehuset Pilekvisten Børnehuset "Hånbæk" Frederikshavn IV Børnehus Lærkereden Frederikshavn V Børnehuset Spiren Sæby I Børnehuset Sæbygårdvej Sæby II Børnegården Østervrå Bødkergården Total

29 Børnehaverpladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. gennem snit Fyrtårnet Børnehaven Mattisborgen Trindelvej Børnehave Børnehaven Fyrrekrat Pilekrattet Total Fyrtårnet Frederikshavn by Frederikshavn I Børnebakken Børnetoften Frederikshavn II Pilekvisten Børnehuset Hånbæk Frederikshavn III Øster Dahl Landbørnehaven Frederikshavn IV Bølgen Børnehuset Bangsbo Lærkereden Frederikshavn IV Abildgård børnehave Spiloppen Stjernen Tangloppen Børnehuset Spiren Frederikshavn selvejende Røde Kors bhv Humlebien Total Frederikshavn by Center for Dag- og Fritidstilbud januar 2013

30 Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. gennem snit Sæby by Sæby I Børnehaven Stationsvej Børnehaven Sæbygaard St. Toftelund Sæby II Børnehaven Brolæggervej Børnegården Børnehaven Violvej Sæby selvejende Bispevang Børnehave Total Sæby Opland Opland nord Mariehøne Havblik Strandby BH Andedammen Frederikshavn III Troldehøj Sæby I Dybvad Bh Hørby Bh Østervrå Bødkergården Opland selvejende, pulje og samdrift Voerså Bh Kernehuset Thorshøj Bh Aalbæk Bh Total opland Total alle børnehaver Center for Dag- og Fritidstilbud januar 2013

31 Fritidshjemspladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. gennem snit Hørby Børnehus - Fritidshjem Andedammens Fritidshjem Bødkergården - Fritidshjem Thorshøj Børnehus - Fritidshjem Total Center for Dag- og Fritidstilbud januar 2013 Klubpladser Hørby Børnehus - Klubben Andedammens Fritidsklub Thorshøj Børnehus - Klubben Bødkergården - Klubben Total Specialgruppepladser Bødkergårdens specialgruppe Abildgårds specialgruppe Tangloppen obs gruppe Total

32 Antal børn pr. institution ultimo 2013 Dagplejepladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Kommunal Dagpleje Privat Pasning Total Vugestuerpladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Fyrtårnet Vugestuen Regnbuen Trindelvej Vugestue Frederikshavn Vest Vugestuen Mælkevej Frederikshavn syd Børnehuset Pilekvisten Børnehuset "Hånbæk" Børnehus Lærkereden Frederikshavn nord Børnehuset Spiren Sæby Børnehuset Sæbygårdvej Børnegården Østervrå Bødkergården Total

33 Børnehaverpladser Skagen Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Fyrtårnet (Skagen by) Børnehaven Mattisborgen Trindelvej Børnehave Børnehaven Fyrrekrat Pilekrattet Aalbæk Bh Total Fyrtårnet Skagen Frederikshavn by Frederikshavn vest Mælkevej Øster Dahl Landbørnehaven Frederikshavn syd Pilekvisten Børnehuset Hånbæk Bølgen Børnehuset Bangsbo Skovbørnehave Lærkereden Frederikshavn nord Abildgård børnehave Spiloppen Stjernen Tangloppen Børnehuset Spiren Frederikshavn selvejende Røde Kors bhv Humlebien Total Frederikshavn by

34 Sæby by Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Sæby I Børnehaven Stationsvej Børnehaven Sæbygaard St. Toftelund Børnehaven Brolæggervej Børnegården Børnehaven Violvej Sættravej Sæby selvejende Bispevang Børnehave Total Sæby Opland Opland kommunal Frederikshavn Nord Mariehøne Havblik Strandby BH Andedammen Frederikshavn Vest Troldehøj Sæby I Dybvad Bh Hørby Bh Opland selvejende, pulje og samdrift Voerså Bh Kernehuset Bødkergård Thorshøj Bh Total opland Total alle børnehaver

35 Fritidshjemspladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Hørby Børnehus - Fritidshjem Andedammens Fritidshjem Bødkergården - Fritidshjem Thorshøj Børnehus - Fritidshje Total Klubpladser Hørby Børnehus - Klubben Andedammens Fritidsklub Thorshøj Børnehus - Klubben Bødkergården - Klubben Total Specialgruppepladser Bødkergårdens specialgruppe Abildgårds specialgruppe Tangloppen obs gruppe Total

36 Antal børn pr. institution august 2014 Dagplejepladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Kommunal Dagpleje Privat Pasning Total Vuggestuerpladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Fyrtårnet Vuggestuen Regnbuen Trindelvej Vuggestue Frederikshavn Vest Børnehuset Mælkevejen Frederikshavn syd Børnehuset Pilekvisten Børnehuset "Hånbæk" Børneneshus Lærkereden Frederikshavn nord Børnehuset Spiren Sæby Børnehuset Sæbygårdvej Børnegården Østervrå Bødkergården Total

37 Børnehaverpladser Skagen Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Fyrtårnet (Skagen by) Børnehaven Mattisborgen Trindelvej Børnehave Børnehaven Fyrrekrat Pilekrattet Aalbæk Børnehave Total Fyrtårnet Skagen Frederikshavn by Frederikshavn vest Børnehuset Mælkevejen Børnehaven Øster Dahl Landbørnehaven Frederikshavn syd Børnehuset Pilekvisten Børnehuset Hånbæk Børnehaven Bølgen Børnehuset Bangsbo Skovbørnehave Børneneshus Lærkereden Frederikshavn nord Abildgård børnehave Spiloppen Børnehaven Stjernen Tangloppen Børnehuset Spiren Frederikshavn selvejende Den lille børnehave Humlebien Total Frederikshavn by

