Undersøgelse af Løvdalen, Arresø Plejecenter

Transkript

1 Undersøgelse af Løvdalen, Arresø Plejecenter 29. september 2017 A-2 Effektiv forandring A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode... 4 Interview med ledere og medarbejdere... 5 Interview med beboere og observation... 5 Interview med pårørende... 5 Organisering og beboere... 6 Normering, faggrupper mm Normering... 7 Medarbejdersammensætning... 8 Personaleomsætning... 8 Sygefravær... 9 Vikarforbrug Opsamling Forhold på Løvdalen Pleje og omsorg Aktiviteter Nærvær Ledelse Kultur Samlet vurdering A-2 A/S Telefon CVR Øst Lyngbyvej 28, 2. mf 2100 København Ø Vest Vesterballevej Fredericia Norge Drammensvejen 165 NO-0213 Oslo Side 2 af 28

3 Indledning Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte i juni 2016 tilsyn på Arresø Plejecenter, Løvdalen, og fandt alvorlige fejl og mangler, som indebærer en risiko for patientsikkerheden. Ved et opfølgende tilsyn i oktober 2016 fandt styrelsen, at der på Løvdalen var sket en markant forbedring af de sundhedsfaglige forhold, og at plejecentret havde efterlevet styrelsens krav. Styrelsen fandt således mindre fejl og mangler, som samlet set kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. Fejl og mangler blev fundet inden for områderne: Sundhedsfaglig dokumentation Medicinhåndtering Patientrettigheder I februar 2017 gennemførtes kommunalt tilsyn af en ekstern aktør på vegne af Halsnæs Kommune. Konklusionen på tilsynet var, at forholdene på Løvdalen var tilfredsstillende 1. Der blev givet anbefalinger om: At styrke den sundhedsfaglige dokumentation At øge sammenhængen mellem sygeplejefaglig udredning og handleplaner At skriftliggøre oplysninger og handlinger vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse i handleplaner At minimere brugen af vikarer Fortsat at have fokus på at variere tilbuddet af aktiviteter I umiddelbar forlængelse af tilsynene og i den efterfølgende periode var forholdene på Løvdalen genstand for kritik i en række avisartikler, blandt andet foranlediget af pårørende til beboere, en tidligere og en nuværende ansat. Kritikken har meget kondenseret handlet om: Mangel på struktur og ansvarlighed i udførelsen af pleje og omsorg Utilstrækkelig og usynlig ledelse For stor andel af uuddannede medarbejdere For stor medarbejderudskiftning I juni 2017 besluttede Halsnæs Kommune derfor at igangsætte en uvildig undersøgelse af forholdene på Løvdalen. Nærværende rapport er resultatet af denne undersøgelse, som er gennemført i perioden juni til september 2017 af konsulentfirmaet A-2. Undersøgelsen er udarbejdet med henblik på en bred afdækning af beboeres, pårørendes, medarbejderes og lederes oplevelse og vurdering af forhold som fx pleje, omsorg, nærvær, aktiviteter, ledelse og kultur. Det har således ikke være formålet at vurdere de ovennævnte tilsyns kritik og anbefalinger vedrørende sundhedsfaglige og lovgivningsmæssige krav, som der har været 1 Tre ud af Halsnæs Kommunes øvrige plejecenterenheder fik ved samme tilsyn vurderingen meget tilfredsstillende, mens den sidste ligesom Løvdalen fik vurderingen tilfredsstillende. A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 3 af 28

4 lagt en stor ressourcemæssig indsats i at rette op på og følge fra Løvdalens ledelse og medarbejdere. Halsnæs Kommune har i forbindelse med undersøgelsen nedsat en styregruppe bestående af: Anders Mørk Hansen, kommunaldirektør Birgit Gundorph-Malling, chef for Sundhed, Idræt og Kultur Margit Hedelund, fællestillidsrepræsentant Metode Med henblik på en vurdering af, om Løvdalens vilkår og rammer adskiller sig fra Halsnæs Kommunes øvrige plejecentre, har A-2 fået stillet data om normering, faggruppesammensætning, personaleomsætning, sygefravær og vikarforbrug til rådighed for både Arresø Plejecenter/Løvdalen og Halsnæs Kommunes øvrige plejecentre. Disse data præsenteres i afsnittet Normering, faggrupper mm.. Som grundlag for vurderingerne af beboeres, pårørendes, medarbejderes og lederes oplevelse og vurdering af forholdene på Løvdalen har A-2 gennemført interview med 81 personer, fordelt som det fremgår af nedenstående skema. Oversigt over informanter Informanter Antal i alt Gennemførte interview % Ledere og medarbejdere Beboere Pårørende til beboere Formænd for Ældreråd og Centerråd I alle interview har temaerne i hovedtræk været: Personlig pleje, omsorg og hygiejne Sygepleje, medicinhåndtering og ernæring Aktiviteter Ledelse, struktur og samarbejde Ressourcer og kompetencer Kultur og trivsel Medarbejderes og lederes samarbejde med de pårørende 2 Tallet på 117 medarbejdere og ledere er inkl. fastansatte, midlertidigt ansatte, timelønnede samt medarbejdere på orlov og sygemeldte. 3 Der er kun medtalt én pårørende til hver beboer, selv om der i forbindelse med fokusgruppeinterview i nogle tilfælde deltog to pårørende til samme beboer. A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 4 af 28

5 Alle interviewreferater er registreret i en database, som har givet A-2 mulighed for at skabe overblik over informanters udsagn om fx et bestemt afsnit på Løvdalen, oplevelsen af nærvær på tværs af alle Løvdalens afsnit eller pårørendes oplevelse af samarbejdet med medarbejdere og ledere. Interview med ledere og medarbejdere Alle med ledelsesfunktion på Løvdalen (i alt fem personer), herunder lederen af Arresø Plejecenter, er interviewet i forbindelse med undersøgelsen. Interviewformen var individuelle, semistrukturerede interview. A-2 har udpeget navngivne medarbejdere til interview for at sikre en så ligelig fordeling som muligt med hensyn til faggruppe, afsnitstilhørsforhold og vagtlag. I nogle tilfælde var det ikke muligt for de udpegede at deltage på grund af sygdom eller ferie, hvorefter A-2 udpegede andre medarbejdere. 18 medarbejdere er interviewet individuelt i semistrukturerede interview. 12 medarbejdere har deltaget i to semistrukturerede fokusgruppeinterview. Individuelle interview er valgt for at sikre anonymitet og skabe rum for, at informanterne kunne udtrykke deres uforbeholdne mening, mens fokusgruppeinterview er valgt for at afdække sammenfald og forskelle via dialog mellem deltagerne. Interview med beboere og observation Udvælgelse af beboere til interview er sket ved, at en konsulent fra A-2 opholdt sig på Løvdalen over tre dage, fordelt på to dagvagter og en aftenvagt, med samme antal timer på hver afdeling. Under opholdet opsøgte A-2 s konsulent beboerne tilfældigt og spurgte, om de ønskede at deltage i et interview. Nogle af de beboere, som ønskede at deltage, var udfordret kognitivt, og talte alene om for undersøgelsen irrelevante forhold, hvorfor konsulenten hensynsfuldt afsluttede interviewet. Interviewene gennemførtes som individuelle, semistrukturerede interview. Endvidere har alle beboere modtaget tilbud om anonymt at henvende sig til A-2, men ingen valgte at gøre brug af muligheden. Som supplement observerede konsulenten under sit ophold kulturen på Løvdalen, herunder normer for adfærd og interaktion, værdier for pleje, omsorg og nærvær samt samarbejdsrelationer og kommunikation. Observationen er naturligvis et øjebliksbillede, betinget af de aktuelle forhold og konsulents subjektive fortolkning, hvorfor denne alene er anvendt som forståelsesramme for analysen. Interview med pårørende Alle pårørende blev inviteret til at deltage i et fokusgruppeinterview. Der blev afholdt to fokusgruppeinterview, henholdsvis en sen hverdagseftermiddag og en lørdag formiddag. Pårørende til i alt 14 beboere deltog i fokusgruppeinterviewene. Endvidere har alle pårørende modtaget tilbud om anonymt at henvende sig til A-2, hvilket 7 pårørende har benyttet sig af. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det anses for normalt med en relativ stor bias, fordi personer, som er mest kritiske, også er dem, som har størst A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 5 af 28