38 Sæby by Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Sæby I Børnehuset Sæbygaardvej Børnehaven Brolæggervej Børnegården Børnehuset Sættravej Sæby selvejende Idrætsbørnehaven Bispevang Total Sæby Opland Opland kommunal Frederikshavn Nord Børnehuset Mariehøne Børnehaven Havblik Strandby Børnehave Andedammen Frederikshavn Vest Børnehuset Troldehøj Sæby I Dybvad Børnehave Hørby Børnehus Opland selvejende, pulje og samdrift Voerså Børnehave Kernehuset Bødkergården Thorshøj Børnehus Total opland Total alle børnehaver

39 Fritidshjemspladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Andedammens Fritidshjem Bødkergården - Fritidshjem Thorshøj Børnehus - Fritidshjem Total Klubpladser Andedammens Fritidsklub Thorshøj Børnehus - Klubben Bødkergården - Klubben Total Specialgruppepladser Bødkergårdens specialgruppe Abildgårds specialgruppe Tangloppen obs gruppe Total

40

41

42 Antal børn pr. institution december 2014 Dagplejepladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Kommunal Dagpleje Privat Pasning Total Vuggestuerpladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Fyrtårnet Vuggestuen Regnbuen Trindelvej Vuggestue Frederikshavn Vest Børnehuset Mælkevejen Frederikshavn syd Børnehuset Pilekvisten Børnehuset "Hånbæk" Børneneshus Lærkereden Frederikshavn nord Børnehuset Spiren Sæby Børnehuset Sæbygårdvej Børnegården Østervrå Bødkergården Total Børnehaverpladser Skagen Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Fyrtårnet (Skagen by) Børnehaven Mattisborgen Trindelvej Børnehave Børnehaven Fyrrekrat Pilekrattet Aalbæk Børnehave Total Fyrtårnet Skagen Frederikshavn by

43 Frederikshavn vest Børnehuset Mælkevejen Børnehaven Øster Dahl Landbørnehaven Frederikshavn syd Børnehuset Pilekvisten Børnehuset Hånbæk Børnehaven Bølgen Børnehuset Bangsbo Skovbørnehave Børneneshus Lærkereden Frederikshavn nord Abildgård børnehave Spiloppen Børnehaven Stjernen Tangloppen Børnehuset Spiren Frederikshavn selvejende Den lille børnehave Humlebien Total Frederikshavn by Sæby by Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Sæby I Børnehuset Sæbygaardvej Børnehaven Brolæggervej Børnegården Børnehuset Sættravej Sæby selvejende Idrætsbørnehaven Bispevang Total Sæby Opland Opland kommunal Frederikshavn Nord Børnehuset Mariehøne Børnehaven Havblik

44 Strandby Børnehave Andedammen Frederikshavn Vest Børnehuset Troldehøj Sæby I Dybvad Børnehave Hørby Børnehus Opland selvejende, pulje og samdrift Voerså Børnehave Kernehuset Bødkergården Thorshøj Børnehus Total opland Total alle børnehaver Fritidshjemspladser Norm. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Andedammens Fritidshjem Bødkergården - Fritidshjem Thorshøj Børnehus - Fritidshjem Total Klubpladser Andedammens Fritidsklub Thorshøj Børnehus - Klubben Bødkergården - Klubben Total Specialgruppepladser Bødkergårdens specialgruppe Abildgårds specialgruppe Tangloppen obs gruppe Total

45

46

47 Bilag: 5.1. Invitation til dialogmøde d. 8. januar 2015 ml. BUU og bestyrelser i Dagtilbud og Dagplejen Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48 DIALOGMØDE ML. BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET OG BESTYRELSER I DAGTILBUD og DAGPLEJEN Kom til dialogmøde og tal med jeres politikere om Bæredygtigt Børneområde og det moderne dagtilbud Program: Torsdag d. 8. januar 2015 kl Arena Nord, Spar Nord Lounge Velkomst ved udvalgsformand Christina Lykke Risager Eriksen Det moderne dagtilbuds udfordinger i et forældreperspektiv v. Helle Nielsen, FOLA (forældrenes landsorganisation) Dialog ved bordene om Bæredygtigt Børneområde Fokus på: Struktur, kvalitet, økonomi og bygninger Indkomne spørgsmål fra bestyrelserne Tak for i aften

49 Bilag: 5.2. Dagsorden til dialogmøde Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

50 Dialogmøde med Børne- og Ungdomsudvalget og skolebestyrelser 6. november Aulaen på Strandby Skole Kære Skolebestyrelser Torsdag den 6. november kl er dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og skolebestyrelserne. Hermed fremsendes dagsorden for mødet Velkomst Christina Lykke Eriksen Tema-drøftelser Indledning Gruppedrøftelser Vibeke Post Madsen Alle Kaffepause Besvarelse af indkomne spørgsmål fra skolebestyrelserne Christina Lykke Eriksen Sikre skoleveje Oplæg om skoleveje Status på den politiske proces Jane Olesen, Park og Vej Heidi Becker-Rasmussen Afrunding Christina Lykke Eriksen Tak for i aften Med venlig hilsen Center for Skole

51 Bilag: 5.3. Dagsorden til dialogmøde mellem BUU og bestyrelser i fritidstilbud samt bestyrelsen for Ungdomsskolen/10. kl., UU og SSP d. 25. november 2014 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

52 Dato: 18. november 2014 DAGSORDEN Sagsnummer: 14/2004 Dok. nr.: Mødedato Tirsdag den 25. november 2014 kl. 19:00 21:30 Emne Dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og bestyrelser i fritidstilbud samt bestyrelsen for Ungdomsskolen/10.kl., UU og SSP Sted Arena Nord, Spar Nord Lounge 2, Rimmens Alle 37, 9900 Frederikshavn Deltagere Børne- og Ungdomsudvalget Bestyrelser for Ungdomsskolen/10. kl., bestyrelserne i fritidstilbuddene, medarbejdere i UU og SSP Direktør i Børn og Kultur Centerchefer i Center for Dag- og Fritidstilbud samt Center for Unge Bemærkninger Der serveres kaffe/te, sødt og vand i mødet Dagsorden: 1. Velkomst ved formand for Børne- og Ungdomsudvalget Christina Lykke Risager Eriksen 2. Præsentation af områderne v. centerchefer Lars Falk Hoffmann og Arthur Corneliussen 3. Oplæg: Anbringelsesanalyse af Frederikshavn Kommunes anbringelsessager et nationalt og lokalt overblik over anbringelsesområdet v. konsulent Gro Uldahl Jensen 4. Initiativer på baggrund af anbringelsesanalysen v. centerchef Arthur Corneliussen 5. Kaffepause 6. Dialog ved bordene 7. Indkomne spørgsmål fra bestyrelserne 8. Evt.

53 Bilag: 6.1. Model for afvikling af kommende dialogmøder.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12777/15

54 Børn og Kultur Plan for organisering af dialogmøder i regi af Børne- og Ungdomsudvalget (godkendt 8. marts 2012) Dialogmøder på Børne- og Ungeområdet Det fremgår af Frederikshavn Kommunes budgetvejledning for budgetlægning 2008 og overslagsårene, at fagudvalgene skal afholde dialogmøder med brugerbestyrelser inden for udvalgets eget område 1. På Børne- og Ungdomsudvalgets område er der brugerbestyrelser på følgende områder: Skoler og SFO Dag- og Fritidstilbud Ungdomsområdet Der er indtil nu blevet afholdt dialogmøder to gange årligt på både skole- og dagtilbudsområdet og et møde årligt på ungdomsområdet. Formål Dialogmødernes formål er at styrke den demokratiske dialog mellem det centrale politiske niveau (BUU) og de lokalt valgte skole- og forældrebestyrelser. Det tilstræbes, at dialogen på møderne er autentisk og meningsfyldt for alle parter, hvorfor det er nødvendigt, at deltagerne i dialogmødet er i en position, hvor de kan gå ind i debatten med meningstilkendegivelser og holdninger, der kan bruges i et videre arbejde. Der har som oftest været sådan, at forårets temamøde har omhandlet udfordringer og dilemmaer af budgetmæssig interesse. Efterårets dialogmøde har som oftest haft et indhold af faglig aktuel karakter. Forårets dialogmøde afholdes sædvanligvis i maj/juni måned og efterårets dialogmøde i november/december måned. Nyt forslag til dialogmødernes form Form Dialogmødernes form er afgørende for, hvilke rammer, der sættes for dialogen og for koblingen til budgetplanlægningen og områdernes valg af indsatsområder. 1 Det fremgår desuden af Folkeskolelovens 46 a og styrelsesvedtægterne for dagtilbud, skolevæsen og fritidscenter-/klubområdet, at der skal afvikles dialogmøder.

55 Børn og Kultur Anbefaling af ramme for dialogmøder på de tre områder: Fælles dialogmøde i foråret Der afholdes ét årligt fælles dialogmøde med fokus på de budgetmæssige udfordringer og dilemmaer. Dette dialogmøde er for alle bestyrelsesformænd i skoler og Dag- og fritidstilbud, Skoler og SFO er samt på ungdomsområdet. Dialogmødet ligger i maj/juni. Individuelle dialogmøder i efteråret Der afholdes ét dialogmøde på hvert af de tre områder: Dag- og fritidstilbud, skoler og SFO er samt ungdomsområdet i november/december. Til dette dialogmøde inviteres hele bestyrelsen og indholdet er af faglig aktuel karakter. Dialogmøder afholdes på lokaliteter, som muliggør at alle kan samles i plenum og at der kan arbejdes i grupper i selvstændige lokaler, hvor alle i gruppen kan se og tale med hinanden. (Dialogmøder kan f.eks. afvikles på en skole, hvor der er en hal, aula e.l., og hvor grupperne kan samles i tilstødende klasseværelser). De tre områders dialogmøder afholdes på hverdage (undtagen fredag) i tidsrummet Dialogmøder primo juni muliggør input til budgetplanlægningen og områdernes arbejde med evt. fælles indsatsområder.

56 Børn og Kultur Dialogmøder forår fælles møde med alle bestyrelsesformænd Deltagerkreds Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats BBU Politikere (9) 9 Bestyrelsesformænd Bestyrelsesformænd (dagtilbud): Kommunale (9) + Selvejende (5) Dagpleje (1) Bestyrelsesformænd (fritid): Kommunale (3) Selvejende (4) Bestyrelsesformænd (skole + SFO): (19) Bestyrelsesformænd (ungdom): (1) 42 Centre Centerchef (1) Konsulenter (3) Direktør (1) 1 Centerchef (1) Afdelingsleder (1) 9 Konsulenter (3) Max antal deltagere i alt Politikere, bestyrelsesformænd,direktør, centerchefer, afdelingsleder, konsulenter 61

57 Børn og Kultur

58 Bilag: 7.1. Byrådsseminar Notat Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 05. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