6 ønske om at give sin mening til kende og som derfor vælger af afsætte tid til at deltage i fokusgruppe- eller telefoninterview. Organisering og beboere Løvdalen er en del af Arresø Plejecenter, som udover Løvdalen består af Humlehaven. Løvdalen og Humlehaven er beliggende på separate matrikler, men har fælles ledelse og økonomi. Løvdalen har 68 boliger, og Humlehaven har 28 boliger. Det efterfølgende omhandler alene Løvdalen. Løvdalens afdelinger og afsnit Løvdalen består af tre afdelinger: Firkanten, Trekanten og Rosen/Tværgående. Firkanten består af afsnittene Violen, Snerlen, Stokrosen og Akacien, der hver har 10 boliger. Trekanten består af afsnittene Valmuen, Åkanden og Syrenen, der hver har mellem 8 og 10 boliger. Rosen/Tværgående er en mindre afdeling, som består af 5 midlertidige døgnpladser (MDP) samt en tværgående enhed med funktioner, der understøtter resten af plejecentret. På Tværgående er ansat ernæringsassistent, farmakonom, sygeplejerske, hus- og rengøringsassistenter samt servicemedarbejdere. I juni 2017 var beboerne på Løvdalen mellem 44 og 96 år, og gennemsnitsalderen var 82,4 år. I gennemsnit har beboerne boet på Løvdalen i 3 år og 3 måneder, fraset beboerne på Rosen, som er på midlertidigt ophold. 68 % af beboerne er kvinder, og 53 % af Løvdalens beboere har enten nedsat hukommelse, demens 4 eller Alzheimers. 4 Beboere med diagnosticeret demens eller med demenslignende adfærd. A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 6 af 28

7 Normering, faggrupper mm. Tallene i dette afsnit er stillet til rådighed af Halsnæs Kommune. Hvor det har været muligt er tallene vedrørende Arresø Plejecenter opdelt på de enkelte afdelinger (Trekanten, Firkanten, Rosen og Humlehaven samt i nogle tilfælde også Administration og Tværgående). Tal for Frederiksværk og Hundested plejecentre er ikke opdelt på afdelinger og afsnit og bør derfor sammenlignes med Arresø Plejecenter som helhed. Normering Arresø Plejecenter tildeles et budget med afsæt i kommunens budgettildlingsmodel. Budgettildelingen af løn til fagpersonale tager afsæt i det antal pladser, som det konkrete plejecenter har. I Halsnæs Kommune visiteres beboerne til døren ud fra en fastsat faktor i tildelingsmodellen, hvor der i budgettildeling tildeles fagpersonale efter følgende pladstyper: Leve Bo pladser, demenspladser, specielle midlertidige døgnpladser, midlertidige døgnpladser og akutpladser. Således er den tildelte normering pr. type af plads ens for alle plejecentre i kommunen. Den realiserede normering afhænger af månedslønnede fastansatte fordelt på faggrupper samt brug af månedslønnede vikarer på det enkelte plejecenter. Af nedenstående skema fremgår, at Arresø Plejecenter har en lavere realiseret normering end Frederiksværk og Hundested plejecentre, idet antallet af årsværk pr. Leve Bo pladser (medarbejdere som er direkte tilknyttet plejen) er 0,83 på Arresø Plejecenter og henholdsvis 0,94 og 0,93 på Frederiksværk og Hundested plejecentre. Som det fremgår efterfølgende har Arresø Plejecenter et meget højt vikarforbrug, hvilket ud fra en ren ressourcemæssig betragtning indebærer en vis kompensation for den lavere normering. Årsværk, pladser samt normering pr. plads Juni 2017 Årsværk Leve-Bo pladser Normering (årsværk pr. plads) Arresø Plejecenter (excl. Rosen) 79,2 96 0,83 Trekanten 22,6 28 0,81 Firkanten 32,3 40 0,81 Humlehaven 23,3 28 0,83 Tværgående 1,0 0 N/A Frederiksværk Plejecenter 83,3 89 0,94 Hundested Plejecenter 33,6 36 0,93 Ovenstående tabel indeholder alene data vedrørende fastansatte årsværk, som er direkte beskæftiget med pleje og omsorg, hvorfor personale beskæftiget med ernæring og rengøring ikke indgår. Yderligere indgår alene Leve Bo pladser, hvorfor særlige pladser på Arresø og Hundested plejecentre ikke indgår, idet tildelingen af fagpersonale til disse pladser er højere. A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 7 af 28