59 Byrådsseminar 2014 Opsamlingsnotat Dette notat er en opsamling på de politiske debatter på byrådsseminaret november På seminaret blev væsentlige strategiske emner diskuteret, og der blev dermed taget hul på en politikudvikling. Tanken er, at opsamlingen skal fungere som grundlag for det videre politiske arbejde i byråd, fagudvalg, arbejdsgrupper mv. På seminaret blev følgende fem strategiske temaer bearbejdet i debatgrupper: Arbejdskraft, Uddannelse, Synlighed, Byer og Velfærd. For hvert tema er der et kortere resumé af den debat, gruppen havde på seminaret, sammen med de beslutningstemaer, som påregnes forelagt et eller flere politiske udvalg i januar Dato: 17. december 2014 Forfattere: Ole Madsen Mette Brandt Pedersen Rikke Gundersen Bente Jokumsen Marianne Ellersgaard Karin Rasmussen Emne: Opsamling på Byrådsseminar 2014 Følgende emner gik dog igen som vigtige opmærksomhedspunkter i flere af grupperne: Kommunikation og synlighed Det er vigtigt, at vi kommunikerer positivt om vækst- og jobmulighederne i vores kommune. Folk udefra skal ikke være i tvivl om, at Frederikshavn Kommune er et godt sted at drive virksomhed, at der er masser af muligheder for et godt job, og at det er et fantastisk sted at bo og leve. Udover, at denne fortælling skal gøre os attraktive i omverdenens bevidsthed, er det vigtigt, at lokalbefolkningen oplever og hører om den positive udvikling, vores kommune er inde i. Vi vil i denne sammenhæng have et helt særligt fokus på, at vores unge mennesker kan se deres fremtidsmuligheder her. De, der kan selv, skal selv Det er vigtigt, at vi gør det muligt for den enkelte borger og for fællesskaber at klare sig selv. Udgangspunktet er, at langt de fleste helst vil klare mest muligt ved egen hjælp og selv ved, hvad der vigtigt i deres liv. Vi skal derfor som kommune være dygtige til at bakke borgeren og fællesskaberne op og motivere til at størst mulig selvhjulpenhed. Dette perspektiv skal understøtte en prioritering af at investere i tidlige og forebyggende indsatser - og dermed, at flere borgere bliver robuste. Herved sikres også, at kommunen fortsat har råd til at hjælpe til de svageste borgere i samfundet. Styrke fællesskabet Det er vigtigt, at vi fokuserer på at styrke fællesskabet og sammenhængskraften i vores lokalsamfund. Vi skal investere i, at vores lokalsamfund er fremtidssikret og robust. Styrket fællesskab handler både om vækst i beskæftigelse og omsætning, men også om at styrke sammenhold og fællesskabsfølelse. Vi skal understøtte virksomheder i at skabe vækst og arbejdspladser, og vi skal bakke op om borgere, der engagerer sig i fællesskabet og andre menneskers liv. Må-godt-land Det er vigtigt, at vi understøtter og værdsætter initiativ og virkelyst. Folk med gode ideer og mod på at føre dem ud i livet skal mødes af positiv nysgerrighed og opbakning - ikke af usund skepsis, automatsvar og begrænsninger. Vi skal stille vores byer, bygninger og områder til rådighed og invitere borgere til at tage del i at skabe spændende aktiviteter og miljøer, som skaber værdi for den enkelte borger og fællesskabet.

60 ARBEJDSKRAFT Side2/15 BESLUTNINGSTEMAER Beslutningstema på Arbejdsmarkedsudvalgets område Igangsætning af analyse om de lediges kompetencer i samarbejde med relevante aktører. Analysen handler bl.a. om: Hvordan ser de reelle ledighedsstatistikker ud? Hvem er arbejdsmarkedsparate nu og her, og hvem har behov for opkvalificering/uddannelse? Hvordan ser de lediges kompetencer ud i forhold til vores fire vækstspor? Hvem og hvilke kompetencer forlader arbejdsmarkedet inden for de næste år? Opmærksomhedspunkter/fokus på tværs af udvalg For at sikre tilstrækkelig kompetent arbejdskraft er der mange parametre, som spiller ind. Udover at fokusere på selve arbejdsstyrken, er der også et behov for et øget fokus på bl.a. gode bomuligheder, ægtefællejob, velfungerende skoler og institutioner, inspirerende bymiljøer og ikke mindst en god kommunikationsstrategi. DEN POLITISKE DRØFTELSE Kortlægning og analyse af den ledige arbejdsstyrke Vi har behov for at finde ud af, hvordan de lediges kompetencer rent faktisk ser ud.. Vi skal samtidig tættere på, hvem der forlader arbejdsmarkedet og hvornår, og hvilken påvirkning afgangen har på arbejdsmarkedet. Det skal ske i samspil med relevante aktører (fagforbund, uddannelsesinstitutioner og virksomheder). Der er ikke altid en sammenhæng mellem, hvad der bliver meldt ud af ledige, og hvor mange ledige, vi reelt har. Det er for diffust at sige, at ledige er arbejdsmarkedsparate. Vi skal simpelthen tættere på, hvem de er, og hvad de kan. Hvordan ser de reelle ledighedsstatistikker ud? Hvem er arbejdsmarkedsparate nu og her? Hvem kræver mere uddannelse osv.? Det vil samtidig være godt, at analysen også forholder sig til, hvordan ledigheden ser ud i forhold til kommunens fire vækstspor. Analysen kan også indeholde en undersøgelse af, hvilke kompetencer vores lokale arbejdsstyrke allerede har, men som ikke er bragt i spil. Det kan fx være mennesker, som arbejder i andre brancher, end de er uddannet indenfor. Analysen skal bl.a. medvirke til, at der sker en målrettet opkvalificering (uddannelse, jobrotation m.v.) af den ledige arbejdsstyrke. Ny beskæftigelsesreform realkompetenceafklaring Med den nye beskæftigelsesreform skal der ske en realkompetenceafklaring. I mange

61 tilfælde vil denne skulle følges op med uddannelse eller opkvalificering på virksomhederne. Såfremt kommunen skal investere i uddannelse, vil der skulle afsættes midler i budgettet til den del. Side3/15 Fokus på kvindearbejdspladser Vi skal også fokusere på kvindearbejdspladser. Vi ved, at langt flere kvinder vælger en længere varende uddannelse end mænd, så det skal vi tage højde for. Det gælder også i forhold til den udenlandske arbejdskraft. Her er det ikke tiltrækkeligt kun at kunne tilbyde ufaglærte jobs, da ægtefællerne til udenlandske beskæftigede i et vist omfang også er faglærte eller har en videregående uddannelse. Seniorordning Seniorerne skal vi betragte som ekstra arbejdskraft og se på særlige ordninger for dem, så de har mulighed for at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det kan handle om nedtrapning, nedsat tid osv. Seniorerne kan samtidig være med til at lære de unge op m.v. Opkvalificering og omplacering af den eksisterende arbejdskraft Det er vigtigt, at der i samarbejde med virksomhederne også sker et løft af medarbejdernes kompetencer ude på virksomhederne. Det er i høj grad virksomhederne, der skal være med til at løfte den del. Omplacering af den eksisterende arbejdskraft handler om, at der er medarbejdere i håndværkerbranchen, som med fordel kan flyttes over i de blå/sorte produktionsfag. Kommunale projekter kan i nogle tilfælde være med til at fastholde arbejdskraften inden for specifikke brancher, hvor arbejdskraften vil skabe større værdi indenfor andre brancher (det maritime). Det er vigtigt at være opmærksomme på, om der opstår flaskehalse på den måde? Med andre ord kan kommunens anlægsbudget være med til at dræne arbejdskraften indenfor nogle brancher altså være med til at bremse vækst! Lærlingekoordinator indenfor flere brancher end den maritime (MARCOD). Fastholdelse af traditioner og kompetencer Det er lige nu, at vi skal holde fast i de danske skibsbygningstraditioner og kompetencer, ellers vil de lige så stille sive ud af landet. Derfor er det også god timing omkring en snak om et nybygningsskibsværft. Kommunikation Vi skal være mere synlige omkring områdets vækstmuligheder tydelige budskaber om fremgang, gode jobmuligheder, spændende virksomheder, bosætningsmuligheder osv. Det er vigtigt, at vi også i denne sammenhæng fokuserer på fremtidig byudvikling og på, at vores byer er i udvikling. Det handler om en langsigtet strategi om at sætte en retning for, hvad og hvordan vi kommunikerer. Vi skal være stærkere på kommunikationsdelen vel og mærke for hele kommunen fokuseret kommunikation i forhold til arbejdskraft, bosætning og vækst. Omverdenen skal ikke være i tvivl om, at her er der vækst og gode jobmuligheder.

62 Vi skal gøre os lækre! Vi skal være bevidste om, hvornår det er, vi har noget at byde på? Virksomhederne ved, hvornår de har behovet. Gabet mellem antal arbejdspladser og arbejdsstyrken bliver aldrig konkret. Formidlingen handler om, at der er et kontinuerligt behov. Side4/15 Vi skal hele tiden italesætte, at her går det godt, og her sker der noget. Vi skal være mere synlige omkring områdets vækstmuligheder signalere, at her er der fremgang, vi mangler hænder osv. Vi skal fortælle de gode historier om, at begge parter har fået job her, at her er der også ægtefællejob. Vi skal også tænke kommunikation i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Vores image udadtil er vigtigt. Mange tror, at det er svært at få arbejde i Frederikshavn, at her er stor ledighed, svært at finde beskæftigelse osv.. Vi er simpelthen ikke gode nok til at synliggøre og fortælle de gode historier om, at her går det godt, og her er vækst. Omverdenen har en opfattelse af, at her går det skidt, sygehuset skærer ned, værftet er lukket, kommunen er ved at gå bankerot osv. her går det kun nedad. MEN det gør det jo ikke, vi har mange muligheder her og flere forskellige typer jobs. Det er svært at sælge arbejdspladser, som ikke er her endnu (job i forbindelse med havneudvidelserne) det er en kontinuerlig proces. Da havneudvidelserne blev meldt ud, var der travlt i jobbutikken. Der var henvendelser fra hele landet, men vi havde jo ikke jobbene endnu. Det handler om timing for budskabet og reelle jobmuligheder. Der er mange elementer i både at tiltrække og opkvalificere arbejdskraft. Det er en langsigtet strategi. Det handler ikke kun om synlighed. Vi skal også have folkeskolen med udover de andre aktører, som vi har omtalt (fagforbund, virksomheder, ungdomsuddannelser). Evt. samarbejde med øvrige nordjyske kommuner om tiltrækning af kompetent arbejdskraft. Tiltrækning af arbejdskraft Det gælder både den danske arbejdskraft og den udenlandske. Det er vigtigt, at vi tænker i bosætning, når vi taler om stabil og tilstrækkelig arbejdskraft. Det gælder måske især den udenlandske arbejdskraft. Udlændinge, som finder beskæftigelse i lokale virksomheder, flytter ofte hertil med hele familien. En øget bosætning kan få betydning for livet i de mindre lokalsamfund, skoler, institutioner, foreninger og ikke mindst for den kommunale økonomi. Vi har brug for at vide noget om dem, som flytter hertil. Vi har bl.a. brug for at vide noget om, hvem de er, deres alder, branche, uddannelse, og hvorfor de valgte at flytte hertil. Omvendt har vi brug for at vide noget om dem, som har valgt at flytte herfra. Tiltrækning af nye virksomheder Velvidende, at det kan være et paradoks, når vi står og mangler arbejdskraft, er det vigtigt også at tiltrække nye virksomheder. Nye virksomheder kan være med til at skabe endnu mere kraftfulde klynger og tiltrække kompetent arbejdskraft. Virksomhederne flytter derhen, hvor arbejdskraften er. Arbejdskraften flytter derhen, hvor der er et stabilt