8 Medarbejdersammensætning Medarbejdere, som indgår i den direkte pleje og omsorg for beboerne, kan inddeles i følgende faggrupper: Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere 5 Uuddannede medarbejdere (som er direkte beskæftiget med plejen) Andre medarbejdere (pædagoger mm.) Som det fremgår af skemaet nedenfor har Arresø Plejecenter som helhed ligeså mange sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter som Frederiksværk Plejecenter, men en del færre social- og sundhedshjælpere og derfor markant flere uudannede medarbejdere. Andelen af uudannede medarbejdere er også relativt høj på de to almindelige boafdelinger; Trekanten og Firkanten. Hundested Plejecenter adskiller sig væsentligt fra de to øvrige plejecentre ved at have en meget stor andel af social- og sundhedshjælpere og dermed langt færre i de øvrige faggrupper. Faggruppesammensætning Faggruppesammensætning Juni 2017 Trekanten Firkanten Rosen Humlehaven Arresø Plejcenter Frederiksværk Plejecenter Hundested Plejecenter Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct Antal Pct Sygeplejersker 3,8 16,8% 2,6 8,1% 0,0 0,0% 1,9 8,0% 9,3 10,5% 9,0 10,8% 1,9 5,6% Social- og sundhedsassistenter 4,8 21,3% 7,2 22,2% 7,4 84,0% 8,2 35,2% 27,6 31,4% 27,5 33,0% 5,1 15,3% Social- og sundhedshjælpere 10,0 44,2% 17,9 55,3% 0,0 0,0% 11,5 49,5% 39,4 44,8% 44,2 53,1% 24,7 73,5% Uuddannede medarbejdere 4,0 17,7% 2,9 9,0% 0,9 9,8% 1,7 7,3% 9,5 10,8% 1,8 2,2% 1,2 3,6% Andre medarbejdere 0,0 0,0% 1,7 5,3% 0,5 6,2% 0,0 0,0% 2,3 2,6% 0,8 1,0% 0,7 2,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Personaleomsætning Personaleomsætningen i procent af det faste personale for Arresø, Frederiksværk og Hundested plejecentre fremgår af skemaet på næste side. Bortset fra i 2015 har Arresø Plejecenters personaleomsætning ligget over personaleomsætningen på Frederiksværk og Hundested plejecentre. Hvor det er lykkedes de to sidstnævnte i langt højere grad at fastholde medarbejderne i 2016 og 2017, ligger personaleomsætningen på alle Arresø Plejecenters afdelinger fortsat på et meget højt niveau. For både Trekanten og Firkanten synes personaleomsætningen i 2017 dog at blive mindre end i Medarbejdere med en ældre plejeuddannelse, fx sygehjælpere, er i det efterfølgende indplaceret i kategorien social- og sundhedshjælpere. A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 8 af 28

9 Personaleomsætning i procent Personaleomsætningsprocent Pr. juni 2017 Arresø Plejecenter 32,3 23,7 33,9 30,2 Trekanten 33,3 25,5 54,5 40,0 Firkanten 61,0 29,1 36,9 29,4 Rosen 7,4 15,4 Mangler 34,8 Humlehaven 30,4 25,5 32,8 31,4 Administration 0,0 23,5 26,7 20,0 Tværgående 23,5 0,0 0,0 0,0 Frederiksværk Plejecenter 29,5 33,9 21,9 11,4 Hundested Plejecenter 28,3 30,9 19,6 14,2 Det skal understreges, at der i tallene for personaleomsætning indgår medarbejdere, der skifter afdeling/afsnit eller ændrer ansættelsesbrøk. Det betyder, at tallene kan være noget højere end det faktiske antal medarbejdere, der har forladt plejecenteret, men opgørelserne er udarbejdet efter samme principper for alle tre plejecentre, hvorfor tallene er sammenlignelige. Sygefravær Arresø Plejecenters sygefravær har siden 2014 været højere end sygefraværet på Frederiksværk og Hundested plejecentre, jf. nedenstående skema. Der er imidlertid en positiv tendens for de fleste afdelinger på Arresø Plejecenter, og samlet er sygefraværet i 2017 kun marginalt højere end på de to øvrige plejecentre. Samlet sygefraværsprocent Samlet sygefraværsprocent Pr. juni 2017 Arresø Plejecenter 10,6 9,6 8,4 7,3 Trekanten 16,4 10,2 15,1 8,5 Firkanten 12,1 8,9 6,8 6,7 Rosen 11,3 7,9 5,5 9,5 Humlehaven 14,9 12,2 9,2 6,1 Administration 2,3 5,2 0,8 8,6 Tværgående 2,8 9,8 2,3 6,2 Frederiksværk Plejecenter 7,3 6,5 4,6 7,2 Hundested Plejecenter 8,1 7,5 6,4 7,2 Normalt skelnes i forbindelse med sygefravær mellem langtids- og korttidssygefravær, hvor førstnævnte vil have meget stor betydning for den samlede sygefraværsprocent, hvis der er tale om personalemæssigt mindre enheder 6. I skemaet på næste side fremgår Arresø Plejecenters korttidssygefravær, der på næsten alle afdelinger og enheder har en positiv nedadgående tendens for perioden siden For Trekanten og Firkanten tyder det dog på, at korttidssygefraværet i 2017 bliver lidt højere end i Det har ikke været muligt at få sammenlignelige tal for korttidssygefravær fra de to øvrige plejecentre. 6 Langtidssygemeldte medarbejdere har enten mere end 30 sammenhængende sygedage eller en såkaldt 56 aftale (kronisk eller langvarig sygdom). A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 9 af 28

10 Sygefraværsprocent, ekskl. langtidssygefravær Sygefraværsprocent uden langtidssygdom Pr. juni 2017 Arresø Plejecenter 5,3 5,2 4,3 4,3 Trekanten 7,8 6,8 4,7 5,6 Firkanten 7,8 4,7 3,7 4,3 Rosen 2,9 6,2 5,8 3,2 Humlehaven 6,3 5,2 6,8 5,3 Administration 2,2 3,0 0,7 1,4 Tværgående 2,8 5,6 1,2 1,7 Vikarforbrug Udgifterne til vikarer i procent af den samlede lønsum fremgår af skemaet nedenfor. Det skal understreges, at vikarudgifterne her er opgjort som udgifter til timelønnede samt eksterne vikarer, men også i denne sammenhæng er opgørelsesmetoden den samme for alle tre plejecentre, og tallene er derfor sammenlignelige. Udgifter til vikarer i procent af lønsum Vikarforbrug procentandel af samlet lønsum Pr. juni 2017 Arresø Plejecenter 5,1% 4,3% 9,5% 24,3% Trekanten 6,5% 6,3% 13,3% 26,1% Firkanten 5,9% 6,9% 12,3% 29,8% Rosen 5,9% 3,5% 5,7% 15,8% Humlehaven 5,0% 3,2% 9,7% 40,9% Administration 1,7% 0,0% 1,0% 0,0% Tværgående 0,0% 0,1% 2,6% 0,9% Frederiksværk Plejecenter 7,0% 6,2% 5,6% 11,2% Hundested Plejecenter 13,0% 9,0% 8,6% 14,8% Som det fremgår var Arresø Plejecenters vikarforbrug i 2014 og 2015 lavere end Frederiksværk og Hundested plejecentres vikarforbrug, mens det i 2016 og 2017 har ligget noget højere. Samtidig tegner Arresø Plejecenters vikarforbrug i 2017 til at blive endog markant højere, ikke mindst på Trekanten og Firkanten. Til sammenligning kan det i øvrigt nævnes, at 80 % af 97 kommuner i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse har angivet, at de i 2014 brugte under 5 % af den samlede lønsum til eksterne vikarer 7. På Arresø Plejecenter er udgiften til eksterne vikarer i 2017 på 15 % af den samlede lønsum. Opsamling Det skal indledningsvist nævnes, at ledelsen på Arresø Plejecenter har peget på, at tilsynet i juni 2016, hvor der blev fundet alvorlige fejl og mangler, samt den efterfølgende offentlige kritik har haft betydelige konsekvenser for Løvdalen. Ledelsen har peget på en direkte sammenhæng til både opsigelser, sygdom, rekrutteringsvanskeligheder på grund af af Løvdalens forringede omdømme samt et stort forbrug af vikarer. Sidstnævnte blandt andet for, at det faste personale i højere grad kunne arbejde med genopretning af den faglige 7 Sundheds- og Ældreministeriet: National undersøgelse af forholdene på plejecentre, A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 10 af 28