63 arbejdsmarked og sikkerhed for job (rotation). Side5/15 GRUPPEMEDLEMMER Birgit Hansen, Anders Broholm, Erik Kyed Trolle, John Karlsson, Jens Ole Jensen, Carsten Sørensen, Mikael Jentsch og Bente Jokumsen

64 UDDANNELSE Side6/15 BESLUTNINGSTEMAER Beslutningstemaer på tværs af udvalg For at dæmme op for manglen på arbejdskraft er det vigtig at sætte fokus på synliggørelsen af karrieremuligheder i det lokale erhvervsliv. Der er brug for en tæt kobling mellem de lokale uddannelsesinstitutioner, det lokale erhvervsliv og kommunens folkeskoler, for at vi kan trække i samme retning om at sikre tilstrækkelig kompetent arbejdskraft. Beslutningstemaer i Børne- og Ungdomsudvalget Hvordan vil vi tilrettelægge vejledningsindsatsen i kommunens folkeskoler, således den bidrager til at dæmme op for det fremadrettede behov for erhvervsfaglig arbejdskraft i Frederikshavn Kommune? Hvorledes kan de fire vækstspor implementeres i kommunens folkeskoler, således de bidrager til; større bevidsthed blandt de unge omkring karriere- og uddannelsesmuligheder i lokalområdet at motivere de unge til at tage en erhvervsfaglig uddannelse en stærkere kombination mellem praktik og teori i undervisningen at det lokale erhvervsliv involveres aktivt i folkeskolerne. Beslutningstemaer i Arbejdsmarkedsudvalget Der er brug for, at vi kontinuerligt har fokus på at opkvalificere de ledige, således de kan indgå i arbejdsstyrken. DEN POLITISKE DRØFTELSE Med afsæt i den demografiske udvikling og den øgede efterspørgsel på erhvervsfaglig arbejdskraft, er der brug for at flere unge samt ledige i vores beskæftigelsessystem vælger at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Således er den nationale målsætning, om at mindst 25 % af en ungdomsårgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse, ikke tilstrækkelig i forhold til den udfordring, vi står overfor i Frederikshavn Kommune. Derfor vil vi lokalt have en målsætning om, at: 45 % af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse På baggrund af den fremadrettede efterspørgsel på arbejdskraft skal vi være med til at sikre, at de unge kan træffe kvalificerede valg af uddannelse.

65 Dette skal ske gennem flere forskellige indsatser; Side7/15 De fire vækstspor en integreret del af folkeskolen Elever i grundskole og unge i uddannelse skal gennem vejledning have viden om de muligheder, der er i lokalområdet Elever skal have praktisk erfaring med det erhvervsliv, der er i Frederikshavn Kommune Der skal være et stærkt samarbejde mellem skoler, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. De fire vækstspor i folkeskolen Eleverne i kommunens folkeskoler skal i forskellige sammenhænge introduceres til og arbejde med de fire vækstspor: Energi, Det maritime, Fødevarer samt Oplevelser & Turisme. Formålet er i højere grad at gøre eleverne bevidste om de muligheder, der er for uddannelse og beskæftigelse i lokalområdet. Med afsæt i en erhvervsstruktur bestående primært af produktionsarbejdspladser er der i Frederikshavn Kommune et stort behov for at øge antallet af mennesker med en erhvervsuddannelse. I løbet af en kortere årrække står en del af den nuværende arbejdsstyrke overfor at forlade arbejdsmarkedet, hvilket skaber et stigende behov for, at flere tager en erhvervsuddannelse. I dag vælger 24,2 % af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse. Det er således nødvendigt med et stærkt samarbejde med erhvervslivet i forhold til at gøre de erhvervsfaglige uddannelser interessante gennem oprettelse af tilstrækkeligt mange praktikpladser. Derfor er det vigtigt at få det lokale erhvervsliv til at støtte op om indsatsen for, at 45 % af en ungdomsårgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. For at nå målet er der et ønske om, at der etableres en særlig koordinerende funktion, der skal understøtte målsætningen. Det skal ske gennem en særligt tilrettelagt vejledningsindsats samt særligt tilrettelagte undervisningstilbud så som projektorienterede virksomhedsforløb m.v. Erhvervsskolerne er i nogen grad udfordret på at gøre sig attraktive over for de unge. Men med implementeringen af EUD-reformen får erhvervsskolerne fra august 2015 mulighed for at tilbyde en faglig uddannelse på højt niveau EUX. For at løse den overordnede udfordring omkring tilstrækkelig arbejdskraft er det således vigtigt at få EUX elever indenfor fagretninger, hvor der forventes mangel på arbejdskraft. Der skal skabes en drøm hos de unge, der fremadrettet skal få dem til at vælge erhvervsuddannelse og job i Frederikshavn Kommune. Således påhviler der både vejledere, lærer, forældre og andre at bidrage til, at unge kan træffe kvalificerede valg af uddannelse. Der er således fremadrettet brug for et samarbejde mellem Arbejdsmarkeds- og Børneog Ungdomsudvalget med henblik på at løfte denne opgave i fællesskab. GRUPPEMEDLEMMER Lars Oldager, Pia Karlsen, Christina L. Eriksen, Jytte Høyrup, Kenneth Bergen og Kristina Frandsen, Heidi Becker Rasmussen, Rikke Gundersen