11 dokumentation og de øvrige forhold, som blev påpeget af både Styrelsen for Patientsikkerhed og efterfølgende af det kommunale tilsyn. Denne forklaring understøttes af de ovenstående tal for personaleomsætning og vikarforbrug. Uanset årsag tegner den ovenstående gennemgang et ret utvetydigt billede af, at Arresø Plejecenter/Løvdalen sammenlignet med Halsnæs Kommunes øvrige plejecentre har været og er udfordret på en række områder, som er afgørende for opretholdelse af en stabil og tryg hverdag for beboerne. En meget stor personaleomsætning, et højt sygefravær de foregående år samt et betydeligt og stigende vikarforbrug kan ikke undgå at have uhensigtmæssige konsekvenser. Et stort flow af nye og skiftende medarbejdere vil alt andet lige beslaglægge både ledelsens og de faste medarbejderes tid til introduktion til fx de enkelte beboeres behov og præferencer, værdier for pleje og omsorg, arbejdsgange, rutiner og faglig tilgang. Tid der nødvendigvis må fragå den direkte tid til pleje og omsorg, medicinhåndtering, aktiviteter, nærvær, dokumentation mm. Samtidig vil mange skiftende medarbejdere ikke kunne undgå at påvirke i hvert fald de svageste og mest udfordrede beboere, fordi de ikke selv kan give udtryk for ønsker og behov. En stabil medarbejdergruppe vil i langt højere grad lære beboerne at kende og derfor også bedre være i stand til fx at yde den pleje og omsorg, hjælp til medicinindtag og tilbyde de dagligdags aktiviteter, som nogle beboere ikke selv kan formulere behovet for. Afslutningsvis skal også nævnes, at Løvdalens relativt mange uuddannede medarbejdere repræsenterer en udfordring i forhold til varetagelsen af en række faglige opgaver. Dels vil uuddannede medarbejdere alt andet lige have mindre gode forudsætninger for at løse de almindelige pleje- og omsorgsopgaver, dels har de ikke kompetencerne til eller er lovgivningsmæssigt afskåret fra at løse en række sundhedsfaglige opgaver, som der i stigende grad forudsættes løst på plejecentre i takt med indførelsen af det nære sundhedsvæsen. Forhold på Løvdalen I det følgende beskrives forholdene på Løvdalen, som de opleves af de interviewede beboere, pårørende, medarbejdere og ledere. Beskrivelsen er struktureret i forhold til følgende temaer: Pleje og omsorg Aktiviteter Nærvær Ledelse Kultur Hvert tema behandles i forhold til de enkelte interessentgruppers overordnede oplevelse af temaet på tværs af alle boafsnit. Dernæst beskrives eventuelle markante forskelle mellem boafsnit. A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 11 af 28

12 Pleje og omsorg Dette afsnit handler om basal pleje og omsorg såsom bad, vask, bleskift, tandog mundpleje, pleje af tryksår, fodpleje, hjælp til påtagning af støttestrømper, påklædning, ernæring, medicinhåndtering samt palliativ pleje og omsorg. Beboere Størstedelen af beboerne 8 er tilfredse med den pleje og omsorg, de modtager. De får hjælp til det, de har brug for, hvad enten det er mad, støttestrømper eller hår, som skal friseres. De er trygge ved medarbejderne og det arbejde, de udfører. Blandt beboere, som har været syge, mens de har boet på Løvdalen, er der en oplevelse af, at personalet har overblik over deres sygdom og behandling og varetager den nødvendige koordination med andre sundhedsaktører. Knap halvdelen af beboerne fortæller imidlertid, at plejen og omsorgen bliver udført på vilkårlige tidspunkter, afhængigt af hvilke medarbejdere, der er på arbejde, og hvor travlt de har. Det skaber utryghed og frustration. Eksempler herpå er fx beboere: Som ikke får deres piller på det aftalte klokkeslæt Som ikke får støttestrømper på på det aftalte tidspunkt, og derfor har ondt og ikke kan komme i gang med dagens gøremål Som vågner meget tidligt, men først får hjælp til at komme op i løbet af formiddagen Som kerer sig om sit udseende, men først kan få hjælp til at sætte hår til middag, og derfor ikke vil forlade sin bolig før Enkelte beboere fortæller, at de, selvom de bruger deres nødkald, oplever, at personalet ikke reagerer. Størstedelen af beboerne er tilfredse med maden. Halvdelen synes, at madsituationen er hyggelig, mens den anden halvdel finder madsituationen kaotisk og foretrækker at spise i egen bolig. Dette kan dog ikke altid imødekommes på grund af tid, hvorfor nogle beboere affinder sig med at spise i fællesrummet til trods for, at de hellere vil spise i egen bolig. Demente og psykisk syge beboere fremhæves som en udfordring blandt mange af de mere raske beboere. De demente opleves som urolige og larmende, og nogle er direkte aggressive. Det skræmmer de øvrige beboere, hvorfor de ofte vælger, at opholde sig i deres egen bolig fremfor i fællesrummet, selvom de har lyst og kræfter til at være sociale med medarbejdere og øvrige beboere. Nogle beboere fortæller også, at de bevidst ikke beder personalet om hjælp til pleje og omsorg, fordi de kan se, at personalet er fuldt optaget af de demente og psykisk syge. 8 Her og i det efterfølgende bruges udtryk som størstedelen/enkelte af beboere/pårørende/ medarbejdere og ledere. Disse udtryk dækker over størstedelen/enkelte af de interviewede beboere/pårørende/medarbejdere og ledere, men af de interviewede er udeladt af hensyn til læsevenligheden, og forudsættes derfor underforstået. A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 12 af 28

13 Pårørende De pårørendes oplevelse af beboernes pleje og omsorg deler sig i to. Den ene del af de pårørende oplever, at plejen og omsorgen er utilstrækkelig, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved en oplevelse af: Mangelfuld vask og soignering af beboere Mangelfuldt bleskift og efterfølgende soignering Mangelfuld tandhygiejne Manglende tilstedeværelse og omsorg Lemfældig omgang med kontrol af medicinering Lemfældig omgang med beboernes ejendele Den anden del af de pårørende oplever, at plejen og omsorgen er utrolig god, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved en oplevelse af: Stor indsigt i den enkelte beboer Individuel pleje og omsorg Stor forståelse og god håndtering af sygdom Omsorg og nærvær med beboerne Hyggelige rammer, fx ved madsituationer Alle pårørende oplever, at der er stor udskiftning og sygdom blandt personalet. Pårørende, som er overvejende kritiske, oplever, at dette er medvirkende til den utilfredsstillende pleje og omsorg. Pårørende som er positive, oplever ikke, at dette har betydning for plejen og omsorgen, idet den bliver udført tilfredsstillende uanset sygdom og udskiftning. Ledere og medarbejdere Alle ledere og flertallet af medarbejderne finder, at den basale pleje er tilstrækkelig og forsvarlig, hvilket blandt andet begrundes med, at beboerne helt overvejende kommer i bad min. én gang om ugen, får skiftet ble og kommer op i løbet ad formiddagen. Ledere og medarbejdere forklarer også, at situationer, hvor beboere har tunge bleer og ikke kommer i bad en gang om ugen, ikke skyldes mangelfuld pleje og omsorg, men at personalet ikke må bruge magt, og dermed ikke kan tvinge en beboer til at få skiftet ble eller komme i bad. Enkelte medarbejdere giver udtryk for, at plejen og omsorgen ikke er tilstrækkelig, hvilket af én af de interviewede begrundes med sjusk. Det kommer blandt andet til udtryk ved: Medicinfejl Dårlig mad, anretning og tilberedning Tunge bleer Mangelfuld tandbørstning og mundhygiejne Arbejdet med demente og psykisk syge udgør en stor del af personalets opgaver og er meget tidskrævende. Medarbejderne føler sig generelt godt klædt på til at hjælpe de demente og psykisk syge og gør brug af forskellige teknikker, A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 13 af 28

14 afhængigt af den enkelte demente. Fx udarbejdes bordplan forud for indtagelse af måltider, og urolige beboere forsøges skærmet. Personalet synger for at skabe ro og forsøger at aflede og motivere urolige demente og psykisk syge. Dog fremhæver flere medarbejdere, at trods indsigt i og viden om teknikker til at håndtere demente og psykisk syge, så er tid den afgørende faktor for at lykkes. Hvis en dement eller psykisk syg beboer kan mærke, at medarbejderne er fortravlede, gør det ondt værre. Forskelle mellem afsnit Oplevelsen af plejen og omsorgen afhænger i et vist omfang af afsnit. Kun på Akacien, Valmuen og Rosen er der en oplevelse blandt alle interessenter af, at den basale pleje og omsorg er tilstrækkelig eller ligefrem fantastisk, som flere pårørende til beboere på Valmuen udtrykker det. På Åkanden er beboere og pårørende ligeledes meget tilfredse med plejen og omsorgen, mens medarbejderne udtaler sig mere kritisk herom. På Stokrosen og Syrenen har både beboere og pårørende en oplevelse af, at plejen og omsorgen er utilstrækkelig, mens både ledere og medarbejder vurderer, at den er forsvarlig og tilstrækkelig. Det skal nævnes, at antallet af demente og psykisk syge beboere er forskelligt på de enkelte snit. På blandt andet Syrenen er der aktuelt mange demente, u- rolige og udadreagerende borgere, som er ressourcekrævende. Der er ikke nogen afsnit, hvor der ikke er ressourcekrævende beboere, men som det er fremgået, er det meget forskelligt, hvordan det påvirker arbejdet med og oplevelsen af pleje og omsorg. Skemaet nedenfor illustrerer oplevelsen af pleje og omsorg blandt flertallet af de interviewede, fordelt på interessentgruppe og afsnit. Rød indikerer, at flertallet af de interviewede finder forholdene utilfredsstillende, grøn indikerer, at flertallet af de interviewede finder forholdene tilfredsstillende, og gul indikerer, at der ikke kan udledes nogen entydig vurdering blandt de interviewede. Feltet uden farve betyder, at der ikke har deltaget pårørende til beboere på Rosen i interview. Oplevelsen af pleje og omsorg Pleje og omsorg Firkanten Trekanten Rosen Violen Snerlen Stokrosen Akacien Valmuen Åkanden Syrenen Rosen Beboere Pårørende Medarbejdere og ledere A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 14 af 28

15 Aktiviteter Tilbud om forskellige aktiviteter har et livskvalitetsmæssigt sigte og kan være både træning, kulturelle og sociale oplevelser, som vedligeholder og udvikler beboernes fysiske og kognitive funktionsniveau og bidrager til en varieret hverdag. Aktiviteterne kan både være planlagte og spontane. Løvdalens planlagte aktiviteter fremgår af skemaet nedenfor. Aktiviteterne planlægges af en tværgående medarbejder i samarbejde med en pædagog, social- og sundhedsassistent samt en social- og sundhedshjælper. Planlagte aktiviteter på Løvdalen Planlagte aktiviteter Ugentligt Månedligt Årligt Årstidsfester, fx julefrokost, fastelavn, påskefrokost, høstfest mv. Gåtur rundt om Løvdalen, for dem der kan, samt kørestole med ledsager Gymnastik for hele huset Fredagscafe Giro 413 Banko Spillecafe Kreativ time/spillecafe Gudstjeneste Besøgshund Lejlighedsvis musikalsk underholdning, fx bakkesangerinder, børnekor mm. Billardturneringer Biografaften Tour de Halsnæs cykeltur rundt i kommunen, hvor medarbejderne cykler med beboerne Beboere Omkring halvdelen af beboerne fortæller, at de deltager i aktiviteter. De aktiviteter, som beboerne er gladest for, er: Banko Gymnastik A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 15 af 28

16 Gåtur Musikarrangementer Nogle beboere deltager i aktiviteterne for adspredelsens skyld, men savner udfordringer og er påvirket negativt af de mindre friske beboere, som også deltager i aktiviteterne, fx demente, som skaber meget uro og hæmmer fællesskabet. Andre beboere føler sig presset af personalet til at deltage i aktiviteterne og er egentlig helst fri. Flere beboere synes, at aktiviteterne i sig selv er gode, men at det ikke er nok til at skabe en varieteret og spændende hverdag. Enkelte friske beboere, blandt andet på Valmuen, er i stand til selv at planlægge og gennemføre aktiviteter. Fx gåture med andre beboere, besøg hos hinanden, brug af Løvdalens motionscykel og tur til cafeteriet. Pårørende Bortset fra pårørende på Valmuen, peger alle de pårørende på, at der er for få aktiviteter, både planlagte og spontane. De oplever ikke, det er synligt, hvilke aktiviteter som tilbydes, og har en oplevelse af, at de beboere, som de er pårørende til, ikke deltager i aktiviteter. Nogle pårørende fremhæver, at dette kan skyldes, at beboerne ikke vil, men savner i så fald, at personalet motiverer beboerne. De pårørende på Valmuen er positive overfor antallet af og indholdet i aktiviteter. De beboere, som de er pårørende til, deltager i flere af de planlagte aktiviteter og er meget glade for det. Derudover oplever de pårørende, at der er mange spontane aktiviteter på Valmuen ofte nogle som beboerne selv iværksætter. Dog udtrykker de pårørende fra Valmuen ønske om endnu flere spontane aktiviteter, fx sang og spil. Ledere og medarbejdere Lederne vurderer, at der er et bredt udbud af aktiviteter, som ca. halvdelen af beboerne deltager i. Lederne er reflekterede omkring, hvilke aktiviteter, beboerne tilbydes og på hvilke tidspunkter. Eksempelvis tilbydes ikke aktiviteter om aftenen, fordi det er ledelsens erfaring, at beboerne hellere vil se fjernsyn. Medarbejdergruppen er delt på spørgsmålet om aktiviteter. Den ene halvdel synes, at der er et rigt udbud af aktiviteter, tilpasset beboernes behov og funktionsnivau. Den anden halvdel vurderer, at der mangler aktiviteter, primært hverdagsaktiviteter som deltagelse i huslige gøremål. Blandt denne gruppe af medarbejdere er også en refleksion om, at de dementes deltagelse i aktiviteter påvirker de ikke-demente beboere negativt, fordi de demente beboere skaber meget uro. Dette synspunkt genfindes som nævnt blandt beboerne. Endvidere er medarbejderne delt på spørgsmålet om, hvorvidt der er tid til spontane aktiviteter. Et mindre antal medarbejdere vurderer, at der er tid til spontane aktiviteter, hvis det prioriteres, mens de øvrige vurderer, at der ikke er tid. Der er ikke sammenhæng mellem medarbejdernes udsagn og beboerafsnit. Der er således både medarbejdere, som er positive og kritiske i forhold til antal og indhold i aktiviteter indenfor samme afsnit. A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 16 af 28