66 BYER Side8/15 BESLUTNINGSTEMAER Beslutningstemaer i Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg samt Kultur- og Fritidsudvalget De tre udvalg skal arbejde med følgende: Hvordan styrker vi indsatsen for at skabe mere liv i bymidterne? Hvordan skaber vi øget aktivitet og nye muligheder i kommunen ved at agere ud fra et ønske om at gå fra må ikke land til må godt land? Hvordan kan vi skabe et større råderum for de unge og understøtte deres aktiviteter, så de får et større ejerskab til byen? DEN POLITISKE DRØFTELSE Fokus på behovet for at skabe forandringer i byerne Livet og kvaliteten i bymidterne er under pres, og nye funktioner skal erstatte det liv, som hidtil har været der i kraft af omfanget af butikker. Udfordringen skal håndteres for at opretholde den eksisterende detailhandel og for at understøtte den fremtidige bosætning og tiltrækning af ny arbejdskraft. Der skal være en særlig opmærksomhed på at fastholde de unges interesse for at blive boende i kommunen. Der skal tænkes nyt og anderledes for at skabe mere liv og nye fællesskaber i bymidterne. Eksempelvis skal der være øget opmærksomhed på at etablere nye attraktioner, kommunale funktioner som f.eks. institutioner samt boliger og grønne områder i bymidterne. For at skabe øget liv i bymidterne skal de fortættes, og der skal arbejdes for at iværksætte nye anvendelser af eksisterende bygninger og pladser. Eksempelvis kan den tidligere Martinfabrik tænkes som iværksættersted (som Spinderihallen i Vejle), der kan etableres midlertidige aktiviteter på Værkergrunden, opsættes fodboldmål på Rådhuspladsen eller parken, der kan åbnes for mere uformel brug af Kulturhuset Kappelborg eller etableres attraktive steder på vejen imellem uddannelsessteder og banegård, hvor særligt de unge færdes naturligt. Løsning af regnvandsproblemer kan tænkes ind i og finansiere fornyelser i byerne. Fokus på processen Der skal øget fokus på processen, der skal medvirke til at skabe forandringerne. Der skal særligt sigtes mod en proces, der kan skabe ejerskab til byen hos de unge. De skal lokkes ud i gadebilledet og opfordres til at komme mere aktivt på banen og selv bidrage til at skabe nye muligheder for ophold og aktiviteter. Samtidig skal kommunen strække sig for at skabe et råderum og understøtte unges spontane idéer, når situationerne opstår. Generelt skal kommunen sigte mod at gå fra må ikke land til må godt land. Fokus på at skabe et nyt image Af hensyn til den fremtidige bosætning og tiltrækning af arbejdskraft skal der arbejdes på at forandre kommunens dårlige image, som er forårsaget af dårlig økonomi, politisk uenighed mv.

67 En dominerende forestilling om kommunen som et sted med meget høj arbejdsløshed, manglende oplevelses- og jobmuligheder skal ændres. De gode og interessante jobs, nærheden til lufthavn og storbyer (Aalborg og Gøteborg), kulturtilbud i området mv skal understrege de gode muligheder for at leve det hele liv i kommunen. Der skal være et særligt fokus på dem, der allerede har tilknytning til stedet. Side9/15 GRUPPEMEDLEMMER Bent Pedersen, Ida Skov, Ole Rørbæk, Mette Hardam, Bjarne Kvist og Anders Brandt. Christian Roslev og Marianne Ellersgaard

68 SYNLIGHED Side10/15 BESLUTNINGSTEMAER Beslutningstema på tværs af udvalgene Indsatsen for at skabe synlighed omkring Frederikshavn Kommune som en kommune i fremdrift, hvor det er attraktivt at drive virksomhed, at arbejde og at bo, skal skærpes. Behovet for at styrke kommunikationsindsatsen går på tværs af de fem temaer, der blev drøftet på byrådsseminaret. Der ligger således en fælles kommunikationsopgave på tværs af de politiske udvalgsområder. Beslutningstema på Økonomiudvalgets område Der er et udtrykt behov for at synliggøre og tegne en klar profil af Frederikshavn Kommune. En skarpere profilering og synliggørelse af Frederikshavn Kommunes styrkepositioner forudsætter en målrettet kommunikationsstrategi og en indsatsplan for, hvilke konkrete tiltag der skal sættes i gang for at lykkes med kommunikationen. Vi skal opretholde det permanente tryk og et kontinuerligt flow af historier for at danne nye billeder i folks bevidsthed om, hvad Frederikshavn Kommune er, hvad vi kan, hvad vi har, og hvor vi er på vej en. Det kan vi ikke, som vi er gearet lige nu. Et beslutningstema for Økonomiudvalget er derfor: Hvordan tilvejebringer vi det nødvendige set up for, at dette kan bringes frem? DEN POLITISKE DRØFTELSE Hvad vil vi være kendte for? Vi vil være kendte som den kommune, der er bedst til at byde nye medborgere velkomne! Vi vil fordomsfrit sige velkommen til vores borgere, der kommer ude fra og sige, at her er der job og muligheder for at leve det hele liv. Hvem vil vi gerne tiltrække? Vi skal have modet og handlekraften til at byde nye borgere velkomne - det gælder også udenlandske medborgere. Arbejdskraft, der har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger (når vi er sikre på, at arbejdspladserne er der) Nye indbyggere, der kan skabe liv og udvikling i lokalsamfundene Nye virksomheder, der kan skabe job og styrke klyngerne indenfor de fire vækstspor Turister, der får lyst til at vende tilbage til kommunen på nye besøg. Hvilken fortælling vil vi skabe om vores lokalsamfund? Vi skal fortælle i det ganske land og udland, at vi har arbejdspladser på vej ind, og vi har en bosætningspolitik, der sigter på at stille os til rådighed for potentielle nye borgere og tilflyttere og understøtte dem i at kunne leve det hele liv i Frederikshavn Kommune. Fortællingen om vores lokalsamfund rummer en række perspektiver, som understøtter det, vi gerne vil være kendte for! Vi skal blive meget bedre til at fortælle de gode