17 Nærvær Nærvær anvendes i det efterfølgende som betegnelse for medmenneskelig omsorg og adfærd, baseret på indsigt, forståelse og respekt for den enkelte. Nærvær kommer til udtryk i plejen og omsorgen, fx ved at denne tilrettelægges og gennemføres ud fra beboerens individuelle behov samt i den daglige omgang med beboerne ved formelle og uformelle situationer som måltider, aktiviteter, tilfældige møder på gangen og spontane samtaler, grin og berøring. Nærvær er således adfærd, som ikke er knyttet til enkeltestående gøremål, men en konstant opmærksomhed og interesse for beboerne som mennesker. Beboere Beboerne fortæller helt overvejende, at de har frihed til at bestemme over deres hverdag. Fx frihed til at bestemme, hvornår de vil stå op, hvor og hvornår de vil spise deres måltider, og om de ønsker at være sociale eller private. To beboere fra Stokrosen har dog den modsatte oplevelse. De oplever, at de skal tilpasse sig personalets behov, og at ønsker om fx at spise i egen bolig, være private mv. ikke respekteres. De fleste beboere fortæller, at de oplever personalet som søde og rare. De føler sig trygge ved personalet og synes, at personalet taler i en pæn og respektfuld tone. Men personalet opleves også som fortravlede, og alle beboere fortæller, at de savner mere tid med personalet. Både i forbindelse med plejen og omsorgen og uformelt i fællesrummet, som oftest er tomt for personale. En beboer nævner, at hun ikke stiller spørgsmål til personalet, fordi de alligevel ikke har tid til at svare. En anden beboer fortæller, at han aldrig beder om hjælp eller stiller spørgsmål, før alle demente beboere er kommet op om morgenen, fordi der ellers er for meget uro til at kunne tale med personalet. Demente og psykisk syge beboere omtales som en udfordring blandt mange af beboerne. Beboerne oplever, at de demente blandt andet: Skaber uro ved måltiderne Er aggressive og til skade for sig selv og deres omgivelser Går ind i de øvrige beboeres private bolig uden at have fået lov Skriger højt både om dagen og natten Flere beboere nævner, at de demente stjæler tid, og de føler, at personalet forskelsbehandler, fordi de bruger mest tid på de demente og psykisk syge beboere. Det er forskelligt, hvordan beboerne reagerer på oplevelsen af, at personalet ikke har tid. De mindst ressourcestærke trækker sig fra fællesskabet og ser TV i egen bolig. De mest ressourcestærke forsøger at flytte sig fra de demente og opdyrker egne fællesskaber med udvalgte, andre beboere. Dette er dog i- sær udtalt på Valmuen. Personalet opfattes overvejende som én samlet gruppe. Enkelte beboere fremhæver dog, at sygeplejerskerne er mere respektløse i deres omgangstone end plejepersonalet, og at aften- og nattevagten har bedre tid til nærvær end dagvagten. Det kommer blandt andet til udtryk i, hvor hurtigt der reageres A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 17 af 28

18 på nødkald samt medarbejdernes ansigtsudtryk og toneleje, mens de udfører plejen. To beboere fra andre afsnit oplever medarbejderne på Åkanden som mere hjertelige. Pårørende De pårørende oplever generelt, at der ikke er tid til nærvær med beboerne. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at: Beboeres fødselsdage bliver glemt Beskeder og aftaler, om fx hvor en beboer holder jul, bliver glemt Beboerne er meget alene i deres bolig Fællesrummet er dødt Personalet er svære at træffe og ofte på kontoret fremfor omkring beboerne Flere pårørende, på tværs af afsnit, finder, at Leve Bo konceptet 9 anvendes som en undskyldning for at springe over, hvor gærdet er lavest eller ikke at gøre sig umage. Hvis en beboer fx ikke ønsker at deltage i en aktivitet, være social eller blive vasket, så har de pårørende en forventning om, at personalet tager sig tid til at motivere beboeren på baggrund af sit kendskab til denne. Dette er imidlertid ikke de pårørendes oplevelse. Tværtimod beretter de om beboere, som ikke har været i bad i flere uger, er usoignerede, er mangelfuldt påklædt mm. Kun på Valmuen og Åkanden er de pårørende meget tilfredse. De oplever, at personalet er engagerede, interesserede i beboerne, gode til at tilpasse sig beboernes behov og aktuelle sindelag og gør sig umage for at skabe en hyggelig og rar stemning, fx ved eftermiddagskaffen. De pårørende oplever, at personalet er til at træffe og tager sig tid til at tale med dem. Ledere og medarbejdere Kun to medarbejdere synes, at der er tid til nærvær. På tværs af faggrupper og afsnit, vurderer resten af medarbejderne ikke, at der med den aktuelle normering er mulighed for at være nærværende, udover hvad der kan lade sig gøre i forbindelse med den direkte pleje. Eksempelvis fremhæver de interviewede medarbejdere, at der ikke er tid til at: Snakke, herunder én til én med beboerne Gå tur Holde i hånden Udvise medmenneskelighed Være nærværende og spontan 9 Leve Bo er en tilgang til arbejdet på plejecentre i Halsnæs Kommune, som blev implementeret i Tilgangen handler om principper for blandt andet selv- og medbestemmelse, individualitet, aktiv inddragelse, rehabilitering og ernæring og søges implementeret i både pleje, omsorg og aktiviteter. A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 18 af 28

19 Udover normeringen påpeger flere medarbejdere, at demente og psykisk syge beboere er så ressourcekrævende, at det ikke er muligt at agere nærværende overfor de øvrige beboere. De demente beboere er ofte impulsive og udadreagerende. Derfor kan det være svært at finde ro til at sætte sig med de øvrige beboere, fordi medarbejderne føler, at de hele tiden skal være på vagt for at afværge en eventuel konflikt. Medarbejderne fortæller, at de har dårlig samvittighed, fordi de ikke har tid til nærvær med de øvrige beboere, men er nødt til at prioritere de demente og psykisk syge først, da der ellers opstår for meget uro, som påvirker alle negativt. En medarbejder fortæller fx, at de øvrige beboere siger undskyld, når de skal have hjælp fra personalet, fordi de ved, hvor krævende de demente og psykisk syge beboere er. En anden medarbejder fortæller, at beboerne tidligere drak aftenkaffe sammen i fællesrummet, men at de, efter at der er kommet nye demente og psykisk syge beboere på afsnittet, bliver i deres egen bolig om aftenen, fordi det ikke længere er muligt at opretholde den hyggelige stemning i fællesrummet. Forskelle mellem afsnit Der er en klar tendens til, at de pårørende er mere kritiske end beboere, medarbejdere og ledere. De pårørende lægger i deres kritik vægt på personalets tilstedeværelse og grad af interaktion med beboerne, blandt andet vurderet i forhold til spontane aktiviteter. Bortset fra på Åkanden er der stor overensstemmelse mellem medarbejdernes og beboernes opfattelse af nærvær. Medarbejderne er dog oftest mere kritiske end beboerne. Både medarbejdere og beboere fremhæver, at de savner mere nærvær i den daglige omgang med hinanden, og at arbejdet med demente og psykisk syge beboere er en barriere herfor. Skemaet nedenfor illustrerer oplevelsen af nærvær blandt flertallet af de interviewede, fordelt på interessentgruppe og afsnit. Som i afsnittet Pleje og omsorg, indikerer rød, at flertallet af de interviewede finder forholdene utilfredsstillende, grøn indikerer, at flertallet af de interviewede finder forholdene tilfredsstillende, og gul indikerer, at der ikke kan udledes nogen entydig vurdering blandt de interviewede. Feltet uden farve betyder, at der ikke har deltaget pårørende til beboere på Rosen i interview. Oplevelsen af nærvær Nærvær Firkanten Trekanten Rosen Violen Snerlen Stokrosen Akacien Valmuen Åkanden Syrenen Rosen Beboere Pårørende Medarbejdere og ledere A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 19 af 28

20 Ledelse I dette afsnit beskrives dels beboeres og pårørendes oplevelse af ledelsen på Løvdalen, dels medarbejdernes oplevelse af ledergruppen og endelig ledelsens oplevelse af sig selv, ledelsesopgaverne og de aktuelle udfordringer, herunder i forhold til personalet og de pårørende. Beboere og pårørende Beboere og pårørende har generelt et ret uklart billede af ledelsen og deres indsats. Det mest almindelige svar, når man spørger de pårørende om deres indtryk af ledelsen, er, at de ikke ved, hvem ledelsen er. Nogle tilføjer, at det ville være rart at vide det. Og en beboer nævner, at ledelsen ikke kender til de daglige problemer "De (lederne, red.) aner ikke, hvordan det er at bo her". A-2 har ikke kunnet finde en egentlig pårørendepolitik eller -strategi for samarbejdet med pårørende for hverken Halsnæs Kommune eller Løvdalen 10. Det er dog fast procedure i forbindelse med indflytning, at en leder holder en indledende samtale med beboeren og dennes pårørende og en opfølgende samtale efter de første 3 måneder. Herudover er det fast procedure, at pårørende, der klager, inviteres til en samtale. Pårørende fortæller, at de er meget tilfredse med det indledende forløb, men en del pårørende savner en mere løbende dialog og opfølgning. De pårørende oplever langt fra altid, at der følges op på de ting, der bliver drøftet på samtalerne. De oplever, at aftaler ikke når ud til medarbejderne og derfor ikke overholdes. Både ledere og medarbejdere oplever, at samarbejdet med en relativ stor del af de pårørende er konfliktfyldt og problematisk. Ledere og medarbejdere peger blandt andet på, at der blandt pårørende kan mangle forståelse for, hvilket serviceniveau den aktuelle normering og økonomi giver mulighed for, men også at der ikke er forståelse for betydningen af beboernes ret til selvbestemmelse, som denne er reguleret i lovgivning om magtanvendelse og som den kommer til udtryk i Halsnæs Kommunes Leve Bo koncept. Det kan i denne forbindelse nævnes, at Løvdalens virksomhedsleder er optaget af at skabe en virksomhed, der er professionel i tilgangen til alle gæster og pårørende, så mødet mellem de pårørende og Løvdalen bliver mere positivt, og så der samarbejdes fremfor skabes konflikter. Endelig er det værd at bemærke, at der i Halsnæs Kommunes værdighedspolitik 11 står, at det for at sikre trygheden hos den enkelte beboer, kræves, at samarbejdet styrkes til de pårørende. I et idékatalog, som blev udarbejdet på et dialogmøde i forbindelse med værdighedspolitikkens tilblivelse, nævnes, at personalet kan tilbydes opkvalificering med henblik på bedre støtte til og inddragelse af de pårørende Halsnæs Kommune: En værdig ældrepleje værdighedspolitik Halsnæs Kommune, Halsnæs Kommune: Idékatalog for indsatser i relation til værdighedspolitikken, A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 20 af 28

21 Medarbejdere Medarbejderne omtaler generelt team- og områdeledere som engagerede og nærværende. Flere medarbejdere nævner, at de kan komme til team- og områdelederne, hvis de har behov for det, og fortæller, at døren står altid åben. Medarbejderne peger også på, at der er stort behov for nærværende daglig ledelse i forbindelse med planlægning og fordeling af opgaver. Der omtales fx situationer på Firkanten, hvor ledelsesmæssigt fravær på møder om opgavefordeling har resulteret i konflikter og medarbejdere, der er gået grædende fra mødet. I den forbindelse peger medarbejderne på struktur i arbejdet og prioritering af opgaver som områder, der kan føre til frustration og uenighed blandt medarbejderne. Valmuen, Åkanden og Rosen omtales som afsnit, hvor der er en tydelig struktur og rytme, mens Firkanten og Syrenen betegnes som kaotiske. Det betyder, at medarbejderne oplever, at de bruger uforholdsmæssigt meget tid på at dobbelt-tjekke ting eller følge op på procedurer, som ikke bliver overholdt. En medarbejder fortæller fx om medicin, som ikke er opbevaret det aftalte sted, hvorfor hun må bruge tid på at finde det. Der peges fra visse medarbejdere også på, at ledelsen i højere grad burde træde i karakter i forhold til medarbejdere, som mere eller mindre åbenlyst vælger at se bort fra aftalte regler og retningslinjer om fx pauser, rygning og ikke arbejdsrelateret telefonbrug. Aften- og nattevagter udtrykker behov for mere ledelsesmæssigt nærvær, fordi de stort set ikke kommunikerer mundtligt med ledere og kun i meget begrænset omfang modtager skriftlige beskeder. Det efterlader dem ofte usikre på nye procedurer og retningslinjer, hvorfor de savner mere direkte dialog. Virksomhedslederen bliver omtalt i mindre positive termer, fordi hun først og fremmest opfattes som administrativ leder, som medarbejderne ikke ser til hverdag, men kun på den årlige personaledag og på ekstraordinære stormøder. Flere af de nye medarbejdere nævner, at de aldrig har mødt virksomhedslederen, og hvor én medarbejder ikke oplever det som et problem, så længe den nærmeste leder er tilgængelig, synes flere medarbejdere, at det ville vare rart, og at de ville føle sig mere værdsatte, hvis virksomhedslederen var mere synlig og havde større forståelse for, hvad der foregik ude i marken. Medarbejderne oplever, at virksomhedslederen har mest fokus på, hvordan tingene ser ud udadtil, fremfor på at pleje og omsorg mm. udføres ordentligt. Ledelsesstilen bliver i den forbindelse af nogle medarbejdere betegnet som performanceorienteret i modsætning til værdibaseret, og der peges på, at kritikken fra tilsynene har været med til at sætte denne dagsorden. I delvis sammenhæng hermed nævner nogle medarbejdere, at indsatsen for at nedbringe sygefraværet er gået for vidt, og at de føler sig pressede til at komme på arbejde, selvom de er syge. Generelt savner medarbejderne anerkendelse for den indsats, de yder, i en situation, hvor de oplever at være undernormerede og derfor er nødt til at løbe meget hurtigt for blot at nå de basale og allermest nødvendige opgaver. Det er A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 21 af 28