69 historier, som kan medvirke til at styrke kommunens image. Vi skal i vores kommunikation synliggøre alt det positive, der er særegent for Frederikshavn Kommune, og som kan danne nye billeder i bevidstheden hos de mennesker, der ikke kender Frederikshavn Kommune, eller som har et billede af stedet baseret på fortiden. Side11/15 Nogle af de karakteristika, der gør Frederikshavn Kommune særegen, er nævnt i vilkårlig rækkefølge: Vi giver ikke op Vi tør godt Vi ser muligheder fremfor begrænsninger Vi finder altid en vej overlevelsesånd Vi er en kombination af forskellige sindelag Vi er mangfoldige i forvejen Vi gør Danmark større for egne midler Vi er porten til verden Vi er mere kendte i Brüssel end i København Vi er en del af en global verden Dynamisk, inspirerende og innovativ: Vi har en perfekt størrelse til at sætte nye eksperimenter i gang og teste, om det virker fx Energibyen Vi er en kommune i rivende udvikling på alle fire vækstspor Vi investerer i fremtiden bl.a. havneudvidelserne. Hvad vil vi som politikere sigte imod og satse på inden for vores tema? Vi vil satse på et tæt samarbejde med erhvervsvirksomhederne om at være ambassadører ude i verden for, at Frederikshavn Kommune er et godt sted at drive virksomhed i. Det er vigtigt, at de virksomheder, der er her, går ud og anbefaler Frederikshavn Kommune som en erhvervsvenlig kommune. Vi skal tættere på de gode historier om familier, der er flyttet til kommunen, og som oplever, at de her kan leve det hele liv uanset om de er danske eller er flyttet her til fra udlandet. Vi skal understøtte, at virksomheder, borgere og andre, der vil os det godt, har muligheden for at fortælle de gode historier om, hvorfor det er attraktivt at drive virksomhed, at arbejde, at bo og at leve i Frederikshavn Kommune, fordi de gode historier, der går fra mund til mund er den bedste måde at tiltrække nye virksomheder og nye borgere, Vi skal arbejde endnu mere målrettet med tiltrækning af nye virksomheder og rekruttering af arbejdskraft, der bosætter sig i kommunen. Vi skal derfor sætte os nogle klare mål og følge op på de tiltag, vi sætter i gang. Det kan konkret handle om at tiltrække nye virksomheder, der kan sammen med eksisterende virksomheder kan medvirke til at danne nye stærke klynger indenfor de fire vækstspor på samme vis, som det er tilfældet med den maritime klynge i dag. Hvor meget, hvordan og sammen med hvem vil vi investere? Vi skal styrke musklerne i Erhvervshus Nord og i Udvikling og Erhverv for at sætte mere kraft under indsatsen med at rekruttere arbejdskraft, tiltrække nye virksomheder og udvikle vores styrkepositioner indenfor de fire vækstspor.

70 Vi skal afsætte et væsentligt beløb - fx 1 mio. kr. om året til opsøgende arbejde for at tiltrække nye virksomheder til kommunen. Det kunne også være i et samarbejde med nabokommunerne. Side12/15 Vi skal sætte alle de mange, gode frivillige kræfter i Frederikshavn Kommune i spil i indsatsen for at tage godt imod vores gæster og nye borgere. GRUPPEMEDLEMMER Jens Hedegaard Kristensen, Bahram Dehghan, Lars Møller, Irene Hjortshøj, Frode Thule Jensen, Mogens Brag, John Kristensen, Karin Rasmussen

71 VELFÆRD Side13/15 BESLUTNINGSTEMAER Det politiske budskab er, at vi skal investere i fællesskabet! 1. Vi skal investere i forebyggelse så vi får færre udsatte 2. Vi skal investere i velfærdsteknologi og dermed understøtte borgerens selvhjulpenhed og livskvalitet. De fagudvalg, der træffer beslutninger vedrørende velfærdsområdet, vil på baggrund af inputs fra byrådsseminaret og den formulerede politik få præsenteret beslutningsoplæg vedrørende: Forslag til hvordan der kan investeres i evidensbaserede tidlige og sammenhængende indsatser inden for og på tværs af fagcentre og faggrænser? Forslag til nye investeringsområder for velfærdsteknologi? Forslag til hvordan kommunen bedst kommunikerer det politiske budskab om fokus på borgerens selvhjulpenhed? DEN POLITISKE DRØFTELSE Politik: Den, der kan selv, skal selv I temadrøftelsen vedrørende velfærd var der bred opbakning til politikformulering omkring: Den, der kan selv, skal selv, som har været retningsgivende i forhold til budgetlægningsprocessen for Politikken skal være med til at sikre, at vi fortsat kan tage os af de svageste i samfundet.