22 i denne forbindelse også gentagne gange blevet nævnt, at nyansatte, herunder en række social- og sundhedsassistenter, hurtigt har sagt op, fordi de ikke følte, at de kunne yde faglig forsvarlig pleje og omsorg på grund af for få ressourcer. Også en række pårørende har givet udtryk for det samme. Endelig skal nævnes, at der ikke er nogen regelmæssig opfølgning på medarbejderens trivsel, udover den fælles, obligatoriske trivselsmåling, der foretages hvert andet år. MUS-samtaler eller andre regelmæssige former for opfølgningssamtaler efterspørges, men der er for relativt nylig indført supervision, hvilket opleves som et positivt tiltag. Ledere Lederne omtaler på tværs af niveauer hinanden og deres samarbejde i meget positive vendinger. De giver udtryk for, at de har det godt sammen og samarbejder godt. Samtidig udtrykker de, at det har været og er en ledelsesmæssigt anstrengt periode, fordi områdelederstillingen på Trekanten har været ubesat samtidig med, at områdelederen på Firkanten har været fraværende i en lang periode på grund af sygdom. Ikke desto mindre er der blandt alle lederne en opfattelse af at være relativt tæt på dagligdagen og en forståelse for, hvad der rører sig på de enkelte afdelinger/afsnit, blandt andet fordi de bruger tid på at gå rundt og uformelt observere og tale med medarbejderne. Lederne og ikke mindst virksomhedslederen betegner medarbejderne som meget engagerede i kerneopgaven og villige til at knokle for, at beboerne har det godt, med de ressourcer og kompetencer, der er til rådighed. Samtidig italesætter flere ledere, at medarbejdergruppens manglende robusthed, stabilitet og for nogles vedkommende ringe forståelse for den betydning, det har for deres kolleger, når de ikke tager ansvar, som en væsentlig årsag til, at der er store udfordringer på Løvdalen. Lederne nævner også, at der er store kulturelle forskelle mellem de enkelte afsnit, og ser det blandt andet som resultatet af stor udskiftning, der gør det svært som leder at arbejde med værdier, holdninger og fagligt løft. Alle lederne oplever rekruttering af uddannet personale som en stor udfordring. Dels nævnes, at Løvdalen ligger placeret i et yderområde, hvor det er vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, dels opleves, at den meget negative omtale af Løvdalen har gjort udfordringen større. I modsætning til medarbejderne italesætter lederne ikke fastholdelse som et væsentlig problem. Kultur I forbindelse med interview er stemning og kultur blevet omtalt gentagne gange og som helt afgørende for både udførelsen af opgaver og oplevelsen af at arbejde og bo på Løvdalen. Nogle kulturelle karakteristika er afsnitsspecifikke, mens andre gælder for hele Løvdalen. Som eksempler fortæller en beboer, at der på trods af fine billeder på væggene og grønne planter er en kold og uhyggelig stemning på hendes afsnit, og en medarbejder fortæller om et andet afsnit, at hun bliver drænet for energi, når hun træder derind, selvom hun værdsætter og holder af sine kolleger og A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 22 af 28

23 beboerne. En anden medarbejder fortæller, at hun holder af beboere og kolleger, men søger arbejde på et andet plejecenter, fordi hun håber, at forholdene er bedre der (det et eksplicit ikke normeringen, der henvises til). Et højt sygefravær, mange vakante stillinger og en stor medarbejderomsætning nævnes som faktorer, der påvirker stemningen på Løvdalen. Derudover nævnes og vurderes følgende elementer som betydningsfulde for medarbejdernes arbejde: Sprogbrug og interaktion Identifikation og tilhørsforhold Trivsel Sprogbrug og interaktion Medarbejdere, ledere og pårørende omtaler generelt tonen på Løvdalen som hård. Det kommer til udtryk ved, at: Uenighed fører til skænderier Kritik bliver taget personligt og fører til uvenskab Der bliver brugt skældsord ved uoverensstemmelser Medarbejderne bider af hinanden Medarbejderne bagtaler hinanden Medarbejderne er nedladende og afvisende overfor hinanden Den hårde tone opfattes som mest markant på Firkanten og Syrenen. Medarbejderen på Firkanten fortæller imidlertid, at de internt samarbejder godt. De har således en oplevelse af, at samarbejdet mellem enkelte medarbejdere er godt, mens samarbejdsklimaet overordnet er negativt og ustabilt. Valmuen, Åkanden og Rosen opleves derimod som afsnit, hvor der er en god omgangstone. Det kommer blandt andet til udtryk ved en oplevelse af, at: Medarbejderne taler sammen om opgaver og samarbejde Medarbejderne taler sødt og kærligt til hinanden og der bliver udvist omsorg for hinanden Medarbejderne håndterer eventuelle uenigheder ved dialog Medarbejderne hjælper hinanden og er opmærksomme på afsnittets samlede opgaver, fremfor kun egne opgaver Lederne fortæller, at de er opmærksomme på den hårde tone, men vurderer den ikke til at være værre end på andre lignende arbejdspladser og ser det desuden som en konsekvens af, at Løvdalen er en kvindearbejdsplads. Lederne arbejder med blandt andet tonen via supervision af hinanden og af medarbejderne. Fx arbejdes der med supervision med udvalgte værdier, fx respekt for forskellighed, og hvordan disse omsættes og kommunikeres i forskellige situationer. Supervisionen har været nedprioriteret siden tilsynet i juni 2016, men er nu genoptaget. Medarbejderne fortæller, at den hårde tone kan medvirke til, at det er vanskeligt at blive enige om at fordele opgaver, når der ikke er en leder tilstede. Det A-2 A/S Undersøgelse af Arresø Plejecenter, Løvdalen Side 23 af 28